Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)
|
|
- Astrid Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens sydlige afgrænsning er Aalborgvej og engene ned mod Tømmerby Fjord, og mod nord og vest grænser plantagen op til ekstensive landbrugsarealer. Plantagen gennemskæres af Gl. Ålborgvej, som deler plantagen i en østlig og en vestlig del. Tilplantningen startede i den østlige del i Den sidste store tilplantning fandt sted i 1940 erne længst mod vest. Plantagens arealanvendelse pr. 1/ fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha Oversigtskort 1.2 Geologi og jordbund Langt hovedparten af plantagen ligger på hævet stenalderhavbund. Undtagelsen er et område i den østlige del af plantagen mellem Tovsig Sø og Vesløs Huse, som ligger på moræne fra sidste istid. Morænens sammensætning varierer, men længst mod syd er der stiv blåler i under to meters dybde. Nær Østerild By er der systemer af strandvolde fra stenalderhavets kyst. Hele plantagen er 1
2 overføget af sand, som ligger i lag af varierende dybde. Der er flere større parabelklitter på en linie langs Gl. Aalborg Landevej. 1.3 Landskab Plantagen består af et ensartet, lukket skovområde, beliggende på den sydlige del af en stor afblæsningsflade med enkelte klitrimmer. Det gennemgående mønster i plantagen er lige veje i rette vinkler og ensaldrende bevoksninger med meget ensartede visuelle oplevelsesmuligheder. Enkelte steder brydes denne ensartethed f.eks. ved højspændingsledningerne, der skærer sig skråt gennem plantagen. Næsten overalt i plantagen er der en høj grundvandsstand, mest udtalt i vest. Der er tre mindre søer og et antal små damme i plantagen. Ingen af disse er naturlige vandhuller, men de bryder monotonien i plantagen og bidrager med en oplevelsesmæssig værdi.. Stationsvej syd for Gl. Ålborgvej 1.4 Plantagen I den østlige del af plantagen på morænejorden er der rigtig gode vækstforhold. Her klarer stort set alle træarter sig godt, og der er meget varieret skov med et stort indslag af løvtræ. De fleste træarter forynger sig villigt, og der er et virkelig godt grundlag for naturnær skovdrift. Med en begrænset udrensning og en hugst, der tager sigte mod en vedvarende skov, vil det være muligt at opretholde en både spændende og varieret skov med mange træarter uden at foretage væsentlig indplantning. De grundvandsnære og ofte vandlidende - arealer i den vestlige del af plantagen er meget domineret af nåletræ, især sitkagran, contortafyr og skovfyr. Det skyldes blandt andet forårsnattefrosten, som gør det meget vanskeligt at få løvtræ op uden skærm. 2
3 Fra den nordvestlige del af plantagen 1.5 Naturen Østerild plantage har en del botanisk værdifulde enge og moser. En mose ved Stensig har bestande af liden ulvefod, liden soldug og lobelie. En birkemose ved Oscar Jacobsens Sø rummer blandt andet koralrod og hjertebladet fliglæbe, og i en mose ved Klastrup Dam vokser blandt andet sump-hullæbe, plettet gøgeurt og maj-gøgeurt. Landstinget, Folketinget og Mølbæks Ager er enge, som siden 1988 har været drevet med traditionelt høslæt, hvilket har givet dem en enestående rig flora. Landstinget har for eksempel mere end eksemplarer af plettet gøgeurt. Andre enge og sletter udlejes til græsning. Primært på grund af en stor bestand af kronvildt er der udlagt en del vildtagre, hvoraf de fleste drives med kløvergræs. 3
4 Arealerne ved Oscar Jacobsens Dam Ubevoksede naturarealer: Klit Hede Sø Eng Mose Krat Overdrev Skrænt Strandbred Vandløb I alt ha Friluftsliv Østerild plantage er bynær for landsbyen Østerild. Desuden er der stort besøg af ikke organiserede skovgæster fra Thisted, Hanstholm og Fjerritslev i hundeskoven og omkring Tovsig sø. I 2006 er der indrettet en ny skovlegeplads lige nord for Østerild By. Den primitive lejrplads ved Mikkels Hus er godt besøgt især tidligt på sommeren, før der bliver for mange myg. Der er udgivet en vandretursfolder for Østerild plantage. Den giver en kort beskrivelse af plantagen, og indeholder fire afmærkede vandreture og en hundetur. Hundeturen forløber inden for hundeskoven, og der er således mulighed for at lade hunden løbe frit. De afmærkede vandreture bruges meget især forår og efterår. Turen omkring Stensig sø bruges især af biologisk interesserede på grund af den relativt sjældne flora. Der er tradition for at Hjerteforeningen afholder et motionsløb hvert år i maj. Til dette løb kommer der gerne mellem 150 og 200 motionister. Området ved Tovsig sø, der besøges af mange skovgæster, holdes lysåbent og indbydende. Der er frit fiskeri i søen. 4
5 Bålpladsen ved Tovsig Sø 1.7 Kulturmiljø I syd langs med Ålborgvej forløber den nedlagte Thisted-Fjerritslev jernbane. Den er i dag en del af cykelruten Nordthyruten. Amtets rasteplads ved den sydlige ende af Stationsvej er det gamle Tovsig trinbræt. Tovsig gamle skole er i dag privat ejet sommerhus. En endnu ældre skole har ligget, hvor parkeringspladsen ved Tovsig sø er i dag. Af den er der i dag kun et jorddige tilbage. I plantagens sydlige og østlige del er der registreret en del bronzealderhøje, men der er rejst tvivl om ægtheden af nogle af disse. Det gælder især de vestligste, der formentligt er klitdannelser. Gærhøj i afd.10e er en køkkenmødding fra forhistorisk tid. En lignende køkkenmødding er registreret i afd. 1080a, men den kan ikke påvises. 1.8 Bygninger Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Tovsig Hus 1105 a 1901 (1901 og 1992) Tjenestebolig Mikkels Hus 1089 a 1918 (1988) Lejebolig Skydebanelade 1050 g 1965 Klubhus (skydebane) Maskinhuse 1005 b (1973 og 1994) Driftsbygninger Tal i parentes angiver opførsel af udhuse og stalde. 1.9 Andet Østerild Vandværk har drikkevandsboringer i afdeling Råstofindvinding i afd. 1056, 1067 og I plantagens nordøstlige del ligger Nordthy Flugtskydningscenter med lerdue- og riffelbaner. 5
6 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Viborg Amts regionplan (2005): Særligt beskyttelsesområde, kystbeskyttelseszone, særligt drikkevandsområde, vandmålsætninger (Brunbakke Grøft, Tovsig Sø), SFL-områder, råstofindvinding og 3 områder. Regionplanlagt råstofindvinding 2.2 Internationale beskyttelsesområder EU-fuglebeskyttelsesområde nr.20 (Vestlige Vejler, Arup Holm og Hovsør Røn) omfatter afd i øst og arealerne syd for Ålborgvej undtaget afd Ramsarområde nr. 6 (Vejlerne og Løgstør Bredning). Habitatområde nr. 16 (Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg). Natura 2000: 6
7 2.3 Fredninger og vildtreservater 2.4 Naturskovsudpegninger Der er ikke naturskov i området. 2.5 Forsøg Der findes en picea-samling i afd. 1030a, frøavlsbevoksninger for henholdsvis tjørn, klitrose og contortafyr i afd. 1050, samt et proveniensforsøg i sitkagran i afd Pyntegrønt Der er 25,6 ha pyntegrøntbevoksninger i intensiv produktion. 2.7 Jagt og fiskeri Jagten i plantagen er udlejet til to konsortier. Undtaget fra udleje er området ved Tovsig sø, hundeskoven og en kile mellem de to konsortier. Der drives ingen jagt i disse områder. Klastrup dam er åben for fiskeri, men ikke meget besøgt. Det er derimod Tovsig Sø, hvor der også er frit fiskeri. Fiskeri er ikke tilladt i de øvrige søer og damme i plantagen. 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab Der planlægges ikke rydning af større skovbevoksede arealer i Østerild Plantage. Plantagens ydre grænser vil forblive, hvor de er i dag, og de landskabelige forandringer vil man skulle søge i en ændret skovstruktur samt i udvidelse af en del moser og sletteområder. Dette vil styrke områdets skovkarakter, men give større variation end i dag. 7
8 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier, der forvaltes på arealerne. Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel over skovudviklingstyper i Østerild Plantage. De nåletræsdominerede skovudviklingstyper ( Skovfyr, birk og gran ) og ( Sitkagran med løvtræ og birk ) optager henholdsvis 54 og 30 % af skovarealerne. Det drejer sig ikke mindst om de store skovflader på den lave bund i nord og vest. På den gode skovjord mellem Tovsig og Vesløs Huse anvendes skovudviklingstyperne 71 ( Ædelgran og bøg ) og ( Bøg og gran ). Den lysåbne type ( Eg med skovfyr og lærk ) bruges i den bynære og meget benyttede del af skoven nord for Østerild By, samt langs Gl. Aalborgvej og i mindre rande og udkantsområder. Skovudviklingstyper i Østerild Klitplantage Skovudviklingstype Bøg og gran Eg med skovfyr og gran Birk med skovfyr og gran Sitkagran med fyr og løvtræ 71 Ædelgran og bøg Skovfyr, birk og rødgran I alt ha Hektar 27,4 89,5 15,7 375,0 72,8 685,6 1266,0 % 2,2 7,1 1,2 29,6 5,8 54,1 100 % 3.3 Natur En kreaturgræsset eng ved Abildkær med flere store bestande af Plettet Gøgeurt græsses fortsat, og vandstanden søges hævet. 8
9 Mosen Hjortekær udvides ved fjernelse af tilstødende bevoksninger og hævning af vandstanden. En kreaturgræsset hede ved Tofts Plantage græsses fortsat, evt. suppleret med pletbrænding for at få mere lyng. Heden ved Damsgård bevares åben ved fortsat græsning. Mosen Abildhave Dam bevares åben ved rydning af evt. opvækst efter behov. Flere små, delvist tilgroede heder genoprettes ved rydning af bjergfyr og opvækst. Stensig, som er en smal hedemose med en sjælden flora, ryddes helt og de nuværende vandstandsforhold bevares. Mosen Krotags Vand genoprettes som våd mose ved lukning af grøft. Græsning af enge omkring Klastrup Dam udvides, og der ryddes opvækst omkring søen. Mølbæks Enge, Folketinget og Landstinget er enge, som har været drevet med korrekt høslæt siden 1988 og som derfor er artsrige med meget store bestande af blandt andet plettet gøgeurt. Det har meget høj prioritet, at plejen af plantagens unikke høenge fastholdes. Der etableres desuden høeng på Hedeagrene og Dammen. Vuttørvsletten udvides og bevares ved fortsat græsning. Tovsig Sø har tidligere været afvandet til eng, men er, formentlig omkring midten af 1900-tallet, genopstået som sø. Syd og vest for søen ligger en længe urørt birke-/ellemose. Både søen og mosen bevares urørt. Området omkring Oscar Jacobsens Sø med værdifuld flora af blandt andet koralrod og hjertebladet fliglæbe bevares græsset, og mosen lades urørt. Birkemose i plantagens nordøsthjørne lades urørt. 3.4 Friluftsliv De eksisterende friluftsfaciliteter vedligeholdes. Eventuelle nye anlæg planlægges i nært samarbejde med brugerne. Vandretursfolderen Østerild Klitplantage moderniseres. 3.5 Kulturmiljø Plantagens fortidsminder plejes efter forskrifterne, så de fremtræder synlige for skovens gæster. Der tages udstrakt hensyn til fortidsmindernes bevaring i skovdriften. 3.6 Køb og salg Der er ikke planer om køb og salg. 9
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereKorsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Læs mereKollerup Plantage (Areal nr. 90)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereVandet plantage (Areal nr. 41)
Vandet plantage (Areal nr. 41) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vandet Plantage ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod vest grænser den op til Kronens Hede Plantage. Plantagen deles i en østlig og en vestlig
Læs mereRønhede Plantage (Areal nr. 12)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mereVigsø Rallejer (Areal nr. 55)
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.
Læs mereNystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)
Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem
Læs mereHede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.
Læs mereLild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lild Klitplantage ligger i det nordlige Thy mellem Vesterhavet
Læs mereTømmerby Kær (Areal nr. 74)
Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels
Læs mereVangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereNybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Læs mereHedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)
1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hede- og klitområderne i Vester Thorup Klitplantage ligger som en smal strimmel nord for selve plantagen ud mod Jammerbugten, og afgrænses mod vest af Bulbjerg. Mod øst støder
Læs mere1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn.
1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. Højdeforholdene i det bølgede morænelandskab i Tved Klitplantage varierer
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereLodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11)
Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lodbjerg Klitplantage ligger nord og vest for Flade- og Ørum søer i det sydvestligste Thy. Mod vest og nord er plantagen omgivet af store
Læs mereHvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14) Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hvidbjerg Klitplantage ligger mellem Svankær og Lyngby i
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereOvergangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Læs mereSvinkløv Klitplantage (Areal nr. 91)
Svinkløv Klitplantage (Areal nr. 91) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Svinkløv Plantage ligger nord for Fjerritslev mellem Slette Strand og Grønne Strand. Den nordlige afgrænsning er Jammerbugten. Mod syd grænser
Læs mereMadsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)
Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger mellem Lild og Hjardemål plantager og har sin største udstrækning sydvest til nordøst. Den nordvestlig begrænsning udgøres
Læs mereHedearealer i Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)
Hedearealer i Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i Lild Klitplantage ligger nord og vest for den egentlige plantage. Mod sydvest grænser arealerne op til hede-
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs mereLilleheden Plantage (skov nr. 43)
Lilleheden Plantage (skov nr. 43) Beskrivelse Generelt Lilleheden ligger umiddelbart øst for Hirtshals. Den vestlige del af plantagen ligger ud til Tannis Bugt mens den østlige del følger bugten ca. 500
Læs mereStenbjerg Klitplantage (Areal nr. 20 og 21)
Stenbjerg Klitplantage (Areal nr. 20 og 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Stenbjerg Klitplantage omkranser Stenbjerg By. Plantagen afgrænses mod vest af havet, mod nord af Sdr. Vorupør, mod syd af Stenbjerg
Læs mereLunken (skov nr. 68) Beskrivelse
Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereHanstholm Byplantage (Areal nr. 53)
Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholm Byplantage ligger som et grønt bælte rundt om Hanstholm By og adskiller havet og havnen fra byen. Plantagen der er på 83 ha bevokset
Læs mereArealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 - Randers Nørreskov, Nordre Fælled og Randers Sønderskov 1. Beskrivelse 1.1 Generelt
Læs mereTversted Plantage (skov nr. 32)
Tversted Plantage (skov nr. 32) Beskrivelse Generelt Tversted Plantage ligger ud til Tannis bugt midt mellem Hirtshals og Skagen. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereKajholm (skov nr. 52)
Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereBlokhus klitplantage (skov nr. 71)
Blokhus klitplantage (skov nr. 71) Beskrivelse Generelt Blokhus klitplantage ligger syd for Blokhus by, fra havet og indtil et par kilometer ind i landet. Den vestlige del blev opkøbt omkring 1895 på grund
Læs mereTved Klitplantage (Skov nr. 51)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Tved Klitplantage (Skov nr. 51) Tved Klitplantage (Skov nr. 51) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Tved Klitplantage afgrænses mod syd af Nors Sø og landbrugslandet i
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereAggersborg (Areal nr. 84)
Aggersborg (Areal nr. 84) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Aggersborg er resterne af Danmarks største ringborg fra år 980. 4. sept 1990 blev arealerne fredet og arealerne overført til Skov- og Naturstyrelsen
Læs mereKlostermarken - areal nr. 408
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.
Læs mereLøvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs mereFosdal Plantage (Areal nr. 92)
Fosdal Plantage (Areal nr. 92) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Fosdal Plantage består af selve Fosdalen og tilhørende plantageområde beliggende mellem Tranum og Hjortdal. De tilstødende arealer er på syd, vest
Læs mereHjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Området ligger, bortset fra Busbjerg, på nordsiden
Læs mereArealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Læs mereSkov 62 Østerild Plantage
Skov 62 Østerild Plantage 1. Abildkær 1006ab (ENG 65.2 ha, SØ 0.2 ha) i alt 65.4 ha. Kreaturgræsset eng med præg af hedekær og afvekslende fugtige og tørre dele. Flere store bestande af Plettet Gøgeurt.
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs mereBuksør Odde (Areal nr. 28)
Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede
Læs mereTvorup Klitplantage - (Areal nr. 22 og 32)
Tvorup Klitplantage - (Areal nr. 22 og 32) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Tvorup Plantage grænser mod nord op til Nystrup Klitplantage og Vangså Klithede, mod vest mod Vesterhavet og mod syd mod Ålvand Klithede.
Læs mere1.5 Biologiske forhold
1.5 Biologiske forhold Sikring og forbedring af de naturmæssige værdier er et væsentligt aktivitetsformål for Thy Statsskovdistrikt. Det gælder for såvel skovarealer som åbne naturarealer. Et helt særligt
Læs mereSkagen Klitplantage (skov nr. 21)
Skagen Klitplantage (skov nr. 21) Beskrivelse Generelt Skagen klitplantage ligger umiddelbart syd for Skagen by og spærrer for byens udviklingsmuligheder mod syd. Plantagens areal strækker sig fra Kattegat
Læs mereRubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)
Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Beskrivelse Generelt Rubjerg Knude klitplantage er en gammel kommuneplantage, som staten overtog i 2001. Plantagen er i den østlige del skovbevokset og fremstår
Læs mereÅlbæk Plantage (skov nr. 31)
Ålbæk Plantage (skov nr. 31) Beskrivelse Generelt Ålbæk Plantage er beliggende umiddelbart sydvest for Ålbæk by, ca. 20 km nordvest for Frederikshavn. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed
Læs mereNaturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereUggerby Plantage (skov nr. 42)
Uggerby Plantage (skov nr. 42) Beskrivelse Generelt Uggerby Plantage ligger ud til Tannis Bugt, midt mellem Hirtshals og Tversted. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereViborg Plantage - areal nr. 401
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen
Læs mereVindum Skov - areal nr. 201
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Vindum Skov - areal nr. 201 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Vindum Skov ligger på sydsiden af den lille tunneldal Rindbækdalen, forholdsvis langt fra
Læs mereFrisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Læs mere3.8 Måloversigt. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket
3.8 Måloversigt Herunder er opsummeret mål for planperioden 2007-2021 på Thy Statsskovdistrikt. Målene er nærmere beskrevet i planens afsnit. Der er samtidig beskrevet hvilke kriterier der skal være gældende
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereGeologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret
5.9.21.Kovang Kovang er en lille bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne. Godt halvdelen af skoven er tilplantet med bøg, resten med eg og en smule el i skovens laveste, våde område. Skovens areal
Læs mereKim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen.
NST-203-00044 Referat fra møde den 2.11 2016 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune Nicolai Reinhold Christensen,
Læs mereRåbjerg Plantage (skov nr. 23)
Råbjerg Plantage (skov nr. 23) Beskrivelse Generelt Råbjerg Plantage er et klit- og klithedeareal erhvervet i 1911 nord og syd for Råbjergvej ca. 3,5 km øst for Skiveren. Arealets nordvestlige hjørne når
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereLegind Vejle (Areal nr. 29)
Legind Vejle (Areal nr. 29) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af statsvej nr. 26. Oversigtskort 1.2 Geologi
Læs mereNatura 2000 handleplaner
Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides
Læs mereEN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN
EN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING arbejder for at beskytte vilde dyr, natur og landskaber, for at bevare naturoplevelser for alle og for
Læs merePlej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Læs mereBunken Klitplantage (skov nr. 22)
Bunken Klitplantage (skov nr. 22) Beskrivelse Generelt Bunken klitplantage ligger mellem Skagerak og Kattegats kyst ca. 10 km syd for Skagen. Det meste af arealet blev fra 1888-1900 overdraget klitvæsenet
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereSundby Sø (Areal nr. 24)
Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal
Læs mereGrishøjgårds Krat (skov nr. 79)
Grishøjgårds Krat (skov nr. 79) Beskrivelse Generelt Grishøjgård Krat er en del af det nordlige udkantsområde af Store Vildmose. Det meste af arealet er afgravet, men ca. 50 ha er stadig nogenlunde intakt
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233
Læs mereEn sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen
En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende
Læs mereOVERVÅGNING OG EVALUERING
OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt
Læs mere1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus
NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik
Læs mereSøhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse
Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af
Læs meresammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde
sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde Om Smart Natura Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere skal sikre en smidig og omkostningseffektiv
Læs mereDanzigmand og Bløden Hale (skov nr. 13)
Danzigmand og Bløden Hale (skov nr. 13) Beskrivelse Generelt Flere adskilte arealer beliggende øst og sydøst for Østerby Havn. 5 landfaste delarealer samt flere øer heraf de tre største Store Knot, Lille
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området er kystnært med store turist- og naturinteresser. Den vestlige del af området fra Thorup Strand til kommunegrænsen til Thisted
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereHedeområder i Svinkløv Klitplantage (Areal nr. 91)
Hedemråder i Svinkløv Klitplantage (Areal nr. 91) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedemråderne i Svinkløv Klitplantage ligger sm en bræmme m selve plantagen i den nrdlige g nrdvestlige del. Områderne afgrænses
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs merePlejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereØlby Præstegårds- plantage
Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,
Læs mereNatura 2000-handleplan Ovstrup Hede og Røjen Bæk
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ovstrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Ovstrup Hede og Røjen Bæk Udgiver: Herning Kommune
Læs mereSkov 51 Tved Plantage
Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N57 Silkeborg Skovene Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mere1.0 Indledning. 1.1 Areal
1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene
Læs mereForslag til driften af Silkeborg Statsskovdistrikt
1 INTRODUKTION...1 2 SKOV- OG NATURSTYRELSEN OG SILKEBORG STATSSKOVDISTRIKT...2 2.1 ADMINISTRATIV STRUKTUR...2 2.2 ADMINISTRATIV AREALOVERSIGT...3 2.3 DISTRIKTETS OPGAVER...4 2.4 OVERSIGT OVER DISTRIKTETS
Læs mereFoto: Kort: ISBN nr. [xxxxx]
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 241 Rødme Svinehaver Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mere4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1. 4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser
4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1 4.1 Arealfordeling...2 4.2 Hugst og forråd...2 4.3 Naturområdernes udvikling...3 4.4 Publikumsfaciliteter...4 4.5 Landskabet plan og konsekvens...fejl! Bogmærke
Læs mere