Forslag. Lovforslag nr. L 97 Folketinget Fremsat den 16. december 2015 af justitsministeren (Søren Pind) til

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag. Lovforslag nr. L 97 Folketinget Fremsat den 16. december 2015 af justitsministeren (Søren Pind) til"

Transkript

1 Lovforslag nr. L 97 Folketinget Fremsat den 16. december 2015 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om ændring af lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager for internationale klageorganer i henhold til menneskerettighedskonventioner og retsplejeloven (Ændring af betingelserne for retshjælp og indførelse af klageadgang til Procesbevillingsnævnet) 1 I lov nr. 940 af 20. december 1999 om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager for internationale klageorganer i henhold til menneskerettighedskonventioner foretages følgende ændringer: 1. I 2, stk. 1, indsættes efter»såfremt«:»der skønnes at være rimelig grund til at føre klagesagen, og« affattes således:» 3. Justitsministeren kan, når særlige grunde taler derfor, og de i 2, stk. 1, anførte betingelser er opfyldt, yde retshjælp til juridiske personer.«3. Efter 4 indsættes:» 4 a. Meddeles der afslag på retshjælp efter denne lov, kan afslaget påklages til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter, at ansøgeren har fået meddelelse om afslaget.«1. I 22, stk. 2, indsættes efter»denne lov«:»og afslag på retshjælp efter lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager for internationale klageorganer i henhold til menneskerettighedskonventioner.«3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om retshjælp indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. 4 Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. 2 I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 16. november 2015, foretages følgende ændring: Justitsmin., j.nr AA009386

2 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Ændring af betingelserne for retshjælp Gældende ret Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 2.2. Indførelse af klageadgang til Procesbevillingsnævnet Gældende ret Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Hørte myndigheder og organisationer mv. 9. Sammenfattende skema 1. Indledning 1.1. Danmark yder som et af de få lande i verden økonomisk hjælp (såkaldt retshjælp) til personer, der klager over Danmark til internationale klageorganer. Retshjælpen ydes efter lov nr. 940 af 20. december 1999 om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager for internationale klageorganer i henhold til menneskerettighedskonventioner (retshjælpsloven). Retshjælpen omfatter navnlig betaling af advokatudgifter. Betingelsen for, at en person kan opnå retshjælp, er alene, at klageorganet anmoder den danske regering om såkaldte retlige bemærkninger til sagen. Retshjælpsordningen bygger på den forudsætning, at de internationale klageorganer forinden regeringen anmodes om bemærkninger nærmere overvejer klagens genstand, og om klagebetingelserne er opfyldt, således at en anmodning om retlige bemærkninger i almindelighed kan tages som udtryk for, at klageren har en rimelig grund til at føre klagesagen. De senere års praksis fra de internationale klageorganer viser imidlertid, at denne forudsætning ikke kan lægges til grund, for så vidt angår klagesager ved FN-komitéerne. I modsætning til de forudsætninger, som lå til grund for retshjælpsordningen, har FN-komitéerne i praksis vist sig at være tilbageholdende med af egen drift at afvise klager, som ikke opfylder klagebetingelserne, eller som der i øvrigt ikke i henhold til FN-komitéernes egne procesreglementer er grundlag for at optage til behandling i komitéerne. Der er således en række eksempler på sager, hvor den danske regering af en FN-komité er blevet anmodet om retlige bemærkninger, selvom det synes klart, at sagen ikke skulle have været optaget til behandling i komitéen. Dette indebærer, at klagere i en række tilfælde får godtgjort udgifterne forbundet med at føre sager ved FN-komitéerne, som der ikke er rimelig grund til at føre. Dette er i sig selv uhensigtsmæssigt. Hertil kommer, at retshjælpsordningen i sin nuværende udformning og i kombination med komitéernes praksis tilskynder afviste asylansøgere til at anvende komitéerne som en almindelig ankeinstans i forhold til danske myndigheders afgørelse i sagen (som ofte vil være prøvet i flere instanser). Det er hverken formålet med de individuelle klageadgange eller retshjælpsordningen. Der er samtidig risiko for, at retshjælpsordningen herved understøtter, at FN-komitéerne bruges som en vej til uden rimelig grund at undgå at efterkomme de danske myndigheders endelige afgørelse i sagen, idet den danske regering i de fleste sager anmodes om ikke at udsende klageren eller klagerne af Danmark, så længe vedkommendes sag behandles ved klageorganet. Der vurderes på denne baggrund at være behov for at ændre reglerne om retshjælp med henblik på at sikre, at der kun ydes retshjælp i sager, som der er rimelig grund til at føre Det foreslås med lovforslaget, at det gældende kriterium hvorefter retshjælp ydes i sager, hvor regeringen er anmodet om retlige bemærkninger suppleres med et yderligere kriterium om, at klager har rimelig grund til at føre klagesagen. Ændringen indebærer, at der alene vil kunne ydes retshjælp, hvis klager har en rimelig grund til at føre sagen, hvilket også er en betingelse for at få fri proces ved de danske domstole. Det foreslås videreført, at det skal være Civilstyrelsen, der som første instans skal træffe afgørelse i sagerne, og dermed vurdere, om det nye kriterium er opfyldt. Som nyt element i ordningen foreslås der indført en klageadgang til Procesbevillingsnævnet, således at afslag på retshjælp vil kunne indbringes for en uafhængig instans. Den foreslåede lovændring omfatter alle internationale individuelle klageadgange, som Danmark har tiltrådt, dvs. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), FN s Menneskerettighedskomité (CCPR), FN s Racediskriminationskomité (CERD), FN s Torturkomité (CAT), FN s Kvindekomité (CEDAW), FN s Handicapkomité (CRPD) og FN s Børnekomité (CRC). Lovændringen forventes dog alene at få betydning for retshjælp i klagesager ved FN-komitéerne, idet EMD følger en anden praksis end FN-komitéerne i forhold til at forhåndsvurdere og afvise sager. Klagesager, som der ikke er rimelig grund til at føre, afvises således af EMD,

3 3 uden at regeringen anmodes om retlige bemærkninger i overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger til grund for retshjælpsordningen. 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Ændring af betingelserne for retshjælp Gældende ret Efter retshjælpslovens 1 ydes retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager mod Danmark for internationale klageorganer, som i henhold til internationale konventioner om menneskerettigheder er tillagt kompetence til at modtage og behandle klager fra personer, der klager over en krænkelse af vedkommendes rettigheder efter konventionen. Civilstyrelsen behandler sagerne på justitsministerens vegne. Retshjælpsordningen finder anvendelse på de eksisterende individuelle klageadgange, som Danmark har tilsluttet sig. Den omfatter derfor klageadgangen til EMD og seks FN-komitéer (CCPR, CERD, CAT, CEDAW, CRPD og CRC). For så vidt angår CRC bemærkes det, at klageadgangen træder i kraft for Danmark den 7. januar Hvis Danmark på et senere tidspunkt tiltræder konventioner, der indeholder lignende individuelle klageadgange, eller tiltræder individuelle klageadgange til eksisterende konventioner, bliver sådanne klageadgange omfattet af ordningen. Efter retshjælpslovens 2, stk. 1, ydes efter ansøgning retshjælp til den person (alene fysiske personer), der har klaget, såfremt det internationale klageorgan har anmodet om den danske regerings retlige bemærkninger til klagen. Der skal ikke herudover foretages en vurdering af, om klager har rimelig grund til at føre klagesagen. Hvis det internationale klageorgan har anmodet om retlige bemærkninger, har den person, der klager, således krav på at få retshjælp. Retshjælpen omfatter alene de omkostninger, som det ikke er muligt at få godtgjort af det internationale klageorgan, jf. 2, stk. 2. Retshjælp er kun en mulighed fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, ikke fra FN-komitéerne. Efter lovens 3 kan der, når særlige grunde taler derfor, ydes retshjælp, selv om betingelserne i 2, stk. 1, ikke er opfyldt. Dette gælder navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation. Bestemmelsen i 3 vil bl.a. kunne anvendes i tilfælde, hvor det ikke er fysiske personer, der ønsker at klage til et internationalt klageorgan. Når der foreligger særlige grunde, vil bestemmelsen således kunne benyttes til at yde retshjælp til en juridisk person eller en gruppe af personer, der er klageberettiget i henhold til den pågældende konventions bestemmelser. Når der foreligger særlige grunde, vil bestemmelsen endvidere kunne benyttes til at yde retshjælp til fysiske eller juridiske personer, selv om det internationale klageorgan (endnu) ikke har anmodet om den danske regerings bemærkninger til klagen. Hvis betingelserne for at meddele retshjælp efter retshjælpslovens 2 eller 3 er opfyldt, meddeler Civilstyrelsen efter praksis i dag et forhåndstilsagn om retshjælp, der er begrænset til højst at udgøre kr. eksklusiv moms. Det beløb, der ender med at blive dækket, kan dog både være højere og lavere. Efter retshjælpslovens 4, stk. 1, omfatter retshjælpen godtgørelse fra statskassen af rimelige udgifter til advokat og øvrige rimelige udgifter, der er nødvendige for førelse af sagen. Retshjælpen gives med tilbagevirkende kraft, sådan at retshjælpen f.eks. også dækker de udgifter, klageren allerede har haft, inden komitéen anmodede regeringen om bemærkninger. Udbetaling kan dog som udgangspunkt først ske, når sagen er afsluttet ved det internationale klageorgan. Retshjælpen kan tilbagekaldes, når klager ikke længere har rimelig grund til at føre klagesagen, jf. 4, stk. 4. Langt hovedparten af klagerne i de danske klagesager indhenter juridisk bistand i forbindelse med, at klagesagen indbringes for et internationalt klageorgan Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold Retshjælpsordningen bygger på den forudsætning, at såvel EMD som FN-komitéerne har formelle klagebetingelser samt formelle processuelle regler for behandlingen af klagesager, som indebærer, at der foretages en forhåndsvurdering af de klager, som indgives, inden den danske regering anmodes om retlige bemærkninger, og at der sker afvisning af sager, som der ikke er rimelig grund til at føre ved klageorganet. Det fremgår af forarbejderne til retshjælpsloven (pkt. 8.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 86 af 3. november 1999, jf. Folketingstidende , tillæg A, side 2370), at der ved udformningen af den gældende ordning er lagt vægt på, at det i almindelighed vil være et udtryk for, at klager har rimelig grund til at føre klagesagen, hvis det internationale klageorgan har anmodet om den danske regerings retlige bemærkninger i sagen. Det fremgår endvidere af det pågældende lovforslag, at hvis de internationale klageorganers praksis måtte udvikle sig således, at anmodning om bemærkninger sker automatisk og uden nærmere overvejelser af klagebetingelserne eller klagens genstand, vil dette naturligvis ændre forudsætningerne for det valgte kriterium, og der vil derfor være behov for at tage det op til fornyet overvejelse med henblik på en eventuel lovrevision.

4 De senere års praksis fra de internationale klageorganer viser, at de anførte forudsætninger ikke kan lægges til grund, for så vidt angår klagesager ved FN-komitéerne. Antallet af klagesager mod Danmark, som en FN-komité sender til den danske regering med anmodning om regeringens retlige bemærkninger til sagen, er steget væsentligt særligt inden for de seneste to år. Størstedelen af de sager, der sendes til den danske regering, vedrører udsendelse af afviste asylansøgere. I disse sager er der tale om, at Flygtningenævnets stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afslag på asyl indbringes for en af FN-komitéerne, oftest FN s Menneskerettighedskomité. I 2011 optog FN-komitéerne i 9 sager Flygtningenævnets afgørelse til behandling, i 2012 var tallet 10 sager, i 2013 var tallet 14 sager, i 2014 var tallet 83 sager, og i 2015 er tallet pr. 1. november sager. I de fleste af disse sager fastsætter klageorganet såkaldte foreløbige foranstaltninger ( interim measures ), hvorved den danske regering anmodes om ikke at udsende klageren eller klagerne af Danmark, så længe vedkommendes sag behandles ved klageorganet. Danmark efterkommer sådanne anmodninger om foreløbige foranstaltninger i sager om udsendelse af afviste asylansøgere. Ud af de i alt 159 sager, som blev optaget til behandling i perioden november 2015, blev der fastsat foreløbige foranstaltninger i samlet 118 sager. I perioden fra 1. januar 2015 til og med 1. november 2015 er der blevet fastsat foreløbige foranstaltninger i 37 ud af 43 sager. Sagsbehandlingstiden ved komitéerne er lang normalt et år eller mere og i adskillige tilfælde flere år i hvilken periode de pågældende afviste asylansøgere har lov til at opholde sig i Danmark. Regeringen har alene modtaget få sager fra FN-komitéerne, som vedrører andre forhold end udsendelse af afviste asylansøgere. Ifølge oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra FN, er det omkring halvdelen af de sager vedrørende Danmark, som FN-komitéerne har modtaget, som sendes til den danske regering med anmodning om retlige bemærkninger (asylsager såvel som andre sager). Der er en række eksempler på sager, hvor den danske regering af en FN-komité er blevet anmodet om retlige bemærkninger, selvom det synes klart, at sagen ikke skulle have været optaget til behandling i komitéen. For det første er der eksempler på, at FN-komitéerne har anmodet den danske regering om retlige bemærkninger i sager, hvor de nationale retsmidler ikke er udtømt, hvilket er en af betingelserne for at være berettiget til at kunne klage til en FN-komité. Som eksempel kan nævnes, at FN s Kvindekomité i marts 2013 anmodede den danske regering om retlige bemærkninger til en forældremyndighedssag, hvor de nationale retsmidler ikke var udtømt, idet sagen stadig verserede ved landsretten, hvilket klager selv havde oplyst i klagen til komitéen. Der henvises til sag nr. 50/2013, O. V. J. mod Danmark. Som et andet eksempel kan nævnes, at FN s Menneskerettighedskomité i juni 2014 anmodede regeringen om retlige bemærkninger til en sag, hvor de nationale retsmidler ikke var udtømt. Klageren og hendes to børn som skulle udsendes til Somalia havde over for komitéen gjort gældende, at det ville være i strid med konventionen at udsende hende og de to børn til Italien. Klageren havde imidlertid ikke i asylsagsbehandlingen i Danmark gjort dette synspunkt gældende. I overensstemmelse hermed fandt komitéen men først i sin udtalelse af 23. juli 2015 at sagen skulle afvises fra behandling under henvisning til, at klageren under den nationale asylsagsbehandling ikke havde gjort gældende, at det ville være i strid med konventionen at udsende hende og hendes børn til Italien. FN s Menneskerettighedskomité havde anmodet regeringen om at sætte udsendelsen til Italien i bero, så længe klagesagen verserede. Der henvises til sag 2428/2014, I. A. A. m.fl. mod Danmark. For det andet er der eksempler på, at FN-komitéerne har anmodet regeringen om bemærkninger i sager, hvor klageren ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort, at der foreligger en krænkelse af konventionen, som det ellers kræves efter FNkomitéernes egne procesreglementer. Som et eksempel kan nævnes, at FN s Menneskerettighedskomité i maj 2014 anmodede den danske regering om retlige bemærkninger til en sag, som grundlæggende vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt klageren, en afghansk asylansøger, havde et troværdigt asylmotiv. I sådanne sager er det FN-komitéernes klare udgangspunkt, at de nationale myndigheders troværdighedsvurderinger som altovervejende hovedregel skal lægges til grund. I overensstemmelse hermed fastslog komitéen men først i sin udtalelse af 16. juli 2015 at der ikke forelå en krænkelse af konventionen, idet klageren alene havde gjort gældende, at han var uenig i Flygtningenævnets bevisvurdering, men ikke havde forklaret, hvorfor bevisvurderingen skulle være arbitrær eller på anden måde udgøre en nægtelse af retfærdighed ( a denial of justice ). Der henvises til sag 2393/2014, K. mod Danmark. Det bemærkes, at et større antal af de sager, som indgives mod Danmark ved FN-komitéerne som den nævnte sag grundlæggende vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en afvist asylansøgers forklaring om sit asylmotiv er troværdig I modsætning til udviklingen i antallet af klagesager ved FN-komitéerne har antallet af sager ved EMD ligget forholdsvis konstant.

5 5 Tal fra EMD viser, at regeringen i 2013 modtog 6 sager med anmodning om retlige bemærkninger, i 2014 var tallet 5 sager, og i 2015 har regeringen pr. 1. november ikke modtaget sager med anmodning om retlige bemærkninger. Regeringen har således i perioden 2013 til 1. november 2015 modtaget i alt 11 sager fra EMD med anmodning om retlige bemærkninger. EMD anmoder således generelt om regeringens bemærkninger i væsentligt færre sager end FN-komitéerne. Blandt de sager, som EMD sender til den danske regering, ses der ikke at være tilfælde, hvor det synes klart, at sagen ikke skulle have været optaget til behandling ved domstolen. EMD følger således en anden praksis i forhold til af egen drift at forhåndsvurdere og afvise sager end FN-komitéerne. I 2013 registrerede EMD således i alt 84 nye sager mod Danmark, og samme år blev 88 sager (der også omfatter sager indbragt før 2013) afvist eller slettet. I 2014 blev der registreret 66 nye sager, og samme år blev 60 sager (der også omfatter sager indbragt før 2014) afvist eller slettet. I 2015 er der pr. 1. juli registreret 24 nye sager, og pr. samme dato er 28 sager (der også omfatter sager indbragt før 2015) blevet afvist eller slettet. Det bemærkes, at siden 1. januar 2014 har EMD kunnet forhåndsafvise klager med henvisning til, at klageformularen ikke er korrekt udfyldt, jf. Regel 47 i EMD s procesreglement. Klager, som afvises efter denne bestemmelse, bliver ikke registeret hos EMD og indgår således ikke i de nævnte tal. Pr. 1. juli 2015 verserede ved EMD i alt 60 registrerede sager mod Danmark, herunder sager, hvori der endnu ikke er modtaget udfyldt klageformular. Som nævnt ovenfor har EMD i perioden 2013 til 1. november 2015 anmodet regeringen om retlige bemærkninger i samlet 11 sager. Som det fremgår, er det således kun en ganske lille del af de sager mod Danmark, der indgives til EMD, som sendes videre til den danske regering med anmodning om retlige bemærkninger. Til sammenligning er det som anført ovenfor under pkt ifølge de oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra FN, omkring halvdelen af de sager, der indgives til en FN-komité, som sendes til den danske regering med anmodning om retlige bemærkninger Efter Justitsministeriets opfattelse viser de seneste års praksis fra FN-komitéerne, at der er behov for at sikre, at der kun ydes retshjælp i sager, som der er rimelig grund til at føre. Retshjælpsordningen skal ikke være udformet på en sådan måde, at klagere tilskyndes til at anvende komitéerne som en almindelig ankeinstans i forhold til danske myndigheders afgørelse i sagen (som ofte vil være prøvet i flere instanser). Ordningen skal heller ikke understøtte, at FN-komitéerne bruges som en vej til uden rimelig grund at undgå at efterkomme de danske myndigheders endelige afgørelse i sagen. En afvist asylansøger kan f.eks. ved at indgive en klage til en FN-komité undgå at blive udsendt af Danmark, selvom den pågældende ellers har pligt til udrejse efter Flygtningenævnets afgørelse. Som anført ovenfor under pkt fastsætter FN-klagekomitéerne således i de fleste sager vedrørende udsendelse af afviste asylansøgere såkaldte foreløbige foranstaltninger ( interim measures ), hvorved den danske regering anmodes om ikke at udsende klageren eller klagerne af Danmark, så længe vedkommendes sag behandles ved klageorganet. Sagsbehandlingstiden ved komitéerne er lang normalt et år eller mere og i adskillige tilfælde flere år i hvilken periode de pågældende asylansøgere har lov til at opholde sig i Danmark. Det foreslås på denne baggrund med lovforslaget, at det gældende kriterium hvorefter retshjælp ydes i sager, hvor regeringen er anmodet om retlige bemærkninger suppleres med et yderligere kriterium om, at klager har rimelig grund til at føre klagesagen. Det foreslåede kriterium om, at klageren skal have rimelig grund til at føre klagesagen, er efter Justitsministeriets opfattelse egnet til at sikre, at retshjælpsordningen ikke misbruges til dækning af klageres udgifter til sager, der ikke er nogen rimelig grund til at føre. Den foreslåede lovændring omfatter alle internationale individuelle klageadgange, som Danmark har tiltrådt. Lovændringen forventes dog alene at få betydning for retshjælp i klagesager ved FN-komitéerne, idet EMD følger en anden praksis end FN-komitéerne i forhold til at forhåndsvurdere og afvise sager. Klagesager, som der ikke er rimelig grund til at føre, afvises således af EMD, uden at regeringen anmodes om retlige bemærkninger i overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger til grund for retshjælpsordningen Den foreslåede ændring af retshjælpsordningen vil indebære, at der alene ydes retshjælp, hvis klager har en rimelig grund til at føre klagesagen. For at kriteriet rimelig grund vil være opfyldt, kræves i første række, at klagebetingelserne for indgivelse af klage til det pågældende internationale organ er opfyldt. Klager vil således skulle meddeles afslag på retshjælp, hvis et eller flere af klageorganets klagebetingelser ikke er opfyldt. For at FN-komitéerne som den foreslåede ordning navnlig vil få betydning for kan behandle en klage mod en medlemsstat, opstiller komitéernes procesreglementer en række betingelser, som skal være opfyldt, før der kan klages. Betingelserne er i det væsentlige de samme for de forskellige FN-komitéer. Det er således en betingelse for at klage til FN-komitéerne, at den påståede krænkelse af en konvention skal relatere sig til en rettighed, som er beskyttet af den pågældende konvention. Klager skal tillige personligt være offer for den påståede krænkelse. For at blive anset for offer kræves det enten, at man allerede er negativt berørt af en handling eller en undladelse fra statens side, eller at en sådan negativ effekt er umiddelbart forestående, f.eks. på grundlag af eksisterende lovgivning, en domstolsafgørelse eller en administrativ af-

6 6 gørelse. Derimod er det i almindelighed ikke muligt at klage over lovgivning eller myndighedernes praksis, når man ikke er direkte berørt af lovgivningen eller myndighedernes beslutninger. I så fald er man ikke personligt offer for statens eventuelle overtrædelse af konventionen. Det er endvidere en betingelse for at klage til FN-komitéerne, at klager har udtømt nationale retsmidler. Det betyder, at klager skal have udnyttet alle muligheder for at få sagen behandlet af de nationale myndigheder. Baggrunden herfor er, at staten skal have haft mulighed for at råde bod på eventuelle krænkelser af menneskerettighederne, inden komitéerne behandler en klage. De nationale myndigheder skal således have haft mulighed for at tage stilling til de spørgsmål, som man ønsker at klage over til komitéen. Det forudsætter, at synspunkterne har været påberåbt under myndighedernes behandling af sagen. Man behøver dog ikke udtrykkeligt at have påberåbt sig konventionens bestemmelser. Hvis en klager således ikke er offer for en påstået krænkelse af en eller flere af de rettigheder, der er nævnt i konventionerne, eller ikke har udtømt nationale retsmidler, vil der således efter de foreslåede regler skulle gives afslag på retshjælp. Det er desuden en betingelse for at kunne klage til en FNkomité, at klagen er tilstrækkeligt underbygget. Komitéerne vil således i almindelighed skulle afvise en klage, hvis der ikke er redegjort tilfredsstillende for sagens faktiske omstændigheder, eller hvis der ikke er argumenteret nok for, at den indklagede stat ville kunne have krænket den relevante konvention. Der tales i så fald om, at klagen er manifestly ill-founded. FN-komitéerne skal endvidere afvise klager, der anses for misbrug af klageretten. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis man klager på baggrund af åbenbart urigtige oplysninger, eller hvis man klager over en foranstaltning, man tidligere selv har anmodet om. En klage skal desuden som udgangspunkt afvises, hvis den samme sag er eller har været genstand for behandling efter andre regler om international undersøgelse eller bilæggelse. I forhold til klager til FN s Racediskriminationskomité gælder det dog kun, hvis den kontraherende stat har taget forbehold herom. Danmark har taget et sådant forbehold. En klage, som et internationalt klageorgan i overensstemmelse med det anførte bør afvise, kan således efter de foreslåede regler ikke begrunde retshjælp. Dette gælder også, selvom det internationale klageorgan har anmodet den danske regering om retlige bemærkninger. Ud over, at betingelserne for at klage til det internationale klageorgan skal være opfyldt, indebærer kriteriet rimelig grund endvidere, at der skal foreligge en rimelig udsigt til, at der foreligger en krænkelse af den omhandlede konvention. Om dette krav er opfyldt, beror nærmere på klagens genstand og de anbringender, der gøres gældende til støtte for klagen. Udgangspunktet efter de foreslåede regler vil være, at når et klageorgan anmoder regeringen om retlige bemærkninger i et tilfælde, hvor klagebetingelserne må anses for opfyldt, vil det være et udtryk for, at klager har rimelig grund til at føre klagesagen. Der findes imidlertid en række tilfældegrupper, hvor der uanset en anmodning om retlige bemærkninger i almindelighed ikke vil være rimelig grund til at føre sagen For det første vil der i klagesager, som alene eller hovedsageligt vedrører spørgsmål om de danske myndigheders bevisvurdering, efter den foreslåede ordning i almindelighed ikke skulle tildeles retshjælp. Det følger således af praksis fra de internationale klageorganer, at de nationale myndigheder er bedre egnet end klageorganerne til at bedømme de beviser (f.eks. parts- og vidneforklaringer), der fremføres under en sag. FN-komitéernes praksis viser således f.eks., at de nationale myndigheders troværdighedsvurderinger i asylsager som altovervejende hovedregel lægges til grund, hvilket har sammenhæng med, at procesformen ved de internationale klageorganer ikke er tilrettelagt med henblik på at kunne vurdere f.eks. troværdigheden af parts- og vidneforklaringer. Sagerne behandles typisk på skriftligt grundlag, hvor der ikke er de samme muligheder for at vurdere troværdigheden af f.eks. parts- og vidneforklaringer som i en dansk retssal eller som f.eks. i Flygtningenævnet, hvor sagerne som altovervejende hovedregel behandles efter en mundtlig procesform. Et større antal af de sager, som er indgivet mod Danmark ved FN-komitéerne men derimod ikke sager mod Danmark ved EMD vedrører grundlæggende spørgsmålet om, hvorvidt en afvist asylansøgers forklaring om sit asylmotiv er troværdig. Når sager, der grundlæggende går ud på, om en asylansøger er troværdig eller ej, indbringes for en FNkomité, benyttes komitéerne som en 3. instans i forhold til Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet. Dette er ikke hensigten med den individuelle klageadgang. Det foreslåede kriterium om, at klager skal have rimelig grund til at føre klagesagen, forudsættes således at indebære, at der i almindelighed ikke længere ydes retshjælp i disse sager. Dette gælder også, selvom det gøres gældende over for klageorganet, at der burde være foretaget en torturundersøgelse af klageren eller en ægthedsvurdering af dokumenter mv. i forbindelse med de danske udlændingemyndigheders behandling af sagen. Sådanne undersøgelser er ofte ikke foretaget, idet udlændingemyndighederne på baggrund af de oplysninger, der allerede findes i sagen, har fundet asylansøgeren utroværdig eller fundet, at undersøgelserne ikke har betydning for, om ansøgeren har et (u)troværdigt asylmotiv. Denne troværdighedsvurdering er de danske udlændingemyndigheder efter regeringens opfattelse bedre egnet til at foretage end de enkelte klageorganer i henhold til den individuelle klageadgang.

7 For det andet vil klagesager, som må anses for misbrug af klageadgangen, ikke kunne begrunde retshjælp. Det følger som nævnt under pkt af FN-komitéernes egne procesreglementer, at komitéerne skal afvise klager, der anses for misbrug af klageretten, f.eks. fordi en person klager på baggrund af åbenbart urigtige oplysninger. I tilfælde, hvor en klage således støttes på åbenbart urigtige oplysninger om sagen, retstilstanden i Danmark eller forholdene i øvrigt, vil der således i almindelighed ikke skulle meddeles retshjælp. Som et eksempel herpå kan nævnes en person, der klager over en frihedsberøvelse foretaget af politiet, og i den forbindelse i strid med sandheden oplyser, at politiets frihedsberøvelse ikke har været forelagt en dommer. I den forbindelse bemærkes, at det ikke kan forventes, at FN-komitéerne har tilstrækkelig viden om sagen, retstilstanden i Danmark eller forholdene i øvrigt, således at komitéen allerede i forbindelse med klagens indgivelse i praksis har mulighed for at konstatere, at klagen støttes på åbenbart urigtige oplysninger For det tredje vil der i almindelighed ikke skulle udbetales retshjælp i klagesager, hvor sagsgenstanden reelt ikke angår et forhold, som vedrører Danmarks forpligtelser efter den pågældende konvention. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor en afvist kvindelig asylansøger indgiver en klage til FN s Kvindekomité uden reelt at have et kønsspecifikt asylmotiv. Det følger af Kvindekomitéens egen praksis, at FN s Kvindekonvention alene har eksterritorial virkning (virkning uden for Danmark), hvis den afviste kvindelige asylansøger ved udsendelse til hjemlandet vil blive udsat for en reel, personlig og forudsigelig risiko for en alvorlig form for kønsspecifik vold. En kvinde, der f.eks. søger asyl med henvisning til generelt dårlige sociale og økonomiske forhold for kvinder i det land, hun kommer fra, vil således ikke have et kønsspecifikt asylmotiv og vil derfor på denne baggrund ikke have ret til at få sin sag behandlet af komitéen. På trods heraf er der flere eksempler på, at FN s Kvindekomité har anmodet regeringen om bemærkninger i sager, hvor den afviste kvindelige asylansøger ikke har sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til hjemlandet vil blive udsat for en sådan reel, personlig og forudsigelig risiko for en alvorlig form for kønsspecifik vold. Der kan f.eks. henvises til sag 85/2015, S. F. A. mod Danmark, som vedrører spørgsmålet om udsendelse af en enlig somalisk kvinde med et mindreårigt barn til Somalia. Klageren har over for komitéen bl.a. gjort gældende, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive udsat for æresdrab eller overdragelse til al-shabaab. Selv om Flygtningenævnet havde tilsidesat klagerens forklaring som utroværdig, og uanset at de foreliggende baggrundsoplysninger ikke understøttede klagerens forklaring om bl.a. risikoen for overdragelse til al-shabaab, anmodede komitéen i april 2015 regeringen om bemærkninger til klagen. Sagen verserer fortsat ved Kvindekomitéen. Som et andet eksempel kan nævnes den situation, hvor de danske myndigheder i en sag mellem to danske statsborgere om forældremyndighed har afgjort, at det er faren, der skal have forældremyndigheden, og hvor moren herefter klager til FN s Kvindekomité og gør gældende, at hun som kvinde er blevet udsat for diskrimination, alene fordi hun ikke har fået forældremyndigheden. Sagsgenstanden er således reelt, hvem af forældrene (mand som kvinde), der er bedst egnet til at have forældremyndigheden over barnet, og ikke som det er gjort gældende spørgsmålet om, hvorvidt myndighederne har diskrimineret klageren, fordi hun er kvinde. I sådanne sager, hvor sagsgenstanden reelt ikke angår et forhold, som vedrører Danmarks forpligtelser efter den pågældende konvention, vil der i almindelighed ikke skulles udbetales retshjælp De nævnte tilfældegrupper udgør ikke en udtømmende opregning af de tilfælde, hvor der ikke vil skulle tildeles retshjælp. Der vil således kunne forekomme andre tilfælde, hvor det ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag vurderes, at klageren ikke har en rimelig grund til at føre klagesagen Civilstyrelsens afslag på retshjælp vil i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper kunne genoptages, hvis der efter afgørelsen fremkommer nye, væsentlige oplysninger. Det forudsættes i den forbindelse med lovforslaget, at der i tilfælde, hvor der er givet afslag på retshjælp under henvisning til, at klageren ikke har en rimelig grund til at føre klagesagen, vil skulle meddeles retshjælp, hvis det internationale klageorgan senere i forbindelse med sagens afgørelse måtte finde, at Danmark har krænket klagerens rettigheder efter den pågældende konvention. Det anførte gælder også, hvis Civilstyrelsen tidligere har vurderet, at sagen faldt ind under en af de tilfældegrupper, hvor der i almindelighed ikke vil skulle tildeles retshjælp, jf. ovenfor under pkt , eller hvis det ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag blev vurderet, at klageren ikke havde rimelig grund til at føre klagesagen, jf. pkt Lovforslaget omhandler alene betingelserne for at yde retshjælp i klagesager ved internationale klageorganer. Derimod regulerer lovforslaget ikke betingelserne for at klage til de internationale klageorganer. Personer, der ønsker at indbringe Danmark for internationale klageorganer, vil således i samme omfang som hidtil have mulighed for at indgive en sådan klage og dermed få kla-

8 8 georganets vurdering af sagen. Lovforslaget har dog den betydning, at den danske stat ikke længere vil skulle betale klagers udgifter til at føre klagesager, som der ikke er rimelig grund til at føre Efter den gældende retshjælpslovs 3 kan der, når særlige grunde taler derfor, ydes retshjælp, selv om betingelserne i 2, stk. 1, ikke er opfyldt. Foreligger der særlige grunde, vil bestemmelsen kunne benyttes til at yde retshjælp til fysiske eller juridiske personer, selv om det internationale klageorgan (endnu) ikke har anmodet om den danske regerings retlige bemærkninger til klagen. Der henvises til pkt om gældende ret. Det foreslås, at der ikke længere vil kunne ydes retshjælp, når klageorganet (endnu) ikke har anmodet regeringen om retlige bemærkninger til klagen. Indførelsen af det yderligere kriterium om, at klageren skal have rimelig grund til at føre klagesagen, indebærer, at der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er grundlag for at bevare adgangen til at yde retshjælp i de omhandlede tilfælde. I tilfælde, hvor klageorganet eventuelt på et senere tidspunkt anmoder regeringen om retlige bemærkninger, forudsættes det i overensstemmelse med den gældende ordning at retshjælp også fremover gives med tilbagevirkende kraft, sådan at retshjælpen f.eks. også dækker de udgifter, som klageren allerede har haft, inden klageorganet anmoder regeringen om bemærkninger. Der henvises til pkt om gældende ret. Når der foreligger særlige grunde, vil bestemmelsen i den gældende retshjælpslovs 3 endvidere kunne benyttes til at yde retshjælp til en juridisk person eller gruppe af personer, der er klageberettigede i henhold til den pågældende konventions bestemmelser. Det foreslås, at der også fremover kan ydes retshjælp til en juridisk person eller grupper af personer, der er klageberettigede efter konventionen. Efter Justitsministeriets opfattelse bør der for juridiske personer fortsat ikke være adgang til retshjælp efter samme betingelser som fysiske personer, navnlig henset til, at der for juridiske personer ofte ikke er det samme behov for retshjælp som for fysiske personer. Det foreslås således, at det udover de betingelser, som foreslås for retshjælp til fysiske personer (at klageorganet skal have anmodet regeringen om bemærkninger, og at der skal være rimelig grund til at føre klagesagen) skal være en forudsætning for at yde retshjælp til juridiske personer, at særlige grunde taler derfor. Den foreslåede ordning indebærer, at ansøgninger fra juridiske personer om retshjælp efter 3 også fremover som udgangspunkt vil skulle behandles på samme måde som ved ansøgninger om fri proces, jf. retsplejelovens 329. Praksis i sager om fri proces i henhold til de særlige grunde, der er anført i 329, forudsættes således fulgt Den foreslåede ordning indebærer i forhold til sagsoplysning, at Civilstyrelsen som udgangspunkt vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt der kan ydes retshjælp (til såvel en fysisk som en juridisk person), på baggrund af de oplysninger, der fremgår af klagers ansøgning om retshjælp. I tilfælde, hvor klagers ansøgning ikke indeholder de tilstrækkelige oplysninger, forudsættes det, at Civilstyrelsen som udgangspunkt anmoder klageren om de fornødne oplysninger, som klageren er i besiddelse af. Hvis klageren herefter ikke meddeler Civilstyrelsen de ønskede oplysninger, vil Civilstyrelsen kunne træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Hvis der er tvivl om, hvorvidt oplysninger fra klageren er korrekte, eller der er behov for oplysninger om sagen, som klageren ikke er i besiddelse af, vil Civilstyrelsen kunne indhente sådanne oplysninger fra den relevante myndighed f.eks. en afgørelse fra domstolene eller Flygtningenævnet. Det er derimod ikke hensigten, at Civilstyrelsen skal anmode den, der har truffet afgørelse i sagen, om en udtalelse Indførelse af klageadgang til Procesbevillingsnævnet Gældende ret Civilstyrelsens afgørelser efter retshjælpsloven kan ikke påklages til anden myndighed, men kan i overensstemmelse med de almindelige regler herom indbringes for domstolene, jf. grundlovens 63, ligesom Civilstyrelsens afgørelser kan indbringes for Folketingets Ombudsmand efter de almindelige regler herom Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold Efter den gældende retshjælpsordning har klager retskrav på retshjælp, hvis regeringen anmodes om retlige bemærkninger til klagen. Den med lovforslaget foreslåede ordning indebærer, at Civilstyrelsen fremover vil skulle foretage en vurdering af, hvorvidt klageren har rimelig grund til at føre klagesagen, jf. nærmere herom pkt Indførelsen af et sådant kriterium for tildeling af retshjælp medfører efter Justitsministeriets opfattelse behov for, at der samtidig indføres klageadgang til en uafhængig instans. Det foreslås derfor, at der indføres klageadgang til Procesbevillingsnævnet, jf. lovforslagets 1, nr. 3 (den foreslåede nye 4 a i retshjælpsloven). Ordningen kommer herefter til at svare til den, der gælder for afgørelser om fri proces, der træffes af Civilstyrelsen med klageadgang til Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens 328 og 329. Det bemærkes, at retsplejelovens 328 indeholder et lignende kriterium om, at ansøgeren skal have rimelig grund til at føre proces.

9 9 Som konsekvens af den foreslåede klageadgang til Procesbevillingsnævnet indeholder lovforslaget i 2 en konsekvensændring af retsplejelovens 22, som indeholder en angivelse af de sager, der behandles af Procesbevillingsnævnet. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Det skønnes samlet set, at forslaget vil kunne medføre mindreudgifter for staten. Forslaget forventes at indebære, at der fremover vil blive udbetalt retshjælp i en mindre andel af sagerne, end det er tilfældet efter de gældende regler. Dermed vil forslaget afhængig af antallet af ansøgninger om retshjælp kunne medføre mindreudgifter til retshjælp. Indførelse af et kriterium om rimelig grund til at føre klagesagen indebærer, at Civilstyrelsen som første instans fremover vil skulle foretage en mere omfattende sagsoplysning og vurdering, end det er tilfældet efter det hidtidige kriterium om, at det internationale klageorgan skal have anmodet regeringen om retlige bemærkninger. Dette vil medføre et øget ressourceforbrug i Civilstyrelsen. Forslaget om at indføre klageadgang til Procesbevillingsnævnet i forhold til Civilstyrelsens afgørelser om afslag på retshjælp vil endvidere medføre et øget ressourceforbrug til klagesagsbehandling i Procesbevillingsnævnet. Forslaget vil have mindre administrative konsekvenser for staten, idet der som nævnt ovenfor vil skulle foretages en mere omfattende sagsbehandling i Civilstyrelsen samt indføres en ny klagesagsbehandling i Procesbevillingsnævnet. Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. Det må forventes, at der fremover vil blive udbetalt retshjælp i en mindre andel af sagerne, end det er tilfældet efter de gældende regler. Dette vil kunne indebære et vist indtægtstab hos de advokater, der repræsenterer borgere i forbindelse med klagesager ved internationale klageorganer, herunder navnlig FN-komitéerne. Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere af betydning. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Hørte myndigheder og organisationer mv. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. november 2015 til den 4. december 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Advokatrådet, Amnesty International, Børnerådet, Børns Vilkår, Cepos, Civilstyrelsen, Dansk Flygtningehjælp, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Det Centrale Handicapråd, DIGNITY Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, FAU - Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Flygtningenævnet, FN-forbundet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Gadejuristen, Institut for Menneskerettigheder, International Rehabilitation Center for Torture Victims, Justitia, Kraka, Kvinderådet, KVINFO, Københavns Retshjælp, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, LBGT Danmark, Ligebehandlingsnævnet, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Procesbevillingsnævnet, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samtlige byretter, SOS mod Racisme, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret, Ægteskab Uden Grænser, Ældreforum, Østre Landsret og Århus Retshjælp. Lovforslaget vurderes dog ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser af betydning for advokatbranchen som sådan. 9. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter Forslaget vil samlet set kunne medføre mindreudgifter for staten. gifter til sagsbehandling i Civilstyrelsen Forslaget vil kunne medføre øgede ud- og Procesbevillingsnævnet. Ingen Forslaget vil have mindre administrative konsekvenser for staten.

10 10 Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for Ingen Ingen erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen af betydning Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til nr. 1 Til 1 Efter den gældende retshjælpslovs 2, stk. 1, er det alene en betingelse for at få retshjælp, at det internationale klageorgan har anmodet den danske regering om retlige bemærkninger til klagen. Det foreslås, at 2 ændres således, at klageren fremover også skal have en rimelig grund til at føre klagesagen. Ændringen i retshjælpslovens 2 indebærer således, at det eksisterende kriterium for tildeling af retshjælp hvorefter retshjælp ydes i sager, hvor regeringen er anmodet om retlige bemærkninger suppleres med et yderligere kriterium om, at klager skal have rimelig grund til at føre klagesagen. Civilstyrelsen vil således fremover ved behandling af en ansøgning om retshjælp skulle vurdere, om klageren i den enkelte sag har rimelig grund til at føre klagesagen. For at kriteriet rimelig grund vil være opfyldt, kræves i første række, at klagebetingelserne for indgivelse af klage til det pågældende internationale klageorgan er opfyldt. Der vil således skulle meddeles afslag på retshjælp, hvis et eller flere af klageorganets klagebetingelser ikke er opfyldt. Hvis klager f.eks. ikke har udtømt de nationale retsmidler, vil der derfor skulle gives afslag på retshjælp, selv om det internationale klageorgan har anmodet regeringen om retlige bemærkninger i klagesagen. Ud over, at betingelserne for at klage til det internationale klageorgan skal være opfyldt, indebærer kriteriet rimelig grund endvidere, at der skal foreligge en rimelig udsigt til, at der foreligger en krænkelse af den omhandlede konvention. Om dette krav er opfyldt, beror nærmere på klagens genstand og de anbringender, der gøres gældende til støtte for klagen. Udgangspunktet efter de foreslåede regler vil være, at når et klageorgan anmoder regeringen om retlige bemærkninger i et tilfælde, hvor klagebetingelserne må anses for opfyldt, vil det være et udtryk for, at klager har rimelig grund til at føre klagesagen. Der findes imidlertid en række tilfældegrupper, hvor der uanset en anmodning om retlige bemærkninger i almindelighed ikke vil være rimelig grund til at føre sagen. For det første vil der i klagesager, som alene eller hovedsageligt vedrører spørgsmål om de danske myndigheders bevisvurdering, efter den foreslåede ordning i almindelighed ikke skulle tildeles retshjælp. Det følger således af praksis fra de internationale klageorganer, at de nationale myndigheder er bedre egnet end klageorganerne til at bedømme de beviser (f.eks. parts- og vidneforklaringer), der fremføres under en sag. Et større antal af de sager, som er indgivet mod Danmark ved FN-komitéerne men derimod ikke sager mod Danmark ved EMD vedrører grundlæggende spørgsmålet om, hvorvidt en afvist asylansøgers forklaring om sit asylmotiv er troværdig. Det foreslåede kriterium om, at klager skal have rimelig grund til at føre klagesagen, forudsættes således at indebære, at der i almindelighed ikke længere ydes retshjælp i disse sager. Dette gælder også, selvom det gøres gældende over for klageorganet, at der burde være foretaget en torturundersøgelse af klageren eller en ægthedsvurdering af dokumenter mv. i forbindelse med de danske udlændingemyndigheders behandling af sagen. Sådanne undersøgelser er ofte ikke foretaget, idet udlændingemyndighederne på baggrund af de oplysninger, der allerede findes i sagen, har fundet asylansøgeren utroværdig eller fundet, at undersøgelserne ikke har betydning for, om ansøgeren har et (u)troværdigt asylmotiv. Denne troværdighedsvurdering er danske udlændingemyndigheder som anført bedre egnet end FN-komitéerne til at foretage. For det andet vil klagesager, som må anses for misbrug af klageadgangen, f.eks. fordi en person klager på baggrund af åbenbart urigtige oplysninger om sagen, retstilstanden i Danmark eller forholdene i øvrigt, ikke kunne begrunde retshjælp. Som et eksempel herpå kan nævnes en person, der klager over en frihedsberøvelse foretaget af politiet, og i den forbindelse i strid med sandheden oplyser, at politiets frihedsberøvelse ikke har været forelagt en dommer. For det tredje vil der i almindelighed ikke skulle udbetales retshjælp i klagesager, hvor sagsgenstanden reelt ikke angår

11 11 et forhold, som vedrører Danmarks forpligtelser efter den pågældende konvention. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor en afvist kvindelig asylansøger indgiver en klage til FN s Kvindekomité uden reelt at have et kønsspecifikt asylmotiv. En kvinde, der f.eks. søger asyl med henvisning til generelt dårlige sociale og økonomiske forhold for kvinder i det land, hun kommer fra, vil ikke have et kønsspecifikt asylmotiv og vil derfor på denne baggrund ikke have ret til at få sin sag behandlet af komitéen. Som et andet eksempel kan nævnes den situation, hvor en dansk mor indgiver en klage til Kvindekomitéen over, at det er faren til barnet, som har fået forældremyndigheden, og i den forbindelse gør gældende, at hun er blevet diskrimineret som kvinde, fordi hun ikke har fået forældremyndigheden. Sagsgenstanden er således reelt, hvem af forældrene (mand som kvinde), der er bedst egnet til at have forældremyndigheden over barnet, og ikke som det er gjort gældende spørgsmålet om, hvorvidt myndighederne har diskrimineret klageren, fordi hun er kvinde. De nævnte tilfældegrupper udgør ikke en udtømmende opregning af de tilfælde, hvor der ikke vil skulle tildeles retshjælp. Der vil således kunne forekomme andre tilfælde, hvor det ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag vurderes, at klageren ikke har en rimelig grund til at føre klagesagen. Civilstyrelsens afslag på retshjælp vil i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper kunne genoptages, hvis der efter afgørelsen fremkommer nye, væsentlige oplysninger. Det forudsættes i den forbindelse med lovforslaget, at der i tilfælde, hvor der er givet afslag på retshjælp under henvisning til, at klageren ikke har en rimelig grund til at føre klagesagen, vil skulle meddeles retshjælp, hvis det internationale klageorgan senere i forbindelse med sagens afgørelse måtte finde, at Danmark har krænket klagerens rettigheder efter den pågældende konvention. Det anførte gælder også, hvis Civilstyrelsen tidligere har vurderet, at sagen faldt ind under en af de tilfældegrupper, hvor der i almindelighed ikke vil skulle tildeles retshjælp, eller hvis det ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag blev vurderet, at klageren ikke havde rimelig grund til at føre klagesagen. Der henvises i øvrigt til pkt i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 2 Efter retshjælpslovens 3 kan der, når særlige grunde taler derfor, ydes retshjælp, selv om betingelserne i 2, stk. 1, ikke er opfyldt. Dette gælder navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation. Bestemmelsen i 3 vil bl.a. kunne anvendes i tilfælde, hvor det ikke er fysiske personer, der ønsker at klage til et internationalt klageorgan. Når der foreligger særlige grunde, vil bestemmelsen således kunne benyttes til at yde retshjælp til en juridisk person eller en gruppe af personer, der er klageberettiget i henhold til den pågældende konventions bestemmelser. Når der foreligger særlige grunde, vil bestemmelsen endvidere kunne benyttes til at yde retshjælp til fysiske eller juridiske personer, selv om det internationale klageorgan (endnu) ikke har anmodet om den danske regerings bemærkninger til klagen. Det foreslås, at retshjælpslovens 3 ændres, således at justitsministeren, når særlige grunde taler derfor, og de i 2, stk. 1, anførte betingelser er opfyldt, kan yde retshjælp til juridiske personer. Den foreslåede ændring af 3 indebærer, at fysiske personer ikke længere vil kunne meddeles retshjælp efter bestemmelsen. Fysiske personer vil fremover alene kunne ydes retshjælp, hvis betingelserne i retshjælpslovens 2, stk. 1, sådan som denne er affattet efter lovforslagets 1, nr. 1, er opfyldt. Den hidtidige mulighed for at yde retshjælp i tilfælde, hvor klageorganet (endnu) ikke har anmodet regeringen om retlige bemærkninger, afskaffes således med den foreslåede bestemmelse. Det bemærkes dog, at retshjælpen fortsat vil skulle ydes med tilbagevirkende kraft, sådan at retshjælpen f.eks. også dækker de udgifter, klageren allerede har haft, inden klageorganet anmoder regeringen om bemærkninger. På samme måde indebærer den foreslåede ændring af 3, at der ikke længere vil kunne ydes retshjælp til juridiske personer, når klageorganet (endnu) ikke har anmodet regeringen om retlige bemærkninger til klagen. Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at juridiske personer alene vil kunne ydes retshjælp, hvis særlige grunde taler derfor. Uanset den ændrede ordlyd svarer dette til, hvad der følger af den gældende 3. Der vil f.eks. kunne foreligge særlige grunde, hvis klagen er af principiel karakter. Ansøgninger fra juridiske personer om retshjælp efter 3 vil således også fremover skulle behandles på samme måde som ved ansøgninger om fri proces, jf. retsplejelovens 329. Praksis i sager om fri proces i henhold til de særlige grunde, der er anført i 329, forudsættes således fulgt. Der henvises i øvrigt til pkt i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 3 Civilstyrelsens afgørelser om retshjælp kan efter den gældende ordning ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Udkast. Forslag. til. (Ændring af betingelserne for retshjælp og indførelse af klageadgang til Procesbevillingsnævnet)

Udkast. Forslag. til. (Ændring af betingelserne for retshjælp og indførelse af klageadgang til Procesbevillingsnævnet) Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 57 Offentligt Lovafdelingen Dato: 6. november 2015 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Katarina Hvid Lundh Sagsnr.: 2015-750-0245 Dok.: 1781017 Udkast

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R

H Ø R I N G S S V A R V E D R Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A

Læs mere

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

Foreningen af Udlændingeretsadvokater Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 Den 4. december 2015 1216 København K. JL/NEH Sendt til jm@jm.dk. Høring vedrørende lovforslag om ændring af lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 200 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 29. februar 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Maria Aviaja Sander

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Lovforslag nr. L 129 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af justitsminister (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (International kompetence i

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 162 Folketinget 2016-17 Fremsat den 22. marts 2017 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af 26-årsreglen i

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 Sag 110/2017 A (advokat Charlotte Castenschiold, beskikket) mod B I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten i Svendborg den 14. november 2016

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013 Sag 75/2011 (2. afdeling) A (advokat Finn Roger Nielsen, beskikket) mod Justitsministeriet (tidligere Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven Lovforslag nr. L 215 Folketinget 2016-17 Fremsat den 2. juni 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 186 Folketinget 2013-14 Fremsat den 30. april 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for genoptagelse af visse sager om familiesammenføring

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 Sag 248/2015 A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afslag på fri proces i en sag om forældremyndighed mv. (advokat Henrik Ehlers)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af Udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af Udlændingeloven 2013/1 LSF 106 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2013-960-0023 Fremsat den 14. januar 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup)

Læs mere

Udkast til forslag til. Lov om ændring af udlændingeloven. (Ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager)

Udkast til forslag til. Lov om ændring af udlændingeloven. (Ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager) Udkast til forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret ved lov

Læs mere

Dansk Flygtningehjælp har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring den 22. august 2013 med frist for bemærkninger den 19. september 2013.

Dansk Flygtningehjælp har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring den 22. august 2013 med frist for bemærkninger den 19. september 2013. Justitsministeriet Asyl- og Visumkontoret asyl.visumkontoret@jm.dk 19.09.2013 Høring vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af Dublin IIIforordningen) Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af bødestraffen for blufærdighedskrænkelse)

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af bødestraffen for blufærdighedskrænkelse) Politi- og Strafferetsafdelingen UDKAST Dato: 13. september 2017 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Christian Nikolaj Søberg Sagsnr.: 2017-731-0013 Dok.: 487654 Forslag til Lov om ændring af straffeloven

Læs mere

Disse høringssvar er alle blevet gennemgået og indgår i dette høringsnotat. Høringssvarene er endvidere vedlagt dette notat.

Disse høringssvar er alle blevet gennemgået og indgår i dette høringsnotat. Høringssvarene er endvidere vedlagt dette notat. Sagsnr. 2011-5951 Høringsnotat om Beslutningsforslag om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 1. Indledning Beslutningsforslaget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2016/1 LSF 215 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-731-0087 Fremsat den 2. juni 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Justitsministeriet Asyl- og Visumkontoret Asyl.visumkontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1) 2008/1 LSF 134 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-708-0011 Fremsat den 18. februar 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen)

Læs mere

Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp Skjal 4, undirskjal a Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal, Postboks 53, 1002 København K Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads 1 DK-1218 København K Att.: Hans B. Thomsen Dato DF J.nr.

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven 2017/1 LSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 22. november 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-731-0009 Fremsat den 4. oktober 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af pligten til at erstatte sagsomkostninger i straffesager)

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af pligten til at erstatte sagsomkostninger i straffesager) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 14. august 2017 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2017-731-0089 Dok.: 2391677 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. 2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2010-740-0479 Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt 2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for genoptagelse af visse sager om familiesammenføring med børn)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for genoptagelse af visse sager om familiesammenføring med børn) Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 2014-960-0024 Dok.: 1134183 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for genoptagelse af visse sager om familiesammenføring

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven LOV nr 487 af 12/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet

Forslag. Lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet (Indførelse af krav om

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Forslag til. Lov om ændring af straffeloven

Forslag til. Lov om ændring af straffeloven Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 63 Offentligt Lovafdelingen U D K A S T Dato: 18. december 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-730-0506 Dok.: KHE40839 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning 2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love 1) Lovforslag nr. L 86 Folketinget 2010-11 Fremsat den 30. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier

Læs mere

Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til

Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet. (Indbringelse af sager for Ligebehandlingsnævnet samt formandsafgørelser

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 108 Folketinget Fremsat den 27. januar 2016 af justitsministeren (Søren Pind) til

Forslag. Lovforslag nr. L 108 Folketinget Fremsat den 27. januar 2016 af justitsministeren (Søren Pind) til Lovforslag nr. L 108 Folketinget 2015-16 Fremsat den 27. januar 2016 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LBK nr 375 af 06/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Familiestyrelsen j.nr. 2009-7000-00005 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge)

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret senest ved

Læs mere

Afgørelser vedrørende overførsel til Bulgarien eller Italien efter Dublinforordningen

Afgørelser vedrørende overførsel til Bulgarien eller Italien efter Dublinforordningen Afgørelser vedrørende overførsel til Bulgarien eller Italien efter Dublinforordningen Flygtningenævnet har den 24. og 27. juni 2014 truffet afgørelse i 11 prøvesager vedrørende overførsel af asylansøgere

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 106 Folketinget 2014-15 Fremsat den 13. januar 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig genindførelse

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operation Green Desert), forældelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet

Forslag. Lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet 2015/1 LSF 28 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2015-3191 Fremsat den 7. oktober 2015 af beskæftigelsesministeren

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 51 Folketinget Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) til

Forslag. Lovforslag nr. L 51 Folketinget Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) til Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2017-18 Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2014 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2014 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 6. oktober 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.) Civilafdelingen Dato: 12. december 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Katarina Hvid Lundh Sagsnr.: 2016-490-0026 Dok.: 2162052 UDKAST Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 72 endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for grov vold)

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for grov vold) Dato: 18. december 2017 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Nynne Nytofte-Bæk Sagsnr.: 2017-731-0020 Dok.: 588449 Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for grov vold) 1 I straffeloven,

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget L 11 Bilag 1 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget L 11 Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2016-17 L 11 Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af Flygtningenævnets sammensætning

Læs mere

2015/1 LSF 108 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar Fremsat den 27. januar 2016 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag.

2015/1 LSF 108 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar Fremsat den 27. januar 2016 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag. 2015/1 LSF 108 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2015-1902-0276 Fremsat den 27. januar 2016 af justitsministeren (Søren Pind)

Læs mere

UDKAST. Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST. Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2012-5209 / lth 15. november 2013 UDKAST Resumé af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2015-16 Fremsat den 25. februar 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post (Bemyndigelse til at fastsætte

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 8. december 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 95 Folketinget 2017-18 Fremsat den 15. november 2017 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Forlængelse af perioden for

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017 Sag 182/2016 IWT LLC ApS (advokat Jens Rysgaard) mod Scharf GmbH (advokat Jakob Blicher Ravnsbo) I tidligere instanser er truffet beslutning af Skifteretten

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt NOTAT Dato: 2. juli 2007 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4199-844 Sagsbeh.: NHL Notat om

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Lov om ændring af lov om dansk indfødsret

Lov om ændring af lov om dansk indfødsret Udlændingeafdelingen Kontor: Indfødsretskontoret Sagsbeh: Ida Wiegand Justesen Sagsnr.: 2014-9300-0013 Dok.: 1341392 Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til obligatorisk digital

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Bekendtgørelse af repatrieringsloven

Bekendtgørelse af repatrieringsloven 1 af 9 24-01-2008 11:23 Den fulde tekst Bekendtgørelse af repatrieringsloven Herved bekendtgøres repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004, med de ændringer, der følger af 3 i

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om dansk indfødsret

Forslag. Lov om ændring af lov om dansk indfødsret Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2014-15 Fremsat den 28. januar 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening

Læs mere

Udlændingestyrelsen inddrager din opholdstilladelse

Udlændingestyrelsen inddrager din opholdstilladelse Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 436 Offentligt Udlændingestyrelsen inddrager din opholdstilladelse Udlændingestyrelsen inddrager din tidsbegrænsede opholdstilladelse,

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen J.nr. 2011-0011843 Arbejdsmarkedsstyrelsen 16-08-2011

Arbejdsmarkedsstyrelsen J.nr. 2011-0011843 Arbejdsmarkedsstyrelsen 16-08-2011 Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 260 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen J.nr. 2011-0011843 Arbejdsmarkedsstyrelsen 16-08-2011 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven 2014/1 LSF 87 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: 2014-960-0025 Fremsat den 3. december 2014 af justitsministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov

Læs mere

Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning)

Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 8. februar 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Anne Høgenhaven Simony Sagsnr.: 2013-731-0027 Dok.: 662527 Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 22. februar 2016 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Vita Horneman Sagsnr.: 2016-19203-0831 Dok.: 1859979 GRUND-

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Udkast

Skatteministeriet J.nr Udkast Skatteministeriet J.nr. 2017-3508 Udkast Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven (Begrænsning af SKATs mulighed for at tilbagekalde bindende svar ved værdiansættelse af aktiver og ensretning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om dansk indfødsret

Forslag. Lov om ændring af lov om dansk indfødsret 2014/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-9300-0013 Fremsat den 28. januar 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen)

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Forslag til Lov om statsborgerskabsprøve. 1. Justitsministeren bemyndiges til efter forhandling med børne- og undervisningsministeren

Forslag til Lov om statsborgerskabsprøve. 1. Justitsministeren bemyndiges til efter forhandling med børne- og undervisningsministeren Udlændingeafdelingen Dato: 4. juli 2013 Kontor: Indfødsretskontoret Sagsbeh: Trine Priess Sørensen Sagsnr.: 2012-9300-0004 Dok.: 816291 Forslag til Lov om statsborgerskabsprøve 1. Justitsministeren bemyndiges

Læs mere

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 2008/1 LSF 131 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 07-231-1 Fremsat den 5. februar 2009 af finansministeren (Lars

Læs mere

Forslag. til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Dansk indfødsret til unge født og opvokset i Danmark m.v.)

Forslag. til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Dansk indfødsret til unge født og opvokset i Danmark m.v.) Udlændingeafdelingen Kontor: Indfødsretskontoret Sagsbeh: Stine Busch Østergren Sagsnr.: 2013-9300-0007 Dok.: 910916 Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Dansk indfødsret til unge født

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2009-10 L 29 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 1. oktober 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-711-0199 Dok.: IHT40661 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse)

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse) Lovafdelingen Dato: 26. september 2016 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel Sagsnr.: 2016-7650-0008 Dok.: 2079449 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 Sag 179/2015 A (advokat Charlotte Løfberg) mod Jyske Finans A/S (advokat Tanja Lykke Stougaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven Lovforslag nr. L 91 Folketinget 2017-18 Fremsat den 15. november 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for vidnetrusler og visse

Læs mere

HØRING af. Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

HØRING af. Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 185 Offentligt HØRING af Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af den øvre grænse for hjælp (loftet) til modtagere af kontanthjælp,

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2012-13 L 62 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: MDT Sagsnr.: 2012-801-0007 Dok.: 559067 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Lovforslag nr. L 145 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Lovforslag nr. L 145 Folketinget Lovforslag nr. L 145 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2010-11 L 102 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T O V E R S I G T Dato: 13. december 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-9404-0148 Dok.: MHE40712 over høringssvar

Læs mere

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens

Læs mere

"Henvisning til landsret"

Henvisning til landsret Danmarks Skatteadvokater Grundloven 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Omkostningsgodtgørelse udgifter til sagkyndig bistand ydet efter, at der er truffet afgørelse i klageinstansen Højesterets dom af 10/10 2013, jf. nr. 350/2011, jf. tidligere SKM2011.827.ØLR Af advokat

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere