Naturindhold og biodiversitet i skove
|
|
|
- Tove Markussen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning
2 Naturen i skovene
3 Aalborg Kommune Ortofoto
4 Skovarealer Aalborg Kommune
5 Naturindhold i skov? Landskab, geologi, hydrologi Skov- og kulturhistorie Naturtyper Processer, kredsløb Strukturer Geostrukturer Biostrukturer Organismer dyre- og planteliv Biodiversitet
6 Hvad er biodiversitet? mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed omfatter såvel variationen indenfor og mellem Arterne, som mangfoldigheden af økosystemer. Konventionen om biologisk mangfoldighed. FN 1992
7 Biodiversitet Flueblomst Sort stork Eremit Arter Habitatdirektivsarter Rødlistede arter Lungelav Foto: Jesper Hjelme Blå anemone Safrangul fedtporesvamp Foto: Jens H. Petersen
8
9 Antal rødlistede arter i forskellige naturtyper HVORFOR DET? Wilhjelmudvalget 2001
10 Problemer for biodiversiteten i skoven! På grund af bl.a.: Areal reduktion Opsplitning (fragmentering)
11 Videnskabernes Selskabs kort fra
12 6000 års skovrydning og landbrug m.v.
13 Skovene er opsplittede (fragmenterede)
14 Arealudnyttelsen i Danmark Arealudnyttelsen i Danmark anmark Agerland Byer, veje o.l. Søer og vandløb Eng og marsk Hede, klit, mose, kær Skov og plantage Agerland Byer, veje o.l. Søer og vandløb Eng og marsk Hede, klit, mose, kær Skov og plantage
15 + 250 års forstlig indsats
16 Registrering af gammel naturskov i statsskovene
17 Problemer for biodiversiteten i skoven! På grund af bl.a.: Areal reduktion Opsplitning (fragmentering) Indførte træarter
18 Antal arter 60 Træer Buske I alt År før nu Udviklingen i antallet af vedplantearter i de danske skove i Holocæn.
19 Danmarks Skove Træartsfordeling 2000 Andet nåletræ (19%) Bøg (17%) NGR (6%) Nobilis (3%) Sitka (7%) Eg (9%) Ask (3%) Ær (2%) ALØ (6%) Rødgran (28%) Skovtælling 2006 (NFI)
20 Problemer for biodiversiteten i skoven! På grund af bl.a.: Areal reduktion Opsplitning (fragmentering) Indførte træarter Invasive arter Bjergfyr Glansbladet hæg
21 Problemer for biodiversiteten i skoven! På grund af bl.a.: Areal reduktion Opsplitning (fragmentering) Indførte træarter Invasive arter Dræning
22 Vand(stand) Er (eller var) en af de væsentligste artsfordelende og dynamikskabende faktorer i skoven
23
24 Dræning
25 Områder med tørv o.l. i Nordøstsjælland. Kilde: GEUS
26 Problemer for biodiversiteten i skoven! På grund af bl.a.: Areal reduktion Opsplitning (fragmentering) Indførte træarter Invasive arter Dræning Jordbearbejdning Kontinuitetsbrud Mangel på store gamle træer Mangel på hultræer, strukturtræer Mangel på dødt ved
27 Træets livs- og dødscyklus Modenhed Aldring Fremvækst Død Opvækst Nedbrydning Spiring
28
29
30 Træets livs- og dødscyklus Modenhed Fremvækst Hugst Opvækst Spiring
31
32 Problemer for biodiversiteten i skoven! På grund af bl.a.: Areal reduktion Opsplitning (fragmentering) Indførte træarter Invasive arter Dræning Jordbearbejdning Kontinuitetsbrud Mangel på store gamle træer Mangel på hultræer, strukturtræer Mangel på dødt ved Stærk, forstlig ensretning
33 Fokusering på produktionstræarterne Bøg Eg Gran
34 Træarter som er uden interesse for skovbruget Bævreasp Seljepil Birk - kan have stor økologisk betydning
35 Ændrede skove Indførte træarter dominerer Stærk, forstlig ensretning og styring
36 Problemer for biodiversiteten i skoven! På grund af bl.a.: Areal reduktion Opsplitning (fragmentering) Indførte træarter Invasive arter Dræning Jordbearbejdning Kontinuitetsbrud Mangel på store gamle træer Mangel på hultræer, strukturtræer Mangel på dødt ved Stærk, forstlig ensretning Begrænsning af naturlig dynamik
37 Problemer for biodiversiteten i skoven! På grund af bl.a.: Areal reduktion Opsplitning (fragmentering) Indførte træarter Invasive arter Dræning Jordbearbejdning Kontinuitetsbrud Mangel på store gamle træer Mangel på hultræer, strukturtræer Mangel på dødt ved Stærk, forstlig ensretning Begrænsning af naturlig dynamik Ydre forhold
