Rapport over afprøvning af efterafgrøder, jordforbedrings-, vækststimulerings- og bladgødskningsmidler 2010.

Transkript

1 Rapport over afprøvning af efterafgrøder, jordforbedrings-, vækststimulerings- og bladgødskningsmidler 21. Afprøvningerne er gennemført i et nært samarbejde mellem BJ-Agro, og de kartoffelavlere der har fungeret som værter. Fra BJ-Agro har konsulenterne Ole Munk Truelsen, Knud Ove Hansen, Jan B. Pedersen og Benny Jensen udført arbejde og rapportering. BJ-Agro ApS, Vorbassevej 2, 6682 Hovborg, er et privat rådgivningsselskab, startet i Hovborg Side 1 af 12 Fax:

2 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning side 3 2. Året 21 side 3 3. Jordforbedringsmidler mv. side 3 Grubning side 4 Efterafgrøder side 5 4. Bejdsning ved lægning side 7 5. Effekt af bladgødskningsmidler side 8 6. Vækststimulering på afgrøden side 9 7. Afslutning side 11 Bilag 1. Anvendte produkter side Hovborg Side 2 af 12 Fax:

3 Afprøvning af efterafgrøder, jordforbedrings-, vækststimuleringsog bladgødskningsmidler Indledning BJ-Agro har i 21 i samarbejde med avlere gennemført en række afprøvninger med Proradix, Stub- og Crop- Set, og en række andre bejdsningsmidler, grubning, bladanalyser og bladgødskning, samt ikke mindst forskellige efterafgrøder forud for kartofler. Der skal lyde en stor tak til de mange værter, som har lagt både tid og arealer til de mange forsøg. Først en kort beskrivelse af de vigtigste forhold ved vækstsæsonen, som kan have været medvirkende til at forme de resultater vi har set. 2. Året 21 Efter den længste vinter i 4 år kom foråret sent og var koldt. Selvom temperaturen langsomt steg fra midt i marts, kom der samtidig så meget regn, at der næsten ingen tidlige kartofler kom i jorden før en uges tid ind. Her fik vi til gengæld 14 dage med tørt vejr og pæne dagtemperaturer, (men frost om natten). Lægning af de øvrige kartofler, kom først for alvor i gang sidst i april, hvor temperaturen en enkelt dag nærmede sig 2 o C, men hvor det til gengæld ofte var kombineret med let nedbør. Store dele af kartoffellægningen fandt dog først sted i maj, hvor temperaturen desværre var lav (1-15 o C) og faldende til midt i måneden. Samtidig faldt der lidt nedbør, så jorden var hele tiden tung. Natten mellem den 1. og 11. maj blev endda så kold, at rigtigt mange læggeknolde især i følsomme sorter på lette jorde, fik et kuldechok denne nat. Vi målte temperaturer helt ned til 1, o C i kammen omkring læggeknoldene, hvilket medførte så store fysiologiske forstyrrelser i mange Sava og til dels Fakse marker omkring Grindsted, at det gav problemer med fremspiringen. Problemet var størst i marker der var lagt i dagene op til den 11. maj, medens tidligere lagte og kartofler lagt en uges tid senere, ikke havde de samme fysiologiske problemer. Bortset fra en uges tid med lidt varme midt i maj, var det generelt en kold måned, hvor kun de tidligst lagte kartofler nåede at spire frem og udnytte varmen. Disse kartofler groede til gengæld pænt og fik desuden stor gavn af det relativt lune vejr vi havde i første 1/3 af juni. De spirede i de fleste tilfælde frem uden de store problemer med rodfiltsvamp og andre skadegørere, som ellers kunne være frygtet i det kølige forår. Derimod blev fremspiringen af de senere lagte kartofler i høj grad præget af at det igen blev koldt sidst i maj, og midt i juni, så vi endte med en langtrukken og uens fremspiring i rigtig mange spisekartoffelmarker, især blandt dem der blev lagt op til den 11. maj. I disse marker så vi både problemer med råd, rodfiltsvamp, ynglesyge, fritlevende nematoder mv., så det lignede ikke nogen særlig god avl på dette tidspunkt. Generelt blev maj og juni derfor både kolde og tørre, med deraf følgende lidt uens vækst og knolddannelse, men heller ikke de store problemer med skadedyr og svampe. I juli kom varmen endelig, sammen med nedbør, svampe og ikke mindst en meget forsinket frigivelse af jordens organiske kvælstofpulje. På trods af favorabelt vejr i juli-august, så blev skimmel aldrig det helt store problem