Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021

Transkript

1 Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge uplanlagt vægtændring. Uplanlagt vægtændring har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske og psykiske funktionsevne. Derfor er identifikation af lav vægt en vigtig del af tidlig opsporing og skal medføre en nærmere udredning gennem anvendelse af observationen. Hvordan og hvor ofte borgerens ernæringstilstand skal vurderes fremgår af retningsgivende dokument Identifikation af u-planlagt vægtændring. Borgermålgruppe: Borgere med uplanlagt vægtændring og borgere, hvor det vurderes, at en ernæringsudredning er relevant. Medarbejdermålgruppe og kompetencer: Plejepersonale i plejeboliger, hjemmepleje og på Rehabiliteringsafdelingen skal anvende ernæringsscreening i CURA. Øvrige medarbejdergrupper har kendskab til ernæringsscreening og ved hvilke kriterier, der arbejdes ud fra ved screening af borgere. Alle medarbejdergrupper skal medvirke til: At der sættes fokus på ernæring hos alle borgere i. At der sker et tværfagligt samarbejde mellem alle medarbejdergrupper således, at kendskabet øges til ernæringsindsatser. At ernæring sættes på dagsordenen til teammøder/personalemøder med henblik på vidensdeling og inspiration samt, at ernæringsproblematikker hos borgerne italesættes, når personalet mødes i dagligdagen. Definition af begreber: Uplanlagt vægtændring: Definition dækker over alle vægtændring, der ikke er planlagte. Der bør altid reageres på vægtændring på mere end 1kg eller ved 2 på hinanden følgende mindre vægtændringer. Ved ernæringsscreening forstås en proces, hvor man ved hjælp af et screeningsværktøj afgør hvilken indsats borgeren har brug for. Dette værktøj bruges i forbindelse med uplanlagt vægttab. I forbindelse med vægtøgning skal årsagen undersøges nærmere i forhold til borgerens øvrige sundhedstilstand. Screeningsværktøj er en tilpasset version af ernæringsvurderingsskema udarbejdet af DTU og Socialstyrelsen. Det ligger elektronisk i CURA til udfyldelse direkte af personalet. Tværfaglig ernæringsindsats: Som led i tidlig opsporing ønskes at identificere borgere med en uplanlagt vægtændring, så en ernæringsindsats kan igangsættes. Med en registreret vægt er der mulighed for at følge en vægt- 1

2 udvikling. For Plejeboliger/Rehabiliteringsafdelingen: Ved indflytning vejes borgeren og herefter vejes borgeren 1 gang om måneden (for borgere på Rehabiliteringsafdelingen vejes min. 1 gang om ugen). Der skal også vejes ved udskrivning fra sygehus. Her bruges observationen Vægt i CURA. Ved en vægttab på 1 kg eller ved 2 på hinanden følgende mindre ændringer, skal observationen udfyldes i CURA og på baggrund af svar, skal der dokumenteres i Helbredstilstande -> Ernæring -> vælg passende tilstand. Og alle felter udfyldes. Under Faglig vurdering/plan skrives hvilke handlinger der igangsættes for at imødekomme vægtændringen, f.eks. at tilsættes fløde til maden, tilbydes ekstra mellemmåltider, gåture, osv. Er der behov for at inddrage andre faggrupper, lægges der en opgave i CURA. Besøgsplan opdateres med handlinger fra Faglig vurdering/plan. Ved uplanlagt vægtøgning - se Instruks Ernæring. For Hjemmeplejen: Målgruppe for vejning Borgere, der modtager personlig pleje. Nye borgere vejes ved første besøg af hjemmeplejen, hvor der ydes personlig pleje. Ved udskrivning fra sygehus eller rehabiliteringsafdelingen. Hvis borgeren selv er i stand til at veje sig og holde øje med sin vægt, opfordres der til, at vægten skrives ned, så personalet kan hjælpe med at reagere ved vægtændringer. Skal der hjælp til vejning, kan dette med fordel foregå i forbindelse med, at borgeren er i bad eller i forbindelse med andre ydelser, hvor hjemmeplejen i forvejen er i hjemmet. Ved vægttab på 1 kg eller ved 2 på hinanden følgende mindre ændringer, skal observationen udfyldes i CURA. Der lægges en opgave til sygeplejen, der vurderer ud fra og sygeplejefaglig udredning, hvilken faggruppe opgaven lægges til (se flowchart). Besøgsplan opdateres med handlinger. Ved uplanlagt vægtøgning - se Instruks Ernæring. Planlæggere følger instruktion for styring i CURA Plan. For dokumentation i CURA skal planlæggere have besked fra hjælper: hvis borger ikke ønsker vejning hvis vejning ikke blev gennemført hvis vejningsfrekvens skal ændres (se retningsgivende dokument Identifikation af uplanlagt vægtændring) 2

3 Der vejes ved at anvende borgerens egen vægt eller personale medbringer en vægt, der afhentes ved planlægger. Udfyldelse af observation for Plejeboliger, Rehabiliteringsafdelingen og Hjemmeplejen Når der er konstateret et vægttab udfyldes observationen. Personalet kan med fordel stille et eller flere indledende spørgsmål til borgeren, som en naturlig del af en samtale: Hvordan er din appetit for tiden? Har din vægt været stabil på det sidste? Er der noget der påvirker din appetit? Efter de indledende spørgsmål udfyldes ernæringsscreening i CURA i samarbejde med borgeren. Observationen består af en række spørgsmål, og der er til hvert spørgsmål en forklarende tekst. Er det af den ene eller anden årsag ikke muligt at besvare spørgsmålet sættes krydset i feltet med OBS. Screening af tilstand Ved svar, der udløser OBS i spørgsmål om Måltider, Mad, Drikke og Indkøb skal observationen i den daglige pleje (både inde- og udeområdet) ved f.eks. at tilbyde flere (mindre) måltider i løbet af dagen. Inspiration kan findes i pjecen Kost til småt spisende. I hjemmeplejen skal planlægger lægge en opgave til Visitationen, med henblik på f.eks. flere ernæringsbesøg eller hjælp til indkøb. Ved svar, der udløser OBS i spørgsmål omkring Risikofaktorer i forhold til tygge-/synkebesvær, behov for hjælp til at spise (anretning, tilberedning, servering, spisning), akut sygdom eller akut forværring af kronisk sygdom, skal der i hjemmeplejen lægges en opgave i CURA til sygeplejen. På baggrund af ernæringsscreening og sygeplejefaglig udredning lægger en opgave til rette faggruppe. I plejeboliger lægges der direkte en opgave til rette faggruppe: Omsorgstandpleje: Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Tandlægen eller tandplejen kan hjælpe med tandstatus og tandprotesen. Ergoterapeut: Har den ældre tygge-/synkebesvær, kontaktes ergoterapeut for at finde årsagen til problemet. Hoster den ældre under måltidet, eller er der rester i munden efter måltidet, kan det være konsistensen på maden er forkert. Ergoterapeuten kan vurdere behov og hjælpe med redskaber og let spisetræning. Den kliniske diætist og køkkenet kan hjælpe med madens konsistens og næringsbehovet. Visitationen: Har den ældre i eget hjem problemer med at anrette, tilberede, servere eller spise selv, kan det være svært at få dækket næringsbehovet. Visitationen involveres i forhold til at vurdere om der skal visiteres mere hjælp, f.eks. ernæringsbesøg og indkøb. Akut sygepleje/læge: Er den ældre akut syg eller har forværring i sin kroniske sygdom, kontaktes akut sygeplejen eller egen læge. 3

4 Fysioterapeut: For at vedligeholde eller fremme den ældres funktionsevne er det vigtigt at træne den ældres færdigheder i dagligdagen suppleret med anden træning. Klinisk diætist: Fortsætter vægttab og der også er andre problemstillinger, kan den kliniske diætist hjælpe med at lave en individuel ernæringsplan. Borgeren skal vejes 1 gang om ugen, indtil der er opnået en stabil vægt. Herefter fortsættes med månedlig vejning (for Rehabiliteringsafdelingen min. 1 gang om ugen), som beskrevet i retningsgivende dokument Identifikation af uplanlagt vægtændring. Lokale kontaktinformationer: Klinisk diætist: Eivor Hog Laursen eihl@syddjurs.dk/ Kostkonsulent; Lise Fuhr Frandsen, lffr@syddjurs.dk/ Kvalitetsovervågning: Der er ikke specifikke krav om kvalitetsovervågning. Hvert tredje år evalueres ernæringsindsatsen ved relevante ledere. Referencer: Anvendelse af værktøj til vurdering af ernæringstilstand 1. I Sundhed og Omsorg er der udarbejdet en tilpasset udgave af ernæringsvurderingsskemaet, der hedder og findes som en observation i CURA, og skal fremadrettet anvendes af alle, der udfører ernæringsscreening af borgere. Det oprindelige ernæringsvurderingsskema (EVS) er udviklet af DTU Fødevareinstituttet, som en del af Socialstyrelsens projekt God Mad Godt Liv 2. Nogle af de vigtigste årsager til ældres dårlige ernæringstilstand, er behovet for hjælp til at spise samt tygge- og synkeproblemer. En af forklaringerne på en relativt begrænset effekt af en ernæringsindsats kan være, at der udelukkende fokuseres på at øge energiindtagelsen uden at forsøge at gøre noget ved de udløsende årsager. En række studier viser, at en tværfaglig indsats, hvor man f.eks. kombinerer træning og ernæring med tandpleje, generelt har en positiv effekt Kjær S & Beck A, Udvikling af redskab til ernæringsvurdering og behandling af ældre. DTU og Servicestyrelsen 2010 Forfattere: Eivor Hog Laursen, klinisk diætist Lise Fuhr Frandsen, kostkonsulent Godkendelse: Ingelise Juhl, Sundheds- og omsorgschef Hanne Lykke Kaagaard, Områdeleder Rehabiliteringsafdelingen Nynne Katrine Døssing Jakobsen, Områdeleder sygeplejen Syddjurs Niels Kristian Villumsen, Områdeleder hjemmeplejen Birgitte Dam Anthonsen, Områdeleder Plejeboliger Birgit Rousing Kannegaard, Områdeleder Køkken Syddjurs 4

5 Bilag 1: Flowchart håndtering af vejning og ernæringsscreening for Hjemmeplejen 5