38 Forhold udenfor skoven Luftforurening Eutrofiering Forsuring O. m.a.
39 Ejerønsker Skovbryn, småøer, skrænter Særlige naturværdier bevaret + tilfældigheder Administrative fredninger, deklarationsfredninger, naturfredninger
40 Naturen i skovene Opgaven er: Sikre naturværdierne Den biologiske mangfoldighed For fremtiden!
41 Hvordan?
42 Indsatsen Nationale tiltag, fredninger mm Biodiversitetskonventionen EU-Habitatdirektivet 2020-målene Strategier, Naturplan Danmark Nyt dansk skovprogram
43 Ålborg Kommuneplan Naturens mangfoldighed skal bevares og øges både for naturens egen skyld og til glæde og gavn for kommunens borgere. Hensynet til at fremme den biologiske mangfoldighed skal styrkes i kommunens planlægning og forvaltning af byerne og det åbne land. Den mest sårbare og den mest sjældne natur skal beskyttes først. De økologiske forbindelser skal udbygges og styrkes ved etablering af ny natur. Klimaforandringernes negative konsekvenser for de eksisterende naturområder og biologisk mangfoldighed skal afhjælpes med udpegning af nye større økologisk sammenhængende områder, hvor mulighederne for at skabe biologisk mangfoldighed er til stede.
44 Naturskovsstrategien 1992
45 Naturskovsstrategiens driftsformer Urørt
46 Store gamle træer Stående dødt ved Hultræer Uregelmæssige træer Rodkager Aldersvariation = LEVESTEDER! Træartsvariation Opvækst DYNAMIK Rodvæltere (Uforstyrrede jordbunde) Liggende dødt ved Våde lavninger Kvas
47 Urørt skov kan være Urskovsagtig naturskov Forstlig Søjlehal
48 Urørt skov Dyrket skov Tegning: H. Hübertz (i Møller 1997)
49 Urørt skov kan være Urskovsagtig naturskov Forstlig Søjlehal Ung plantning/ Tilgroningsskov Nåleskov Rydning, mark
50 Naturskovsstrategiens driftsformer Urørt Plukhugst Stævning
51 Tåsinge Stævningsskove
52
53 Stævningsdriftens cyklus Eftertynding af stødskud Fremvækst af stødskud (Græsning) (Græsning) Fortsat vækst (Ingen græsning) (Græsning) Stævning (fladehugst)
54 422 egekrat 4725 ha Egekrat
55 Gl. mellemskov (stævningsskov med overstandere), Vr. Skerninge Præstegårdsskov
56 Naturskovsstrategiens driftsformer Urørt Plukhugst Stævning + Naturnær skovdrift Græsning
57 Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder Jordbund Variation og gradienter Vedvarighed (kontinuitet) Store og gamle træer Hultræer, strukturtræer Dødt ved flere størrelser og nedbrydningsstadier Vand (naturlige vandstandsforhold) Lys Drift og anden påvirkning (Naturlig) dynamik i øvrigt
58 Eskilsø Handling!
59 Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed
60 Nordlige arter Vestlige Østlige arter arter Sydlige arter
61 Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder? Sikring af arealet vil oftest ikke være nok til at sikre biodiversiteten
62 Registrering af gammel naturskov i statsskovene
63 Jessen & Buchwald 1997
64 Skovarealer Aalborg Kommune
65 Skovrejsning i Aalborg Kommune Kommuneplan Mål: 7 12 %
66 Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder
67 (Gen)udsætninger og artsmanipulationer? Bæver Eghjort
68 Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder Jordbund Mor Muld Kalk
69 Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder Jordbund Variation og gradienter Vedvarighed (kontinuitet)
70 Lungelav, Lobaria pulmonaria Eremit, Osmoderma eremita Foto: Jesper Hjelme Vedvarighedskrævende / vedvarighedsindikatorer Arter med lav spredningsevne og problematiske forhold
71 Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder Jordbund Variation og gradienter Vedvarighed (kontinuitet) Store og gamle træer Hultræer, strukturtræer
