Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest, Medicinsk Center, Hæmatologisk afdeling. Sengeafsnit M1 og hæmatologisk dagafsnit Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Hæmatologisk afdeling omfatter et sengeafsnit M1- og et dagafsnit Hæmatologisk dagafsnit. Den tværfaglige personalegruppe i afdeling M1 består af: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, lægesekretærer, hospitalsserviceassistenter derudover vil der i skiftende perioder også være sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistent elever, medicinstuderende og radiografelever. Øvrige samarbejdsrelationer involverer: Hæmatologisk dagafsnit, Øre-Næse-Hals afdeling, billeddiagnostisk afdeling, klinisk biokemisk afdeling, klinisk mikrobiologisk afdeling, blodbanken, det palliative team, anæstesien, dialyseafsnit, apotek, hjælpemiddelcentralen, serviceafdelingen, primær sektor, fysio- og ergoterapien, patologisk afdeling (Holstebro og Århus), Immunhæmatologisk afdeling Laboratorium Århus, Cancercytogenetisk laboratorium Århus, Hæmatologisk afdeling Århus Udredning, behandling og pleje af alle patientkategorier kræver samarbejde mellem faggrupper og afdelinger/afsnit I afsnittet kan tværfaglig samarbejde opleves dagligt omkring: Sundheds- og sygepleje Mobilisering og træning af patienter Udredning og planlægning af behandlingsforløb Information, vejledning og undervisning af patienter og pårørende Administrative opgaver Det tværsektorielle samarbejde rummer bl.a.: Kontakt og samarbejde med kommuner i HEVs optageområde i relation til hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler og træning/genoptræning Anker Fjord Hospice, Hospice Limfjorden Patientkategorier/borgerkategorier Afdeling M1 er et sengeafsnit normeret til 12 patienter, primært med hæmatologiske sygdomme, men modtager desuden også alment medicinske patienter. Der er i afdelingen ansat 21 sygeplejersker og 5 social- og sundhedsassistenter Hovedkategorierne for de hæmatologiske patienter er: Oktober 2012 Side 1 af 11

2 Patienter til udredning for hæmatologiske sygdomme Patienter med anæmi, trombocytopeni, leukopeni Patienter med forskellige forstyrrelser i blodsystemet/knoglemarven fx MDS, ITP Patienter med malignt lymfom, leukæmi og myelomatose Patienter med myeloprofiferative sygdomme trombocytose, polycytæmia vera, myelofibrose, myeloprolferativ syndrom Patienter med immundefekter Patienter med hæmatologisk sygdom, som har infektioner, symptombehandling ( fx i forhold til smerter, kvalme, opstipation mm.) transfusionsbehov eller til speciale behandlinger Patienter med hæmatologisk sygdom indlagt til palliativ og terminal pleje De alment medicinske patienter kunne fx være patienter med infektioner, dehydratio, smerter. Afdelingen modtager akut og kronisk sygepatienter fra ca. 15 års alderen men de fleste patienter er 60+. Mange af de hæmatologiske patienter har åben indlæggelse i såvel behandlings-, palliative som terminale forløb Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejen i afsnittet er alsidig i forhold til de meget forskellige patientkategorier og de forskellige stadier af behandlings- og livsforløb, patienterne modtages i. Patienterne har behov for fysisk, psykisk, social og åndelig omsorg. For de hæmatologiske patienters vedkommende er det ofte præget af et langt og komplekst sygdomsforløb, der påvirker deres hverdags og arbejdsliv. Grundlæggende, symptomatisk og speciel, instrumentel sundheds- og sygepleje Pleje af kronisk og akut syge Pleje af patienter i udredningsforløb Sygepleje til patienter i krise Palliativ sygepleje og sygepleje til terminalt syge patienter Sygepleje til patienter med kvalme, feber, smerter, dyspnø Sygepleje til patienter med infektion, både simple og mere komplicerede infektioner Sygepleje til immobile patienter Sygepleje til dehydrerede patienter Sygepleje til patienter med ernæringsmæssige problematikker Vejledning, information og undervisning at patienter og pårørende Administrative opgaver Dokumentation af sygeplejen, sikring af den udførte og planlagte sygepleje Koordinering og samarbejde med tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere Oktober 2012 Side 2 af 11

3 Typiske kliniske sygeplejeopgaver De kliniske studier på modul 11 på Hæmatologisk afdeling skal rette sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme/tilstande hos patienter indenfor det hæmatologiske samt internt medicinske speciale. De typiske sygeplejeopgaver for en sygeplejerske på M1 vil veksle mellem sygepleje til den kronisk syge, akut dårlige samt den terminalt syge patient. Der vil som modul 11 studerende være mulighed for at opnå selvstændighed i forhold til nogle af afdelingens specifikke sygeplejeopgaver, og der vil være stor mulighed for at fordybe sig i de specielle/specifikke sygeplejeopgaver samt den hæmatologiske sygepleje. Modul 11 retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed der vil dog være primært fokus på at udføre og at formidle sygepleje, og der vil være elementer af at lede sygeplejen og udvikle sygeplejen Nedenstående beskrivelse af sygeplejeopgaver på M1, vil tage udgangspunkt i disse fire fokus områder. At udføre sygepleje: Identificere, planlægge, udføre, evaluere, justere, dokumentere og opstille mål for sygeplejen i komplekse hæmatologiske patientsituationer, i samarbejde med patient og pårørende Udføre sygeplejehandlinger knyttet til de hæmatologiske patienters fysiologiske, psykiske, sociale, kulturelle, religiøse og eksistentielle områder Modtagelse af akutte og planlagte patienter i afsnittet Identifikation af sygeplejebehov ud fra dataindsamling fra patient og pårørende Varetage plejen af patienter i forskellige forløb nyindlagte, nydiagnosticerede, patienter i behandling, palliative og terminale forløb Varetage plejen af 2-4 patienter i ukomplicerede forløb, og plejen af 1-2 patienter i komplicerede forløb Udføre sygeplejehandlinger til hæmatologiske patienter efter gældende instrukser, procedurer, standarder og retningslinjer Ud fra et sygeplejefagligt skøn, observationer, dataindsamling og teoretisk viden analysere og konkludere på problemstillinger, vurdere og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser til disse Mere konkret vil det være muligt at udføre grundlæggende og specielle sygepleje opgaver til hæmatologiske patienter; det kunne fx være medicinadministration, diverse screeninger (kost, fald mm), anlæggelse af perifere IV-adgange, opsætning og administrering af IV-væsker og IV-medicin, medvirke ved transfusioner med forskellige blodprodukter, pleje af terminale patienter, anlæggelse af katheter a demeure mm. At formidle sygepleje: Vejlede og informere patienter og pårørende i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse, sundhedsbevarende, rehabiliterende og lindrende aspekter og tiltag i deres liv samt i sygeplejen oftest med baggrund i det hæmatologiske speciale Være bevidst om og kende fagsproget, dets betydning, og hvornår det bruges i forhold til patienter, pårørende og andre samarbejdspartnere Deltage aktivt i sygeplejekonferencer og tværfaglige konferencer herunder Oktober 2012 Side 3 af 11

4 kommunikere professionelt Afgive mundtlig rapport til plejegruppen Være aktivt deltagende ved diskussioner og refleksion i afdelingen fx omkring etiske problemstillinger, evaluering af plejen mm. Planlægge og afholde undervisning af andet plejepersonale i afdelingen fx seminar, et afsluttet studiefokus område el. lign Anvende fagsprog i den skriftlige dokumentation, EPJ, den skriftlige kontakt med primær sektor ved fx udskrivelser, ved overflytninger mm. At lede sygepleje: Deltage i og selv varetage planlægning, tilrettelæggelse og koordinering af både komplekse og mindre komplicerede hæmatologiske patientforløb, i samarbejde med patienter, pårørende og læge Dokumentere, planlægge og formidle sygeplejen i EPJ, og i skriftligt materiale til primær sektor og andre samarbejdspartnere fx i forbindelse med udskrivelser Samarbejde mono- og tværfagligt (læger, fysio- og ergoterapeuter, sekretærer, socialog sundhedsassistenter m. fl.) varetage uddelegering af opgaver i forhold til kompetencer og ekspertise område. Samarbejde tværsektorielt fx i forbindelse med indlæggelser og udskrivelser At udvikle sygepleje: Diskutere, reflektere over og forholde sig kritisk i forhold til sin egen sygepleje samt til den sygepleje der udføres og ydes i afdelingen Aktivt søge og anvende kliniske retningslinjer og standarder i tilrettelæggelse og udførelse af sygeplejen Anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden til at argumentere for den valgte og udførte sygepleje samt i forhold til vurdering af denne Deltage i aktivt i udviklingstiltag i afdelingen, og evt. selv finde områder af sygeplejen i afdelingen med potentiale i forhold til udvikling Typiske patientforløb/borgerforløb På afdeling M1 vil hovedparten af de indlagte have en hæmatologisk sygdom deres forløb og behandling er meget individuelle, men da de alle har forstyrrelse i blod- og lymfesystem, har de ofte symptomer der minder om hinanden der ses ofte anæmi, infektion og blødningstendens. Meget af sygeplejen vil rette sig mod forebyggelse og lindring af disse symptomer. Typiske hæmatologiske patientforløb: Patienter indlagt til behandling med kemoterapi Patienter indlagt til symptomatisk behandling fx blodtransfusion, trombocyttransfusion, behandling af infektion, smertebehandling Patienter indlagt til udredning, diagnosticering og behandling af hæmatologisk sygdom Patienter indlagt til palliativ og terminal pleje Eksempel på et indlæggelsesforløb for en patient med en malign hæmatologisk sygdom: Mand 72 år, gift og har 2 børn bor med rask ægtefælle i eget hus, klarer dagligdagen uden Oktober 2012 Side 4 af 11

5 hjælp fra primær sektor. Får kemoterapi for sin sygdom, og har derfor åben indlæggelse på afdeling M1, og kan ringe direkte hertil, hvis han skulle få symptomer på infektion infektion kan være livsfarligt for hæmatologiske patienter med nedsat immunforsvar (både pga. selve sygdommen samt kemobehandling de er dobbelt ramt). I gode og stabile perioder får han behandlingen i hæmatologisk dagafsnit det være sig både transfusion samt kemoterapi. Har hjemme haft feber på 39,2 og ringer til M1- snakker med sygeplejersken, som beder ham komme på M1 til indlæggelse. Kommer direkte i afdeling. Der tages nu standardblodprøver, mikrobiologiske prøver fra samt radiologiske undersøgelser med relevans ift. mandens symptomer. Der opstartes en bredspektret antibiotisk behandling IV denne får han syv dage, og han udskrives derefter til eget hjem. Havde man ved manden fundet bakterier i blodet (sepsis) havde han skulle være indlagt til 10 dages antibiotisk behandling IV. I afdeling M1 modtages også en del patienter fra det alment medicinske speciale Typiske alment medicinske patientforløb kunne fx være : En patient med svækket almen tilstand En patient til behandling for infektion fx pneumoni, cystit eller erysipelas En patient til behandling for opblussen i kronisk sygdom fx KOL En patient til udredning for malign sygdom Metoder i klinisk praksis Sygeplejerskerne på M1 anvender forskellige metoder i deres sygepleje for at kunne vurdere, udføre og intervenere. Eksempelvis observationer, standarder og procedurer. Ingen af metoderne har værdi i sig selv, hvis ikke sygeplejerskerne samtidig bruger deres faglige viden, det sygepleje faglige skøn og refleksion. Blandt andet anvendes de nedenstående sygeplejemetoder i udførelsen af sygeplejen på M1 Kliniske metoder: Virginia Hendersons behovsteori Sygeplejeprocessen Refleksionscirklen TOKS tidlig opsporing af kritisk sygdom; blodtryk, puls, temperatur, saturation, respirationsfrekvens og bevidsthedsniveau Ernæringsscreening, decubitusscreening, faldscreening VAS-score og andre scoringsredskaber Patientvejledninger til forberedelse af patienter til diverse undersøgelser Kliniske retningslinier, instrukser, procedurer og standarder (Den danske kvalitetsmodel) EPJ elektronisk patient journal Hygiejniske principper Den sygeplejefaglige skøn det kliniske blik Retningslinier i forhold til dispensering og administrering af medicin Den fastlagte kliniske studieaktivitet på modul 11 retter sig mod en udvalgt klinisk metode, på afdeling M1 har man valgt den pædagogiske plejeplan som klinisk metode i forhold til dette. Nærmere beskrivelse af dette følger under Forventninger til den studerende. Oktober 2012 Side 5 af 11

6 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Fortsat implementering af Den Danske Kvalitetsmodel Udvikling og implementering af kliniske retningslinjer Kompetence- og udviklingsplan for plejepersonalet i afsnittet Basisundervisning til nyansatte i medicinsk afdeling, Regionshospitalet Holstebro Jævnlige auditeringer på f.eks. ernæring, kontaktpersonsordningen m.m. samt opfølgning på dette Forskellige behandlingsprotokoller fx ITP-protokol (trombocytopeni), MM-protokol (myelomatose), Hoven84-protokol (Lymfom), Dalia-protokol (myeloprofilirativesygdomme) Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder er i samarbejde med den sygeplejestuderende ansvarlig for tilrettelæggelse af den kliniske studieperiode. Udgangspunktet for planlægning er den generelle kliniske studieplan og modulbeskrivelsen. Undervisningen organiseres og planlægges ud fra målrettede læringssituationer knyttet til autentiske patientsituationer og individuelle patientforløb. Den studerende er tilknyttet en at grupperne i afsnittet og indgår i tæt samspil med gruppens personale. Vi opfordrer den studerende til i samarbejde med den kliniske vejleder at fastlægge ugentlige studiefoki med henblik på at strukturere undervisningen og læringsfokus og herved at give mulighed for fordybelse i valgte emner/foki. Den kliniske og teoretiske kan evt. afrundes i et forum for refleksion eller en skriftlig fremstilling af udvalgte problematikker fx ved brug at den pædagogiske plejeplan i e-portfolio Der benyttes både formelle og uformelle refleksionsprocesser i den kliniske vejledning og undervisning. Der planlægges både refleksion med studerende og vejledere fra andre afsnit. Perioden vil som udgangspunkt være planlagt på følgende måde: Uge introduktion, kendskab til afdelingens rytme, rutiner og samarbejdspartnere - forventnings- og planlægningssamtale - begyndende fordybelse i afdelingens speciale Uge 3-4 Uge fordybelse i specialet - fortsat fordybelse i specialet - afholdelse af planlagt studieaktivitet: seminar - midtvejsevaluering/samtale Oktober 2012 Side 6 af 11

7 Uge 7-8 Uge fortsat fordybelse i specialet - afvikling af fastlagt studieaktivitet pædagogisk plejeplan - fortsat fordybelse i specialet - slutevaluering - afsluttes med klinisk prøve Den kliniske vejledning er normeret til 6 timer pr. studerende, disse omfatter såvel den direkte som den indirekte vejledning (administrative opgaver, forberedelse, møder, Erfa-møder, temadage). Vejledningen af den sygeplejestuderende varetages af den kliniske vejleder samt øvrige sygeplejersker i dagsafsnittet. Den kliniske vejleder er i det enkelte læringsforløb ansvarlig for: Introduktion til den kliniske undervisningsperiode Samarbejde med den enkelte studerende om at skabe et struktureret læringsforløb, der tager afsæt i de faglige krav samt den studerendes aktuelle lærings- og vejledningsbehov Varetage vejledning som understøtter en refleksiv praksis i konkrete kliniske situationer At planlægge samt afholde formaliserede samtaler om tilrettelæggelse og evalueringer af læringsforløbet Tilrettelægge fora for og deltage i refleksionsøvelser Samarbejde med det øvrige personale om vejledningsopgaven Udarbejde skriftlige evalueringer Samarbejde med den studerende omkring brugen af e-portfolio Deltage i kliniske prøver, fastlagte studieaktiviteter og seminarer Samarbejde med den kliniske sygeplejelære Holde sig ajour ift. uddannelse, studieordning og evt. ændringer Det øvrige personale er ansvarligt for: Inddrage den studerende i praksisfællesskabet Daglig vejledning Søge indsigt i den enkelte studerendes aktuelle lærings- og vejledningsbehov Varetage vejledning i konkrete kliniske situationer Indgå i faglig sparring med den studerende Give feedback til den studerende og den kliniske vejleder Alle dage i klinikken må anses som studiedage, men den enkelte studerende kan have behov for at fordybe sig yderligere i et studiefokus, og kan derfor have brug for studiedage, hvor vedkommende ikke er tilstede i afsnittet. Dette aftales individuelt med den kliniske vejleder, og i gennemsnit planlægges der 1 ugentlig studiedag væk fra afsnittet. Der findes på afdelingen ikke et decideret studierum, men der er gode rammer, så det vil praktisk talt altid være muligt at finde et sted, hvor man kan sidde i fred ved en computer dette aftales med den daglige vejleder ved behov. Der findes endvidere et studierum på afd. M2, som afsnittet deler med M1 og M2. Endvidere er der adgang til såvel faglitteratur som IT på afsnittet, som den studerende er velkommen til at benytte. Oktober 2012 Side 7 af 11

8 Afsnittet er uddannelsessted for modul 1,4, 11, 12 og 13, samt social- og sundhedsassistentelever, redder elever samt erhvervspraktikanter. Vejledningsmetoder der anvendes i vejledning af sygeplejestuderende vælges individuelt med fokus på den aktuelle læringssituation samt den studerendes aktuelle lærings- og vejledningsbehov. Den studerende har mulighed for at indgå i følgeskab med personale eller få vejledning efter behov. Der refereres i den daglige læring/vejledning altid gruppens personale. Den kliniske vejleder planlægger følgeskab på udvalgte dage, og/eller til udvalgte kliniske læringssituationer. Det tilstræbes at den kliniske vejleder har følgeskab med den studerende minimum hver 2. uge, gerne hver uge, når dette er muligt. Den kliniske vejleder er deltidsansat, og er delvist fritaget for vagter, hvilket betyder hun næsten altid er i dagvagt. Den daglige vejledning foregår som en vekselvirkning mellem: Supervision/sparring Instruktion Bed-side oplæring Vejledningsmetoder der kan anvendes: Før-, under- og efter-vejledning Refleksion, individuelt eller i grupper Der foregår dagligt varierede former for feedback, som retter sig mod læringen i konkrete patientsituationer. Forventninger til den studerende Det forventes at den studerende i sin kliniske studieperiode er studie aktiv, dette indebærer følgende: At den studerende har forberedt sig på sin kliniske studieperiode i relation til faglige og personlige forudsætninger har sat sig ind i modulbeskrivelsen og læringsudbyttet for modulet, samt har læst den generelle kliniske studieplan for afdeling M1 At den studerende bruger og anvender e-portfolio ift. den individuelle kliniske studieplan samt ugeplaner. Derudover forventes det at e-portfolio anvendes som et studieredskab i relation til dokumentation og planlægning af studieaktiviteter samt i forhold til refleksion. At den studerende i sit daglige virke i afdelingen, udviser engagement, initiativ og ansvarlighed samt overholder aftaler At den studerende selv er opsøgende i forhold til læringsmuligheder, vejledning og evaluering og at den studerende selv evaluerer sit forløb og læringsmål løbende At den studerende deltager i fællesrefleksioner Ar den studerende finder, opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur dokumenteres i e-portfolio At den studerende er sine egne kompetencer bevidste og bevidst om at sige fra overfor opgaver, der ligger uden for sit kompetencefelt og niveau At den studerende gennemfører planlagt og fastlagt studieaktivitet Oktober 2012 Side 8 af 11

9 Fastlagt studieaktivitet: Pædagogisk plejeplan (klinisk metode) Formål: At den studerende i forhold til patienter med kronisk, komplekse og akutte sygdomme på selvstændigt niveau viser at kunne identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og justere den udførte sygepleje, samt kan dokumentere sygeplejen alt dette i samarbejde med patienten og dennes evt. pårørende Rammer: Med udgangspunkt i en autentisk og oplevet patientsituation udarbejder den studerende en pædagogisk plejeplan med 2-4 problemområder/sygeplejebehov, alt efter kompleksitet. Den studerende skal selv prioritere disse problemområder Den pædagogiske plejeplan udarbejdes efter en skabelon, som findes i værktøjskassen i e-portfolio, pædagogisk plejeplan. Den pædagogiske plejeplan må max fylde 2 A4 sider pr. problemområde Den pædagogiske plejeplan skal være færdig senest 2 dage før afholdelse af fastlagt studieaktivitet gemmes i E-portfolio, så den er tilgængelig for den kliniske vejleder Den studerende fremlægger og reflekterer over den pædagogiske plejeplan sammen med den kliniske vejleder og evt medstuderende og assistentelever i afdelingen Vejledning: Den studerende kan søge vejledning hos den kliniske vejleder og undervisere på sygeplejerskeuddannelsen. I forhold til vejledning i forbindelse med fagligt indhold, patientsituation/forløb o.lign. kan der evt. søges vejledning hos den daglige vejleder og andre sygeplejersker i afdelingen. Vurdering: Den kliniske vejleder giver en mundtlig tilbage melding umiddelbart efter fremlæggelse Den kliniske vejleder dokumenterer gennemførelsen af studieaktiviteten i E-portfolio i den individuelle studieplan Den studerende laver en skriftlig evaluering i E-portfolio med fokus på læringsudbyttet Planlagt studieaktivitet seminar: I forhold til rammer og formål henvises der til Modulbeskrivelsen for modul 11 bilag 2, Klinisk studiemetode: Seminar. Kan findes på skolens hjemmeside. Intern klinisk prøve: Der henvises til Modulbeskrivelsen for modul 11 bilag 1, Intern klinisk prøve Modul 11: Kompleks klinisk virksomhed, for yderligere beskrivelse af formål, mål, rammer og bedømmelse. Den studerende vil senest dagen før den første delprøve kl 9.00, få besked om valget patient/patienter. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Afdelingen har 1 klinisk vejleder Anne Møller Nielsen har en professionsbachelor i sygepleje fra Sygeplejeskolen i Holstebro, Oktober 2012 Side 9 af 11

10 CVU-vita, Har erfaring med hæmatologi og reumatologi fra M1, Regionshospitalet Holstebro. Har været ansat på M1 siden uddannelsen og har fungeret som vejleder siden Har stor interesse for det pædagogiske arbejde med de studerende. Skal indenfor det næste år i gang med klinisk vejlederuddannelse Krav vedrørende klinisk pensum Pensumkravet er sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Der vil fra M1 side blive opgivet et pensum på mellem sider. Der er krav om, at den studerende selv vælger pensum svarende til sider dette pensum skal godkendes af den kliniske vejleder, samt indskrives i e-portfolio senest en uge før den interne kliniske prøve. Der vil i forbindelse med velkomstbrevet blive tilsendt en pensumliste fra afdeling M1 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Det forventes at den studerendes fremmøde i afdelingen som minimum er gennemsnitlig 30 timer pr. uge. For at få godkendt den kliniske undervisningsperiode og blive indstillet til klinisk prøve, skal den studerende deltage i den planlagte og kliniske undervisning svarende til 30 timer ugentligt. Såfremt den studerende har mindre deltagelse end ovenstående, afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes øvrige studieaktivitet (jfr. Forventning til den studerende), om den studerende kan indstilles til klinisk prøve. Hvis den studerende mod forventning ikke vurderes som værende studieaktiv, skal der tages kontakt til den kliniske sygeplejelære og studievejlederen med henblik på afklaring af, hvorledes den studerende kan opfylde kravet om at være studieaktiv, og dermed retten til at blive indstillet til klinisk prøve. Det er en forudsætning, at den studerende har gennemført fastlagt og planlagt studieaktivitet, hvis han/hun skal indstilles til den kliniske prøve. Studerende på modul 11 har mulighed for at planlægge studieaktiviteter i både dag-, aften- og weekendvagter, hvis det er relevant for læringsmål og udbytte. Ved sygdom eller anden årsag til pludselig fravær, kontaktes afdelingen - den kliniske vejleder vil kontakte den studerende ved sygdom varende længere end 3 dage. Udarbejdet af: Anne Møller Nielsen, klinisk vejleder afdeling M1 Regionshospitalet Holstebro Oktober 2012 Side 10 af 11

11 27. august 2012 undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig. i Holstebro. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Oktober 2012 Side 11 af 11