formentlig fordi det generelle smitteniveau herhjemme og mod syd, hele tiden havde været på et meget lavt niveau igennem maj-juni. Den sene frigivelse af jorden kvælstof fik senere den betydning, at kartoflerne havde svært ved at afmodne rettidigt, der blev lavere stivelsesindhold end normalt og høsten blev generelt forsinket. Forsinkelsen i afmodning gjorde måske knapt så meget, for vejret i det meste af september, var ikke særligt velegnet til kartoffeloptagning, pga. megen nedbør. Først i sidste 1/3 af september blev vejret passende og det vedblev i store træk indtil midt i oktober, hvor kraftig nattefrost fulgt af uger med megen regn, bremsede yderligere kartoffelhøst i længere tid. Som et kuriosum kan dog tilføjes, at de sidste rester af melkartofler blev høstet på den absolut sidste dag, inden sne, is og vinter lagde en stopper på arbejdet den november. Gentagne tilfælde af nattefrost, kombineret med periodisk voldsom regn, gav på forhånd nervøsitet for holdbarheden i mange kartoffelpartier, men her har det kolde vejr i oktober trods alt sikre så kold luftventilation og nedkøling af kartoflerne, at eventuelle rådproblemer i langt de fleste tilfælde ikke har kunnet udvikle sig. 3. Jordforbedringsmidler, jordbehandling, efterafgrøder mm. Rigtig mange kartoffelavlere anvender Stub-Set som jordforbedringsmiddel forud for kartofler. Talrige forsøg og afprøvninger gennem årene har dokumenteret den gode effekt på især kvalitet og udbytte i spise-, lægge- og chipskartofler. Dette er igen blevet bekræftet af de afprøvninger vi havde i 21. Således gav Stub- Set i foråret inden jordbearbejdning i gennemsnit af 2 afprøvninger i Saturna og Verdi til chips, et merudbytte på 37 hkg/ha (+9%) nettovare i forhold til kontrol, svarende til de 9%, som mængden af deforme knolde blev reduceret. (se fig. 1a). I den enlige afprøvning i Sava til spisekartofler (fig. 1b), ses også at selvom der kun var 3% forskel på bruttoudbyttet, så gør bla. den mindskede mængde deforme knolde (11% mindre), at salgsudbyttet alligevel stiger med 21 hkg eller 6% i forhold til kontrol, for en forårsbehandling med Stub-Set. I fig. 1b ses også at en dobbelt behandling (dvs.,75 l/ha både i efterår og igen i foråret inden jordbearbejdning), godt kan betale sig ved 6682 Hovborg Side 3 af 12 Fax:

4 alvorlig smitterisiko for rodfiltsvamp. Her er opnået et merudbytte på yderligere 33 hkg/ha salgsvare (9%), ved at behandle både efterår og forår, samtidig med at mængden af deforme knolde er yderligere 24% reduceret. Stub-set forud for chipskartofler (udsprøjtet forår) Gns af 2 fs. (Saturna og Verdi) Stub-set forud for Sava spisekartofler, BJ-Agro 21 H k g p r h a Brutto udbytte Netto Udbytte % deforme ,75 l Stub-set Ubehandlet Fig. 1a.,75 l/ha Stub-Set forår før kartofler, BJ-Agro 2fs ,2 4,1 4, 3,9 3,8 3,7 3,6 3,5 3,4 3,3 3,2 % d e f o r m e a f t o t a l h kg p r h a Brutto udbytte Netto Udbytte Ubehandlet Stub-set Forår Stub-set Efterår+Forår Fig. 1b. Stub-Set efterår+forår før Sava-kartofler. 1 fs.21 Med andre ord i chipskartofler har en investering på under kr/ha til,75 l Stub-Set og en ekstra kørsel, givet ca. 22- kr/ha, afhængig af salgspris, i tilbagebetaling. I spisekartoflerne har en forårsbehandling med Stub-Set givet ca. 4 kr/ha inkl. billigere sortering. En behandling med Stub-Set både efterår og forår har givet yderligere 72 kr/ha i gevinst i forhold til kun forårsbehandling. Altså en meget billig forsikring ved dyrkning af ALLE typer kartofler. Grubning efter lægning I områder med mange melkartofler presses sædskiftet ofte rigeligt, feks. ved dyrkning af kartofler flere år efter hinanden, for derved at spare på omkostningerne til stenstrenglægning. Det er dog ikke problemfrit, og udover de mange sygdomme der kan opformeres, bliver jorden ofte komprimeret af de tunge maskiner. Bla. derfor har Erik Hyldtoft v. Bording i flere år anvendt en Agrisem-grubber til at løsne jorden under kartoflerne. Ca. 1 dage efter lægning grubbes i 3 cm dybde, med en vinklet tand, som giver en ekstra effekt i form af løftet jord. I 28 gav vores afprøvning med grubning et stort merudbytte (ca. 1%), i forhold til kun at harve jorden grundigt, forud for 3. års kartofler, hvor der ikke blev pløjet eller stenstrenglagt. I 29 blev de to afprøvninger udført i kombination med forsøg med kalimængde og 2. års kartofler. Ved normal kali-niveau, kostede grubning et mindre udbytte-tab på ca. 3%, medens vi så et stort udbyttetab (13%), ved at grubbe i jord, hvor kali-gødskningen var lav. I 29 blev grubningen udført 1-2 uger senere i forhold til planternes udvikling, end i 28, hvilket sammen med mere tørrende forhold kan have været medvirkende til de dårligere resultater i 29. Især den kraftige reaktion ved det lave Kali-niveau, tyder på at grubningens skade på rødder, udtørring af kamme mv. er medvirkende årsag til det dårlige udbytte. I 21 har vi udført 3 afprøvninger med grubning. A i Kardal som 2.-års kartofler (ingen pløjning), B også i Kardal, men med forfrugt frøgræs og pløjning, men ubekvem jord og endelig C i Kuras med forfrugt frøgræs pløjning og almindelige forhold. Resultatet fremgår af figur 2 (a-c). Grubning af kartofler efter lægning Kardal, BJ-Agro 21 Grubning af kartofler efter lægning Kardal, BJ-Agro 21 H k g p r h a Hkg i alt pr ha. Hkg stivelse pr ha Stivelse Grubning Ingen Grubning 21, 2,8 2,6 2,4 2,2 2, 19,8 19,6 19,4 19,2 19, % s tiv e lse H kg p r h a Grubning Hkg i alt pr ha. Hkg stivelse pr ha Stivelse Ingen Grubning 21, 2,8 2,6 2,4 2,2 2, 19,8 19,6 19,4 19,2 19, % stive ls e Figur 2a. Grubning. Kardal 2. års kartofler, BJ-Agro, 21. Figur 2b. Grubning. Kardal dårlig jordstruktur, BJ-Agro Hovborg Side 4 af 12 Fax:

5 H k g p r h a ,3 Grubning af kartofler efter lægning Kuras, BJ-Agro 21 Hkg i alt pr ha. Hkg stivelse pr ha Stivelse Grubning 451 9,2 Ingen Grubning 21, 2,8 2,6 2,4 2,2 2, 19,8 19,6 19,4 19,2 19, % s tiv e ls e Som det ses i figur 2a, blev der igen i 21 opnået en pæn effekt af grubning i dårligt sædskifte, med et merudbytte på 25 hkg/ha og et merudbytte på 7 hkg stivelse i forhold til kontrol. I figur 2b ses også en pæn effekt af grubning, som her er udført i pløjet jord, som er tromlet og pakket straks efter pløjning. Herved er jorden blevet ubekvem og svarer til lægning i et forager, eller andre steder hvor jord-strukturen ikke er optimal. Ved at grubbe er der opnået et merudbytte på 25 hkg/ha, men lidt lavere stivelsesindhold (frigivelse af N fra frøgræs-forfrugten, så i alt er stivelsen kun steget med 3,3 hkg/ha (4%). Endelig i 2c ses at grubning kun har givet ganske lille udslag i en almindelig pløjet Kuras-mark, med et merudbytte på 7,5 hkg knolde/ha og en lavere Figur 2c. Grubning. Kuras efter frøgræs. BJ-Agro, 21. stivelse (2, => 19,7), så der reelt ikke har været forskel på stivelsesudbyttet. Så efter 3 års afprøvninger kan vi indtil videre konkludere, at teknikken ser ud til at være meget velegnet i marker der ikke pløjes eller på anden måde er blevet komprimeret, medens der ikke ser ud til at være gavn af metoden ved normal pløjning. Desuden viste resultaterne i 29, at det formentlig er meget vigtigt at grubningen udføres snarest muligt efter lægning, for ellers kan det skade rodudviklingen og koste udbytte. Efterafgrøder. Vi har i en årrække afprøvet forskellige sorter af olieræddike og sennep. Planen er næsten identisk med den fra året før se tabel 1. Tabel 1 Forsøgsplan i efterafgrøde forsøg udlagt i efterår 29, BJ-Agro. Led Art/behandling Sort/blanding Beskrivelse 1 Olieræddike Eexta Ingen nematode resistens 2 Olieræddike Karakter Bred nematode resistens 3 Olieræddike Defender Bred nematode resistens 4 Olieræddike Splendid Ingen nematode resistens men hurtig etablering 5 Sennep Gold Crop Blanding af brun og gul sennep specielt til bio-fumigation. 