Tværfaglig ernæringsintervention

Transkript

1 Tværfaglig ernæringsintervention Frederiksberg har regnet på fordelene ved at tilbyde en tværfaglig indsats til ældre i ernæringsmæssig risiko. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Ifølge kommunens Sundhedspolitik skal antallet af småtspisende +65 årige nedbringes. Hvem får glæde af indsatsen Målgruppen for CES var dels borgere over 65 år i den kommunale hjemmepleje, der modtog ydelsen ernæring, dels borgere på de to deltagende plejeboliger. Forudsætning for at indgå i CES projektet var udfyldelse af Socialstyrelsens ernæringsvurderingsskema. Efterfølgende udbredes indsatsen til alle ældre i hjemmepleje, rehabilitering og plejebolig. Pejlemærket for indsatsen er uplanlagt vægttab. Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger til tidlig opsporing af underernæring Hvor mange personer er berørt af indsatsen? I CES projektet deltog 246 ældre borgere, som alle var ernæringsvurderet, heraf var 106 fra hjemmeplejen. På sigt er det ældre i: De kommunale plejeboliger med ca. 235 ældre Den kommunale rehabiliteringsenhed med 73 pladser Den kommunale hjemmepleje med ydelserne Ernæring (ca. 600 ) og Madservice (ca. 500), som skal profitere af indsatsen. Beskriv hvad I gerne ville opnå om rehabilitering/tvaerfaglig ernaeringsintervention/ 1/5

2 I CES projektet og i den efterfølgende implementering er formålene øget fysisk funktionsevne og øget livskvalitet hos målgruppen. Baggrunden er, at uplanlagt vægttab øger ældre borgeres behov for hjælp og støtte i dagligdagen og øger risikoen for sygdom, indlæggelser, genindlæggelser og tidlig død. Resultaterne fra CES projektet viste, at det gavner skrøbelige ældre, når fagpersoner samarbejder tværfagligt om ernæring. De ældre kan bedre klare hverdagens aktiviteter, får større livskvalitet samtidig med at det økonomisk kan betale sig. Find CES rapporten her (PDF) Hvad gik indsatsen ud på? I CES projektet og efterfølgende har der været kompetenceudvikling af frontpersonalet via blandt andet AMUkurser og lokale studiekredse. Efterfølgende er der udviklet E learning til brug i kompetenceudviklingen blendet learning. I forbindelse med CES projektet blev der gennemført en afdækning af madservice som blandt andet efterfølgende har resulteret i en optimering af madservicetilbuddet til hjemmeboende borgere i forhold til gældende officielle anbefalinger i forbindelse med seneste madserviceudbud. I CES projektet blev der gennemført en tværfaglig ernæringsindsats med kliniske diætister, ergoterapeuter og fysioterapeuter til borgere med potentiale for en ernæringsindsats vurderet ved hjælp af Socialstyrelsens ernæringsvurderingsskema. Efterfølgende er det besluttet at anvende den tværfaglige ernæringsindsats til borgere med potentiale for en ernæringsindsats. Hvilke omkostninger havde indsatsen, i udviklingsfasen og i daglig drift? Selve CES projektet blev gennemført ved hjælp af en bevilling fra Socialstyrelsen, og omkostningerne forbundet med de nye tiltag som ernæringsvurdering og indsats samt kompetenceudvikling er opgjort i rapporten. Efterfølgende er der oprettet fast stilling til en ernæringsfaglig konsulent samt til en klinisk diætist på Rehabiliteringsenheden. Målet er tværfaglig ernæringsindsats i diverse enheder med udgangspunkt i pågældende praksis. Den tværfaglige ernæringsindsats koster, men indsatsen har vist sig at være cost effektiv (CES). I CES foretog en ergoterapeut en vurdering i forhold til dysfagi. Efterfølgende er dette en udfordring fx visitering til ergoterapeut i diverse enheder. Hvad er de faktuelle og de oplevede effekter af indsatsen? Resultaterne af selve CES projektet kan læses i rapporten på Socialstyrelsens hjemmeside: Kompetenceudvikling af frontpersonale med oprettelse af ernæringsnøglepersonsordning. om rehabilitering/tvaerfaglig ernaeringsintervention/ 2/5

3 Afholdt to AM kurser hvor i alt 60 personer har gennemført. Udviklet E læring (april 2014) i Kvalicare vedrørende opsporing af uplanlagt vægttab og efterfølgende ernæringsindsats. Status primo 2015 er at 400 medarbejdere tilknyttet ældreplejen er i gang med læringsaktiviteter omkring ernæring og i alt 310 har gennemført E læring på ernæringsområdet. Optimeret madservicetilbuddet til hjemmeboende borgere i forhold til gældende officielle anbefalinger, således at førstevalget er energitæt mad. Udviklingen er gået i den rigtige retning, med en markant stigning i andelen af borgere, der får energitæt fra 24 % (2012) til 65 % (ultimo 2014). Med det nye udbud er der ligeledes skabt mulighed for levering af råvarepakke, som kan indgå i de rehabiliterende indsatser. Udarbejdet fokusaftaler vedrørende ernæringsindsatsen i forebyggelsen og i hjemmeplejen. Har opsat indikatorer, som der måles på kvartalsvis fx visiterede Ernæringsvurderinger og indsatser. Er projektet forankret i hverdagen, og hvordan? Projektet i den oprindelig form er ikke direkte implementeret, men mange af delelementerne som kompetenceudvikling, nøglepersonsordning, ernæringsvurdering etc. er ved at blive forankret. Fx fik alle de deltagende ældre foretaget en ernæringsvurdering, hvor pejlemærket er " Uplanlagt vægttab (og nedsat fysisk funktionsevne). Ved hele tiden at koble og italesætte ernæringsindsatsen til andre tiltag som I sikre Hænder og Virker Hverdagen (tidlig opsporing), forsøges indsatsen at fastholdes. Endvidere fokuseres på ledelsesopbakning i de respektive enheder. Har projektet udviklet redskaber og materialer der kan anvendes af eller bruges som inspiration for andre? I forbindelse med CES projektet blev der udarbejdet et efteruddannelsesforløb målrettet udpegede nøglepersoner. Endvidere blev der oprettet en ydelse til brug for ernæringsvurdering i hjemmeplejen samt EVS og handleplan til brug i omsorgssystemet (CARE). Kommunen har taget udgangspunkt i de nationale handlingsplaner, værktøjer og faglige anbefalinger inden for ernæringsområdet (SOC, SST). Herfra er der udviklet en overordnet strategi med tilhørende vejledninger gældende for Sundheds og omsorgsområdet. Instrukser det vil sige lokale arbejdsgange udarbejdes lokalt. Er der erfaringer med selve indsatsen, der vil være gode at give videre til andre der kunne være interesserede i at følge jeres gode eksempel? om rehabilitering/tvaerfaglig ernaeringsintervention/ 3/5

4 I selve CES projektet viste det sig i praksis at være vanskeligt at udnytte de uddannede nøglepersoner i hjemmeplejen optimalt, da personalet sjældent mødtes og arbejdede meget alene. Denne organisering er pt. ved at blive ændret. Det viste sig også at være vanskeligt at få inddraget hjemmesygeplejen i selve ernæringsindsatsen. Nedsatte arbejdsgrupper forsøger at udarbejde arbejdsgange inklusiv ansvarsplacering. Projektet Virker hverdagen, som pt. er ved at blive udrullet, har fokus på tidlig opsporing med fokus på samarbejdsflader. Kommunens madservicetilbud var bundet af en fast aftale, da CES projektet forløb, hvorved kravene til madservice lå fast og ikke kunne justeres undervejs, men først ved nyt udbud. Mange fine indsatser af hjemmehjælperne og meget god feedback på det udviklede efteruddannelsesforløb. Hvor mange personer er berørt af indsatsen? I CES projektet deltog 246 ældre borgere, som alle var ernæringsvurderet, heraf var 106 fra hjemmeplejen. På sigt er det ældre i: De kommunale plejeboliger med ca. 235 ældre Den kommunale rehabiliteringsenhed med 73 pladser Den kommunale hjemmepleje med ydelserne Ernæring (ca. 600 ) og Madservice (ca. 500), som skal profitere af indsatsen. Hvem får glæde af indsatsen Målgruppen for CES var dels borgere over 65 år i den kommunale hjemmepleje, der modtog ydelsen ernæring, dels borgere på de to deltagende plejeboliger. Forudsætning for at indgå i CES projektet var udfyldelse af Socialstyrelsens ernæringsvurderingsskema. Efterfølgende udbredes indsatsen til alle ældre i hjemmepleje, rehabilitering og plejebolig. Pejlemærket for indsatsen er uplanlagt vægttab. Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger til tidlig opsporing af underernæring Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Ifølge kommunens Sundhedspolitik skal antallet af småtspisende +65 årige nedbringes. Kontakt Casen er indsendt på vegne af: Frederiksberg Kommune E mail: [email protected] Tlf.nr.: om rehabilitering/tvaerfaglig ernaeringsintervention/ 4/5

5 om rehabilitering/tvaerfaglig ernaeringsintervention/ 5/5