Bilag 4: Notat om tracéplanlægning og miljøafvejning for den danske landdel af COBRAcable

Transkript

1 Til Esbjerg Kommune Naturstyrelsen Odense Bilag 4: Notat om tracéplanlægning og miljøafvejning for den danske landdel af COBRAcable 31. maj 2011 XNHA/MPK I forbindelse med forundersøgelser og planlægning af COBRAcable projektet er en række placeringer af omformerstationen og tracéforløb for den nedgravede kabelforbindelse blevet undersøgt. I dette forløb er mulige placeringer vurderet ud fra hensyn til el-transmissionsnettets kapacitet, installations- og byggeforhold sammenholdt med de natur- og miljømæssige påvirkninger. Dette notat opsamler analyser omkring placering af COBRAcable projektets anlægsaktiviteter. 1 Der ses på følgende forhold: - Overordnet placering af omformerstation i Vestjylland - Detaljeret placering af omformerstation ved Endrup - Tracé fra omformerstation ud gennem Nordsøen - Detaljeret tracévalg COBRAcable er planlagt som en jævnstrømsforbindelse, der vil blive etableret med den mest miljøskånsomme teknik, der er tilgængelig. Der vil blive tale om nedgravning af et to-lederkabel med brug af kabelteknologi, der er uden risiko for olieudslip eller andre former for lækager. Jævnstrømmens konstante og lave magnetfelt bevirker, at omgivelser ikke udsættes for hverken mærkbare eller eventuelt skadelige påvirkninger. Ligeledes vil omformerstationen ikke udlede emissioner. Den væsentligste negative miljøfaktor er elektriske transmissionstab i forbindelsen. Dette er reduceret væsentligt gennem de seneste års teknologiske udvikling. Da COBRAcable søger at inddrage nyeste omformerteknologi er der ikke færdige anlæg på markedet, hvorfor det tekniske lay-out for omformerstationen først vil foreligge senere i processen. Det overordnede samfundsmæssige mål for COBRAcable er at fremme anvendelse af vedvarende energi og specielt vindenergi gennem etablering af en 1 COBRAcable er et nedgravet stærkstrømskabel mellem Endrup ved Esbjerg og Eemshaven i Holland med en kabelafstand på omkring 313 km og kapacitet på 700 MW, to jævnstrømsomformere og et samlet budget på omkring millioner kr. Dok /11, Sag 10/6185 1/8

2 stærkstrømsforbindelse mellem de danske og hollandske el-transmissionsnet. Projektet bidrager direkte til opfyldelse af de danske og europæiske klimamålsætninger og til opnåelse af målsætningerne omkring udbygning af vedvarende energiproduktion med vindkraft. En forudsætning herfor er, at det danske net kobles sammen med nabolandes net via bl.a. COBRAcable, der forbedrer muligheden for udnyttelse af de fluktuerende vedvarende energikilder gennem udveksling af overskudsproduktion med nabolande og sikring af backup i periode med ringe vindproduktion. Derudover er anlægs- og driftsøkonomiske forhold taget i betragtning ved placering af omformerstation og tracevalg. Projektet skal give en virksomheds- og samfundsøkonomisk positiv rentabilitet. Niveauet for det økonomiske afkast fastsættes af Klima og Energiministeriet i Danmark samt Energiregulatoren i Holland. Placering af omformerstation i Vestjylland Omformerstationen skal placeres i tilknytning til en eksisterende eller planlagte 400 kv transformatorstationer i det sydlige eller vestlige Jylland. Tre placeringer er vurderet: - Endrup stationen nær Esbjerg - Revsing stationen nær Brørup - Idomlund stationen nær Holstebro De miljømæssige påvirkninger er af samme størrelsesorden for de tre placeringer og vil i sig selv ikke danne grundlag for prioritering mellem alternativerne. Placeringerne ligger alle uden for Natura 2000 områder. Der forventes reserveret arealer til senere udbygninger af stationerne. For Endrup placeringen betyder dette, at to mindre mergelgrave, der er 3 registrerede, forventes nedlagte. De visuelle påvirkninger af landskabet er tilnærmelsesvist af samme størrelsesorden. For alle alternativer vil udbygningen foregå på landbrugsareal. Potentielle gener for naboer ved opførelse og drift vil være af samme omfang. Transmissionsnettets kapacitet er en væsentlig teknisk parameter: Her falder Idomlund placeringen negativ ud, da hovedforbindelsen til Tjele ikke lever op til kravene til transmissionsnet ved opkobling af ekstra 400 kv omformer. Der vil være behov for udbygning af eksisterende luftledningsanlæg. Modsat hertil vil omformerstationen ved Endup og Revsing kunne kobles op på eksisterende net uden krav om udbygning af eksisterende transmissionsnet. Kabellængde bliver herefter en væsentlig miljømæssig og økonomisk faktor. Her giver placering ved Endrup den korteste kabellængde og dermed det laveste transmissionstab. En placering ved Revsing vil forøge kabellængden med 30 km, hvilket svarer til en ekstraudgift under anlæg og drift på omkring DKK 300 millioner. Idomlund placeringen vil være endnu mere uhensigtsmæssig med en kabelforlængelse på 120 km, hvilket vil vanskeliggøre en sund driftsøkonomi. Dok /11, Sag 10/6185 2/8

3 Figur 1. Sammenligning af alternative placeringer De samlede miljømæssige konsekvenser ved ikke at opføre omformerstationen og det samlede Cobra-projekt vurderes ved at sammenligne med en nulløsning. I tilfælde af, at nettet ikke udbygges, vil planlagt vindkraft potentielt blive erstattes af el-produktion med fossile brændstoffer. Detaljeret placering af omformerstation ved Endrup-stationen Placering af omformerstation i forlængelse af eksisterende anlæg mod syd på et 8 ha stort areal er den mest optimale løsning. Potentielle placeringer af omformerstationen er analyseret ud fra anlægstekniske og miljømæssige hensyn. Omformerbygningens størrelse med grundareal på op til 110 X 55 m og en højde på 22 m vil give en visuel påvirkning og hensyn til naboer er derfor en væsentlig faktor. Der er på møder med en nabogruppe påpeget, at placering skal tage hensyn til afstand til naboer og passende indplacering af omformerstationen i landskabet. Derudover skal der tages anlægstekniske hensyn, idet vandlidende og lavtliggende områder besværliggør byggearbejdet. Nedenstående er en kort gennemgang af styrker og svagheder ved fire mulige placeringer, hvor den blå svarer til den i VVM-anmeldesen præsenterede løsning. Dok /11, Sag 10/6185 3/8

4 Figur 2. Fire mulige placeringer af omformerstation med angivelse af kritiske afstande og visuelle forhold Figur 3. Evaluering af alternativ placering af omformer ved Endrup transformatorstation Skemaet i figur 3 viser, at placeringen sydvest for stationen (blå løsning) har den mindst kritiske afstand til nærmeste naboer. Anlægsteknisk vil løsningen imødegå mulige problemer med overfladevand under efterårs og vinterperioder. Omformerbygningens facade vil vende mod Endrup, hvilket bidrager til at den visuelle påvirkning reduceres for de omkringliggende naboer. Dok /11, Sag 10/6185 4/8

5 Trace fra omformerstation ud gennem Nordsøen Ved fastlæggelse af kabeltrace fra Endrup-stationen er fire alternativer vurderet: - Nord om Varde og ud gennem Blåbjerg Klitplantage langs eksisterende kabelforbindelse for Horns Rev 2 (Blå) - Syd om Esbjerg og over Fanø gennem Fanø Klitplantage (rød) - Syd om Bramming og ud gennem Knudedyb i Vadehavet (gul) - Sydlig placering gennem Rømø (grøn) Udvælgelsen af ruten over Fanø er foretaget over flere tempi. I første omgang er fravælgelse af rute langs Horns Rev 2 forbindelsen foretaget med baggrund i kabellængde og krydsning af særlige naturområder. Ruten på land er 36.9 km længere end Fanø alternativet. For hav-delen er Horns Rev forbindelsen 76 km længere. Udover uacceptabel forøgelse af anlægspris vil den ekstra kabellængde medføre øgede elektriske transmissions-tab med forøget emission af klimaskadelige gasser til følge. På land vil ruten i sammenligning med Fanøruten passere samme beskyttede naturtyper, herunder klitter mod vesterhavskysten. Der er derfor ikke natur og miljømæssige argumenter for Horns Rev 2 ruten. Figur 4. Fire rute alternativer per februar 2010 Dok /11, Sag 10/6185 5/8

6 Tilsvarende er ruteforslag over Rømø fravalgt ved de første screeninger. Argumenter er tilsvarende. Et langt kabelforløb på land (omkring 52,0 km) og passage gennem særlige naturtyper, der ikke er af mindre omfang end Fanø-ruten. Herefter har Knudedyb og Fanø tracerne været genstand for detaljerede anlægstekniske samt natur- og miljømæssige analyser. Knudedyb-ruten rummer i forhold til Fanø-ruten potentielt en fordel ved ikke at krydse en naturbeskyttet ø. Udfordringen er at installere kablet sikkert og under hensyntagen til dyreliv, specielt sæler nær dybet og ynglefugle ved ilandsføringsstedet. Den meget dynamiske geologi er analyseret af flere omgang. En række tekniske installationsmetoder og deres miljømæssige effekter er vurderet. De peger på, at kabelinstallation er teknisk muligt men vil skulle gennemføres i perioder udenfor sælers og fugles yngleperiode (sensommer og efterår). Der skal være særlig opmærksomhed på, at Vadehavsfladerne ikke beskadiges ved kabelinstallation, som set i tysk Vadehav. Samlet set vil Knudedyb-ruten give en lidt længere kabelforløb (3 km på havet) og en højere risiko for tekniske og miljømæssige skader end Fanø ruten. På jyllandssiden er kabellængderne ens. Knudedyb-ruten vil skulle ilandføres i nærheden af Snerum Å udløbet, som vil være væsentligt mere naturfølsomt end Fanø-rutens ilandføring syd for Esbjerg. Der vil være tale om længere forløb langs Natura 2000 områder både ved ilandføring og ved krydsning af Snerum Å længere mod nord. Ialt udgør Fanø-ruten det natur- og miljømæssige mest attraktive forslag. Ruten forløber primært gennem dyrket landbrugsland på jyllandssiden, hvor å-løb mm vil blive passeret via styrede underboringer, for at hindre naturpåvirkning. Ved ilandføring ved Måde vil kablet løbe igennem Natura 2000 område, der samtidig er udlagt til 3 naturområde. Installationen ventes ikke at påvirke udpegningsgrundlag og naturtyper, da der anvendes miljøskånsomme metoder. Over Fanø, der er Natura 2000 område, vil kablet passere Fanø Klitplantage langs brandbælte / arbejdsvej. Passage af klitter mod vest planlægges at foregå via m underboring svarende til passage af klitter ved Blåbjerg Klitplantage for Horns Rev 2 forbindelsen. Detaljeret tracevalg Fastlæggelse af detaljeret trace foregår i flere skridt. Først er et egnet traceforløb fundet efter feltobservationer foretaget af både installationsteknikere og biologer. Berørte naturområder og foreslåede afhjælpningsforanstaltninger (primært underboringer og ekstra skånsom nedgravning) er beskrevet i Seacon notatet om VVM screening. Der er udarbejdet et forslag til planlægningsbælte på omkring 100 til hver side af kablet. Inden for dette skal den endelige placering findes. Dette vil foregå på basis af drøftelser med natur- og miljømyndigheder samt i samarbejde med berørte lodsejere. For at begrænse naturpåvirkning er ilandføring ved Måde placeret nordligt som muligt og så tæt på Natura 2000 grænsen som muligt. Kablet forventes placeret ca 50 m syd for den sydligste prøvemølle. Udpegningsgrundlaget på jyllandssiden skønnes ikke påvirket i nævneværdigt omfang. Dette undersøges i igangværende miljøkonsekvensvurderinger. Dok /11, Sag 10/6185 6/8

7 I lagunen mellem Fanø og Jylland placeres kablet parallelt med en række nuværende kabler samt fjernvarme- og kloakledninger. Der holdes afstand til planlagte udvidelser af Esbjerg havn. Forløb over Fanø vil være gennem Natura 2000 område. Ilandføring vil være over eng-område med høslet og videre gennem Fanø Klitplantage. Plantagen påvirkes minimalt da trace planlægges lagt langs arbejdsvej og brandbælte. Forløb gennem klitter mod vest herunder de særlige naturområder for og bag klitterne vil ske gennem en lang underboring. Selve placeringen fastlægges som resultat af igangværende geologiske forundersøgelser. Samlede miljøkonsekvensvurderinger ventes afsluttet i sensommeren 2011, når flora og fauna observationer er tilendebragt. Figur 5. Detaljeret traceforløb ud fra naturmæssige fokuspunkter Dok /11, Sag 10/6185 7/8

8 Væsentlige referencer: C. F. Møllers tegnestue: Landskabsanalyser, visuelle analyser af anlæg samt udkast til bebyggelses- og landskabsplaner, Energinet.dk og Tennet; COBRAcable technical report, 2009 Energinet.dk: Notater til nabogruppe ved Endrup-stationen, Energinet.dk: Udkast til lokalplanområde, 2011 Energinet.dk: Detailed environmental route analyses tables for Knudedyb and Fanø routes, 2011 Energinet.dk: COBRAcable: Draft cable route analysis. Danish components, 2010 GEOS: Geologi, bundforhold og dynamic i Vadehavet, 2009 / 84 Jesper Bartoldy: Information note on existing knowledge concerning morphology and sediments of relevance for a possible COBRAcable trace through Knudedyb Kjærgård og Nielsen: Anlægstekniske analyser af placering for omformerbygning mm ved Endrup-stationen, 2010 Seacon: Preliminary environmental assessment of the Knudedyb route, 2011 Seacon: COBRAcable. Preliminary environmental assessment of crossing the tidal flats south of Fanø, 2011 Seacon: VVM-screening af COBRAcable på dansk landområde. Vurdering vedrørende naturbeskyttelsesinteresser, 2011 Dok /11, Sag 10/6185 8/8