Læreplan for børnehaven ved Timring Læringscenter

Transkript

1 Læreplan for børnehaven ved Timring Læringscenter Birkmosevej 26 Timring 7480 Vildbjerg Tlf timring-laringscenter.herning.dk

2 Indholdsfortegnelse S. 3 Forord S. 5 Personlige kompetencer S. 8 Sociale kompetencer S. 12 Sprog S. 15 Krop og bevægelse S. 17 Naturen og naturfænomener S. 19 Kulturelle udtryksformer og værdier S. 23 Samarbejde mellem daginstitutioner og dagpleje S. 24 Samarbejde med forældre 2

3 Forord Læreplanen for børnehaven ved Timring Læringscenter er udarbejdet i personalegruppen i efteråret 2013 på personalemøder samt én pædagogisk dag. Fællesbestyrelsen har godkendt og bidraget med konstruktiv kritik. Lederen har været ansvarlig for processen og udarbejdelsen af læreplanen. Timring Læringscenter er blevet til i august 2012 i forbindelse med omstrukturering af dagtilbuddene i Herning Kommune og er sammensat af 2 tidligere institutioner, Timring Skoles SFO og Timring Børnehave samt Timring Skole med hvem vi har fælles ledelse. Den integrerede daginstitution rummer ca. 100 børn i alderen fra 2,9 år til 11 år og består af 2 afdelinger: - Børnehaven, der er normeret til 50 børnehavebørn. Børnehaven tilbyder endvidere gæstedagpleje. - Fritidshjemmet, der er normeret til 40 børn i fritidshjem 1 samt 30 børn fritidshjem 2. I Timring børnehave er det målet at børn, forældre og personale oplever omsorg, tryghed, fællesskab og faglighed, for på denne måde at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikling. Vi har valgt 4 kerneværdier som vi synes er de vigtigste og styrende værdier, for det daglige pædagogiske arbejde mellem børn, forældre og medarbejdere. De 4 værdier er: Anerkendelse Omsorg/Tryghed Fællesskabsfølelse Faglighed Anerkendelse Betyder for os i det daglige arbejde: At vi følger barnets initiativer At vi giver barnet mulighed for at få indflydelse i hverdagen. At vi vil være nærværende i samværet med børnene. At vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer. At vi skaber rammer, der gør at alle børn opnår mulighed for at indgå i betydningsfulde relationer. Omsorg/ tryghed Omsorg betyder for os i det daglige arbejde: At have opmærksomhed på barnets fysiske og følelsesmæssige behov. At have opmærksomhed på hvert enkelt barns behov og tage udgangspunkt i, hvor barnet er i sin udvikling. At børnene lærer at hjælpe og trøste hinanden samt at vise hensyn og behandle hinanden ordentligt. At vi som personale viser interesse for barnets verden. At børn og forældre føler sig velkommen i børnehaven. At der er åbenhed og ærlighed i børnehaven. At der er genkendelse og forudsigelighed for barnet i hverdagen. At barnet føler sig set og værdsat. 3

4 Fællesskabsfølelse Fællesskab betyder for os i det daglige arbejde: At vi sørger for, at barnet har et tilhørsforhold til gruppen og at der skabes muligheder for at venskaber kan opstå. At børnene udvikler selvværd, lærer og socialiseres sammen i en positiv atmosfære. At der er trivsel, hvilket betyder at barnet føler sig godt tilpas i gruppen samt at barnet har positive relationer til børn og voksne. At alle bliver respekteret som den de er og som en del af en større sammenhæng. At vi udviser respekt for forskellighed og udnytter forskelligheden konstruktivt. At forældre altid er velkommen i børnehaven. At børnehaven sætter spor og gør en forskel for den enkelte. Faglighed Faglighed betyder for os i det daglige arbejde: At vi udfører vores arbejde med en god organisering. Ordentlighed - det er, når der er faglighed, respekt og kvalitet i vore handlinger at vi gør os umage og er omhyggelige i vores arbejde. At kunne begrunde og formidle det pædagogiske arbejde i børnehaven. At kunne vejlede og rådgive forældre i forhold til barnets almene udvikling. At forholde sig til de problemer, der kan opstå omkring børn og inddrage forældrene og eksterne samarbejdspartnere som fx PPR i arbejdet. At kunne reflektere over, begrunde og udvikle det pædagogiske arbejde i børnehaven. Vi udnytter hinandens kompetencer, hvilket er med til at højne fagligheden. Vi holder os opdateret om samfundet og udviklingen. At personalet videreuddanner sig gennem kurser og uddannelser. At have fokus på tværfagligt samarbejde. Medarbejderne Vi er opmærksomme på og passer på hinanden. Vi vil have en fri og positiv omgangstone. Vi udvikler os, når vi er i et positivt miljø. Vi behandler hinanden med respekt. Vi føler ejerskab for arbejdspladsen. Vi har indflydelse på arbejdet. Der er plads til spontanitet. Der er plads til forskellighed. Vi tør kende hinanden. 4

5 1.Personlige kompetencer: Alsidig personlig udvikling definerer vi som: Udvikling af selvfølelse og selvforståelse, evne til at rumme andre og at sætte grænser i forholdet til andre. Udvikling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evnen til stillingtagen og vedholdenhed. Hverdagen i børnehaven. At føle sig værdsat/værdifuld, hvilket giver mulighed for at acceptere sig selv med alle de følelser og handlinger, som barnet indeholder. Empati og accept af forskellighed. Selvstændighed i forhold til alder og udvikling. Barnet oplever skaberglæde og styrket selvværd. Vi arbejder med inklusion og prioriterer dét, som en vigtig del af hverdagen. Det gør vi ved at (Tiltag): At være nærværende og troværdige voksne. At give plads til alle de følelser barnet har. At lære barnet, at se ud over sig selv og tilsidesætte egne behov. At støtte barnet i, hvad det kan ud fra hvor det er. At støtte barnet i at sige fra. At se barnet, når det kommer fx sige godmorgen. Tilrettelægge hverdagsrytmen, så børnene oplever og bidrager til forskellige fællesskaber fx båldage. At sætte inklusion på dagsordenen i dialogen med børn og forældre. At vi italesætter børns forskelligheder over for børn og forældre. At vi behandler børn forskelligt for netop at behandle dem ens. At barnet er tilpas og hviler i sig selv At børnene kan lege på kryds og tværs af alder og grupper At børnene bliver selvhjulpne i alle henseender fx toiletbesøg, håndvask, påklædning og så videre. Børnene kan tage en beslutning og sige til og fra. Tør at sige noget til fx samling. Kan koncentrere sig om en opgave. Kender egne grænser og tror på sig selv. Kan arbejde/ lege selv og selvstændigt gå i gang. At børnene respekterer hinandens forskelligheder og accepterer, når vi behandler dem forskelligt. 5

6 Smtte-modellen LP modellen 1.1 Personlige kompetencer, garderobe: Garderobe Alder 2,9-6 år Hele dagen Hele året At børnene bliver selvhjulpne og kan kende deres tøj. At børnene lærer at klæde sig på efter vejret. At børnene drager omsorg for hinanden. Nærværende voksne, der skaber et hyggeligt og lærerigt miljø. Det gør vi ved at (Tiltag): De voksne skaber struktur ved at give de rette anvisninger efter alder. Benævne de forskellige beklædningsdele. Hænge billeder på døren, der viser hvilket tøj de skal have på. De voksne sidder i øjenhøjde. Der tilstræbes 4-6 børn ad gangen i garderoben. At børnene gør opmærksomme på egne og andres behov. At børnene hjælper hinanden eller henter hjælp ved en voksen. At børnene tør spørge andre børn om hjælp. At børnene kan kende deres eget tøj. At børnene kan klæde sig på selv. 6

7 Smtte-modellen LP modellen Fortælle forældrene, hvad barnet har lavet i dag Nyhedsbreve, billeder og opslag på Nem Barn 1.2 Personlige kompetencer, leg: Leg i børnehaven Alder 2,9-6 At børnene lærer at håndtere konflikter gennem leg. At børnene lærer at sige fra og sætte grænser på en god måde. At evnen til empati styrkes i samværet med de andre børn under legen. At børnene danner venskaber, som giver dem følelsen af at være værdsat, hvilket er med til at styrke selvværdet. Det gør vi ved at (Tiltag): Vi har en funktionsopdelt pædagogik, hvor alle børn kan lege efter behov og lyst. Vi lader børnene selv løse konflikten og støtter dem i det omfang vi vurderer det er nødvendigt. Vi giver tid og plads til at børnene kan gennemføre et legeforløb. Vi støtter op om børnenes evner til at forhandle fx forhandle sig frem til roller og andet i legen. Vi voksne vejleder børnene og kommer med andre vinkler til legen, så de og legen kan udvikle sig. Børnene fortæller om deres venskaber. Børnene prøver at klare konflikterne selv. Børnene henter en voksen, hvis de ikke selv kan løse konflikten. Børnene leger rollelege, de taler i datid, som netop indikerer at de leger. Børnene er empatiske og tager hensyn til hinanden. 7

8 2. Sociale kompetencer: Sociale kompetencer definerer vi som: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. Vi arbejder ud fra inklusionstanken og vil dermed sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. Hverdagen i børnehaven. Sprog. At børn lærer sociale spilleregler. Empati, respekt og accept af hinanden. At børn danner venskaber. At inklusion bliver en integreret og udbredt del af børnehavens pædagogiske praksis. Det gør vi ved at (Tiltag): Vi hjælper børnene med at skabe en god dialog imellem hinanden. Give plads til børnenes egen konfliktløsning. Børnene må vælge til og fra i en god omgangstone. At synliggøre børnene og deres kompetencer/forskelligheder overfor hinanden. Ved at være empatiske voksne. Vi skaber rammer, hvor alle børn får mulighed for at indgå i betydningsfulde relationer og fællesskaber. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer. Vi vil være nærværende i samværet med børnene. Vi ser og forsøger at forstå børnenes forskelligheder. Vi italesætter børnenes forskelligheder. 8

9 Vi skaber rammerne for differencerede fællesskaber, så alle børn kan deltage og inkluderes i aktiviteten/legen. Glade og tilfredse børn. At børnene spørger efter deres venner. At børnene kan overskue deres børnegruppe. At børnene prøver at løse deres egne konflikter. At børnene får en bedste ven eller flere. At vi ser forældre, der åbner op for forskelligheder. At børn selv danner nye fællesskaber. At alle børn inkluderes og deltager i legen/aktiviteten. At børn udtrykker accept af hinandens forskelligheder. 2.1 Sociale kompetencer, måltider indenfor: Måltider (3-6 årige). Hver dag kl i spisegrupperne. Vi spiser gruppevis, børnene har faste pladser, de voksne skifter gruppe hver 14 dag. God stemning. De små samtaler. Børnene snakker med sit eget bord. Nærværende voksne. Almene normer i forhold til måltider. Praktiske gøremål. 9

10 Det gør vi ved at (Tiltag): Alle spiser på samme tid. Den enkelte voksne sidder med hver deres lille gruppe børn. Børnene inddrages i borddækningen (det praktiske). Den voksne opfordrer til samtale ved at spørge, lytte og fortælle. Trygge børn i form af ro ved måltiderne. Frokostmåltidet afspejles i legen, fx. dukkekrogen. At børnene tilbyder deres hjælp ved borddækning. Børnene fortæller om ting, som de har oplevet med deres familie. 2.2 Sociale kompetencer, måltider: Måltider 2,9-3 år. Hver dag kl Alle måltider foregår på Spirestuen. God stemning. De små samtaler. Nærværende voksne. Almene normer i forhold til måltider. Det gør vi ved at (Tiltag): Alle spiser på samme tid. Den voksne har faste pladser. 10

11 Børnene inddrages i borddækningen (det praktiske). Den voksne opfordrer til samtale ved at spørge, lytte og fortælle. Trygge børn i form af ro ved måltiderne. Frokostmåltidet afspejles i legen fx. dukkekrogen. Børnene vil bruge deres primær voksne mere. At børnene tilbyder deres hjælp ved borddækning. Børnene kommenterer forandringer. 2.3 Sociale kompetencer, måltider på legepladsen, Rødderne: Måltider 3-6 år. Foregår på legepladsen. Enkelte dage kl , afhængig af vejret. At udvide det enkelte barns horisont. At barnet får spist madpakken, trods af eventuelle forstyrrelser udenfor. At barnet bliver dus med naturen og lærer, at den kan bruges i mange sammenhænge. At vi flytter den kendte struktur, som børnene kender indenfor, med ud. Det gør vi ved at (Tiltag): De voksne bestemmer, hvornår vi spiser ude. De voksne anerkender naturen og er positive over at spise ude/være ude. Den voksne er styrende i forhold til de mange forstyrrelser, og obs. på, at børnene får spist. At bevare samlingsstunden. At børnene har faste pladser. 11

12 At strukturen i øvrigt er den samme omkring måltidet. Børnene er glade for at spise ude. Børnene får spist deres mad trods forstyrrelser. Børnene er opmærksomme på naturens lyde. Børnene er afslappede og rolige, når de spiser ude. De kender deres pladser. 3. Sprog: Sprog definerer vi som: udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til. Hverdagen i børnehaven. Børn 2,9 6 år. Sprog. At styrke det enkelte barns sprog (verbale). At lære børn om kropssprog (nonverbale). Udvikling af ordforråd og interesse for tegn og symboler. Det gør vi ved (Tiltag): Højtlæsning, rim og remser, sang og musik samt sanglege. At lære børn at aflæse andres følelser ved kropssprog fx. se han blev ked af det. Spørge interesseret ind til ting og oplevelser. At lade børnene eksperimentere med tal, bogstaver, tegn og symboler. 12

13 At vække børnenes interesse for at lære, fx ved at give dem opgaver. At vi arbejder med materialet ordsjov og ordleg. At vi giver børnene lov til at lege med sproget. Musikalsk legestue for Spirergruppen. At børnene på eget initiativ læser, synger og laver sanglege/bevægelseslege. At børn tør stå frem og fortælle om oplevelser. At børnene på eget initiativ går i gang med at legeskrive. At børnene er aktive i samlingsstunden. At børnene vrøvler og leger med ordene. 3.1 Leg og læring, mellemste årgang: Det halve af mellemste årgang. Det foregår i sprogrummet på skolen. Hver mandag. At det enkelte barn bliver nysgerrig på sproget og får lyst til at lege med det. At skærpe barnets bevidsthed omkring lydforskelle. At skærpe barnets opmærksomhed igennem øre sansen (lytte lukke øjnene). At barnet i fremtiden bliver sprogstærk. Det gør vi ved (tiltag): Vi læser rim og remser. Vi hopper, klapper hvisker mv. Vi synger mens vi bruger fagter. 13

14 Vi leger opmærksomhedslege. Vi understøtter endvidere rim og remser visuelt, så de lagres bedre i deres hukommelse. Vi strukturer forløbet, så det bliver genkendeligt for barnet. Børn, der spontant siger rim og remser. Børn, der synger sangene leg og læring. At børnene udviser glæde ved at skulle til leg og læring. At alle børn deltager. 3.2 Leg og læring, ældste årgang: Ældste årgang (5-6 år). Foregår i sprogrummet på skolen. Hver torsdag formiddag. At videreudvikle det enkelte barns sproglige kompetencer og sproglige opmærksomhed. At barnet opøver en større koncentrationsevne. At barnet lærer at modtage og huske beskeder. At det enkelte barn bliver bedre rustet til at komme i skole. At børnene i fremtiden bliver stærke læsere. Det gør vi ved at (tiltag): At læse rim og remser. At lege opmærksomhedslege. At lege: skibet er ladet med, tampen brænder, til the hos kejseren, hviskelege osv. At hvert barn hjælper med at lave en sprogmappe. 14

15 Vi laver små skriftlige opgaver. Vi skal vente på tur, række hånden op og hjælpe hinanden. At der spontant bliver leget med rim og remser. At børnene har ejerskab for sprogmappen. At børnene holder leg og læring for hinanden. At børnene kan sidde og arbejde koncentreret i længere og længere tid. 4.Krop og bevægelse: Under dette punkt er nøglebegreberne: Sundhed, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grov motoriske bevægelser, at kende til Timring Læringscenter, hallen samt lokalområdets fysiske muligheder. Hverdagen i børnehaven. Gymnastiksal. Leg og bevægelse. Gåture. Skolernes motionsløb. At styrke det enkelte barn i sine motoriske færdigheder. Kropsbevidsthed via fysiske aktiviteter. At børnene opnår nogle motoriske færdigheder til den dag, hvor de starter i skole. At børnene har lyst til at bevæge sig. 15

16 Det gør vi ved (Tiltag): At lege både ude og inde. Ved at bruge gymnastiksalen fast 1 gang i ugen. At lave bevægelseslege i lokalområdets faciliteter. At lege til fx sang og musik. At have en legeplads, der stimulerer børnenes kroppe og sanser. At de voksne tager initiativ til aktiviteter. At de voksne deltager i aktiviteten. Glade og tilfredse børn. At børnene spørger ind til aktiviteten fx hvornår skal vi i gymnastiksalen igen? At børnene selv går i gang. At børnene fortæller om det de lavet. 4.1 Krop og bevægelse, gåture: Gåture i Timring og nærmiljøet. 2,9 6 år. At lære børnene, at begå sig i trafikken. At lære børnene, at gå på række. At lære børnene, at holde i hånd. At stimulere børnenes sanser. At børnene udvikler deres motorik og udholdenhed. At børnene får kendskab til deres nærmiljø. 16

17 Det gør vi ved at (Tiltag): Vi laver en gå række, afhængig af den børnegruppe vi har med. Vi venter på hinanden. Vi snakker med børnene om færdselsregler. Vi ser, lytter, dufter og mærker. Vi går forbi bybørnenes bopæl eller besøger deres have. Vi går lange og korte ture i varieret terræn. Vi ser glæde hos børnene. Børnene sætter ord på det de ser. Børnene spørger ind til gåturen samt hvor vi skal hen. Børnene udvikler sig fysisk, så de har lettere ved selve gåturen. 5. Naturen og naturfænomener: Under dette punkt er nøgleordene: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til begreber som vægt, form og antal. Hverdagen i børnehaven. 2,9 6 årige. At så i højbede. Høstfest. Ugentlige båldage. Besøger Dyrskuet i Herning 17

18 At få mange sanseoplevelser. At have meget ude liv. At bruge naturen kreativt. At værne om naturen. At børnene får indblik i årets gang. Det gør vi ved (Tiltag): At eksperimentere med mudder, vand, sand mv. At vi har ugentlige båldage. At bruge legepladsen hele året og opleve vejrskifte. At snakke om det vi finder og samler ind. At lære børnene, hvor affald skal være. At passe på træer og buske fx ved ikke at knække grene mv. At tage på ture ud i naturen med madpakker. At være god ved dyrene. At børnene er glade og udforsker hver en krog på legepladsen. At børnene selv lægger affaldet i skraldespandene. At børn fortæller hinanden, at vi skal passe på de ting der er i naturen. At børnene foreslår ture ud i naturen. At børnene viser interesse for bål. 5.1.Naturen og naturfænomener, grøntsager til høstfest: Børnene har været med til at så og høste. Vi tilbereder grøntsager på stuen eller legepladsen. Fra jord til bord. 18

19 2,9 6 årige. At vise børnene, hvad man kan lave med forskellige råvarer. At børnene får lyst til at smage på produktet. At børnene ser processen fra frø til grøntsag. Det gør vi ved at (Tiltag): 4 børn hjælper til ad gangen. Børnene har sået. Vi har snakket om og fulgt spire processen. Børnene har høstet. Børnene har rengjort grøntsager. Børnene har skåret grøntsager ud. Børn, der deltager aktivt i processen. Børnene spørger uopfordret ind til processen. Børnene udviser glæde ved at skulle høste. Børnene glæder sig til, at grøntsagerne bliver tilberedt på fx båldage. 19

20 6. Kulturelle udtryksformer og værdier: Under dette punkt er nøgleordene: Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer, herunder traditioner og værdier, udvikling og brug af sanser via musik, tegning, dramatik m.v. Hverdagen i børnehaven. 2,9 6 årige. Fastelavn. Påske. Juleafslutning. Bedsteforældredag. Afslutning for de ældste årgang. Grillfest/arbejdsdag. Sommerfest på skolen. Høstfest Dyrskue Dagplejernes kolonidag At holde traditionelle højtider i hævd. At holde børnehavens egne traditioner. Mulighed for kunstneriske og kulturelle aktiviteter. Det gør vi ved (Tiltag): Fest i forbindelse med højtiderne. At tegne og male lave egne udstillinger. At lære børnene sange og sanglege. Krybbespil til jul. At fejre fødselsdage. Besøg på biblioteket og musikalsk legestue. At holde afslutning for de ældste børn inden de skal i skole. At børnene oplever glæden ved højtiderne At børnene selv går i gang med at tegne og male, når vi skal i gang med en kreativ aktivitet. At børnene fortæller om ture og oplevelser fra kulturelle ture ud af huset Fællesskab og samhørighed i hverdagen 20

21 Udstillinger i forbindelse med temauger og emneuger. 6.1 Kulturelle udtryksformer og værdier, krybbespil: Krybbespil i kirken. Alder: 5-6 årige. 1uges varighed i december måned. At holde traditioner i hævd. Vi vil skabe fællesskab i lokalsamfundet. Vi vil gerne, at børnene får kendskab til, hvorfor vi holder jul. Det er ældste årgangs sidste juleafslutning, hvorfor de fremfører det for de mellemste og de yngste børn samt de andre fremmødte i kirken. Det gør vi ved at (Tiltag): At de voksne uddeler roller til børnene. At vi samler ældste årgang og læser julehistorier. At vi afsætter øve dage i børnehaven. Vi afholder generalprøve i kirken. Ved at vi afprøver kostumer. At nogle af børnene får til opgave, at prøve om de kan skaffe kostumer og rekvisitter, idet dét giver ejerskab. Børnene spørger, hvornår vi skal øve krybbespil. Børnene leger krybbespil. Forældre fortæller, at børnene er optaget af, at finde rekvisitter og kostumer derhjemme. At forældre og bedsteforældre bakker op om krybespillet. At der kommer personer ude fra og ser krybespillet i kirken. 21

22 Opvisning i kirken. 6.2 Kulturelle udtryksformer og værdier, fødselsdage: Fødselsdag i børnehaven. 2,9 6 årige. Fødselsdagsbarnet. Barnet kan have sin far eller mor med i børnehaven den dag. At barnet oplever, at de på denne dag er i centrum og dagen er noget særligt. At børnene bliver bekendte med, at en fødselsdag er noget særligt, og at man her får ekstra opmærksomhed. At bibeholde dét som en tradition, at holde fødselsdag. Det gør vi ved at (Tiltag): At vi hejser flaget. At vi skriver på tavlen, når et barn har fødselsdag. At barnet sidder på fødselsdagsstolen. At barnet er med til at dække fødselsdagsbord. At barnet bager kage med en ven fra spisegruppen til sin spisegruppe. At børnene i spisegruppen tegner fødselsdagstegninger til en mappe, som gives i gave til fødselaren. At barnet vælger, hvilken fødselsdagssang der skal synges. At barnet deler kage ud og siger værsgo. At barnet får kage med hjem og kan se billeder på Nem Barn, som er taget under fødselsdagen. Barnet ser glad ud og føler sig som noget særligt. Barnet går op i at skulle bage en kage med en ven. Barnet viser glæde ved, at de andre børn siger tillykke og spørger til, hvilke gaver barnet har fået. 22

23 Barnet kender traditionen ved at holde fødselsdag i børnehaven. Forældre inviteres med til fødselsdage. 7. Samarbejde mellem daginstitutioner og dagpleje: Samarbejdet med dagplejerne i Timring og omegn. Et tættere samarbejde i hverdagen. Et tættere samarbejde i forbindelse med overgangen fra dagpleje til daginstitution. De nye børn skal kunne genkende børnehavens legeplads, når de starter her. Børnene skal genkende de voksne i Spirestuen. Det gør vi ved (Tiltag): Hver tirsdag må dagplejerne komme på besøg i børnehaven og lege på legepladsen. Dagplejerne afholder kolonidag i børnehaven. Vi har etableret gæstedagpleje. Hvis alle i børnehaven er på tur, må dagplejerne låne børnehaven og dens faciliteter. Vi har musikalsk legestue på skolen sammen med dagplejerne. Vi har ekstra fokus på de børn, som snart starter i børnehaven. De voksne på Spirestuen tager kontakt til det kommende børnehavebarn. De nye børn er mere trygge ved børnehaven, når de starter. Personalet i børnehaven har et større kendskab til de nye børn. De små nye kan genkende de voksne på Spirestuen. Det nye barn er imødekommende og siger hej til de voksne på Spirestuen. Det nye barn er tryg, når de starter i børnehaven. 23

24 Det nye barn er interesseret i de nye legesager. Barnet viser glæde ved at se nogen, som det kender. 8. Samarbejde med forældre: Samarbejdet med forældre om barnets hverdag i børnehaven og barnets trivsel. Vi holder fokus på, at vores samarbejde med forældrene tager udgangspunkt i udsagnet vi holder bolden på egen bane. At udgangspunktet for samarbejdet altid er barnets liv i institutionen. Vi har fokus på, at vi ikke italesætter barnet/familielivet som problemet. Vi koncentrerer os i stedet om de ting vi kan påvirke. Ved at fokusere miljøet i og omkring barnet, kan vi gøre en forskel. Hvis forældrene spørger os til råds om problemstillinger i hjemmet, holder vi fokus på, hvad der virker hos os i institutionen (så holder vi os fri fra, at komme med private holdninger til børneopdragelse). Forældre, som er engageret i børnenes hverdag i børnehaven. Forældre, der deltager i børnehavens arrangementer. Det gør vi ved (Tiltag): Når barnet starter i institutionen afsætter vi god tid til en grundig samtale med forældrene om gensidige forventninger til samarbejdet. Hvis der er en sprogbarriere, bestilles en tolk. Når vi kommunikerer med forældrene, skal vi altid tænke hvad er min hensigt med samtalen? og hvad vil jeg gerne opnå? Vi skal holde fokus på, at det vi fortæller forældrene, har udgangspunkt i barnets liv i institutionen og ikke hjemme i familien. Vi skal huske ikke, at blande vores private holdninger ind i samtalen. Vi taler altid direkte til forældrene og aldrig gennem barnet. At lederen, så vidt muligt, er med til opstartssamtaler med primær pædagogen. 24

25 At vi afholder 2 forældresamtaler i barnets tid i børnehaven. 1. samtale finder sted 4-6 mdr. efter starten i børnehaven, 2 samtale afholdes i efteråret før skolestart. At lederen deltager i samtaler, når det vurderes, at der er behov for det. Der kan afholdes flere samtaler, hvis forældre eller børnehaven har behov for det. Der afholdes 1 forældremøde om året. Vi holder en kombineret arbejdsdag/grillfest 1 gang om året. Forældrekaffe 3-4 gange om året. I dagligdagen støtter vi op omkring barnet og er i løbende dialog med forældrene om barnets trivsel i børnehaven. Lederen afsætter tid til sparring omkring forældresamarbejde og ser det som et vigtigt fokusområde. Forældrene kommer til os (personalet), hvis der er noget omkring deres barn, som de har brug for at drøfte. Stor opbakning til vores arrangementer i børnehaven. Forældrene og personale fokuserer på barneperspektivet og er optaget af, at fokusere på egen tilgang. Personalet fokusere på muligheder, frem for de ting, som vi ikke kan ændre. Forældrene er imødekommende og fortæller åbent om deres barn, såvel de svære snakke som de lette og positive. Forældrene omsætter samtalen til handling. At forældrene giver sig god tid, når de skal aflevere og hente deres barn. Godkendt i fællesbestyrelsen d. 12. december Jeanette Fris Nilesen, Formand Rudi Mikkelsen, Institutionsleder 25