Tillæg nr. 14. Udkast Kommuneplan Vindmøller i Holstebro kommune HOLSTEBRO KOMMUNE

Transkript

1 Tillæg nr. 14 Kommuneplan 2009 Vindmøller i Holstebro kommune Udkast HOLSTEBRO KOMMUNE

2 Offentlig fremlæggelse Forslaget til kommuneplantillæg er lagt frem i offentlig høring i 8 uger fra den 29. februar til den 25. april Hvis du har synspunkter eller forslag til ændringer, skal du sende dem til: Holstebro Kommune Teknik og Miljø, Planafdelingen Kirkestræde Holstebro eller via til: planafdelingen@holstebro.dk inden den 26. april Efter udløbet af denne frist vil Byrådet tage stilling til planforslaget. Han du spørgsmål til planforslaget, kan du kontakte arkitekt Niels Sparvath eller byplanarkitekt Niels Henrik Ross-Petersen, Planafdelingen, tlf eller via ovennævnte adresse. Redegørelse Forord Hermed foreligger Holstebro Kommunes Vindmølleplan 2012, en temaplan for vindmøller i Holstebro kommune, der har juridisk form af et tillæg til Kommuneplan Formålet med temaplanen er at justere og udvide kommuneplanens retningslinjer og rammer for udbygning med vindmøller i kommunen, så Byrådets strategiske målsætning om en fordobling af den installerede vindmølleeffekt i forhold til 2008 kan opfyldes. Med vedtagelsen af tillæggets retningslinjer og rammer for lokalplanlægning og administration bortfalder retningslinjer og rammer med ledsagende visninger på kort i Kommuneplan 2009 for så vidt angår vindmøller. Ligeledes bortfalder vindmølleafsnittet Handling med ledsagende kort samt Redegørelse - Vindmøller i Kommuneplan Anvendt kortmateriale: Topografi ske kort, copyright Kort & Matrikelstyrelsen Teknisk kort, copyright Holstebro Kommune

3 Indhold Redegørelse Forord... 2 Retningslinjer... 4 Vindmølleområder, s. 4 Husstandsmøller mv., s. 5 Rammer... 5 Hidtidige rammeområder, s. 5 Område 34.T.06 nordøst for Vemb, s. 6 Område 34.T.07 nordøst for Skave, s. 7 Område 34.T.08 sydøst for Mejrup, s. 8 Område 34.T.09 ved Skalstrup, s. 9 Område 34.T.10 nordvest for Bur, s. 10 Område 34.T.11 ved Gedmose, s. 11 Område 34.T.12 ved Asp, s. 12 Område 34.T.13 sydvest for Hvam Mejeriby, s. 13 Område 34.T.14 ved Kvium, s. 14 Område 34.T.15 vest for Sevel, s. 15 Område 34.T.16 nordøst for Husby, s. 16 Område 34.T.17 nord for Energivej, s. 17 Redegørelse Indledning, s. 19 Installeret effekt og el-produktion, s. 19 Udbygningstakt, 21 Forhold til anden planlægning, s. 22 Vindmøllecirkulæret (landsplandirektiv), 22 Nabokommuner og søterritoriet, 23 Testpladser for store vindmøller, 24 Vindmøller på statslige arealer, 25 Byrådets klimaplan, 25 Miljøvurdering, s. 25 a) Planens indhold mv., 26 b) 0-alternativet, 27 c) Miljøforhold i områder, der indirekte kan blive væsentligt berørt, 27 d) Miljøproblemer, der har betydning efter Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet, 33 e) Miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på nationalt eller internationalt plan, 34 f) Væsentlig virkning på miljøet, 35 g) Planlagte foranstaltninger, 38 h) Begrundelse for valgte alternativer, 38 i) Miljøovervågning, 40 j) Ikke-teknisk resume, 40 Bilag 1. Visualiseringer, vindmølleområder, 42 Bilag 2. Visualiseringer, andre områder, 48 Bilag 3. Områdetabel, 54 3

4 Bestemmelser Retningslinjer Vindmølleområder Følgende områder, der er vist på nedenstående kort A og nærmere afgrænset i det næstfølgende afsnit Rammer, skal tjene til etablering af nye, større vindmøller: Område 34.T.06 nordøst for Vemb Område 34.T.07 nordøst for Skave Område 34.T.08 sydøst for Mejrup Område 34.T.09 ved Skalstrup Område 34.T.10 nordvest for Bur Område 34.T.11 ved Gedmose Område 34.T.12 ved Asp Område 34.T.13 sydvest for Hvam Mejeriby Område 34.T.14 ved Kvium Område 34.T.15 vest for Sevel Område 34.T.16 nordøst for Husby Område 34.T.17 nord for Energivej ± Signaturforklaring: Kort A Målforhold 1: Skive Vindmølleområde Byzone Sommerhusområde Kommunegrænse Struer Vinderup 34.Ṭ02(2) 34.T.15 Sevel 34.T T.06 Vemb 34.T T T T.11 Holstebro 34.T T T.08 Skave 34.T T T T T.04 Hodsager Ulfborg kilometer 4

5 Vindmølleantal og -størrelser skal inden for de rammer, der gælder for lokalplanlægningen, fastlægges under hensyntagen til en effektiv udnyttelse af vindenergien i området. Bestemmelser Husstandsmøller mv. Uden for de udpegede vindmølleområder kan husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m tillades placeret i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg i det åbne land under nøje afvejning af hensynene til nabobeboelse, natur, landskab og kulturhistoriske værdier samt andre tekniske anlæg, herunder for opnåelsen at bedst mulig udnyttelse af udpegede vindmølleområder til opførelsen af større vindmøller. Inden for byzone og sommerhusområder samt områder, der ifølge rammer for lokalplanlægningen forudsættes anvendt til byformål, vil husstandsmøller og såkaldte mini- og mikromøller og lignende kunne etableres i områder, hvor muligheden fremgår af lokalplan eller det i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning forudsættes, at området anvendes til erhvervsformål såsom værksteds- og lagervirksomhed eller virksomhed med større genevirkninger eller til offentlige formål, og der ikke er mulighed for beboelse i området. Rammer Hidtidige rammeområder Følgende vindmølleområder: område 34.T.03 sydvest for Hogager område 34.T.04 øst for Tvis område 34.T.05 nordvest for Ulfborg som fastlagt i Kommuneplan 2009 og område 34.T.02 syd for Ejsing som fastlagt i tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 ændres ikke ved nærværende kommuneplantillæg. 5

6 Område 34.T.06 nordøst for Vemb Kommunegrænse 34.T T meter Rammekort 1 Målforhold 1: Rammeområde nr. 34.T.06 Signaturforklaring: Rammeområdenavn Vindmølleområde nordøst for Vemb Kommuneplanramme Plandistrikt Åbent land 6!. Eksisterende vindmøller Anvendelse Omfang og udformning Vindmøller Indtil 12 møller med en totalhøjde imellem 125 og 150 m. Placering i rette linjer, der er tilnærmelsesvis nord-sydgående og parallelle med rækkerne i område 34.T.10

7 Område 34.T.07 nordøst for Skave 34.T Målforhold 1: Vindmølleområde nordøst for Skave Åbent land Vindmøller Indtil 4 møller med en totalhøjde imellem 125 og 150 m. Placering på ret linje, der er tilnærmelsesvis parallel med rækken af eksisterende 4 møller nord for området meter Rammekort 2 34.T.07 Signaturforklaring: Kommuneplanramme.! Rammeområde nr. Rammeområdenavn Plandistrikt Anvendelse Omfang og udformning 500 Eksisterende vindmøller 7

8 Område 34.T.08 sydøst for Mejrup Kommunegrænse 34.T.08 0 Rammekort 3 Målforhold 1: Signaturforklaring: Kommuneplanramme 8 Eksisterende vindmøller 500 Rammeområde nr. Rammeområdenavn Plandistrikt Anvendelse Omfang og udformning meter 34.T.08 Vindmølleområde sydøst for Mejrup Åbent land Vindmøller Indtil 4 møller med en totalhøjde imellem 100 og 135 m. Placering på ret linje eller som hjørnerne i et rektangel

9 Område 34.T.09 ved Skalstrup Kommunegrænse 34.T.09 0 Omfang og udformning meter Rammekort 4 34.T.09 Målforhold 1: Vindmølleområde ved Skalstrup Åbent land Vindmøller, dog ikke før 5 nærmeste møller i Lemvig kommune er nedtaget Indtil 2 møller med en totalhøjde imellem 100 og 150 m Signaturforklaring: Kommuneplanramme.! Rammeområde nr. Rammeområdenavn Plandistrikt Anvendelse 500 Eksisterende vindmøller 9

10 Område 34.T.10 nordvest for Bur Kommunegrænse 34.T T B.01 0 Rammekort 5 Rammeområde nr. Rammeområdenavn Plandistrikt Anvendelse Målforhold 1: Signaturforklaring: 10 Eksisterende vindmøller Kommuneplanramme.! 500 Omfang og udformning O B meter 19.E O T.10 Vindmølleområde nordvest for Bur Åbent land Vindmøller, dog ikke før de eksisterende møller i området er nedtaget Indtil 12 møller med en totalhøjde imellem 125 og 150 m. Placering i rette linjer, der er tilnærmelsesvis nord-sydgående og parallelle med rækkerne i område 34.T.06

11 Område 34.T.11 ved Gedmose Kommunegrænse 34.T Målforhold 1: Vindmølleområde ved Gedmose Åbent land Vindmøller Indtil 10 nye møller med en totalhøjde imellem 100 og 125 m. Placering i to parallelle rækker meter Rammekort 6 34.T.11 Signaturforklaring: Kommuneplanramme.! Rammeområde nr. Rammeområdenavn Plandistrikt Anvendelse Omfang og udformning 500 Eksisterende vindmøller 11

12 Område 34.T.12 ved Asp 34.T.12 Kommunegrænse meter 11.B.01 Rammekort 7 Rammeområde nr. Rammeområdenavn Plandistrikt Anvendelse Målforhold 1: Signaturforklaring: Kommuneplanramme 12 Eksisterende vindmøller.! Omfang og udformning 34.T.12 Vindmølleområde ved Asp Åbent land Vindmøller, dog ikke før eksisterende mølle og 3 nærmeste møller i Struer kommune er nedtaget Højest 1 mølle med en totalhøjde imellem 90 og 110 m. Placering i liniær forlængelse af møller nord for kommunegrænsen

13 Område 34.T.13 sydvest for Hvam Mejeriby Kommunegrænse 15.C B T.13 0 Omfang og udformning Vindmølleområde sydvest for Hvam Mejeriby Åbent land Vindmøller, dog ikke før de eksisterende møller i området er nedtaget Indtil 2 møller med en totalhøjde imellem 90 og 110 m meter Rammekort 8 34.T.13 Målforhold 1: Signaturforklaring: Kommuneplanramme.! Rammeområde nr. Rammeområdenavn Plandistrikt Anvendelse 500 Eksisterende vindmøller 13

14 Område 34.T.14 ved Kvium Kommunegrænse 34.T E.01 0 Rammekort 9 Rammeområde nr. Rammeområdenavn Plandistrikt Anvendelse Målforhold 1: Signaturforklaring: 14 Eksisterende vindmøller Kommuneplanramme.! 500 Omfang og udformning meter 34.T.14 Vindmølleområde ved Kvium Åbent land Vindmøller, dog ikke før 3 nærmeste møller i Struer kommune er nedtaget Indtil 2 møller med en totalhøjde imellem 90 og 110 m

15 Område 34.T.15 vest for Sevel T E.0 08.C 08.O 08.B.0 08.B 08.E.0 0 Omfang og udformning meter Rammekort T.15 Målforhold 1: Vindmølleområde vest for Sevel Åbent land Vindmøller, dog ikke før de eksisterende møller i området er nedtaget Indtil 3 møller med en totalhøjde imellem 80 og 100 m. Placering på ret linje Signaturforklaring: Kommuneplanramme Rammeområde nr. Rammeområdenavn Plandistrikt Anvendelse 500.! Eksisterende vindmøller 15

16 Område 34.T.16 nordøst for Husby 17.B.0117.E O O F T O O B F.01 0 Rammekort 11 Målforhold 1: Signaturforklaring:.! 16 Eksisterende vindmøller Kommuneplanramme 500 Rammeområde nr. Rammeområdenavn Plandistrikt Anvendelse Omfang og udformning meter 34.T.16 Vindmølleområde nordøst for Husby Åbent land Vindmøller Indtil 16 møller med en totalhøjde imellem 140 og 150 m. Placering på 1-3 lige rækker fra nordnordøst til sydsydvest

17 Område 34.T.17 nord for Energivej 34.T.17 Kommunegrænse 0 02.E Omfang og udformning meter Rammekort T.17 Målforhold 1: Vindmølleområde nord for Energivej Åbent land Vindmøller, dog ikke før de eksisterende møller i området er nedtaget Indtil 4 møller med en totalhøjde imellem 90 og 107 m. Placering på ret linje Signaturforklaring: Kommuneplanramme Rammeområde nr. Rammeområdenavn Plandistrikt Anvendelse 02.E ! Eksisterende vindmøller 17

18 Bestemmelser 18

19 Redegørelse Redegørelse Indledning Byrådet anførte i sin Plan- og agenda 21-strategi 2008 som et af sine overordnede mål: Arealudlæg til en fordobling af den installerede vindmølleeffekt i kommunen, som i 2008 var blevet opgjort til cirka 63 MW (i 2006) fordelt på de dengang 122 møller. Med andre ord en forøgelse til MW installeret effekt fremover. Arbejdet med en realisering af det mål blev indledt allerede i oktober 2008, hvor kommunen udsendte debatoplægget Hvor skal vindmøllerne stå i Holstebro Kommune i fremtiden? og annoncerede efter idéer og forslag til placeringer. Idéfasen afstedkom en lang række henvendelser med ønsker om vindmøller eller støtte til foreslåede placeringer, men også henvendelser, hvori angivne placeringsmuligheder eller vindmøller generelt blev afvist. Kommuneplan 2009 afgrænsede herefter 3 nye områder til vindmøller, ved hhv. Ejsing, Hogager og Tvis. Derudover var et område nord for Ulfborg allerede afgrænset. En række andre potentielle møllområder måtte belyses nærmere i en temaplanlægning for vindmøller, som det samtidig blev besluttet at sætte sig som en prioriteret opgave. Temaplanlægningen er udmøntet i dette forslag til tillæg til Kommuneplan 2009 og de undersøgelser mv., der ligger til grund for det. Installeret effekt og el-produktion Antal vindmøller i Holstebro kommune er ultimo 2011 opgjort til 115 med en samlet effekt på godt 78 MW 1). Det er de nettilsluttede møller, hvortil eventuelt kommer nogle få småmøller, der ikke er tilsluttede el-nettet. Med kommuneplantillæg nr. 14 udpeges yderligere 12 vindmølleområder, hvorefter der forventes at kunne rejses nye møller svarende til, at den installerede effekt om nogle år forventes at udgøre mindst 162 MW. Det fremgår af tabel 1 (næste side). Målet fra 2008 om en fordobling af effekten (en 100% forøgelse) vil dermed være godt og vel opfyldt, idet 162 repræsenterer en forøgelse på 157% i forhold til daværende 63 MW. 1) Beregninger: Holstebro Kommune, Teknik og Miljø på baggrund af Stamdata for vindkraftanlæg, Energistyrelsens register over vindmøller, Effekt- og energibegreber Forskellen i MW (mega watt) og MWh består i, at MW angiver kapaciteten (effekten), mens MWh angiver den mængde energi, der produceres. h står for time (hour), så når en vindmølle har produceret 1 MW i en time, er der produceret 1 MWh. Hvis en vindmølle er fuldt producerende i fx timer et år, og møllens kapacitet/effekt er 1 MW, så vil møllen det år producere MWh energi. Energibehov, -forbrug og -produktion opgøres også ofte i enheden Joule, hvor der regnes i GJ (giga joule) eller de endnu større enheder TJ (tera joule). 1 J = 1 W s hvor s står for sekund. Dermed er 3,6 GJ = 1 MWh MWh = 1 GWh GJ = 1 TJ 19

20 lder Tabel 1. Mølleantal og samlet effekt Møller 2011 Forventet antal møller fremover Effekt 2011 Anslået fremtidig effekt Antal Min. Max. MW Min. Max. Område 34.T.06 nordøst for Vemb Område 34.T.07 nordøst for Skave Område 34.T.08 sydøst for Mejrup Område 34.T.09 ved Skalstrup Område 34.T.10 nordvest for Bur , Område 34.T.11 ved Gedmose , Område 34.T.12 ved Asp ,0 2 2 Område 34.T.13 sydvest for Hvam Mejeriby ,0 4 4 Område 34.T.14 ved Kvium Område 34.T.15 vest for Sevel ,2 6 6 Område 34.T.16 nordøst for Husby Område 34.T.17 nord for Energivej ,6 7 7 I alt (12 områder) (42) (44) (72) (31,8) (114) (206) 34.T.02 syd for Ejsing , T.03 sydvest for Hogager T.04 øst for Tvis T.05 nordvest for Ulfborg , I alt (4 områder) (6) (15) (22) (17,7) (48) (66) Kommunen i øvrigt ,8 0 Tilsammen ,3 162 Note til tabel: Afrunding medfører enkelte afvigende summer. Figur 1. Grafi sk illustration af alder på nedtagne møller i Danmark Med sort er vist en tendenskurve gående fra cirka 15 år i 2000 til cirka 20 år i I de 162 MW er ikke indbefattet møller, der er opstillet uden for kommuneplanens vindmølleområder. Her står ultimo 2011 i alt 67 nettilsluttede møller, hvis samlede effekt udgør 28,8 MW. I takt med disse møllers forældelse og tilgangen af nye husstandsmøller vurderes mølleantallet her om år at ligge på omkring 50 med en installeret effekt i størrelsesordenen 5 MW eller mindre. Årstal for de 67 møllers oprindelige nettilslutning (opførelsesår) og møllernes effekt ses i liste i margin (næste side), hvor møllenr. refererer til de højre cifre i Energistyrelsens længere nummersystem. Vurderingerne af møllernes levetid (forældelsestidspunkt) hviler bl.a. på en gennemgang af alderen på nedtagne møller de senere år. Den har i Holstebro kommune i alle tilfælde siden år 2000 været under 20 år, oftest 19 år. På landsplan kan ses en stigende tendens, så der bør regnes med en levetid på mindst år, men nok næppe over 30. Levetiden kan være såvel teknisk som økonomisk betinget; - eksempelvis vil levetid blive forkortet, hvis selv en nyere mølle med driftsøkonomisk fordel kan udskiftes med en anden, typisk større mølle År for afmelding 20 Regnes der fremover med 50 møller med i alt 5 MW uden for vindmølleområderne, jf. vurderingerne ovenfor, vil det forventede maksimale mølleantal fremover være 144 (= 72

21 ) med tilsammen 277 MW (= ). Hvis det scenarie går i opfyldelse, opnås ikke blot en fordobling af den installerede effekt, men godt og vel en fi rdobling. I rapporten En strategisk energiplan for Holstebro kommune, september 2010, der er udarbejdet af en række personer med tilknytning til ClimateCircle, regnes i et scenarie med en tredobling af elproduktionen fra vindmøller i Holstebro kommune. Tredoblingen regnes fra de opnåede godt 500 TJ i 2007, der var et år med meget vindkraft. De godt 500 TJ udgør cirka 140 GWh. I fi gur 2 nederst på siden ses den samlede årlige energiproduktion fra vindmøller tilsluttet elnettet, opgjort i GWh, siden Udbygningstakt Det er Byrådets forventning, at der kort tid efter vedtagelsen af dette tillæg til kommuneplanen, indgives anmeldelse i henhold til VVM-reglerne af mølleprojekter i fl ere af de 8 vindmølleområder, hvor der i dag ikke er møller. For de to tidligere udpegede områder 34.T.03 og.04 ved Hogager og Tvis er allerede indgivet anmeldelse fra bygherrer og detailplanlægning igangsat (lokalplan og kommuneplanretningslinjer med ledsagende VVM-redegørelse) eller umiddelbart forestående. De øvrige 6 områder uden møller udgøres af område 34.T.06,.07,.08, 09,.14 og.16, jf. tabel 1. Som det fremgår af rammerne for lokalplaner i områderne, er der knyttet en betingelse til område.09 ved Skalstrup og område.14 ved Kvium om, at møller nær området først skal nedtages. Det betyder, at der er 4 jomfruelige vindmølleområder, der forventes snarligt udbygget. Til områderne 34.T.10,.12,.13,.15 og.17 med eksisterende møller er en udbygning med nye møller betinget af, at Figur 2. Årlig energiproduktion fra vindmøller i Holstebro kommune i perioden For 2011 kun januar-september. GWh Redegørelse Tabel 2. Vindmøller uden for udpegede vindmølleområder, Mølle nr. År kw

22 Redegørelse eksisterende møller i området er nedtaget. Udbygningen af vindmølleområderne forventes herefter at ske med omkring halvdelen af den ny kapacitet i perioden , mens den anden halvdel forventes i en 4 årsperiode, der løber fra omkring 2020, hvor et større antal nuværende møller forventes teknisk nedslidte. Ændrede økonomiske regler for vindmølledrift, eksempelvis nye skrotningsordninger, kan på sin side fremskynde den økonomiske nedslidning, så sidstnævnte 4-årsperiode vil ligge noget tidligere. Udbygningen med husstandsmøller, mini- og mikromøller forventes at ske i et jævnere forløb i takt med udbredelsen af egnede produkter på markedet. Hvad er en husstandsmølle? En husstandsmølle er normalt betegnelsen for en mindre vindmølle, der opføres i tilknytning til fritliggende ejendomme, og hvis primære funktion er at levere energi til ejendommens eget forbrug enten som elektricitet eller som varmt vand. Der er ingen entydig defi nition på en husstandsmølle, men i kommunens planlægning opfattes en husstandsmølle som en mindre, enkeltstående vindmølle med en totalhøjde på under 25 meter (fra fundament til øverste vingetip). For afgrænsningen ved pris afregning gælder, at hvis vindmøllen har en eleffekt på 25 kw og derunder og tilsluttet i egen forbrugsinstallation kaldes den en husstandsmølle. Med hensyn til den tekniske godkendelse gælder særlige regler for vindmøller med en eleffekt på 25 kw og et rotorareal på 200 m 2 og derunder. Vindmøller på op til 1 m 2 i rotorareal betegnes ofte mikromøller og vindmøller mellem ca. 1 og 5 m 2 betegnes ofte minimøller. Kilde: Danmarks Vindmølleforening 22 Forhold til anden planlægning Vindmøllecirkulæret (landsplandirektiv) I cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller fra 2009 (cirkulære nr 9295 af 22/05/2009) fastsatte miljøministeren en række bestemmelser for, hvordan udbygningen med vindmøller skal håndteres. De bindende bestemmelser udgør et såkaldt landsplandirektiv, som kommunernes planlægning skal følge. De omfatter bl.a. disse krav, når der er tale om større møller: 1) Vindmøller skal fortrinsvis opstilles i grupper. 2) Vindmøller opstillet i grupper skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk mønster. 3) Der må ikke planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. 4) Vindmølleområdernes størrelse skal være tilpasset den påtænkte vindmøllegruppe. Disse krav er efter Byrådets opfattelse i tilstrækkeligt omfang overholdt i kommuneplantillægget. Særligt om forholdet til de nævnte punkter 3 og 4 bemærkes, at fl ere vindmølleområder er større, end afstanden til nærmeste boliger tilsiger. Dette har til formål at opnå bedst mulig vindudnyttelse færre steder, hvor det under udformningen af projekter for vindmøllegrupper viser sig praktisk og økonomisk forsvarligt at nedlægge nærtliggende boliger, frem for at Byrådet medtager fl ere mindre områder i kommunen som vindmølleområder. Minimumsafstandene skal dermed sikres i den mere detaljerede planlægning, der følger i kommuneplanretningslinjer, når der anmeldes et projekt i henhold til VVM-reglerne, og via lokalplan mv.

23 Forholdet til cirkulærets regler om møller på 150 m og derover og om afstande imellem vindmølleområder belyses i efterfølgende afsnit (om testpladser henholdsvis miljøvurdering). Redegørelse Nabokommuner og søterritoriet Der er i alle nabokommuner vedtaget særskilte tillæg til kommuneplanen om større vindmøller inden for de seneste fi re år. Det er i Lemvig kommune 2008, Struer, Skive og Ringkøbing-Skjern kommuner 2009, Herning kommune 2010 og Viborg kommune For Skive kommune er desuden vedtaget et par tillæg omhandlende specielt husstandsvindmøller i hele kommunen. Figur 3 viser udpegede vindmølleområder i nabokommunerne nærmest grænsen til Holstebro kommune, som de fremgår af PlansystemDK (november 2011). ± Målforhold 1: Syd og øst for Holstebro kommune er der inden for 10 km fra kommunegrænsen kun udpeget nogle enkelte vindmøl Signaturforklaring: Vindmølleområde Byzone Sommerhusområde Eksisterende vindmøller 1-25 kw 25 kw - 1,5 MW.7 1,5-6,0 MW Lemvig Holstebro 3 17 Struer Hjerm V4 Figur 3. Vindmølleområder og eksisterende møller i Holstebro kommune og dele af nabokommunerne. 2) Vinderup Skave 03 V3 Sevel V1 Skive 14 Vridsted Haderup Vemb Tvis 16 Ulfborg Herning kommune Aulum 69 Ringkøbing-Skjern kommune kilometer Tim Vildbjerg 15 23

24 Redegørelse leområder: I Ringkøbing-Skjern kommune et område ved Vedersø Kær (ved tallet 69 i fi gur 3) og et område vest for Tim. I Herning kommune et område nordøst for Vildbjerg (ved tallet 16 i fi gur 3) og et område sydøst for Haderup (ved tallet 14 i fi gur 3). I Viborg kommune et område 4 km øst for Vridsted (uden for fi gur 3). I Skive kommune et område nordøst for Hvidbjerg (ved V1 i fi gur 3), nord for Brøndum (ved V3 i fi gur 3) og et område nord for Lem (ved V4 i fi gur 3). Nord for Holstebro kommune er der derimod adskillige vindmølleområder tæt ved kommunegrænsen, som det fremgår af fi gur 3. Hovedparten af vindmølleområderne i Struer og Lemvig kommuner er placeret inden for 10 km fra Holstebro kommune eller fra Nissum Fjord, hvor over der er frit udsyn fra dele af Holstebro kommune. Det er samtidig her langs kommunegrænsen, der er fundet plads til fl ere af de ny vindmølleområder i Holstebro kommune. Samspillet imellem de nærtliggende møllegrupper belyses nærmere i et senere afsnit, under Miljøvurdering. Figur 4. Beliggenheden af område til potentiel testplads T kilometer Signaturforklaring: Kommuneplanramme Område 108 Stavkær Statens højhedsret over søterritoriet indebærer, at en minister eller Folketinget bestemmer her. Når Holstebro Kommune de seneste par år har indkaldt idéer og forslag til kommunens planlægning for vindmøller, har fl ere borgere tilkendegivet, at havet eller andet større farvand bør tjene til placering af større vindmøller. Sådanne placeringer har Byrådet derfor ikke haft myndighed til at planlægge for. Testpladser for store vindmøller Miljøministeriet, Naturstyrelsen har i november 2011 udsendt rapporten Potentielle testpladser til serie 0-møller frem mod Deri er et område 108, Stavkær, i Holstebro kommune identifi ceret som potentielt egnet til opstilling af 2-4 serie 0-møller (max. højde 200 m). Områdets beliggenhed i forhold til den ramme for nye vindmøller, der fastlægges som område 34.T.16 i nærværende kommuneplantillæg, er vist i fi gur 4. Det fremgår, at område 108 omfatter en central del af de arealer, der indgår i område 34.T.16. Hvis der ønskes serie 0-møller med en totalhøjde på 150 m eller derover i området, skal der ske en fravigelse af vindmøllecirkulærets hovedregel om, at der ikke må planlægges for vindmøller med en totalhøjde på 150 m og derover. Miljøministeren eller Naturstyrelsen kan efter cirkulærets 6 godkende en sådan fravigelse eller i øvrigt med accept fra Folketinget træffe beslutning herom. Holstebro Kommune har foreløbigt vurderet, at en anven-

25 delse af område 108 til 2-4 serie 0-møller med en højde på 150 m eller derover vil udelukke, at der også rejses produktionsorienterede møller i område 34.T.16, der bidrager tilstrækkeligt til opfyldelse af Byrådets ambitioner om en stor el-produktion fra vindmøller i Holstebro kommune. Redegørelse Vindmøller på statslige arealer Miljøministeriet, Naturstyrelsen har i december 2011 udsendt Rapport om mulige statslige arealer til opstilling af vindmøller i offentlig høring frem til den 6. februar Man er nået frem til, at der fi ndes 8 egnede statslige arealer, hvoraf det ene ligger øst for Bur i Holstebro kommune. Det udgøres af matr. nr. 17b, Bur By, Bur, hvis beliggenhed er vist på kortet i margin og betegnet areal 2675 Bur. Det statslige areal indgår ikke som vindmølleområde i nærværende kommuneplantillæg. Holstebro Kommune har bl.a. vurderet, at vindmøller umiddelbart syd for Vembvej og jernbanen, der skiller det statslige areal fra bl.a. vindmølleområde 34.T.11, vil indvirke landskabeligt negativt, når henses til den sammenhængende udbygning af fl ere vindmølleområder, der påregnes nord for jernbanen. Figur 5. Beliggenheden af statsligt areal syd for område 34.T T.11 Byrådets klimaplan Udbygningen med vindmøller, som den forudsættes i nærværende tillæg til kommuneplanen, skal bl.a. bidrage til opfyldelsen af Byrådets klimamål, som de kommer til udtryk i en klimaplan. I det omfang energien fra vindmøllerne i Holstebro kommune erstatter fossile brændsler, vil det tælle positivt i et CO 2 -regnskab for kommunens område. Miljøvurdering kilometer Signaturforklaring: Kommuneplanramme Statsligt areal 2675 Bur Ifølge lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer skal forslaget til kommuneplantillæg for vindmøller miljøvurderes. I henhold til loven har Holstebro Kommune afholdt indledende høring af forslaget til kommuneplantillæg. Det er sket dels ultimo 2008 i forbindelse med indpasning af de første vindmølleområder i Kommuneplan 2009 og dels supplerende i oktober 2011, hvor fl ere områder indgik i planovervejelserne. I de indledende høringsperioder er nabokommuner og Naturstyrelsen o.a. blevet hørt som berørte myndigheder. Der indkom i anden runde høringssvar fra Struer Kommune, der fi nder det vigtigt, at der sættes fokus på det visuelle samspil mellem nogle eksisterende vindmøller og allerede udlagte vindmølleområder i Struer Kommune, og at det belyses, om et nyt vindmølleområde syd for kommunegrænsen kan resultere i begrænsninger for brugen af Lindtorp Flyveplads. 25

26 Redegørelse Ifølge lovens 7, stk. 2, skal miljørapporten indeholde de oplysninger, der er nævnt i lovens bilag 1. Miljørapporten skal dog kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, og på hvilket trin i planhierarkiet den befi nder sig. Miljørapporten udgøres af nærværende redegørelse. 26 a) Planens indhold mv. Kommuneplantillægget udpeger 12 områder til nye, større vindmøller i Holstebro Kommune samt fastlægger nogle overordnede rammer for møllernes størrelser og placeringsmønstre. Hovedformålet er at muliggøre etablering af anlæg til el-produktion, hvis CO 2 -belastning af miljøet er mindre end belastningen fra andre produktionsformer, inden for overskuelig tid. Det er samtidig et formål at vise, at en planlægning for vindmøller kan lade sig gøre i kommunalt regi med tilfredsstillende resultater, således at planlægningsopgaven også fremover ligger i kommunerne og ikke centraliseres i fx et ministerium eller en statslig styrelse. Udpegningen af områder og den nærmere afgrænsning, der foretages i rammerne, er øverste led i et planhierarki, hvis næste led er fastsættelsen af nogle nærmere retningslinjer i et kommuneplantillæg efter planlovens 11 g, når der er anmeldt et relevant mølleprojekt i et område. Disse nærmere retningslinjer vil forudsætte, at der er foretaget en VVM (Vurdering af projektets Virkninger på Miljøet), der dokumenterer, at projektet kan realiseres uden uacceptable påvirkninger af omgivelserne, herunder naboer til de påtænkte vindmøller. Under tilvejebringelsen af sådanne retningslinjer inddrages offentligheden i to omgange: Dels med henblik på idéer og forslag til emner i VVM-arbejdet og dels under de mindst 8 ugers fremlæggelse af den færdige VVM-redegørelse og forslagene til kommuneplanretningslinjer. Vedtages disse retningslinjer efterfølgende endeligt, kan projektet opnå en VVM-tilladelse, der bekendtgøres offentligt og vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Reglerne herom fremgår af planloven og af bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM-bekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15/12/2010). Opførelsen af store vindmøller anses normalt for at udgøre et sådan større byggearbejde, at det omfattes af lokalplanpligt efter planlovens 13, stk. 2. Hovedreglen vil derfor være, at der samtidig med (de første) kommuneplanretningslinjer med ledsagende VVM i et udpeget vindmølleområde udarbejdes en lokalplan, der nærmere

27 fastlægger udseendet af vindmøller i området og placeringen af adgangsveje og eventuelle andre tekniske anlæg i tilknytning til møllerne. Redegørelse I forbindelse med rejsning af de mindre husstandsmøller mv. forventes kun rent undtagelsesvist VVM- eller lokalplanpligt. Her inddrages offentligheden derfor normalt kun via annoncering af landzonetilladelse, der vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, eller eventuelt som ejer eller bruger af tilgrænsende ejendomme i bymæssig bebyggelse, fx hvis møllen forudsætter dispensation fra en lokalplan. b) 0-alternativet Hvis områderne til fl ere, større vindmøller ikke udpeges, vil el-produktionen fra vindmøller i Holstebro kommune ikke kunne øges med de op i nærheden af 300 GWh (omkring TJ) pr. år, der anslås at være resultatet, hvis alle vindmølleområderne udnyttes nogenlunde optimalt. I takt med nuværende møllers nedslidning må produktionen ydermere forudses at falde. Konsekvenserne heraf kan ligge inden for utallige felter. Dels fortsat stor udledning af CO 2 samt SO 2 og NO x med deraf følgende dårlige helbredseffekter og nedbrydning af levesteder for plante- og dyrelivet. Dels jævnt hen stigende priser ved el-fremstilling med fossile brændsler, indtil der ikke kan udnyttes fl ere af dem, - og/eller at der måske hurtigere udvikles andre effektive teknologier til el-fremstilling. Og dels også de positive effekter, at bestående natur- og landskabskvaliteter og miljø i øvrigt ved vindmølleområderne ikke påvirkes negativt af de høje, bevægelige, støjende og oftest meget synlige bygværker, som vindmøller udgør. Hvor vidt der sker en påvirkning, belyses nærmere i følgende afsnit. c) Miljøforhold i områder, der indirekte kan blive væsentligt berørt Møllebyggeri i de udpegede vindmølleområder berører direkte de arealer, der skal tjene mølleopstillingen. Der ud over vil beboelser inden for 1-1,5 km blive berørt af støj og skyggekast. Langt ud over disse arealer er der væsentlige miljøpåvirkninger, som dog kun er visuelle (uden fysiske konsekvenser som ved afbrænding af fossile brændsler), når det er større vindmøller, der planlægges for. Overordnet topografi og landskabssammenhænge Holstebro Kommune udgør sammen med Lemvig og Struer Kommuner den nordvestlige del af Region Midtjylland. Kommunen er 800 km 2 stor og huser indbyggere, hvilket svarer til en befolkningstæthed på 27

28 Redegørelse 71,3 indbyggere pr. km 2, tæt på Jyllands gennemsnitlige befolkningstæthed på 72,78. Nabokommuner er i urets retning startende mod nordvest: Lemvig, Struer, Skive, Viborg, Herning og Ringkøbing-Skjern. Kommunens hovedby er Holstebro med ca indbyggere. Andre større bysamfund er Vinderup (3.170), Ulfborg (2.030), Vemb (1.320) og Tvis (1.210). Holstebro rummer et bredt udbud af kul tu relle attraktioner, derudover kan nævnes badestrandene og sommerhusområderne på Vestkysten, Hjerl Hede og de mange middelalderkirker. Endelig er det storslåede landskab en attraktion i sig selv; kommunen rummer hav, fjord, hedeslette, morænebakker m.v. Det landskab, vi ser i dag, er i store træk et resultat af isens bevægelse og afsmeltning gennem de seneste to istider. Et billede af dets geologi ses i fi gur 6. Figur 6. Geologisk landskabskort. Holstebro Kommune. Geologiske forhold Per Smed, Landskabskort over Danmark Overordnet fi ndes der i Holstebro kommune geologiske spor efter seneste istid (Weichsel) og forrige istid (Saale). Under Weichsel-istidens sidste del for ca år siden rykkede isen frem fra nordøst, indtil den gjorde ophold langs en nord-sydgående linje midt ned gennem Jylland 28

29 og langs en øst-vestgående linje lige nord for Holstebro. Linjen kaldes Hovedopholdslinjen. Fra denne position begyndte isen dels at erodere under iskappen og dels at smelte. Smeltevandet løb ud under iskappen og hen over de isfri områder mod vest. Derved dannedes det store slettelandskab Karup Hedeslette, hvori Storåen i dag løber. Ved Holstebro smaller hedesletten ind til en bredde på 2-3 km, øst og vest for byen breder slettelandskabet sig vidt. I kanten af iskappen dannedes randmoræner, når store isfl ager løsrev sig og bevægede sig ud mod kanten. Den sydlige halvdel af Holstebro Kommune var således ikke dækket af is under Weichsel-istiden; derfor ses Skovbjerg Bakkeø, som allerede blev dannet under Saale-istiden, stadig tydeligt, som den ligger omgivet af smeltevandssletterne. Saale-istidens bakkeøer nord og øst for Hovedopholdslinjen blev dækket af is under Weichsel-istiden. Da isen begyndte at smelte, løb smeltevand og afbrækkede isfl ager sydpå hen over bakkeøerne, som blev omdannet omtrent til deres nuværende udseende. Redegørelse I det følgende gennemgås de betydeligste landskabselementer i kommunen. Skovbjerg Bakkeø: Den m 2 store Skovbjerg Bakkeø, Danmarks største bakkeø, strækker sig langt ind i Holstebro kommune sydfra og består primært af sandbund dækket af hede og nåletræsplantager. Bakkeøens nordlige kant rejser sig stejlt fra hedesletten parallelt med Storåen. Bakkeøens højeste punkter, Tihøje (111 meter) og Trehøje (102 meter), ligger syd for Sørvad i Herning kommune. De højt liggende partier på Skovbjerg Bakkeø er følsomme overfor placering af høje anlæg som vindmøller. Blandt andet derfor ligger ingen af de udpegede vindmølleområder oppe på Skovbjerg Bakkeø. Karup Hedeslette og Havris Hede: Karup Hedeslette er det fl ade slettelandskab, der løber mellem bakkeøerne og mod vest til kystlinjen. Vindmølleområderne her ligger alle forholdsvis lavt og i fl adt landskab. Områderne 34.T.06,.T.09,.T.10,.T.11 og.t.12 ligger cirka i kote 12 mellem grænsen til Lemvig kommune og rute 509/jernbanen vest for Holstebro. Område 34.T.02(2) ligger mellem Skive og Vinderup på Havris Hede, område 34.T.07 og.t.08 ligger på Karup Hedeslette i henholdsvis kote 45 og 26. Landskabet på hedesletten er præget af mange hegn og robust overfor vindmøller. Det gælder specielt nord for Storå. Derfor er der placeret fl ere vindmølleområder nord for Vembvej og Burvej, men ingen syd for åen eller i ådalen. 29

30 Figur 7. Nissum Fjord-landskabstræk. Panoramafoto fra Udstrup. Det vidtstrakte og øde fjordlandskab. I billedets venstre side ses Udstrup Hovedgård. Bag gården og ud til højre ligger område 34.T.16 Nissum Fjord: Nissum Fjord ligger i kommunens nordvestligste del og deles med Lemvig Kommune. Vindmølleområderne 34.T.05 og.t.16 i dette landskab ligger meget lavt, omkring kote 0-5. I område 34.T.05 står allerede tre 143,5 m høje vindmøller. Kystlandskabet er generelt meget sårbart overfor vindmøller, specielt her hvor der er meget åbent. Det er imidlertid også fl adt, hvilket giver en mindre sårbarhed, idet landskabet ikke kan opleves fra højdepunkter, men kun fra fl ader tæt på kysten. Byrådet har valgt at udlægge område 34.T.16 tæt på kysten, da det har de største vindressourcer og kan give et betydeligt bidrag til målene for vindenergien. Ungmoræne: Nord for Hovedopholdslinjen fi ndes sporene efter Weichsel-istidens isrand. Morænebakkerne var her dækket af is, men i takt med at isen smeltede, løb smeltevand og store isfl ager hen over morænebakkerne og skar sig igennem dem som smeltevandsfl oder eller lavede store skår i bakkerne. Vindmølleområderne på ungmorænen - 34.T.13,.T.14,.T.15 og.t.17 - ligger alle forholdsvis højt i terrænet. Ungmoræne er ofte markant kuperet, men kan indeholde mere rolige plateauer. Landskabet kan være meget følsomt for placering af høje elementer som vindmøller. De udlagte områder ligger fortrinsvis på det blødt bølgende moræneplateau og er relativt små områder, der bliver genbrugt. Område 34.T.17 ligger i tilknytning til Holstebro by med kraftværk og større erhvervsbygninger. 30 Visuelt samspil med andre møller og landskab Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. Dette krav er indeholdt i vindmøllecirkulærets 2, stk. 4. For de udpegede vindmølleområder forholder det sig således inden for 28 gange maksimal møllehøjde, jf. de viste

31 møller og områder i fi gur 3 tidligere i redegørelsen: Område 34.T.06 nordøst for Vemb: Inden for m står 26 vindmøller fra 1997, alle med en højde på cirka 70 m. Endvidere vindmølleområde 6Å 0.4 og 6Å 0.6 i Lemvig kommune og 5 V 4 i Struer kommune samt 34.T.10 i Holstebro kommune, hvor 15 af de 26 eksisterende vindmøller står. Område 34.T.07 nordøst for Skave: Inden for m står 4 vindmøller fra 2000, alle med en højde på 75 m, og 1 husstandsmølle på 25 m. Endvidere nordligste spids af vindmølleområde 34.T.03 i Holstebro kommune. Område 34.T.08 sydøst for Mejrup: Inden for m står 11 vindmøller, hvoraf 9 er fra 1999, 1 fra 1996, og 1 husstandsmølle fra 1982 på 23 m. De 10 nyeste møller, hvoraf 3 står i Herning kommune, har en højde på cirka 75 m. Endvidere vestlige spids af vindmølleområde 34.T.03 og hovedparten af 34.T.04. Område 34.T.09 ved Skalstrup: Inden for m står 22 vindmøller, hvoraf 3 nye med en højde på 150 m, 3 fra 2009 med en højde på 125 m og de øvrige 16 fra 1997 og med en højde på cirka 70 m. Endvidere vindmølleområderne 5Å 0.5, 5Å 0.8, 5Å 0.9, 6Å 0.2 og 6Å 0.4 i Lemvig kommune samt 34.T.06 i Holstebro kommune. Område 34.T.10 nordvest for Bur: Inden for m står 29 vindmøller, hvoraf de 15 er fra 1997 med en højde på godt 70 m står i selve området, mens 12 fra 1996/2002 med højder på cirka 70 m står i område 34.T.11, 1 fra 1997 på cirka 70 m står i Lemvig kommune og 1 husstandsmølle på 25 m står i Holstebro kommune. Endvidere vindmølleområderne 6Å 0.4 og 6Å 0.6 i Lemvig kommune, 5 V 4 og 5 V 5 i Struer kommune og 34.T.06 (foruden ovennævnte.t.11) i Holstebro kommune. Område 34.T.11 ved Gedmose: Inden for m står 20 vindmøller, hvoraf 12 er fra 1996/2002 med højder på cirka 70 m står i selve området, mens 6 udgør en del af møllerne på 70 m i område 34.T.10, og de øvrige 2 er husstandsmøller på knap 25 m. Område 34.T.12 ved Asp: Inden for m står 17 vindmøller, hvoraf 8 er fra 1996 med en højde på 70 m i en gruppe i Struer kommune, 2 fra 1999 med en højde på godt 70 m i Struer kommune, 1 fra 2000 på godt 70 m i Struer kommunes vindmølleområde 5 V 1, 4 fra 2000 med en højde på 75 m (3 i Struer kommune og 1 i sydlig forlængelse i Redegørelse 31

32 32 Redegørelse Holstebro), og de øvrige 2 er husstandsmøller på knap 25 m i Holstebro kommune. Område 34.T.13 sydvest for Hvam Mejeriby: Inden for m står 12 vindmøller, hvoraf de 6 er fra med en højde på 70 m står i selve området, 1 fra 1997 med en højde på 70 m står lige nord for området, 2 fra 2000 med en højde på 70 m i Struer kommune ved Holstebro kommunes vindmøllområde 34.T.14, 2 fra 2000 med en højde på godt 70 m og 1 husstandsmølle fra 1982 med en højde på 23 m. Endvidere hovedparten af ovennævnte vindmølleområde 34.T.14. Område 34.T.14 ved Kvium: Inden for m står 13 vindmøller, hvoraf 3 er fra 2000 med en højde på 75 m på Struersiden af kommunegrænsen klos op ad område.t.14, de 6 i ovennævnte område 34.T.13 og 1 lige nord for område.t.13 samt 3 mindre møller fra henholdsvis 1981, 1986 og 1999 med højder på 24, 31 og 25 m. Område 34.T.15 vest for Sevel: Inden for m står ingen vindmøller. Område 34.T.16 nordøst for Husby: Inden for m står 6 vindmøller, alle i Holstebro kommune, heraf 3 nye i vindmølleområde 34.T.05 med en højde på 145 m, 2 fra med en højde på 60 m og 1 husstandsmølle fra 2008 på 25 m. Område 34.T.17 nord for Energivej: Inden for m står 6 vindmøller, hvoraf 4 fra 2000 med en højde på 100 m står i selve området, 1 fra 2000 med en højde på 75 m sydøst for området og 1 husstandsmølle fra 1998 med en højde på 25 m i Struer kommune. Endvidere vindmølleområde 5 V 3 i Struer kommune. På baggrund af de betingelser for nye møller, der er indlagt i kommuneplantillæggets retningslinjer og rammer for lokalplanlægningen, og ud fra den forventede takt i nedtagning af ældre møller, fi ndes de mulige problemer at kunne knytte sig til nærheden imellem vindmølleområder ved grænsen imellem Lemvig og Holstebro kommuner. For vindmølleområder her er imidlertid indlagt sådanne krav til opstillingsmønstrene, der harmoniserer områderne til en helhed, at Holstebro Byråd fi nder planforslagets områdeudpegninger som helhed forsvarlig. Områdeudpegningernes egnethed påregnes fortløbende eftervist, efterhånden som mølleprojekter i områderne underkastes VVM. En foreløbig eftervisning er foretaget under tilvejebringelsen af forslaget til kommuneplantillæg dels via besigtigelser og dels ved visualisering af udvalgte situationer. Visualiseringerne omhandlende de udpegede vindmølleområder, eller alene fotos i ukomplicerede lokaliteter, gengives i bilag 1.

33 d) Miljøproblemer, der har betydning efter Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet Redegørelse Afstandene imellem vindmølleområderne og EF-fuglebeskyttelsesområder og -habitatområder - tilsammen kaldet Natura 2000-områder - fremgår af fi gur 8. Område 34.T.16 ved Nissum Fjord har som det eneste vindmølleområde direkte berøring med Natura 2000-område, som det på en strækning mod øst danner grænse imod. Natura 2000-lovgivningen jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 fra 1. maj 2007 betyder, at man skal vurdere konsekvenser ved gennemførelse af planer, programmer og projekter, der foregår i de beskyttede områder samt foregår udenfor, men som kan påvirke ind i områderne. Dette kan f.eks. være aktiviteter i anlægsfasen, som kan give støj og forstyrrelser ind i områderne, eller det kan være risiko for fuglekollisioner med møllevingerne i driftsfasen, herunder hvis der opstilles store møller i fl ere Figur 8. EF-fuglebeskyttelsesområder og -habitatområder Målforhold 1: Signaturforklaring: Vindmølleområde (nr) Skive kommune EF-fuglebeskyttelsesområder EF-habitatområder Kommunegrænse Lemvig kommune Struer kommune Holstebro kommune Viborg kommune 16 Herning kommune Ringkøbing-Skjern kommune Tim kilometer 33

34 Redegørelse områder i trækruter. Ved opstilling af vindmøller skal der vurderes konsekvenserne for opnåelse af gunstig bevaringstilstand for de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Er der tale om væsentlige konsekvenser, kan denne vurdering have afgørende betydning for den endelige beslutning. Udover arter, der indgår som udpegningsgrundlag for de enkelte Natura 2000-områder, fi ndes der en række såkaldte bilag IV-arter, der er strengt beskyttede arter i henhold til habitatdirektivet. Beskyttelsen gælder uanset, hvor arterne fi ndes. Desuden gælder der generelle hensyn at varetage til fugle, herunder iagttagelse af forbud mod forsætlige forstyrrelser, mod ødelæggelse af reder m.v. Holstebro Kommune er ikke for nuværende bekendt med forekomster af arter, der vil blive forstyrret væsentligt eller lide skade af vindmøller i de udpegede vindmølleområder. Det forudsættes i forbindelse med VVM og/eller tilvejebringelse af lokalplan for vindmøller nærmere undersøgt for vindmølleområder nær Natura 2000-områder (inden for cirka 2 km fra dem) og for alle vindmølleområder f.s.v. angår eventuelle bilag 4-arter. På forhånd anses padderegistreringer i felten (april-juni) at være relevante i områder med stor vandsalamander, 34.T.12,.T.13,.T.14 og.t.15. For område 34.T16 vil det være nødvendigt, at der i forbindelse med VVM laves en grundig vurdering af vindmøllernes effekt på især udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet Nissum Fjord. Effekten på rastende/fouragerende pomeransfugl må endvidere vurderes under en VVM-procedure. 34 e) Miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på nationalt eller internationalt plan Vindkraft indgår som et meget vigtigt element i Danmarks klima- og energipolitik. Det er regeringens - såvel den nyligt afgåede som den nuværende regerings - målsætning, at Danmark på lang sigt skal være uafhængigt af fossile brændsler olie, kul og gas. Den ny regering har således en målsætning om, at halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind i Også på EU-niveau stilles der nye ambitiøse krav på klima- og energiområdet. Vedtagelsen af EU s klima- og energipakke i december 2008 betød, at Danmark forpligtede sig til at opfylde en række ambitiøse og bindende 2020-målsætninger for henholdsvis udbygning med vedvarede energi og reduktion af drivhusgasser. På den anden side er der, jf. oven for om Natura 2000, såvel internationalt som nationalt fastsat mål for beskyttelse imod eventuelle negative virkninger af indgreb, som

35 opførelse og drift af vindmøller repræsenterer. De væsentligste af de felter, der her omhandles, gennemgås i det følgende afsnit, og omfatter emner som naturbeskyttelse, beskyttelse af mennesker imod støjpåvirkninger osv. Redegørelse f) Væsentlig virkning på miljøet I det foregående afsnit c er belyst de væsentlige påvirkninger af landskabsoplevelsen, som en virkeliggørelse af kommuneplantillægget kan medføre. I det følgende belyses herefter de nære, mere direkte påvirkninger inden for emner, der er fundet af betydning. En oversigt over emner, der er repræsenterede inden for de enkelte vindmølleområder (og andre undersøgte områder), fremgår af bilag 3 til denne miljørapport. Kystnærhedszonen. Efter planlovens 5 a skal en zone langs kysterne søges friholdt for bebyggelse, som ikke er afhængige af kystnærhed. Vindmølleområde 34.T.16 nordøst for Husby har arealer længst mod øst inden for denne zone. Kystpåvirkningen fra de 3-4 møller, som vil kunne placeres inden for kystnærhedszonen, vurderes af mindre betydning i forhold til de betydelige energimænger, som mølleplaceringerne vil gøre det muligt at nyttiggøre til elforsyningen. Landskabsområder. Der er i Kommuneplan 2009 udpeget fl ere landskabsområder, hvori landskabelige værdier tillægges særlig stor vægt. De berøres af fi re vindmølleområder, hvoraf følgende to i et ikke ubetydeligt omfang. Område 34.T.12 ved Asp ligger i sin helhed inden for afgrænsningen af landskabsområdet, der bl.a. omfatter de karakteristiske Sir Lyngbjerge, men i en afstand af cirka 2 km fra dem og integreret i et tilgrænsende mølleområde i Struer kommune. Område 34.T.16 nordøst for Husby ligger for godt halvdelens vedkommende inden for et landskabsområde, der strækker sig langs kysten mod øst og nord. Beskyttet og målsat natur. En lang række naturtyper - visse søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. - er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3. Alle de udpegede vindmølleområder, bortset fra område 34.T.07,.T.08 og.t.15, omkranser natur, der er registreret som 3-beskyttet. Naturarealerne er af begrænset udstrækning, og der vurderes i alle områderne at kunne opstilles mindst det forudsatte minimumsantal vindmøller, uden at det forudsætter dispensation fra 3. Det samme vurderes at gælde de naturområder, der er målsat i Kommuneplan Kun vindmølleområde 34.T.16 berører derudover en målsat spredningskorridor. Spredningskorridoren er udpeget med tanke på mindre dyr samt planter, og medfører vindmølleopstilling en vis opgivelse af dyrkning, kan det være til gavn for spredningsmulighederne. 35

36 Redegørelse Bygge- og beskyttelseslinjer. Vindmølleområderne rækker for en dels vedkommende ind bag de bygge- og beskyttelseslinjer, som naturbeskyttelsesloven lægger omkring strandkanten, åer og skove. Et mindre areal nordligst i område 34.T.16 nordøst for Husby anses for omfattet af den strenge strandbeskyttelseslinje. Der vil i givet fald dog kun blive tale om vingeslag fra en enkelt vindmølle. Mindre dele af samme område og områderne 34.T.06 nordøst for Vemb og 34.T.10 nordvest for Bur omfattes af åbeskyttelseslinje. Også her forventes ikke mere end vingeslag ind over beskyttelseslinjen. Skovbyggelinjen overskrides af afgrænsningen af område 34.T.06 nordøst for Vemb,.T.09 ved Skalstrup,.T.11 ved Gedmose,.T.16 nordøst for Husby og.t.17 nord for Energivej - for så vidt angår.t.06 og.t.09 i betydeligt omfang. De omhandlede skovarealer vurderes imidlertid ikke at have en sådan karakter, at møllebyggerierne inden for byggelinjen vil være til væsentlig gene for hverken den forstmæssige udnyttelse eller friluftsliv i skoven. 36 Fortidsminder, kirker og kulturmiljøer. Omkring fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven, lægger naturbeskyttelsesloven en streng 100 m beskyttelseszone. Den er repræsenteret (omkring gravhøje) i vindmølleområderne 34.T.06 nordøst for Vemb,.T.08 sydøst for Mejrup og.t.11 ved Gedmose, men i så beskeden udstrækning, at den forudsatte vindmølleudbygning vurderes at kunne ske uden for de 100 m fra fortidsminderne. Omkring kirker gengiver Kommuneplan 2009 en række beskyttelseszoner, der typisk rækker ud over naturbeskyttelseslovens 300 m-beskyttelseszone omkring kirker. Ingen af disse zoner er i berøring med vindmølleområder. Kommuneplanen udpeger endvidere en række særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. Vindmølleområde 34.T.16 omslutter et af dem, Udstrup Hovedgård, hvis 3-fl øjede hovedbygning er fredet. Efter reglen i vindmøllecirkulæret om mindst 4 gange møllehøjde til nærmeste beboelse, sikres allerede derved en vis mindsteafstand imellem bebyggelsen og nærmeste vindmølle. Vindmølleområde 34.T.10 og.t.12 berøres i helt ubetydelig grad af kulturmiljøafgrænsning, mens område 34.T.07 rækker længere ind over dele af Oldtidsvejen. Beboelse. Vindmølleområderne 34.T.06 nordøst for Vemb,.T.07 nordøst for Skave,.T.08 sydøst for Mejrup,.T.11 ved Gedmose,.T.14 ved Kvium og.t.16 nordøst for Husby indeholder boliger. Omkring de øvrige mølleområder ligger boliger i større eller mindre afstand fra områdeafgrænsningen, og de må ikke påføres mere støj fra vindmøller, end det fremgår af bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Investeringer i store møller har i dag typisk en sådan størrelse, at opkøb for nedlæggelse af en eller fl ere boliger i forbindelse med et mølleprojekt er realistisk. Hvor der ikke sker nedlæggelse af de nærmeste boliger,

37 vil de være styrende for, hvor intensivt vindmølleområdet kan udnyttes, idet afstanden til boliger medvirker til, at fornøden dæmpning af møllestøj kan ske, samt på grund af kravet i vindmøllecirkulæret om mindst 4 gange møllehøjde til boliger. Redegørelse Lindtorp flyveplads. Struer Kommune lader i sin Kommuneplan forstå, at der omkring Lindtorp fl yveplads ønskes hindringsfri planer efter principper i bestemmelserne for luftfart BL 3-1, Bestemmelser om etablering af offentlige VMC-fl yvepladser, marts Figur 9 viser, at vindmølleområderne 34.T.10 og.t11 begge ligger inden for de 2700 m fra fl yvepladsens midte, der kendetegner en af mulighederne ifølge BL 3-1. Selvom den koniske fl ade starter i horisontalfl adens plan 45 m over terræn (koten i banens midte) og udad stiger med 5%, vil store møller inden for 2700 m fra banens midte bryde op igennem det hindringsfri plan, såfremt bestemmelserne i BL 3-1 er gældende for ejendommen. Store møller i område.t.10 vil foruden gennembrud af den koniske fl ade eventuelt også bryde op igennem indlyvningsfl ade efter BL 3-1 (ikke vist i fi guren). Struer Kommune har i sine bestemmelser for vindmølleområde 5 V 4 Donskær anført: Området kan kun udnyttes til vindmøller såfremt aktiviteterne på Lindtorp Flyveplads er ophørt, eller at Figur 9. Vindmølleområder nærmest Lindtorp fl yveplads 6Å V 5 5 V V 4 6Å 0.6 6Å 0.2 6Å kilometer Signaturforklaring: Horisontalflade ( r= 2000 m) Konisk flade (r = 2000 til 2700 m) Kommuneplanramme 37

38 Redegørelse aktiviteterne på stedet er ændret i så væsentlig grad, at opstilling af vindmøller på stedet ikke er til gene for aktiviteten på Lindtorp Flyveplads. En sådan bestemmelse er udeladt i nærværende kommuneplantillæg på baggrund af ønsket om at muliggøre mere vindkraft. Et eventuelt opstået krav de kommende år om hindringsfri planer efter et af principperne i BL 3-1 vil til den tid eventuelt kunne afstedkomme en nedjustering af fremtidige møllehøjder i område 34.T.10, hvor fl ere enkeltmøller skal væk, før større møller vil kunne rejses. Skovrejsning. Hovedparten af vindmølleområde 34.T.06 nordøst for Vemb og hele område.t.09 ved Skalstrup består af arealer, der i Kommuneplan 2009 er udpeget til skovrejsning. Arealerne inden for de to områder udgår nu som skovrejsningsarealer. Ved en kommende kommuneplanændring vil de blive søgt erstattet af velbeliggende skovrejsningsarealer andetsteds i kommunen. g) Planlagte foranstaltninger Der er ikke fundet behov for særlige indsatser for at afbøde utilsigtede, negative miljøpåvirkninger af store vindmøller inden for de afgrænsede vindmølleområder. Den senere, mere detaljerede stillingtagen og planlægning kan eventuelt afdække behov for særlige indsatser ud over de tiltag, der er fastsat i lovgivningen, herunder ordningerne i lov om vedvarende energi om erstatning til naboer, grøn ordning og køberet. 38 h) Begrundelse for valgte alternativer De 12 vindmølleområder, der udpeges og afgrænses ved dette kommuneplantillæg, anses for at udgøre den bedste kombination af større vindbaseret elproduktion, påvirkning af landskaber og natur og begrænsede gener for bosatte, der aktuelt lader sig gøre inden for Holstebro kommunes areal. Det betydelige råderum for opstilling af husstandsmøller mv., der fastlægges i kommuneplantillægget, anses samtidig for ordentligt afbalanceret i hensigten om at undgå vindmøller i boligområder. Vindmølleområderne er udvalgt blandt en længere række af lokaliteter, der er undersøgt ad fl ere omgange. Bilag 3 rummer en fortegnelse over de nærmere undersøgte lokaliteter, der er fremkommet således: 1) Ud fra et hovedkriterie om mindst 400, 500 eller 600 m til nærmeste bolig blev der i 2008 identifi ceret godt 20 mulige lokaliteter, som derpå indgik i et oplæg til offentligheden med spørgsmål om, hvor møllerne skal stå fremover. Tre af lokaliteterne blev herefter medtaget i Kommuneplan 2009 som vindmølleområder, mens andre er nævnt i kommuneplanen som per-

39 spektivområder til senere afklaring. 2) Ud fra kriterier om afstand til boliger (som under 1), men hvor en enkelt eller nogle få boliger kunne tænkes erhvervet og nedlagt, blev der herefter identifi ceret yderligere 10 områder, hvoraf hovedparten ikke umiddelbart måtte lægges til side pga. åbenbare miljøpåvirkninger, men indgår i de nærmere undersøgte lokaliteter. Redegørelse 3) Endelig er enkelte yderligere lokaliteter udvalgt til nærmere undersøgelse efter andre kriterier, herunder en mulig god sammenhæng med nye møller i nabokommuner, fl ere eventuelle udskiftninger af eksisterende møller og almen interesse for en belysning af mulighederne for vindmøller. I den sammenfattende planlægnings- og miljømæssige begrundelse for valg af de 12 vindmølleområder - ud af mere end det dobbelte antal undersøgte lokaliteter - er vindhastigheder (vindens energi) som et vilkår for elproduktionen indgået med betydelig vægt. Figur 10 illustrerer nogle gennemsnitlige vindhastigheder på egnen. Ved at udpege mølleområder i kortets lyseblå og gullige zoner mod vest og nord i Holstebro kommune opnås større elproduktion, end hvis fl ere af møllerne måtte fi nde plads i mørkeblå områder. Det kan på den anden side udtrykkes Figur 10. Vindhastigheder. På kortet er de eksisterende vindmøller i april 2011 vist. Man kan se, at kun et fåtal er placeret, hvor vindforholdene er bedst i den vestligste del af kommunen samt nord for Vinderup. 39

40 Redegørelse på den måde, at en landskabelig påvirkning fra eksempelvis 9 møller i blåt område mod øst kan reduceres til en påvirkning fra 6-7 møller i gulligt område mod vest under opnåelse af samme forøgede elproduktion. i) Miljøovervågning Der påtænkes ikke iværksat noget særskilt program for overvågning af påvirkninger af miljøet, som en udbygning af vindmølleområder i henhold til kommuneplantillægget medfører. Hvert fjerde år vil det dog - efter de almindelige bestemmelser i planlovens 23 a - blive vurderet, om udpegningen af vindmølleområder bør ændres fx på baggrund af uventede miljøpåvirkninger fra nye møller i senest udbyggede områder. En overvågning sker i øvrigt løbende - eller når der indgives klage - efter de regler, der særligt angår vindmøller eller beskyttelsen af natur og mennesker såsom bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, en lokalplan og administration af naturbeskyttelsesloven. 40 j) Ikke-teknisk resume Planens indhold mv. Kommuneplantillægget udpeger yderligere 12 områder til store vindmøller i Holstebro kommune. Udpegningen skal for det enkelte område følges af mere konkret stillingtagen - typisk i en lokalplan, som efter en offentlig fremlæggelse fastlægger møllernes placering og udseende i områder, hvor en nærmere vurdering (VVM) efterviser, at et konkret projekt kan realiseres uden uacceptable påvirkninger af omgivelserne.husstandsmøller og andre mindre mølletyper vil ifølge kommuneplantillægget kunne opstilles i større dele af kommunen uden yderligere planlægning med inddragelse af offentligheden. 0-alternativet. Hvis ingen af de 12 vindmølleområder udpeges, vil el-produktionen fra vindmøller i Holstebro kommune ikke kunne øges med anslået ca. 300 GWh pr. år, men falde i takt med nuværende møllers nedslidning. Konsekvenserne kan antage mange former, eksempelvis bidrage til udtømning af Jordens fossile kulstofl agre i atmosfæren - og på det lokale plan, at bestående natur- og landskabskvaliteter mv. ikke påvirkes negativt af de høje, bevægelige, støjende og oftest meget synlige bygværker, som vindmøller udgør. Miljøforhold i områder, der indirekte kan blive væsentligt berørt. Rejsning af store vindmøller har konsekvenser for landskabsoplevelsen langt ud over de afgrænsede vindmølleområder. Den store Skovbjerg Bakkeø, der skyder sig op i kommunen fra syd, friholdes for nye vindmølleområder. Det fl ade landskab Karup Hedeslette

41 med forgrening mod vest til Nissum Fjord giver plads til fl ertallet af områder, således at adskillige af de m høje møller placeres lavt i landskabet. En forholdsvis lille afstand imellem en række mølleområder nær grænsen imellem Holstebro og Struer og Lemvig kommuner er fundet acceptabel. Redegørelse Miljøproblemer, der har betydning efter Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet. Mindst et par af vindmølleområderne ligger så nær et af de særligt beskyttede Natura 2000-områder, at påvirkningen af dem fra vindmøller skal vurderes nærmere, når den mere detaljerede planlægning og vurdering af konkrete projekter fi nder sted. I alle vindmølleområder skal der tages højde for eventuelle dyr og planter af de særligt truede arter (de såkaldte bilag 4-arter). Miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på nationalt eller internationalt plan. Vindkraft indgår som element i Danmarks klima- og energipolitik. Det er regeringens - såvel den nyligt afgåede som den nuværende regerings - målsætning, at Danmark på lang sigt skal være uafhængigt af fossile brændsler olie, kul og gas. Disse mål skal afvejes over for miljøbeskyttelsesmål, der udfordres af vindmøller, herunder målsætninger omkring landskab, naturbeskyttelse og forebyggelse af støjgener. Væsentlig virkning på miljøet. En udbygning med store vindmøller i de 12 vindmølleområder vil i varierende omfang indvirke negativt i kystnærhedszonen (1 område) og på særligt værdifulde landskaber (4 områder). Endvidere reduceres den rekreative værdi af nogle skovarealer, hvor mølleområdet rækker ind bag skovbyggelinjen. Et særligt værdifuldt kulturmiljø, Udstrup Hovedgård, vil få vindmøller i forholdsvis kort afstand fra bebyggelsen. Flyvepladsen ved Lindtorp i Struer kommune afskæres fra en eventuel påtænkt opgradering til offentlig VMC-fl yveplads. Planlagte foranstaltninger. Der er ikke fundet behov for særlige indsatser for at afbøde de identifi cerede negative miljøpåvirkninger fra store vindmøller. Begrundelse for valgte alternativer. De 12 vindmølleområder er udvalgt blandt mere end det dobbelte antal undersøgte lokaliteter. De anses for at udgøre den bedste kombination af større vindbaseret elproduktion, påvirkning af landskaber og natur og begrænsede gener for bosatte, der aktuelt lader sig gøre inden for Holstebro kommunes areal. Det fastlagte råderum for opstilling af husstandsmøller mv. anses samtidig for ordentligt afbalanceret i hensigten om at undgå vindmøller i boligområder. Miljøovervågning. Der påtænkes ikke i anledning af dette kommuneplantillæg iværksat noget særskilt program for overvågning af påvirkninger af miljøet, som en udbygning af vindmølleområder i henhold til kommuneplantillægget medfører. 41

42 Redegørelse Bilag 1. Visualiseringer, vindmølleområder Figur 11. Fotostandpunkter for visninger af vindmølleområder. ± Målforhold 1: Signaturforklaring:! Fotostandpunkt Vindmølleområde 34.T.02(2) Kommunegrænse 5! 34.T T.14!4 34.T T T.06!1 34.T.11! 3 34.T T T T.07!2 34.T T.08!7 34.T T.05 6! T kilometer

43 To rækker med hver tre møller Nye møller i område 34.T.10 Figur Vindmølleområde 34.T.06 set fra fotostandpunkt 1 på Gedmosevej ved Falsig omtrent 5 km øst for området. Visualisering af projekt med to rækker med tre møller i hver række. Forrest i billedet ses møllerne fra område område 34.T.10 ved Bur. De eksisterende møller i område 34.T.10 er fjernet på visualiseringen. Figur 13. Område 34.T.06 - Som oven for, men med tre rækker med tre møller i hver række Tre rækker med hver tre møller Nye møller i område 34.T.10 43

44 Figur 14. Område 34.T.07 - Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 2 på Møgelvangvej cirka 2,5 km fra vindmølleområdet. 44

45 Figur 15. Område 34.T.11 - Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 3 ved Vembvej. Til venstre 6 stk. 600 kw møller med en totalhøjde på 67,5 m og til højre 6 stk. 750 kw møller med en totalhøjde på 69 m. Møllerne opleves som to klart adskilte rækker. Afstanden til nærmeste mølle er ca. 1 kilometer. Figur 16. Område 34.T.11 - Fremtidige forhold på middellangt sigt. Foran de nuværende møller er 6 nye møller med en totalhøjde på 108 m. Afstanden til nærmeste nye vindmølle er ca. 400 meter. De nye vindmøller er tydeligt større end de eksisterende møller. Fra dette betragtningspunkt vil møllerne kunne opleves som et samlet hele opstillet i to adskildte og parallelle rækker. 45

46 Figur 17. Område 34.T.12 - Foto af eksisterende forhold, fire vindmøller ved Asp set fra fotostandpunkt 4 syd for området. Figur 18. Område 34.T.14 - Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 5 knap to km nord for området. Midt i billedet ses de tre eksisterende vindmøller i området. 46

47 Husby Kirke 10 nye møller nordøst for Husby (Un4) (Un5) Figur 19. Område 34.T.16 - Visualisering set fra fotostandpunkt 6 i Vedersø Klit omtrent 5,5 km sydvest for området. Un4 og Un5 betegner møller i undersøgte områder, der ikke indgår i planen, men omtales i det senere afsnit om alternativer. Figur 20. Område 34.T.16 - Visualisering set fra fotostandpunkt 7 ved fugletårnet vest for Vemb cirka 4,7 km nordøst for området. I horisonten ses Husby Klitplantage og Vedersø Klit. 10 nye møller nordøst for Husby Husby Klitplantage Vedersø Klit 47

48 Redegørelse Bilag 2. Visualiseringer, andre områder Figur 21. Fotostandpunkter for visninger af ikkeudpegede undersøgelsesområder. ± Målforhold 1: Signaturforklaring:! Fotostandpunkt Undersøgelsesområde U33 Kommunegrænse U20 16! U13 U !12 U4! U31!14 U32 U15 U6 9 U5 10!!8! U23 U24 U14!15 U16 17 U29! U30 U3 U kilometer

49 Figur 22. Undersøgelsesområde 3 - Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 8 på Holstebrovej nord for området. Terrænnet falder omtrent 15 meter i billedets mellemgrund, hvor møllerne kunne foreslås opsat. I horisonten ses dele af det større uforstyrrede landskab. Figur 23. Undersøgelsesområde 4 - Visualisering fra fotostandpunkt 9 på Ulfborg Kirkebyvej godt 2 km sydsydøst for området. Fem nye møller ved Kikkenborg Fire nye møller syd for Vemb 49

50 Figur 24. Undersøgelsesområde 5 - Visualisering af det fl ade fjordlandskab set fra fotostandpunkt 10 på Vembvej syd for Ulfborg Kirkeby to km øst for området. Forrest ses de tre eksisterende møller og i baggrunden to nye. Figur 25. Undersøgelsesområde 5 - Visualisering fra fotostandpunkt 11 ved fugletårnet godt fi re km nordnordvest for området. Tre eksist. møller ved Kyttrup To eksist. 500 kw møller nord for Kyttrup To nye møller ved Kyttrup 50

51 Figur 26. Undersøgelsesområde 6 - Visualisering fra fotostandpunkt 12 på Fjordvejen ved fugletårnet 1,5 km syd for området. Figur 27. Undersøgelsesområde 6 - Visualisering fra fotostandpunkt 13 ved Nørhede ved Nissum Fjord sydvest for området. Længst til højre de tre nye møller ved Slyk, der ses sammen med større møller ved Skalstrup (vindmølleområde 34.T.09) og ved Kikkenborg i Lemvig kommune. Til venstre vindmøller ved Nees Hede, Skalstrup Vest og Fjordsidevej i Lemvig kommune. 51

52 Figur 28. Undersøgelsesområde 14 - Foto af eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 14 på kirkegården ved Naur Kirke. Overgangen fra hedeslette til morænebakke er meget tydelig fra omgivelserne ved Naur Kirke, og den landskabelige oplevelse vurderes at være sårbar over for store vindmøller så tæt på. Figur 29. Undersøgelsesområde 16 - Foto af eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 15 i hedelandskabet cirka 2,7 km nordvest for området. 52