Hans kolleger eller konkurrenter,

Transkript

1 24

2 Radikale byrødder Landet over knokler radikale medlemmer i byrådssale og rådhuse for maksimal radikal indflydelse på landets kommuner og de lokale beslutninger. Ofte er de radikale byrådsmedlemmer det eneste radikale medlem af deres byråd, så deres politiske arbejde kræver både god politisk fornemmelse og ganske meget knofedt. Mads Brandsen tog en tur rundt i de radikale politiske Danmarkskort og mødte tre byrådsmedlemmer, der holder den radikale fane højt i hver deres kommune. 25

3 Tungen på vægtskålen Hvis man skal tælle til 16 i byrådet i Randers Kommune, må man have Mogens Nyholm med. Som formand for miljø- og teknikudvalget holder han den grønne fane højt og det er blandt andet lykkedes ham at forhindre byggeriet af boliger i et bynært naturområde. Hans kolleger eller konkurrenter, om man vil i byrådet i Randers kalder ham spøgende for grønne Mogens. Og det er da også især på det grønne område, at den 46-årige økonom og handelsskolelærer fra Vorup har slået sine folder, siden han i 2005 blev indvalgt i Randers Byråd. Som led i konstitueringen med Socialdemokraterne og byrådets enfant terrible, Beboerlisten, kunne Mogens Nyholm sætte sig for bordenden i Miljø- og Teknikudvalget. Den placering har givet ham en masse indflydelse og et stort ansvar. Som partisoldat kan man sige, hvad man vil, men det er jo helt afgørende, hvad man mener, når man er det 16. og afgørende mandat i byrådssalen, siger Mogens Nyholm, der trods ivrig insisteren på, at Radikale Venstre er et midterparti, er blevet stemplet som en del af rød blok af Randers Amtsavis. En søgning i avisernes artikeldatabase InfoMedia viser da også, at Nyholm i perioder har været lederskribentens yndlingsaversion på den traditionelt borgerligt orienterede avis. Men det er måske ikke så underligt. De nye store kommuner har betydet, at kommunalpolitik er blevet langt mere interessant for medierne. Vi er meget mere eksponerede, end tidligere byråd var. Det eneste, der godt kan ærgre mig, er, at det kan være svært at komme igennem med de positive historier, siger Nyholm, der med en samtidig debut som byrådsmedlem og udvalgsformand har fået kam til sit hår rent tidsmæssigt. Jeg plejer at sige, at jeg har et fritidsjob på handelsskolen, mens mit arbejde er politik, siger han og understreger, at arbejdet som underviser naturligvis ikke er venstrehåndsarbejde, men at politikken tidsmæssigt har fået overtaget. Dog er han gået ned på 30 timer på Silkeborg Handelsskole, så der er bare lidt luft i den stramme kalender. MÆRKESAGER Radikal Politik møder ham en fredag eftermiddag, hvor budgetforhandlingsmaratonet med møder til unormalt sent om aftenen er veloverstået. Tidsforbruget er ikke rigtigt et problem, når man som ham brænder for sagen, men man bør ikke regne sin timeløn ud, siger Mogens Nyholm. Der er for mig slet ingen tvivl om, at vederlaget til kommunalpolitikere er alt for lavt. Hvis man skal have held med at tiltrække kvalificerede til at gå ind i lokalpolitik, så må vilkårene forbedres, mener han og anslår, at politikken fylder i omegnen af timer ugentligt. Spildt har tiden dog heldigvis ikke været. Der er nemlig for længst sat flueben ud for nogle af mærkesagerne i det radikale program fra Vi sagde nej til skolelukninger, og der er ikke blevet lukket en eneste skole, og vi fik bremset byggeriet af boliger ved Hvidemøllevej samt en vej gennem Vorup Enge, fastslår han. Netop Hvidemølle-projektet har i årevis været en kæphest for Nyholm og partiet. Idéen blev født, da borgmesteren var Danmarks yngste og hed Michael Aastrup Jensen (V), men først da der kom en radikal stemme i byrådet lykkedes det at bremse byggeriet, der ville ødelægge store dele af den bynære natur, som Nyholm i øvrigt i parentes bemærket har udsigt til fra sit kontor. Men der er mange flere grønne idéer på tegnebrættet. Det er tydeligt, at man, når man er radikal i Randers, har en klar grøn profil. Det kunne Mogens Nyholm godt ønske sig, at man tog ved lære af på tinge. Det er vigtigt, at partiet også melder ud på de områder, der optager folk allermest, og ikke kun på højtravende områder. Det er fint at have fokus på udlændinge- og retspolitik, bare det ikke kammer over, for der er altså mange borgere, der er mere optaget af hverdagslivets udfordringer, mener Nyholm og nævner den aktuelle proteststorm mod regionernes planer om nedskæringer på rutebilerne som eksempel. Dog adresserer han ikke den største buket tidsler til den radikale folketingsgruppe, men til regeringen. Den presser nemlig kommunalpolitikerne i helt urimelig grad, mener han. Jeg er en af dem, der har råbt højest om det i byrådet, for jeg mener, vi er ved at blive marionetdukker på grund af al den centrale styring. Det er noget skidt, at Folketinget laver regler for, hvor meget kommunerne må tage for mad til de ældre. Det er en sag mellem vælgerne og byrådet, som bør afgøres på valgdagen. Adspurgt om det kan få konsekvenser for hans lyst til at være politiker, siger han: Jeg bliver i politik, så længe jeg synes det er spændende. Den dag, hvor jeg synes minusserne er større end plusserne, så stopper jeg. Det er de dog slet ikke ved at være. Grønne Mogens er klar til en periode mere og regner stærkt med at få selskab af mindst endnu en folkevalgt fra liste B. Det, at vi nu er i byrådet her i Randers, giver os en helt anden platform at føre næste valgkamp på. Folk kender os og ved, hvad vi står for. Mogens Nyholm er uddannet økonom og har i de sidste 10 år været handelsskolelærer. Han har to gange været opstillet som radikal spidskandidat til Randers Byråd, og var frem til 2005 også folketingskandidat i Grenå. Blev byrådsmedlem i 2005 som det første radikale byrådsmedlem i Randers i 35 år. I dag er han formand for Miljø- og teknikudvalget. (FOTO: David Bering) 26

4 27

5 Pragmatikeren fra Jelling Da Dorte Rørbye i 2005 blev valgt ind i Vejle Byråd rykkede hun tættere på borgerne, men ikke tættere på magten. Og det har hun det egentlig ganske fint med. Dorte Rørbyes brevsprække giver et fingerpeg om, at dens ejer er radikal. Politiken, tak, står der på den som en venlig påmindelse til avisbuddet om, at her skal han altså ikke bryde sig om at levere Jyllands-Posten. Og radikal, det er hun. Med stort R. Bag sig har hun en årrække i Vejle Amtsråd. Da amterne lukkede og slukkede, skiftede den 65-årige talepædagog fra Jelling til kommunalpolitik og blev valgt til Vejle Byråd. Et skifte, der er bekommet hende rigtig godt. Jeg oplever, at min rolle som politiker er blevet meget mere interessant. Folk er meget mere optaget af, hvad jeg laver og jeg er virkelig kommet tættere på borgerne, siger Dorte Rørbye. I amtsrådet var hun ikke en del af det store brede flertal, der konstituerede sig. Den rolle er hun ikke ked af, at hun også har fået i byrådet. Jeg er og har altid været pragmatiker, så hvis mit vilkår for at være i politik er at være i opposition, så jeg har det fint med det. Alligevel har jeg fået en række resultater igennem, og jeg har aldrig syntes, at min indsats har været spildt. Der kommer heller ikke meget klynk fra Rørbye over, at det er uoverkommeligt at være den eneste radikale i det 31 medlemmer store byråd: Når man som jeg er eneste radikale kvinde i en byrådssal, så har man altså bare at spidse albuerne og se at klare mosten. Enten overlever man og synes det er sjovt, eller også går man ned med flaget. Jeg har valgt det første, griner hun. NEJ TIL VB Konkret har det betydet, at Dorthe Rørbye har måttet vælge sine kampe med omhu, og alligevel har hun siden 2005 sat flere radikale aftryk. Jeg har kastet mig over kulturen og særligt børnekulturen, fordi jeg synes det var undervurderet. Jeg sidder også i vores sundheds- og forebyggelsesudvalg og i et udvalg om landsbyerne, hvor det er lykkedes os at komme ud at tale med borgerne i den nye kommune med stor succes, fortæller hun og betoner dog, at hun som eneste byrådsmedlem nødvendigvis må markere sig bredt og ikke kun på enkelte områder. Lige så passioneret, Rørbye taler om børnekultur, lige så indigneret bliver hun, når samtalen falder på VB Vejle Boldklub. Hun er glad for at gå imod det store flertal, når det angår kommunale kroner til de lokale fodboldspillere. VB fik 70 mio. kr. til at bygge nyt stadion og yderligere kr. årligt til driften af det. Kommunen nedlagde en sangskole, men VB skulle da have en kvart mio. kr. til en åbningsceremoni. Vi taler altså om et privat firma, der har masser af penge i forvejen, tordner Rørby, der langt hellere vil satse på gravhøje i stedet for grønsvær. Jeg har brugt mange kræfter på at få de andre byrødder til at indse, at kommunens kulturelle fyrtårn er Jelling-monumentet, som er på UNE- SCO s verdensarvsliste. TIL GRIN Først blev hun nærmest til grin, da hun nævnte det faktum, men efter et besøg af et kommunikationsbureau, der gav hende ret i, at kommunen bør markedsføre sig på natur og kultur, kom byrådsmedlemmerne på bedre tanker og nu skal området omkring stenene udvikles. Jeg vil ikke tage æren, men jeg skubbede meget til den dagsorden, siger Rørbye beskedent. Hendes rolle som kritisk, men konstruktiv opposition har hun taget med sig fra årene i amtsrådet. Hvis man sagde noget kritisk, blev man dømt ude. Det var ikke let at komme igennem, hvis man ikke ville klappe hinanden på skulderen og blive en del af systemet sammen med det brede flertal. Det afviste Dorte Rørbye dengang og det gør hun stadig i dag. Men ud over den øgede opmærksomhed omkring hendes og de øvrige byrådsmedlemmers arbejde er tonen i byrådet også end anden. Tonen er varmere og bedre. Vi tager os generelt godt af hinanden, og jeg oplever, at jeg er meget respekteret. Det skyldes nok, at jeg sætter mig ind i sagerne og stiller spørgsmål. Og dog. Der var nærmere kulde i luften, da Vejle Amts Folkeblad i sommers bragte historien om en mail-fejde mellem Dorte Rørbye og udvalgsformand Peter Sikær Kristensen (S). I en mail skrev han lige ud, at han ikke ville være i selskab med hende til en kabaret som hun i øvrigt havde meldt afbud til. Det affødte en byge af læserbreve, der bakkede Rørbye op og en skideballe til Sikær fra hans egen formand. Jeg tror aldrig jeg har haft en politisk sag, der har givet mig så meget kredit, fortæller hun. Kredit er nu ikke det, Rørbye vil give regeringen for sin håndtering af kommunerne. Det kommunale selvstyre lider af iltmangel. Når Karen Jespersen siger, at hvis kommunerne ikke gør det godt nok, kan staten bare overtage, er det da dybt beskæmmende. Regeringen har det med at finde på nye tiltag og profilere sig på dem, når de går godt, blot for at give kommunerne skylden, så snart noget går galt, siger Dorte Rørbye. Dorthe Rørbye er uddannet talepædagog, men er i dag gået på pension og helliger sig politikken på fuld tid. I 1998 blev hun medlem af Vejle Amtsråd, da Ebbe Lundgaard nedlagde sit mandat. Hun blev genvalgt i 2001, og stillede i 2005 op til Vejle Byråd, hvor Radikale Venstre kom ind med knap stemmer efter mange år ude i kulden. (FOTO: Jonas Ahlstrøm) 28

6 29

7 Poul og papiret På trods af enorme mængder af læsestof brænder Poul Bernt for arbejdet i Helsingør Byråd. Her har han siddet siden 2005, som den første radikale i tyve år. De meterhøje bunker af dagsordener, notater og rapporter tårner sig op på spisebordet i Poul Bernt Jensens funkisrækkehus i Snekkersten. Da han blev valgt til Helsingør Byråd i 2005, var det som den første radikale i over 20 år. Et byråd, der er mest kendt for borgmester Per Tærsbøl, der siges ikke at være så konservativ, at det gør noget - og for ikke at tie, når han har noget på hjerte. Hvorvidt liste B har ædt af liste C, vides ikke, men der er for hovedpersonen selv ingen tvivl om, at de landspolitiske vinde blæste i hans retning den dag i november for tre år siden. Jeg blev valgt ind på den radikale bølge, men vi trak vores eget mandat, siger han i dag. Gennem et valgforbund med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten lykkedes det at fjerne Konservatives absolutte flertal i byrådet. Muligvis hjulpet på vej af en foreslået golfbane i Espergærde, som folkestemningen vendte sig imod. Det rokkede dog ikke Poul Bernt, der som den eneste kandidat støttede projektet. Efter en speget konstituering, hvor en forhåndsaftale mellem Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti kom frem i lyset, fik Poul Bernt mulighed for at selv at vælge udvalg. Det blev til Børne- og Ungeudvalget samt Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, hvor han tilmed blev næstformand. Det betyder jo ikke noget. Udover, at jeg skal lede et møde i dag, konstaterer Poul Bernt. ERHVERVSPOLITIK Men netop erhvervspolitikken var og er en af hans mærkesager. Vi havde erhvervsområder, der nærmest var slum, og derfor kunne ingen virksomhed med respekt for sig selv drømme om at flytte dertil. Men nu har vi fået en ny erhvervspolitik med fokus på at tiltrække kreative og videnstunge virksomheder, så nogle af de borgere, der pendler ud af kommunen, kan arbejde lokalt. Konkret har Poul Bernt foreslået at opføre en markant kontorejendom i 16 etager i udkanten af byen, der skal byde velkommen til Helsingør. Borgmesteren har efterhånden taget idéen til sig, men Socialdemokraterne vil gerne have lejligheder på toppen, fortæller han. Skridtet fra engageret partisoldat til dagsordensættende byrådsmedlem har han oplevet som positivt. Det daglige samarbejde fungerer godt på trods af de politiske uenigheder. Det er klart, at hele den politiske debat i kommunen præges af, at borgmesteren har sit solide flertal. Det bruges ikke så ofte, blandt andet fordi Venstre er imod Kulturværftet. Det er et nyt kulturcenter med bibliotek og teater, der etableres i det tidligere skibsværft. Et projekt som Poul Bernt støtter helhjertet. TIDEN Den største udfordring er de førnævnte bunker af papir. De er nærmest endeløse, og det er et problem, hvis man vil have et byråd, der ikke kun består af akademikere, mener han. Hvis man ikke, som jeg, har været vant til at pløje store mængder papir igennem grundet mit arbejde, risikerer man altså at knække nakken på det. Som enligt medlem gør papirmængden det svært at komme rundt om alle sagsområder, men jeg prøver at markere mig bredt, siger Poul Bernt. En anden udfordring er tiden. I Poul Bernts tilfælde har der været rigeligt af den siden april 2006, hvor han gik på pension men han mener, at det er vanskeligt at bestride et fuldtidsjob og være kommunalpolitiker uden at nedprioritere den ene af delene. Hvis jeg havde beholdt mit job, måtte jeg fokusere på møderne i byrådet og mine to udvalg, mens viften af andre aktiviteter måtte skæres fra, fastslår han, men har ingen løsning på, hvordan man gør arbejdsbelastningen mindre. Det er et problem at have et byråd kun med fuldtidspolitikere, for så får man ikke bredden med, mener Poul Bernt og nævner den sidste udfordring. Den ligger på Slotsholmen i København. Vi har en regering, der snyder på vægten. De har det med at glemme, at de mange initiativer fra regeringen koster kommunerne masser af penge. Det gør jeg tit opmærksom på både i indlæg og i byrådssalen, ligesom jeg også altid går imod tiltag, der skaber mere bureaukrati. Alle de kvalitetsrapporter, dokumentationskrav og servicestrategier giver mig simpelthen røde knopper. De koster masser af medarbejderressourcer, og der kommer sjældent andet ud af det end mere papir, og hvad skal vi så med det, spørger Poul Bernt retorisk. Han synes også der er god grund til, at partiet griber i egen barm på ét område: Udlændingepolitikken. Jeg synes partiet har et problem, når det overser de problemer, der opstår, når borgere med indvandrerbaggrund dominerer et boligområde eller en folkeskoleklasse. Det nytter ikke at være så højtsvævende, at man ikke når jorden. Frem til udgangen af 2009 er han den socialliberale stemme i Helsingør Byråd, men om han er spidskandidat ved næste valg, vides ikke. Jeg så gerne, at en yngre bliver spidskandidat, men ellers stiller jeg mig gerne til rådighed, siger Poul Bernt. Poul Bernt Jensen er uddannet civilingeniør. Har siden 1985 arbejdet i staten som rådgiver på IT-området, og var indtil 2006 chefkonsulent i Videnskabsministeriet. I partiet har han været medlem af hovedbestyrelsen i en årrække, stillede op til byrådet første gang i 1984 og har også fl ere gange været folketingskandidat, senest i (FOTO: Ditte Valente) 30

8 31