72
73 Flere store gamle træer og veterantræer!
74 Træets livs- og dødscyklus Modenhed Fremvækst Hugst Opvækst Spiring
75 Træets livs- og dødscyklus Modenhed Aldring Fremvækst Død Opvækst Nedbrydning Spiring
76 Arvtagere til sikring af levestedskontinuiteten?? Jægersborg Dyrehave
77 (Byplanlæggeren)
78 Hobro Østerskov
79
80 3-5 blivende træer/ha
81 Kulsvamp (Kretzschmaria/ Hypoxylon/ Ustulina) Rungstedlund
82
83 Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder Jordbund Variation og gradienter Vedvarighed (kontinuitet) Store og gamle træer Hultræer, strukturtræer Dødt ved flere størrelser og nedbrydningsstadier
84 Dødt ved Gennemsnit i danske skove Stående 2,9 m 3 /ha (d over 4 cm) Liggende 1,8 m 3 /ha (d over 10 cm) Ialt 4,7 m 3 /ha Skove og Plantager 2006 (Længe) urørte skove Stående m 3 /ha Liggende m 3 /ha Ialt m3 /ha
85 Sprængning Efterladelse af knækkere m.v. Ringning Rydning af æropvækst Rydning af pyntegrønt Græsning
86 Sprængning Foto: Naturstyrelsen Ringning
87 Mere dødt kød!
88 Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder Jordbund Variation og gradienter Vedvarighed (kontinuitet) Store og gamle træer Hultræer, strukturtræer Dødt ved flere størrelser og nedbrydningsstadier Vand (naturlige vandstandsforhold)
89 Dræning
90 Høstemark Mere vand!
91 Arbejdslejr Draved 2001
92 Draved Skov
93
94 Død (druknet) bøg afløses af rødel
95 Druknedød bøg afløses af eg Draved Skov
96 Lys Essentiel for de fleste planter og for mange insekter Afgørende konkurrenceparameter
97
98
99 Mere Lys! (vandstandshøjning) Hugst Ringning Rydning Slæt Græsning
100 Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder Jordbund Variation og gradienter Vedvarighed (kontinuitet) Store og gamle træer Hultræer, strukturtræer Dødt ved flere størrelser og nedbrydningsstadier Vand (naturlige vandstandsforhold) Lys Drift og anden påvirkning
101 Bringe negative driftspåvirkninger til ophør
102 Behov for målrettet naturpeje
103 Kalkyndende Orkideer Forskellig økologi Forskellig form for sikring/pleje Flueblomst Knælæbe Stor gøgeurt Rød skovlilje Foto: Jimmy Lassen Fruesko
104 Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder Jordbund Variation og gradienter Vedvarighed (kontinuitet) Store og gamle træer Hultræer, strukturtræer Dødt ved flere størrelser og nedbrydningsstadier Vand (naturlige vandstandsforhold) Lys Drift og anden påvirkning (Naturlig) dynamik i øvrigt
105 Lyn Storm Ild Naturlige, dynamikskabende faktorer i skoven Svampe o.a. patogener Store pattedyr Vand & dyr Vand Insekter
106
107 Tofte Skov 14. maj 2013 (brand 8. april 2013)
108 Før eventuel indsats Gammel, naturlig skov Plantage Yngre skovrejsning Tilgroningsskov Park Aktuelt artsindhold Aktuelle værdier i øvrigt Forhistorie Potentiale og muligheder Konflikter Bindinger, fredninger o.l. Omkostninger, varighed
109 Oplagt tilgang: at følge og understøtte naturen i dens virkninger. Skovforordningen 1781
110 Skovarealer Aalborg Kommune
111
112 Egekrat Græsningsskov Nåletræsplantning Tilgroningsskov Bøgerøller Ellesump Bøgeskov
113 Forhold udenfor skoven Luftforurening Eutrofiering Forsuring O. m.a. Sygdomme Asketoptørre Phytophthora Egesyge? Klimaændringer?
114 Bøndernes Egeskov, Tofte Tak for opmærksomheden!
Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen
Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen Konference om moderne naturforvaltning Silkeborg 27.9.18 Peter Friis Møller De Nationale Geologiske
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet
Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet Jacob Heilmann-Clausen Wilhjelm+ Højt fra bøgens grønne top 14. November 2017 Hvad er problemet? Danmarks skove 2017 Hvordan kommer vi videre? Center for Macroecology,
Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål
Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsning Græsning og anden påvirkning fra store, planteædende pattedyr
1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Naturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Certificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Nitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Biodiversitetsskov i statens skove
Biodiversitetsskov i statens skove Program: TID Kl. 13.00 13.15 Kl. 13.15 13. 45 Kl. 13.45-13.50 Kl. 13.50 14.00 Kl. 14.00-14.10 Kl. 14.10-14.55 OPLÆG Jens Bjerregaard Christensen -Velkomst, præsentation
Kortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet
institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012 Titel Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske
Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Naturstyrelsens arealer Resultater af kortlægning i 2016
Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Naturstyrelsens arealer Resultater af kortlægning i 2016 2017 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Miljøstyrelsen Forside: Veterantræ i Rold Skov. Foto: Casper Fælled
4. Skovenes biodiversitet
4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,
Lisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Certificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.
Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod
Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Thy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Bavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Natura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Certificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur
Odense Kommunes plan for biodiversitet Lene Holm Kontorchef Park & Natur Disposition Faktuelt om Odense Lokale mål Planlægning Handlinger Udfordringer Faktuelt Areal: 304,3 m 2 Landbrug: 14.500 ha i årlig
Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter
Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter Jacob Heilmann-Clausen Workshop om nationalt skovprogram 5. Maj Forskningsfokus: Dynamik og biodiversitet i Danske løvskove
Naturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal
Naturstyrelsen [email protected] Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal Vi hilser NST s forslag til udpegning af urørt skov og skov til anden biodiversitetsformål
Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.
DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: [email protected] Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:
Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden
Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden Vivian Kvist Johannsen IGN KU / Skov, Natur og Biomasse Dias 1 Dødt ved hvorfor og hvor Et projekt for Naturstyrelsen i efteråret 2014 3 delrapporter fra
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Den biologiske mangfoldighed i skove. - status for indsats og initiativer. Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001
1 Den biologiske mangfoldighed i skove - status for indsats og initiativer Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001 2 Forord Denne rapport er udarbejdet som et led i arbejdet med at sammenstille, analysere
Naturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde
Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde 1. Naturstyrelsen orienterer om status og ideer til tiltag vedrørende biodiversitet herunder -Tiltag under naturpakken bl.a. hvor langt
Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Verden Skoves ønsker til Naturpakken 2016
Verden Skoves ønsker til Naturpakken 2016 Offentliggjort og fremsendt til Miljø- og Fødevareministeren, miljøordførerne for Folketingets partier, samt pressen den 11. marts 2016. Kontakt: Seniorbiolog
Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer
Dette notat er senest ændret den 18. august 2015. Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 2. Stævningsdrift og skovgræsning... 2 2.1
Geologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret
5.9.21.Kovang Kovang er en lille bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne. Godt halvdelen af skoven er tilplantet med bøg, resten med eg og en smule el i skovens laveste, våde område. Skovens areal
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage
Beskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty
Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
STRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: [email protected] Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Biodiversitet i Gladsaxe
gladsaxe.dk Biodiversitet i Gladsaxe Foto: Rikke Milbak 1 Hvad er biodiversitet? Biodiversitet er variationen i alt levende. Det gælder både selve arterne, men også deres gener og deres levesteder. En
TEMANUMMER GEOLOGI I SKOVEN Draved skov et dansk forskningsprojekt gennem mere end 50 år Naturskovsforskning og geologi fortid - nutid - fremtid
G E O L O G I N Y T F R A G E U S TEMANUMMER GEOLOGI I SKOVEN Draved skov et dansk forskningsprojekt gennem mere end 50 år Naturskovsforskning og geologi fortid - nutid - fremtid N R. 4 D E C E M B E R
Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde
Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,
Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens