Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Transkript

1 Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, Kjeld Foersom, Jysk Landbrugsrådgivning,

2 Resumé Formålet med kontrolmarken har været at skabe fokus på kvaliteten af økologisk dyrkede læggekartofler. Kontrolmarken har vist, at der er større variation end forventet i udbytte og kvalitet af spisekartofler både fra konventionelt og økologisk dyrkede læggekartofler. Mange partier er præget af dårlig fremspiring, og ni partier (26 %) har haft et bruttoudbytte på under 25 hkg pr. ha. Der er flere årsager til dette, men rodfiltsvamp udgør et betydeligt problem, og der er tendens til, at problemet er størst ved anvendelse af økologisk dyrkede læggekartofler. Dette skal dog tages med stort forbehold, da ikke alle partier er udtaget af den samme person. Observationer i en kontrolmark er desuden altid behæftet en vis usikkerhed, da der kun indgår i alt 8 knolde fra hvert parti. Et parti kan derfor komme til at fremstå dårligere, end den viser sig i praksis. Der er fundet bakteriesygdomme (sortben) i tre partier (9 %), hvoraf de to partier var importerede certificerede læggekartofler. Bakteriesygdomme er generelt et mindre problem i Danmark sammenlignet med andre lande i Europa. Kontrolmarken har dog vist, at der i Danmark bør fokuseres på at øge den generelle kvalitet af læggekartofler, herunder rodfiltsvamp, phoma, fusarium samt den fysiologiske alder. Dette gælder såvel i økologiske som i konventionelt dyrkede læggekartofler. Formål. Formålet er skabe fokus på kvaliteten af økologisk dyrkede læggekartofler. Baggrund Økologiske læggekartofler bliver ofte fravalgt ud fra en udokumenteret påstand om, at kvaliteten ikke lever op til konventionelt dyrkede. Der er dog flere eksempler på, at økologisk dyrkede læggekartofler er af bedre kvalitet end konventionelt dyrkede, så erfaringerne dækker i høj grad over en naturlig variation blandt både økologisk og konventionelt dyrkede læggekartofler. Der har således været et behov for en kontrolmark til at demonstrere og vurdere kvaliteten af både økologisk og konventionelt dyrkede læggekartofler samt til at identificere mulige årsager til en eventuel dårlig kvalitet af enkelte partier. Projektet har derfor dannet grundlag for en opfølgning med fokus på at finde en årsagssammenhæng mellem kvalitet af læggekartofler og dyrknings- og optagning/lagringsforhold og bruge disse erfaringer til at fokusere rådgivningen inden for økologisk kartoffelproduktion. Design af afprøvningen I den økologisk dyrkede kontrolmark i Randbøl er der i 213 udlagt henholdsvis 25 økologisk og 28 konventionelt dyrkede partier. Partierne stammer fra 34 forskellige sorter udtaget dels af læggekartoffelavlere, dels af sortsrepræsentanter. Partierne er lagt i kontrolmarken den 8. maj 213, hvor der er etableret parceller bestående af 4 rækker á 1 m. Der er lagt 4 kartofler i hver række. Alle partier er inddelt i to høsttidspunkter/tidlighed 1 og 2 efter sortsrepræsentanternes anvisning. Høstgruppe 1 blev høstet den 17. juni og høstgruppe 2 den september. Der er foretaget ukrudtsbekæmpelse med to behandlinger med stjernerullerenser hhv. 24. maj og 5. juni, efterfulgt af en hypning den 15. juni. Ingen af partierne er bejdsede, hverken med kemiske eller biologiske produkter. Der er konstateret fremspiring i perioden 21. maj juni. Der er to gentagelser i afprøvningen. Der er målt udbytte i de to midterste rækker i hver parcel, og der er registreret størrelsesfordeling i en prøve på 2 kg/parcel. Rodfiltsvamp er bedømt efterhånden, som kartoflerne var helt fremspirede. Kartoffelskimmel er løbende registreret. Først den 7. juli fremkommer de første svage angreb i Solist, men skimmelangrebet udviklede sig ikke i en grad, der muliggjorde en adskillelse i modtagelighed. Bakterie- og virussygdomme er registreret midt juli. 2 / 7

3 Projekts faglige forløb. Projektet er forløbet planmæssigt. Tabel 1. Bedømmelse for fremspiring, rodfiltsvamp, afmodning, sortben og udbytte i to gentagelser af i alt 53 forskellige partier af 34 sorter, hvoraf 25 partier er dyrket økologisk og 28 partier konventionelt. (Ø=Økologisk, K=Konventionel, Tidlighed (1= tidlig som eks. Solist, 2 = middeltidlig som eksempelvis Ditta og Sava.) Fremspiring Rodfiltsvamp Udbytte, hkg/ha Sort Parti Ø/K Tidlighed 21-maj 23-maj 28-maj 3-maj 3-jun 6-jun 1-jun 17-jun Indeks Sortben, antal planter Brutto < >6 1 1 K Ø Ø K Ø Ø K Ø K Ø K Ø Ø Ø K K K K Ø Ø K K K K K Ø K K Ø Ø Ø Ø Ø Ø K Ø K K K K Ø K K Ø K Ø Ø K K Ø K K Ø I afprøvningen har indgået sorterne Solist, Solara, Sofia, Sava, Regina, Raja, Princess, Osiris, Milva, Marabel, Magda, Lauretta, Jutlandia, Jelly, Inova, Hermes, Gala, Finessa, 3 / 7

4 Partier, % Fakse, Elfe, El Mundo, Ditta, Dalida, Connect, Carolus, Campina, Bellinda, Belana, Ballerina, Artemis, ar , Anne Belle, Anais, Altesse og Allians. Resultaterne i demonstrationsmarken kan ikke anvendes til at konkludere på enkelte partiers eller sorters potentielle anvendelse i økologisk avl. Sorter, avlere og firmaer er derfor anonymiseret. Det er kun muligt at anvende demonstrationsarealet til at identificere problemstillinger inden for produktionen af både konventionelt og økologisk dyrkede læggekartofler. Af tabel 1 fremgår det, at der er meget stor forskel på fremspiringen mellem de enkelte sorter, men også mellem forskellige partier inden for samme sort. Dette gælder både for økologisk og konventionelt dyrkede partier. Tre af de partier med den tidligste fremspiring var forspirede ved modtagelsen. Der er ligeledes stor forskel i bruttoudbyttet og udbyttet i den salgbare kvalitet på 35-6 mm. Det er dog ikke muligt at anvende udbyttet til at sige noget om udbyttepotentialet i de enkelte sorter eller partier. Resultatet fra kontrolmarken kan udelukkende anvendes til at beskrive den store variation mellem partier og sorter samt det generelle udbytteniveau. På grund af skader fra krondyr er der for nogle partier stor variation mellem de to gentagelser. I de partier, som har skader i én af de to parceller, er der ikke foretaget en størrelsessortering, og bruttoudbyttet udgøres kun af én parcel. Hvis disse partier ikke indregnes, har ni partier (26 %) et bruttoudbytte på under 25 hkg. Heraf kommer to partier fra den tidlige høstgruppe og syv partier fra den sene høstgruppe. Specielt har partier med højt angreb af rodfiltsvamp en tendens til at have et lavt udbytte. På grund af det meget lille og sene angreb af kartoffelskimmel var det ikke muligt at bedømme for forskelle i modtagelighed, hvorfor det ikke fremgår af tabellen. Der var kun tre partier med sortben. Ingen af partierne viste symptomer på virus. I figur 1 ses, at der er et større antal økologisk dyrkede partier med en spireevne under 8 procent den 17. juni. Da partierne er udtaget af forskellige personer, skal resultaterne tages med stort forbehold <7% Fremspiring, % Økologisk Konventionel Figur 1. Fremspiring den 17. juni i procent for økologisk og konventionelt dyrkede læggekartofler i / 7

5 21-maj 23-maj 25-maj 27-maj 29-maj 31-maj 2-jun 4-jun 6-jun 8-jun 1-jun 12-jun 14-jun 16-jun Fremspiring, % Udbytte, hkg/ha Fremspiring, % Sort A Sort B Sort C Figur 2. Sammenhæng mellem fremspiring den 17. juni og bruttoudbytte for tre partier af tre sammenlignelige sorter. Figur 2 viser sammenhæng mellem fremspiring den 17. juni og bruttoudbytte for tre partier af tre sammenlignelige middeltidlige sorter. Ingen af de tre partier er forspirede. Der er for alle tre sorter en tydelig sammenhæng mellem fremspiring og udbytte, hvilket understreger betydningen af vitalitet og hurtig fremspiring for udbyttet Ø1 Ø2 Ø3 Ø4 Ø5 Ø6 Ø7 K1 Figur 3. Fremspiring af otte partier af samme sort, hvor syv partier er dyrket økologisk (Ø) og et parti er dyrket konventionelt (K). I figur 3 ses en stor forskel i fremspiringen af otte partier af samme middeltidlige sort, hvor syv partier er dyrket økologisk (Ø) og ét parti er dyrket konventionelt (K). Ingen af de otte partier er forspiret. Der er både ét økologisk og konventionelt dyrket parti, som ikke når 1 procent fremspiring. For disse otte partier er der en tydelig sammenhæng mellem fremspiringen den 6. juni og både bruttoudbytte og udbytte i fraktionen 35-5 mm (figur 4). 5 / 7

6 Partier, % Udbytte, hkg/ha Fremspiring den 6. juni, % Bruttoudbytte 35-5 mm Figur 4. Bruttoudbytte og udbytte i fraktionen 35-5 mm for otte partier af samme sort. Der kan være mange årsager til den manglende fremspiring, herunder utallige udsædsbårne lagersvampe samt uhensigtsmæssige optagnings- og lagerforhold. Resultaterne fra kontrolmarken indikerer, at der er øget forekomst af rodfiltsvamp på økologisk dyrkede læggekartofler. I figur 5 ses, at henholdsvis 5 og 8 procent af de økologisk og konventionelt dyrkede kartofler har et indeks for rodfiltsvamp på mindre end 1 ved fremspring. Dette kan sandsynligvis forklares med, at økologiske læggekartofler ikke bejdses kemisk, og at der i nogle tilfælde er en tendens til, at økologisk dyrkede læggekartofler høstes senere af hensyn til risikoen for kartoffelskimmel. I økologisk planteavl anvendes i højere grad organiske gødninger, og dette kan influere på angrebsgraden. Der foreligger dog ingen entydig konklusion på betydningen af den øgede brug af organisk materiale. Nogle typer organisk materiale fremmer, andre hæmmer rodfiltsvamp < > 3 Rodfiltsvamp, indeks Økologisk Konventionel Figur 5. Angreb af rodfiltsvamp (indeks) ved fremspiring for økologisk og konventionel dyrkede kartofler. 6 / 7

7 Fremspiring (17. juni), % Rodfiltsvamp, indeks Partinummer Fremspiring Rodfiltsvamp Figur 6. Sammenhæng mellem fremspiring den 17. juni og forekomst af rodfiltsvamp ved fremspiring (indeks). I figur 6 ses en sammenhæng mellem fremspiring den 17. juni og forekomst af rodfiltsvamp ved fremspiring (indeks). Den højeste forekomst af rodfiltsvamp findes i de partier med den laveste fremspiring. Dog ses det, at parti 52 og 53 har en fremspringsprocent mellem 4 og 6 procent, men et angrebsindeks af rodfiltsvamp på ved fremspiring. Rodfiltsvamp er således ikke den eneste eller primære forklaring på forringet spireevne. Offentliggørelse af vedrørende projektet Projektets resultater er endnu ikke offentliggjort, men forventes at blive publiceret i løbet af 214 i PlanteNyt og i fagbladet Danske Kartofler i marts / 7