energistrategi 2050 Sammenfatning fra kul, olie og gas til grøn energi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "energistrategi 2050 Sammenfatning fra kul, olie og gas til grøn energi"

Transkript

1 Sammenfatning energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi Sammenfatning Februar 211:6 Henvendelse om udgivelsen kan ske til: Klima- og Energiministeriet Stormgade København K Telefon ISBN trykt publikation ISBN elektronisk publikation Omslag: BGRAPHIC Layout/illustrationer: Solid Media Solutions Tryk: Litotryk København A/S Oplag: 1. stk. Publikationen kan downloades og bestilles på og via RegeRingen Februar 211

2 Forord En ny energipolitisk tidsalder Det 2. århundrede blev i høj grad drevet af adgang til billig og rigelige mængder af kul, olie og gas. I det 21. århundrede skal der findes andre måder at opfylde behovet for energi på. Med Energistrategi 25 tages et stort skridt mod at realisere regeringens vision om dansk uafhængighed af kul, olie og gas. Sidste år viste Klimakommissionens rapport, at en omstilling til et samfund uafhængigt af fossile brændsler kan lade sig gøre. Regeringens strategi bygger videre på det arbejde. Strategien er den første af sin slags i Danmark og i verden. Ikke alene udstikker den de energipolitiske virkemidler, der skal gøre Danmark til et grønt bæredygtigt samfund med en stabil energiforsyning. Den er også finansieret krone for krone og tager det nødvendige hensyn til konkurrenceevnen. Med strategien fremlægger regeringen en række energipolitiske tiltag, der allerede på kort sigt vil mindske afhængigheden af fossile brændsler markant. Alene i perioden frem til 22 vil strategien reducere anvendelsen af fossile brændsler i energisektoren med 33 pct. i forhold til 29. Derudover vil strategien øge andelen af vedvarende energi til 33 pct. i 22 og sænke bruttoenergiforbruget i 22 med 6 pct. i forhold til 26 som følge af et markant fokus på energieffektivisering. Regeringens mål om at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 25 bygger på en erkendelse af, at verden står over for en ny energipolitisk tidsalder. Det 2. århundrede blev i høj grad drevet af adgang til billig og rigelige mængder af kul, olie og gas. I det 21. århundrede skal der findes andre måder at opfylde behovet for energi på. Alene i løbet af de næste 25 år forventes verdens samlede energiforbrug at vokse med en tredjedel. På globalt plan har det stigende pres på de fossile energiressourcer bidraget til et energikapløb, hvor regioners indflydelse og vækstmuligheder i høj grad afhænger af deres adgang til de fossile brændsler med stigende priser og usikkerhed til følge. Det kapløb ønsker regeringen ikke, at Danmark skal deltage i! Det styrkes blot af, at en stor del af verdens fossile energireserver koncentreres på færre og ofte politisk ustabile lande. Dette kan have negative konsekvenser i form af øget dansk afhængighed af producentlande. Omstillingen til grøn energi er derfor også en udenrigspolitisk nødvendighed. Udover at være svaret på den nye energipolitiske tidsalder er Energistrategi 25 også Danmarks bidrag til at bremse den globale opvarmning. Det internationale samfund har ved de internationale klimatopmøder i København og Cancún forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser dramatisk. Det kan verden og Danmark kun gøre ved at frigøre sig fra afhængigheden af de fossile brændsler. Endelig skal strategien medvirke til at øge Danmarks vækst og velstand. Omstillingen vil styrke virksomhedernes muligheder for innovation og demonstration af nye, grønne løsninger i Danmark. Det vil forbedre virksomhedernes muligheder på det hastigt voksende globale marked for energiløsninger. Omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler er en stor opgave, der vil ændre vores samfund. Heldigvis kan Danmark trække på mange års solide erfaringer. Danmark har historisk set haft stor succes med at sikre vores økonomiske vækst uden at øge vores energiforbrug. Siden 198 er Danmarks økonomi vokset med 78 pct. samtidig med, at energiforbruget har været stort set konstant, og CO 2 -udledningerne er reduceret. Det er vigtigt at understrege, at den danske omstilling ikke kan stå alene. Danmark er ikke en energipolitisk ø, og vi har brug for, at især vores europæiske naboer også bevæger sig i samme retning. Derfor vil regeringen fortsat arbejde for ambitiøse globale reduktionsmål, ikke mindst at EU påtager sig en 3 pct. CO 2 -reduktionsforpligtelse i 22 og modarbejde grøn protektionisme. Regeringens strategi sikrer en ansvarlig omstilling til en ny energipolitisk tidsalder. En omstilling, der sikrer en stabil energiforsyning, der er til at betale, skåner statskassen, støtter vækstpotentialet for dansk erhvervsliv og beskytter vores udenrigspolitiske handlefrihed. Regeringen, februar Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 3

3 kul, olie og gas til grøn energi Fra kul, olie og gas til grøn energi Det er regeringens mål, at Danmark i 25 er uafhængig af kul, olie og gas. Omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler skal opfylde to overordnede mål: Danmark skal opretholde en høj forsyningssikkerhed og sikre en stabil energiforsyning, som er til at betale. Forsyningssikkerhed bliver en central udfordring i en fremtid, hvor den globale efterspørgsel efter energi stiger i takt med befolkningstilvækst og økonomisk fremgang og hvor de tilbageværende olie- og gasressourcer koncentreres på få og ofte politisk ustabile lande. Danmark skal bidrage til at begrænse de globale klimaændringer som aftalt i København 29 og Cancún 21. Derfor skal Danmark yde sit til at opfylde EU s mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 8-95 pct. i 25 i forhold til 199. Det kræver en omstilling til en økonomi med lave drivhusgasudledninger. Regeringens strategi for uafhængighed af fossile brændsler vil derudover medvirke til at fastholde og udvikle danske virksomheders styrkepositioner inden for energi-, klima- og miljøteknologi. Med en stærkere kobling mellem innovation, produktion og konkret anvendelse opnår virksomhederne bedre mulighed for at udnytte den stigende globale efterspørgsel efter grønne teknologier til at skabe vækst og beskæftigelse. Med Energistrategi 25 indfris løftet i regeringens arbejdsprogram Danmark 22 om i indeværende valgperiode at fremlægge et mål for, hvornår Danmark kan blive uafhængigt af fossile brændsler, samt en strategi for, hvordan målet kan nås. Energistrategi 25 er dermed også et skridt på vejen mod at opfylde regeringens vision om at Danmark skal være et grønt og bæredygtigt samfund. Energistrategi 25 understøtter og opfylder på samme tid en række af Danmarks andre ambitiøse målsætninger på klimaog energiområdet. Det gælder målene i forlængelse af EU s klima- og energipakke fra 28, energiaftalen for samt målsætningerne i regeringens arbejdsprogram, om at Danmark skal være blandt de tre lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 22 og i 22 være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD. Uafhængighed af fossile brændsler Danmark fastholder høj forsyningssikkerhed Danmark yder sit til at bremse global opvarmning Danmark får mulighed for grøn vækst og beskæftigelse Danmark skal opretholde en høj forsyningssikkerhed og sikre en stabil energiforsyning, som Figur.1. Effekter ved uafhængighed af fossile brændsler er til at betale. 4 Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 5

4 Principper for omstillingen til uafhængighed Regeringen ønsker en økonomisk ansvarlig omstilling til uafhængighed af fossile brændsler. Det betyder, at omstillingen skal gennemføres, så følgende principper opfyldes: Omkostningseffektivitet Omstillingen skal gennemføres omkostningseffektivt med initiativer, som giver mest mulig forsyningssikkerhed og reduktion af anvendelsen af fossile brændsler for pengene. Det betyder omvendt, at der ikke satses på storskala anvendelse af de teknologier, som kræver meget støtte. Her skal der i stedet fokuseres på forskning, udvikling og demonstration, som på sigt kan gøre teknologierne konkurrencedygtige ved lavere støtteniveauer. Statsfinansiel holdbarhed Fordelingen af gevinster og omkostninger i forbindelse med omlægningen må ikke belaste de offentlige finanser. Det betyder, at der er anvist finansiering til omstillingen, og at udgifterne i alt væsentligt skal finansieres af virksomheder og husholdninger, som bruger energi. En bred vifte af energipolitiske initiativer Regeringens strategi rummer en bred vifte af ambitiøse nye energipolitiske initiativer. Det gælder både initiativer med umiddelbar effekt på det danske energisystem (spor 1), initiativer, som forbereder omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler (spor 2) og initiativer, som retter sig mod udvikling og forbedring af energiteknologierne (spor 3). Fastholdelse af konkurrenceevne Omstillingen skal tilrettelægges under hensyntagen til dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Det kræver dels, at virksomhederne kender de langsigtede rammer, de skal agere indenfor, dels at energiomkostningerne ikke stiger væsentligt. Udnyttelse af de internationale rammer Omstillingen skal udnytte mulighederne i en globaliseret verden og i et stadig tættere EU-samarbejde. Det er ikke målet at skabe et selvforsynende energi- og transportsystem. Derimod skal Danmark fortsat udnytte alle fordelene ved at tage del i et internationalt energimarked. Strategien skal tillige sikre, at omstillingen ikke undergraver natur- og miljømæssige værdier. Det betyder bl.a., at infrastrukturen skal tage hensyn til naturen og danskernes muligheder for at nyde den, og det indebærer, at Danmarks biomasseanvendelse skal være bæredygtig. Regeringens forslag initiativer flugter med Klimakommissionens tilgang med fokus på såvel energieffektivisering som udbygning med vedvarende energi. Herudover indeholder strategien en række initiativer vedrørende en effektiv og miljørigtig udnyttelse af Nordsøressourcerne. Spor 1 Vigtigste initiativer i omstillingssporet Vedvarende energi Udbud af 6 MW havmøller på Kriegers Flak. Udbud af 4 MW mindre havmølleanlæg tættere på kysten end de egentlige havvindmølleparker. Initiativer til øget udbygning med vindkraft på land med henblik på yderligere 5 MW. Skift fra kul til biomasse på centrale værker med øget aftalefrihed mellem producenter og aftagere. Spor 2 Vigtigste initiativer i planlægnings- og forberedelsessporet Vedvarende energi Pulje til strategisk energiplanlægning i kommunerne for bedre udnyttelse af lokale ressourcer, herunder fjernvarme. Analyse af anvendelsen og udnyttelsen af biomasse. Effektivisering af udbud for havmøller. Analyse af mulighed for placering af møller tættere på veje og jernbaner. Effektivisering Stramning af energikravene for nye bygninger i 215 og 22 for fremtidssikring af nybyggeri. Model for udfasning af naturgas til individuel opvarmning. Fortsat indsats for stramning af EU krav til energieffektivitet for apparater, produkter og eksisterende bygninger. Spor 3 Vigtigste initiativer i teknologiudviklingssporet Forskning, udvikling og demonstration Styrket prioritering og sammenhæng i forskning, udvikling og demonstration på klima- og energiområdet. Pulje til demonstrationsprojekter for store varmepumper i fjernvarmesektoren. Skift fra naturgas til biomasse i små decentrale kraftvarmeværker med frit brændselsvalg. Forbedrede rammer om produktion af biogas. Krav om iblanding af 1 pct. biobrændstoffer i transportsektoren i 22. Videreførelse af Vindmøllesekretariatet. Effektivisering Målretning af energiselskabernes energibesparelsesindsats mod boliger og erhverv. Intelligent energisystem Ny international el-udvekslingskapacitet i forbindelse med havmøllepark på Kriegers Flak. Analyse af behov for udbygning af udvekslingsforbindelser til udlandet Udrulning af intelligente elmålere Strategi for udbredelse af smart grids. Analyse af reguleringen af fremtidens gasstruktur. Transport Teknologivurdering for at understøtte rette rammevilkår for nye transportteknologier. Pulje til understøttelse af udrulning af ladestandere til elbiler. Indsats for skærpede EU krav til bilers energieffektivitet og CO 2 - udledning. Pulje til forundersøgelser i forbindelse med geotermiprojekter. Videreføre støtte til små elproducerende VE-teknologier. Pulje til demonstrationsprojekter for solvarme. Fremme af etablering af større testmiljøer. Forøgelse af energiselskabernes energibesparelsesindsats. Fremtidssikre krav til bygningskomponenter for mere energieffektive huse. Stop for installation af oliefyr i nybyggeri fra 212 og i eksisterende byggeri fra 217. Markedsfremme af VE baserede alternativer til olie- og gasopvarmning. Fremme af opførsel af bygninger med meget lavt energiforbrug. Skærpe energispareindsatsen for den offentlige sektor. Indsats for EU harmonisering og standardisering af teknologi til elbiler. Tværgående og internationalt Eftersyn af regulering af den danske elforsyningssektor. Undersøgelse af tilskuds- og afgiftssystemet. Fortsat indsats for en ambitiøs international klima- og energidagsorden. Indsats for en langsigtet vision for et EU uafhængigt af fossile brændsler. Indsats for en forøgelse af EU drivhusgasreduktionsmål i 22 til 3 pct. Indsat for en fordobling af forskningsmidlerne til energi i EU. Partnerskaber med virksomheder og forskningsinstitutioner om udvikling af clean tech løsninger. Analyse af fremtidige behov for forskere og kandidater på det grønne område. Gennemførelse af teknologivurderinger på en bred vifte af områder. 6 Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 7

5 Regeringen ønsker en økonomisk ansvarlig omstilling til uafhængighed Fra kul, olie og gas til grøn energi af fossile brændsler. En strategi med markante effekter og gevinster Regeringens strategi betyder, at Danmark allerede i dette årti vil tage et meget stort skridt frem mod uafhængighed af fossile brændsler. Med regeringens nye initiativer opnås derudover et lavere energiforbrug, en højere andel af vedvarende energi, fastholdelse af en høj forsyningssikkerhed, reduktion af drivhusgasudledninger og gode muligheder for danske virksomheder, der arbejder med energi- og klimaløsninger. Regeringens mål Energistrategi 25 Uafhængighed af fossile brændsler i 25 Andelen af vedvarende energi skal øges til 3 pct. af det endelige energiforbrug i 22 som led i et samlet EU-mål om 2 pct. vedvarende energi i 22 Andelen af vedvarende energi i transportsektoren skal være på 1 pct. i 22 Regeringens initiativer til øget anvendelse af vedvarende energi og energieffektivisering giver en reduktion af fossile brændsler i energisektoren på 33 pct i 22 i forhold til 29. Regeringens initiativer til øget anvendelse af biomasse, vind og biogas sikrer en andel vedvarende energi på 33 pct. i 22 og dermed en overopfyldelse af EUmålet. Regeringens initiativ om iblanding af 1 pct. biobrændstof i 22 foruden regeringens initiativer til fremme af elbiler mv. sikrer opfyldelse af målet i 22. I 22 skal bruttoenergiforbruget være 4 pct. mindre end i 26 Udledningerne i de ikke-kvoteregulerede sektorer skal gradvist reduceres i og med 2 pct. i 22 i forhold til 25 som led i et samlet EU-mål om at reducere udledningerne med 2 pct. i 22 i forhold til 199 Regeringens initiativer til energieffektivisering i boliger, erhverv, stat og kommuner sikrer en reduktion på 6 pct. i 22 i forhold til 29 og dermed en overopfyldelse af målet. Regeringens initiativer til reduktion af de fossile brændsler reducerer de ikke-kvoteomfattede udledninger med i alt 4-5 mio. ton CO 2 i perioden løbende følge op på indsatsen for at sikre opfyldelse af klimaforpligtelsen i 22 og efter behov igangsætte nye tiltag. Boks.1: Mål og resultater 8 Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 9

6 25 2 Færre fossile brændsler Med regeringens nye initiativer for øget anvendelse af biomasse, vind, biogas og biobrændstoffer samt energieffektivisering forventes en reduktion af anvendelsen af fossile brændsler med 18 pct. i 22 i forhold til 29, mens forbruget af vedvarende energi stiger, jf. figur adrettede indsats tages der med regeringens strategi et stort skridt frem mod målet om fuld udfasning af de fossile brændsler i 25 jf. figur.3. At realisere målet i 25 vil dog både kræve fortsættelse af den eksisterende indsats og iværksættelse af nye initiativer i perioden efter Mere vedvarende energi Med regeringens pakke af initiativer til udbygning af vind og biomasse forventes andelen af vedvarende energi at nå 33 pct. i 22 mod 19 pct. i 29. Dermed vil Danmark mere end opfylde EU-målsætningen om 3 pct. vedvarende energi i pct. i Andet Vind Biogas Biobrændstof Biomasse Figur.6. Vedvarende energi i bruttoenergiforbrug Kilde: Energistyrelsen PJ Olie Gas Kul Biomasse Anden VE Vind Biogas Biobrændstof Figur.2. Anvendelse af fossile brændsler og vedvarende energi 29 og 22 (ekskl. indvinding og raffinering) Kilde: Energistyrelsen PJ Med en markant reduktion af anvendelsen af fossile brændsler frem mod 22 og en ramme om den frem- 2 1 PJ/år Historisk Uden nye initiativer Regerings udspil Figur.3. Udviklingen i forbrug af kul, olie og naturgas Kilde: Energistyrelsen Særligt i energisektoren opnås der en betydelig reduktion af anvendelsen af fossile brændsler allerede på kort sigt. Reduktionen af fossile brændsler i energisektoren er således på 33 pct. i 22 i forhold til 29. Og i elsektoren forventes andelen af fossile brændsler at falde fra 71 pct. af elforbruget i 29 til under 4 pct. i 22. PJ Uden initiativer Med nye initiativer Figur.4. Anvendelsen af fossile brændsler i energisektoren (ekskl. transport, indvinding og raffinering). Kilde: Energistyrelsen 33 pct. reduktion pct Uden initiativer Med nye initiativer EU målsætning Figur.5. Udviklingen i VE-andel Kilde: Energistyrelsen Det vil samtidig bidrage til, at Danmark fastholder en plads i den absolutte verdenselite med hensyn til vedvarende energi. Med de nye initiativer forventes Danmark at være blandt de tre lande i verden, der løfter andelen af vedvarende energi mest frem mod 22. Frem mod 22 vil forbruget af biomasse, vind, biogas og biobrændstoffer stige betydeligt, jf. figur.6. Med en betydelig tilvækst både af fast biomasse, biogas og biobrændstoffer vil bioenergi fortsat udgøre størstedelen af det samlede forbrug af vedvarende energi i 22. Ser man særskilt på elsektoren, vil vedvarende energi udgøre mere end 6 pct. af det samlede elforbrug i 22 mod 29 pct. i 29. Og vindkraft vil dække over 4 pct. af elforbruget mod 19 pct. i 29. Lavere energiforbrug Med de foreslåede initiativer vil strategien medvirke til at reducere bruttoenergiforbruget i 22 med 6 pct. i forhold til 26. Regeringens målsætning om, at bruttoenergiforbruget i 22 skal være 4 pct. mindre end i 26 vil dermed blive mere end opfyldt. Samtidig forventes Danmark at fastholde sin placering i toppen af ranglisterne over energieffektivitet og opfylde regeringens mål om i 22 at være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD PJ Bruttoenergiforbrug Med nye initiativer Uden nye initiativer 22 mål for bruttoenergiforbrug Figur.7. Bruttoenergiforbrug Kilde: Energistyrelsen 1 Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 11

7 Med Energistrategi 25 foreslår regeringen en bred vifte af initiativer, der fremadrettet skal Fra kul, olie og gas til grøn energi understøtte Danmarks stærke position. Fortsat høj forsyningssikkerhed Med regeringens strategi sikres et fortsat højt niveau for den danske energiforsyningssikkerhed på kort såvel som lang sigt. Et stadig lavere bruttoenergiforbrug og en gradvis reduktion af anvendelsen af fossile brændsler vil betyde større robusthed over for ustabile energipriser og forsyningskriser og dermed højere forsyningssikkerhed end i et system med større energiforbrug og fortsat afhængighed af fossile brændsler. Omvendt er et skifte til en energiforsyning baseret på vedvarende energi heller ikke uden forsyningssikkerhedsmæssige udfordringer. Alt tyder dog på, at det er udfordringer, som Danmark kan håndtere igennem el-udveksling med nabolande, stærk infrastruktur og fleksibel elproduktion på biomasse eller biogas samt et intelligent elforbrug. Lavere udledning af drivhusgasser i 22 og i 25 Danmark skal som led i EU s klima- og energipakke gradvist reducere drivhusgasudledningerne i de såkaldt ikke-kvotebelagte sektorer (transport, landbrug, husholdninger, affald og mindre dele af industrien og energisektoren) i perioden Reduktionsmålet i 22 er 2 pct. i forhold til 25. Med den hidtidige indsats for drivhusgasreduktioner er fundamentet for opfyldelse af reduktionsforpligtelsen lagt. Regeringens nye initiativer til at reducere anvendelsen af fossile brændsler vil reducere de ikke-kvoteomfattede udledninger med 4-5 mio. ton CO2-ækvivalent i perioden Det giver mulighed for en fleksibel og dynamisk fastlæggelse af yderligere klimatiltag, herunder i sektorer som landbrug, affald og transport. løbende følge op på indsatsen for at sikre opfyldelse af klimaforpligtelsen i 22 og efter behov igangsætte nye tiltag. I takt med udfasningen af de fossile brændsler reduceres de samlede drivhusgasudledninger yderligere. Med strategien kommer Danmark derfor også på sporet af den drivhusgasreduktion på 8-95 pct., som er den samlede målsætning for EU i 25 i forhold til 199. mio. ton. CO2-ækv Andet Landbrug CO 2 fra fossile brændsler Figur.8. Danmarks drivhusgasudledning 199, 28, 22 og 25 (korrigerede udledninger, ekskl. kulstoflagring). Kilde: Energistyrelsen/ Klimakommissionen (25-scenario) Danmarks udledninger af drivhusgasser vil være reduceret med ca. 75 pct. når det danske energi- og transportsystem ikke længere bruger fossile brændsler. Med langsigtede reduktioner i den størrelsesorden vil Danmark kunne yde sit bidrag til at opfylde EUmålsætningen såvel som målet om at begrænse den gennemsnitlige temperaturstigning til 2 C, som aftalt i København i 29 og Cancún i 21. Der vil dog også fremadrettet være behov for at arbejde med reduktioner i andre sektorer end energi og transport. En omstilling, der skaber grøn vækst En lang række andre lande står over for samme udfordring med at omstille deres økonomi til at være mindre afhængig af fossile brændsler. Det vil betyde et voksende globalt marked for vedvarende energiteknologier og energieffektiviseringsløsninger. Regeringen har allerede taget en række initiativer, der skal understøtte, at Danmark bliver et attraktivt sted for forskning, udvikling, demonstration og test af energiteknologier både for danske og udenlandske virksomheder. Med Erhvervsklimastrategien fremlagde regeringen sin vision om at skabe en ny grøn vækstøkonomi i Danmark. I den forbindelse blev cleantech-virksomhedernes rammebetingelser styrket blandt andet gennem etableringen af Green Labs DK og Fornyelsesfonden. Samlet set har regeringen sikret, at der i 21 var over 1,5 mia. kr. til forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning af nye grønne løsninger. Hertil kommer, at regeringen har taget initiativ til at etablere en national teststation for vindmøller i Østerild. Teststationen imødekommer vindindustriens og forskningsinstitutionernes behov for fuld-skala testfaciliteter af højeste internationale standard. Nye initiativer med grønt vækstpotentiale Med Energistrategi 25 foreslår regeringen en bred vifte af initiativer, der fremadrettet skal understøtte Danmarks stærke position som laboratorium for forskning, udvikling og demonstration inden for grøn teknologi, herunder energiteknologi. Det gælder: vindområdet, hvor muligheder for udvikling, test og demonstration af vindmøller styrkes til fordel for virksomheder i Danmark, som dermed er godt rustede til fortsat at drage fordel af den globale udbygning med vindkraft, biomasse- og biobrændstofområdet, hvor en øget anvendelse i kraftvarmeproduktion og transport vil øge danske virksomheders muligheder for udvikling og innovation. biogasområdet, hvor forbedrede rammebetingelser vil understøtte danske kompetencer og styrke landbrugets rolle som leverandør af grøn energi, udbygningen af smart grids, eltransmission og indpasning af vedvarende energi i elsystemet, hvor virksomheder i Danmark forvejen står stærkt, og indsatsen for energibesparelser, som bringer virksomheder i Danmark på forkant med udviklingen inden for energieffektive løsninger løsninger, som vil blive efterspurgt af andre lande. Dertil kommer de job, der skabes i bygge- og anlægssektoren. Energiteknologisk forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning vil også fremover stå helt centralt. Fremadrettet er der behov for at fokusere og koordinere bevillingerne yderligere. Desuden vil regeringen indgå i partnerskaber med erhvervslivet for at styrke samarbejdet mellem den private og offentlige indsats på bl.a. disse områder. ligeledes sætte øget fokus på, at danske og udenlandske cleantechvirksomheder i Danmark har adgang til højt kvalificeret arbejdskraft og forskningsmiljøer med kompetencer på det grønne område. Regeringens initiativer styrker sammenhængen mellem udvikling, test, produktion og afsætning af ny teknologi og dermed virksomhedernes muligheder for innovation og demonstration af nye grønne løsninger. Strategien giver dermed virksomheder i Danmark et godt afsæt for at eksportere til det hastigt voksende globale marked. 12 Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 13

8 En række af de teknologier, som er relativt dyre på nuværende tidspunkt, kan muligvis Fra kul, olie og gas til grøn energi spille en rolle på længere sigt. En fleksibel strategi At opnå uafhængighed af fossile brændsler kræver, at det samlede energiforbrug effektiviseres, så en voksende efterspørgsel efter energitjenester (lys, varme, opvarmning, transport, industri mv.) kan dækkes med et lavere energiforbrug. Et energiforbrug, som kan dækkes med vedvarende energi dog således, at vi fortsat udveksler energi med verden omkring os. Den langsigtede udfordring er overordnet skitseret i figur.9. tilrettelægge omstillingen, så den er robust og omkostningseffektiv. På baggrund af den viden, som er til rådighed i dag, forventes det at følgende elementer er centrale i en omkostningseffektiv omstilling: effektivisering af energiforbruget elektrificering af energiforbruget udbygning med vindkraft og anden VE forholdet mellem vind og biomasse afhænge af en række faktorer, som ikke kendes i dag. Hvis biomasse fortsat er en rigelig og billig VE-ressource kan det f.eks. reducere behovet for vindudbygning. Disse variationer er illustreret i periferien af figur.1. Det peger tilsammen på behovet for at strategien er fleksibel. Dvs. åben over for alle teknologiske muligheder. f.eks. være åben overfor en vis anvendelse af kul med CCS (CO 2 -fangst og lagring), hvis det viser sig at være en omkostningseffektiv og miljømæssigt forsvarlig løsning i en grøn omstilling. Og skulle det vise sig teknisk og økonomisk uholdbart at omlægge hele transportsektoren til ikke-fossile alternativer, er man også nødt til at håndtere forsyningssikkerhedsproblemet og klimabelastningen fra denne sektor på anden vis PJ/år Husholdninger Handel- og service Produktion Transport Effektivisering VE (evt. også CCS) Energiforbrug 29 Vedvarende energiforbrug 29 Figur.9. Energiforbrug og vedvarende energi 29 Kilde: Energistyrelsen Affald Anden VE Biogas Træ Halm Vind effektiv anvendelse af biomasseressourcerne, herunder biogas, til kraftvarme og dele af transportsektoren øget fjernvarme og individuel VE-baseret opvarmning øget el-udveksling og et mere intelligent energisystem. Disse robuste indsatsområder er illustreret i centrum af figur.1. Man kan imidlertid ikke forudsige størrelsen af den økonomiske vækst, teknologisk udvikling eller brændselsog CO 2 -priser 4 år frem i tiden og dermed fastlægge præcist hvilket energisystem, der vil være det optimale i 25. Det afhænger blandt andet af den teknologiske udvikling og udviklingen i de relative priser på energi og drivhusgasudledning. En række af de teknologier, som er relativt dyre på nuværende tidspunkt, kan muligvis spille en rolle på længere sigt. Det gælder f.eks. elbiler, solenergi, bølgeenergi og CCS (CO 2 -fangst og lagring). Tilsvarende vil Færre besparelser realiseres Behov for mere vind og biomasse Billig træ/halm til elproduktion Behov for mindre vind Kul med CCS kommercielt attraktiv Effektivt energiforbrug. Øget udbredelse af fjernvarme og individuel opvarmning med vedvarende energi. Vindkraft til elproduktion suppleret af andre VE-teknologier. Effektiv udnyttelse af biomasse- (herunder biogas) til kraftvarme og dele af transportsektoren. Elektrificeret energiystem. Intelligent elforbrug og øget lagring og udveksling af energi med udlandet. Behov for mindre vind Behov for større biobrændselsimport Begrænset elektrificering af transport Mindre el-udveksling pga høje elpriser Mere regulerbar produktion i DK Behov for mindre vind og biomasse Kommercielt gennembrud for ny VE Figur.1. Centrale elementer i fremtidens energisystem og variationer 14 Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 15

9 Spor 1 Initiativer i tre spor Med denne strategi fokuserer regeringen indsatsen på de elementer, som er mest lovende i forhold til at opnå et omkostningseffektivt energi- og transportsystem uden fossile brændsler. Omstillingen kan ikke foregå med samme hastighed i alle dele af transport- og energisyste- Spor 1 Initiativer her og nu met, først og fremmest fordi der er forskel på teknologisk modenhed og priser. Regeringens strategi rummer derfor tre parallelle spor for omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler med initiativer i alle tre spor, men med forskellige typer af indsats. Omlægning til mere effektivt energiforbrug og en energiforsyning baseret på vedvarende energi Mere vedvarende energi med vindkraft på land og på havet En stor del af Danmarks forbrug af fossile brændsler i form af kul og gas anvendes til at producere elektricitet og fjernvarme. Det kræver derfor en gennemgribende omstilling af el- og varmesektoren til vedvarende energi at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Da forsyningsteknologier og den øvrige infrastruktur i elog varmeproduktion generelt har meget lange levetider, vil der i mange tilfælde kun være én mulighed for at gøre dette inden 25. Derudover forventes det, at elforbruget vil stige i takt med, at mere og mere af forbruget elektrificeres. Endelig bidrager ny kapacitet til at opfylde det danske mål om en andel af vedvarende energi på 3 pct. i 22. Landvindmøller er en af de billigste VE-teknologier, men med et begrænset antal egnede placeringsmuligheder. Derfor vil fremtidens vindmøller i stigende grad skulle placeres på havet, hvor vindressourcerne også er bedre. For at fremme en teknologiudvikling for havvindmøller er der behov for løbende at kunne opstille og indhente driftserfaringer med nyudviklede møller gerne tættere på kysten end hidtil forudsat. Udbyde en havmøllepark på 6 MW på Kriegers Flak. Kriegers Flak kan realiseres som et fælles projekt med Tyskland (og evt. Sverige) Udbyde opførelse af i alt 4 MW mindre havmølleanlæg tættere på kysten end de egentlige havvindmølleparker, herunder bl.a. til forsøg og demonstration af nye møller, fundamenter mv. samt til produktionsmøller frem mod 22. Der gennemføres en screening af egnede arealer Understøtte den fortsatte planlægning i kommunerne for opstilling af landvindmøller og samtidig se nærmere på redskaber til planlægning for vindmøller på land. Dette forventes frem mod 22 i samspil med de øvrige rammevilkår at bidrage til opførelsen af nye møller med en samlet kapacitet på 18 MW. Det er 5 MW mere end hidtil forventet Analysere mulighederne for at mindske afstandskravene for opstilling af vindmøller langs veje og jernbane med henblik på bedre udnyttelse af placeringsmuligheder i sådanne områder Søge i samarbejde med industrien at videreføre Vindmøllesekretariatet inklusiv vindmøllerejseholdet, som bistår kommunerne med vindmølleplanlægningen. Spor 2 Forberedelse og planlægning af næste fase af omstillingen Øget anvendelse og integration af nye løsninger i energi- og transportsystemet Spor 3 Forskning, udvikling og demonstration Stor-skala demonstration og markedsmodning Anvendelse og integration i transport- og energisystemet Figur.11 Strategiens tre spor 16 Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 17

10 Spor 1 Spor 1 Øget anvendelse af biomasse og biogas Et effektiviseret energiforbrug Biomasse har potentiale til med en begrænset støtte at erstatte store mængder kul og naturgas på kort sigt. De største danske byer har ambitiøse klimaplaner og har givet udtryk for et ønske om, at varmen fra de centrale værker skal være CO 2 -neutral allerede inden for de næste 2 år. derfor åbne for, at producenter og aftagere af fjernvarme i de større byer selv kan aftale prisen på den leverede varme. Samtidig vil regeringen afskaffe begrænsningerne af det frie brændselsvalg for mindre værker uden for den kvoteomfattede sektor, således at de kan udskifte naturgassen med biomasse. Landbruget har en vigtig rolle som grøn energileverandør. Regeringen ønsker i henhold til aftalen om Grøn Vækst at udnytte op til 5 pct. af husdyrgødningen i 22 til energiformål. Der er store uudnyttede biogasressourcer, særligt i form af husdyrgødning fra landbruget, som kan erstatte naturgas, olie og kul til energiformål. En højere udnyttelse af husdyrgødningen gavner desuden vandmiljøet og bidrager til en lavere udledning af metan fra landbruget, hvilket udgør et væsentligt bidrag til at opfylde Danmarks klimaforpligtelser. Regeringen følger udviklingen i biogasudbygningen nøje og har sammen med Dansk Folkeparti aftalt at gøre status for biogasudbygningen ultimo 212, jf. Grøn Vækst aftalen. Regeringen fremlægger dog allerede nu en pakke af initiativer, som kan understøtte opfyldelsen af visionen om 5 pct. udnyttelse af husdyrgødningen i 22 og samtidig tager højde for virkningerne af gennemførelse af frit brændselsvalg. Udbyde Fremme en omlægning havmøllepark til biomasse på 6 MW på på de Kriegers centrale Flak. værker Kriegers gennem Flak en kan ændring realiseres af varmeforsyningslovens med bestemmelser, Tyskland (og således evt. Sverige). at prisfastsættelsen Det giver som et fælles projekt mulighed af varme ved for at anvendelse indhente driftserfaringer af biomasse på i stor centrale skala med kraftvarmeværker en ny type jævnstrømsteknologi ikke er begrænset af og hvile-i-sigselv-reglerne. anvende ilandføringskabler Dermed kan producenter som transmissionsled- og aftagere mulighed for at ninger af kraftvarme et projekt, aftale som en pris, også hvor støttes parterne økonomisk deler fordelen ved med at ca. overgå 1,1 mia. til biomasse af EU kr Udbyde Give decentrale opførelse værker af i alt 4 frit brændselsvalg, MW mindre havmølleanlæg vil give en tættere række på naturgasfyrede kysten end de værker egentlige mulighed hav- for hvilket vindmølleparker, at skifte til biomasse herunder bl.a. til forsøg og demonstration af nye møller, fundamenter mv. samt til produktionsmøller Sikre de rette rammer frem mod for produktion 22 af biogas ved at, Understøtte den fortsatte planlægning i kommunerne for opstilling Udbrede af støtten landvindmøller til biogas, og således samtidig at støtten se nærmere udbredes på redskaber til andre til planlægning anvendelser for udover vindmøller kraftvarmeværker Dette forventes f.eks. biogas frem mod til naturgasnettet, 22 i samspil biogas med på land. de øvrige i virksomheder rammevilkår og biogas at bidrage i transportsektoren til opførelsen af nye møller med en samlet kapacitet på 18 MW. Det er 5 Derudover MW mere forhøjes end hidtil tilskuddet forventet til biogas baseret på husdyrgødning. Tilskuddet aftrappes i takt Analysere med stigninger mulighederne i naturgasprisen for mindske afstandskravene for opstilling af vindmøller langs veje og jernbane med Øge henblik igangsætningsstøtten på udnyttelse af fra det anlægspuljen fulde potentiale. fra 2 til 3 pct. Afsætte en pulje på 25 mio. kr. i 212 til sikring af den nødvendige udbygning af biogasinfrastruktur med henblik på at afhjælpe eventuelle negative konsekvenser for eksisterende biogasanlæg ved indførelse af frit brændselsvalg Gøre det muligt frivilligt at omlægge fra fast elafregning til elpristillæg for rene biogasbaserede værker Stille krav om iblanding af 1 pct. biobrændstoffer i transportsektoren i 22. En omkostningseffektiv realisering af målet om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler kræver, at der sker en betydelig energieffektivisering af energiforbruget i de forskellige sektorer. Samtidig skal der ske en omlægning af opvarmningsformen væk fra olie og naturgas. Energieffektiviseringer er i mange tilfælde billigere end udbygning med vedvarende energi, både på kort, mellemlang og lang sigt. Bygninger har en lang levetid op til 1 år eller mere. Dertil kommer, at bygninger typisk kun renoveres med 3-4 års mellemrum måske kun én gang før 25. Det er derfor væsentligt, at der vælges fremtidssikrede løsninger, både når der bygges nyt, og når der renoveres. Danmark har i dag verdens strammeste energikrav til nye bygninger, og det er i 29 vedtaget, at kravene for nye bygninger strammes yderligere med mindst 75 pct. senest i 22. Det årlige nybyggeri udgør imidlertid kun 1 pct. af den samlede bygningsmasse. En styrket indsats skal derfor primært rettes mod de eksisterende bygninger. Der er med tilgængelige teknologier og løsninger store muligheder for at reducere energiforbruget i eksisterende bygninger gennem forbedret isolering, udskiftning af ineffektive vinduer osv. Varmeforbruget i de eksisterende bygninger kan således reduceres med ca. 5 pct. af dagens forbrug med en rimelig økonomi, når forbedringerne gennemføres i forbindelse med de løbende renoveringer. Realiseringen af disse muligheder kræver en kombination af ambitiøse krav, som skal opfyldes ved renoveringer, udskiftninger mv. og bistand til realiseringen. Samtidig med en reduktion af energiforbruget i bygningerne skal der ske en konvertering af de bygninger, som i dag opvarmes med olie og naturgas. Konverteringen skal ske i takt med den løbende nedslidning. I tæt bebyggede områder kan fjernvarmen udbygges. For en stor del af de eksisterende olie- og gasfyr vil en varmepumpe, evt. kombineret med solvarme, imidlertid være det mest omkostningseffektive alternativ. Målrette energiselskabernes energibesparelsesforpligtelser mod bygningsrenovering, konvertering af olie- og naturgasopvarmningen samt virksomhederne Øge energiselskabernes energibesparelsesforpligtelser med 5 pct. fra 213 og med 75 pct. i Fremtidssikre minimumskrav til bygningskomponenter (vinduer, isolering mv.). Kravene skal opfyldes ved renoveringer af bygninger, og det undersøges, om yderligere komponenter skal omfattes. Kravene vil blive fastsat under hensyntagen til privatøkonomisk rentabilitet, sundt indeklima og arkitektonisk frihed. Initiativer, som kan sikre en større overholdelse af kravene, vil blive overvejet Konvertere olieopvarmning og senere også naturgasopvarmning til fjernvarme, varmepumper og andre vedvarende energiformer. Det vil bl.a. ske gennem stop for installering af oliefyr i eksisterende bygninger fra 217og stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger fra 212. Der vil være en dispensationsmulighed for de tilfælde, hvor der ikke er egnede alternativer til rådighed Igangsætte markedsfremmende initiativer for energieffektive varmepumper og solvarme til erstatning for oliefyr, herunder mærkningsordninger, certificeringsordninger, pakkeløsninger og ESCO-modeller Indarbejde en lavenergiklasse-22 i bygningsreglementet med henblik på at fremme etableringen af nye bygninger med et meget lavt energiforbrug Skærpe energispareindsatsen for den offentlige sektor og derfor bl.a. inden udgangen af 211 fremlægge et beslutningsgrundlag, der kan erstatte de nuværende krav om reduktion af energiforbruget i staten på 1 pct. i 211 i forhold til Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 19

11 Spor 2 Spor 2 En grøn transportsektor Et intelligent energisystem Transportsektoren står for knap en tredjedel af den samlede anvendelse af fossile brændsler og er i dag næsten fuldstændig afhængig af fossile brændsler. Frem mod 25 vil transportsektoren derfor skulle gennemgå en radikal omstilling, men her og nu er der ikke teknologisk og prismæssigt konkurrencedygtige alternativer til fossile brændsler. Hvornår og hvordan omstillingen i transportsektoren sker, vil i høj grad afhænge af den internationale teknologiudvikling. Der er flere lovende teknologier på vej inden for bl.a. biomasse og elektricitet. Samtidig er der en markant tendens til faldende omkostninger ved de alternative transportteknologier. Første fase handler om at etablere de nødvendige rammebetingelser og en infrastruktur i Danmark og EU, der kan sikre en begyndende omstilling og indsamling af erfaring. Når teknologierne har opnået tilstrækkelig prismæssig og teknologisk modenhed, kan en bredere udrulning og storskala omstilling til disse teknologier blive relevant. Arbejdet med at etablere de nødvendige rammebetingelser er allerede godt i gang i Danmark, hvor regeringen har aftalt at afgiftsfritage elbiler frem til og med 215. Gennemføre en teknologivurdering i 211 og herefter hvert tredje år for at sikre de rette rammevilkår for nye teknologier, der vil kunne reducere transportsektorens drivhusgasudledning og forbrug af fossile brændsler både frem mod 22 og 25 Etablere en pulje på 25 mio. kr. til understøttelse af udrulningen af ladestandere til elbiler samt indrette en hensigtsmæssig regulering heraf med det formål at kickstarte en udvikling på området Arbejde i EU for skærpede krav til bilers energieffektivitet og CO 2 -udledning og fremme udbredelsen af elbiler i EU ved bl.a. at styrke harmonisering og standardisering af teknologi til elbiler Arbejde i EU for en udrulning af ladeinfrastruktur i hele EU, der er koordineret med regulering af intelligent infrastruktur. Elektricitet vil på lang sigt sandsynligvis blive den dominerende energibærer. Det vil kræve et intelligent system, hvor der løbende sker en tidsmæssig tilpasning mellem produktion og forbrug af el. Her vil især øget brug af varmepumper til individuel eller kollektiv forsyning, fleksibelt elforbrug i produktionserhverv samt fleksibel opladning af elbiler være af betydning. På samme vis vil der være behov for at sikre, at udvekslingsforbindelserne med udlandet er tilstrækkeligt udbyggede til at kunne importere og eksportere el i stort omfang. Gasinfrastrukturen vil fortsat spille en væsentlig rolle i et fremtidigt energisystem, der ikke er baseret på fossile brændsler. Biogasfyrede kraftvarmeværker kan f.eks. fungere som balancering af vindkraft. Der er derfor behov for at sikre en opdateret gasinfrastruktur i forhold til anvendelse af biogas og anden VE-gas. Etablere ny international el-udvekslingskapacitet i forbindelse med opførelsen af den kommende havmøllepark på Kriegers Flak i form af en eltransmissionsledning til Tyskland og evt. Sverige. Det giver mulighed for at indhente driftserfaringer med en ny type jævnstrømsteknologi og for at anvende ilandføringskabler som transmissionsledninger og dermed opnå bedre sammenkobling af elmarkeder et projekt, som også støttes økonomisk af EU med ca. 1,1 mia. kr. Analysere behovet for udbygning af udvekslingsforbindelser til udlandet med henblik på at sikre samfundsøkonomisk optimal udbygning og sikre de nødvendige reserver/backup i et elsystem med meget vindkraft Arbejde for at indgå aftale med netselskaberne om, at alle el-forbrugere, der installerer varmepumpe eller ladestander til el-biler skal have installeret en intelligent el-måler. Grænsen for installation af intelligente målere skal endvidere i 213 nedsættes fra 1. kwh til 5. kwh i årligt forbrug. Regeringen vil desuden arbejde for en aftale med netselskaberne om, at alle elmålere, der udskiftes efter 215, som udgangspunkt erstattes af en intelligent elmåler Udarbejde en strategi for udbredelse af smart grids i Danmark, herunder afdække investeringsbehov og finansieringsmodel Analysere reguleringen af fremtidens gasinfrastruktur med henblik på sikre den optimale udnyttelse og vedligeholdelse af den eksisterende gasinfrastruktur både i overgangsfasen, hvor naturgas fortsat vil spille en rolle, og i en fremtid, hvor biogas og anden VE-gas tager over. 2 Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 21

12 Spor 2 Spor 2 Regulering i en ny energipolitisk tidsalder Det er afgørende for en vellykket omstillingsproces, at der etableres rammer, som understøtter investeringer i den rigtige teknologi teknologi, som passer med 25-målet. Der er derfor behov for et eftersyn af den eksisterende regulering og energiplanlægning, der i høj grad er skabt med udgangspunkt i et energisystem, hvor fossile brændsler dominerer. En omkostningseffektiv omstilling til uafhængighed af fossile brændsler kræver, at der så vidt muligt er nogenlunde ensartede økonomiske incitamenter på tværs af samfundssektorer. Herved sker udbygningen med de ikke-fossilt baserede teknologier, der er mest konkurrencedygtige under de gældende verdensmarkedspriser på fossile brændsler og CO 2 -udledninger og vedvarende energi. derfor analysere det eksisterende tilskudsog afgiftssystem på energi- og transportområdet og nøje undersøge mulighederne for og konsekvenserne af gradvist at øge afgifterne på fossile brændsler. Det dobbelte formål er langsigtet at sikre statens indtægter og dermed fundamentet for fortsat velfærd, og samtidig sikre omkostningseffektive incitamenter til at reducere anvendelsen af fossile brændsler. Igangsætte et dybdegående eftersyn af regulering af elforsyningen med det mål, at incitamenter og regler skal understøtte omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler Afsætte en pulje på 2 mio. kr. til fremme af partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber. Puljen skal fremme en samlet udvikling af energibehov og energiforsyning, som understøtter omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler. Det skal bl.a. ske gennem udbredelse af fjernvarme Gennemføre en analyse af anvendelsen og udnyttelsen af biomasse til energimæssige formål i Danmark. Analysen skal fokusere på, om der er de rette rammevilkår for en effektiv og bæredygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning. Analysen skal udarbejdes med henblik på en langsigtet strategi for vilkårene for anvendelse af biomasse til energiformål Foretage en undersøgelse af tilskuds- og afgiftssystemet med henblik på at vurdere behovet for justeringer at det eksisterende system set i sammenhæng med Danmarks internationale klima- og energiforpligtelser samt målsætningerne i strategien om fossil uafhængighed og hensynet til holdbarheden i statens finanser En global og regional omstilling til uafhængighed af fossile brændsler Den største forsyningssikkerhed opnås, når alle lande arbejder for at minimere og effektivisere deres forbrug af de knappe ressourcer. Tilsvarende er det kun global handling, der kan løse klimaudfordringen. En sådan omstilling til en global grøn økonomi skaber på samme tid store internationale økonomiske vækstpotentialer. Potentialer som Danmark også kan drage nytte af igennem eksport af danske grønne løsninger. Dertil kommer, at hvis andre lande også skærper kravene til deres industri og erhverv, mindskes risikoen for, at konkurrenceevnen forvrides til ugunst for de mest ambitiøse. Danmark skal derfor i internationale fora skubbe på for, at den grønne omstilling sker globalt. Et effektivt instrument vil være, hvis hele EU bevæger sig i retning af uafhængighed af fossile brændsler. Regeringen mener, at energidagsordenen skal tænkes ind i alle relevante EU-politikområder: Forskning, udvikling, transport, landbrug, udenrigsanliggender og EU s budget og at EU s energipolitik og energiforskning bør opprioriteres økonomisk. Arbejde for en ambitiøs, global indsats for klimaet, fremme af en grøn vækst dagsordenen samt afvikling af subsidier til og andre former for favorisering af fossile brændsler i internationale fora såsom FN, OECD, Rio+2-konferencen, IEA, Clean Energy Ministerial m.m. Arbejde for, at der opstilles en langsigtet vision for et EU uafhængigt af fossile brændsler som udgangspunktet for en styrket energipolitik herunder med tidsperspektiver og evt. milepæle inden for en samfundsøkonomisk bæredygtig ramme Arbejde for at hæve det fælles EU drivhusgasreduktionsmål i 22 fra 2 pct. til 3 pct. i forhold til 199 på en måde, som sikrer beskæftigelse, konkurrenceevne og en fair byrdefordeling Arbejde for en fordobling af midlerne til forskning, udvikling og demonstration inden for energiområdet, herunder en væsentlig forøgelse på EU s kommende budget, særligt til vedvarende energi, smart grids og energieffektivitet, frem mod 22 i forhold til det nuværende niveau. Videreføre arbejdet med at effektivisere udbudsprocedurer for havmøller for at billiggøre udbygningen, og udarbejde et beslutningsgrundlag for udbygningen med havvindmøller i perioden efter Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 23

13 Spor 3 Grøn vækst gennem forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning På en række områder er der behov for at udvikle mere effektive og omkostningseffektive energiteknologier. En stærk indsats for forskning, udvikling og demonstration på energiområdet er derfor fortsat nødvendig for at udvikle og markedsmodne en lang række teknologier, som på sigt kan spille en rolle i et energi- og transportsystem uden fossile brændsler. En forstærket energiforskningsindsats er samtidig med til at understøtte den danske energi- og klimabranches muligheder på det voksende internationale marked for grøn teknologi ved at give mulighed for storskala demonstration og adgang til testmiljøer. Der er derfor brug for at foretage yderligere fokusering og koordination af bevillingerne til energiteknologisk forskning, udvikling og demonstration (FU&D). Dansk forskning og udvikling kan ikke være førende inden for alle grønne teknologiområder. Og der er brug for, at indsatsen i højere grad målrettes og understøtter indsatsområderne i Energistrategi 25. Udarbejde et beslutningsgrundlag med henblik på at sikre, at den statslige, strategiske forsknings-, udviklings- og demonstrationsindsats på klima- og energiområdet understøtter såvel omstillingen til fossil uafhængighed som erhvervslivets behov Afsætte en pulje til demonstrationsprojekter for store varmepumper i fjernvarmesektoren på i alt 1 mio. kr. samt analysere rammevilkårene for og konsekvenserne af indpasning af store varmepumper Afsætte en pulje til forundersøgelser af geotermiprojekter på i alt 2 mio. kr. Forlænge den eksisterende PSO-ordning til støtte af små elproducerende VE-teknologier som f.eks. bølgeenergi, bioforgasning og solceller i yderligere fire år således, at der afsættes i alt 1 mio. kr. i perioden Etablere en pulje på 1 mio. kr. til støtte af demonstrationsprojekter vedrørende solvarme til husstandsløsninger En fuldt finansieret omstilling Regeringens nye energipolitiske initiativer frem mod 22 er finansieret med fuld respekt for de eksisterende finanspolitiske rammer. Derved skabes rammen for en økonomisk ansvarlig indsats. Øget energieffektivisering i bygninger og erhverv Vurderes i 22 at koste,6 mia. kr. Nye initiativer til udbygning med vedvarende energi Vurderes i 22 at koste 1,4 mia. kr. Det betyder, at omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler i alt væsentligt skal finansieres af energiforbrugerne dvs. først og fremmest virksomhederne og de private husholdninger. Finansieres over energiselskabernes tariffer og dermed af energiforbrugerne (el, varme, olie og gas). Indsatsen finansieres primært over den såkaldte PSO-ordning (Public Service Obligation), som opkræves over elregningen. Dertil kommer en ny gas-pso-ordning, som opkræves over gasregningen. Derfor vil regeringen kortlægge og vurdere den energiteknologiske FU&D-indsats i dialog med de relevante aktører med henblik på at identificere de områder, hvor den samfundsmæssige værdi af strategisk støtte til FU&D er størst. Der vil på denne baggrund kunne etableres en række særlige flagskibe, der understøtter de robuste indsatsområder i 25-planen og danske erhvervsmæssige styrkepositioner. Beslutningsgrundlaget skal samtidig kortlægge, hvordan koordinationen og samspillet mellem relevante programmer og råd bedst understøttes. Aktivt støtte etableringen af større testmiljøer for grønne løsninger i Danmark. De store grønne støtteprogrammer EUDP og Green Labs suppleres med støtte til eller partnerskaber om etableringen af mere konkrete forsøgsmiljøer så som Samsø som fossilfri ø Indgå i partnerskaber med private virksomheder, forskningsinstitutioner og andre, hvor det kan bidrage til at udvikle, teste og markedsmodne danske clean tech løsninger f.eks. inden for vindløsninger og biobaserede produkter Gennemføre teknologivurderinger på en bred vifte af områder Sikre en tilstrækkelig tilgang af kandidater og forskere på det grønne område ved at undersøge behovet og mulighederne herfor. Statslige afgiftstab ved reduceret forbrug af fossile brændsler Vurderes i 22 at udgøre 1,6 mia. kr. Øvrige nye initiativer Vurderes at koste,2 mia. kr. over perioden Figur.12. Sådan finansieres regeringens udspil Finansieres med indførelse af en forsyningssikkerhedsafgift, som dermed bidrager til en provenuneutral grøn omstilling. Indsatsen finansieres med en omdisponering af eksisterende bevillinger på energi- og klimaområdet, herunder resterende midler fra den eksisterende skrotningsordning for oliefyr. 24 Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 25

14 For langt hovedparten af erhvervslivet er der tale om beskedne merudgifter, der ikke i væsentlig grad påvirker virksomhedernes Fra kul, olie og gas til grøn energi konkurrenceevne. Finansiering af energispareindsats over nettariffer og energiforbrugere Forøgelse af energiselskabernes energispareforpligtelser finansieres over nettarifferne. I 22, hvor den øgede forpligtelse er fuldt indfaset. skønnes energiselskabernes energispareomkostninger at stige med godt,6 mia. kr. udover de,6-,8 mia. kr., som selskaberne anvender i dag. Energiselskabernes omkostninger i forbindelse med energispareindsatsen dækkes via selskabernes nettariffer og dermed af energiforbrugerne, dvs. elforbrugerne, fjervarmeforbrugerne samt olie- og gaskunderne. Finansiering af udbygning med vedvarende energi over PSO-ordningen Regeringens initiativer til at udbygge den vedvarende energi frem mod 22 finansieres over PSO-ordningen (Public Service Obligation). PSO-bidraget er et tillæg til elprisen, som betales af alle elforbrugere over elregningen. Som noget nyt vil en mindre del af PSO-omkostningerne ca.,2 mia. kr. i 22 - skulle dækkes af gasforbrugerne. Hermed finansieres en del af omkostningerne til at udskifte naturgas i nettet med biogas. PSOomkostningerne vil med regeringens initiativer gradvist stige frem mod 22, hvor ekstraomkostningerne som følge af de nye initiativer udgør i alt ca. 1,4 mia. kr. Finansiering af statens provenutab med forsyningssikkerhedsafgift I takt med udfasningen af fossile brændsler som følge af energieffektivisering og mere vedvarende energi falder statens indtægter fra afgifter på kul, olie og gas også. Målet om uafhængighed af fossile brændsler vil øge presset på den offentlige økonomi gradvist frem mod 25 bl.a. som følge af afgiftstab fra reduceret anvendelse af fossile brændsler. For at understøtte målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler er der behov for at justere skattestoppets miljøklausul, således at retningslinjerne for skattestoppet udbygges med følgende: Boks.1. Sammenhæng med regeringens skattestop Provenutabet vil udgøre i alt ca. 1,6 mia. kr. i 22. derfor indføre en forsyningssikkerhedsafgift, der i takt med provenutabet gradvist øger energiafgiften på alle brændsler til rumvarme dvs. kul, olie og gas såvel som biomasse. For at lempe belastningen fra forsyningssikkerhedsafgiften på forbrugere af fossile brændsler, der i forvejen har høje afgifter, reduceres stigningen i afgiften på allerede beskattede fossile brændsler. Forsyningssikkerhedsafgiften indføres gradvist og i 22 vil provenuet udgøre ca. 2 mia. kr. Hertil kommer, at afgifterne på el og fossile brændsler anvendt til procesformål sænkes i forhold til det, der ellers var planlagt i forårspakken 2., med henblik på at lempe afgifterne for erhvervslivet med,4 mia. kr. af hensyn til konkurrenceevnen. Hermed udgør det samlede provenu ca. 1,6 mia. kr. i 22, hvormed det samlet sikres, at regeringens udspil er provenuneutralt for staten. Den konkrete indfasning og de præcise afgiftssatser skal endeligt fastlægges i forbindelse med den kommende konkrete udmøntning i lovforslag. Finansiering af nye energipolitiske initiativer ved omprioritering En række mindre initiativer, som skal understøtte og forberede omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler, foreslås finansieret med omprioritering inden for klima- og energiområdet samt med ikke-forbrugte midler på oliefyrsskrotningsordningen, som blev besluttet i forbindelse med finansloven for 21. Omkostningerne vurderes at udgøre i alt,2 mia. kr. i perioden Regeringens målsætning er, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler. Det vil betyde, at fossile brændsler med høje afgifter erstattes af andre mere miljøvenlige energiformer, som er mindre afgiftstunge og i nogle tilfælde er helt afgiftsfri. For at modvirke denne udhuling af skattegrundlaget kan andre energiskatter eller energiafgifter øges, så længe den samlede skattebyrde ikke øges i forhold til i dag. Økonomiske konsekvenser af initiativer og finansiering Husholdninger og virksomheder vil opleve stigende priser på energi i de kommende år. Det skyldes, at priserne på de internationale energimarkeder stiger som følge af højere brændsels- og CO2-priser. Set i det lys er de prisstigninger, som følger af regeringens udspil begrænsede. Dertil kommer at stigninger vil ske gradvis. Det giver både husholdninger og erhverv gode muligheder for at reagere. Konsekvenser for erhverv For erhvervslivet vil merudgifterne i 22 isoleret set være knap 1,2 mia. kr. Dette vil udgøre ca. 6 kr. per beskæftiget eller ca.,1 pct. af bruttoværditilvæksten i hele det private erhverv. For langt hovedparten af erhvervslivet er der tale om beskedne merudgifter, der ikke i væsentlig grad påvirker virksomhedernes konkurrenceevne. Merudgifterne modsvares samtidig af en række fordele for virksomhederne f.eks. i form af tilskud til virksomheders køb af energieffektivt produktionsudstyr mv. Fuldt indfaset i 22 Mellemstor momsregistreret kontorvirksomhed (ca. 25 ansatte) Stor industrivirksomhed i energiintensiv branche (ca. 4 ansatte) Samlede energiudgifter uden udspil Tabel.2. Eksempler på energiudgifter i 22 (21-priser) For de energitunge brancher vil sådanne stigninger i energipriserne ikke mindst i lyset af finanskrisen imidlertid kunne belaste virksomhedernes konkurrenceevne. Det skal der tages højde for i finansieringsmodellen. Ellers er konsekvensen udflytning af dansk produktion og danske arbejdspladser. Det er hverken dansk økonomi eller det globale klima tjent med. Derfor foreslår regeringen en lempelse af energiafgiften på procesenergi, som kompenserer erhvervslivet set under ét for udgifterne til betaling af den forsyningssikkerhedsafgift, der indføres med udspillet. Erhvervslivet bidrager til udbygningen med vedvarende energi og energieffektiviseringer med betaling af PSO-bidrag og nettarif. Hermed rammes den rette balance mellem hensynet til konkurrenceevnen og behovet for en fair fordeling af byrderne ved omstillingen. Udgifter ved udspil uden lempelse af energiafgifter Udgifter ved udspil med lempelse af energiafgifter,65 mio. kr.,69 mio. kr.,69 mio. kr. +5,5 pct. 1, mio. kr. 14, mio. kr. 11,3 mio. kr. +1,3 pct. Ændring ift. en situation uden udspillet 26 Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 27

15 Konsekvenser for husholdninger Danske husholdninger vil skulle bidrage til at finansiere omstillingen gennem forsyningssikkerhedsafgiften, PSObidraget og betaling af nettarif. Regeringens udspil er tilrettelagt med henblik på at husholdningernes samlede regning til el, varme og transport udvikler sig rimeligt over de kommende år. Der tages udgangspunkt i to eksempelfamilier. Begge familier bor i et parcelhus på 15 m2, der er gennemsnitligt isoleret, og hvor der i dag er et årligt elforbrug til lys, apparater mv. på 4. kwh. For begge familier medfører de nye afgifter mv. en gradvis stigning i energiregningen frem mod 22, hvor stigningen er størst. I 22 udgør stigningen ca kr. inkl. moms årligt i 22 i forhold til en situation uden udspillet. Heraf udgør støtte til vedvarende energi og energibesparelser ca. 25 kr. mens resten kan henføres til den nye forsyningssikkerhedsafgift på varme. Husholdningerne vil i nogle tilfælde opleve stigende udgifter til energi som følge af udspillet, men husholdningerne vil i mange tilfælde have flere muligheder for at fastholde varmeregningen på et uændret niveau. Det gælder f.eks. i mindre fjernvarmeområder, hvor indførelsen af frit brændselsvalg giver mulighed for lavere varmepriser ved omlægning til biomassebaseret fjernvarme. Og det gælder i de store fjernvarmeområder, hvor den ændrede regulering kan øge biomasseanvendelsen og reducere varmeprisen. I mange tilfælde særligt uden for de store fjernvarmeområder kan man også reducere varmeomkostningerne ved at energieffektivisere eller skifte opvarmning, jf. boks.3. Vel og mærke samtidig med at forbruget af fossile brændsler reduceres. Energiregning (el og varme) kr. pr år Hus opvarmes med oliefyr Hus opvarmes med fjernvarme fra naturgasfyret kraftvarmeværk Uden udspil Med udspil Med udspil og besparelser* Med udspil og varmepumpe** Opvarmning Elforbrug Total Med udspil og skift til biomasse Opvarmning Elforbrug Total *efter afskrivning af merinvesteringen til energiforbedringer **efter afskrivning af merudgiften til en varmepumpe Familien med oliefyret kan spare ca. 7 kr. årligt på udgifterne til energiforbrug, hvis den reducerer sit varmeforbrug med 5 pct. via energiforbedringer i forbindelse med udskiftning af nedslidte vinduer, tag mv. (efter afskrivning af merinvesteringen til energiforbedringer). Hvis oliefyret, når det er nedslidt, udskiftes med en varmepumpe, kan familien spare yderligere 7.3 kr. årligt (efter afskrivning af merudgiften til en varmepumpe). Familien med fjernvarme kan spare ca. 5 kr. årligt på udgifterne til energiforbrug ved en reduktion af varmeforbruget på 5 pct (efter afskrivning af merinvesteringen til energiforbedringer). Hvis fjernvarmeværket omstiller produktionen fra naturgas til anvendelse af biomasse, kan varmeudgiften reduceres med yderligere 2. kr. Boks.3: Eksempler på energiudgifter for to familietyper med udspil 28 Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 29

Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 1

Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 1 Sammenfatning Energistrategi 25 - fra kul, olie og gas til grøn energi REGERINGEN Februar 211 1 Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. Energistrategi 25 fra kul, olie og

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Regeringens energiudspil Vores Energi

Regeringens energiudspil Vores Energi DI Den 25. november 2011 Nyhedsbrev Regeringens energiudspil Vores Energi Nyt energiudspil styrket indsats i forhold til VE og energibesparelser 35 pct. reduktion i udspillet Milepæle 1. Udspillets hovedindhold

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Regeringens Energistrategi 2050

Regeringens Energistrategi 2050 DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2011 Regeringens Energistrategi 2050 1. Energistrategiens hovedindhold Regeringen har i dag fremlagt energiudspillet Energistrategi 2050. Strategien sigter mod at opfylde

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi VORES ENERGI 1 REGERINGEN NOVEMBER 2011 2 1 Vores energi 1 Vores energi Klodens svindende ressourcer og den stigende globale efterspørgsel efter energi presser priserne på de fossile brændsler

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

energistrategi 2050 Sammenfatning fra kul, olie og gas til grøn energi

energistrategi 2050 Sammenfatning fra kul, olie og gas til grøn energi Sammenfatning energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Sammenfatning Februar 2011:6 Henvendelse om udgivelsen kan ske til: Klima-

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi VORES ENERGI 1 REGERINGEN NOVEMBER 2011 2 1 Vores energi 1 Vores energi Klodens svindende ressourcer og den stigende globale efterspørgsel efter energi presser priserne på de fossile brændsler

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi VORES ENERGI 1 REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi 1 Vores energi Klodens svindende ressourcer og den stigende Omstillingen skal også ske af hensyn til klimaet. 2 globale efterspørgsel

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Faktaark til Energistrategi 2050

Faktaark til Energistrategi 2050 Hasforth, Torsten Stormgade 2-6 1470 København K Tlf. 3392 2800 Fax 3392 2801 kemin@kemin.dk www.kemin.dk Faktaark til Energistrategi 2050 Kontoret for National Energi 24-02-2011 J nr. / Hasforth, Torsten

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Workshop om bæredygtighed og

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Workshop om bæredygtighed og vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Workshop om bæredygtighed og planloven, Odense, d. 3. februar 2011 KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere