6 December 2006 Diabetesforeningen Mad & tips: Adventstid. Verdens Diabetes Dag Diabetes og strukturreformen

Transkript

1 6 December 2006 Diabetesforeningen Mad & tips: Adventstid Verdens Diabetes Dag Diabetes og strukturreformen

2 Diabetes nr. 6 Juli Leder: Diabetesforeningen vil fortsat stå vagt 6 Maraton med diabetes 12 Årets julemærke 13 Julehilsen fra H.K.H. Prins Joachim 14 Tværfagligt Diabetesteam Møde 16 Børne-familiekurser i Ny medicin med potentiale for nogle diabetikere 20 Mad & tips: Adventstid 6 Indhold Sukkersyge Børns Dag 2006: Endeligt resultat 28 Per Henriksen opretter fond: Tilbage til samfundet 46 Nyt om gruppelivsforsikring 49 Motivationsgrupper 52 Diafonen spørg om diabetes 55 Ny bog: Et forhold for livet 57 Tur til Dublin kun for unge mellem 16 og 24 år 60 Aktivitetskalenderen 73 Bestillingsliste 75 Klummen 32 Diabetes og strukturreformen: Så skal puslespillet lægges 36 Verdens Diabetes Dag Socialt set 42 Forskning: Studie rejser etisk problemstilling 36

3 6 December 2006 Diabetesforeningen 4 Diabetes nr. 6 December 2006 Leder Udviklingen går fremad! Diabetesforeningen vil fortsat stå vagt Her ved afslutningen på et travlt år og begyndelsen til et nyt, der med strukturreformens ikrafttræden nok ikke bliver mindre travlt, skal der ikke herske tvivl om, at Diabetesforeningen er parat til tage udfordringen op. I Diabetesforeningen er vi positive over for den forandring, der følger med opgave- og strukturreformen. Vi har gearet organisationen til at kunne følge med både centralt og ude lokalt i de enkelte kommuner og vi vil følge arbejdet med sundhedsaftaler tæt de kommende år. Ja, vi er faktisk godt i gang med arbejdet. Allerede for et år siden begyndte foreningen at forberede sig på de udfordringer og muligheder, som en nyorganisering af opgaverne i sundhedsvæsenet indebærer for diabetikere og deres pårørende. Vi har udarbejdet en plan for, hvordan diabetikere fremover sikres det bedst mulige tilbud om målrettet forebyggelse, behandling og egenomsorg og hvordan vi bedst kan sikre og udvikle social omsorg og støtte for diabetikere. Centralt og i regioner og kommuner. Diabetesforeningen er stærkt repræsenteret i flere arbejdsgrupper under Sundhedsstyrelsen, og der arbejdes bl.a. med hjælp til selvhjælp og sammenhæng i behandlingen, hvor diabetikeren er i centrum og aktivt inddrages i, hvad der skal ske. Der skal stilles krav og søges indflydelse på sundhedsaftaler og kommunale sundhedsordninger, herunder sundhedscentre. Og Diabetesforeningen vil fortsat deltage i sundhedsfremmende aktiviteter via diverse arbejdsgrupper og i samarbejde med andre patient- og interesseorganisationer. Det kontinuerlige politiske arbejde for at påvirke myndigheder og beslutningstagere fortsætter altså med uformindsket kraft. Strukturreformen vil betyde samfundsmæssige ændringer og justeringer, og derfor vil Diabetesforeningen i endnu højere grad følge med i, hvad der sker på diabetesområdet i regioner og kommuner og arbejde for at fastholde de gode resultater og gøre en forskel. I Diabetesforeningen glæder vi os til arbejdet og til at kunne byde vore medlemmer nye som gamle på endnu flere gode resultater i det kommende år. Rigtig glædelig jul og godt nytår. Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg professor, overlæge, dr.med. formand for Diabetesforeningen Dagens penkanyler er tynde og smidige for bl.a. at gøre injektionen så smertefri som muligt. BD Micro-Fine TM + 5 mm er den korteste penkanyle. Den kan anvendes af både børn og voksne og passer til alle insulinpenne. Mad & tips: Adventstid Verdens Diabetes Dag Diabetes og strukturreformen Motivet på årets julemærke er et kig ind i foreningens verden fra 1. januar Læs også julehilsenen fra Diabetesforeningens protektor. Side Diabetes Årgang 66 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt Oplag: Hovedkontor Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf , fax Giro , ISSN df@diabetesforeningen.dk Web-site: diabetes.dk Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl Fredag kl Diætister Mandag til torsdag kl Socialrådgiver Mandag og torsdag kl Diafonen Alle hverdage, tlf mail@diafonen.dk Web-site: diafonen.dk Redaktion Karin Mulvad ansv. redaktør km@diabetesforeningen.dk Dorte Lund Larsen sekretær, annoncesalg dll@diabetesforeningen.dk Annette Wognsen Frederiksen webredaktør awf@diabetesforeningen.dk Layout/tryk KreativGrafisk Aps Stibo Graphic A/S Clausen Offset ApS Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter eller for manuskripter, der indsendes uopfordret. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. december Bladet udkommer også på lydbånd. Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perio den 1. juli juni BD Micro-Fine TM + 5 mm Minimerer risici for intramuskulære injektioner. Lettere at variere stiksted. Kan anvendes af både børn og voksne. Passer til alle insulinpenne. BD Micro-Fine TM + 5 mm Kortere findes ikke! BD Medical Diabetes Care Park Allé Brøndby Tel: Fax: BD, BD logo, BD Micro-Fine and BD Safe-Clip are trademarks of Becton, Dickinson and Company BD.

4 6 Diabetes nr. 6 December 2006 Maraton med diabetes 32-årige Morten Nielsen Hasselbalch har løbet i 25 år. Siden han i 1998 fik konstateret diabetes, har han gennemført 7 maratonløb, senest H. C. Andersen Maraton i Odense i september Morten fortæller her om sine erfaringer med at løbe maraton med diabetes. Af Morten Nielsen Hasselbalch Du kan, hvad du vil diabetes er blot en variable mere at tage hensyn til. Dette har været mit motto, siden jeg i 1998 fik stillet diagnosen type 1 diabetiker, og det motto jeg havde i tankerne, da jeg stod på startstregen til H. C. Andersen Maraton Der er skrevet massevis af bøger om, hvordan den klassiske maraton distance på de 42,195 km skal gennemføres. Der er skrevet om, hvordan man skal træne, hvad man skal spise og drikke op til løbet og under selve løbet. Meget lidt er imidlertid skrevet om at løbe maraton med diabetes. Erfaringsudvekslingerne er sparsomme på dette område. Da jeg fik type 1 diabetes i 1998, havde jeg løbet i mere end 15 år. Efter nu 8 års løb med diabetes, har jeg nu også erhvervet mig mange erfaringer med det at løbe med diabetes. Forskellene mellem det at løbe uden og med diabetes er efterhånden meget tydelige for mig. Den psykiske overvindelse At gennemføre en maraton er såvel en fysisk som psykisk præstation. Du skal overbevise dig selv om, at du kan. At løbe en maraton med diabetes føles som om det kræver en ekstra psykisk overvindelse. Kan jeg virkelig det, nu når jeg har diabetes, tænkes der ofte. Bekymringerne er fair nok. Vi ved, at man kan blive noget så træt og få det ubehageligt, når blodsukkeret bliver lavt. Bliver det for højt, er der risiko for, at man dehydrerer og får ømme muskler eller kramper. Også tanker som er der nogen, der kan hjælpe mig, hvis jeg får insulinchok osv., er med til at skabe en usikkerhed, om jeg nu kan løbe maraton med diabetes. Men i stedet for at tænke disse udfordringer som hindringer for at løbe maraton, udleve drømmene, er det vigtigt i stedet at se dem som en ekstra udfordring. Jeg har haft gavn af at tænke omvendt og i stedet tænke: Jeg vil løbe maraton, og det kan jeg godt". Jeg har diabetes, hvilke hensyn skal jeg tage, når jeg løber maraton. Derfor er det for mig vigtigt, at jeg ikke definerer og indretter mine drømme ud fra, at jeg har diabetes, men i stedet lader jeg min diabetes være min tætte medpassager, som jeg skal tage hensyn til, når jeg definerer og udlever mine drømme. Jeg tænker ikke først på, hvad jeg ikke kan med diabetes, men vender det til det positive og tænker, at jeg faktisk kan, hvad jeg vil det er dig, der styrer diabeten, ikke omvendt, siger jeg til mig selv. Fundamentet for at gennemføre Jeg har haft gavn af at tænke: Jeg vil løbe maraton, og det kan jeg godt. Jeg tænker ikke først på, hvad jeg ikke kan at gennemføre en maraton er en både fysisk og psykisk præstation. Du skal overbevise dig selv om, at du kan... Fortsættes >>

5 8 Diabetes nr. 6 December 2006 Diabetes nr. 6 December >> Maraton med diabetes med diabetes, men vender det til det positive og tænker, at jeg faktisk kan, hvad jeg vil det er dig, der styrer diabetes, ikke omvendt, siger jeg til mig selv. Dette mener jeg er fundamentet for, at jeg som diabetiker kan gennemføre et maraton og lignende bedrifter. Dertil kommer så selvfølgelig de forholdsregler, der skal tages. Det psykiske fundament er som sagt vigtigt. Du skal tro på, at du kan. Dernæst kommer så selve træningen. Et maratonløb gennemfører man ikke uden en solid træning. Gør op med dig selv, hvor meget tid du vil afsætte, eller 5 dage pr. uge? Er det dit første maratonløb, og vil du blot gennemføre, eller vil du gennemføre på en bestemt tid. Lige meget hvilken ambition du har, så kræver det en del disciplin at efterleve et nøje tilrettelagt program uge efter uge gennem 3-6 måneder. Træning som diabetiker Hvad der er anderledes for en maratonløber med diabetes er, at tidspunktet at løbe på skal overvejes nøjere. Et eksempel: Du har planlagt, at du lige kan presse en løbetur ind efter arbejde, lige inden aftensmaden og aftenens øvrige program. Du måler som altid blodsukkeret inden turen og ser fx, at det er for højt. Turen har bedst af at blive udsat for at undgå ømme muskler eller kramper fra starten. Denne fleksibilitet må du operere med. Et andet eksempel: Jeg har tidligere taget actrapid som dagsinsulin. Denne form for insulin virker efter ca. 30 min., og effekten topper efter ca. 2 timer. Det betød for mig, at motion var mere eller mindre udelukket i 2. og 3. time efter måltidet så hvis du tager insulin, hvor effekten topper efter 2. til 3. time, så træn i stedet senere, fx umiddelbart inden næste måltid. Kulhydrater under og efter løbeturen Som diabetiker behøver du ekstra kulhydrater under løbet. Hvis jeg starter min løbetur med en blodsukkerværdi på mellem ca mmol/ l, kan jeg løbe ca min. uden at indtage ekstra kulhydrater. Løber jeg længere, skal jeg som hovedregel indtage kulhydrater ca. hver 30. minut. Nogle pjecer anbefaler, at du indtager mellem g kulhydrater pr. time. Jeg selv har fundet frem til, at jeg behøver 20 g kulhydrat pr. halve time. Men ud fra mine træningsture, hvor jeg har målt mit blodsukker hver halve time, har jeg også fundet ud af, at des længere jeg løber, des større kulhydratbehov. Når jeg når ud omkring de 2-2½ times løb, så skal jeg minimum indtage 30 g kulhydrat pr. halve time. En metode er at medbringe dit blodsukkerapparat på nogle af de længere ture og måle jævnligt, eksempelvis hvert 15. eller 30. min. for at se, hvordan blodsukkeret bevæger sig. Notér dig samtidig, hvor mange gram kulhydrat du indtager og hvor ofte. Gentag disse ture nogle gange, jo flere desto bedre, og du vil se, at der kan aflæses et mønster i, hvor mange kulhydrater, du behøver at indtage og hvor ofte. Det kan måske synes lidt omstændigt med alle disse målinger undervejs på løbeturene, men de informationer du får, er meget værdifulde, når du skal ud på dit maratonløb. Efter løbeturen er det vigtigt at være opmærksom på, at kroppen stadig efter-arbejder. Mål dit blodsukker hyppigt i løbet af den dag, du løber langt og observér, om der er tendens til, at blodsukkeret falder kraftigere end normalt. Generelt er der behov for at reducere natinsulinen med nogle enkelte enheder for at undgå lavt blodsukker i løbet af natten. Højt eller lavt blodsukker? Lavt blodsukker er ikke rart. Lavt blodsukker er imidlertid ofte lettere at føle end det høje. Under løb er det med at indtage druesukker eller lignende, så snart følingen melder sig. Sværere kan det være at føle højt blodsukker. Under løb er det mest sandsynligt, at du mærker det ved ømme muskler. Men hvis du mærker dette midt under lange løbeture eller et maratonløb, er det ikke rart, og det kan besværliggøre at gennemføre. Er blodsukkeret lavt, højt eller er jeg bare træt det kan være meget svært at vurdere på lange løbeture. Så derfor: mål dit blodsukker, hvis du er i tvivl. Fortsættes >>

6 >> 10 Diabetes nr. 6 December 2006 Hav udstyret i orden Løbeskoene er den vigtigste form for udstyr for alle, der løber. Væskebælte. Som diabetiker kan det være rart at have et væskebælte, hvor man kan have kulhydratrigt væske (energidrik). Man kan få væskebælter med plads til 2-8 flasker (ofte er størrelsen 100 ml i hver flaske). Da du alligevel har brug for kulhydrater hver 30. min. eller lignende, når du løber langt, er energidrik en god måde at indtage dem på, idet du samtidig får masser af vand. Blodsukkermåler. Køb en lille måler, som er nem og let at løbe med. Hylsteret, den ligger i, findes med velcrolukning, så den kan sidde i væskebæltet. Alternativt kan den sys midlertidigt på løbeshortsene. ACCU-CHEK, SOFTCLIX and LIVE LIFE. THE WAY YOU WANT. are trademarks of Roche. Juletid er gavetid! Maratondagen og løbet På maratondagen i Odense indtager jeg mit morgenmåltid ca. tre timer før start. Et helt normalt måltid. Jeg tager én enhed mindre hurtigtvirkende insulin for at undgå lavt blodsukker før start. Én enhed mindre er ikke meget, men jeg vil samtidig være sikker på, at jeg kan gå og drikke lidt energidrik timerne op til starten. Jeg sørger for at drikke rigeligt med vand, men ikke den sidste halve time for at undgå skvulpende mave. Jeg supplerer den halve liter vand med ca. en tredjedel liter energidrik. Jeg måler hyppigt blodsukkeret i de sidste to timer før starten. Ca. hvert 15. minut. Jeg smører vaseline på inderlår, under armen og på brystvorterne. En absolut nødvendighed for at undgå smertefuldt slid. Jeg måler mit blodsukker for sidste gang 15 min. før start. Den siger 13,2 mmol/l. Det er fint. Jeg udstyrer mig selv med et væskebælte med 2 x 100 ml energidrik, 2 x 38 g energi-gel, to pakker druesukker samt mit blodsukkerapparat. På min t-shirt har jeg fået lavet et tryk på bagsiden med ordene: Diabetes racing on insulin. Et tip jeg har fået fra en langdistance triatlet, som giver mig en psykisk sikkerhed, hvis jeg skulle få insulinchok og ikke selv er i stand til at sige noget. Og så er jeg klar til de 42,195 km. Du kan hvad du vil med diabetes diabetes er og bliver kun en medpassager, som der skal tages hensyn til. At leve med diabetes er ikke altid helt let, men jeg har lært, at de eneste hindringer er dem, som jeg selv sætter. God fornøjelse. Morten udstyrede sig med et væskebælte med 2 x 100 ml energidrik, 2 x 38 g energi-gel, to pakker druesukker samt sit blodsukkerapparat. På t-shirten fik han lavet et tryk på bagsiden med ordene: Diabetes - racing on insulin. Mere information Maraton træningsprogrammer: Maratonløb i Danmark: Artikler om diabetes og maratonløb: For mere information om mine egne løbetræningsprogrammer; at lave triathlon med diabetes osv., er du velkommen til at maile til mig på: mortennielsen74@hotmail.com. Forkæl dig selv - få styr på din diabetes med Accu-Chek Aviva eller Accu-Chek Compact Plus med Accu-Chek Smart Pix Tilbud kun 149,- kr. fra 4. december 2006 til 13. januar 2007 Forkæl dig selv, gør det nemt at få styr på din diabetes. Vælg et af Accu-Chek blodsukkerapparaterne sammen med Accu-Chek Smart Pix, så kan du hurtigt og nemt få et klart billede af din diabetes. Den bedst mulige støtte til kontrol af din diabetes, enkel, pålidelig og hurtig - med Accu-Chek er du godt kørende... Spørg efter Accu-Chek på apoteket eller hos din diabetesgrossist ACCU-CHEK Live life. The way you want.

7 Diabetes nr. 6 December 2006 Årets julemærke Julen 2006 Julen 2006 Diabetes nr. 6 December 2006 Julen 2006 Julen 2006 Motivet på Diabetesforeningens julemærkeark 2006 er et kig ind i foreningens verden fra 1. januar Julen 2006 Julen 2006 Julen 2006 Julen 2006 Julen 2006 Julen 2006 Julen 2006 Julehilsen Julen 2006 Julen 2006 Julen 2006 Julen 2006 Julen 2006 Fra den dato vil foreningen nemlig ligesom nisserne på arket få travlt med at arbejde med de nye udfordringer og muligheder, som strukturreformen giver os. Vær med til at gøre Diabetesforeningen endnu mere kendt Jo større kendskab, der er til Diabetesforeningen i befolkningen, jo bedre muligheder har foreningen for at tale diabetikernes sag. Derfor håber vi, at du vil bruge julemærket, når du sender din julepost. Du finder et gratis julemærkeark bagerst i bladet, men vi ville være glade for et ekstra bidrag fx lagt oveni din kontingentbetaling. Flere julemærkeark kan købes i webbutikken: på diabetes.dk eller bestilles på tlf Arket koster 25 kr. inkl. forsendelse. Foto: Steen Brogaard 12 Kontingentbetaling for 2007 Så er det blevet tid til at betale medlemskontingentet. Bagerst i bladet finder du et brev med en jule- og nytårshilsen fra Diabetesforeningens formand Allan Flyvbjerg. Under brevet er et giroindbetalingskort, som du kan benytte til indbetaling af dit kontingent til foreningen. På bagsiden af brevet kan du desuden læse om fradragsregler for bidrag givet til foreningen i 2007 og om de fordele, du opnår som medlem af Diabetesforeningen. tion, og du sparer gebyrer til bank eller posthus. Hvis du ikke allerede har tilmeldt din kontingentbetaling til PBS, har du muligheden nu. Det er nemt. Du skal blot udfylde kuponen nederst på siden og indsende den til Diabetesforeningen, så sørger vi for at oprette betalingen. Tilmelding til Betalingsservice Når du betaler dit medlemskontingent via PBS (Betalingsservice) sparer Diabetesforeningen penge til administra- Du kan til enhver tid afmelde ordningen igen ved at rette henvendelse til dit eget pengeinstitut. Bemærk tilmeldingen kan først træde i kraft fra og med kontingentbetalingen for Sæt kryds: Ja, jeg ønsker at tilmelde min fremtidige årlige kontingentindbetaling Betalingsservice Kontonummer, hvor betalingen fremover skal trækkes fra: Reg. nr.: Jeg vil gerne ønske alle medlemmer af Diabetesforeningen en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Kontonr.: CPR-nummer: H.K.H. Prins Joachim Medlemsnummer: Dato: Julen med dens mange festlige traditioner står atter for døren. Som protektor for Diabetesforeningen har det glædet mig at bakke op om foreningens arbejde i det forløbne år, og jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde i Underskrift: Kuponen indsendes til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C. 13

8 14 Diabetes nr. 6 December 2006 Diabetes nr. 6 December Patienten skal have styrepinden Tirsdag den 31. oktober 2006 mødtes sundhedspersonale fra hele landet til det 8. Tværfaglige Diabetesteam Møde. De mere end 250 deltagere blev i løbet af dagen bl.a. klogere på Sundhedsstyrelsens holdning til det gode patientforløb. Af Annette Wognsen Frederiksen, webredaktør Lægefaglig konsulent i Sundhedsstyrelsen, Svend Juul Jørgensen lagde ud: - Sygdomsmønstret har ændret sig, uden at sundhedsvæsenet har fulgt med. Vores sundhedsvæsen er stadig indrettet til en akut indsats over for den enkelte patient. Det skal vi have ændret på, så det i højere grad matcher den situation, vi har i dag. I takt med stigningen i kroniske sygdomme, der kræver livslang behandling, har vi behov for en langvarig og fremadrettet indsats, sagde Svend Juul Jørgensen, i sit oplæg om Forudsætninger for det gode patientforløb. Behandling på rette sted og niveau For at sikre det gode patientforløb arbejder Sundhedsstyrelsen i dag med at udvikle metoder og redskaber, der skal gøre kommunerne og regioner i stand til at udvikle klart definerede forløb for den kroniske patient. Disse forløb skal indeholde klare beskrivelser af den enkelte sygdom og definitioner for, på hvilket niveau patient skal behandles afhængigt af den enkeltes aktuelle sygdomsbillede. Dette kaldes stratificering og er et af nøgleordene i det fremtidige arbejde med kroniske sygdomme. Støtte til egenomsorg Et andet nøgleord er egenomsorg. Sundhedsvæsenet skal i fremtiden være langt bedre til at støtte op om den enkelte patient. En person med Lægefaglig konsulent Svend Juul Jørgensen fra Sundhedsstyrelsen: - Sygdomsmønstret har ændret sig, uden at sundhedsvæsenet har fulgt med. Det skal vi have ændret på. en kronisk sygdom får langt bedre livskvalitet, hvis han eller hun kender og forstår sin sygdom og er i stand til at passe store dele af behandlingen selv. Derfor arbejder Sundhedsstyrelsen for en forbedret patientuddannelse og undervisning i egen sygdom. Konkret har Sundhedsstyrelsen købt et koncept fra England, Stanford programmet, hvor patienter underviser medpatienter ud fra bestemte pædagogiske metoder. Den ressourcesvage patient Blandt kroniske syge findes en gruppe ressourcesvage patienter med begrænset indblik i egen sygdom. Den gruppe skal i fremtiden opleve en mere intensiv støtte, blandt ved en såkaldt case manager en sundhedsfaglig person, der skal hjælpe patienten til øget egenomsorg. Flere spændende indlæg På mødet var der også oplæg fra læge Lisa Hiltunen fra Finland, der fortalte om det finske forebyggelsesprogram. En finsk undersøgelse har vist, at livsstilsændringer kan forebygge type 2 diabetes. Finnerne er nu i gang med at opspore personer i risiko for at udvikle type 2 diabetes for at hjælpe dem med de forebyggende livsstilsændringer. Næstformand i Praktiserende Lægers Mere end 250 deltagere var mødt op for at høre nyt inden for diabetesområdet. Organisation, Henrik Dibbern, var in viteret til at give en status på diabetesbehandlingen i almen praksis og samarbejdet med sygehussektoren. Og ledende overlæge Per Hildebrandt gjorde status over behandlingen af hjerte-karsygdomme blandt diabetikere. Han pegede bl.a. på den problematik, at mange hjertepatienter har type 2 diabetes uden at vide det. Det har den konsekvens, at behandlingen ikke er så god som den kunne være. Endelig fortalte 1. reservelæge Niels Ejskjær om nye behandlingsformer af diabetisk neuropati, herunder hvordan en indopereret pacemaker i maven kan gøre patienter med diabetisk diarre nærmest symptomfrie. Mere information På kan du læse mere om teammødet og downloade præsentationer fra oplægsholderne. Det gode patientforløb Sundhedsstyrelsen har i de senere år udgivet en række rapporter om det gode patientforløb. Rapporterne hænger tæt sammen med den forestående kommunalreform, hvor kommunerne overtager en række sundhedsopgaver. Du kan læse mere om rapporterne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk. Her kan du bl.a. downloade rapporten Kronisk Sygdom, Patient, sundhedsvæsen og samfund, Forudsætning for det gode forløb. I pauserne kunne deltagerne besøge industriens stande i foyeren.

9 16 Diabetes nr. 6 December 2006 Diabetes nr. 6 December Børne-familiekurser i 2007 Diabetesforeningens kursustilbud til børn og familier med diabetes er blevet udvidet og forbedret Det sker bl.a. på baggrund af en brugerundersøgelse, der blev foretaget sidste år. Her følger en oversigt over de nye kursustilbud, der afvikles rundt om i landet. Regionale kurser Hovedstadsregionen: Kursus for 0-7-årige med familie fra fredag den 8. juni, kl til søndag den 10. juni 2007, kl. ca Afholdes på Ishøj Strand Vandrehjem. Egenbetaling: 200 kr. pr. deltager. Kursus for 8-12-årige med familie fra fredag den 28. september, kl til søndag den 30. september 2007, kl. ca Afholdes på Lyngby Taarnbæk Vandrehjem. Egenbetaling: 200 kr. pr. deltager. Endagskursus for forældre til en teenager med diabetes. Program, tid og sted annonceres i april-nummeret af Diabetes. Ingen egenbetaling. Region Syd: Kursus for 0-7-årige med familie fra fredag den 11. maj, kl til søndag den 13. maj 2007, kl. ca Afholdes på Esbjerg Vandrehjem. Egenbetaling: 200 kr. pr. deltager. Kursus for 8-12-årige med familie fra fredag den 28. september, kl til søndag den 30. september 2007, kl. ca Afholdes på Fredericia Vandrehjem. Egenbetaling: 200 kr. pr. deltager. Endagskursus for forældre til en teenager med diabetes. Program, tid og sted annonceres i april-nummeret af Diabetes. Region Nord: Kursus for 0-7-årige med familie fra fredag den 1. juni, kl til søndag den 3. juni 2007, kl. ca Afholdes på Hjørring Vandrehjem. Egenbetaling: 200 kr. pr. deltager. Kursus for 8-12-årige med familie fra fredag den 24. august, kl til søndag den 26. august 2007, kl. ca Afholdes på Hjørring Vandrehjem. Egenbetaling: 200 kr. pr. deltager. Endagskursus for forældre til en teenager med diabetes. Program, tid og sted annonceres i april-nummeret af Diabetes. Ungdomskurser Vestdanmark (vest for Storebælt): Kursus for unge mellem 13 og 17 år afholdes fra mandag den 30. juli til torsdag den 2. august 2007 på Glamsdalens Idrætsefterskole på Fyn. Østdanmark (øst for Storebælt): Kursus for unge mellem 13 og 17 år afholdes fra torsdag den 6. september til søndag den 9. september 2007 på Gerlev Idrætsefterskole ved Slagelse. Landsdækkende tilbud: Jeg kan selv for børn mellem 10 og 12 år på lejrskole (tid og sted oplyses i kursusfolderen). Børne-familiekursus for børn med diabetes, der er af anden etnisk oprindelse end dansk (mere oplysning om sprog/tolk i kursusfolderen). Afholdes på Svendstrupgård ved Korsør fra fredag den 29. juni til søndag den 1. juli pladser på SportsCamp i Farum for børn mellem 11 og 15 år med diabetes i samarbejde med Novo Nordisk. Delvis egenbetaling (se kursusfolder). Region Sjælland: Kursus for 0-7-årige med familie fra fredag den 1. juni, kl til søndag den 3. juni 2007, kl. ca Afholdes på Svendstrupgård ved Korsør. Egenbetaling: 200 kr. pr. deltager. Kursus for 8-12-årige med familie fra fredag den 31. august, kl til søndag den 2. september 2007, kl. ca Afholdes på Svendstrupgård ved Korsør. Egenbetaling: 200 kr. pr. deltager. Endagskursus for forældre til en teenager med diabetes. Program, tid og sted annonceres i april-nummeret af Diabetes. Region Midt: Kursus for 0-7-årige med familie fra fredag den 1. juni, kl til søndag den 3. juni 2007, kl. ca Afholdes på Grenaa Sportel og Vandrehjem. Egenbetaling: 200 kr. pr. deltager. Kursus for 8-12-årige med familie fra fredag den 14. september, kl til søndag den 16. september 2007, kl. ca Afholdes på Grenaa Sportel og Vandrehjem. Egenbetaling: 200 kr. pr. deltager. Endagskursus for forældre til en teenager med diabetes. Program, tid og sted annonceres i april-nummeret af Diabetes. Sådan er kurserne blevet forbedret: Antallet af kursuspladser bliver mange fl ere. Man kan komme af sted fl ere gange gennem barnets opvækst. Der bliver arrangeret endagskurser for forældre til teenagebørn. Nogle af kurserne bliver arrangeret regionalt, så man kan mødes med familier, der bor tættere på. Der bliver en mindre egenbetaling på de to regionskurser i hver region. Kurserne bliver forlængede weekendkurser. Større aldersgruppe på samme kursus, men opdeling i mindre workshops på kurset. Ansøgningsskema til kommunalt tilskud vedlægges kursusfolderen. Der udsendes kursusfolder i slutningen af året med tilmeldingskupon til Diabetesforeningens medlemmer i alderen 0-17 år.

10 18 Diabetes nr. 6 December 2006 Diabetes nr. 6 December Ny medicin med potentiale for nogle diabetikere Professor på Hvidovre Hospital, overlæge, dr.med. Sten Madsbad, der har været med til at teste det nye lægemiddel Acomplia, svarer her på en række spørgsmål om lægemidlet. Ifølge Sten Madsbad er Acomplia særligt velegnet til behandling af overvægtige patienter med type 2 diabetes. Af Annette Wognsen Frederiksen Er vidunderpillen opfundet? Nej, der findes ikke vidunderpiller. Men Acomplia er den første pille inden for en helt ny gruppe af lægemidler, som ikke alene giver et vægttab, men som også har en positiv effekt på en række andre områder. Hvordan virker den? Acomplia påvirker din appetit. Du oplever, at du er mindre sulten, du spiser derfor mindre, og du taber dig. Vægttabet i sig selv har en positiv virkning på mængden af sukker, fedt og kolesterol i blodet. Men pillen går ind og fordobler virkningen. Resultatet bliver mindre fedt i blodet, forbedret blodtryk, fald i blodsukker og kolesteroltal. For personer med diabetes betyder det en bedre reguleret diabetes. Hvilke bivirkninger har den? Nogle fik lidt problemer med maven, og enkelte oplevede depression eller angst. Men det gik over, så snart de stoppede med at tage pillen. Acomplia må ikke benyttes til patienter, der lider af angst eller depression. Og det er vigtigt, at man altid er opmærksom på, hvordan kroppen reagerer på medicin, og stopper, hvis man ikke kan tåle den. Hvorfor overhovedet tage en pille for at tabe sig? Vi vil da helst have, at man taber sig ved at ændre sin livsstil. Men de fleste overvægtige har svært ved at tabe sig. Faktisk har type 2 diabetikere sværere ved at tabe sig end andre overvægtige. For dem er bare det at tabe 1-3 kilo en kamp, og så tager de ofte hurtigt på igen. Acomplia kan være et behandlingstilbud til type 2 diabetikeren, der har svært ved at tabe i vægt. Hvordan kan det være, at diabetikere har svært ved at tabe i vægt? Det ved man faktisk ikke. Men noget af den medicin, vi benytter, har den bivirkning, at patienten tager på. Hvor stort er vægttabet? Man taber sig i gennemsnit 6-8 kilo det første år. Herefter vedligeholdes vægttabet, hvis man fortsætter behandlingen med Acomplia. Men hvis man stopper, tager man på igen? Ja, det gør man. Men det er et generelt problem i forhold til al slankemedicin. Derfor er det vigtigt, at man lægger sin livsstil om under behandlingen med Acomplia. Type 2 diabetikere har sværere ved at tabe sig end andre overvægtige. For dem er bare det at tabe 1-3 kilo en kamp, og så tager de ofte hurtigt på igen, siger Sten Madsbad. Et vægttab på 6-8 kilo lyder ikke af meget, hvis man er svært overvægtig? Men det er det. Der skal faktisk ikke et særlig stort vægttab til, før det har en meget gavnlig virkning på kroppen. Du behøver kun at tabe ca. 5 % af din vægt, for at det giver mærkbare resultater på blodsukker, kolesteroltal og blodtryk. Langt de fleste type 2 diabetikere kan, hvis de taber 6-8 kg på diagnosetidspunktet få et normalt eller næsten normalt blodsukker og derved undgå at skulle tage medicin, der regulerer blodsukkeret. Hvem kan have glæde af produktet? Acomplia er særlig velegnet til type 2 diabetikere eller personer i risiko for at udvikle diabetes. Nydiagnosticerede har størst glæde af pillen. Det er på dette tidspunkt, at type 2 diabetikeren oplever størst effekt af et vægttab. Har man først haft diabetes i mange år og behandles med store mængder medicin for at kunne regulerer blodglukose, synes effekten af vægttab ikke at være så udtalt. Mere information Er du interesseret i at vide mere om Acomplia, er internettet et godt sted at begynde. Søg evt. på hjemmesiderne: sundhed.dk, netdoktor.dk og irf.dk. Kort om Acomplia Acomplia er en ny slankepille, der kom på markedet i begyndelsen af september Pillen er receptpligtig og er udviklet til svært overvægtige eller overvægtige med type 2 diabetes eller til personer i risiko for at udvikle diabetes og/eller hjerte-karsygdomme. For at få Acomplia skal man være overvægtig (BMI over 27) eller svært overvægtig (BMI over 30). Acomplia anbefales først, når man har forsøgt at tabe sig uden held og kun som et supplement til en diæt. Pillen giver ikke et varigt vægttab uden en kostomlægning. Bivirkninger såsom kvalme, diarre og opkast fik flere personer til at forlade testperioden. Men også svære symptomer som depression og angst blev iagttaget. Her viste det sig, at de personer, der tog lægemidlet, havde dobbelt så stor risiko for at få en depression, som personer, der ikke fik midlet. Acomplia må derfor ikke anvendes af personer i behandling for depression. Acomplia blev testet i en toårig periode. Man kender endnu ikke lang tids bivirkningerne eller bivirkningerne ved at tage pillen i mere end to år.

11 20 Diabetes nr. 6 December 2006 Kanelbrød Adventstid Julemåneden indbyder til indendørs hygge, hvor familien samles for at fremstille papirklip, juledekorationer, julegaver, konfekt m.m. Inden da har man måske været en tur i skoven for at hente materialer til at lave pynt med. Af Susanne Elman Pedersen og Lisa Heidi Witt, kliniske diætister I Mad & tips har vi valgt at bringe opskrifter på konfekt og på lidt sødt, der kan serveres, mens man forbereder julen. Dagen kan fx afsluttes med en god varm suppe med lækkert brød til. Vi kan foreslå Kartoffelsuppe og Langtidshævet grovbrød. Opskrifterne kan findes på dk/ Opskrifter online eller i Diabetesforeningens kogebog God mad til små gryder. Chokolade også den såkaldte sukkerfri chokolade indeholder både kulhydrat og fedt. Ca. 50 g sukker eller sukkerlignende sødestoffer og ca. 30 g fedt pr. 100 g uanset, hvilken slags chokolade man vælger. Dvs. det primære er at vælge den slags chokolade, man bedst kan lide og så nyde et enkelt lille stykke af den. Tørret frugt giver stigning i blodsukkeret, da det indeholder meget kulhydrat. Se i faktaboksen, hvor meget tørret frugt, der kan ombyttes med 1 æble eller 1 appelsin. Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Juleknas og julegodter Der er mange fristelser i julemåneden, så det er godt at kende følgende facts, når man har diabetes: Nødder, valnødder, mandler og andre nødder giver ikke stigning i blodsukkeret, men de indeholder g fedt pr. 100 g. Det er overvejende sundt fedt, der er i nødder og mandler. Ombytning af tørret frugt 10 g kulhydrat findes i: Tørrede abrikoser og svesker 25 g 3-5 stk. Tørrede dadler og figner 15 g 1-2 stk. Rosiner 15 g ½ dl Fyldte æbleskiver e-mergency Julemad kager og konfekt Opskrifter og gode råd om julemad, julefrokost, julebagning, spændende konfekt, andre julegodter og varme drikke til diabetikere Julemad På Diabetesforeningens hjemmeside diabetes.dk/ Mad er der en række gode råd om julens mad og drikke. DIABETESFORENINGEN Du kan også få inspiration i Julemad kager og konfekt, Diabetesforeningens mini kogebog. Den indeholder opskrifter til julens middag, frokost, småkager, konfekt m.m. Bogen koster 30 kr. for medlemmer (50 kr. for ikke-medlemmer) + 15 kr. i forsendelse. Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi

12 22 Diabetes nr. 6 December 2006 Kanelbrød (20 skiver) Ingredienser: 1½ dl mælk med højst 1,5 % fedt ½ pk. gær 1 æg 2 spsk. oliemargarine 1 tsk. sukker ½ tsk. salt ½ tsk. stødt kardemomme 100 g hvid hvedemel (ca.1½ dl) ca. 250 g hvedemel (ca. 4 dl) Fyld: 3 spsk. brun farin 3 spsk. oliemargarine 1 spsk. stødt kanel Pensling: 1 æg eller mælk Fremgangsmåde: Mælken lunes, og gæren røres ud i den. Æg, margarine, sukker, salt, kardemomme og det meste af hvedemelet tilsættes. Dejen æltes godt igennem, og der tilsættes så meget mel, at dejen er blød uden at klistre. Den overdækkes og stilles til hævning et lunt sted i ca. ½ time. Fyldet røres sammen. Dejen slås ned og rulles ud til ca. 35 x 35 cm. Fyldet smøres på, og dejen rulles sammen som en roulade. Enderne lukkes, og samlingen lægges nederst. Dejen lægges i en smurt brødform (ca. 30 cm lang) eller på en bageplade med bagepapir. Brødet efterhæver i ca. 20 min. og pensles med sammenpisket æg eller mælk. Der kan evt. klippes små hak i brødets overflade. Kanelbrødet bages ved 200º C i ca. 25 min. på næstnederste ovnrille. Det afkøles på en bagerist tages ud af formen, hvis det er bagt i form. Servering: Kanelbrød serveres som kage til et mellemmåltid. Pr. skive: Energi 450 kj Kulhydrat 13 g Fedt 4,5 g Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Julekaffe med fyld Fyldte æbleskiver (ca. 45 stk.) Ingredienser: 125 g hvid hvedemel (ca. 2 dl) 125 g hvedemel (ca. 2 dl) ½ tsk. natron 1 spsk. sukker ¼ tsk. salt 1 tsk. vanillesukker 2 æg 5 dl kærnemælk 3 spsk. oliemargarine (ca. 50 g) Fyld: 1 æble (ca. 100 g) Fremgangsmåde: De tørre ingredienser blandes. Æggene deles, og blommerne tilsættes sammen med kærnemælk og margarine. Dejen piskes, til den er fri for klumper. Æggehviderne piskes stive og vendes i dejen. Æblet skrælles evt., kernehuset fjernes, og kødet skæres i tynde skiver, der halveres. En æbleskivepande med slip-let belægning anvendes til bagning. Dejen fordeles i hullerne (ca. ½ cm fra kanten), og et stykke æble lægges i. Æbleskiverne vendes flere gange, mens de bages. Dejen skal være flydende, så æbleskiven bliver lukket under vendingen. Der skal ikke tilsættes ekstra fedtstof. Servering: Fyldte æbleskiver serveres til et mellemmåltid fx med solbærsyltetøj til. Variation: Vanillesukker kan erstattes af samme mængde fintrevet citronskal eller ½ tsk. stødt kardemomme. Opbevaring: Fyldte æbleskiver kan fryses. Pr. stk.: Energi 175 kj Kulhydrat 5 g Fedt 1,5 g Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Bailey konfekt & Julekugler

13 24 Diabetes nr. 6 December 2006 Julekaffe med fyld (4 pers.) Ingredienser: 1 appelsin, usprøjtet 25 g soltørrede tranebær 20 g mandelsplitter 4 tsk. Grand Marnier 8 dl stærk kaffe sødemiddel svarende til ca. 50 g sukker Pynt: ½ dl Maizena Creme Fine revne appelsinstrimler Bailey konfekt (25 stk.) Ingredienser: 100 g mandler 50 g Atwel eller Perfect Fit 2 spsk. Bailey likør 1 tsk. kakao Pynt: 50 g mørk chokolade med mindst 70 % kakaoindhold Fremgangsmåde: Mandlerne skoldes, smuttes og blendes til fint mel. Sødemiddel blandes i. Bailey og kakao tilsættes, og massen æltes godt. Der trilles 25 små kugler. Chokoladen brækkes i mindre stykker og smeltes over vandbad eller ved lav effekt i en mikrobølgeovn. Kuglerne vendes i chokoladen og stilles på bagepapir. De afkøles. Opbevaring: Bailey konfekt opbevares i køleskab. Pr. stk.: Energi 175 kj Kulhydrat 3 g, heraf tilsat sukker 1 g Fedt 2,5 g Fremgangsmåde: Appelsinen rives på et råkostjern eller et juliennejern. Strimlerne gemmes til pynt. Appelsinen halveres og presses. Saften hældes over tranebær og mandelsplitter sammen med Grand Marnier. Blandingen trækker i mindst 30 min. Creme Fine piskes. Fyldet fordeles i 4 høje glas. Kaffen hældes i, og fløden fordeles over. Der pyntes med appelsinstrimlerne. Servering: Julekaffe med fyld serveres straks. Pr. pers.: Energi 400 kj Kulhydrat 10 g heraf tilsat sukker 3,5 g Fedt 4,5 g Julekugler (30 stk.) Ingredienser: 50 g mørk chokolade med mindst 70 % kakaoindhold 75 g havregryn, finvalsede 50 g light flødeost naturel med højst 18 % 3 spsk. æblemos ½ tsk. stødt kanel 1 spsk. kakao sødemiddel svarende til ca. 40 g sukker Pynt: kakao Fremgangsmåde: Chokoladen brækkes i mindre stykker og smeltes over vandbad eller ved lav effekt i mikrobølgeovn. Blandingen afkøles let. Havregrynene blendes. De øvrige ingredienser tilsættes, og massen røres godt sammen. Der trilles 30 kugler, som vendes i kakao. Opbevaring: Julekugler opbevares i køleskab i 2-3 dage. Pr. stk.: Energi 100 kj Kulhydrat 3 g, heraf tilsat sukker 1 g Fedt 1 g Nye produkter Diabetesforeningens kliniske diætister har udvalgt en række nye fedt- og/eller sukkerfattige produkter, der er velegnede til personer med diabetes og andre, der gerne vil leve sundt. Færdigretter Den Grønne Slagter har lanceret en serie af færdige middagsretter med max. 3% fedt Serien består af: Frikadeller i skysauce, Boller i karry, Kyllingebryst med provence tomatsauce og Whiskygryde. Alle retterne er serveringsklare, dog kan det anbefales at supplere med ekstra grønsager. Indholdet af kulhydrat varierer fra 9-14 g pr. 100 g. 1 portion vejer 400 g og er beregnet til 1 person. Dvs. mængden af kulhydrat kan blive op til 56 g, hvis man spiser hele portionen. Dette vil være for meget for nogle personer. Middagsretterne fra Den Grønne Slagter kan bl.a. købes i SuperBest, Dreisler, Føtex og Bilka. Karoline s AspargesSuppe er et andet bud på hurtig middagsmad Suppen indeholder pr. 100 g: Ca. 6 g kulhydrat og 4 g fedt. Suppen kan evt. serveres med ekstra grønsager og brød til. Karoline s AspargesSuppe forhandles i mange supermarkeder. Rug Fras er et nyt morgenmads produkt fra Quarker Oats Rug Fras er sprøde puder, der er fremstillet af 62 % fuldkornsrugmel. Indholdet pr. 100 g er: 80 g kulhydrat, heraf 5 g sukkerarter, 13,6 g kostfibre og ca. 4 g fedt. 1 dl Rug Fras (ca. 15 g) giver ca. 10 g kulhydrat. Rug Fras forhandles bl.a. i Føtex, Bilka, Kvickly, Super- Brugsen, Irma, SuperBest, Spar og ISO. Brød & korn Måltidsknäcke Gourmet og Rustik er 2 nye typer af knækbrød fra Wasa Brød Knækbrødet er bagt af 100 % fuldkorn. Indholdet pr. 100 g er: 66 g kulhydrat, 14 g kostfibre og 2 g fedt. 1 rund skive giver ca. 24 g kulhydrat. Måltidsknäcke Gourmet og Rustik kan købes i de fleste større supermarkeder. Ekologiskt fullkorns knäcke er også en ny type af knækbrød fra Wasa Brød Indholdet pr. 100 g er stort set som nævnt for måltidsknäcke ovenfor. 1 skive indeholder ca. 7 g kulhydrat. Det økologiske knækbrød forhandles i Kvickly, Super- Brugsen, SuperBest, Spar m.fl.

14 26 Diabetes nr. 6 December 2006 Tre blodsukkerapparater Sukkersyge Børns Dag 2006: Endeligt resultat Årets kampagne til fordel for Diabetesforeningens børnearbejde blev afviklet under overskriften Løb dig til det søde liv. samme teststrimmel Af Lena Hansen, regionskonsulent Også i år var der masser af aktiviteter i forbindelse med Sukkersyge Børns Dag, hvoraf mange tidligere er blevet omtalt. Desuden er der blevet småløbet en hel del rundt omkring i de forskellige landsdele for at sælge skrabelodder til Diabetesforeningens børnearbejde Københavns Amt Bornholms Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt NYHED Samme nøjagtighed Samme teknologi Den samlede omsætning er faldet en smule i forhold til sidste år, men det gør ikke taknemmeligheden mindre over for alle, som har gjort en stor indsats. Storstrøms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt For hurtig og diskret blodsukkermåling For nemmere blodsukkermåling Apparat og logbog i ét Derfor vil jeg gerne sige til alle, som har solgt og ikke mindst de endnu flere, som har købt skrabelodder: I skal vide, at det glæder os at få denne opbakning til arbejdet med at give børn med diabetes og deres familier mulighed for undervisning og erfaringsudveksling på vore velbesøgte kurser. Tak for hjælpen. Ringkøbing Amt Vejle Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hovedstadskomitéen I alt i amterne Skrabelod og bidrag via Diabetes LifeScan kundeservice Telefon: (man-fre kl. 8-16) kundeservice@lifescan.dk Mere information Særlige arrangementer OneTouch Ultra teststrimmel Læs mere om Diabetesforeningens børne-familiekurser side og på hjemmesiden diabetes.dk. Telemarketingkampagne OneTouch er et registreret varemærke, som tilhører LifeScan Inc. LifeScan Danmark 2006.

15 28 Diabetes nr. 6 December 2006 Diabetes nr. 6 December jeg havde ikke lyst til at se fremmede køre min forretning videre. Hellere afvikle det og støtte nogle ting, jeg er interesseret i Tilbage til samfundet I et åbenhjertigt interview fortæller skibsreder Per Henriksen og hans kone Vivi, hvorfor de har valgt at give en milliard kr. til bl.a. diabetesforskning, og hvordan de sammen har taklet kombinationen af hans type 2 diabetes og et travlt arbejdsliv. Af Merete Rømer Engel, journalist Foto: Jan Grarup, Polfoto (akivfoto) da vi går ind i kontoret, giver det et sæt i mig. Der sidder en mand på stolen. Han ligner Per Henriksen på en prik. Den er af voks, griner Vivi Henriksen. (fra artiklen) Først tror jeg, at jeg er gået forkert. Nabohuset er større og mere prangende end den adresse i Charlottenlund, som jeg har fået opgivet. Men så ser jeg pludselig den høje skibsmast stikke op mellem cedertræerne i forhaven, og på plankeværket ved garagen dukker et par store træskilte op med navnet Mercandia malet på. Den er god nok. De to legesyge labradorhunde bliver lukket ud i køkkenet, og vi sætter os ind i stuen med udsigt til en pragtfuld have samt en kop kaffe og nogle vaniljekranse inden for rækkevidde. - Linserne, jeg havde købt til dig, kom hundene desværre til at spise, ler Vivi Henriksen. Den hyggelige stemning er etableret lige fra starten. Det er simpelthen et rart hjem at besøge. Men nu er det jo ikke småkager og hunde, vi skal snakke om. Det er penge og type 2 diabetes. Skibsreder Per Henriksen kunne som en del andre meget velhavende danskere have valgt at blive udenlandsdansker og flytte sit otium og sine mange penge til varmere himmelstrøg, men den tanke ligger ham fjernt. - Jeg har været glad for Danmark, selv om skatterne er høje, siger den nu 87-årige skibsreder. Han havde oprindeligt drømt om, at hans eneste datter eller et af børnebørnene kunne have ført hans livsværk videre. Men da det ikke er blevet sådan, ser han det som en naturlig ting at give nogle af de mange penge, som han har tjent på aktiviteter i Danmark, tilbage til det danske samfund. - Jeg havde ikke lyst til at se fremmede køre min forretning videre. Hellere afvikle det og støtte nogle ting, jeg er interesseret i, siger skibsrederen. Disse ting er ud over forskning i diabetes, forskning i hjerte- og lungesygdomme, dyrevelfærd samt støtte til socialt dårligt stillede elever på det Kongelige Vajsenhus, hvor han selv engang gik i skole. Fondens navn er: Skibsreder Per Henriksen, R og Hustrus Fond. Fonden begynder at arbejde den dag skibsrederen dør, for da overføres en del af den milliard kroner, som fonden med tiden skal indeholde. Men først når hans kone dør overføres den sidste del af pengene. I fondens bestyrelse, som beslutter, hvilke forskningsprojekter der til sin tid skal støttes, sidder bl.a. professor overlæge, dr.med. Hans-Henrik Parving fra Steno Diabetes Center og Århus Universitet, som skibsrederen er blevet behandlet af gennem mange år og nærer stor respekt for. Travlt liv med diabetes Sin egen type 2 diabetes fik Per Henriksen konstateret for snart mange år siden. Ja faktisk så mange, så hverken hans kone eller han selv helt har styr på præcist hvornår. Men det må være omkring 30 år, bliver de enige om. Sygdommen var konstateret, da de mødtes for 25 år siden, men det var ikke noget, der fyldte. - Dengang fik jeg nogle tabletter og en besked om, at jeg ikke skulle regne med at blive over 65 år, smiler skibsrederen. Men sådan skulle det ikke gå, og man kan jo godt undre sig over, hvordan det har været muligt at kombinere en type 2 diabetes med et så travlt liv som forretningsmand. Der synes ikke at have været meget tid tilovers til hverken lange traveture i skoven eller weekender i haven. - Nej, hans miljø har jo meget været stillesiddende arbejde og at gå ud og spise. Han har hverken spillet golf eller løbet i skoven, og selv i bilen har han altid haft automatgear. Den foretrukne menu, da vi mødtes var hummersuppe, oksehøjreb og crepesucette. Men først røg hummersuppen, så crepesucetterne, og i dag bestiller han som regel kun en let suppe, når vi er ude og spise, siger Vivi Henriksen. Selv indrømmer Per Henriksen, at han holder meget af desserter og søde sager i det hele taget. Men hans kone kan heldigvis lide at lave lækker mad og finde spændende Fortsættes >>

16 30 Diabetes nr. 6 December 2006 NYHED >> Jeg foretrækker en blodsukkermåler med tydelige tal Derfor har jeg valgt FreeStyle Freedom opskrifter rundt omkring, så selv om skibsrederen ikke må spise kager og den slags, så kan en jordbærdessert og lignende også gøre det. - Der er jo masser af spændende opskrifter på sund mad med frugt og grønsager. En af vores favoritter for tiden er urte-bearnaise, siger Vivi Henriksen. - Dengang jeg fik konstateret diabetes, talte man ikke om motion, som man gør det i dag. Der er i det hele taget sket store fremskridt i behandlingen, siger Per Henriksen. Selv gik han fra piller til insulin ved lidt af en tilfældighed for godt tyve år siden. Han arbejdede på det tidspunkt rigtig meget og havde det ikke helt godt. Hans kone hørte om en, der havde glæde af insulin, og parret opsøgte straks Steno Diabetes Center, hvor de mødte professor Hans-Henrik Parving. Insulinchok Fra den dag har Per Henriksen taget insulin morgen og aften. Har ikke haft insulinen med i mappen til møderne, men i dag har han den altid med, når de tager nogen steder. - Det var ikke nødvendigt i hverdagen dengang. Jeg klarede mig med min insulin morgen og aften, siger skibsrederen. Men på spørgsmålet om, hvorvidt han var flov over sin sygdom eller skjulte den, svarer han på det bestemteste nej. I dag har de ud over insulinen også andre præparater med, når han og Vivi fx tager over til deres gods ved Ebeltoft, hvor de har kødkvæg gående. - Min mand har jo i de seneste år nogle gange fået insulinchok. Det var meget skræmmende at opleve den første gang, hvor vi skyndte os på hospitalet, men nu ved jeg, hvordan jeg skal takle det og har altid en pakke med sprøjte, vand og en sukkerblanding med mig. Det er en lettelse. For når man ved, hvad man skal gøre, er det ikke nær så skræmmende, siger Vivi Henriksen. Hvad kælderen gemte Men hvad laver en 87-årig mand, der har afviklet sine virksomheder og sagt farvel til et meget privilegeret arbejdsliv med samarbejdspartnere og forretninger over hele kloden? Han arbejder selvfølgelig stadig, men på meget lavere blus. Der skal stadig følges med i udviklinger på markeder, værdipapirers op- og nedture og diskuteres med diverse kontakter inden for erhvervslivet. Kontoret er bare rykket hjem i privaten. Ned i kælderen. Vi går ned ad trappen og gennem gange fyldt med karikaturtegninger af skibsrederen fra avisernes spalter gennem årene og andre vægge fyldt med malerier forestillende diverse Mercandiaskibe. Og da vi går ind i kontoret, giver det et sæt i mig. Der sidder en mand på stolen. Han ligner Per Henriksen på en prik. - Den er af voks, griner Vivi Henriksen - Vi har også en af Preben Møller Hansen. De to var jo gamle kamphaner og blev meget nære venner. Jeg syntes, de fortjente at blive foreviget, så jeg fik lavet en gipsfigur af dem hver, fortæller Vivi Henriksen. Og det viser sig, at hun selv er uddannet skrædder og har lavet tøjet til alle gipsfigurerne af sømænd på Fregatten Jylland i Ebeltoft Havn. Hun arbejdede desuden i sine yngre dage hos Holger Blom og har syet Dronning Margrethes brudekjole. Men det er en helt anden historie. - Kom med her, siger hun. Og åbner en dør ind til et lille pulterrum. Her sidder Preben Møller Hansen i egen høje gipsfigur iført hawaiiskjorte. - Vi vil ikke have ham frem, før han er helt klædt på, smiler Vivi Henriksen. Som journalist kan jeg ikke lade være med at overveje, om den kasse penge, som Preben Møller Hansen engang modtog fra en rig onkel i Amerika, måske skulle stamme fra hans gode ven skibsrederen...men det er igen en helt anden historie. Jeg takker for et spændende besøg og triller hjem til mit kontor i let regnvejr med hovedet fyldt af billeder og masser af lyst til at komme hjem og skrive historien om milliarden, men ikke mindst om hr. og fru Henriksen. 2 cm Resultat på kun ca. 5 sek. System til blodsukkermåling For mere information ring eller besøg Tydelig De største tal du har set på en blodsukkermåler Verdens mindste bloddråbe 50% mindre blod end andre førende blodsukkermålere - 0,3 μl Skånsom Et prik du næsten ikke mærker GrafiskHus_

17 32 Diabetes nr. 6 December 2006 Diabetes nr. 6 December Så skal puslespillet lægges Strukturreformen er en af danmarkshistoriens største udfordringer også for Diabetesforeningen. I foreningens sekretariat er processen i fuld gang. Af Henrik Nedergaard, direktør i Diabetesforeningen Illustration: Niels Poulsen Som Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen, omtalte i lederen, så har foreningen i det forløbne år arbejdet intenst på at forberede sig på den nye opgave- og strukturreform, der træder i kraft 1. januar Det omfatter bl.a. en række organisatoriske forandringer, der i løbet af det nye år vil afspejle sig både i Diabetesforeningens sekretariat, men også på det organisatoriske plan rundt om i hele landet. Målet er at geare sekretariatet til at kunne betjene vore mange medlemmer og frivillige bedst muligt. Man kunne også kalde det en fremtidssikring af foreningen. En lang række nye lokalkomitéer er allerede kommet til, og repræsentationen i de 98 nye kommuner satser vi på bliver 100 procent. Diabetesforeningen vil dermed blive langt mere synlig både i befolkningen generelt, blandt vore medlemmer og i det politiske landskab. Udgangspunktet for arbejdet har været en strategiplan, som Hovedbesty- relsen har vedtaget og Repræsentantskabet efterfølgende godkendt. I store linjer har strategien følgende hovedoverskrifter, hvor indsatsen skal styrkes: Sundhedsområdet Socialområdet Diabetesforeningens organisatoriske fremtid Profilering af Diabetesforeningen Alt sammen områder, der indbyrdes spiller tæt sammen og til en vis grad overlapper hinanden. Nye afdelinger nye arbejds områder Som det ses af Diabetesforeningens nye sekretariatsstruktur har foreningen i forlængelse af strategiplanen valgt at oprette nye afdelinger, der får hver deres ansvarsområde, men samtidig arbejder tæt sammen. Afdelingerne afspejler både hvad bemanding og arbejdsområde angår den bedst mulige brug af de ressourcer og kompetencer, som strate- giplanen lægger op til. Således vil der løbende være en vidensudveksling afdelingerne imellem for bedst muligt at kunne servicere medlemmer, frivillige og bestyrelse. Selve måden at gøre arbejdet på skal også til en vis grad ses i forhold til strukturreformen. Det handler bl.a. om fleksibilitet og dialog. En så stor reform vil uvilkårligt medføre overraskelser og kræver en stor grad af omstillingsevne. Derfor har vi også valgt at arbejde tværfagligt, så sekretariatets medarbejdere byder ind med ressourcer (fx juridiske, ernæringsfaglige, journalistiske) alt efter, hvilket projekt foreningen måtte være i gang med. Her følger lidt om, hvad sekretariatets afdelinger arbejder med: Direktionen Varetager den overordnede ledelse og koordinering af sekretariatets arbejde. Ledelsessekretariatet Servicerer den politiske ledelse i Diabetesforeningen samt direktionen i sekretariatet. Som noget nyt er ledelsessekretariatet desuden involveret i lobbyisme og varetager forbindelsen til ministerier, styrelser, andre organisationer samt det internationale arbejde. Ledelsessekretariatet opbygger også i samarbejde med andre afdelinger en såkaldt vidensbank, hvor en ansat forsker indsamler og systematiserer data og viden generelt til brug for analyser og dokumentation i forskellige sager. Informationsafdelingen Afdelingens opgave er at reagere på mediedagsordenen og selv at sætte dagsordenen med foreningens mærkesager. Afdelingen skal sikre, at Diabetesforeningen er kendt blandt beslutningstagere, fagfolk og befolkning generelt. I øjeblikket ruster afdelingen sig til at blive Diabetesforeningens 24 timers talerør. Det er her medierne overvåges, journalister kontaktes og pressemeddelelser og debatindlæg formuleres. Økonomi- og administrationsafdelingen Moderne økonomi styringsværktøjer Fortsættes >>

18 34 Diabetes nr. 6 December 2006 >> Sekretariatets organisation Direktion er indført som noget nyt. Også på administrations- og IT-siden indføres moderne sagsbehandlingsregler og værktøjer. Personaleafdelingen Personaleafdelingen tager sig bl.a. af kompetenceudvikling af sekretariatets ansatte. Dette vil fremover også omfatte frivillige, som i løbet af 2007 vil tilbydes kurser inden for en række områder. Kampagne-, marketing- og produktudviklingsafdelingen Med denne nyoprettede afdeling får sekretariatet mulighed for at arbejde målrettet på at gøre Diabetesforeningen endnu mere synlig. En solidt markedsført forening er altafgørende, når afdelingen skal tiltrække nye medlemmer. De frivillige og lokalkomitéerne er i mange henseender foreningens ansigt ude lokalt. Afdelingen vil derfor bistå med relevante markedsføringsværktøjer. Endelig vil afdelingen arbejde for at tiltrække flere bidragydere store som små. Kommunikationsafdelingen Udgiver blandt andet foreningens medlemsblad, hjemmeside og publikationer. Afdelingen arbejder med en mission om, at Diabetesforeningen skal være stedet, hvor diabetikere, pårørende, fagfolk mv. henter information og viden om diabetes. Som et led i at nå missionen vil medlemsblad og hjemmesiden i løbet af 2007 gennemgå et grundigt serviceeftersyn. Regionskonsulentafdelingen Regionskonsulenterne er sekretaria- Ledelsessekretariat Økonomi- og administrationsafdeling Regionskonsulentafdeling Sundhedsafdeling Socialafdeling tets ambassadører og forbindelsesledet mellem sekretariatet og de frivil lige. Konsulenterne arbejder i marken undtagen en enkelt dag, hvor de er på sekretariatet for at koordinere med de øvrige afdelinger i huset. Sekretariatet har i dag 5 regionskonsulenter en for hver region. Konsulenterne arbejder løbende med at oprette lokalkomitéer i alle de nye kommuner. Derudover bidrager de som sparringspartnere og ved gennemgang af vedtægter, økonomi, markedsføring og organisation. Regionskonsulenterne er også behjælpelige i forhold til samspillet mellem de enkelte lokalkomitéer og det politiske niveau i den respektive kommune og region. Sundhedsafdelingen På det sundhedspolitiske område er der (som nævnt i lederen) travlt, da foreningen er repræsenteret i en række arbejds- og netværksgrupper med henblik på at sætte et diabetesfingeraftryk, hvor det er muligt. Informationsafdeling Personaleafdeling Kampagne-, marketing- og produktudviklingsafd. Kommunikationsafdeling Derudover arbejder afdelingen med en lang række konkrete projekter inden for motion, ernæring og sundhed mere bredt, fx Gå i gang, Gang i Danmark 2007, Motivationsgrupper for type 2 diabetikere og Nej til passiv rygning. Rådgivning er en af afdelingens kerneområder, og der arbejdes netop nu på at videreudvikle rådgivningen, så den i endnu højere grad varetager patientsynspunktet. Afdelingen arbejder ligeledes med analyser af sundhedscentre og psykosociale forhold. Socialafdelingen Afdelingen arbejder for at sikre diabetikere social støtte og kompensation, når der er behov for dette. De prioriterede arbejdsområder er diabetikeres retssikkerhed, initiativer omkring arbejdsliv og diabetes og sikring af lighed i sundhed også for udsatte grupper. Afdelingens tilbud omfatter socialrådgiverstøtte i konkrete sager, samtaler med erfarne diabetikere via Diafonen plus projekter, herunder fx diabetes hos etniske minoriteter.

19 36 Diabetes nr. 6 December 2006 Verdens Diabetes Dag 2006: Talkshow om diabetes hos udviklingshæmmede Det er særlig svært at leve med diabetes, hvis man samtidig er udviklings hæm met. Det kunne Britta, der er udviklingshæmmet, 46 år og type 2 diabetiker, fortælle meget om, da hun blev interviewet foran et stort publikum i et af Rigshospitalets auditorier i anledningen af Verdens Diabetes Dag 2006, hvor temaet i år var udsatte grupper. Af Heidi Lausen Purup, Diabetesforeningen. Fotos: Jørgen True Som udviklingshæmmet er det ikke altid, man selv helt forstår, hvordan man skal takle sin diabetes. Og det er heller ikke altid lige nemt at vide, hvordan man genkender komplikationer og symptomer på diabetes. Men Britta fortalte om, hvordan det alligevel er lykkedes hende at leve godt med sin diabetes. Hun får megen hjælp fra sin læge og andre eksperter. Britta havde også et godt råd til andre med diabetes: Spis sundt og se om du ikke kan tabe dig en smule. Ikke mindre end 200 tilhørere havde fundet vej til Rigshospitalet denne råkolde novemberaften. Publikum var en skøn blanding af udviklingshæmmede, pårørende og pædagoger. Det var et levende og veloplagt publikum, som aktivt tog del i, hvad der skete i auditoriet. Og Britta fik et kæmpe bifald, da hun var færdig med sit talkshow. Inden talkshowet med Britta som gæst havde tre oplægsholdere fortalt om diabetes og udviklingshæmning: Helle Hjalgrim, børnelæge og konsulent ved Kennedy Instituttet, fortalte om, at nogle typer af udviklingshæmning simpelthen indeholder diabetes, mens andre typer herunder Downs Syndrom indebærer en forhøjet risiko for at få diabetes. Dernæst fulgte et oplæg fra læge ved Steno Diabetes Center, Peter Gæde, der gav en generel indføring i diabetes og de medfølgende komplikationer. Endelig talte ernærings- og motionskonsulent Dorthe Buch om sit livsbekræftende arbejde med at Ernærings- og motionskonsulent Dorthe Buch talte om sund mad og motion til et engageret publikum. hjælpe udviklingshæmmede på vej til en sund livsstil. Hovedstadskomiteen var aftenens vært, mens Helle Rosenkvist har været initiativtager og tovholder for arrangementet. - Er man udviklingshæmmet med diabetes, har man ofte svært ved at håndtere sin diabetes selv. Jeg så der- for et behov for at lave en foredragsaften, som henvendte sig til både de udviklingshæmmede og deres pædagoger, sagde Helle Rosenkvist om baggrunden for hendes initiativ. Helle er selv diabetiker og mangeårig aktiv i Diabetesforeningen. Hun er desuden lærer og har gennem mange år arbejdet med udviklingshæmmede. Publikum var bredt sammensat af udviklingshæmmede, pårørende og pædagoger med udviklingshæmmede som deres speciale. Marianne Tind fra Hovedstadskomitéen bød velkommen. Der var rift om brochurerne ved Diabetesforeningens informationsbord uden for auditoriet. Der var især interesse for materialet om type 2 diabetes. Et talkshow om diabetes og udviklingshæmning blev det også til. Helle interviewer her Britta om hendes liv med diabetes. Britta er udviklingshæmmet og fik konstateret type 2 diabetes for 3 år siden. Fortsættes >>

20 38 Diabetes nr. 6 December 2006 Diabetes nr. 6 December >> Flot fremmøde på Bornholm Der var mødt mange op til Verdens Diabetes Dagen på Bornholm, hvor amtskomitéen havde valgt at sætte fokus på At være diabetiker på Bornholm. Af Inge Hyllested, regionskonsulent. Fotos: Henning Sigvardsen Statsautoriseret fodterapeut Lykke Jensen og klinisk diætist Lis Steenberg gav også gode råd i pausen. Også diabetesbehandlerne var mødt talstærkt op. Der blev lyttet intenst til deres oplæg, som blev efterfulgt af en livlig debat om tilbuddene til diabetikere på Bornholm. Mange fik ny viden om de muligheder, der er på fx Sundhedscentret, som ikke kun har tilbud til type 2 diabetikere, men også kan give type 1 diabetikere rådgivning om livsstil og rygestop. Aftenen sluttede med, at der blev valgt nye medlemmer til lokalkomitéen, som nu består af syv personer. < Fra venstre ses sygeplejerske Merete Jensen, børne-diabetesteamet på Bornholm, praktiserende læge Inger Christensen, der også er praksiskonsulent (dvs. bindeled mellem de praktiserende læger og sygehuset), Ruth Gjerding, diabetessygeplejerske, Bornholms Centralsygehus, Svend Vestergaard, ledende overlæge samme sted, sygeplejerske Inge Holm, leder af Bornholms nye Sundhedscenter og Anita Kjer Madsen udviklingssygeplejerske/ diabetes. Inge Hyllested, regionskonsulent i Diabetesforeningen, ses stående.