Aftale. om den danske energipolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aftale. om den danske energipolitik 2012-2020"

Transkript

1 Den 22. marts 2012 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik Parterne er enige om, at omstillingen til et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi hviler på troværdige, stabile og langsigtede rammer om den danske energipolitik. Med denne aftale fastlægges konkrete energipolitiske initiativer for perioden Aftalen vil understøtte fælles EU-målsætninger. Aftalens længde: - Aftalen dækker perioden Parterne gør årligt status for aftalte nye initiativer, analyser og eventuel videreførelse af initiativer, der løber ud. - Regeringen gør årligt status for realiserede besparelser, jf. aftalte billiggørelsestiltag. Hvis de forventede besparelser som følge af reguleringseftersynet mod forventning ikke realiseres, forpligter parterne sig til at tilvejebringe alternativ finansiering. Hvis dette ikke er muligt, justeres energieffektiviseringsindsatsen tilsvarende. - Parterne mødes i 2015 for at drøfte videreførelse af initiativer og finansiering i aftalen, herunder udmøntning af 60 mio. kr. årligt fra energieffektiviseringspakken i perioden efter Parterne forpligter sig til inden udgangen af 2018 at optage drøftelser om konkrete supplerende initiativer for perioden efter Med henblik på at opfylde aftalens formål er parterne enige om at igangsætte følgende initiativer: Et energieffektivt samfund med mindre energispild Realisering af målet om en energiforsyning dækket af vedvarende energi forudsætter en øget energieffektivisering, som minimerer energispildet og energiforbruget i alle sektorer. Parterne noterer sig, at det med finansloven er besluttet at indføre en tilskudspulje for energirenovering i boliger i 2013 og Parterne er derudover enige om følgende: Energiselskabernes besparelsesforpligtelser øges i forhold til indsatsen i med 75 pct. svarende til 10,7 PJ pr. år i perioden og med 100 pct. svarende til 12,2 PJ årligt i perioden I forbindelse med de øgede besparelsesforpligtelser målrettes energiselskabernes indsats eksisterende bygninger og erhverv. Der stiles mod indgåelse af en omkostningseffektiv aftale med energiselskaberne, som styrker konkurrenceudsættelsen af indsatsen. Der afsættes i alt 12 mio. kr. i til understøttelse af energispareinitiativer. 1

2 Der udarbejdes en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, herunder undersøges muligheder for stramning af kravene til bygningskomponenter, samt en samlet analyse af området, herunder initiativer for bedre overholdelse af kravene i bygningsreglementet samt anvendelse af ESCO-modeller. Minimumskravene til bygningskomponenter i bygningsreglementet fremtidssikres, så de afspejler de fremtidige udfordringer og de forventede energipriser. Strategien drøftes i forligskredsen inden udgangen af Strategien skal baseres på en samlet analyse af den eksisterende bygningsmasse, herunder mulige potentialer med henblik på at sikre, at strategien målrettes mod de mest omkostningseffektive indsatser. Der afsættes i alt 30 mio. kr. i til at understøtte energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Der afsættes i alt 20 mio. kr. i til videreførelse af indsatsen i Videncenter for Energibesparelser. Den kommunale CO2-beregner til kommunernes årlige CO2-opgørelser videreudvikles og opdateres. Der afsættes i alt 2 mio. kr. hertil i I lyset af den betydelige styrkelse af energiselskabernes energibesparelsesforpligtelser afvikles de nuværende kampagne- og informationsaktiviteter i Go Energi. De resterende aktiviteter overflyttes til Energistyrelsen og der gennemføres en analyse med henblik på at vurdere, hvilke af disse aktiviteter der skal videreføres. Dette frigiver midler på 60 mio. kr. årligt. Fra udmøntes disse midler til andre energieffektiviseringsinitiativer, som beskrevet i bilag 3. Parterne mødes i 2015 for at drøfte udmøntning energieffektiviseringspakkens tilrådighed værende midler. Som opfølgning på energiaftalen i 2008 og strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger er parterne enige om at gennemføre en energisparepakke, der skal fremme energibesparelser i private lejeboliger. Energisparepakken indeholder bl.a. følgende initiativer inden for By-, Boligog Landdistriktsministeriets område: o Mulighed for ved energirenovering at kunne opkræve en større lejeforhøjelse end efter de gældende regler, forudsat at kravet om totaløkonomisk rentabilitet er opfyldt. o Ny model for aftalt grøn byfornyelse. o Forhøjelse af lejeres råderetsbeløb, mulighed for forhåndsgodkendelse af huslejestigninger ved forbedring af lejemålet, energikrav som betingelse for at udlejer kan anvende boligreguleringslovens 5, stk. 2 og adgang til at kræve opsætning af vandmålere. o Pakken indebærer afledt afgiftstab, som i 2020 udgør 11 mio. kr., og afgiftstabet finansieres via forsyningssikkerhedsafgiften. En grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi Parterne er enige om følgende: Udbygning af vindkraft og andre VE teknologier Frem mod 2020 øges udbygningen med vindkraft på havet med MW havmøller og 500 MW kystnære havmøller. 2

3 o 600 MW på Kriegers Flak og 400 MW på Horns Rev udbydes med forventet idriftsættelse i perioden Udbygningen på Horns Rev igangsættes først. o Der gennemføres en screening af arealer i første halvdel af 2012 med henblik på at etablere 500 MW kystnære havmøller frem til Den nærmere afregningsmodel fastsættes af parterne i forlængelse af screeningen. Det er afgørende, at udbud af havvindmølleparker forberedes grundigt, markedsføres over for potentielle bydende og gennemføres med fleksibilitet, således at størst mulig konkurrence og lavest mulige priser kan sikres. Der afsættes i alt 12 mio. kr. i til at styrke indsatsen ifht. udbud af havmøller. Frem mod 2020 forventes opført nye landmøller med en samlet kapacitet på MW. I samme periode forventes nedtaget kapacitet på MW. Dette søges understøttet eksempelvis via nye planlægningsredskaber, strategisk miljøvurdering og tilpasning af rammevilkårene som følge af teknologiudviklingen. Et oplæg om dette vil blive udarbejdet og forelagt i første halvdel af 2013, og evt. nye initiativer aftales i forligskredsen. Oplægget vil bl.a. tage udgangspunkt i evalueringen af de fire ordninger i VE-loven (den grønne ordning, køberetsordning, værditabsordningen og garantifonden) og indeholde en vurdering af mulighederne for yderligere beskæring af pristillæg på de placeringer, hvor det fulde pristillæg ikke måtte være nødvendigt. Der ændres på afregningen for nye landmøller nettilsluttet fra 1. januar 2014, således, at det faste pristillæg på nominelt 25 øre/kwh for de første fuldlasttimer fremover reduceres øre for øre, hvis markedsprisen på el overstiger 33 øre/kwh nominelt og derved helt bortfalder hvis elprisen bliver 58 øre/kwh i løbende priser eller højere. Samtidig ændres beregningsgrundlaget for den støttede produktion, således at den vægtes med 30 % af mølleeffekten og 70 % af rotorarealet. For at sikre fremtidige placeringsmuligheder mv. til vindmøller videreføres det eksisterende Vindmøllesekretariat til denne opgave i Miljøministeriet. Der afsættes en pulje på 13,2 mio. kr. i til at finansiere sekretariatet. Der sker en forlængelse af den eksisterende PSO-finansierede pulje til nye VE teknologier til elproduktion (sol, bølger mv.) på i alt 100 mio. kr. over 4 år. Der afsættes i alt 25 mio. kr. i til støtte til anlæg og demonstration af bølgekraftprojekter. Fremme af kraftvarme, fjernvarme, biomasse mv. Der gennemføres ændring af varmeforsyningsloven med henblik på at fremme omlægning til biomasse på de centrale kraftvarmeværker. El- og varmeproducenter og varmeaftagere får mulighed for at indgå frivillige aftaler, hvor den afgiftsmæssige fordel ved at skifte fra fossile brændsler til biomasse til varmeproduktion kan fordeles mellem de to parter. For at hjælpe de mindre, nødlidende barmarksværker, der kæmper med høje varmepriser, gennemføres ændring af reglerne, således at de 35 kraftvarmeværker med de højeste varmepriser ved dispensationsansøgning kan få lov til at installere en maksimalt 1 MW biomassefyret kedel til ren varmeproduktion. Der oprettes en pulje på samlet 19 mio. kr. i til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber samt forbedre samspillet mellem statens, regionernes og kommunernes indsatser og understøtte den 3

4 kommunale planlægning og den borgernære indsats. Den statslige involvering understøttes med i alt 4,8 mio. kr. Der udarbejdes og fremlægges en analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning inden udgangen af Der afsættes 3 mio. kr. til analysen. Der udarbejdes en analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark. Analysen skal fokusere på, om der er de rette vilkår for en effektiv og miljømæssig bæredygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning. Analysen skal endvidere belyse CO2- fortrængningen. Der afsættes i alt 7,5 mio. kr. i Analysen fremlægges inden udgangen af Der afsættes en pulje til fremme af ny VE-teknologi i fjernvarme (geotermi, store varmepumper mv.) på 35 mio. kr. i alt i Omstilling til VE i bygninger og erhverv Parterne er enige om at understøtte udfasning af oliefyr i eksisterende bygninger, da der findes økonomisk rentable alternativer. På den baggrund iværksættes følgende initiativer: Fra 2013 indføres et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger. Der vil være mulighed for undtagelse, hvor der ikke er egnede alternativer til rådighed. Parterne er enige om, at det fra 2016 ikke længere skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ, og at det fortsat skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder uden disse alternativer. For at understøtte omlægningen fra olie- og naturgasfyr i eksisterende bygninger til opvarmningsformer baseret på vedvarende energi afsættes i en pulje på i alt 42 mio. kr. til at fremme initiativer for samt udarbejdelse af analyser for energieffektive alternativer, herunder varmepumper, sol og solvarme. Herefter evalueres ordningen. Der udarbejdes inden udgangen af 2013 en analyse af den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen både i overgangsfasen med fortsat anvendelse af naturgas og i en fremtid, hvor biogas og anden VE-gas tager over. Der afsættes 2 mio. kr. til analysen. Der etableres en pulje på 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. årligt fra 2014, der fastholdes frem mod Puljen skal fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser. Støtten gives som anlægstilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energi eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter. Virksomheder, der i dag bruger fjernvarme til proces, kan i stedet vælge løbende at få et tilskud til deres meromkostninger på maksimalt 42 kr. per GJ, såfremt kraftvarmeproduktionen omstilles til biomasse og under forudsætning af, at ordningen godkendes af EU efter statsstøttereglerne. Der foretages en evaluering af ordningen i løbet af 1. halvår Der indføres et tilskud på 30 mio. kr. årligt fra 2013 til 2020 til at fastholde og fremme industriel kraftvarme i industri og gartnerier, som finansieres via forsyningssikkerhedsafgiften. Der indføres et generelt bundfradrag for kul, koks og petroleumskoks brugt til tung proces. Lempelsen vil udgøre ca. 3 mio. kr. i hhv og 2014, og derefter ca. 10 mio. kr. per år i perioden Det nye fradrag vil være udformet efter svovlindhold pr. GJ kulbrændsel. 4

5 Der udarbejdes en analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industri. Problemstillingen drøftes i forligskredsen inden medio 2013, herunder problemstillingen om uens muligheder for at viderefakturere afgiftsændringer. 5

6 Smarte elnet mv. Realisering af målet om udfasning af fossile brændsler forudsætter fortsat udbygning af elsystemet, og at denne udbygning sker intelligent. Parterne er derfor enige om følgende: I forbindelse med opførelsen af Kriegers Flak etableres ny international el-udvekslingskapacitet. Sammenkoblingen af det danske og tyske elmarked støttes af EU med ca. 1,1 mia. kr. Der udarbejdes i 2012 en samlet strategi for etablering af smarte elnet i Danmark. På baggrund af strategien drøfter parterne eventuelle nye initiativer. Der søges indgået aftale med netselskaberne om udrulning af fjernaflæste timeelmålere. Der udarbejdes en analyse af mulighederne for at fastholde elnettets høje funktionalitet i en situation med stadigt stigende vindkraft med særlig vægt på perioden efter Analysen og det efterfølgende arbejde støttes med 2 mio. kr. Analysen færdiggøres i Der udarbejdes en analyse af muligheder og effekter af udvekslingsforbindelser, herunder kobling til udbygninger i nabolandene. Analysen fremlægges inden udgangen af Der etableres en såkaldt engrosmodel, der skal fremme konkurrencen på elmarkedet, herunder sikre at elforbrugere modtager én samlet regning via elhandelsvirksomhederne. Engrosmodellen stiller ikke krav om ændringer i forbrugernes priser og betalingsvilkår, der er konkurrenceparametre. Der etableres en obligatorisk forsikringsordning, der sikrer fastholdelse af statslige afgiftsindtægter. Der gennemføres et dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor med henblik på at sikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Reguleringseftersynet afsluttes i Der afsættes i alt 13 mio. kr. i hertil. Bedre rammebetingelser for biogasudbygningen Der skal gennemføres en ambitiøs udbygning med biogas. Med henblik på at skabe fremdrift i denne skal de økonomiske vilkår for biogasproduktionen forbedres, og biogas skal i højere grad end i dag kunne anvendes uden for kraftvarmesektoren. Parterne er derfor bl.a. enige om, at den samlede støtte til biogas, der anvendes til kraftvarme eller sendes ud i naturgasnettet skal kunne opnå støtte på 115 kr./gj i 2012, hvilket opnås gennem følgende: En ny sammensat støttemodel for biogas, hvor: Den eksisterende støtte på 79 kr./gj til biogas anvendt i kraftvarmeværker fortsættes som grundtilskud. Der gennemføres tilskudsmæssig ligestilling af biogas til naturgasnettet med biogas til kraftvarme, således at også biogas, der leveres til naturgasnettet, opnår et grundtilskud på 79 kr./gj. Der indføres et nyt grundtilskud til biogas til proces i virksomheder og transport på netto 39 kr./gj Igangsætningsstøtten fra anlægspuljen øges fra 20 pct. til 30 pct. i Der indføres et tilskud på 26 kr./gj til alle anvendelser af biogas. Tilskuddet aftrappes i takt med stigende naturgaspriser. Tilskuddet aftrappes med 1 øre/gj, når naturgasprisen stiger med 1 øre/gj. 6

7 Der indføres yderligere et tilskud på 10 kr./gj til alle anvendelser af biogas. Tilskuddet aftrappes med 2 kr./gj fra 2016 til 0 kr./gj i Reguleringen ændres med henblik på at gøre det muligt frivilligt at omlægge fra fast elafregning til elpristillæg for rene biogasbaserede værker. De kommunale naturgasselskaber får mulighed for at engagere sig i biogasproduktion som en tilknyttet aktivitet til deres kommercielle aktiviteter. Der nedsættes en taskforce, der skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på at sikre den forudsatte biogasudbygning frem mod Såfremt der ikke er den fornødne udvikling i nye projekter i , er parterne enige om i 2014 at drøfte andre muligheder for at fremme biogasudbygningen, herunder konkrete forslag, der indebærer aftagepligt. Der afsættes 9,6 mio. kr. i til taskforcen til understøttelse af udbygning af biogas. Biogasrejseholdet videreføres. Der afsættes 13,2 mio. kr. i El og biomasse i transportsektoren På længere sigt skal transportsektoren gennemgå en radikal omstilling fra fossile brændsler til nye drivmidler som el og biomasse. Som de første skridt i denne omstilling er parterne enige om følgende: Der udarbejdes en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, elbiler mm. der udmønter en pulje på i alt 70 mio. kr. i årene til understøttelse af udrulningen af ladestandere til elbiler, infrastruktur til brint samt infrastruktur til gas i tung transport. Strategien drøftes i forligskredsen i Der gennemføres ændring af biobrændstofloven med henblik på at sikre iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i Gennemførelsen afventer dog en analyse af alternative initiativer til at leve op til EU's forpligtelse ift. VE i transport. Analysen færdiggøres i Der afsættes en pulje på i alt 9 mio. kr. i til model til udvikling af analyse af de klima- og energimæssige forhold ved anvendelse af alternative drivmidler. Arbejdet skal understøtte reduktion af CO2 fra transportsektoren. Et element i dette arbejde vil være drivmidlernes samspil med energisystemet. Der afsættes i alt 15 mio. kr. i til videreførelse af el-bilsforsøgsordningen. Øget forskning, udvikling og demonstration Investeringer i forskning, udvikling og demonstration er forudsætninger for, at danske virksomheder også på længere sigt kan udvikle og sælge grønne løsninger og skabe grønne jobs i Danmark. Parterne er enige om følgende: Parterne arbejder for et fortsat højt niveau for FUD i energiteknologi, der kan støtte en fortsat effektivisering af energianvendelsen og fremme omkostningseffektive VE-teknologier, hvor der også er et erhvervs- og eksportpotentiale. Der afsættes i perioden i alt 9,5 mio. kr. til at støtte det fortsatte arbejde på Samsø til at demonstrere løsninger for at skabe en fossiluafhængig ø. 7

8 Parterne noterer sig, at rammerne for at opnå støtte fra det PSO-finansierede ForskEL-program er brede, men med den begrænsning at det enkelte forskningsprojekt skal have en væsentlig relation til elsystemet. Finansiering af aftalens energipolitiske initiativer Aftalens nye energipolitiske initiativer frem mod 2020 forudsætter finansiering. Samtidig er der behov for at sikre langsigtet statsfinansiel holdbarhed, herunder at afgifts- og tilskudssystemet også fremadrettet kan bidrage til at understøtte den grønne omstilling. Rammevilkårene skal understøtte grønne investeringer og gøre det attraktivt for forbrugerne at vælge grønt. Parterne er enige om følgende: Aftalen skal implementeres omkostningseffektivt og med hensyn til forbrugerne og virksomhedernes konkurrenceevne. Meromkostninger for energiselskaberne som følge af de forøgede energibesparelsesforpligtelser finansieres over selskabernes tariffer. Støtteomkostninger i forbindelse med udbygning med vedvarende energi, der leveres til elnettet, finansieres over PSO-ordninger. Støtte til vedvarende energi leveret til gasnettet finansieres via en PSO-ordning for gasforbrug svarende til den eksisterende PSO-ordning for el. Øvrig støtte finansieres via finansloven jf. initiativer i bilag 3. Det statslige tilskud til VE til proces, biogas (til transport og proces), industriel kraftvarme, energisparepakke i private lejeboliger samt det statslige afgiftstab, som fortrængningen af fossile brændsler afstedkommer, finansieres af en forsyningssikkerhedsafgift. Forsyningssikkerhedsafgiften pålægges al rumvarme, dvs. rumvarme fra såvel fossile brændsler som biomasse, og træder i kraft i Dog gælder det for biomassen, at der er tale om et nyt afgiftsgrundlag, hvorfor den må udformes under hensyn til EU s diskriminations- og statsstøtteregler og senest skal træde i kraft i For at lempe belastningen fra forsyningssikkerhedsafgiften på forbrugere af fossile brændsler, der i forvejen har høje afgifter, reduceres afgiftsstigningen på allerede beskattede fossile brændsler med 7,5 kr./gj senest i 2020 (2010-niveau). Med henblik på at afskærme det private erhvervsliv fra afgiftsfinansieringen af aftalens energipolitiske initiativer, lempes energiafgifterne på el og brændsel til proces. Lempelsen finansieres via forsyningssikkerhedsafgiften og sikrer, at belastningen af det private erhvervsliv under ét fra forsyningssikkerhedsafgift og procesenergilempelse reduceres til 75 mio. kr. i Lempelsen af energiafgifterne på el og brændsel til proces indfases gradvist frem mod 2020 parallelt med den øvrige finansiering af aftalen. Til finansiering af aftalens energipolitiske initiativer skal forsyningssikkerhedsafgiften indbringe 0,6 mia. kr. i 2013 stigende til 2,8 mia. kr. i 2020 i umiddelbart provenu efter fradrag for kompensation til erhvervslivet, jf. tabel 1. 8

9 Tabel 1. Forsyningssikkerhedsafgiftens bidrag til finansiering 2011 priser, mia. kr Umiddelbart provenu fratrukket kompensation af erhvervslivet 0,6 1,4 1,7 1,9 2,2 2,4 2,5 2,8 De øvrige foreslåede finanslovsrelaterede udgifter finansieres inden for den afsatte reserve til energiforhandlingerne på finansloven for 2012 samt ved afvikling af kampagne- og informationsaktiviteter i Go Energi. Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem, herunder mulighederne for at sikre rette incitamenter til omstillingen til et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem. Kommissorium for analysen skal godkendes af aftaleparterne. Analysen vil være færdig i Med henblik på at mindske omkostningerne for borgere og virksomheder til aftalens initiativer iværksættes en række billiggørelsesinitiativer bl.a. øget konkurrence, effektiviseringstiltag mv. af de monopolregulerede virksomheder i elsektoren, herunder netvirksomhederne og Energinet.dk s virksomhed, som i oversigtsform fordeler sig som anført i bilag 2. Regeringen er forpligtet til årligt at gøre status for realiserede besparelser, så der løbende følges op på, at aftalen ikke bygger på et forkert økonomisk grundlag. 9

10 Oversigt over analyser og udredninger til omstillingen af den samlede energiforsyning til ren vedvarende energi Omstillingen af energiforsyningen til ren vedvarende energi er en meget omfattende opgave. Det er afgørende, at energisektorens forskellige delsystemer spiller optimalt sammen i omstillingen samtidig med, at den nødvendige infrastruktur løbende må udvikles. For at sikre et tilstrækkeligt videngrundlag, der understøtter de mest økonomiske og effektive løsninger, aftalens initiativer og beslutninger om nye initiativer for næste fase i omstillingen, vil der i perioden være behov for at igangsætte en række analyser og udredninger, hvortil der afsættes midler. Parterne samles og drøfter analyserne og udredninger, når disse er udarbejdet. Parterne er enige om igangsættelse af følgende initiativer: Temaer i energiaftale Et energieffektivt samfund med mindre energispild Analyser mv. Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning inden udgangen af Den kommunale CO2-beregner til kommunernes årlige CO2-opgørelser videreudvikles og opdateres. Der afsættes i alt 2 mio. kr. i hertil. Strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, herunder muligheder for stramning af kravene til bygningskomponenter, samt samlet analyse af området, herunder initiativer for bedre overholdelse af kravene i bygningsreglementet samt anvendelse af ESCO-modeller. Minimumskravene til bygningskomponenter i bygningsreglementet fremtidssikres, så de afspejler de fremtidige udfordringer og de forventede energipriser. Strategien drøftes i forligskredsen inden udgangen af Der afsættes i alt 30 mio. kr. i hertil. En grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi Analyse af den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen både i overgangsfasen med fortsat anvendelse af naturgas og i en fremtid hvor biogas og anden VE-gas tager over inden udgangen af Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark. Analysen skal fokusere på, om der er de rette rammevilkår for en effektiv og miljømæssig bæredygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning, herunder CO2-fortrængning. Analysen fremlægges inden udgangen af

11 Analyse af mulighederne for at fastholde elnettets høje funktionalitet i en situation med stadigt stigende vindkraft. Analyse af og plan for udbygning af udvekslingsforbindelser. Analyse af modeller for støtte til solenergi. Smarte elnet Transport Strategi for etablering af smarte elnet i Danmark. Tilbagevendende teknologivurderinger for transportsektoren. Strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, elbiler mm., som drøftes i Øvrige Dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor med henblik på at sikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Reguleringseftersynet afsluttes i Der afsættes i alt 13 mio. kr. i hertil. Undersøge tilskuds- og afgiftssystemet med henblik på at vurdere behovet for justeringer af det eksisterende system, så det samfundsøkonomisk giver hensigtsmæssige incitamenter til omstillingen til et grønt og fleksibelt energisystem. Kommissorium for analysen skal godkendes af aftaleparterne. Udarbejdelse af en generel ligevægtsmodel til modellering af energisystem og samfundsøkonomi til identificering af effektive politiktiltag og fremtidige reguleringstiltag. Der afsættes i alt 15,2 mio. kr. i hertil. En analyse af den samlede energiindsats og mulige nye initiativer for at afdække de afgørende forudsætninger og strategiske valg der skal sikre omstillingen af den samlede energiforsyning til ren vedvarende energi i 2050 samt afdække, hvorledes energisystemets delelementer (el, varme og transport) kan spille sammen. Analysen udarbejdes forud for at parterne mødes i 2018 for at drøfte initiativer efter Analyse og datagrundlag for erhvervslivets energiforhold, herunder særligt påvirkningen af konkurrenceevnen over for udlandet på kort og lang sigt for forskellige erhverv. Analyserne skal bl.a. 11

12 inddrage ny viden om potentialer for energieffektivisering, muligheder for prisovervæltning og belyse land/by problemstillingen samt udviklingen i energieffektiviteten under forskellige antagelser om udviklingen i energipriser, CO2-priser, teknologiudvikling m.v. Der afsættes i alt 10 mio. kr. hertil i

13 Bilag 1 om finansiering og indfasningsprofil for FSA, PSO og tariffer Tabel: Årlig finansiering fordelt på PSO, tariffer og FSA afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Mio. kr Energiaftale 1) PSO Tariffer FSA 2) ) Pga. afrundinger summer delbidrag ikke nødvendigvis til den samlede afrundede sum for finansieringen. 2) FSA er forudsat først at give provenu fra 2013 og provenutab på ca. 100 mio. i 2012 er forudsat finansieret i

14 Bilag 2 Initiativerne i aftalen resulterer i en række investeringer og omkostninger, som vil få betydning for borgere og erhvervsliv. Derfor igangsættes der i aftaleperioden sideløbende en række tiltag, der skal mindske forbrugernes omkostninger til energi i forhold til den udvikling, der ville finde sted uden disse tiltag. Der igangsættes tiltag, der i 2020 skønnes at ville give en besparelse på ca. 1,8 mia. kr. Tabel: Tiltag til reduktion af forbrugerbelastningen Mio. kr. i 2020 PSO (el+gas) Nettarif (el, gas, olie, Statskasse I alt fjernvarme) m.v. (rumvarme) Billiggørelsestiltag Kystmøllemodel Effektivisering af Energinet.dk mv. Energinet.dk s opkøb af regionale transmissionsnet Energieffektivisering Reguleringseftersyn -ændret økonomisk regulering af netselskaberne Udskydelse af dele af kabelhandlingsplanen Engrosmodellen I alt Reducerede omkostninger til opstilling af kystnære havmøller: Revurdering af støttebehovet ud fra forventning om mindre behov for forsøgsmøller samt mulighed for at fordele støtten over en længere periode. Etableringen af 400 MW til 70 øre/kwh vil give en besparelse i forhold til det forudsatte i Vores energi på ca. 200 mio. kr. i 2020 (2011-priser). 1 Billiggørelse af energiselskabernes besparelsesindsats: Der fastlægges et loft for de samlede omkostninger til energiselskabernes besparelsesindsats, der giver en besparelse i forhold til det forudsatte i Vores Energi på 110 mio. kr. i 2020 (2011-priser). Såfremt det viser sig, at der ikke inden for dette loft kan opnås de forudsatte energibesparelser, drøfter parterne håndteringen heraf. Energinetdk s opkøb af regionale net: Det forventes, at Energinet.dk vil købe de regionale transmissionsnet i Overtagelsen af de regionale net forventes at give en gevinst i form af lavere driftsomkostninger på 200 mio. kr. i Effektivisering af Energinet.dk mv.: Energinet.dk iværksætter besparelser og effektiviseringer, ændrer afskrivningen for el-aktiviteter og udbetaler overskydende flaskehalsindtægter hurtigere end hidtil forudsat, således at der i 2020 er en sænkning af omkostninger på i alt 775 mio. kr., der kommer energiforbrugerne til gode gennem lavere tariffer for brug af Energinet.dk s net. Kabelhandlingsplanen: Energiforligspartierne blev i 2009 enige om kabelhandlingsplanen, som indeholdt samlede investeringer på 15,2 mia. kr. i 2011-priser til kabellægning og forskønnelsesprojekter. Der foretages udskydelse af dele af projekterne, der medfører reducerede omkostninger i 2020 på i alt 130 mio. kr. 1 Aftaleparterne er efterfølgende blevet enige om etablering af yderligere 100 MW kystnære møller, i alt 500 MW. 14

15 Gevinster ved en ændret regulering af elsektoren: Det indgår i Vores Energi, at elsektorens regulering skal gennemgås. Gevinsten ved ændret økonomisk regulering af netselskaberne forventes at give en besparelse på 300 mio. kr. Engrosmodel: Introduktion af engrosmodellen på elområdet vurderes i sig selv at bidrage med en reduktion i de forbrugerrelaterede omkostninger for netvirksomheder og elhandelsvirksomheder under ét på 100 mio. kr. Gevinsten dækker over den umiddelbare besparelse ved, at der ikke skal udsendes to regninger. Engrosmodellen vil derudover konkurrenceudsætte en række opgaver, hvilket på den ene side forventes at lede til effektivisering og på den anden side medføre et tab for forbrugeren, der fremkommer som følge af større risiko for tab af afgifter, PSO samt nettariffer. 15

16 Bilag 3: Puljer i energiaftalen Tabel 1: Finanslovrelaterede initiativer Mio. kr I alt Initiativer, som er eller er ved at blive igangsat: 9,0 9,2 6,5 3,5 28,2 Dybdegående eftersyn af elforsyningslovene 5,0 5,0 3,0-13,0 Ligevægtsmodel (CGE-model) 4,0 4,2 3,5 3,5 15,2 Prioriterede initiativer, som endnu ikke er igangsat: 25,5 31,5 54,0 54,8 165,8 Understøttelse af udbygning med biogas 5,7 5,7 5,7 5,7 22,8 Analyse af anvendelse af bioenergi 1,5 2,0 2,0 2,0 7,5 Understøttelse af udbygning med vind 6,3 6,3 6,3 6,3 25,2 Energiplanlægning og intelligente elnet 3,0 3,0 12,0 12,8 30,8 Fremme af ny VE-teknologi 5,0 10,0 22,5 22,5 60,0 Erhvervsanalyser af energianvendelse 2,0 2,0 3,0 3,0 10,0 Støtte til fossiluafhængig ø (Samsø) 2,0 2,5 2,5 2,5 9,5 Tabel 2: Energieffektiviseringspakke Mio. kr I alt Prioriterede energieffektiviseringsinitiativer 20,0 60,0 60,0 60,0 200,0 Fremme af alternativer til oliefyr 3,0 13,0 13,0 13,0 42,0 Understøttelse af energispareinitiativer 3,0 3,0 3,0 3,0 12,0 Energirenovering af den eksisterende bygningsmasse Videreførelse af Videncenter for energibesparelser i bygninger 7,5 7,5 7,5 7,5 30,0 5,0 5,0 5,0 5,0 20,0 Infrastruktur til transport 1,0 23,0 23,0 23,0 70,0 Videreførelse af el-bilforsøgsordningen 0,0 5,0 5,0 5,0 15,0 Klima- og energimæssige forhold ved alternative drivmidler 0,0 3,0 3,0 3,0 9,0 CO2-beregner 0,5 0,5 0,5 0,5 2,0 16

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Efter Danmark fik ny regering i 2011 har der været nok at se til.

Efter Danmark fik ny regering i 2011 har der været nok at se til. Nordisk netværk Redegørelse 2013, Danmark: Efter Danmark fik ny regering i 2011 har der været nok at se til. Arbejdsløse i DK er ca. 158.400 tusinde og efterlønsreformen hvor dagpengeperioden er nedsat

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

energistrategi 2050 Sammenfatning fra kul, olie og gas til grøn energi

energistrategi 2050 Sammenfatning fra kul, olie og gas til grøn energi Sammenfatning energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi Sammenfatning Februar 211:6 Henvendelse om udgivelsen kan ske til: Klima- og

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi VORES ENERGI 1 REGERINGEN NOVEMBER 2011 2 1 Vores energi 1 Vores energi Klodens svindende ressourcer og den stigende globale efterspørgsel efter energi presser priserne på de fossile brændsler

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi VORES ENERGI 1 REGERINGEN NOVEMBER 2011 2 1 Vores energi 1 Vores energi Klodens svindende ressourcer og den stigende globale efterspørgsel efter energi presser priserne på de fossile brændsler

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke.

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke. Den 21. februar 2008 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Faktaark til Energistrategi 2050

Faktaark til Energistrategi 2050 Hasforth, Torsten Stormgade 2-6 1470 København K Tlf. 3392 2800 Fax 3392 2801 kemin@kemin.dk www.kemin.dk Faktaark til Energistrategi 2050 Kontoret for National Energi 24-02-2011 J nr. / Hasforth, Torsten

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere

Energipolitisk redegørelse 2012. Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken

Energipolitisk redegørelse 2012. Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken Energipolitisk redegørelse 2012 Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken 9. maj 2012 1. Ny ambitiøs energiaftale der skaber en grøn økonomi i vækst Den 22.

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Elbiler perspektiver frem mod 2020

Elbiler perspektiver frem mod 2020 Elbiler perspektiver frem mod 2020 Delvejsseminar Test-en-elbil 13.marts 2013 Michael Rask Energistyrelsen Oversigt Kort om ENS forsøgsordning for elbiler 2008-12 og 2013-15 Kort om infrastrukturpuljen

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Skitse til Vækstpakke 2014

Skitse til Vækstpakke 2014 Skitse til Vækstpakke 2014 Nyt kapitel Regeringen og Venstre er enige om at arbejde for at gennemføre en lang række initiativer, som reducerer omkostningerne for erhvervslivet, øger produktiviteten og

Læs mere

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi VORES ENERGI 1 REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi 1 Vores energi Klodens svindende ressourcer og den stigende Omstillingen skal også ske af hensyn til klimaet. 2 globale efterspørgsel

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Den rigtige vindkraftpolitik

Den rigtige vindkraftpolitik 15. oktober 2010 Den rigtige vindkraftpolitik Vindkraft er en af de helt afgørende teknologier i omstillingen af den danske energiforsyning væk fra afhængigheden af fossile og importerede brændsler. En

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere