Undersøgelsesrapport Popler i dybden

Transkript

1 Undersøgelsesrapport Popler i dybden På Island har mange kommuner plantet træer langs gader og motorvejer, primært i rækker eller grupper. Træerne er i de fleste tilfælde alaskapopler, af forskellige sorter. Poplerne er gode i det hårde vejr der findes i Island, de vokser hurtigt, fanger vind og støv og er nogenlunde tolerante overforfor vejsalt. Når popler bliver udplantet sker det tit, at roden bliver plantet dybere end hvor den stod tidligere. Mange tror, at det er til gode bl.a. fordi træet bliver mere stabilt og har en bedre rodfæste. Der menes også, at popler kan danne et nyt rodsystem fra stammen, der kan erstatte det gamle rodsystem. I seneste år har kommuner i Island, i stigende omfang lavet jordvolde omkring motorveje for at dæmpe lyd fra trafikken. I nogle tilfælde er jorden blevet fyldt op ad træer der stod på området i forvejen. Dette blev gjort i 2008 hvor en jordvold blev opbygget i forbindelse med en byggeplads i Reykjavik Kommune. Omkring 90 popler blev dækked af jord op til stammen i en dybde fra 0,5 2,5 m. I 2010 blev det samme gjort ved en række af store poppler der står langs Ringvejen i en mindre kommune i nærheden af Reykjavik. Fagfolk indfor det grønne er ikke enige om træernes tolerance overfor jorddybden og faglige oplysninger er misvisende. Det var på grund af denne faglige debat at EFLA consulting engineers og Skovbrugets forskningssenter på Island i samarbejde og den Islandske anlægsgartner forening og Reykjavik Kommune besluttede, at lave en undersøgelse om hvilken effekten det har haft på træerne at jord blev fyldt op til stammen i forskællige mængder. Undersøgelsen blev udført i to dele, dvs. om efteråret 2010, hvor et træ blev gravet op fra jordvolden og vedvæv og rodsystem vurderet. I efteråret 2011 blev trækerner taget fra træer i jordvolden og fra et område i nærheden til at samenligne og vurdere konsekvenserne på træernes vækst og helbred. Beskrivelse af området og opbyggning af jordvolden Træerne stod i en række på den østlige side af Reykjanesbraut (motorvej), imellem to broer som går fra syd til nord. Jordvolden er lavest på den nordlige del hvor den er omkring 0,5 m tyk men bliver højere mod syd og er omkring 2,5 m høj i den anden ende. Volden blev opbygget i 2008 p.g.a. et boligområde der skulle bygges i området. Før opbygning af volden blev sidegrene, under forventet jordhøjde, fjernede af træerne.

2 Billede 1. Popler i jordvold. Efteråret Der blev lagt rullegræs på jorden og helt op til træernes stamme. Græsset er blevet slået hvert år og de er ikke umuligt at træerne har fået skader af slåningsmaskiner, som tit sker med solitærtræer i græsområder. Man havde også forventet, at træerne ville blive skadet, når stammen blev dækket op til sidegrenene. Træernes tilstand er meget varierende, nogle træer er døde eller er ved at dø (billede 2) og der er betydelige vinterskader på mange grene og på trætoppene. Mange træer har skader på bark og knækkede grener. Situationen er værst i den sydlige ende af jordvolden, hvor den er højest, men bedre i den nordlige ende af volden, hvor den er lavere. Træerne er kommet i efterårstilstand før end andre træer i området, både i 2009 og I foråret 2010 var der sen løvspring i forhold til andre træer i området. Yderligere oplysninger om tilstanden af træerne ses i tabel 1. Billede 2. Træernes tilstand er dårligt i den sydlige ende hvor jorden er tykkest.

3 Undersøgelsesen Metoder Område blev opdelt i fire forskningsområder, dvs. område A, B, C og D (Billede 3). Område A: Den sydlige del af volden. Jordtykkelse 2,5 meter. Område B: I midten af volden. Jordtykkelse 1,0 m. Område C: Den nordlige ende af volden. Jordtykkelse 0,5 m. Område D: Popler uden for impact området, helbrede træer til sammenligning. Billede 3. Luftbillede af undersøgelsesområdet. Område A-D. I undersøgelsen blev taget trækerner fra 20 popler i områder A-D. Et træ blev gravet op fra volden i område A og rodsystem og vedvæv vurderet. Prøver trækerne Trækerner med vedvæv blev taget fra popler af fire forskællige områder (A-D) hvor fem levende træer blev valgt i hvert område. Prøverne blev taget i en højde på 0,3 m fra voldens overflade. På træer fra område D blev prøven taget i en højde på 1,3 m. Årringernes tykkelse blev målt fra trækerner og træets grundflade beregned ud. Den gennemsnitlige årlige ændring i overfladen blev derefter beregnet for hvert område. Årringerne blev også målt på poplen, som blev gravet ud fra jordvolden for at blive undersøgt, hvornår celledeling i vedvæv under jordvolden afsluttede efter at jorden blev fyldt op ad stammen. Højden af træerne blev målt, og diameteren på prøveudtagning. Tabel 1 beskriver prøveområderne, træernes tilstand, diameter og voldens tykkelse.

4 Billede 4. Træbor for at tage trækerne fra stammer i en højde på 0,3 m fra overflade. Billede 5. Træer på undersøgelsesområer A-D.

5 Tabel 1. Oplysninger om undersøgelsesområderne, træernes tilstand, højde, diameter og jordtykkelse. Område Gennemsnits -højde Diameter 1 Jordhøjde Træernes tilstand i September 2011 A 7,7 m 18,3 cm 2,0-2,3 m Dårligt, mange vinterskader, knækkede grene og barkskader B 7,1 m 13,4 cm 1,5-2,0 m Dårligt, vinterskader, skader på grene og bark. C 7,2 m 15,6 cm 0,5-0,8 m Godt men skader på bark. D 13,5 m 25,3 cm 0 m Godt tilstand. Beskrivelse af udgravningen Udgravning blev gennemført i efteråret Det blev besluttet at grave et træ op i den sydlige ende af jordvolden, på område A, hvor jorden er tykkest og rødder ligger dybest. Træernes tilstand i område A var meget varierende, men fleste træerne var i dårliegt tilstand med hensyn til bark og grene. Træet der blev valgt var i reletivt god tilstand i forhold til andre træer på område A. Billede 6. Træet der blev valgt var i reletivt godt tilstand i forhold til træer på område A. 1 Diameter på det sted hvor træernen blev taget.

6 Arbejdet startede med at fjerne græset i overfladen omkring træets stamme. Det blev gjort forsigtigt for at skade rødderne i overfladen så lidt som muligt. Under græsset var en ny roddannelse der startede i ca. 20 cm dybde. Nye rødder blev dannet på stammen i en dybde på cm under jordoverfladen. Det største grundareal af rødder og de mest aktive rødder var i området cm under overfladen af jordvolden. Dybde fra overfladen af jordvolden ned til den gamle jordoverflade (græs) var omkring 234 cm. Rodsystemets basis (den nedre kant af de større rødder) var på 38 cm dybde fra den gamle overflade, dvs. på omkring 270 cm dybde fra overfladen af jordvolden. Den del af stammen, som var på cm under eksisterende overflade viste sig at være fugtig, løs og rådden. Veddet lugtede meget af råd under iltfattige omstændigheder. Farven på det yderste lag af veddet under barken var blålig. Det viste sig, at det gamle rodsystem var temmelig stærkt og var svært at få træet løsnet. Til sidst blev de største rødder skåret igennem og træet løftet op fra hullet. Billede 7. Billeder af træets opgravning.

7 Billede 8. Billeder af gamle rødder (A), nye rødder (B) og blålig stamme (C). Effekt på træernes vækst I undersøgelsen blev den årlige stigning af basisareal vurderet, som er en metode for at måle øget vækst for træer og trægrupper imellem åre, dvs. hvor meget vedvæv træerne tilføjer årligt. Årlig stigning i træernes grundbasis på område (A-D) er vist på billede 9. Træernes diameter er varierende i mellem områder, se tabel 1. På område A falder træernes vækst om sommeren 2008 i forhold til sommeren tidligere. Jorden blev fyldt op til stammen i forsommeren Væksten er minimal i sommeren Der er dog lidt stigning i vækst i sommeren På område B falder væksten en smule i sommeren 2008 men faldet er større i 2009, et år efter opbygning af volden og stiger lidt der efter. På område C, hvor træerne er helbrede i dag, har væksten faldet en smule i sommeren Træerne på dette område ser ud for at have det godt og at jordvolden ikke har haft nogen større betydning på deres helbred. På område D, som ligger udenfor jordvolden er træernes vækst normal, der er et smule fald i vækst um sommeren 2009 sammenlignet med foregående år sandsynligvis på grund af usædvanlig lav nedbør i juli 2009 med 11,5 mm (se tabel i bilag)

8 Billede 9. Gennemsnits stigning i træernes vækst efter områder (A-D). Udgravning, resultater Jordvoldens tykkelse, fra den nye overflade til den gamle var 234 cm i område A, hvor poplen blev gravet op. Den største del af træets gamle hovedrødder var på en dybde omkring 15 cm under den tidligere jordoverflade (overste del af hovedroden) og rodbasis (den nedre kant af hovedroden) var 38 cms dybde fra den gamle overflade, mindre rødder og derefter finrødder som ligger længere ned i jorden. Nye hovedrødder blev dannet ud fra træets stamme i en dybde på cm fra overfladen af jordfyldet. Der blev fundet levende barkvæv ned til 86 cm dybde og de laveste levende rødder nåede lige så dybt (86 cm fra den nye jordoverflade). Alt træ ved under 86 cm dybde var dødt hvilket indikerer, at under 86 cm dybde i jordvolden på område A er jorden iltfattig. I bilag findes to billeder, der viser den gennemsnitlige diameter af nye rødder, basis areal af rødder i omkring 1 cm fra stamme og antallet af rødder med dybde i jorden. Der blev taget to skiver fra stammen af træet, som blev gravet op fra jordvolden til måling af årringevækst. Den nederste skive er taget på 140 cm dybde i jordvolden, 40 cm over det gamle rodsystem af træet. En anden skive blev taget fra træet over jorden på den samme sted på stammen hvor trækerne blev fjernet fra træerne i efteråret Årringenes bredde blev målt i begge skiver. Ved at sammenligne variationen i årringenes tykkelse fra levende træer i område A og B, og årringe fra skiver på 140 cm dybde i jordvolden kan man se, at den sidste diameter vækst under jorden var sommeren 2007, d.v.s. sommeren før opbygning af jordvolden. Undersøgelserne viser, at ingen celledeling forekom i træets vedvæv i en jorddybde på 140 cm lige efter at jorden blev fyldt op at træerne (forår / sommer 2008). Årsagen er formentlig, at på denne dybde i jorden er miljøet iltfattigt.

9 Årringsbredde mm Årtal Billede 10. Figuren viser gennemsnits tykkelse på årringe i områder A og B (lys linje) og tykkelse på årringe fra en skive fra træet der blev gravet op i zone A (mørk linie). Sidste år diameter vækst i træet i 140 cm dybde hljóðmön sommeren 2007, ingen vækst fandt sted i træet efter at jorden blev fyldt op til stammen sommeren 2008.

10 Billede 11. Tegning af træet som blev gravet op i efteråret Figuren viser den samlede tykkelse af jord og hvor grænserne for iltfattigt miljø ligger. Angivelse af placering og dybde af rødder, nye siderødder og det gamle rodsystem. Også vist er hvor prøverne blev teget. Tegning: Thorbergur Hjalti Jonsson og Edda S. Oddsdottir.

11 Diskussion og konklusioner Undersøgelsen bekræfter at jordfylding eller dyb nedgravning har stor indvirkning på træernes vækst og helbred. Resultaterne indikerer, at alt vedvæv, der ligger under niveauet for ilt (den anaerobe zone) vil dø. Der vises også hvor hurtigt og negativt indvirkningen kommer fram. Ingen vækst måles under anaerob forhold, målt i sommeren efter at jordvolden er opbygget. På kun tre år er træernes trivsel forringet kraftigt og vil uden tvivil forsætte med at forværres i de kommende år. Der kan også foventes at svampe vil trænge ind i skadede rødder og stamme hvilket påvirker træernes stabilitet og udvikling kraftigt. Med tiden kan træerne blive farlige for deres omgivelser p.g.a. råd i rødder og stamme f.x. årsaget af svampe. Dette gælder for mange af poplerne langs motorvejen i Reykjavik Kommune og mange af poplerne ved Ringvej 1. Popler på område A og B er i dårligt tilstand og bliver aldrig sunde igen, mange træer har vinterskader, knækkede grene og skader på bark, nogle træer i området er døde. Vedvækst i de levende træer er meget begrænsede, men der er en lille stigning de sidste to sommer. Træerne, som lever i dag, vil formentlig leve nogle år, men de bliver aldrig sunde eller smukke. Deres tilstand vil fortsat forringes og til sidst skabe risiko for deres lokale område, såvel som deres livtid er blevet reduceret betydeligt. På område C er de træer hvor jordlaget er tyndest. Det vises at opbygning af jordvolden har haft en negativ effekt på væksten i starten, men i dag (2011) er væksten kommet lidt i gang. Det betyder dog ikke nødvendigvis at træerne er sunde. Der bliver nødvendigt at observere hvordan de udvikler sig, specielt med hensyn til svampesygdommer. Popler kan danne nye rødder på sin stamme hvis jorden ligger over det iltfattige zone i jorden, dvs. fra 0 til 80 cm dybde. De nye rødder er mest aktive i cm dybde og største basisflade af rødder dannes i denne dybde. Hovedparten af det gamle rodsystemet, på den opgravede popel, var i over 40 cm dybde. Rødderne synes at leve til ca. 80 cm dybde (afhængigt af iltindholdet i jorden). Nye rødder, dannet på stammen, kan dog ikke erstatte det gamle døde rodsystem, fordi de kan ikke skaffe store træer tilstrækkelig tilførsel af næringsstoffer, vand eller stabilitet. Det skal bemærkes, at undersøgelsen er med popler som har forholdsvis let ved at klare stress, bl.a. at blive plantet for dybt.. Det kan forventes, at effekten af iltfattig jordforhold for andre træarter der anvendes til lignende formål, vil have meget mere alvorlig konsekvenser deres udvikling og sundhed. Forfatterne håber, at resultaterne af undersøgelsen vil være et positivt bidrag til faglig udvikling af opbygning og pleje af træer i Island og andre steder. Poplers tolerance over for jorddybde er nu bedre kendt end før, samt effekten på træernes vækst og sundhed. Forfatter: Magnus Bjarklind og Arni Bragason EFLA consulting, Thorbergur Hjalti Jonsson og Olafur Eggertsson, Skovbrugets forskningssenter på Island Andre deltagere i undersøgelsen Torkell Gunnarsson og Hjortur Johannsson Islands anlægsgartnerforening Thorolf Jonsson, Hoved gartner - Reykjavik kommune Oversætning til dansk: Magnus Bjarklind og Jens Thejsen.

12 Rødder (antal/100 cm2) Diameter (mm), basisflade (mm 2 ) Bilag Nedgravet poppel i jordvold 20,0 18,0 16,0 Diameter (mm) Basisflade (mm 2 ) 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 100,0 Dybde i jord (cm) Gennemsnits diameter (cm) rødder (diamant og blå linie) og basisflade for rødder i (mm 2 ) i 1 cm afstand fra stamme (firkant og rød linie) ifølge jorddybde i (cm). Gennemsnitsdybde for rødder ved basisflade er 38,9 cm. Tykkeste rødderne var i en dybde på 35 cm (33,9 cm) Jorddybde Antallet af rødder (diamanter og blå linje) på en 100 cm 2 stamme ved med dybde i jord (cm). Den vejede gennemsnitlige dybde af rødder er baseret på antal er 50,2 cm. Dybeste rod var på 89 cm dybde (død), men den dybeste levende rod på 86 cm dybde. Der blev Ikke fundet bevis for, at rødderne er dannet under 90 cm dybde. Det ser ud som at

13 stammen var død i under 90 cm dybde før nye rødder begyndte at dukke op eller betingelser, der ikke tillader rodvækst i denne dybde. Nedbør i juli 2009 og træ vækst i regionen D i samme periode. Samlet nedbør i sommeren 2009 var 92,5 mm men kun 11,5 mm i juli. Den lille nedbør har en stor betydning for træernes vækst på område D.