KOMPENDIUM SIC 070 INDSATSLEDER BRAND SØVÆRNETS CENTER FOR SKIBSSIKKERHED

Transkript

1 SØVÆRNETS CENTER FOR SKIBSSIKKERHED KOMPENDIUM SIC 070 INDSATSLEDER BRAND HENVISNINGER. 2 BRANDTEORI 2 MATERIALE 3 SLUKNINGSMIDLER 4 ORGANISATORISKE FORANSTALTNINGER MED HENBLIK PÅ BRANDFOREBYGGELSE 6 RØGDYKKERTEORI 7 RØGDYKKERTAKTIK 8 SLUKNINGSTEKNIK 10 DRÄGER PSS 90/1800 RØGDYKKERDAPPARAT 13 SPECIELLE FORHOLD VED BRANDBEKÆMPELSE I SKIBE 14 LEDELSESFUNKTIONER 16 TEORETISK OPGAVE I INDSATSLEDELSE - GRUPPEARBEJDE 19 FORSLAG TIL PLANLÆGNING AF BRANDØVELSER 21 PLANLÆGNING AF BRANDØVELSE - GRUPPEARBEJDE 22 INDSATSLEDELSE I BRANDBYGNING 23

2 HENVISNINGER. (SMK MAT BST BILAG 1 SMK MAT BST BESTEMMELSE FOR UDLEVERING, ANBRINGELSE, TILSYN MED OG TRYKPRØVNING AF TRANSPORTABLE KULSYRESLUKKERE I SVN SKIBE OG FARTØJER SMK MAT BST BESTEMMELSE FOR UDLEVERING, ANBRINGELSE, TILSYN MED OG TRYKPRØVNING AF TRANSPORTABLE PULVERSLUKKERE I SVN SKIBE OG FARTØJER SMK MAT BST BILAG 2 SMK MAT BST RØGDYKKERAPPARAT MODEL DRÄGER TYPE PSS90 SOKBST Bestemmelse for røgdykning i søværnet SOKBST Havaritjeneste i søværnets skibe BRANDTEORI Ved praktisk brandslukning tager man udgangspunkt i Ildens natur, idet man analyserer hvad en brand består af. Før man kendte til brandens kemiske reaktion, brugte man tre faktorer for hvad der skulle til for at en brand (ild) kunne opstå: 1. Brandbart materiale. 2. Tilført varme. 3. Ilt, oxygen. I dag ved man at for at en brand kan opstå og vedblive at brande skal der også være en ubrudt kemisk kædereaktion, d.v.s den kemiske reaktion en brand jo er. Denne Ubrudte kædereaktion er den ene side (faktor) i brandfirkanten sammen med de tre andre. 1. Materiale. 2. Varme. 3. Ilt. 4. Ubrudt kædereaktion. Med denne viden om ildens natur kan man så gå baglæns og slukke branden ved at fjerne en af de fire faktorer: 1. Fjerne det brandbare, f.eks. lukke for udstrømmende gas, o.lign. 2. Køle materialet til under antændelsestemperaturen, med f.eks. vand. C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 2 af 23

3 3. Fjerne ilten fra branden, kvæle ilden, med f.eks. CO 2, vanddamp, skum. 4. Bryde brandens kemiske kædereaktion, f.eks. med halon eller pulver.(inhibitor) Slukningsmidlerne inddeles således efter deres virkning overfor en brand, om de er kølende, kvælende eller virker som inhibitor. MATERIALE Brandbart materiale inddeles i 5 kategorier: A B C D E FAST MATERIALE. VÆSKER. GASSER. METALLER. ELEKTRISKE ANLÆG. VÆSKER Væsker kan opdeles i Brandfarlige væsker og Brandbare væsker. Forskellen er om deres flammepunkt er over eller under 100C. Brandbare væsker har et flammepunkt > 100C. Brandfarlige væsker har et flammepunkt < 100C. Brandfarlige væsker opdeles yderligere i hoved- og underklasser. HOVEDKLASSER Brandfarlige væsker opdeles i hovedklasser efter deres flammepunkt; den laveste temperatur hvor materialet afgiver dampe der kan antændes med gnist eller flamme, og der sker en forpufning: KLASSE I Op til 21 0 C KLASSE II 21 0 C 55 0 C KLASSE III 55 0 C C Antændelsestemperaturen ligger normalt ganske få grader over flammepunktet. UNDERKLASSER Væsker deles yderligere i underklasser efter om de er blandbare med vand: C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 3 af 23

4 1. Ikke blandbar med vand. (f.eks. benzin). 2. Blandbar med vand. (f.eks. sprit og æter). Eksempel: Benzin: I-1 : Flammepunkt under 21 C, ikke blandbar med vand. Ren sprit: I-2 : Flammepunkt under 21 C, blandbar med vand. Petroleum: II-1 : Flammepunkt mellem 21 C og > 55 C, ikke blandbar med vand. Whisky: II-2 : Flammepunkt mellem 21 C og > 55 C, blandbar med vand. Dieselolie: III-1 : Flammepunkt mellem 55 C og >100 C, ikke blandbar med vand. Vin: III-2 : Flammepunkt mellem 55 C og >100 C, blandbar med vand. SLUKNINGSMIDLER SLUKNINGSMIDLER: VIRKNING MOD BRAND I: VAND: Tåge/stråle Kølende/kvælende A B SKUM: Kvælende A B CO2 Kvælende A* B C D E PULVER Inhibitor, kvælende. A* B C E, D -Specialpulver Argonite/Inergen Kvælende A* B C E HALON 1301 Inhibitor A* B C E * Slukningsmidlet kan anvendes, men branden skal efterslukkes med vand. Vand og skum til slukning af D-brande er farligt idet metaller brænder med meget høje temperaturer, ( C), vandet spaltes herved i ilt og brint, og der kan opstå eksplosioner. Endvidere udvikler metaller selv ilt under forbrænding, og kan derfor ikke kvæles. Specialpulver eller tørt sand kan anvendes med begrænses virkning. Forebyggelse af D- brande ved nedkøling inden der går ild i metallet. Pulver til slukning af E-brande er effektivt men pulver er aggressivt og ødelægger installationer, virker ætsende. C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 4 af 23

5 VAND Vandforbrug L/min. V. 8 bar Stråle Tåge Unifighter 10C Monzun-rør 400 Søværnets Center for Skibssikkerhed BRAND CO 2 CO 2 anvendes til førsteindsats eller som faste installationer. Virker kvælende, efterslukning med vand. Min. Vol. til brandslukning af rum ved faste installationer: 33,3%. SKUM Min. 5 bar Tilblander Skumtal x Vandforbrug = Udviklet skum Tungskum Z4 15 x 400 = 6000 L/min. Mellemskum Z2 75 x 200 = L/min. PULVER Brandslukningspulver består af 55% ammonium sulfat, 40% ammonium phosfat, 5% tilsætningsstoffer (Natriumhydrogenkarbonat), tilsat forskellige stoffer f.eks. antiklumpnings middel eller glaspulver. Pulveret virker som ca. 80% Inhibitor og resten som kvælende. Specialpulver, (tilsat glaspulver), er effektivt overfor brande i metaller, (D-brande). ARGONITE Argonite består af en blanding af 50% kvælstof (N) og 50% Argon (Ar). Ingen af disse luftarter forvolder skader på teknisk udstyr. Slukningsvirkningen er kvælning, idet gasserne, som ikke kan brænde, vil fortrænge ilten fra et brandsted. Gasblandingen reducerer ifølge producenten iltindholdet i luften fra 21% til 12,5% og kvæler derved branden. Idet iltindholdet i luften holdes på de 12,5% kan Argonite-anlæg bruges til installationer, hvori der færdes mennesker. Det vil ifølge producenten være muligt at opholde sig i Argonite fyldte lokaler i kortere tid. Argonite-systemet består af en eller flere trykflasker sammenkoblet via en fælles manifold. Udløsning af systemet kan ske enten manuelt eller automatisk, og gassen ledes herefter gennem et rørsystem og fordeles inde i rummet via dyser. Dysedesign, størrelse af og trykket i flaskerne sammen med den computerberegnede rør- og dysedimensionering sikrer, at den korrekte mængde Argonite udløses effektivt. Argonites gode iltfortrængningsevne eliminerer hurtigt branden. Et manomenter gør det muligt at aflæse det aktuelle flasketryk, og en trykfaldsalarm er monteret som standard, således at systemets funktion kan overvåges. I et lukket område vil næsten alle brande være slukket på mindre end 60 sekunder. Argonite er ikke giftigt, ætsende eller tågedannende og efterlader ingen spaltningsprodukter. INERGEN Inergen består af 52% kvælstof (N), 40% argon (Ar) og 8% CO². Slukningsvirkningen er som for Argonite kvælning, i det Inergen også vil reducere ilt-indholdet i luften til ca.12,5%. C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 5 af 23

6 Den ekstra CO 2 som er tilsat i Inergen i forhold til Argonite, gør at CO 2 niveau stiger til ca. 3,2 % hvorved åndedrætsfunktionen stimuleres, så man kan ånde i rummet og alligevel få tilstrækkelig iltforsyning til hjernen, til trods for den lave ilt procent. Fordele ved Argonite/Inergen. Hurtigt og effektivt ved næsten alle slags brande. Minimum driftsstop efter en brand. Kan anvendes i bemandede områder. Miljøvenligt ingen ozonnedbrydende effekt og ingen drivhuseffekt. Ødelægger ikke det beskyttede udstyr. Er ikke elektrisk ledende. Uændret sigtbarhed ved udløsning. Ulemper ved Argonite/Inergen. Hvis rummet ikke er lukket helt tæt, så der kan komme ilt ind i rummet, vil det ikke have den ønskede virkning. Glødebrande vil ikke blive slukket ved brug af Argonite/Inergen. Der vil stadig være varme til stede i rummet, efter slukning med Argonite/Inergen. Hvis forseglingen brydes ind til rummet, kommer der ilt ind i rummet og der kan ske en opblusning af branden. Sikkerhedsforanstaltninger Mennesker med hjerte- eller lungesygdomme må IKKE opholde sig i rummet mens Argonite /Inergen udløses. HALON Halon er udfaset fra skibene, men forefindes dog stadig enkelte steder på dispensation. (helikopter og fly) Halon virker som inhibitor. Der findes flere forskellige typer Halon, der varierer alt efter hvilke typer brande de skal kunne slukke. Ved slukning med Halon, spaltes Halonet ved omkring C og frigiver bromatomet. Bromatomet, er det der går ind i brandens kædereaktion og bryder denne så branden går ud. Ved spaltning af Halonet hvilket er et must for at få slukket branden, udvikles CYANIDER som i ganske små koncentrationer er meget farlige for mennesker. ORGANISATORISKE FORANSTALTNINGER MED HENBLIK PÅ BRANDFOREBYGGELSE 1. Opbevare og behandle brandfarlige væsker, materiale og luftarter efter forskrifterne. 2. Overholde betjenings- og vedligeholdelses forskrifter for el-installationer, hoved- og hjælpemaskineri. 3. Overholde bestemmelser for omgang med ild og lys. 4. Regelmæssig og effektiv rundering. C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 6 af 23

7 5. Kontrol med og vedligeholdelse af brandmateriel og installationer til sikring mod brand. 6. Uddannelse af besætning ved foredrag, instruktion og øvelser. 7. Udarbejdelse af brandorganisationsplan for skib. RØGDYKKERTEORI Ved alle brande udvikles giftige, varme og eksplosive luftarter, i større eller mindre mængder, afhængig af: - Hvilket materiale der brænder. - Lufttilførselen/ventilationen. - Temperaturen. Ved stort set alle brande udvikles: CO, Kulilte: Udvikles ved ufuldstændig forbrænding, ved brand i lukkede og dårligt ventilerede rum. Optages i blodet hæmoglobin ca. 300 gange lettere end ilt. Ophober sig i organismen, så små ufarlige doser kan blive farlige ved længere tids påvirkning. LIVSFARLIG FRA 0,5 %. Kan antændes og eksplodere ved koncentrationer på mellem %, hvis temperaturen er C og der er tilstrækkelig lufttilførsel. CO2, Kuldioxid: Udvikles ved fuldstændig forbrænding, god lufttilførsel. Påvirker åndedrættet, (normalt i luften 0,03%). Ved en koncentration på: 2-3 % fordobles vejrtrækningen. 6-8 % hyperventilation. 10% bevidstløshed og død på få min. Udover disse livsfarlige røggasser, kan der udvikles andre og måske langt farligere åndedrætsgifte for eksempel: FOSGEN Udvikles ved brand i forbindelse med Freon-køleanlæg, Freon spaltes ved ca C til fosgen. C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 7 af 23

8 Symptomer på fosgenforgiftning opstår først indtil flere timer efter forgiftning; Stikken i brystet, hoste, åndenød opstår på grund af væskeudtrængen (lungeødem) i lungerne. KLORBRINTE Udvikles ved brand i plastarten PVC (polyvinylclorid), eller brand i skumgummi. De udviklede klorbrinte gasser danner saltsyre når det kommer i forbindelse med vand. Virkningen på mennesker: det er stærkt ætsende på alle åndedrætsorganer, kan også forårsage lungeødem. FLOURBRINTE Udvikles ved brand i flourplast(teflon, floun, PTFE). I forbindelse med luftfugtighed dannes der floursyre. Virkningen på mennesker: det kan give stærk svimmelhed, irritation af åndedrætsorganerne samt hud og slimhinder. En af de første tegn er at øjnene løber i vand. CYANBRINTE, (HYDROGENCYANID) Udvikles blandt andet ved brand i Polyurethan (skumgummi) der anvendes i madrasser, polstring i møbler. Virkningen på mennesker: optages i blodet og hindrer blodet i at afgive ilt til cellerne, man dør herved af en indre kvælning. Udvikles ved brand i tekstiler,( uniformsdele, plastik og andre kunststoffer). Virkningen på mennesker: det kan give svie i næse, mund, svælg, hoste, blodigt eller skummende spyt, åndedrætsbesvær, blålig misfarvning af hud og slimhinder samt svag og hurtig puls. 1 Promille af et rum volume er dødeligt. Cyanbrinte er identisk med blåsyre. SVOVLDIOXID Udvikles ved brand i brændselsolie, gummi, plastik og kemiske industrier. Virkningen på mennesker: det kan give hoste, åndedrætsbesvær, hovedpine og svimmelhed samt fråde om munden og blålig misfarvning af hud og slimhinder. Kan også forårsage forfrysninger og sløret syn. AMMONIAK Udvikles ved brand i ammoniak-køleanlæg og kunstgødning. Virkningen på mennesker: det kan give svie i næse, mund, svælg, hoste, blodigt eller skummende spyt, åndedrætsbesvær, blålig misfarvning af hud og slimhinder samt svag og hurtig puls. ILTMANGEL For lavt iltindhold, ved brand i dårligt ventilerede rum, 21 % Normalt iltindhold i luften. 12 % livsfarligt. VARME Varm brandrøg vil påvirke organismen, således at 65 grader varm brandrøg vil lamme vejrtrækning øjeblikkeligt, idet alveolerne kollapser. RØGDYKKERTAKTIK Røgdykkeres arbejde vanskeliggøres af de forhold der opstår i forbindelse med brande: C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 8 af 23

9 RØGUDVIKLING Tyk sort kvælende brandrøg, der gør det umuligt at orientere sig, selv i kendte omgivelser, og i nogle tilfælde umuligt at lokalisere selve brandens arnested og omfang. HØJE TEMPERATURER Varme og flammer kan forandre omgivelserne til ukendelighed. Luger vrides, lejdere smelter væk, dæk og skotter revner eller strækker sig, derudover er der mulighed for nedstyrtninger. EKSPLOSIONSFARE Uforbrændte røggasser der forpuffer eller eksploderer når døre og luger åbnes, med stikflammer der kan nå hele vejen op gennem skibet. GRUNDREGLER At give bestemte regler for røgdykkeres fremtrængen, er vanskeligt da to brande ikke opføre sig ens. Der kan derfor kun gives nogle retningslinier som kan minimere risikoen for at komme til skade. 1. MINDST 2 RØGDYKKERE SAMMEN. 2. MELDINGER, KONTAKT, HOLDE SAMMEN. 3. ARBEJD BESINDIGT, FØLE SIG FREM, TÆNK SIG OM. 4. HOLDE SIG LAVT. 5. ÉN RØGDYKKER PÅ FORHINDRING AF GANGEN. 6. BEGRÆNS LUFTFORBRUG. 1. Arbejd aldrig alene da man ikke kan forvente hjælp udefra, anvendelse af Guideline kan være udmærket ved store områder med flere tilskadekomne, og ved mere en to røgdykkere på et indsatshold. 2. Hold tæt sammen med høje og tydelige meldinger, gå ud sammen hvis en f.eks. mangler luft eller kommer til skade. Fordel arbejdet imellem sig så ikke en løber tom for luft før de andre. 3. Prøv at huske hvilken vej man er gået ind, hvor mange gange man er gået til højre, venstre, op eller ned. Tænk sig om inden man går på nye forhindringer, hvad kan der ske her?. 4. Holde sig lavt når man nærmer sig varme røgfyldte områder, pga. temperaturen der i reglen vil være lavere ved dørken/gulvet, og fordi sigtbarheden her vil være bedre, man vil også være bedre beskyttet mod stikflammer og eksplosioner. Når branden er slukket bør man stadig holde sig i lav angrebsposition, pga. faren for C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 9 af 23

10 genantændelse eller eksplosioner. Søværnets Center for Skibssikkerhed BRAND 5. Altid kun en røgdykker på forhindringer ad gangen, op/ned af lejdere, andre forhindringer hvor man kan udgøre en fare for hinanden ved fald o. lign. 6. Begræns luftforbruget så indsatstiden bliver maksimal, sæt sig ned når der f.eks. er ventetider, koncentrer sig om åndedrættet, få bragt det til ro i stress situationer, hvilket er med til at man kan bevare overblikket. SLUKNINGSTEKNIK Hvilket slukningsmiddel man end bruger til at bekæmpe branden med, skal man altid tage de faremomenter der er ved enhver brand i betragtning, og ud fra viden om hvordan en brand kan udvikle sig, beskytte sig selv først og fremmest. BRAND I RØGGASSER Når det brænder i et rum vil maling, belægning og inventar allerede ved ganske lave temperaturer afgive brandbare gasser, (>100 0 C) som vil samle sig under loftet sammen med uforbrændte røggasser. Når disse gasser antændes vil temperaturen stige kraftigt og endnu flere gasser vil afgives fra materialerne, og man vil få en overtænding af rummet. I lukkede rum vil der ikke være ilt nok til, at blandingen vil kunne antænde. Blandingen vil være for fed, men når døren/lugen åbnes vil branden suge luft ind og branden vil accelerere kraftigt. Åbne luger, døre og koøjer kan udgøre et faremoment, idet der her vil kunne komme stikflammer fra brand i røggasserne. Lukkede luger og døre udgør dog den største fare, fordi man ikke kan vide hvad der foregår bagved. Der vil være stor fare for antændelse af røggasserne når lugen/døren åbnes, idet ilden får næring fra den indstrømmende luft, og branden vil udvikle sig kraftigt i løbet af ganske få sekunder. Ved brug af vandtåge opnår man den bedste beskyttelse af sig selv, og i de fleste tilfælde også den bedste slukningsvirkning. CO 2, pulver og skum giver ikke nogen god beskyttelse mod varmen, men kan i enkelte tilfælde være det mest effektive slukningsmiddel overfor nogle typer brande. RØGGRÆNSER For at forhindre røgen i at sprede sig i skibet bør man såvidt muligt angribe branden udefra dækket, idet der for hver luge/dør der bliver åbnet på vejen ind mod branden vil røggrænsen flytte sig til rummet hvor man angriber fra, og her kan der kun opholde sig personer iført åndedrætsbeskyttelse. Dette vil vanskeliggøre redning af personer da der ofte kun er et begrænset antal røgdykkere til rådighed. BRANDGRÆNSER I princippet er der tre måder hvorved en brand kan brede sig til sine omgivelser: C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 10 af 23

11 1. Varmestråling. Direkte påvirkning fra flammerne. 2.Varmeledning. Gennem skodder og dæk, ledningsbundter osv. 3.Varmestrømning Gennem ventilationskanaler, åbninger, o.lign. For at begrænse brandens omfang, er vigtigt at på et tidligt tidspunkt efter brandens opståen at lægge brandgrænser. Ved at: Få stoppet ventilationen og lukket ventilationsspjæld. Undersøge tilstødende rum, efter princippet om at en brand breder sig opad i sekunder, til siden i minutter og nedad timer, hvilket ikke altid er sikkert hvis der f.eks. befinder sig særlig brandfarlige materialer ved siden af eller under hvori det brænder, har dette første prioritet. Fjerne brandbart materiale i nærheden af branden. Brandgrænser lægges med vandtåge der har den største kølende virkning, men dog i begrænset mængde af hensyn til skibets stabilitet, et lag på 3-5 mm. på dørken over branden vil forhindre branden i at brede indtil vandet er fordampet, og et nyt lag kan lægges hvis det er nødvendigt. På siderne sprayes der med ophold og der undersøges om det er nødvendigt at lægge mere vand. Brandgrænser opretholdes til branden er slukket. ANGREB MED VANDTÅGE I sikker afstand fra luge/døren åbnes for vandtågen, området køles, nr.2 kravler frem, åbner døren/lugen, sikrer denne hvis det er muligt, tilbage på plads bagved nr.1, angreb frem mod åbningen dækket af vandtågen, og så vidt muligt prøve at slukke branden fra åbningen. Når døren/lugen åbnes vil der i de fleste tilfælde være så mørkt at man ikke vil kunne se flammerne i rummet, man risikerer hvis man kravler ind i rummet og åbner for vandtågen at "skubbe" flammerne rundt og de kan komme mod sig selv, eller at det kan brænde bagved og afskære udgangen. Med roterende bevægelser kan man dække hele rummet og begynde at kunne lokalisere branden. Idet man først køler oppe under dækket for nedkøle de brandbare gasser der vil ligger her, så de ikke antænder, for derefter at bekæmpe ildens arnested. C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 11 af 23

12 EFTERSLUKNING Efter branden er slukket er det vigtigt sikre rummet mod genantændelse, ved at med vandstråle at gennemvæde og "ødelægge" de materialer der har været ild i, således at dybere liggende gløder kan afkøles, eller ved helt at fjerne og overbordkaste materialer hvis det er nødvendigt. Når rummet forlades skal døre og luger enten lukkes eller stå åbne ud fra betragtningen om: Ved en åben dør/luge har man mulighed for nemt at kontrollere evt. genantændelser, mens en lukket dør/luge vil forhindre iltforsyningen til en evt. genantændelse, dog ikke hvis der er opstået utætheder lugepakninger, ventilationskanaler, m.m. forårsaget af branden, en lukket dør vil udgøre et faremoment idet at en genantændelse i rummet vil kunne udvikle sig uden kontrol og en eksplosion vil kunne opstå. EFTERSØGNING AF PERSONER Eftersøgning af personer er vanskelig idet disse, sjældent vil være ved bevidsthed. Personer der er udsat for brandrøg vil i panik søge væk fra røg og flammer. Det kan ske ved at dække sig under tæpper, dyner eller bag ved inventar. Enkelte kan finde på at komme igennem ganske små åbninger som ventilationskanaler, for at slippe væk fra røg og flammer. Når eftersøgte personer er fundet, bringes de ud i det fri,(stands ulykken) så hurtigt som muligt, hvor der gives livreddende førstehjælp. C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 12 af 23

13 DRÄGER PSS 90/1800 RØGDYKKERDAPPARAT Reduktionsventil: Flaske tryk max. 300 bar Afgangstryk til lungeaut. 6-8 bar. Sikkerhedsventil åbner ved bar. Tilbagetrækningssignal: Fløjtetone ved bar (6-8 min.) stopper når flasken er tom. Lungeautomat: Tilgangstryk fra reduktionsventil: 6-8 bar. Automatisk åbning ved første indånding. Lukkes manuelt ved tryk på rød knap. Overtryk til maske 4 mbar opretholdes sammen med maskens udåndingsventil. Maske: Overtryksmaske med indermaske, 4 mbar overtryk, forhindrer røggasser i at trænge ind i masken hvis denne er utæt. Flasker: Stålflaske Volumen: 6 liter, Tryk: Max. 300 bar, Trykprøvet til 450 bar. Minimum tryk ved eftersyn 270 bar Normal arbejdstid ved luftforbrug på 50 L/min: 36 minutter. Udregning af brugstid: Tryk x volumen = liter, antal liter delt med normalt luftforbrug, 50 l/min. = resterende tid i minutter. Eksempel: 150 x 6 = ca. 18 minutter 50 En god fingerregel er, at for hver 50 bar har man ca. 6 min. tid tilbage. Der skal dog tages hensyn til arbejdsbelastning og egen kondition. C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 13 af 23

14 SPECIELLE FORHOLD VED BRANDBEKÆMPELSE I SKIBE Formål: At give eleverne forståelse for de specielle forhold der skal tages hensyn til, i forbindelse med brandbekæmpelse i skibe. 1. Vanskelige adgangsforhold: - Mange små rum - Snævre gange. - Smalle luger/døre. - Stejle lejdere - Høje dørtrin. - Vanskelig slangeføring. - Mangel på belysning. 1a. Forholdsregler: - Valg af slukningsmiddel: Faste installationer, (CO2) Argonite, skumfylderør, watermist, sprinkleranlæg. - Valg af adgangsveje: Hurtigste, få luger og lejdere. - Holde adgangsvejene fri før det brænder. 2. Ingen eller ringe udluftningsmuligheder: - Brandudbredelse gennem ventilationen. - Ophobning af brandrøg. - Eksplosionsfare. - Giftige luftarter/lavt iltindhold. - Svært at lokalisere brandstedet. 2a. Forholdsregler: - Lukke luger, døre og koøjer. - Stop ventilationen/luk ventilationsspjæld. - Anvendelse af åndedrætsbeskyttelse. - Dreje skibet. - Holde sig lavt. C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 14 af 23

15 3. Skibsmaterialernes høje varmeledningsevne: - Spredning af branden ved varmeledning. - Afkøling af skotter og dæk. - Dampudvikling fra tanke, kedler o.lign. - Afbrænding af maling og belægninger. 3a. Forholdsregler: - Køling af skotter og dæk, brandgrænser/røggrænser. - Kontrol af tilstødende rum. - Fjerne brandbart materiale. 4. Stabilitetsproblemer: - Vandfyldning, Unifigther 10C op til 212 l/min - Frie væskeoverflader, halvtomme tanke. - Flytning af brandbart materiale. 4a. Forholdsregler: - Valg af slukningmiddel/metode. - Pumpe vand overbord (lænse). - Sluse vandet nedefter i skibet. - Begrænse frie væskeoverflader. - Skære hul i skibssiden. - Ekstra fortøjninger ved kaj - Træde på bunden, "gå på grund". C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 15 af 23

16 LEDELSESFUNKTIONER Formål: At give kursisterne kendskab til de funktioner en indsatsleder skal have styr på: 1. Skibskendskab: - Placering af brandmateriel. - Brand- og røgmeldeanlæg. - Faste slukningsinstallationer. - Planlægning og gennemførelse af øvelser. - Ledelse af indsatsen. 2. Lasteplan: - Brandorienteringsliste,(lasteplan). - Kemikalier og sikkerhed. 3. Brandruller: - Organisation. - Brandrullemønstringer. - Landlovstavler/ passagererlister. - Alarmsystemer og procedure. 4. Kommunikation: - Kommunikationsmidler, telefoner, radio, mm. - Ordregivning. C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 16 af 23

17 INDSATSLEDERENS OPGAVER NÅR BRANDEN ER OPSTÅET Når der er udbrudt brand ombord er det indsatslederens opgave/ansvar at forestå ledelsen og koordinationen af det til rådighed værende personel og materiel, for at opnå den optimale indsats med henblik på at: 1. Redde menneskeliv. 2. Redde skibet. 3. Redde så stor en del af lasten som muligt, med et minimum af skader. (Ved assistance til andet skib) Fremgangsmåden når en brand er opstået kan inddeles i følgende faser: 1. Bedømmelse af situationen. 2. Første indsats. 3. Rekognoscering. 4. Endelig indsats. 5. Efterslukning og oprydning. 6. Brandvagt. 7. Brandrapport. C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 17 af 23

18 BRAND BRAND BRAND BEDØMMELSE AF SITUATIONEN BRANDALARM MENNESKER/DYR I FARE HVOR BRÆNDER DET HVAD BRÆNDER HVORTIL KAN BRANDEN BREDE SIG SÆRLIGE FAREMOMENTER SLUKNINGSMIDDEL ANGREBSVEJ BRANDRULLEMØNSTRING STOP VENTILATIONEN LUK DØRE/LUGER OG VENTILATIONSSPJÆLD FØRSTE INDSATS SLUKNINGSMIDDEL ANGREBSVEJ ETABLERING AF BRAND-/ RØGGRÆNSER ÅNDEDRÆTSBESKYTTELSE REKOGNOSCERING BRANDENS ØJEBLIKKELIGE UDSTRÆKNING OG OMFANG UDBREDELSESMULIGHEDER ANGREBSVEJE/SLUKNINGSMIDDEL ENDELIG SLUKNINGSINDSATS BRANDBARE MATERIALER BRANDGRÆNSER ANVENDELSE AF FASTE INSTALLATIONER SKUMFYLDNING, CO2, HALON, MM. KONTROL AF TILSTØDENDE RUM, VENTILATIONSKANALER, MM. EFTERSLUKNING BRANDVAGT BRANDRAPPORT C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 18 af 23

19 Søværnets Havarikursus Brand TEORETISK OPGAVE I INDSATSLEDELSE - GRUPPEARBEJDE Som udgangspunkt for gruppearbejdet, antages det at brand-bygningen skal forestille at være et krigskib, bestående af 7 lastrum samt et maskinrum. Se vedlagte tegning. Eleverne inddeles i 2 grupper hvorefter grupperne selv udpeger: Indsatsleder, ordonnans, røgdykkerhold og hjælpere. Grupperne skal udarbejde forslag til slukningsindsats med hensyntagen til de specielle forhold der er ved brandbekæmpelse i skibe. Hvorefter en fra hver gruppe vælges til at fremlægge løsningen. Løsningerne fremlægges når begge grupper er færdige. Følgende materiel er til rådighed: - 10 stk. C-slanger. - 4 stk. Unifigther-rør.(8 bar, tåge 212 l/min. stråle 177 l/min.) - 1 stk. mellemskumrør + tilblander. - 2 x 60 liter Sthamex-skumvæske. - 6 transportable CO2-slukkere. - 4 stk. PA 80/1800 røgdykkerapparater. OPGAVE: Gruppe 1. : Gruppe 2. : Brandsted: Agterskib, Rum: 2C2, 2C0, 1C2.. Situation: Kortslutningsbrand, opstået i rum 2C2, alle tre rum er i brand når branden opdages. Brandsted: Forskib, rum: 2Az2, 1Az2, 2Az1, 1Az1.. Situation: Tobaksrygning forårsager brand i rum 2Az2, alle fire rum er i brand når branden opdages. C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 19 af 23

20 Søværnets Havarikursus Brand C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 20 af 23

21 Søværnets Havarikursus Brand FORSLAG TIL PLANLÆGNING AF BRANDØVELSER Brandøvelser er en vigtig del af skibets sikkerhed. Formålet med brandøvelser er dels af få afprøvet skibets brandmateriel, dels af besætningen får øvelse i og kendskab til: - Mødested ved brandrulle. - Hvilket materiel der skal medbringes. - Redning og eftersøgning af personer. - Anvendelse og placering af ombordværende Brandmateriel: Transportabelt brandgrej, håndslukkere, brandpumper, lænseudstyr, osv. Faste installatione: Argonite, watermist sprinkleranlæg, branddøre og -spjæld, lænseinstallationer, skumfylderør, osv. Åndedrætsbeskyttelse. Kommunikationsmidler, radio, telefoner, ordonnans, mm. Særlige faremomenter, ammunition, trykflasker, benzin, o.lign. Indholdet i brandøvelserne kan varieres således, at der i en øvelse indgår de elementer man ønsker, at besætningen får kendskab til og øvelse i at anvende. I øvelserne kan der lægges forskellige momenter som f.eks.: sårede personer, trykflasker, mørklægning af skibet, særlige faremomenter således at kravene til indsatsholdene forøges. Ved kontrol af brandøvelser er det vigtigt at lægge vægt på følgende punkter: Møder personellet hvor de skal? Medbringes det rigtige brandgrej? Tiden fra der blev alarmeret til slukningsmateriellet er klar til brug. Bliver materiellet brugt på den rigtige måde? Bliver de givne ordre udført korrekt? Er kommunikationen i orden? Er brandmateriellet i orden og virker det hensigtsmæssigt? Efter en brandøvelse skal besætningen orienteres om øvelsesforløbet således, at eventuelle fejl og mangler i slukningsindsatsen eller brandmateriellet kan blive afhjulpet. C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 21 af 23

22 Søværnets Havarikursus Brand PLANLÆGNING AF BRANDØVELSE - GRUPPEARBEJDE OPGAVE: Sted: Personel: Krav: Gruppen skal som indsatsleder udarbejde en brandøvelse under følgende omstændigheder: Brandbygning, Henholdsvis gruppe 1 og 2 som "underlagt personel". Øvelsen planlægges således at personellet får kendskab til og øvelse i at anvende det materiel der er "ombord", samt får øvelse i: Materiel: Se side 19. Øvelsesforløbet skal indeholde: Eksempel: - Angrebs-/tilbagetrækningsteknik. - Udlægning af brandgrænser. - Sikring mod genantændelse. - Brandsted, rum nr. - Hvad der brænder, (A/B-brande). - Tidspunkt for brandens opståen. - Tidspunkt(er) for antændelse af tilstødende rum og evt. genantændelse. A-brand, rum 2C0, kl. 00. ( X ) B-brand, rum 1C2, kl. 03. ( X +3) Genantændelse, rum 2C0, kl. 07. ( X +7) Øvelsesforløbet nedskrives, og bruges som udgangspunkt ved handleprøven på brandbygningen. C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 22 af 23

23 Søværnets Havarikursus Brand INDSATSLEDELSE I BRANDBYGNING FORMÅL: INDHOLD: At kursisterne selvstændigt tager stilling til problemerne med hensyn til slukningsindsats og ledelse, således at kursisterne efter lektionen er i stand til at indsætte og lede brandhold ved skibsbrande. Kursisterne arbejder gruppevis, i hhv. for og agterskib. Der udpeges en indsatsleder, en fremskudt indsatsleder, RD-hold og hjælpere. Derefter får indsatslederen en opgave der skal løses med det tilrådighed værende personel og materiel. Efter endt slukningsindsats, holdes en feedback om slukningsindsatsen, og et nyt hold udstikkes til en ny opgave, således at alle kursisterne kommer til som indsatsleder. KONTROL: Der lægges vægt på indsatslederens evner til at koordinere og få indsatsholdene ud de rigtige steder, og til at udnytte personel og materiel optimalt. Endvidere skal indsatsholdene anvende korrekt angrebs- sluknings- og tilbage-trækningsteknik, samt udvise korrekt optræden som røgdykkere og hjælpere. C:\Users\SSK-SICUD401\Documents\KOMP SIC 070.doc Side 23 af 23