Operationalisering af REACH i printkortindustrien

Transkript

1 Operationalisering af REACH i printkortindustrien Civilingeniøruddannelsen i Plan & Miljø 9. semester, M.Sc. in Environmental Management 2007/2008

2

3 Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Civilingeniøruddannelsen i Plan & Miljø Fibigerstræde 11-13, 9220 Aalborg Ø, tlf Titel: Operationalisering af REACH i printkortindustrien Tema: Praktiksemester, M.Sc. in Environmental Management Projektperiode: 3/ / Praktikperiode: 3/ / Projektgruppe: Projektgruppe 3, 9. semester Deltagere: Anne Hededal Christensen Vejleder: Søren Løkke Censor: Mikkel Thrane Oplagsantal: 4 stk. Sideantal: 50 sider Bilagsantal: 11 appendiks (CD-ROM) Afsluttet den: 2. januar 2008 Synopsis: Det primære formål med praktikopholdet hos GPV PCB divisionen A/S har været at klarlægge, hvad det i praksis betyder for virksomheden, at EU s nye kemikalielovgivning er trådt i kraft. De to printkortfabrikker GPV Printca i Aalborg og GPV Chemitalic i Horsens er forholdsvis kemitunge virksomheder. Fabrikkernes indkøbsvaner samt valg af leverandører betyder dog, at deres forpligtelser i REACH regi er tilknyttet rollen som downstreambruger, som dermed indgår centralt i leverandørkæden. GPV Global sourcing står derimod overfor helt andre udfordringer i rollen som importør. GPV PCB divisionen har dog på nuværende tidspunkt ingen registreringspligt under REACH. Gennem projektarbejdet hos GPV sammenholdt med erfaringer fra ITEK s case om implementering af REACH stod det klart, at leverandørkædens kommunikation er essentiel for både en funktionel implementering samt opfyldelse af lovgivningens formål i sin helhed. GPV PCB divisionen er en ordreproducerende virksomhed, hvorfor kunden specificerer printkortets funktion, udformning og kemiske sammensætning. I fremtiden vil virksomheden i kontrakten med kunden bekræfte overholdelse af REACH samt indhold og mængde af eventuelle SVHC stoffer. På leverandørsiden står virksomheden overfor en række kontrolopgaver i forhold til at sikre, at anvendte stoffer og den specifikke brug er omfattet af leverandørens risikovurderinger og eventuelle eksponeringsscenarier. M.Sc. in Environmental Management Aalborg Universitet 2007/2008 1

4 2

5 Operationalisering af REACH i printkortindustrien Forord Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med mit praktikophold hos GPV PCB divisionen A/S i efteråret 2007 på det 9. semester af civilingeniøruddannelsen i Plan & Miljø, Aalborg Universitet. Det har været et spændende praktikophold, som har bidraget med et godt indblik i hverdagens miljøarbejde på en dansk elektronikvirksomhed. Denne rapport omfatter udelukkende mit arbejde med REACH, men praktikopholdet har budt på mange andre spændende problematikker vedrørende bl.a. vedligeholdelse og kontinuerlig forbedring af miljøledelsessystemet samt det daglige arbejde med arbejdsmiljø og sikkerhed. En særlig tak til Mogens L. Bjerre, miljøkoordinator GPV PCB Divisionen A/S For at give mig muligheden for at følge miljøarbejdet i en interessant produktionsvirksomhed, for dine inputs og din fantastisk pædagogiske sans. Tak til Dorte Samuelsen, indkøber GPV Printca For at udvise stor tålmodighed med mig og Concorde XAL. Margrethe Winther-Nielsen og Kim Gustavson, DHI For at dele deres ekspertise og synspunkter Projektgruppen Konsekvenser af REACH for elektronikvirksomheder under ITEK/Dansk Industri For at lade mig deltage i de spændende møder og deltage i diskussionerne. Kildeangivelser Rapporten er udarbejdet i overensstemmelse med god skik om kildeangivelse, og en komplet liste over anvendte kilder fremgår af litteraturlisten bagerst i rapporten. Tekst og figurer uden kildeangivelse er udarbejdet af Anne H. Christensen 2007 og må citeres og/eller gengives med tydelig kildeangivelse. Digital udgave En pdf-version af rapporten kan downloades fra adressen CD-ROM Alle appendiks tilhørende rapporten er fortrolige. Data på den tilhørende CD-ROM er således forbeholdt projektvejleder og censor og må ikke videregives uden accept fra GPV PCB divisionen A/S. M.Sc. in Environmental Management Aalborg Universitet 2007/2008 3

6 4

7 Operationalisering af REACH i printkortindustrien Indholdsfortegnelse TERMINOLOGI INTRODUKTION NY KEMIKALIELOVGIVNING I EU REACH I PRAKSIS GPV PCB DIVISIONEN A/S PROBLEMFORMULERING I SCOPE & METODIK SEMESTER PRAKTIKOPHOLD RAPPORTSTRUKTUR & DATAGRUNDLAG FRA SCREENING TIL KORTLÆGNING AF KEMI LEVERANDØRKÆDENS AKTØRER REACH & REGULERINGSREGIMET BAGGRUNDEN FOR REACH FORMÅLET MED REACH UNDTAGELSER I REACH REGULERINGENS SAMLEDE KONSTRUKTION BUREAUKRATI OG UTILSIGTEDE KONSEKVENSER FORBEREDELSER I GPV PCB DIVISIONEN ROLLER OG FORPLIGTELSER KORTLÆGNING AF KEMI TIDSHORISONT OG PLANLÆGNING FOKUS PÅ KOMMUNIKATION I LEVERANDØRKÆDEN PLIGTER OG RETTIGHEDER I LEVERANDØRKÆDEN LEVERANDØRANALYSE GPV PCB DIVISIONEN A/S KUNDEFORHOLD ANBEFALINGER TIL KOMMUNIKATION ERFARINGER FRA ITEK PROJEKTET UP-STREAM KOMMUNIKATION DOWN-STREAM KOMMUNIKATION KONKLUSION REACH HENSIGT VS. PRAKSIS IMPLEMENTERING HOS GPV PCB DIVISIONEN LEVERANDØRKÆDENS FORPLIGTELSER REFERENCER M.Sc. in Environmental Management Aalborg Universitet 2007/2008 5

8 Terminologi Med henblik på at gøre formidlingen entydig anvendes i rapporten følgende definitioner Artikel er en genstand, der under fremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, der i højere grad end den kemiske sammensætning er bestemmende for dens funktion. B-værdi er en immission/bidragsværdi til virksomhedens omgivende miljø. Værdien beregnes ud fra en model (OML), som tager højde for geografi og vejrforhold. CAS-nr. er et unikt ID-nr. som tildeles alle kemiske stoffer og produkter, og er en forkortelse af Chemical Abstract System. CMR-stoffer omfatter stoffer, der er klassificeret som Carcinogene (kræftfremkaldende), Mutagene (skadelige for arveanlæg) eller Reproduktionstoksiske (skadelige for forplantningen) Distributør er enhver fysisk eller juridisk person etableret i Fællesskabet, herunder en detailhandler, der kun opbevarer og markedsfører et stof som sådan eller i et kemisk produkt for tredjeparter. Downstreambruger er enhver fysisk eller juridisk person etableret i Fællesskabet, bortset fra producenten eller importøren, der anvender et stof, enten som sådan eller i et kemisk produkt, som led i sine industrielle eller erhvervsmæssige aktiviteter. Ikke-isoleret mellemprodukt er et produkt, der aldrig forlader procesanlægget og aldrig isoleres, se også mellemprodukt. Importør er enhver fysisk eller juridisk person etableret i Fællesskabet, der er ansvarlig for Import, dvs. forestår toldbehandling af varer købt i lande uden for EU eller EØS. Isoleret mellemprodukt anvendt på produktionsstedet, som ikke opfylder kriterierne for et ikkeisoleret mellemprodukt, og hvor fremstillingen af mellemproduktet og syntesen af et eller flere andre stoffer fra dette mellemprodukt finder sted på samme produktionssted, der drives af en eller flere juridiske enheder Kemisk produkt er en blanding eller opløsning, der er sammensat af to eller flere stoffer PBT-stoffer omfatter stoffer, der er Persistente (langsomt nedbrydelige), Bioakkumulerende (ophobes i levende væv) og Toksisk (giftig). Mellemprodukt, er et stof, som er fremstillet til at omdannes til et andet stof under anvendelse eller kemisk forarbejdning. Se også ikke-isoleret og isoleret mellemprodukt. Producent er enhver fysisk eller juridisk person etableret i Fællesskabet, der fremstiller et stof inden for Fællesskabet. Registrant er den producent eller importør af et stof eller en artikel, der indsender en registrering for et stof. Stof er et grundstof og forbindelser heraf, naturligt eller industrielt fremstillet, indeholdende sådanne tilsætningsstoffer, som er nødvendige til bevarelse af stoffets stabilitet, og sådanne urenheder, som følger af fremstillingsprocessen, bortset fra opløsningsmidler, der kan udskilles, uden at det påvirker stoffets stabilitet eller ændrer dets sammensætning. SVHC stoffer er en samlet betegnelse for stoffer, der er særligt problematiske (Substances of Very High Concern), og omfatter dermed CMR, PBT, vpvb og lignende stoffer, som indgår i godkendelsesordningen under REACH. vpvb-stoffer omfatter stoffer, der er meget Persistente (langsomt nedbrydelige) og meget Bioakkumulerende (ophobes i levende væv). 6

9 Operationalisering af REACH i printkortindustrien Introduktion 1. Introduktion REACH omtales ikke blot lovgivning, men som en reform og den har været længe undervejs. I 1998 begyndte de politiske processer omkring udarbejdelsen af en ny og forbedret kemikalielovgivning i EU. (Nielsen 2006, s. 7) I december 2006 blev den endelige version af REACH vedtaget, og forordningen trådte i kraft den 1. juni Det har stillet alle virksomheder overfor en række udfordringer med hensyn til at implementere den nye lovgivning. For hvad betyder det i praksis for en virksomhed i EU, at REACH forordningen er trådt i kraft? Forordningens omfang på ca. 850 sider er i sig selv bidragende til at fastslå, hvor omfangsrig og lidet overskuelig REACH er. De danske virksomheder kan dog hente assistance til fortolkning gennem bl.a. Miljøstyrelsen og Dansk Industri, som begge har oprettet let tilgængelige helpdesks på deres hjemmesider. Der er dog ingen tvivl om, at ingen rigtig ved, hvilke konsekvenser REACH har. Hverken for den enkelte virksomhed eller for EU's miljø og sundhed. Fortolkningen af loven er en gråzone så længe EU-Domstolen ikke har truffet afgørelser herom, og indtil da må virksomhederne på bedste vis identificere deres rettigheder og pligter i henhold til forordningen. I den forbindelse er der mulighed for, at virksomheder kan implementere REACH ikke blot med henblik på at overholde loven, men også med det formål at opnå miljø- og markedsmæssige fordele gennem f.eks. optimeret kemikaliestyring og en udadvendt miljøprofil Ny Kemikalielovgivning i EU Reguleringen af kemikalier i EU har siden 1981 været baseret på kravet om, at nye stoffer skulle undersøges før de kom på markedet. Samtidig blev alle eksisterende stoffer på markedet fritaget for sådanne undersøgelser. EU forsøgte derfor i 1993 at skærpe kontrollen med kemiske stoffer ved at fremsætte krav om, at særligt udvalgte farlige stoffer skulle gennemgå en såkaldt risikovurdering. Et tiltag der viste sig at være så tidskrævende, at størstedelen af de farlige stoffer forblev uregulerede mens risikovurderingerne var årevis om at blive udarbejdet. (Nielsen 2006, s. 7-8; Nielsen & Ege 2006, s. 11) REACH regulerer alle kemiske stoffer og erstatter ca. 40 EU retsakter, hvorved EU s reguleringsværktøj bliver mere entydigt. REACH har desuden til formål at varetage flere interesser ved at forbedre vilkårene for miljø, sundhed samt konkurrenceevnen og dermed økonomisk vækst i EU. Det primære i REACH er, at der skal opnås større kendskab til kemikalier og hvordan de påvirker miljø og sundhed gennem oprettelsen af en central database. I databasen registreres alle stoffer, der produceres i mængder over 1 ton pr. år og der foretages undersøgelser af stoffernes egenskaber. Dermed vil REACH udelukke ikke-registrerede stoffer fra det europæiske marked. Der skal desuden M.Sc. in Environmental Management Aalborg Universitet 2007/2008 7

10 ansøges om tilladelse til at anvende stoffer med særligt farlige egenskaber, og kun godkendte anvendelser er tilladte. REACH er dermed baseret på forsigtighedsprincippet. (Chemsec 2007) Nøglebegrebet for, at REACH i praksis udfylder sit formål er kommunikation. Der skal formidles information mellem alle led i produkt- og leverandørkæden, fra virksomheder til myndigheder og internt i virksomhederne. REACH kan i værste fald føre til et hav af nytteløse informationsstrømme aktørerne imellem, og derfor stiller implementeringen af REACH uskrevne krav til virksomhederne. For at REACH fra et miljømæssigt synspunkt skal medføre forbedringer, så må virksomhederne gøre sig klart, hvilke informationer der er relevante at indhente og videresende. Det er vigtigt, at der med dokumentationen følger en argumentation for, hvorfor netop den information er væsentlig i REACH sammenhæng REACH i praksis GPV PCB divisionen A/S Rapporten her er et resultat af mit praktikophold hos GPV PCB Divisionen A/S a. PCB Divisionen omfatter fire selskaber GPV Printed Circuits (Suzhou) Co., Ltd. i Kina GPV Chemitalic A/S i Horsens GPV Printca A/S i Aalborg GPV Global Sourcing A/S Global Sourcing er et handelsselskab, der opkøber og sælger bl.a. printkort, mens de øvrige er fabrikker, hvor der produceres printkort og trykte kredsløb. GPV Chemitalic og GPV Printca er begge certificerede i henhold til DS/EN ISO samt DS/EN ISO 9001, og systemerne er væsentlige redskaber for virksomhedens styring af en række komplekse processer hvori der bl.a. indgår en række stoffer og kemiske produkter. PCB divisionen er én af tre divisioner under GPV Group. Den formelle organisationsstruktur for GPV Group og de tre divisioner (frit efter GPV 2007a). a I denne rapport henviser GPV PCB Divisionen A/S fremover til de to danske fabrikker samt handelsselskabet, hvortil jeg er tilknyttet som praktikant. 8

11 Operationalisering af REACH i printkortindustrien Introduktion 1.3. Problemformulering I Min primære arbejdsopgave under praktikopholdet hos PCB Divisionen er at hjælpe med implementeringen af REACH og dermed arbejde under problemstillingen Hvad betyder det i praksis for GPV PCB Divisionen A/S, at REACH forordningen er trådt i kraft? Dermed vil fokus i denne rapport hovedsageligt være rettet mod fortolkningen af REACH forordningen på virksomhedsniveau, mens udgangspunktet vil være REACH i et samfundsmæssigt perspektiv. Hensigten hermed er at opnå en bredere forståelse af lovgivningens sammensætning og formål forud for den praktiske implementering hos GPV PCB divisionen A/S. I det efterfølgende kapitel fremgår en komplet beskrivelse af rapportens indhold, herunder anvendte metoder og teorier. M.Sc. in Environmental Management Aalborg Universitet 2007/2008 9

12 10

13 Operationalisering af REACH i printkortindustrien Scope & Metodik 2. Scope & Metodik Da denne rapport formidler essensen af mit arbejde under praktikopholdet hos GPV PCB Divisionen A/S vil jeg i dette kapitel fremlægge bagvedliggende præmisser og arbejdsgange. Det er dermed hensigten at metodegennemgangen skal bidrage til at skabe åbenhed omkring praktikforløbet samt projektarbejdet. Projektarbejdet afspejler en kombination af teori og praksis med hovedvægt på sidstnævnte, der knytter sig til arbejdsopgaverne på virksomheden semester praktikophold Praktikopholdet hos GPV PCB divisionen A/S forløber i perioden fra den 3. september 2007 til den 21. december Formål samt projektindhold er på forhånd defineret i kontrakten. Praktikantens arbejdsopgaver under praktikopholdet Den studerendes primære opgave er på overordnet niveau at kortlægge virksomhedens anvendelse af kemi (brug af præparater) med henblik på at identificere eventuelle problemområder i forbindelse med implementeringen af REACH. Den studerende bør dermed bl.a. tilegne sig viden om virksomhedens produkter og produktion heraf hvilke præparater, der anvendes i produktionen og mængden heraf organisationsstruktur, herunder ansvaret for indkøb af anvendte præparater hvilke typer af information, der skal videregives hvorledes virksomheden kan håndtere at efterleve kravene fremsat gennem REACH Den studerende indgår i dagligdagen på virksomheden, men vil også benytte eksterne kontakter samt interviews med relevante personer, virksomheder og organisationer med henblik på at tilegne sig den nødvendige viden. Den studerende vil under praktikopholdet indgå i projektgruppen Konsekvenser af REACH for elektronikvirksomheder under Dansk Industri/ITEK sammen med virksomhedens miljøansvarlige. Jeg fandt frem til GPV Printca A/S gennem Dansk Standards hjemmeside på baggrund af to præmisser, jeg som udgangspunkt havde opstillet for søgningen af praktikplads: En dansk produktionsvirksomhed En virksomhed certificeret efter DS/EN ISO samt DS/EN ISO 9001 På Dansk Standards hjemmeside fandt jeg frem til GPV Printca, som er beliggende i Aalborg Øst. Da jeg selv bor i Aalborg Øst, tænkte jeg, at transporten ville være overskuelig, men jeg vidste ikke helt, hvor virksomheden lå. Jeg tog uopfordret kontakt til virksomheden via og adresserede mailen til den miljøansvarlige. Således fik jeg kontakt til Mogens L. Bjerre, som er miljøkoordinator for GPV PCB Divisionen A/S. Vi aftalte at mødes på GPV Printca i Aalborg Øst, og det var her jeg indså, at transporten var langt mere overskuelig end først antaget. Virksomheden ligger i et industrikvarter lige på den anden side af vejen, hvor jeg bor. Helt præcist er der lige i underkanten af 700 meter fra min bopæl til min praktikplads. Mit første møde med GPV s miljøkoordinator udmundede i en række overordnede projektforslag, bl.a. kortlægning af spildevandsflows og processer, implementering af REACH, udarbejdelse af langsigtet miljøstrategi samt muligheder for at implementere forbedringsforslag udformet på baggrund af ISO audit. På baggrund af disse forslag tog jeg kontakt til universitetet, men umiddelbart var både jeg og GPV mest interesseret i opgaverne omkring REACH forordningens implementering. Valget om at arbejde med REACH indebar, at jeg skulle arbejde med hele GPV PCB Divisionen og ikke blot GPV Printca i Aalborg Øst. Jeg ville have min daglige base i Aalborg hos GPV Printca og GPV Global Sourcing og så lejlighedsvis skulle besøge fabrikken GPV Chemitalic i Horsens. GPV s miljøkoordinator har siden foråret 2007 været med i en REACH-projektgruppe under ITEK, Dansk Industri, og jeg blev inviteret med i gruppen. Således kunne jeg gennem gruppens møder opleve flere aspekter af elektronikindustriens erfaringer med at implementere den nye M.Sc. in Environmental Management Aalborg Universitet 2007/

14 kemikalielovgivning. Dokumentation fra møderne med ITEK fremgår af Appendiks A, B og C, ITEK 2007 på den for vejleder og censor forbeholdte CD-ROM Rapportstruktur & Datagrundlag Som udgangspunkt for rapporten anvendes REACH forordningen, og fortolkningen heraf foretages på et overordnet samfundsmæssigt niveau. Herefter overføres fortolkningen af lovgivningen til GPV PCB divisionen og dermed virksomhedsniveau. Denne oppe fra og ned metodik betyder, at jeg altid vil have REACH lovgivningens overordnede formål for øje gennem den detaljefokuserede implementering på virksomhedsniveau. Rapportstruktur 12

15 Operationalisering af REACH i printkortindustrien Scope & Metodik Datagrundlag Praktikopholdet hos GPV PCB Divisionen har muliggjort en mere omfangsrig dataindsamling end det har været tilfældet under mine tidligere projekter. På virksomheden har jeg haft mulighed for løbende at spørge ind til detaljer vedrørende processer, procedurer og praksis samt kunnet observere den daglige praksis, hovedsageligt for miljøarbejdet på virksomheden samt i produktionen. Nogle mødeaktiviteter samt korrespondancer er dokumenteret skriftligt i rapportens appendiks (jf. CD-ROM), mens øvrig virksomhedsspecifik viden er ajourført med virksomhedens miljøkoordinator. Gennem fire måneders praktik er det selvfølgelig ikke muligt at transkriptere samtlige samtaler eller dokumentere enhver observation, hvorfor autenticiteten i datagrundlaget løbende er blevet afklaret med miljøkoordinatoren. Desuden har jeg kontinuerligt noteret de for projektarbejdet relevante hændelser og erfaringer. I rapporten er dataindsamling foregået via følgende metoder: Litteraturstudier Der er anvendt lovtekster samt videnskabelige publikationer og artikler Hjemmesider Der er indhentet information fra myndigheder (Miljøstyrelsen), EU (Kommissionen, European Chemicals Bureau, Eurolex), Organisationer (Det Økologiske Råd, Chemsec, GPV) og Brancheforeninger (Dansk Industri, Danske Speditører) Ekstern kommunikation Ekstern kommunikation er foregået telefonisk eller pr. , og der er bl.a. rettet henvendelse til DHI s REACH rådgivere, UPS, Danske Speditører, W.L. Gore Intern Kommunikation Intern kommunikation er foregået gennem direkte samtale, og i nogle tilfælde telefonisk eller pr. . Der er hovedsageligt blevet kommunikeret med GPV PCB Divisionens miljøkoordinator, indkøbsafdelingerne på hhv. GPV Printca og GPV Chemitalic samt produktionen på GPV Printca Observationer Der er foretaget observationer, hvoraf der foreligger skriftlig dokumentation af observationen vedrørende recertificeringen af GPV Chemitalic i henhold til ISO foretaget den 5. og 6. november 2007 i Horsens. Herudover er daglige observationer primært tilknyttet produktionen og miljøarbejdet på GPV Printca i Aalborg Registrering af miljødata GPV Printca og GPV Chemitalic har både sikkerheds- samt miljøhåndbøger, der er tilgængelige via virksomhedens intranet. Herigennem har jeg indhentet data vedrørende godkendelser, tilladelser, anvendt kemi og dertilhørende sikkerhedsdatablade og leverandørbrugsanvisninger At virksomhedens miljødata er tilgængeligt via virksomhedens intranet sikrer en optimal tilgængelighed. Da GPV PCB Divisionen er certificeret i henhold til både ISO og ISO 9001 og desuden har en arbejdssikkerhedshåndbog gør, at miljødata i nogle tilfælde skal indhentes fra hver af disse håndbøger. Dermed er miljøhåndbogen ikke udtømmende for al data, jeg har haft behov for at indhente. Det er klart, at jeg gennem praktikopholdet har øget mit fokus på GPV PCB Divisionen og betydningen af REACH for netop denne virksomhed. Gennem mit engagement i ITEK s REACH projektgruppe har det til gengæld været muligt at inddrage andre perspektiver, herunder andre elektronikvirksomheders erfaringer med REACH. Herudover har DHI s kompetente rådgivere kunnet bidrage med bl.a. specifik erfaring fra RIP-projekter. Regulering af kemikalier Området for regulering af kemikalier er omfattende. Af miljøstyrelsens hjemmeside fremgår det, at 64 forskellige bekendtgørelser, forordninger og direktiver tilsammen udgør det juridiske fundament på EU og nationalt niveau. (MST 2007c) Som Pagh (2006) påpeger i sin gennemgang af miljørettens almindelig del, er størstedelen af dansk miljølovgivning funderet i EU-regler. Den konkrete sammenhæng mellem EU-lovgivning og dansk lovgivning er dog temmelig kompleks, idet et enkelt direktiv i mange tilfælde er gennemført via flere danske love og bekendtgørelser. Som eksempel herpå fremhæver Pagh hændelsen, hvor Danmark M.Sc. in Environmental Management Aalborg Universitet 2007/

16 ikke levede op til direktiv 79/409 vedrørende beskyttelse af vilde fugle til trods for, at listen over relevante bestemmelser i dansk lovgivning havde et omfang på 116 sider. (Pagh 2006, s ) Miljøstyrelsen er på nuværende tidspunkt bl.a. ved at afklare, hvilke konsekvenser REACH i øvrigt vil få for dansk lovgivning, herunder om Kemikalieloven (LBK nr 1755 af 22/12/2006) skal ændres. (MST 2007a) REACH forordningen udgør den juridiske ramme for denne rapport, men der er dog en række andre love inden for kemikalieområdet, som jeg refererer til og delvist anvender. Den del af kemikalielovgivningen vil jeg beskrive kort her. Klassificering, mærkning og emballering EU har gennem tiderne vedtaget to direktiver, hhv. Stofdirektivet og Præparatdirektivet, med henblik på at totalharmonisere reglerne for klassificering, mærkning og emballering af såkaldte farlige stoffer og produkter. I Danmark er direktiverne implementeret gennem Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter (BEK nr 329 af 16/05/2002). Klassificering af farlige stoffer og produkter omfatter faremærkning (10 varianter) samt risikosætninger (68 varianter). (MST 2004, s ) I tilknytning til REACH indføres på sigt et globalt klassificeringssystem, Globally Harmonized System of Classification and Labelling of Chemicals (GHS). I EU er hensigten, at en ny forordning skal afløse både stof- og præparatdirektivet. På globalt plan er der tale om retningslinier, som fastlægger fælles kriterier for alle medlemslande af FN, som hverken kræver underskrift eller ratificering. På FN topmødet i Johannesburg i 2002 blev medlemslandene opfordret til hurtigst muligt at implementere GHS. GHS er meget lig den hidtidige EU-standard, men der introduceres to nye symboler og farvesammensætningen ændres. (MST 2007d; Christiansen & Andersen 2007) Reguleringsregimet Analysemodel REACH er under implementering, og derfor er kendskab til loven i praksis stadig minimal. Der er endnu ikke opstået faste procedurer og rutiner eller samarbejder aktørerne i mellem, og dermed er det endnu uvist, hvilke konsekvenser loven reelt får både i forhold til den regulerende, den regulerede og ikke mindst hensigten med REACH. Jeg vil i kapitel 3 anvende Jørgensens (2006) analysemodel om reguleringsregimer med henblik på at påpege væsentlige forskelle i betydningen af REACH, afhængigt af hvordan reguleringen implementeres og anvendes. Dermed vil analysen bidrage med eksempler på mulige implementerings- og effektscenarier for REACH forordningen. Jørgensen (2006), lektor ved Institut for Produktion og Ledelse på DTU introducerer en analysemodel hvis formål er at karakterisere og sammenligne forskellige former for regulering. Udgangspunktet for modellen om reguleringsregimer er, at implementeringen af en regulering er altafgørende for udfaldet både hvad angår praksis og udbytte. Både perspektiver fra den neo-institutionelle teori og teori om governance indgår i analysemodellen og fokus er rettet mod aktørsamspillet, der anses som essentielt for reguleringens tilvejebringelse. Modellen kan udelukkende anvendes, såfremt reguleringens objekter og målsætninger er præcist formulerede og dermed operationaliserbare. I Jørgensens (2006) analysemodel er et reguleringsregime en regulerings samlede konstruktion. Et netværk som består af relationer, aktører, viden og institutioner og dermed omfatter mere end blot den regulerende myndighed og den regulerede aktør. (Jørgensen 2006, s. 2 og 6-7) Jørgensen (2006) har defineret følgende faser for analysen af reguleringsregimer: Fase 1 Hvad er objektet (det primære problem) for reguleringen? Hvilke oversættelser forekommer fra det oprindelige problem og dets effekter med henblik på at definere et regulerbart objekt? Fase 2 Hvem gøres ansvarlig for problemets opståen? Hvem er i stand til at modvirke problemet? 14

17 Operationalisering af REACH i printkortindustrien Scope & Metodik Fase 3 Hvilke institutioner b er skabt eller anvendes til at gennemføre reguleringen samt sikre den viden, som reguleringen er baseret på? Hvilke virkemidler håndteres i disse institutioner? Fase 4 Baseret på erfaringer fra Fase 1 Fase 3, hvilke aktører er involveret i reguleringen? Hvilke (relevante) aktører er blevet ekskluderet? Fase 5 Hvilke procedurer, regler og adfærd udvikles og stabiliseres i den daglige praksis og hvad er deres indflydelse på reguleringens praktiske virkning? Hvilket samspil af aktører bestemmer reguleringens daglige praksis? (Jørgensen 2006, s.9) Som uddybning på Jørgensens (2006) model inddrages perspektiver fra organisationsteorien med henblik på at underbygge tesen, at en given implementering og praksis medfører et givent resultat. Med udgangspunkt i Webers (1947 i Jaffee 2001) model om bureaukratiet bidrager organisationsteorien i den sammenhæng med konkrete eksempler på organisationers konstruktion og regulering samt effekterne deraf Fra screening til kortlægning af Kemi Som udgangspunkt for den overordnede kortlægning af virksomhedens anvendelse af kemi, har jeg benyttet mig af en screeningsteknik baseret på følgende præmisser. Kemiske produkter og stoffer anvendt på hhv. Chemitalic og Printca er udvalgt i henhold til risiko for sundhed og miljø, hvorfor screeningen omfatter Tx, T, Xn og N klassificerede kemikalier. Udvælgelsen foregår hierarkisk således, at den farligste klassificering er gældende, dvs. at eksempelvis kemiske produkter registreret som giftige (T) kan indeholde stoffer som bl.a. er sundhedsskadelige og/eller miljøfarlige. Ved at foretage den hierarkiske inddeling hindres dubletter i Excel. I kolonnerne registreres varenummer, produktnavn (kemisk produkt), stoffer, CAS-nr., klassificering, risikosætninger samt leverandør. Data på stofniveau indhentes via arbejdsplads- og leverandørbrugsanvisninger, der alle er tilgængelige via intranet. Screeningen resulterer i en bruttoopgørelse over anvendte kemiske produkter og deres sammensætning på stofniveau. Omfang af screening GPV Chemitalic A/S Screeningen vedrørende GPV Chemitalic inkluderer ca. 25 pct. af de kemiske produkter, virksomheden anvender i alt. Heraf er 64 pct. klassificeret som sundhedsskadelige (Xn) og 32 pct. som miljøfarlige (N). Omfang af screening - Chemitalic Screening 25% Fordeling iht. klassificering - Chemitalic 32% 2% 2% Øvrig kemi 75% Tx T Xn N 64% b Institutioner defineres ifølge Jørgensen (2006) som stabile adfærdsmønstre i samfundet, som fastholdes af en fælles forståelse og adfærd. (Jørgensen 2006, s. 9) M.Sc. in Environmental Management Aalborg Universitet 2007/

18 Omfang af Screening GPV Printca A/S Screeningen vedrørende Printca indbefatter ca. 28 pct. af de kemiske produkter, virksomheden anvender i alt. Heraf er 71 pct. klassificeret som sundhedsskadelige (Xn). Omfang af screening - Printca Screening 28% Fordeling iht. klassificering - Printca 8% 6% 15% Øvrig kemi 72% 71% Tx T Xn N Komplet kortlægning Da klassificeringen (faremærkning samt risikosætninger) af et kemisk produkt foretages ud fra gældende regler om bl.a. koncentration, kan der i et kemiske produkt indgå stoffer, som i sig selv udgør en risiko for sundhed og miljø. Kriterierne for denne første screening betyder derfor, at det ikke nødvendigvis er alle væsentlige stoffer, der som udgangspunkt er inkluderet i bruttolisten, jf. Appendiks D,GPV bruttolister Derfor er screeningen ikke tilstrækkelig i forhold til at kortlægge anvendelsen af alle farlige stoffer. Screeningen skal derfor udvides til en reel gennemgang af alle kemiske produkter og deres sammensætning på stofniveau. Den komplette kortlægning af den anvendte kemi på GPV Chemitalic og GPV Printca indgår i rapportens kapitel 4, som desuden vil omfatte fastlæggelse af GPV PCB Divisionens rolle og deraf forpligtelser i henhold til REACH forordningen. Dermed vil kapitlet ligeledes omfatte redegørelse for importerede varer for hele GPV PCB Divisionen, som også omfatter handelsselskabet GPV Global Sourcing. Kortlægningen foretages efter analysemodellen vist på diagrammet herunder, som jeg har udarbejdet i henhold til forpligtelserne kendetegnet for hhv. downstreambrugere og importører af stoffer, kemiske produkter og artikler. Modellen er desuden et resultat af erfaringerne fra ITEK s REACH projektgruppe møde den 11. september 2007, hvor jeg kunne konstatere, at flere virksomheder indenfor elektronikindustrien tilsvarende har initieret udarbejdelsen af stofbruttolister uden at kende eller tage stilling til hensigten hermed. Dette skyldes formentlig, at en forudsætning for en struktureret tilgang til REACH implementeringen er indgående kendskab til forordningen, herunder roller og definitioner. Med andre ord er jeg nødt til i et vist omfang at kende de overordnede forpligtelser, før jeg kan anvende bruttolisten til at konkretisere de specifikke forpligtelser samt deadlines. Datagrundlaget for kortlægningen fremgår af Appendiks D, GPV bruttolister 2007 samt Appendiks E, GPV SVHC stoffer 2007 på den for vejleder og censor forbeholdte CD-ROM. Bruttolisterne er udarbejdet på baggrund af leverandørbrugsanvisninger og arbejdspladsbrugsanvisninger for den anvendte kemi på de to printkortfabrikker. SVHC stoffer er identificeret først ved hjælp af 16

19 Operationalisering af REACH i printkortindustrien Scope & Metodik Miljøstyrelsens effektliste fra Herudover har jeg suppleret med data indhentet ved DHI, som omfatter nyere opgørelser over SVHC stoffer end det er tilfældet med Miljøstyrelsens database Leverandørkædens aktører Fra rapportens kapitel 5 tages der hul på besvarelsen af problemformulering II, hvor fokus er rettet mod kommunikation i leverandørkæden. Dermed omfatter kapitel 5 en analyse af relevante aktører i leverandørkæden, herunder deres interesser og betydning i forhold til GPV s implementering af REACH. Dernæst er formålet at identificere forpligtelser og rettigheder i forhold til den information, der skal formidles til henholdsvis leverandører og kunder, hvorfor kapitel 6 omfatter konkrete anbefalinger til, hvilken information GPV PCB Divisionen skal formidle til sine leverandører samt kunder. Leverandørkrav og rettigheder Det er væsentlig, at GPV PCB Divisionen er i stand til at differentiere mellem sine leverandører af kemi. Årsagen er, at leverandørernes stofregistrering hos ECHA skal indbefatte en anvendelsesbeskrivelse, som også omfatter GPV PCB Divisionens anvendelse. Såfremt en leverandør ikke er specialiseret i at levere kemi til elektronikindustrien er der risiko for, at GPV s anvendelse ikke er omfattet. På baggrund af min gennemgang af REACH forordningen foretager jeg en leverandøranalyse, jf. Appendiks G, GPV leverandører 2007 indeholdende følgende punkter: Leverandørnavn Fremgår af leverandørbrugsanvisningen for produktet Leverandørnationalitet (DK, EU/EØS, øvrige) Fremgår af leverandørbrugsanvisningen for produktet Leverandørspeciale (generisk/printkortspecifik) Information indhentes fra leverandørs hjemmeside og suppleres eventuelt med anvendelsesbeskrivelse på leverandørbrugsanvisningen. På baggrund af disse informationer har jeg i samråd med GPV PCB divisionens miljøkoordinator vurderet leverandørens specialebetegnelse Internt varenummer Fremgår af GPV PCB divisionens intranet Produktklassificering Fremgår af GPV PCB divisionens intranet samt leverandørbrugsanvisningen for produktet Produktanvendelse Fremgår af GPV PCB divisionens intranet samt i nogle tilfælde leverandørbrugsanvisningen for produktet På baggrund af disse oplysninger vil det fremgå, hvilke typer information der skal formidles til virksomhedens leverandører samt detaljeringsgraden heraf. Der er stor sandsynlighed for, at f.eks. højtonnage stoffer registreres, og at GPV s anvendelse er inkluderet. Kundekrav og rettigheder Som det er tilfældet med leverandører er det også væsentlig at GPV PCB Divisionen er i stand til at differentiere mellem sine kunder. I denne sammenhæng skal virksomheden være viden om, hvilke informationskrav kunderne kan stille om det købte produkt. Da virksomheden udelukkende producerer på bestilling er det klart, at GPV s kunder ikke er fuldstændig uvidende om, hvad de købte print indeholder. Kunderne specificerer netop selv, hvordan kompositionen er. Der kan dog alligevel opstå situationer, hvor eksisterende eller potentielle kunder ønsker detaljerede oplysninger om stofsammensætningen i virksomhedens print. Som forberedelse herpå skal følgende spørgsmål afdækkes: Hvad anvendes GPV PCB Divisionens printkort til? Hvilke problematikker er kendte i forhold til printpladers stofindhold? M.Sc. in Environmental Management Aalborg Universitet 2007/

20 Hvilke krav kan kunden stille om stofindhold i det færdige print? Hvilke pligter har GPV PCB Divisionen i forhold til sine kunder? Kommunikationsbehov Rapportens kapitel 6 omfatter konkrete anbefalinger til, hvilken information GPV PCB Divisionen skal formidle til henholdsvis leverandører og kunder med henblik på at efterleve kravene fremsat under REACH. Hensigten er at etablere grundlaget for fremtidige procedurer ved indkøb af kemi, salg af printkort samt eksterne henvendelser fra potentielle kunder og leverandører. Disse skal sikre at lovgivningen overholdes samt bidrage til, at GPV PCB Divisionen opnår en professionel og velovervejet praksis vedrørende kommunikation i leverandørkæden. 18

21 Operationalisering af REACH i printkortindustrien REACH & Reguleringsregimet 3. REACH & Reguleringsregimet REACH omtales ikke blot som en lov, men også som en reform af den hidtidige kemikalielovgivning. Til trods for at REACH er et resultat af politiske kompromiser i EU og deraf ikke er udformet så restriktivt som først tiltænkt c, kan den opfattes som en vidtrækkende reform, idet den har vendt bevisbyrden om. Dermed pålægges industrien nu ansvaret for, at produktion og anvendelse af kemikalier ikke er til skade for hverken miljø eller sundhed, og med dette ansvar følger omfattende dokumentation og kommunikation gennem leverandørkæden Baggrunden for REACH Reformen af EU s daværende kemikalielovgivning blev initieret i Kommissionen udsendte en analyse hvori det fremgik, at den hidtidige lovgivning på mange områder var mangelfuld. Analyseresultaterne førte til, at mange interessenter, heriblandt myndigheder, industri og Ngo er, meldte sig i debatten medbringende en række omfattende ændringskrav. Denne proces blev startskuddet til REACH. Det første af Kommissionens forslag til REACH blev sendt i høring i 2003 hvor de primære egenskaber omhandlende registrering, evaluering og autorisation udgjorde fundamentet. (Nielsen 2006, s. 7) Den endelige vedtagelse af REACH fandt sted den 18. december Eksempler på ændringer REACH har medført Som nævnt indledningsvis betyder vedtagelsen af REACH, at bevisbyrden er vendt. Nu skal industrien dokumentere stoffers ufarlighed. REACH er dermed baseret på princippet om ingen data ingen markedsføring. I praksis vil det sige, at intet stof må markedsføres så længe industrien ikke har redegjort tilstrækkeligt for dets data. Der er dog en minimumsgrænse, som fritager stoffer der produceres i mængder under 1 ton/producent/år. Under den hidtidige kemikalielovgivning var der ikke stillet krav om undersøgelse af om brugen af kemiske stoffer udgjorde en negativ miljø- og sundhedsmæssig påvirkning. Dermed var det muligt at markedsføre utallige kemiske stoffer til trods for manglende kendskab til de potentielle miljøkonsekvenser forbundet med deres anvendelse. (Nielsen 2006, s. 5 og 8) I modsætning til den tidligere kemikalielovgivning skelner REACH ikke mellem stoffer, der var på markedet før 1981 og stoffer, der var på markedet efter REACH regulerer alle kemiske stoffer og på lige fod. (Nielsen 2006, s. 8-9) Da EU i 1981 vedtog krav om, at nye kemiske stoffer skulle undersøges før de blev markedsført, blev de cirka der allerede var på markedet dermed fritaget for kravene. I 1993 vedtog EU herudover, at udvalgte farlige stoffer skulle gennemgå en såkaldt risikovurdering, men denne har vist sig som en barriere for reguleringen af kemikalier pga. sin kompleksitet og tidskrævende udarbejdelse. Af de 147 kemiske stoffer som er udvalgt til vurdering er blot 70 risikovurderinger blevet færdige, og af disse var konklusionen, at 57 af stofferne skulle reguleres yderligere. I marts 2005 var regulering foretaget af blot 11 af disse stoffer. (Nielsen & Ege 2006, s. 11) 3.2. Formålet med REACH Gennem registrering, evaluering og autorisation sigter kemikalielovgivningen REACH på at sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers sundhed og miljøet styrke den europæiske kemiindustris konkurrenceevne og innovation Kontrollen med problematiske stoffer skærpes gennem registrering og godkendelse, som er tiltag der skal fremme bl.a. substitution og innovation på et både økonomisk og teknisk holdbart grundlag. Dermed skal REACH virke begrænsende for brugen af sundheds- og miljøfarlige stoffer, men også som en drivkraft for udvikling af nye teknologier, hvori anvendelsen af de problematiske stoffer ændres eller ophører helt. REACH sigter også på at udvikle teknologien inden for evaluering af stoffers c REACH i sin oprindelige form fremgår af Kommissionens hvidbog En strategi for en ny kemikaliepolitik fra (Kommissionen 2001) M.Sc. in Environmental Management Aalborg Universitet 2007/

22 farlighed. Koordinering af testresultater samt nye forsøgsteknologier skal bringe antallet af dyreforsøg ned på et minimum. ((EF) nr. 1907/2006, s. 17, 47 og 138) REGISTRATION: Registrering af stoffer En virksomheds forpligtelser i henhold til REACH afhænger af virksomhedens rolle i leverandørkæden. I denne sammenhæng skelnes der i forordningen mellem fire elementære roller: Producent Importør Downstreambruger Distributør I REACH regi er forståelsen af definitionerne for disse roller essentiel. En producent er en person eller virksomhed i EU, som producerer enkeltstoffer. En importør køber stoffer, kemiske produkter eller artikler i lande udenfor EU. Handel mellem EU-lande anses dermed ikke for import i henhold til REACH. Downstreambrugere anvender stoffer, kemiske produkter og artikler købt inden for EU, som anvendes til fremstilling af artikler. Distributører udelukkende opbevarer og markedsfører stoffer eller kemiske produkter. ((EF) nr. 1907/2006, s ) Det er særligt producenter og importører, der pålægges en administrativ byrde ved implementeringen af REACH. De har pligt til at registrere de pågældende stoffer hos Kemikalieagenturet (ECHA), og har også ansvaret for klassificering og mærkning samt udarbejdelse af sikkerhedsvurderinger, sikkerhedsdatablade og eksponeringsscenarier. (MST 2007) I perioden fra 1. juni til 1. december 2008 har producenter og importører mulighed for at foretage præregistrering. Præregistreringen omfatter alle stoffer, som den pågældende virksomhed producerer eller importerer i mængder over 1 ton pr. år. Næste fase bliver selve registreringen. ((EF) nr. 1907/2006, s. 101) EVALUATION: Dossier- og stofvurdering Nationale myndigheder og Kemikalieagenturet (ECHA) har ansvaret for vurderingen af tekniske dossiers samt stoffer, mens virksomhederne er forpligtet til at indberette oplysningerne, som ligger til grund for vurderingerne. (MST 2007a) Dossiervurderingen foretages af ECHA, og har bl.a. til formål at hindre unødvendige dyreforsøg og sikre at omkostninger og data deles ansvarlige registranter, forskere og andre som besidder relevant viden. Antallet af dyreforsøg skal bringes ned ved, at agenturet som udgangspunkt forsøger at finde alternativer gennem vidensdeling på området. Således vil ECHA efterspørge data fra både forskere og virksomheder og på baggrund af datagrundlaget tage stilling til, om der skal udføres yderligere forsøg. Dermed er det agenturet som godkender, at der kan udføres test på dyr. Herudover fungerer agenturet som kontrolmyndighed af registreringerne. Ved at foretage stikprøvekontroller skal ECHA sikre, at registreringerne og dermed de tekniske dossiers er udarbejdet korrekt og indeholder tilstrækkelige oplysninger. ((EF) nr. 1907/2006, s ) Stofvurderingen kan foretages af ECHA eller et EU medlemsland, og foretages såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt et stof kan anvendes sikkert for miljø og sundhed. Der kan således indhentes data om det pågældende stof hvorefter der i vurderingen tages stilling til, om der skal foretages yderligere reguleringer. Det kan f.eks. være tiltag som mærkning, klassificering, anvendelsesbegrænsning eller at stoffet skal omfattes af godkendelsesordningen. Stofferne vurderes efter en såkaldt rullende fællesskabshandlingsplan, der strækker sig over tre år, og herfra vælger medlemslandene et eller flere stoffer. Det er således de kompetente myndigheder på nationalt plan, der forestår stofvurderingen eller udpeger en anden kyndig institution til at varetage opgaven. Det er i sidste ende ECHA der skal sikre, at alle stoffer vurderes, og beslutninger baseret på stofvurderingernes konklusioner træffes i Agenturets Medlemsstatsudvalg. Kommissionen kan gennem komitéprocedure træffe afgørelser, som der ikke kan opnås enighed om i medlemsstatsudvalget. ((EF) nr. 1907/2006, s ) 20

23 Operationalisering af REACH i printkortindustrien REACH & Reguleringsregimet AUTHORIZATION: Godkendelsespligtige stoffer Den 1. juni 2009 skal kemikalieagenturet fremlægge den første anbefaling til stoffer, som skal optages på forordningens bilag XIV, godkendelsespligtige stoffer. I forordningen angives en række egenskaber, som vil give anledning til, at stoffer bliver optaget på det pågældende bilag. Det drejer sig om egenskaber, der allerede er dokumenteret som værende problematiske og derfor klassificeret som farlige i henhold til direktiv 67/548/EØF Carc1 og Carc2 Mut1 og Mut2 Rep1 og Rep2 Stoffer med denne type klassificering er også kendt som CMR-stoffer. Bilaget over godkendelsespligtige stoffer vil desuden omfatte PBT stoffer vpvb stoffer stoffer med dokumenteret hormonforstyrrende, PBT eller vpvb egenskaber I forordningens Bilag XIII angives procedurer for at identificere denne type stoffer, der samlet går under betegnelsen SVHC (substances of very high concern). ((EF) nr. 1907/2006, s ) 3.3. Undtagelser i REACH Der er en række områder, som REACH ikke regulerer, blandt andet fordi de reguleres af anden lovgivning. Der er også områder, som reguleres delvist af REACH, men hvor visse forpligtelser bortfalder. Det kan f.eks. være registrerings- eller godkendelsespligten. REACH omfatter ikke Radioaktive stoffer, som reguleres under af Rådets direktiv 96/29/Euraton Stoffer i kemiske produkter/artikler, som under toldkontrol ikke udsættes for behandling/forarbejdning, er midlertidigt oplagrede eller opbevares i en frizone med henblik på reeksport eller i transit Ikke-isolerede mellemprodukter Transport af farlige stoffer med jernbane, vej, indre vandveje, sø- eller luftvejen Affald, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF Stoffer i kemiske produkter/artikler, som er nødvendige af forsvarshensyn ((EF) nr. 1907/2006, s. 48) Stoffer der anvendes inden for visse områder er desuden fritaget for REACH forordningens bestemmelser vedrørende downstreambrugeres forpligtelser samt krav om vurdering (afsnit VI) og godkendelse (afsnit VII): Stoffer anvendt i human- og veterinærmedicinske lægemidler i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 726/2004, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF Stoffer anvendt i fødevarer eller foder i henhold til forordning EF) nr. 178/2002. Polymerer er fritaget for bestemmelserne i afsnit II (registrering) samt afsnit VI (vurdering). Herudover har Kommissionen vurderet, at visse stoffer kan fritages for forordningens afsnit V og VI, men ikke godkendelsesordningen. Disse stoffer fremgår af forordningens bilag IV og bilag V, og omfatter bl.a. stoffer og stofgrupper, der anses for at udgøre en minimal risiko eller at være uskadelige for formålet med REACH. ((EF) nr. 1907/2006, s ) M.Sc. in Environmental Management Aalborg Universitet 2007/

24 3.4. Reguleringens samlede konstruktion I henhold til Jørgensens (2006) analysemodel vil jeg skitsere REACH s samlede konstruktion også kaldet reguleringsregimet. Idet forordningen netop er trådt i kraft og endnu ikke er fuldt ud implementeret tager jeg udgangspunkt i forordningen og ikke reguleringen, som den udføres i praksis. Jeg vil dog give nogle bud på, hvilke praksis der kan opstå og hvad konsekvenserne kan blive heraf. Fase 1 Objektet for reguleringen Af Kommissionens hvidbog (2001) fremgår nogle af rationalerne bag REACH, herunder diverse interessekonflikter. Bland andet konstateres det, at EU i 1998 havde verdens største kemiske industri, men at der også er et politisk ønske om at forebygge kemiske stoffers negative indvirkning på miljø og sundhed frem for at regulere, når skaden er sket. Til trods for, at den kemiske industri bidrager med et milliardoverskud i EU, opstår der politisk konsensus om behovet for at opnå konkret viden om kemiske stoffer og deres virkning på miljø og sundhed. I denne sammenhæng erkender Kommissionen, at den daværende kemikalielovgivning i EU er for svag og risikovurderingerne af kemiske stoffer for ineffektiv. (Kommissionen 2001, s. 4-6) Objektet eller formålet med REACH er som nævnt tidligere at sikre et højt beskyttelsesniveau for sundhed og miljø og samtidig fremme den europæiske kemiindustris konkurrenceevne og innovation, hvilket skal opnås gennem registrering, vurdering og autorisation af stoffer. Forordningen er baseret på princippet om ingen data, intet marked, og dermed er det i EU ikke længere lovligt at sælge produkter indeholdende stoffer, som ikke er registrerede hos ECHA. REACH omfatter dermed en kombination af øget kontrol og fremme af nye teknologier. Kontrollen har til formål opnå kendskab til effekterne af kemiske stoffers anvendelser, men innovative teknologier kan reducere eller helt substituere brugen af stoffer, der udgør en risiko for miljø og sundhed. Fase 2 Ansvarsplacering Det er kemiindustrien og brugere af stoffer, kemiske produkter og artikler som i henhold til REACH gøres ansvarlige for, at deres produkter er sikre at anvende. Når reguleringen på kemikalieområdet hidtil har været utilstrækkelig skyldes det flere faktorer, hhv. at lovgivningen har været for ressourcekrævende at udøve i praksis, men også at der ikke har været politisk vilje til at foretage ændringer, så længe fordelene ved at anvende diverse kemiske stoffer har syntes at overstige ulemperne. Før REACH var det kutyme at håndtere miljø- og sundhedsproblemer, når de var opstået idet anvendelsen af kemi hovedsageligt ansås som værende bidragsyder til velfærdssamfundet. Kemiindustrien er i dag stadig en væsentlig indtægtskilde i EU, men både industrien og politikere har erkendt, at manglende kendskab til kemiske stoffers effekter på mennesker og det omgivende miljø udgør en uacceptabel risiko. Ifølge REACH forordningen har industrien nu det overordnede ansvar for at dokumentere en sikker anvendelse af deres produkter. Desuden har industrien mulighed for at modvirke eventuelle miljøproblemer gennem substitution eller innovation. Fase 3 Institutioner og virkemidler I relation til REACH er der endnu ikke opstået stabile adfærdsmønstre i samfundet, som fastholdes af en fælles forståelse og adfærd, som er den betegnelse Jørgensen (2006) anvender som definition på en institution. REACH har dog medført etableringen af en organisation, som er central for reguleringens gennemførsel. Kemikalieagenturet ECHA i Finland er den centrale myndighed i forhold til REACH. Agenturet modtager stofregistreringerne og fører kontrol med de af virksomhederne udarbejdede tekniske dossiers samt eksponeringsscenarier. Det er endnu uklart, hvorledes REACH medfører konkrete ændringer for Miljøstyrelsens beføjelser og ansvarsområde. Det vil givetvis stadig være Miljøstyrelsen, der fungerer som den overordnede myndighed suppleret af toldmyndigheder og arbejdstilsynet. Herudover vil det forsat være kommunerne, som udarbejder for eksempel miljøgodkendelser samt tilladelser til udledning af spildevand og fører tilsyn. Gennem de såkaldte RIP projekter (REACH Implementation Projects) udarbejdes detaljerede vejledninger, som dækker over en lang række temaer. RIP rapporterne har til formål at formidle informationer om, hvordan lovgivningen fungerer i praksis. (MST 2007a) Det europæiske 22

25 Operationalisering af REACH i printkortindustrien REACH & Reguleringsregimet kemikaliebureau (ECB) er central myndighed, hvad angår data for og vurdering af farlige kemikalier. Formålet med ECB er at bidrage med videnskabelig og teknisk støtte i relation til EU's målsætninger for regulering af farlige kemikalier, herunder forståelser, implementering og overvågning. ECB har også været bidragsyder i udformningen af REACH forordningen, og er ansvarlig for RIP projekterne. (ECB 2007a) RIP projekterne omfatter 7 overordnede emner: RIP 1 REACH procesbeskrivelse Projektet har til formål at give aktører en bedre forståelse for procedurerne under REACH og samtidig danne grundlag for det detaljerede arbejde i de øvrige RIP projekter RIP 2 REACH IT Projektet har til formål at sikre, at processer for samtlige aktører, som REACH har indflydelse på, støttes af dertil indrettede IT-systemer og brugerflader RIP 3 Vejledende dokumenter til industrien Projektet har til formål at udvikle passende vejledninger og værktøjer til industrien allerede inden lovgivningen træder i kraft med henblik på at muliggøre en problemfri implementering RIP 4 Vejledende dokumenter til myndigheder Projektet har til formål at udvikle passende vejledninger og værktøjer til myndigheder allerede inden lovgivningen træder i kraft med henblik på at muliggøre en problemfri implementering RIP 5 og RIP 6 Etablering af Kemikalieagenturet (ECHA) Agenturet skal etableres inden december 2009, og projektet har til formål at etableringen sker rettidigt og at agenturet er i stand til at udføre sine opgaver tilfredsstillende RIP 7 Generel vejledningsdel Dette projekt sammenfatter vejledningerne udarbejdet under RIP 1, 2, 3 og 4 i én pakke, som offentliggøres på ECHA s hjemmeside (ECB 2007b) Som det fremgår af projektbeskrivelserne, er der tale om detaljerede og dermed omfattende vejledninger. REACH forordningens ca. 850 sider er gennem RIP blevet til tusindvis af sider. Jeg vil derfor stille spørgsmålstegn ved projekternes hensigt, som bl.a. er at gøre implementeringen af REACH problemfri og overskuelig. En tredje enhed, som er væsentlig under REACH, er oprettelsen af SIEF (Substance Information Exchange Forum). Forummet etableres efter præregistreringen, og aktører der har præregistreret det samme stof er pålagt at deltage. Formålet med SIEF er, at der forud for registreringen hos ECHA udveksles informationer om stoffers egenskaber. (DI 2007) Fase 4 Aktører Som nævnt spiller agenturet en central rolle for reguleringen af kemikalier under REACH. ECHA er dog også afhængig af viden og data fra såvel virksomheder som andre fagkyndige, f.eks. forskere. Herudover kan Kommissionen komme i spil, såfremt Agenturets Medlemsstatsudvalg ikke kan opnå enighed om konsekvenserne af en given stofvurderings resultater. Under REACH oprettes også et nyt netværk for deling af viden. SIEF er således mødested for registranter, der har præregistreret de samme stoffer. ECB er ansvarlig for udarbejdelsen af de såkaldte RIP projekter, som har til formål at vejlede såvel industrien som relevante myndigheder før og under implementeringen af REACH. I forvejen er ECB en central myndighed, hvad angår vurdering af farlige stoffer, og er således en eksisterende EUinstitution. Mest iøjnefaldende er fraværet af aktører udenfor EU. REACH er jo lovgivning for EU-medlemslande, men den regulerer også stoffer og kemiske produkter, der indføres i EU. Ved import er det importøren og ikke producenten, som gøres ansvarlig for at kunne dokumentere, at produktet ikke indeholder farlige kemiske stoffer. Inden for EU er det altid producenten, som er ansvarlig for at fremlægge denne type dokumentation og aldrig aftageren. Denne konstruktion kan gøre det mindre attraktivt at M.Sc. in Environmental Management Aalborg Universitet 2007/

26 købe varer udenfor EU, og dermed sigter REACH ikke blot på at fremme konkurrenceevnen i EU men også at beskytte det europæiske marked. Fase 5 Procedurer, regler og adfærd Da REACH endnu ikke er fuldt ud implementeret, vil det følgende udelukkende omfatte mulige scenarier, som følge af forskellige typer for implementering af lovgivningen. Jeg vil skitsere mulige udfordringer, fordele og ulemper ved REACH, som loven kan fungere i praksis. Der er risiko for, at implementeringen af REACH ikke vil medføre forbedringer for miljø og sundhed, såfremt der opstår en bureaukratisk adfærd. Hermed mener jeg, at strømmen af information bliver endeløs og ikke benyttes aktivt. Der sendes informationer op og ned i leverandørkæden, men hverken afsender eller modtager har overvejet formålet hermed. Jeg ser dermed en udfordring i at få implementeret kommunikationsdelen i REACH, hvor der i leverandørkæden principielt kan oplyses og spørges om alt, såvel relevant som irrelevant. REACH forordningens krav kan også udgøre et økonomisk pressionsmiddel i forhold til at få kemiindustrien til at substituere farlige stoffer eller udvikle nye teknologier. De strenge krav om registrering, udarbejdelse af tekniske dossiers og eksponeringsscenarier kan vise sig at være mere omkostningsfuld for virksomheden end at anlægge en innovativ strategi. 24

27 Operationalisering af REACH i printkortindustrien REACH & Reguleringsregimet Konstruktionen kan opfattes som værende markedsprotektionistisk, men der er allerede et eksempel på, at det ikke nødvendigvis bliver udfaldet. Kina har oprettet et agentur i Finland, som koordinerer alle stofregistreringer og herefter foretager registreringen hos ECHA. Dermed betaler Kina ét gebyr for registrering af et stof, når EU s producenter og importører hver især betaler ét gebyr, som dermed bliver til X antal gebyrer for registrering af samme stof. (Appendiks B, ITEK 2007) Dermed har Kina allerede taget et vigtigt initiativ til at sikre og måske tilmed optimere sine markedsandele på EU s kemikaliemarked Bureaukrati og utilsigtede konsekvenser Organisations- og ledelsesteorier omfatter bl.a. modeller for, hvorledes en virksomhed kan struktureres og ledes med henblik på at opnå indtjeningsmæssigt optimum. Skolerne bag teorierne omfatter både naturvidenskab, sociologi samt samfundsvidenskab, hvorfor de rammesættende præmisser bag teorierne kan være vidt forskellige. Årsagen til, at jeg vil inddrage organisationsteorien er, at den bl.a. beskriver de utilsigtede konsekvenser af bureaukratisk og ufleksibel regulering. En problematik, der er relevant internt i virksomheden såvel for REACH som institution. I henhold til Jørgensens (2006) model har jeg argumenteret for, at implementeringen af REACH kan føre til et bureaukratisk regime, som ikke opfylder lovgivningens formål. Jeg vil nu anvende eksempler fra organisationsteorien til at underbygge denne argumentation og samtidig fremhæve konsekvenserne af forskellige typer reguleringspraksis. Max Webers rationelle bureaukrati En sociologisk model Organisationsteorien er i høj grad påvirket af nationaløkonom og sociolog Max Webers ( ) teori om bureaukrati fra Webers model beskriver, hvordan en bureaukratisk organisation hverver, distribuerer og kontrollerer mennesker. Centrale principper for Webers model er formalisering, instrumentalisme og rationel-legal autoritet. En høj grad af formalisering er kendetegnet ved et stort omfang af skriftlig dokumentation, der omfatter regler, procedurer, bestemmelser og jobbeskrivelser. De skriftlige procedurer sætter således rammerne for organisationens aktiviteter. I det rationelle bureaukrati er det embedet, der definerer personen. Således er det udelukkende placeringen i den formelle struktur samt stillingsbetegnelsen der er afgørende for, hvilke opgaver en person udfører. Instrumentalismen kommer til udtryk ved, at det rationelle bureaukrati og dets formelle struktur, embeder, procedurer, regler etc. kan opfattes som instrumenter eller virkemidler til at opfylde organisationens målsætninger. Webers model for det rationelle bureaukrati er dermed baseret på præmisset om, at der er en tydelig og direkte sammenhæng mellem de ansattes handlinger og opfyldelsen af organisationens målsætninger. Weber lægger i sin model stærkt vægt på, at den rationel-legale autoritet omfatter de mest rationelle og effektive virkemidler i forhold til de ansattes overholdelse af reglementet. Dermed eliminerer Weber autoritet, som udspringer af f.eks. tradition eller karisma. I Webers terminologi er der tale om legitim autoritet, når den tildeles i henhold til personens formelle placering i organisationen og i den sammenhæng accepteres af de underordnede. (Jaffee 2001, s ) M.Sc. in Environmental Management Aalborg Universitet 2007/

28 Figuren er baseret på kapitel 5 i Jaffee 2001 Webers model er en ideal-type, som formodede bureaukratiske organisationer kan holdes op imod med henblik på at identificere graden af konformitet. En høj grad af konformitet behøver dog ikke nødvendigvis at betyde høj effektivitet, da der kan opstå utilsigtede konsekvenser. Robert Mertons analyse af bureaukratiets dysfunktioner Universitetsprofessor og sociolog Robert K. Merton ( ) publicerer i 1957 en analyse af de negative konsekvenser af strukturel og normativ bureaukratisk praksis. De negative konsekvenser er ifølge Merton, at regler bliver et mål i sig selv og ikke et virkemiddel til at opnå et givent mål. Det betyder, at organisationens handlinger får en ritualistisk frem for en rationel karakter. Udfaldet er, at adfærden i organisationen bliver dysfunktionel og virker mod hensigten, idet overholdelse af procedurer og reglement udføres ukritisk og uden at tage formålet hermed i betragtning. At overholde de formelle krav bliver det primære formål med at udføre en given opgave. Mertons analyser afslører nøgleparadokset for organisationer, idet stringente og ufleksible krav om overholdelse af den formelle praksis kan have den utilsigtede konsekvens, at mål fortrænges og aldrig opnås. Årsagen hertil er ifølge Merton, at den bureaukratiske organisationsstruktur både påvirker individets personlighed samt organisationens evne til at opnå sine mål. (Jaffee 2001, s ) Jeg tolker Merton således, at individet kan miste evnen til at tænke selvstændigt, hvis rammerne der arbejdes indenfor er ufleksible. Et meget stringent sæt af regler og procedurer kan med andre ord overskygge hensigten med en opgave og dennes relation til organisationens overordnede formål. Der ligger altså en udfordring i at etablere en formel struktur, der fungerer som virkemiddel til at opnå et mål, og samtidig sikrer at de udførende personer både overholder og løbende udvikler procedurerne med henblik på at sikre effektivitet. Mertons analyse er bare ét eksempel på bureaukratiets dysfunktioner, og bl.a. en af Mertons elever, har gennem case studier identificeret adskillige dysfunktioner. 26

29 Operationalisering af REACH i printkortindustrien REACH & Reguleringsregimet Alvin Gouldner Karakteristika for industrielt bureaukrati En af Mertons studerende, Professor i sociologi Alvin W. Gouldner ( ) vælger et andet udgangspunkt for sin analyse af bureaukratiet. Gouldner antager, at en organisations medlemmer har forskellige interesser og deraf målsætninger. En forskel der ifølge Gouldner kommer særligt til udtryk mellem ledere og deres underordnede. Gouldner kritiserer Webers model for ikke at konkretisere, hvorvidt medarbejdere overholder reglerne som følge af konsensus eller som konsekvens af de overordnedes autoritet. Gouldner retter derfor fokus mod bureaukratiets bestemmelser med henblik på at identificere eventuelle interessekonflikter mellem organisationens parter, og på baggrund heraf opstår Gouldners karakteristika for industrielt bureaukrati (patterns of industrial bureaucracy), som omfatter tre typer af bureaukrati: Falsk bureaukrati (mock bureaucracy) Repræsentativt bureaukrati (representative bureucracy) Straf-fokuseret bureaukrati (punishment-centered bureaucracy) Det falske bureaukrati opstår, når ingen parter i organisationen har interesse i at overholde reglerne, hvorfor de sjældent håndhæves og ofte overtrædes. Som eksempel herpå anvender Gouldner indførelse af rygeforbud, som organisationen pålægges af en ekstern tredjepart. Det repræsentative bureaukrati er kendetegnet ved, at alle parter i organisationen har interesse i, at reglerne håndhæves. Et eksempel herpå er regler om sikkerhed, som både arbejdere og ledere har interesse i bliver overholdt. Det straf-fokuserede bureaukrati er den konceptuelle arketype for bureaukrati, der samtidig medfører de største konflikter. Her pålægger ledelsen arbejderne at overholde regelsæt, hvis væsentlighed arbejderne ikke kan relatere til. Gouldner argumenterer for, at denne type bureaukrati opstår på baggrund af ledelsens manglende tillid til, at organisationens medarbejdere opfylder deres forpligtelser. Jo flere interessekonflikter i organisationen, des mere bureaukratisk udvikler den sig. (Jaffee 2001, s ) Jeg finder Gouldners beskrivelse af det straf-fokuserede bureaukrati interessant i forhold til både udarbejdelsen samt implementeringen af REACH forordningen. REACH er et resultat af forhandlinger mellem parter med vidt forskellige interesser og dagsordener. Ved at sætte det lidt firkantet op, kan vi på den ene side se industrien, som ikke har tillid til politikere og myndighederne. Industrien ønsker en regulering, som gavner og ikke hæmmer markedet. På den anden side har vi politikere og myndigheder, som ønsker skærpet kontrol med kemikalier med henblik på bl.a. at mindske de negative konsekvenser for miljø og sundhed. Myndigheder og politikere har ikke tillid til, at den øgede kontrol kan ske ved hjælp af selvregulering i virksomhederne. Både myndigheder, politikere og industrien er ikke uenige om de overordnede målsætninger; At sikre grundlaget for et bedre miljø og sundhed og styrke det europæiske marked. Parterne er dog ikke enige om, hvordan målet nås. REACH forordningen kan opfattes som parternes skriftlige kompromis på kemikalieområdet, og kan udgøre det første skridt i retningen mod et straf-fokuseret bureaukrati. Ved implementeringen af REACH vil yderligere interessekonflikter opstå, hvilke kan resultere i et bureaukratisk reguleringsregime. Industrien vil således ikke kunne forholde sig til det overordnede formål med at overholde lovgivningen. De første tegn på dysfunktioner og utilsigtede konsekvenser i REACH REACH er stadig på det første implementeringsstadie, men der er allerede eksempler på dysfunktioner i reguleringens konstruktion. For eksempel foretages præregistreringen online, hvor alle registranter af samme stof har adgang til oplysninger om, hvem der har præregistreret samme stof samt omfanget heraf. Af denne årsag har mange andre end blot registranterne benyttet sig af denne online præregistrering. Blandt andet har downstreambrugere foretaget præregistreringer med henblik på at kontrollere, at deres leverandør har gjort det samme. Konkurrenter har mulighed for at præregistrere med henblik på at få adgang til hinandens oplysninger om tonnage. (Appendiks B, ITEK 2007) Dermed er der allerede tale om udbredt misbrug af systemet med det formål at få adgang til hinandens data. Downstreambrugere slipper i første omgang for at kontakte sine leverandører og kan selv foretage en præregistrering af samme stof og i denne forbindelse kontrollere, at egne leverandører selv har foretaget præregistrering. Databasens omfang samt hensigten med præregistrering bliver dermed helt anderledes end tiltænkt. M.Sc. in Environmental Management Aalborg Universitet 2007/

30 Et andet eksempel er diskussionen vedrørende prisen for den endelige stofregistrering hos ECHA, hvor bl.a. Dansk Industri og Miljøstyrelsen er af forskellige opfattelser. Dansk Industri mener generelt, at virksomhedernes omkostninger forbundet med stofregistreringer er for store, og at gebyrerne er fastsat ud fra et uholdbart grundlag. Kritikken bunder i, at fortolkningen af hvornår f.eks. metal er et kemisk produkt eller en artikel endnu ikke er afklaret. DI s argument er, at metal som en artikel vil medføre Y antal registreringer, mens metal som et kemisk produkt vil medføre X antal registreringer. Da gebyret pr. registrering d allerede er fastsat vil konsekvensen være, at ECHA kan risikere at blive enten under- eller overfinansieret. Miljøstyrelsen mener til gengæld, at gebyrets størrelse er reel og netop afspejler det faktum, at industrien selv har ønsket, at ECHA skal varetage flere opgaver på industriens vegne. (Appendiks B, ITEK 2007) Debatten er et godt eksempel på, at forhandlingerne mellem aktørerne i REACH ikke er slut. Industriens lobbyarbejde fortsætter med hensyn til bl.a. i højere grad at få defineret diverse typer metaller som artikler og i det hele taget at holde de økonomiske omkostninger som følge af REACH på et minimum. Myndighederne tager kampen op samtidig med at de er ansvarlige for, at reguleringsapparatet initieres, implementeres og finansieres. Der er fortsat flere kompromisser at indgå. d Der er pt. tale om et trecifret gebyr pr. stofregistrering. (Appendiks B, ITEK 2007) 28

31 Operationalisering af REACH i printkortindustrien Forberedelser i GPV PCB Divisionen 4. Forberedelser i GPV PCB Divisionen Frem til juni 2008, hvor bl.a. præregistreringen af nye stoffer begynder, har virksomhederne lejlighed til at forberede sig på kommende forpligtelser under REACH. Først og fremmest skal rollerne under REACH fastlægges, idet forpligtelserne afhænger heraf. Dernæst skal kemien kortlægges med henblik på at identificere eventuelle problemområder. Endelig skal der udarbejdes en plan for implementeringen af REACH i henhold til de i forordningen fastsatte deadlines. Disse tre opgaver udgør rammen for GPV PCB Divisionens initierende arbejde under REACH Roller og forpligtelser For at kende virksomhedens forpligtelser i henhold til REACH er det nødvendigt at kende virksomhedens rolle, idet kravene afhænger af hvorvidt virksomheden importerer, producerer, anvender eller distribuerer stoffer, kemiske produkter eller artikler. Da virksomheden kan varetage flere roller, er det nødvendigt i hvert tilfælde at vurdere, hvilken rolle virksomheden har i forhold til det specifikke produkt. Roller ved indkøb GPV PCB Divisionen er et eksempel på en virksomhed, som for at efterleve REACH lovgivningen skal efterleve kravene som downstreambruger og i enkelte tilfælde importør. GPV Chemitalic og GPV Printca køber på nær i et enkelt tilfælde alle sine varer indenfor EU, og disse anvendes som led i produktionen af trykte kredsløb (printkort). Dermed producerer de to fabrikker artikler til videresalg. GPV Global Sourcing er et handelsselskab, hvorfor deres rolle er importør. GPV Global Sourcing køber printkort produceret i Kina. Detaljer vedrørende GPV PCB Divisionens indkøb indgår i kortlægningen af virksomhedens kemi. I 2007 tiltrådte de seneste to EU medlemmer, og derfor omfatter fællesskabet i dag 27 lande: Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien, Irland, Spanien, Portugal, Belgien, Holland, Luxembourg, Sverige, Finland, Grækenland, Ungarn, Østrig, Polen, Estland, Letland, Litauen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Cypern, Malta, Rumænien og Bulgarien. Det vil sige, at med undtagelse af M.Sc. in Environmental Management Aalborg Universitet 2007/

32 EØS-landene e, er ethvert køb af stoffer, kemiske produkter og artikler fra andre lande end disse 27 EU-medlemslande at betragte som import i henhold til REACH. Som nævnt i forrige kapitel, er der en række forpligtelser for importører, som svarer til forpligtelserne for producenter af kemi i EU. Det betyder, at det er importøren som har ansvaret for at registrere de importerede varer og dermed redegøre for deres indhold på stofniveau og potentielle risici for miljø og sundhed. En forpligtelse som kan vise sig omkostningsfuld særligt for mindre virksomheder. På baggrund heraf, kan det være en fordel at finde en leverandør af den pågældende vare indenfor EU. En lovgivningsmæssig foranstaltning som må siges at fremme konkurrenceevnen for den europæiske kemiindustri, om end den også kan siges at være baseret på et protektionistisk princip. Downstreambruger af et stof eller et kemisk produkt Som downstreambruger har virksomheden ingen forpligtelser i forhold til registrering. Det kan dog være hensigtsmæssigt at oplyse leverandøren (registranten) om, hvorledes virksomheden og dens kunder anvender de pågældende stoffer med henblik på at registreringen udføres så korrekt som muligt. Kemikalieagenturet tildeler alle registrerede stoffer et registreringsnummer, som skal følge stoffet gennem leverandørkæden. REACH viderefører kravet om sikkerhedsdatablade (leverandørbrugsanvisninger) for stoffer med farlige egenskaber. Hvis det i virksomheden opdages, at virksomhedens egen klassificering af et givent stof eller kemisk produkt afviger fra leverandørens, har virksomheden pligt til at underrette Kemikalieagenturet om det. Registranten skal for stoffer med farlige egenskaber, der produceres eller importeres i mængder over 10 tons pr. år pr. producent/importør udarbejde et eksponeringsscenario. Sådanne stoffer må udelukkende anvendes til de formål, der er identificerede i scenariet. Det er virksomhedens ret at meddele leverandøren på skrift hvad virksomheden og dennes kunder anvender stoffet til med henblik på at få disse anvendelser identificeret. Downstreambruger af en artikel Når en artikel er købt i EU omfatter virksomhedens forpligtelser udelukkende overholdelse af de på sikkerhedsdatabladene anførte forholdsregler samt viderekommunikation af disse informationer. Af samme årsag er det væsentligt for virksomheden, hvorvidt en vare købt i EU defineres som et kemisk produkt eller en artikel. I praksis er det langt fra entydigt, hvorvidt definitionerne af et kemisk produkt og en artikel kan fortolkes. I nogle tilfælde er det i ligeså høj grad den fysiske udformning som den kemiske sammensætning, der er afgørende for anvendelsen af varen. Et konkret eksempel fra GPV e EØS-landene omfatter Norge, Island og Liechtenstein. 30

33 Operationalisering af REACH i printkortindustrien Forberedelser i GPV PCB Divisionen Printca er anvendelsen af prepreg. Prepreg anvendes på baggrund af de fysiske såvel kemiske egenskaber. Prepreg er rektangulære ark, der passer mellem lagene i printkortene, og anvendes til at give printkortene en bestemt tykkelse men også til at hæfte lagene ved hjælp af den uhærdede epoxy. Det der adskiller prepreg fra laminaterne, som udgør den primære råvare til printkort er, at prepreg netop indeholder et kemisk stof (epoxy), som først hærder ved opvarmning. Jeg tager kontakt til DHI, Vand & Miljø, som er GPV s sparringspartner i relation til implementeringen af REACH. På baggrund af min beskrivelse af produktet, betegner projektleder Margrethe Winther- Nielsen prepreg som en artikel med et kemisk produkt, som deraf skal behandles i henhold til forordningens artikel 7 (Appendiks I, Winther-Nielsen 2007). Artikel 7 omhandler registrering og anmeldelse af stoffer i artikler, og dermed de forpligtelser producenter og importører er pålagt såfremt stoffet produceres/importeres i mængder over 1 ton/år/producent eller importør og det er hensigten, at stoffet skal frigives under anvendelse af artiklen. ((EF) nr. 1907/2006, s ) Epoxyen indeholdt i prepreg er således ikke omfattet af REACH, idet der ikke er tale om tilsigtet frigivelse under anvendelse af artiklen. Epoxyen opvarmes for at aktivere den fuldstændige hærdningsproces, men afgives ikke under produktionen og således heller ikke senere i forbindelse med anvendelse af det færdige printkort. Importør af et stof eller et kemisk produkt I praksis kan det være svært at fastslå med sikkerhed, hvilken rolle virksomheden har i forbindelse med køb af en vare fra et land udenfor EU. En tommelfingerregel er, at har virksomheden forestået toldbehandlingen, så er virksomheden importør. Hvis virksomheden har købt varen af et andet firma, som har haft ansvaret for toldbehandlingen, så er virksomheden downstreambruger. 31

34 Et stof der er klassificeret som enten CMR, PBT, vpvb eller besidder lignende problematiske egenskaber (SVHC stof), kan for import- og produktionsmængder over 1 ton/år blive omfattet af REACH godkendelsesordningen. I så fald kan virksomheden søge om at få sin anvendelse af stoffet godkendt. Importør af en artikel Flowdiagrammerne i dette afsnit er baseret på Dansk Industris helpdesk (DI 2007) samt REACH forordningen ((EF) nr. 1907/2006) Kortlægning af kemi Jeg vil i kortlægningen af GPV PCB Divisionens kemi skelne mellem anvendt kemi og importeret kemi. Det skyldes naturligvis, at virksomhedens roller i REACH regi netop er identificeret som henholdsvis downstreambruger og importør. For begge roller udarbejder jeg bruttolister på stofniveau med henblik på at identificere SVHC stoffer. I rollen som downstreambruger omfatter forpligtelserne kommunikation til leverandører og kunder, mens rollen som importør medfører krav om stofregistrering hos ECHA i Finland. 32

35 Operationalisering af REACH i printkortindustrien Forberedelser i GPV PCB Divisionen Kortlægning af anvendt kemi Oplysninger om den anvendte kemi og dens sammensætning har jeg rekvireret via virksomhedens intranet, hvor arbejdspladsbrugsanvisninger samt leverandørbrugsanvisninger er publiceret. (Appendiks D, GPV bruttolister 2007) Jeg har taget udgangspunkt i, at al kemi indkøbes via indkøbsafdelingen, som beskrevet i kvalitetshåndbogen og dermed i overensstemmelse med ISO I denne sammenhæng er det vigtigt at gøre opmærksom på, at godkendte procedurer ikke nødvendigvis overholdes. Derfor er det vigtigt overfor alle i virksomheden at indskærpe, at uautoriseret indkøb af kemi og artikler kan medføre, at virksomheden ikke overholder gældende lovgivning og tilmed ikke er klar over det. Kortlægning af importeret kemi I REACH sammenhæng er det leverancer af artikler, kemiske produkter samt stoffer fra lande udenfor EU der er væsentlige, da de karakteriseres som import. Når en virksomhed i REACH-regi anses som importør, pålægges virksomheden bl.a. registreringspligt såfremt importens omfang overstiger 1 ton om året. Data vedrørende leverandørers nationalitet er indhentet via indkøbsafdelingen på hhv. GPV Chemitalic, GPV Printca og GPV Global Sourcing. Det er i den sammenhæng konstateret, at GPV Chemitalic ikke køber varer fra lande udenfor EU. Da jeg har fast Top 50 Leverandører - GPV Printca A/S basis på Aalborg fabrikken, har jeg lavet en mere udførlig Luxembourg statistik over GPV Printcas Sverige leverandører. Belgien GPV Printca benytter sig samlet Frankrig set af ca. 400 leverandører, og i mange tilfælde foregår handlen i Tyskland Danmark. Af de 50 primære f Storbritannien leverandører er 70 pct. danske, Danmark og alle er bosiddende i et EU land. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Blandt Printcas 400 leverandører er én bosiddende udenfor EU. Herfra importerer Printca én artikel (PP Speedboard ), som anvendes i produktionen af printkort. I 2006 importerede Printca 400 styk af den pågældende artikel/kemisk produkt, hvilket svarer til maksimalt 20 kg. I september er den samlede importmængde for 2007 på 250 styk. (Appendiks J, Gore 2007) GPV Global Sourcing A/S (i daglig tale GSC) er en handelsvirksomhed, der importerer bl.a. printkort. Det er hovedsageligt mindre komplekse printkort, som de to danske fabrikker ikke selv producerer, men som GPV's kunder efterspørger. GSC indkøber produkter udelukkende med henblik på videresalg. (GPV 2007b) GSC s indkøbsafdeling oplyser, at virksomheden i 2006 har indkøbt hhv. printkort, folietastaturer samt membrane switches. Der er altså i REACH regi tale om artikler. Ingen af de pågældende artikler indeholder stoffer, som det er hensigten skal frigives under brug. Da artiklerne er købt i Kina, er det væsentligt at få afklaret, hvorvidt GSC i henhold til REACH er importøren. Her oplyser GSC, at deres leverandør i Kina har forestået toldbehandlingen. Igen må jeg konstatere, at det i praksis kan være svært at få et entydigt svar på, hvem i leverandørkæden der kan betegnes som den reelle importør. På baggrund af, at GSC ikke tidligere lavet opgørelser over de mængder, de køber i Kina, så det er umiddelbart svært at kortlægge deres køb af kemi og dermed forpligtelser i henhold til REACH. Miljøkoordinator hos GPV PCB Divisionen, Mogens L. Bjerre tager kontakt til DHI med henblik på at få afklaret fortolkningen af forordningens artikel 7, stk. 3 omhandlende registrering og anmeldelse af stoffer i artikler. SVHC stoffer skal registreres, såfremt de importeres i mængder over 1 ton/år samt udgør minimum 0,1 pct. af en artikels vægt. Begge præmisser skal dermed være opfyldt for at f Leverandørs betydning er opgjort i kroner, hvorved den viste top 50 omfatter de leverandører, som GPV Printca beløbsmæssigt køber mest hos. 33

36 registreringspligten træder i kraft. Data fra GSC og deres kinesiske leverandører er ikke tilstrækkelige til at foretage den nødvendige evaluering af indholdet af SVHC stoffer, men samtidig er det måske heller ikke nødvendigt. I forordningens artikel 7 stk. 3 står der, at registreringspligten vedrørende farlige stoffer i artikler bortfalder, hvis producenten eller importøren kan udelukke eksponering af mennesker og miljø ved normal eller med rimelighed forventet anvendelse, herunder bortskaffelse. I sådanne tilfælde skal producenten eller importøren give modtageren af artiklen passende vejledning. ((EF) nr. 1907/2006, s. 64) I denne sammenhæng kan der vedrørende almindelig brug af printkort argumenteres for, at mennesker og miljø ikke eksponeres for stoffer, som printkortene måtte indeholde. I så fald vil GSC ikke pålægges yderligere restriktioner under REACH, men vil fortsat skulle efterleve kravene fremsat i hhv. ROHS og WEE direktiverne. GSC s forpligtelser under REACH er under praktikopholdet endnu ikke blevet Speditørparadokset I september 2007 tager jeg kontakt til UPS med henblik på at få præciseret, hvorledes de som speditør forholder sig til eventuelle forpligtelser under REACH (Appendiks K, UPS 2007). GPV Printca har i en række tilfælde benyttet sig af UPS som speditør, og i den forbindelse har UPS også forestået toldbehandlingen af kemiske produkter og stoffer købt udenfor EU. I henhold til REACH betyder det, at UPS påtager sig rollen og deraf forpligtelser som importør. Jeg bliver efterfølgende ringet op af en ansat ved juridisk afdeling i UPS. Vedkommende forklarer, at UPS har vurderet at være fritaget for forpligtelser under REACH, idet de godt nok forestår toldbehandlingen, men har vurderet, at det er virksomheden de foretager toldbehandlingen på vegne af, som er den reelle importør. UPS er dermed af den opfattelse, at de udelukkende er omfattet lovgivningen vedrørende fragt til lands, til søs og i luft. Jeg er ikke helt enig i den vurdering, hvorfor jeg henvender mig til Margrethe Winther-Nielsen, som er projektleder hos DHI, Vand & Miljø. Hun har bl.a. deltaget i RIP (Guidance for Downstream Users), og hun vurderer på baggrund af sine erfaringer fra dette projekt, at både distributører og speditører, der importerer varer fra lande udenfor EU, kan betragtes som importører i REACH regi. (Appendiks I, Winther-Nielsen 2007) På Danske Speditørers (DASP) hjemmeside fremgår det af Cirkulære nr. 5 af 15. marts 2007, at de er opmærksomme på, at speditører juridisk set vil være at betragte som importør, hvis de forestår toldbehandlingen under import af kemikalier til EU. Samtidig gøres der i cirkulæret opmærksom på, at eftersom der ikke er fortilfælde for forordningens praktiske udøvelse, er der ikke grundlag for at vurdere det konkrete omfang, herunder speditørens forpligtelser og ansvar i rollen som importør. (DASP 2007) På cirkulæret står angivet en kontaktperson hos DASP, som speditører kan kontakte såfremt de mener at have forpligtelser under REACH. Jeg kontakter ham via den angivne mailadresse, da jeg gerne vil have svar på en række spørgsmål vedrørende DASP s rådgivning af speditører i forhold til implementeringen af REACH. Her løber jeg dog også panden mod en mur, og DASP henviser mig i stedet til juridisk afdeling ved danske erhverv. Om end interessant er speditørparadokset en stikvej fra formålet med mit projektarbejde, og jeg vælger at lade sagen ligge for nu. Jeg må dog konstatere, at der givetvis vil opstå en række problematikker for virksomheder, som køber kemi i lande udenfor EU og vælger at lade en speditør varetage den komplette logistik herunder toldbehandlingen. Kortlægning af SVHC stoffer Bruttolisterne for GPV Chemitalic og GPV Printca danner grundlag for den videre kortlægning af særligt farlige stoffer. Da bruttolisterne er opgjort på stofniveau, kan jeg ved hjælp af stoffernes CASnumre samt faremærkninger og risikosætninger identificere de særligt farlige stoffer, af Miljøstyrelsen defineret som kandidater til listen over uønskede stoffer. I denne sammenhæng har jeg anvendt Miljøstyrelsens effektliste, som omfatter ca stoffer, som Miljøstyrelsen har udtrukket fra hhv. listen over farlige stoffer fra 2002 (LOFS) EU s liste over stoffer med dokumentation for hormonforstyrrende effekter (HF) Højtonnagestoffer, som EU mistænker for at besidde PBT- og vpvb-egenskaber 34

37 Operationalisering af REACH i printkortindustrien Forberedelser i GPV PCB Divisionen Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer (MST 2004b) Ved at sammenkøre CAS-numre med Miljøstyrelsens database ender jeg ud med et spinkelt resultat. Af de 141 stoffer på GPV Printca indgår blot 12 i Miljøstyrelsens database anno Dermed er cirka 8,5 pct. af fabrikkens stoffer at betragte som SVHC stoffer i henhold til denne metodik. For GPV Chemitalic er det ca. 12,6 pct. af virksomhedens stoffer, der er at betragte som SVHC stoffer (Appendiks D, GPV bruttolister 2007). Jeg mener ikke, at resultatet omfatter alle relevante stoffer. Der må givetvis være langt flere stoffer, der vil kunne karakteriseres som SVHC stoffer under REACH. Jeg kontakter derfor Kim Gustavson, Senior Biologist ved DHI s Institut for Vand og Miljø, som også indgår i ITEK s REACH projektgruppe. Kim Gustavson har adgang til nyere databaser, som omfatter listen over farlige stoffer (LOFS), CMR-stoffer, hormonforstyrrende stoffer (HF) og PBT-stoffer. Databaserne hos DHI har dermed til formål at dække de SVHC stoffer, som kan antages at skulle indgå i enten godkendelses- eller forbudsscenarier under REACH. På baggrund af mine bruttolister, kan DHI foretage en databasekørsel på alle stoffer med CAS-numre. I henhold til DHI s kørsel er det mere end 40 pct. af stofferne anvendt på både GPV Printca og GPV Chemitalic, som er omfattet af listen over farlige stoffer, jf. grafen. (Appendiks E, GPV SVHC stoffer 2007) Kortlægning af SVHC stoffer LOFS GPV Chemitalic CMR HF GPV Printca I/T Intet CAS 0% 20% 40% 60% 80% 100% Det er vigtigt at fremhæve, at mellem pct. af de to fabrikkers anvendte stoffer ikke har et CASnummer. I nogle tilfælde er CAS-numre ikke oplyst på sikkerhedsdatabladet af hensyn til fortrolighed om produktets sammensætning. Producenten har til gengæld oplyst klassificering på produktet, men det er ikke muligt at kontrollere, om klassificeringen er korrekt. I andre tilfælde er der ikke oplyst stofkoncentration og/eller CAS-numre. Efterhånden som REACH implementeres og udøves vil der opstå flere problematikker omkring hemmeligholdelse af stofindhold og sammensætning. Der er gennem REACH lagt op til, at registranter af identiske stoffer skal foretage en fællesregistrering, men at reglen kan fraviges i tilfælde af krav bl.a. om fortrolighed (Europæiske Union 2007). Der vil i sådanne tilfælde skulle foretages en vurdering af, hvad der er mest økonomisk at dele produktinformationer og dermed registreringsomkostninger med andre producenter, eller at beskytte sit produkt ved selvstændigt at forestå registreringen og dermed afholde alle udgifter forbundet hermed. Potentielle godkendelsesscenarier I produktionen på GPV Printca anvendes fem såkaldte SVHC stoffer, henholdsvis to stoffer kategoriseret som hormonforstyrrende (HF) samt tre carcinogene stoffer i kategori 2 (CMR). De fem stoffer indgår i seks forskellige kemiske produkter. På GPV Chemitalic anvendes et enkelt SVHC stof, som indgår i fire forskellige kemiske produkter. 35

38 Fabrik Stofnavn CAS nr. SVHC Indgår i Andel Varenr. 4,4 -isopropylidendiphenol HF1 Hardener HV % 224 Borsyre HF1 Borsyre 100 % 115 Phenylglycidylether Carc2 Eccobond % 198 Printca C-7-C-14 Kulbrinteblanding Carc2 Naphta (råolie) Carc2 Mono-coat 252L % Mono-coat 255 L % Remcolin % 206 Peters SD ,5 % 4220 Chemitalic Solventnaphta (Råolie) Carc2 Pregan C4 12,5-20 % 2226 PP 2795 Plugging Pasta 0,5 % 3481 Peters SD 2950 X 0,5 % 3983 Som det fremgår af skemaet er særligt ét kemisk produkt interessant. Produktet mono-coat 255L indeholder to carcinogene stoffer, som tilsammen udgør mellem vægtprocent af det kemiske produkt. Der er tale om to typer hydrogenbehandlet naphta (råolie), som begge betegnes som kategori 2 carcinogene. Af sikkerhedsdatabladet for produktet mono-coat 255 L fremgår det, at det sammensatte produkt er klassificeret som lokalirriterende (Xi) og meget brandfarligt (F). (Appendiks E, GPV SVHC stoffer 2007) Det er endnu et eksempel på, at klassificering af et kemisk produkt ikke afspejler farligheden af produktets enkeltstoffer. GHS Ny klassificering af carcinogene stoffer Kommissionens forslag af den 27. juni 2007 om en ny forordning vedrørende klassificering, mærkning og emballering af stoffer og kemiske produkter ventes implementeret inden Det nye system (GHS) vil i nogle tilfælde medføre, at produkter og stoffer, som under det nuværende system ikke er klassificeret vil blive det. Det vil også gælde for produkter, som indeholder carcinogene stoffer. Den nye forordning for klassificering mv. indbefatter tre kategorier inden for carcinogene stoffer, som adskiller sig fra hinanden afhængigt af, hvorfra dokumentationen om stoffets kræftfremkaldende effekt er indhentet samt bevisbyrdens omfang, jf. tabellen herunder. Carcinogen Farebeskrivelse Dokumentation Kategori 1A Kategori 1B Kendt for kræftfremkaldende effekt på mennesker Antages at have kræftfremkaldende effekt på mennesker Beviser indhentet fra mennesker Beviser baseret på dyreforsøg Kategori 2 Mistænkt for at være kræftfremkaldende for mennesker Beviser fra hhv. mennesker og dyr, som dog er utilstrækkelige til at stoffet kan karakteriseres som kategori 1A eller 1B. (Kommissionen 2007, s ) Hvis et kemisk produkt indeholder minimum ét carcinogen kategori 1A eller 1B i mængder 0,1 pct. Produkt Varenr. SVCH indhold GHS klassificering eller et carcinogen kategori 2 i mængder 1,0 pct., så skal Eccobond Carc2 1-5% Kategori 2 det kemiske produkt i henhold Monocoat 255L 189 Carc % % til den nye forordning klassificeres som carcinogent. Remcolin 206 Carc % (Kommissionen 2007, s Pregan C Carc2 12,5-20% 105) Dermed vil implementeringen af Advarsel lovgivningen 36

39 Operationalisering af REACH i printkortindustrien Forberedelser i GPV PCB Divisionen medføre, at GPV PCB divisionens kemi indeholdende carc2 stoffer i mængder 1,0 pct. vil blive påført en ny faremærkning, der oplyser om produktets indhold af carcinogene stoffer, jf. tabellen herunder. Herudover vil klassificeringen stadig omfatte oplysninger f.eks. giftighed, miljøfarlighed, brandfare med videre Tidshorisont og planlægning Da implementeringen af REACH foretages i trin over 15 år, skal GPV PCB Divisionen foretage en umiddelbar korttidsplanlægning samt en overordnet langsigtet planlægning med henblik på altid at efterleve kravene, som de træder i kraft. Af kalenderen fremgår de væsentligste deadlines for REACH. Den 1. juni 2008 træder følgende af forordningens områder i kraft: Registrering af stoffer (afsnit II) Datadeling og undgåelse af unødvendige forsøg (afsnit III) Downstreambrugere (afsnit V) Vurdering (afsnit VI) Godkendelse(afsnit VII) Fortegnelse over klassificeringer og mærkninger (afsnit XI) Fortegnelse over klassificeringer og mærkninger (afsnit XII) ((EF) nr. 1907/2006, s. 62, 96, 115, 121, 138, 208, 213) Dermed skal virksomheder være opmærksomme på, at forarbejdet til registreringen skal påbegyndes nu. Virksomheder, som er pålagt registreringspligt skal først præregistrere de stoffer, som de producerer/importerer. Downstreambrugere kan være behjælpelige ved inden den 1. juni 2008 at 37

40 oplyse sine leverandører om, hvordan de anvender leverandørens produkter. I Januar 2009 skal downstreambrugere kontrollere, at deres leverandører har præregistreret stofferne. Selvom en virksomhed ikke nødvendigvis selv er pålagt nogle pligter i de første faser af REACH forordningens implementering så har virksomheden nogle rettigheder bl.a. i forhold til sine leverandører. Derfor gælder det for virksomheden om at identificere både sine roller, forpligtelser og rettigheder og gøre det hensigtsmæssigt i forhold til REACH implementeringens fastsatte deadlines. GPV PCB divisionens primære deadlines De vigtigste for GPV PCB Divisionen de næste par år er at sikre, at virksomhedens anvendte kemi præregistreres og siden hen registreres. Kun registreret kemi kan fortsat anvendes lovligt. Ved registreringen er det vigtigt, at virksomhedens specifikke anvendelse af kemi indgår i registrantens tekniske dossier, da brugen ellers ikke vil være lovlig. Herudover er det vigtigt, at GPV PCB begynder at gøre sig klart, om dele af den anvendte kemi indeholder SVHC stoffer, som vil medføre fremtidige godkendelsesscenarier for videre lovlig anvendelse. 1. Deadline 1/6 2008: Informér leverandører om specifik anvendelse af kemi Dette er ikke en forpligtelse, men udgør en godt forarbejde for at sikre, at den anvendte kemi hos GPV PCB præregistreres og i sidste ende at virksomhedens anvendelse indgår i registrantens risikovurdering. 2. Deadline 1/1 2009: Kontrollér liste over præregistrerede stoffer Kontroller at anvendt kemi hos GPV PCB er præregistreret og at registreringen er foretaget af virksomhedens leverandør. 3. Deadline 1/6 2009: Kontrollér liste over forslag til Bilag XIV Sammenhold listen med GPV PCB divisionens anvendte kemi med henblik på at forberede ansøgning om godkendelse til fortsat anvendelse eller undersøg muligheder for substitution. Krav internt i virksomheden Der skal internt informeres om betydningen af REACH og forordningens indflydelse på dagligdagen. Der skal ligeledes gøres opmærksom på, hvad der kan medføre ændringer i kravene til virksomheden, f.eks. indkøb af varer udenfor EU, indhold af farlige stoffer i færdigproducerede artikel med videre. I GPV Chemitalics samt GPV Printcas tilfælde udgør Dansk Standard en væsentlig myndighed, idet ISO 14001:2004 certificeringerne g indebærer, at fabrikkerne overholder gældende lovgivning Fokus på kommunikation i leverandørkæden De primære forpligtelser GPV PCB Divisionen pålægges under REACH er tilknyttet virksomhedens rolle som downstreambruger. Det betyder, at virksomheden står overfor en stor udfordring i forhold til at afklare, hvilken information der skal formidles op og ned i leverandørkæden. Jeg har på baggrund af bl.a. Jørgensens (2006) analysemodel om reguleringsregimer argumenteret for, at implementeringen af netop kommunikationsdelen i REACH er essentiel for lovgivningens effekt og dermed opfyldelse af dens formål. Der er risiko for, at nytteløse strømme af information medfører, at hvert led i leverandørkæden er optaget i at dokumentere for dokumentationens skyld og ikke af hensyn til sundhed og miljø. Derfor vil jeg i den efterfølgende del af rapporten redegøre for, hvorledes GPV PCB Divisionen får implementeret kommunikationsdelen under REACH til gavn for både virksomheden og i tråd med lovens formål. Den efterfølgende del af rapporten vil således orientere sig omkring kommunikation som en konkret problemstilling under REACH. Problemformulering II Hvilken information skal virksomheden formidle til leverandører og kunder, og hvordan skal den formidles? g Programoversigt samt noter fra 2-dages recertificering af GPV Chemitalic i november 2007 fremgår af (Appendiks F, Audit 2007). 38

41 Operationalisering af REACH i printkortindustrien Pligter & Rettigheder i Leverandørkæden 5. Pligter og rettigheder i leverandørkæden Kommunikation er et nøglebegreb under REACH, og formidlingen af velovervejede informationer mellem leverandører og kunder kan vise sig essentiel for, at lovgivningen opfylder sit formål. GPV PCB Divisionen A/S står overfor en væsentlig udfordring, hvad angår formidlingen af relevant information i leverandørkæden. I REACH regi kan der skelnes mellem aktørernes væsentlighed, hvoraf leverandører, kunder og myndigheder udgør de primære, eksterne aktører. Internt i virksomheden spiller ejere og beslutningstagere desuden en væsentlig rolle for både implementering og håndhævelse af lovgivningen Leverandøranalyse GPV PCB divisionen A/S I henhold til forpligtelserne under REACH er det leverandører af råvarer og materialer til produktionen af printkort, som spiller en væsentlig rolle. Som beskrevet i kapitel 4, er størstedelen af fabrikkernes leverandører bosiddende i Danmark og EU, men det er også væsentligt at tage med i betragtning, hvad leverandørerne leverer og til hvem. I tilfælde hvor leverandøren er specialiseret i at fremstille eller distribuere kemi til elektronikindustrien, kan GPV PCB Divisionen i højere grad være sikre på, at netop deres anvendelse er omfattet af leverandørens/producentens eksponeringsscenarier samt registreringer af enkeltstoffer. Til gengæld skal virksomheden være opmærksom på, hvis nogle stoffer anvendes i en sammenhæng, som er atypisk for den pågældende leverandør/producents øvrige kunder. Det er dermed GPV PCB Divisionens ansvar som downstreambruger at sikre, at alle anvendelser af stoffer er omfattet af deres leverandørers/producenters registreringer hos ECHA. Analyse: Leverandørspeciale Via GPV PCB Divisionens intranet har jeg indhentet en komplet liste over anvendt kemi på GPV Chemitalic i Horsens samt GPV Printca i Aalborg. Listen over anvendt kemi på Chemitalic omfatter 149 kemiske produkter fordelt på 28 forskellige leverandører. Listen for Printca omfatter 186 kemiske produkter fordelt på 46 leverandører. Analysen har til formål at identificere leverandører, som fremstiller og/eller distribuerer generisk kemi. Generisk kemi dækker i denne forbindelse over kemi, som kan anvendes til mange formål og ikke er målrettet til elektronik- eller printkortindustrien. (Appendiks G, GPV leverandører 2007) Som det fremgår af figurerne, har 75 pct. af Chemitalics leverandører specialiseret sig i at levere kemi til elektronik-/printkortindustrien. Dermed er det sandsynligt, at Chemitalics anvendelse af de pågældende produkter som udgangspunkt vil indgå i disse leverandørers stofregistreringer. I Printcas tilfælde er det 61 pct. af fabrikkens leverandører, der kan betegnes som leverandører af processpecifik kemi. (Appendiks G, GPV leverandører 2007) Leverandørspeciale - GPV Printca A/S 61% 39% Generisk Proces-specifik 39

42 Leverandørspeciale - GPV Chemitalic A/S 75% 25% Generisk Proces-specifik Det vil uanset speciale være en fordel at oplyse leverandøren om den konkrete anvendelse, men i tilfælde, hvor leverandøren er bekendt med processerne tilknyttet fremstillingen af printkort, vil oplysningerne kunne formuleres enkelt og præcist og uden nærmere teknisk forklaring. Den største udfordring for GPV PCB divisionen er at formidle anvendelsen af kemi til leverandører, der kan betegnes som generiske. I denne situation vil det være hensigtsmæssigt, at anvendelsen af det pågældende produkt beskrives teknisk samt med en uddybende forklaring. Formålet hermed er at sikre, at leverandører der ikke er bekendt med processer specifikt tilknyttet printkortindustrien har mulighed for, at netop denne anvendelse er omfattet af deres stofregistrering. De generiske leverandører, som GPV Chemitalic benytter er alle danske. GPV Printca anvender én leverandør, som er bosiddende udenfor Danmark, men i et EU/EØS land. Antallet af generiske leverandører, som skal have anvendelsesinformationer fra GPV PCB divisionen på engelsk er dermed minimalt, men da dette kan ændre sig vil det være en fordel, at virksomheden udarbejder brevskabeloner på både dansk og engelsk til såvel de processpecifikke leverandører såvel generiske. Det er ikke et problem, at virksomheden benytter såkaldte generiske leverandører, for som Dansk Industri påpeger, så er det højst sandsynligt, at bulkvarer bliver registreret. Faktisk bør GPV PCB divisionen i højere grad fokusere på, at leverandører af kerne- og specialprodukter foretager registrering af disse. (Appendiks B, ITEK 2007) Informationen til leverandører af bulkvarer er dog også væsentlig, særligt hvis GPV PCB divisionen har en specifik og ukonventionel anvendelse af det pågældende produkt. Så registreringen i sig selv er ikke tilstrækkelig, såfremt GPV PCB divisionens anvendelse af stoffet ikke er godkendt i forbindelse dermed. Sikkerhedsdatablade fra leverandør REACH viderefører kravet om sikkerhedsdatablade for stoffer eller kemiske produkter klassificeret som farlige i henhold til direktiv 67/548/EØF eller 1999/45/EF samt PBT og vpvb stoffer og stoffer med lignende problematiske egenskaber. ((EF) nr. 1907/2006, s. 107) Sikkerhedsdatabladet er et såkaldt 16-punktsdatablad, og der stilles dermed krav om følgende opbygning og indhold Identifikation af stoffet/produktet og af selskabet/virksomheden Fareidentifikation Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer Førstehjælpsforanstaltninger Brandbekæmpelse Forholdsregler over for udslip ved uheld Håndtering og opbevaring Eksponeringskontrol/personlige værnemidler Fysisk-kemiske egenskaber 40

43 Operationalisering af REACH i printkortindustrien Pligter & Rettigheder i Leverandørkæden Stabilitet og reaktivitet Toksikologiske oplysninger (L 396/110 DA Den Europæiske Unions Tidende ) Miljøoplysninger Forhold vedrørende bortskaffelse Transportoplysninger Oplysninger om lovmæssig regulering ((EF) nr. 1907/2006, s ) Det er hensigten, at sikkerhedsdatabladet skal følge det pågældende stof gennem hele leverandørkæden med henblik på at sikre, at anvendelsen er i overensstemmelse med stoffets tiltænkte formål. Hermed vil det i højere grad være muligt at foretage en præcis evaluering af eventuelle miljø- og sundhedsmæssige risici forbundet med anvendelsen af stoffet. I nogle tilfælde vil der sammen med sikkerhedsdatabladet medfølge et eller flere eksponeringsscenarier. Det er i et sådant tilfælde, at GPV PCB divisionen skal sikre sig, at virksomhedens anvendelse af det pågældende kemiske stof eller produkt er omfattet i scenariet. Såfremt virksomhedens anvendelse ikke er omfattet, er der en række forskellige løsninger til, hvorledes anvendelsen kan lovliggøres i henhold til bestemmelserne i REACH. Den første og mest umiddelbare er som tidligere nævnt at oplyse sin leverandør om anvendelsen med henblik på at få denne inkluderet i eksponeringsscenariet. Er dette ikke muligt, så kan virksomheden ændre sin anvendelse således, at den stemmer overens med den, som indgår i scenariet. Ellers kan det være muligt at finde en anden leverandør, hvis eksponeringsscenario omfatter virksomhedens anvendelse, eller virksomheden kan påtage sig ansvaret for selv at udarbejde en sikkerhedsrapport. Det vil selvfølgelig også være en oplagt mulighed at undersøge, om det pågældende stof eller kemiske produkt ikke kan substitueres med et andet og mindre skadeligt, hvorved kravene om brugen er lettere at efterleve. (ECHA 2007, s. 7) Eksponeringsscenarierne medfører en stramning af kravene til, hvornår og hvordan et kemisk stof er sikkert at anvende. Med REACH er det ikke længere et spørgsmål om tekniske foranstaltninger som f.eks. handsker og udsugning. I eksponeringsscenarierne indgår således krav i forhold til f.eks. stoffets anvendelse, påføring samt maksimale tidsmæssige eksponering pr. medarbejder i døgnet. (Appendiks B, ITEK 2007) 5.2. Kundeforhold GPV PCB Divisionens kunder omfatter et bredt spektrum af brancher, som producerer og/eller anvender forskellige former for elektronik. GPV Printca i Aalborg har specialiseret sig i og er godkendt til at producere printkort til bl.a. forsvars-, rum- og medicoindustrien, hvorfor virksomheden i visse situationer er fritaget for bestemmelserne under ROHS-direktivet h. Til forskel fra fabrikken i Kina, er de danske fabrikker i hhv. Horsens og Aalborg generelt yderst specialiserede og producerer komplekse printkort, som er underlagt strenge kvalitetskrav. Printene anvendes hovedsageligt i avanceret kommunikationsudstyr til militære formål, rumfart samt i medicinsk udstyr. GPV PCB Divisionens kunder specificerer selv de print, som skal fremstilles i Aalborg eller Horsens. Derved ligger GPV PCB divisionens innovative kompetencer ikke i produktudviklingen, men i udviklingen af produktionsprocesser samt anvendelse af råvarer. Militær-, rumfarts- og medicinalindustrien er af hensyn til sikkerhed, kvalitet og pålidelighed konservative i deres valg af råvarer og materialer, hvorfor der i højere grad satses på kendte og gennemtestede printkortkompositioner. I GPV PCB Divisionens tilfælde er det udelukkende kundernes efterspørgsel der afgør, hvad fabrikkerne fremstiller af printkort, og der er dermed tale om en ordreproducerende virksomhed. Som det er tilfældet med leverandører er det også væsentlig at GPV PCB Divisionen er i stand til at differentiere mellem sine kunder. I denne sammenhæng skal virksomheden være viden om, hvilke h ROHS-direktivet har til formål at begrænse anvendelsen af visse farlige stoffer som eksempelvis tungmetaller og bromerede flammehæmmere i elektrisk og elektronisk udstyr. Af sikkerhedsmæssige hensyn er udstyr til medicinske og militære formål undtaget fra direktivets bestemmelser. (Direktiv 2002/95/EF) 41

44 informationskrav kunderne kan stille om det købte produkt. Da virksomheden udelukkende producerer på bestilling er det klart, at GPV PCB divisionens kunder ikke er fuldstændig uvidende om, hvad de købte print indeholder. Kunderne specificerer netop selv, hvordan kompositionen er. Der kan dog alligevel opstå situationer, hvor eksisterende eller potentielle kunder ønsker detaljerede oplysninger om stofsammensætningen i virksomhedens print. 42

45 Operationalisering af REACH i printkortindustrien 6. Anbefalinger til kommunikation En målrettet og præcis kommunikation i leverandørkæden er essentiel for effekten af REACH. Af den årsag er det nødvendigt for virksomheder underlagt forpligtelser i REACH regi at afklare, hvilke aktører der indgår i leverandørkæden. Formålet hermed er at målrette kommunikationen i henhold til modtageren og i den forbindelse inkludere hensigten med implementeringen af REACH. Kommunikationen bør med andre ord designes således, at den tilgodeser lovgivningen, relevante aktører og i særdeleshed virksomheden selv Erfaringer fra ITEK projektet Detaljer om projektarbejdet offentliggøres i foråret 2008 på ITEK s hjemmeside, og derfor vil jeg af hensyn til fortrolighed omtale projektet og dets deltagere i generelle termer. Generelt har projektgruppens deltagere gode erfaringer med den interne kommunikation i virksomheden. Både projektarbejdet og det faktiske arbejde med implementeringen af REACH har dog afsløret en række barrierer, hvad angår udveksling af information i leverandørkæden. Selvom de deltagende virksomheder alle er elektronikvirksomheder, adskiller deres forpligtelser under REACH sig fra hinanden. Nogle virksomheder importerer sine primære råvarer fra lande uden for EU, og visse virksomheders primære råvarer udgør hovedsageligt rene kemiske stoffer og dermed ingen kemiske produkter. Dermed er udfaldet af de involverede virksomheders kortlægning af den anvendte kemi meget forskelligt. De importører, som udelukkende anvender kemiske stoffer, vil stå med en forholdsvis gennemskuelig registrering af disse. Importører, som anvender kemiske produkter, står overfor en større udfordring, når kortlægningen skal klarlægge deres reelle forpligtelser. (Appendiks A, B & C, ITEK 2007) Nogle virksomheder har gode erfaringer med at tage kontakt til sine leverandører, mens andre slet ikke har taget kontakt endnu. Casen fra projektarbejdet under ITEK har illustreret, hvor essentielt kommunikationen mellem ledene i leverandørkæden er, og hvor let den brydes. Årsagen er at to virksomheder ikke har kunnet deltage i projektgruppens arbejde, som det var tiltænkt. Det har for casen betydet, at en meget central virksomhed i rollen som downstreambruger, har manglet. (Appendiks B, ITEK 2007) Casen har dermed afspejlet erfaringerne fra virkeligheden. Mens enkelte virksomheder har oplevet, at stort set alle leverandører har meldt tilbage ved efterspørgsler om indhold af SVHC stoffer har andre oplevet en besvarelsesprocent på blot 50 pct. Generelt har virksomhederne været tilbageholdende i 43