6 Sennep Flevo Gul sennep 7 Kontrol Stubmark ikke behandlet Forsøgene blev anlagt på 3 lokaliteter, hvor fritlevende nematoder tidligere har været et problem. I efteråret 29 lykkedes det oveni købet at få et af forsøgene etableret sidst i juli efter vinterbyg, så alle planter blev meget veludviklede. I et af de andre forsøg var forfrugten senthøstet vinterbyg og i det sidste var forfrugten ærter, med såning af efterafgrøde den 18. august. Se fotos 1+2 bemærk forskellen på 3 ugers etableringstid. Foto 1. Sennep og ræddike etableret 29. juli 29. Foto 2. Sennep og ræddike etableret 18. august 29. I foråret efter at kartoflerne er spiret frem, blev det hurtigt tydeligt, at i forsøget med tidlig etablering, var der sket noget i parcellerne med sennep (se foto 3). I alle gentagelser i marken spirede kartoflerne her meget dårligt frem og afgrøden kom aldrig til at se normal ud. Alle forsøgene blev screenet for rodfiltsvamp og nematodesugninger på stænglerne, men ingen af de øvrige steder så vi de samme problemer efter sennep Hovborg Side 5 af 12 Fax:

6 Foto 3. Fremspiringsproblemer efter sennep juni 21. Screenings-resultaterne fra marken med tidlig etablering af efterafgrøde fremgår af figur 3, hvor både formodet nematode-angreb og rodfiltsvamp er opgjort som procent af stængler og som et indeks for rodfiltsvamp. 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Index Efterafgrødeforsøg 21 Kuras PR (O= olieræddike S=Sennep) % nematodesug Eextra Karakter Defender Splendid Flevo Gold Crop Stubmark Som det ses i figur 3, har sennep som helhed givet både betydeligt flere stængler med rodfiltsvamp og nematode-sugning (indeks og procent stængler er en halv til en hel gang højere), i forhold til kontrol (ubearbejdet stubmark). Modsat viser de fleste sorter af ræddike en tendens til et lavere indeks for rodfiltsvamp, og færre stængler med tegn på nematodesugning, i forhold til stubmarken. Figur 3. Stængler med rodfiltsvamp og nematodesug, BJ-Agro 21. Som det fremgår af figur 4, kunne de voldsomme fremspiringsproblemer ikke undgå at påvirke udbyttet. Med ca. 8 hkg/ha i mindre-udbytte har senneps-varianterne kostet alvorlige udbyttetab, medens de 3 bedste ræddikesorter ligger med 3-5 hkg/ha i merudbytter. Den sidste ræddikesort Karakter har tilsyneladende været neutral også i forhold til udbyttet Efterafgrødeforsøg (Kuras), BJ-Agro 21 Netto udbytte (35/55 mm) Hkg pr ha Eexta Karakter Defender Splendid Gold Crop Flevo Stubmark Figur 4. Sorter af efterafgrøder forud for kartofler - udbytter. BJ-Agro 21. Om udbytteforskellene mellem de forskellige ræddikesorter er reelle eller ej, kan være vanskelig at vurdere ovenpå dette ene forsøg, men da vi senest lykkedes med at etablere en rigtig kraftig efterafgrøde i 27, var det også sorten Defender, der klarede sig bedst. Det gjorde den derimod ikke sidste år, hvor etableringen i efteråret 28 havde været sen og svag. Heller ikke i de to øvrige forsøg dette år, fra sent etablerede arealer, har Defender klaret sig specielt godt. Det har derimod den meget tidlige ræddikesort Splendid, der var klart bedst i de to øvrige forsøg, med 3-8 hkg/ha i merudbytte i forhold til Defender. Vigtige konklusioner efter 4 års forsøg må være, at alle former for sennep er bandlyst forud for kartofler, og at især ved tidlig etablering, kan ræddike (og måske specielt Defender) begrænse både nematode-angreb og angreb af rodfiltsvamp. Ved sen etablering bliver valg af en tidlig sort formentlig ekstra vigtig Hovborg Side 6 af 12 Fax:

7 4. Bejdsning ved lægning Vi har gennem årene opnået rigtig gode effekter af at blande Crop-Set med Monceren og Prestige ved lægning, da det giver en lidt hurtigere fremspiring, etablering og vækst af kartoflerne. Typisk reduceres mængden af kemisk bejdsemiddel, så den samlede udgift til behandling ikke bliver større, end ved ren kemisk bejdsning. Vi har nu på 3. år også afprøvet det naturlige produkt, Proradix, der også må anvendes til økologi, i forhold til standardløsningen med Crop-Set+Monceren. Proradix virker ved at Pseudomonas bakterier vokser med ud ad stængler, udløbere, rødder mv., og her virker hæmmende mod at rodfiltsvamp kan gå på kartoffelplanten Med den kolde start på året, frygtede mange, at angrebene af rodfiltsvamp ville blive voldsomme i 21. Selvom det ikke gik så galt som frygtet, ser vi en del deforme knolde i årets forsøg. Således var der 8-14% deforme knolde i de ubehandlede led, i de 3 forsøg i Sava 21, som er gengivet i fig. 5. Som det fremgår, har alle behandlinger, undtaget ren Proradix givet pæne merudbytter i forhold til kontrol. Især nettoudbyttet er forbedret i forhold til kontrol, hvor de forskellige bejdsninger har givet 3-5 hkg (8-13%) højere nettoudbytte, end ubehandlet, primært pga. betydeligt færre deforme knolde. Hkg pr ha 6 2 Monceren + Crop-set Proradixbejdseforsøg i Sava (3 marker) Udbytte, BJ-Agro 21 Monceren + 4g proradix Brutto udbytte Monceren + 6g Proradix Netto udbytte 6g Proradix Ubehandlet I forhold til tidligere har vi i 21 forsøgt med højere dosis Proradix i blanding med Monceren, hvilket i de fleste tilfælde har vist sig at være positivt, fordi den høje dosis Proradix under ubekvemme forhold lettere kan opformere tilstrækkeligt med bakterier til at give den rette effekt. I gennemsnit af de 3 Figur 5. Bejdsning Sava 21. BJ-Agro. forsøg, har vi opnået ca. 3 hkg/ha højere nettoudbytte, for 6 g/ha i forhold til kun 4 g/ha Proradix eller en merindtægt på ca. kr/ha for en merudgift på 2 kr/ha. Med andre ord i problemmarker skal vi passe på ikke at spare det forkerte sted! 6 Proradix fl. bejdsning Sava (gns 3 år og 1 fs.), BJ-Agro Brutto og Netto udbytte 6, Bejdse med Proradix Saturna til pulver (2 marker) 55, Netto udb. Hgk/ha Hkg knolde pr ha,, 2,, 35 Ubehandet Proradix Monceren + Proradix Monceren + Cropset, Med Proradix Uden Proradix Figur 6a. Bejdsning med Proradix Sava 28. BJ-Agro. Fig. 6b. Bejdsning med Proradix fl. I Saturna, BJ-Agro 2 fs. 21 Over 3 år har vi i alt udført 1 forsøg med varianter af Proradix fl. i Sava spisekartofler og som det fremgår af figur 6a har både rent Proradix, og kombinationerne af Monceren+Proradix og Monceren+Crop-Set, givet pæne merudbytter. Rent Proradix har således givet 9 hkg/ha (2%) højere nettoudbytte, end ubejdset, medens blandingerne af 1, l/ha Monceren og henholdsvis Proradix og Crop-Set, har givet 23 hkg (5%) og 28 hkg (6%) højere nettoudbytte, end ubejdset Hovborg Side 7 af 12 Fax:

8 I figur 6b ses resultatet af 2 afprøvninger i Saturna, hvor kontrol er,8-1, l/ha Prestige. I begge tilfælde er der tilføjet ekstra 4 g/ha Proradix, med god succes, idet der i gennemsnit er opnået et merudbytte på 41 hkg/ha (11%) større salgsmængde, i forhold til rent Prestige, for en investering på ca. 475 kr/ha. Endelig er Proradix også afprøvet på pulverform. I Saturna til chips primært for at forbedre kvaliteten. Som det fremgår af figur 7 har bejdsning givet et højere udbytte, end ubejdset. Således giver alle bejdsninger 1-3 hkg/ha højere nettoudbytter, men gennemsnittet dækker over 2 ret forskellige resultater, hvor Proradix ikke var nogen fordel i forsøget med jomfrueligt kartoffeljord, medens der er næsten 5 hkg/ha i merudbytte for Proradix i forhold til rent Monceren. 45 Brutto udbytte Proradixbejdseforsøg i Saturna (2 marker) Udbytte, BJ-Agro 21 Netto udbytte 55 Proradix Pulverbejdsning Saturna (Gns 6 fs.over 3 år), BJ-Agro 21 Netto udbytte (4-75mm) 35 H k g p r h a Netto udb. Hgk/ha 45 5 Monceren Monceren + 3,3kg proradix H kg pr ha Humifirst bejdsning Sava (FK), BJ-Agro 21 Ubehandlet 12,5 l Humifirst + 1, Monceren 25 l Humifirst + 1, l Monceren Brutto udbytte Netto udbytte 1, l Monceren 6682 Hovborg Side 8 af 12 Fax: Ubehandlet Proradix Monceren+Proradix Monceren Figur 8. Proradix plv. til Saturna. BJ-Agro 28-1, 6 fs. I figur 8 ses en opsamling over 3 års forsøg med pulver Proradix i Saturna, hvor alle behandlinger (rent Proradix, rent Monceren og blanding af Monceren og Proradix) alle har givet omkring 2-25 hkg/ha i nettomerudbytte i forhold til ubejdset. Vi afprøver hvert år forskellige kombinationer af bejdsemidler, og i denne sæson har det bla. været et middel baseret på organiske humin-syrer kaldet Humifirst. Midlet er ret populært i Holland, hvor det anvendes for dets evne til at øge den mikrobielle og kemiske aktivitet i jorden, så flere næringsstoffer bliver tilgængelige. I 21 har vi afprøvet midlet som bejdsemiddel ved lægning i Sava-spisekartofler. Som det fremgår af figur 9 har bejdsning med Monceren alene været klart det bedste i dette forsøg, med 11% bedre udbytte, end kontrol. Ved at tilsætte 25 l/ha Humifirst er der opnået et lille merudbytte på 24 hkg/ha (6%), i forhold til kontrol, men altså klart ringere end Monceren alene. Den halve dosis Humifirst har tilsyneladende slet ingen effekt haft. Figur 9. Humifirst i spisekartofler, BJ-Agro 1 fs. 21. Monceren + 5kg Proradix 5kg Proradix Ubehandlet Figur 7. Bejdsning med Proradix plv. Saturna, BJ-Agro 2 fs Effekt af bladgødskningsmidler. Vi har igennem årene afprøvet en lang række produkter med mikronæringsstoffer på forskellige former. Sidste år så vi ret pæne udslag for bladgødskningsmidlet kaldet Kartoffel-Support. Det er en dansk udviklet mikronæringsblanding, som vha. chelaterede mineraler skulle sikre en god optagelse i kartoffelplanterne. I 2 marker har vi desuden testet om kartoflerne kvitterer for ekstra fosfor-tilførsel, i form af Fosfor-support, selvom der ved lægning er placeret NPK-gødning. Produkternes sammensætning fremgår af tabel 2. Tabel 2. Midler og beskrivelse. Kartoffel-support 1,5% Mn, 1,5% Fe,,7% Cu,,17% Mo og,2% B som chelater bortset fra Bor, der er på 4 x 2, l/ha saltform. Let opløseligt. Optages gennem hele bladoverflade. Transporteres hurtigt ind i planten. Fosfor-support 12,2% P, 7,7% K, 2,6% Mg. Vigtige makronæringsstoffer, der optages let og transporteres hurtigt 2, l/ha ind i planten.

9 De to afprøvninger med fosfor, er samlet i figur 1. Som det fremgår, har der kun været beskedne udslag for at tilføre ekstra fosfor i forhold til alm. gødskning og bladgødskning, nemlig i gennemsnit 11 hkg/ha (2%). Det dækker dog over en mark med næsten ingen udslag, og en mark med et stort udslag. Således gav fosfor-support et merudbytte på 18 hkg/ha og en forhøjet stivelsesindhold i den ene mark, hvor fosfortallet var moderat lavt, og især havde et meget lavt reaktionstal. hkg pr ha 6 2 Mikronæringsstoffer til kartofler Kardal 4x 2, l Kartoffelsupport + 2, l Fosforsupport Gennemsnit 2 marker 21 Hkg i alt pr ha. Tdr stivelse Stivelse % 23, 22,5 22, 21,5 21, % stivelse Figur 1a. Bladgødskning med kartoffelsupport og fosfor-support. BJ-Agro 21, Gns. 2 fs. Ingen Support Kartoffelsupport Kartoffelsupport+ P-support 2,5 2, Til gengæld har der i 21 igen været pæne udslag for den brede mikronæringstildeling i form af 4 x 2 liter kartoffelsupport. Især i marker som i forvejen ligger højt i udbytte, ser supporten ud til at kunne øge merudbyttet. I figur 1b ses det således, at Kartoffelsupport har øget et i forvejen højt udbytte, med hele 13% til 588 hkg/ha, medens stivelsesundholdet tilsyneladende er faldet lidt. Derimod har behandlingerne med Kartoffelsupport tilsyneladende ikke hjulpet ret meget ved et mere moderat udbytteniveau (figur 1c). Her er udbyttet godt nok stadig vokset med 5% til 449 hkg/ha, men da stivelsesindholdet samtidigt er gået tilbage fra 19,9 til 19,1%, er det samlede merudbytte reduceret til kun 4 hkg stivelse pr. ha. h k g p r h a Mikronæringsstoffer til melkartofler 4 x 2, l Kartoffelsupport + 1 x 2, l Fosforsupport 2 forsøg (højt udbytte) - BJ-Agro 21 Support 18,2 Hkg i alt pr ha. Hkg stivelse % Stivelse 516 Ingen Support 96,5 2, 19,5 19, 18,5 18, 17,5 17, 16,5 % s tiv e ls e Mikronæringsstoffer til melkartofler 4 x 2, l Kartoffelsupport + 1 x 2, l Fosforsupport Gennemsnit 6 forsøg (Normal udbytte) - BJ-Agro Hovborg Side 9 af 12 Fax: h k g p r h a Support Hkg i alt pr ha. Hkg stivelse % Stivelse Ingen Support Figur 1b. Kartoffelsupport til melkartofler, højt udbytte. Figur 1c. Kartoffelsupport til melkartofler norm. Udbytte. Vi fortsætter forsøgene, selvom vi allerede nu kan konstatere, at kartoflerne tilsyneladende kvitterer rimeligt for tilførsel af de rette kombinationer og blandingsforhold af mikronæringsstoffer. Årets forsøg er fulgt af en serie blad- og bladsaft-analyser, samt knoldprøver, som endnu ikke er færdigbearbejdede, men som måske kan være med til at øge forståelsen for behovene for mikronæringsstoffer i kartofler. 6. Vækststimulering på afgrøden. Vi har gennem årene udført -vis af afprøvninger med Crop-Set på kartofler efter fremspiring, så denne anvendelse ved vi derfor så meget om, at vi stort set ikke laver afprøvninger længere. I 21 blev der dog udført nogle enkelte afprøvninger af andre kombinationer, hvor også Crop-Set har været en del af sammenligningen. I det ene tilfælde var det Sava spisekartofler (tabel 3), som var meget uens i knoldsætning. Sidst i juli var der begyndende bladplet i disse Sava, som derfor blev behandlet med både Crop-Set og Amistar, for dels at samle størrelsen og dels holde liv i toppen længe nok til at få gavn af behandlingen. I grove træk var der kun små udslag af behandlingerne, men ved nærmere eftersyn har Crop-Set dog den ventede effekt, med 1% flere knolde, 8% færre deforme og kun 1/3 af de overstørrelser der blev i kontrol. Udbyttet er også forbedret lidt, 93 2,2 2, 19,8 19,6 19,4 19,2 19, 18,8 18,6 18,4 % s tiv e ls e

10 med 16 hkg/ha (4%) højre salgsudbytte. Behandling med både Amistar og Crop-Set, har dog ikke givet noget højere udbytte, end Crop-Set alene, formentlig fordi bladplet alligevel ikke har nået at udvikle sig. Tabel 3. Crop-Set og Amistar - sen behandling til Sava. 1 fs. BJ-Agro, 21. Hkg kartofler pr. ha Knoldantal x /ha Stub-Set til melkartofler bladsprøjtninger Kontrol,75 Stub-Set 2x,75 Stub-Set Udbytte hkg kartofler Deforme knolde % af total I et andet tilfælde har vi afprøvet Crop-Set i kombination med produktet Twin-N, der kommer fra Australien, og består af en speciel bakterie-blanding. Ved udsprøjtning på jorden vågner bakterierne op og efter en vis opformeringstid, begynder de at binde kvælstof i jorden, fra atmosfærens kvælstof (som bakterierne der sidder på rødderne hos ærter, kløver mm.). Afprøvningen er foretaget i en Saturna-mark til chips, som er gødet helt normalt. I forbindelse med knoldfyldning (største knolde 2-3 cm i diameter), er der behandlet med,6 l/ha Udbytte hkg stivelse Hkg stivelse pr. ha Crop-Set og i led 3 med både Crop-Set og Twin-N. Som det fremgår af figur 11 har Crop-Set alene øget totaludbyttet med 52 Hkg/ha og Twin-N har givet yderligere 18 Hkg. På nettoudbyttet har Crop-Set givet hele 49 Hkg/ha eller 13% i merudbytte i forhold til kontrol, og igen har Twin-N givet 4% eller 16 hkg/ha i merudbytte. Om afgrøden har været lidt undergødet, og derfor har reageret positivt på selv små mængder ekstra N, eller om det svarer til en eftergødskning, med lidt ekstra N, lige hvor planterne Figur 11. Crop-Set+Twin-N til chips-kartofler. BJ-Agro, 21. har brug for det, kan vi ikke se ud af årets resultater. Under alle omstændigheder er det dog absolut spændende perspektiver, hvis vi kan supplere med lidt naturligt kvælstof på denne måde, uden om N-kvoter, også selvom det måske kun er ca. 5 kg N pr. ha. Endelig skal det også bemærkes endnu engang, hvor godt Crop-Set virker på chips-kartofler et merudbytte på ca. kr/ha, kan gøre hele forskellen på om afgrøden er rentabel eller ej. I foretog vi en del afprøvninger med at udsprøjte jordforbedringsmidlet Stub-Set på kartoffelafgrøden omkring blomstring, med forbavsende gode resultater. Af de i alt 8 afprøvninger over 2 år, gav de 7 forsøg pæne, til store merudbytter, dels i form af et større knoldudbytte, men ikke mindst pga. et højere stivelsesindhold (fig. 12). Figur 12. Stub-Set på blade i melkartofler. Gns. 8 fs.bj-agro,27-8. Overstørrelses knolde (%>6 mm) Netto udbytte hkg/ha Kontrol 739 1,7 26,3 416,4 Crop-Set 798 9,9 8,1 433 Crop-Set+Amistar 824 7, 9,3 43 Hkg pr ha Hkg i alt pr ha. Udbytte skøn Hkg pr ha Crop-set og Twin N i Saturna Brutto og netto udbytte BJ-Agro Uhehandlet Crop-set Crop-Set og TwinN De gode effekter af Stub-Set på bladene, kan formentlig komme fra to sider. Dels i nogle tilfælde ved at Stub-Set øger omsætningen i jorden og dermed frigivelsen af næringsstoffer, til en hurtigt-voksende og krævende afgrøde, som kartofler er. Men en anden årsag til de gode effekter, skal nok findes i, at de mest positive resultater, har vi opnået i marker med antydning af usunde planter. Med andre ord, Stub-Set er tilsyneladende med til at styrke planterne, så de bliver bedre i stand til at modstå problemer med skadegørere som feks. stængelbakteriose Hovborg Side 1 af 12 Fax:

11 Denne teori fik vi yderligere underbygget ved en afprøvning i 21, hvor der tidligt (medio juni) blev konstateret symptomer på udbredt stængelbakteriose i en Kuras-mark. Herefter blev der behandlet 3 gange med,75 l/ha Stub-Set med 2-3 ugers mellemrum i forbindelse med skimmel-sprøjtninger. hkg pr ha Stub-set Kartofler med stængelbakteriose Kuras - 3 x,75 l Stub-set HL - BJ-Agro 21 94,6 Hkg i alt pr ha. Hkg stivelse % Stivelse 348 Ingen Stub-set 65,7 Som det fremgår af figur 13, har de ubehandlede kartofler ikke haft det godt. Med et knoldudbytte under 35 hkg/ha og en stivelse på under 19%, gav de ubehandlede kartofler kun 65,7 hkg stivelse pr. ha. Her overfor står kartoflerne der blev behandlet med 3 x,75 l/ha Stub- Set med 462 hkg/ha. Hele 114 hkg/ha knolde i merudbytte, og ikke at forglemme 1,6% højere stivelses-indhold. Det giver 94,6 hkg stivelse pr. ha eller næsten 3 tdr. stivelse mere pr. ha! Figur 13. Stub-Set på blade til usunde kartofler. BJ-Agro 21. Merudbyttet er så stort, at det kan være svært at tro på, men med det blotte øje kunne man tydeligt se det ubehandlede område visne ned længe før de Stub-Set behandlede områder, og ved udbytteopgravningerne, kunne man se mange bortrådnende knolde i de ubehandlede områder. Så med de foregående års afprøvninger in mente, hvor der også var indikationer på at 2 x Stub-Set var bedre end 1 gang, tør vi godt konkludere nu, at gentagne Stub-Set behandlinger, er et økonomisk set meget realistisk alternativ, hvis afgrøden ikke er for sund. Og er man i tvivl, så viser resultaterne også, at det i de fleste tilfælde stadig er attraktivt under alle omstændigheder at behandle stivelseskartofler 1 gang med Stub-Set. 7. Afslutning. Stub-Set er en oplagt udbytte og kvalitetssikring forud for alle typer af kartofler, og kan være en effektiv blandingspartner ved lægning, hvis læggekartoflerne ikke er helt i orden, ligesom bladsprøjtninger kan være med til at holde en afgrøde sund i længere tid. Crop-Set ved lægning er en stabil gardering til sikring af god fremspiring og stabile merudbytter. Senere behandling på bladene er oplagt til at sikre kvaliteten og udbyttet yderligere. Proradix er helt oplagt som bejdsemiddel i økologiske kartofler, men skal måske også med ved lægning af almindelige kartofler især kartofler med store kvalitetskrav men måske også ved krav om høje udbytter. Andet: Det biologiske produkt Twin-N kan blive et interessant alternativ i en tid med begrænsede N-kvoter. Mikronæringsstof-produktet Kartoffel-Support med chelaterede næringsstoffer, ser fortsat interessant ud, især til højtydende kartofler. Afprøvning med grubning bekræfter resultaterne fra 28, at jord med dårlig struktur kvitterer godt for grubning, medens almindelig jord ikke er så stabil i den retning. Midlet Humifirst så ikke ud til at forbedre resultaterne under de afprøvede forhold i 21. Endelig fik vi en gang for alle slået fast, at gul sennep giver mere rodfiltsvamp og formentlig flere nematodeangreb. Samtidig ser især tidligt etablere olieræddike ud til at kunne mindske både angreb af rodfiltsvamp og fritlevende nematoder. 21, 2,5 2, 19,5 19, 18,5 18, % stivelse 6682 Hovborg Side 11 af 12 Fax:

12 Bilag 1: Afprøvede produkter og leverandører. Midler. Gødskning KartoffelSupport FosforSupport Jordforbedringsmidler Stub-Set Bejdsemidler Crop-Set Proradix Monceren Prestige Humifirst Vækststimuleringsmidler Crop-Set Stub-Set Twin-N Grubber Agrisem Cultiplow Efterafgrøder Defender-olieræddike Øvrige sorter Leveret af Interfiller A/S, Køge Interfiller A/S, Køge BJ-Agro, Hovborg BJ-Agro, Hovborg Sourcon Padena, Tyskland landmand landmand Triferto, Holland BJ-Agro, Hovborg BJ-Agro, Hovborg Tricet UK, England landmand DLF van Dijk Semo 6682 Hovborg Side 12 af 12 Fax: