Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Transkript

1 Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s m 2 /kg 1 Overfladebehandling Grunding og maling Hulrum Type Uventileret 12 mm Vindspærre Type Cementspånplade 8 mm Vanddampdiffusionsmodstand 4 GPa s m 2 /kg Fugtkapacitet 2 Lav Isolering Type Rockwool A-batts 285 mm (3x95 mm) Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Dampspærre Type PE-folie 0, mm Vanddampdiffusionsmodstand 375 GPa s m 2 /kg Placering På den kolde side af indvendig beklædning Indvendig beklædning Type Gips 13 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Byggeri og Sundhed Ernst Jan de Place Hansen December 09 Journal nr Nummerering på indvendig beklædning Bemærkninger Identifikation i forhold til tidligere forsøgsrunder N8A (nordvendt) S8A (sydvendt) Vandret panel: 1 x 22 mm profileret fyrretræ. Dækbredde 112 mm ( mm fer og not) Beklædning blev grundet med GORI 22 trægrunder og blev efter opsætning malet med GORI 99 dækkende 1: Gælder for materialet som facadebeklædningen er opbygget af. 2: Fugtkapaciteten udtrykker et materiales evne til at optage og afgive fugt i det hygroskopiske område.

2 Snittegning og foto Side 2 af 8 Ude Dampspærre Inde Figur 1. Facadeelement 9, vandret snit. Elementet målte 584 x 2683 mm (bredde x højde). Fugt- og temperaturfølere er markeret med rødt. Følerne var placeret 0 mm fra elementets nederste kant. Figur 2. Facadeelement 9 set udefra, november 09, efter godt 4 års eksponering. Udsnit af nordvendt facade (tv.) og sydvendt facade (th.). Figur 3. Element 9 i den sydvendte facade, december 09. Fugtmåledyvel bag vindspærre efter at isolering er fjernet (tv.), måling af fugtindhold i træ vha. stikbensmåler (th.). Display viste % træfugt i konstruktionstræet.

3 Målinger af fugt- og temperaturforhold er foregået siden september 05. Se også [1]. Side 3 af 8 Fugtmålinger Facadeelement 9 fugtindhold i de forskellige lag Figur 4 og 5 viser fugtindholdet i de forskellige lag i element 9 i den nordvendte og den sydvendte facade, 0 mm fra elementets nederste kant. Uv entileret, v andret panel, cementspånplade som v indspærre Element 9, Nord Figur 4. Fugtindhold (vægt-%) i element 9. Nordvendt facade. I facadebeklædning (vandret panel, sort), i uventileret hulrum (lys orange), bag vindspærre (cementspånplade, lys violet), og i konstruktionstræ (brun), 0 mm fra elementets nederste kant. Uv entileret, v andret panel, cementspånplade som v indspærre Element 9, Sy d Figur 5. Fugtindhold (vægt-%) i element 9. Sydvendt facade. I facadebeklædning (vandret panel, sort), i uventileret hulrum (lys orange), bag vindspærre (cementspånplade, lys violet), og i konstruktionstræ (brun), 0 mm fra elementets nederste kant. På nordsiden sås et meget højt fugtindhold i facadebeklædningen de to første vintre, hvorefter det aftog voldsomt, således at fugtindholdet i de to seneste vintre var højest i konstruktionstræ. De andre steder i elementet hvor fugtindholdet blev målt, kunne der ses ikke nogen udvikling over tid. Fugtindholdet var generelt højt i konstruktionstræet, som i element 6, 7 og 8, der

4 alle havde en opbygning svarende til element 9, kun med en anden type vindspærre. Kun kortvarigt nåede fugtindholdet i træet ned på 12 vægt-% som er fugtdyvlernes detekteringsgrænse. På sydsiden måltes det højeste fugtindhold i det uventilerede hulrum, mens der ikke ses nogen særlig forskel på fugtindholdet i de øvrige positioner. Det er dog påfaldende så højt fugtindholdet i konstruktionstræ var, sammenlignet med element 6, 7 og 8. Side 4 af 8 Sammenligning af facadeelementer type af vindspærre I figur 6 og 7 sammenlignes fugtindholdet i facadebeklædningen i element 6, 7, 8 og 9 henholdsvis på den nordvendte og sydvendte facade. Figur 8 og 9 viser på samme vis fugtindholdet på den varme side af vindspærren. Undtagelsesvis sammenlignes også fugtindholdet i konstruktionstræ (figur og 11) som følge af resultaterne fra element 8 (s.d.). Fugtindhold [vægt-%] Nord i facadebeklædning Figur 6. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. Type af vindspærre, uventileret element. Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9 (pink, cementspånplade), 0 mm fra elementets nederste kant. Fugtindhold [vægt-%] Sy d, i facadebeklædning Figur 7. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Type af vindspærre, uventileret element. Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9 (pink, cementspånplade), 0 mm fra elementets nederste kant.

5 Element 6, 7 og 8 var opbygget på samme måde som element 9, dog blev henholdsvis gipsplade, krydsfiner, OSB-plade og cementspånplade benyttet som vindspærre i element 6, 7, 8 og 9. I efteråret 08 blev dampspærren i element 6 modificeret (s.d.). Side 5 af 8 Nord, bag v indspærre Figur 8. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Type af vindspærre, uventileret element. Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9 (pink, cementspånplade), 0 mm fra elementets nederste kant. Sy d, bag v indspærre Figur 9. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Type af vindspærre, uventileret element. Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9 (pink, cementspånplade), 0 mm fra elementets nederste kant.

6 Side 6 af 8 Nord, i konstruktionstræ Figur. Fugtindhold (vægt-%) i konstruktionstræ. Nordvendt facade. Type af vindspærre, uventileret element. Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9 (pink, cementspånplade), 0 mm fra elementets nederste kant. Sy d, i konstruktionstræ Figur 11. Fugtindhold (vægt-%) i konstruktionstræ. Sydvendt facade. Type af vindspærre, uventileret element. Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9 (pink, cementspånplade), 0 mm fra elementets nederste kant. På nordsiden var fugtindholdet i facadebeklædningen i element 9 (cementspånplade) påfaldende højt de to første vintre, for derefter at være på niveau med de øvrige elementer; for element 7 (krydsfiner) var det samme tilfældet for en enkelt vinter (figur 6). På sydsiden var fugtindholdet en smule højere i element 8 (OSB-plade) (figur 7). Bortset fra disse observationer havde typen af vindspærre ingen betydning for fugtindholdet i facadebeklædningen, hvilket ikke er overraskende, idet fugtindholdet i facadebeklædningen primært styres af påvirkningen udefra. Desuden var fugtindholdet på samme niveau på nord- og sydsiden. Bag vindspærren steg fugtindholdet i det nordvendte element 8 gradvis vinter for vinter, i modsætning til element 6, 7 og 9 (figur 8), hvilket betød at fugtindholdet i de to seneste vintre var højere bag vindspærren end i facadebeklædningen.

7 På sydsiden (figur 9) var fugtindholdet størst i element 9 (cementspånplade) mens det var meget lavt i element 8 (OSB), sammenholdt med nord. Sammenholdt med nord var fugtindholdet kun meget kortvarigt højere end 12 vægt-% på sydsiden. Element 8 skiller sig markant ud, når fugtindhold i konstruktionstræet i nordvendte elementer sammenlignes (figur ). Det understreger, at det er helt særlige forhold for dette element, der er årsag til den bratte stigning i fugtindholdet sidst i måleperioden. På sydsiden var fugtindholdet væsentligt større hvis en cementspånplade blev benyttet som vindspærre, end hvis en af de andre typer blev anvendt (figur 11). Fugtindholdet var lavere mod syd end mod nord, og mod syd lavere bag vindspærren end i facadebeklædningen. Mod nord var billedet mere uklart. Samlet set var der en vis effekt af typen af vindspærre, men den var ikke entydig. Side 7 af 8 Skimmelsvampevækst Figur 12 og 13 viser resultatet af beregninger af skimmelsvampeindekset i nord- og sydfacaden henhold til [2]. På nordsiden (figur 12) nåede M-index op på 4 i facadebeklædningen i vinteren 06/07, svarende til at der skulle være synlig skimmelsvampevækst på mere end % af overfladen, efter at der allerede i den første vinter blev opnået et højt fugtindhold, svarende til et M-index over 3. Et index på 3 er den nedre grænse for skimmelsvampevækst, der er synlig med det blotte øje. På sydsiden (figur 13) nåede M-index næsten op over 4 i hulrummet, ligeledes i vinteren 06/07, mens et M-index større end 0 dårlig nok kunne registreres i facadebeklædningen. I begge de situationer hvor indekset nåede op på 4, tog det et års tid før væksten gik i stå igen, i følge beregningerne. Inspektion af facadeelementer vil vise, om der det har haft blivende effekt for det nordvendte og sydvendte element. Det sker i forbindelse med at fugtforsøgshuset pilles fra hinanden i løbet af år eller M-index Figur 12. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 9. Nordvendt facade. I facadebeklædning (sort). I øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden.

8 6 5 M-index Side 8 af Figur 13. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 9. Sydvendt facade. I facadebeklædning (sort), i uventileret hulrum (lys orange) og i konstruktionstræ (brun). I øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden. Litteratur [1] Hansen, E. J. de Place () Fugt i træfacader II. Skov og Naturstyrelsen, København. Lokaliseret 03 på: [2] Hukka, A. & Viitanen, H.A. (1999). A mathematical model of mould growth on wooden material. Wood Science and Technology, vol. 33, pp