Potentialet i mødemarkedet i Sverige - Markedsoverblik

Transkript

1 Potentialet i mødemarkedet i Sverige - Markedsoverblik

2 Baggrund Formålet med denne rapport er at kortlægge, hvilke brancher VisitDenmark skal have fokus på i forhold til mødebooking på det svenske marked Rapporten er opbygget af en række forskellige kilder, som tilsammen er med til at give et kvalificeret bud på seks brancher. Rapportens opbygning: Først gennemgås hvilke fremtrædende brancher, der findes på det svenske marked. Der skelnes mellem fremtrædende brancher i forhold til: antal virksomheder, antal store virksomheder (>200 ansatte) og årlig omsætning. Der gives ligeledes et geografisk overblik over dette med henblik på at kunne målrette kommunikation til bestemte brancher inden for geografiske områder (slide 3-7). Dernæst vises en slide over områdernes tilgængelighed, samt potentielle Regioner for mødebooking i Danmark (slide 7-8). På slide 9 ses på eksport samt import mellem Danmark og Sverige, mhp. at identificere områder for samhandel. Slide 10 viser seks sektorer som er fremhævet af Eksportrådet. Den ovenstående information opsamles og sammenholdes på slide 11 og 12. Dernæst gives et indblik i det svenske og danske mødemarked (slide 13-16). Til slut gives et kort overblik over svenskernes oplevelse af Danmark og de værdier, som en rejse til Danmark forventes at give (slide 17) God læselyst!

3 Virksomhedsstrukturen i Sverige (I) Sverige har et BNP på milliarder kroner*. I 2013 var arbejdsstyrken (16-64 Alle virksomheder år) på 4,55 millioner mennesker med en arbejdsløshed på 8 %** Ingen ansatte * Landbrug, skovbrug og fiskeri står sammen med Professionelle, 1-9 ansatte videnskabelige og tekniske ydelser for det største antal virksomheder i Sverige ansatte Mens Sundhedsvæsenet og sociale tjenester samt produktion udgør de ansatte brancher med flest virksomheder med over 200 ansatte. 200 eller flere ansatte Kilde: *DI: Økonomiske tendenser: Markedsfokus på Sverige. September 2014 ** Population aged (LFS) by sex, age and labour status. Year Kilde: SCB:s Företagsregister 2014 De 5 største brancher (Baseret på antal virksomheder) De 5 største brancher (Baseret på antal virksomheder med >199 ansatte) 1. Landbrug, skovbrug og fiskeri ( virksomheder) 1. Sundhedsvæsenet og sociale tjenester (396 virksomheder med >199 ansatte) 2. Professionelle, videnskabelige og tekniske ydelser ( virksomheder) 2. Produktion, herunder fremstilling af metal, træ, fødevarer, maskiner, møbler, reparation og installering af maskiner og apparater (363 virksomheder med >199 ansatte) 3. En gros og detailhandel og reparation af motorkøretøjer ( virksomheder) 3. Offentlig administration, forsvar og lovpligtig social sikring (274 virksomheder med >199 ansatte) 4. Konstruktion ( virksomheder) 4. Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester (173 virksomheder med >199 ansatte) Aktiviteter inden for fast ejendom ( virksomheder) Transport og godshåndtering (152 virksomheder med >199 ansatte) Kilde: SCB:s Företagsregister 2014

4 Virksomhedsstrukturen i Sverige (II) Til venstre ses et kort over de svenske regioner. På kortet er indtegnet antallet af virksomheder inden for hver region i den sydlige del af Sverige. Størrelsen på prikken afspejler antallet af virksomheder. 78 % af Sveriges virksomheder ligger i de markerede regioner. Som det kan ses på kortet findes det største antal virksomheder i: Stockholm Største brancher: Professionelle, videnskabelige og tekniske ydelser, Engros og detailhandel og Information og kommunikation. Vest Göteborg Afviger ikke fra landsgennemsnit på største brancher. Skåne Afviger ikke fra landsgennemsnit på største brancher. Se næste side for flere detaljer om hvert område. Kilde: SCB:s Företagsregister svenske virksomheder i Danmark med en omsætning på knap millioner kr. årligt og ansatte (tal fra 2012) danske virksomheder i Sverige med ansatte (tal fra 2012) Kilde: DST IFATSFI1:udenlandsk ejede firmaer efter lande, tid og enhed. Kilde: SCB:s Företagsregister 2014

5 Geografisk overblik: Fremtrædende brancher og største virksomheder Dette afsnit skal give et overblik over, hvilke brancher der er størst inden for hvert af de udvalgte geografiske områder. Fremtrædende brancher referer til antallet af virksomheder, mens største virksomheder referer til virksomheder med mere end 200 ansatte. Tallet i parentesen efter største virksomheder, er antallet af virksomheder i den pågældende region. Örebro (29.000) Fremtrædende brancher: Samme fordeling som landsniveau. Største virksomheder: produktion(22). Värmland (38.000) Fremtrædende brancher: Landbrug, skovbrug og fiskeri (37 % af virksomheder, mod 20 % landsplan). Største virksomheder: sundhed og social området (15) og produktion(12) Stockholm ( ) Fremtrædende brancher: Professionelle, videnskabelige og tekniske ydelser, Engros og detailhandel samt kommunikations og informationsvirksomheder. Største virksomheder inden for produktion(17) og offentlig administration (14) V. Götaland ( ) Fremtrædende brancher: Samme fordeling som landsniveau Største virksomheder inden for sundhed og social området (78), produktion(74) og offentlig administration (40) Jönköpings L (43.000) Fremtrædende brancher: Landbrug, skovbrug og fiskeri (34 % mod 20%) Også produktionsindustri er større her. Største virksomheder: produktion (28) Kalmar (30.000) Fremtrædende brancher: Landbrug, skovbrug og fiskeri (34 % af virksomheder, mod 20 % landsplan). Største virksomheder inden for produktion (13) Södermanland (27.000) Fremtrædende brancher: Samme som landsniveau. Konstruktion ligger højere (10%). Største virksomheder inden for produktion (16) og sundhed og social området (14). Ö. Götland (44.000) Fremtrædende brancher: Samme fordeling som landsniveau. Største virksomheder inden for produktion(17) og offentlig administration (14) Halland (39.000) Fremtrædende brancher: Samme fordeling som landsniveau. Største virksomheder inden for sundhed og social området (10) og produktion (8) Skåne ( ) Fremtrædende brancher: En gros og detailhandel er lige så stor en branche som Landbrug og Professionelle, videnskabelige og tekniske ydelser. Største virksomheder: produktion (45) og sundhed og social området (45), transport og opbevaring (21) Blekinge (16.000) Fremtrædende brancher: Landbrug, skovbrug og fiskeri (28 % af virksomheder, mod 20 % landsplan) Største virksomheder inden for produktion (11) Kronoberg (27.000) Fremtrædende brancher: Landbrug, skovbrug og fiskeri (39 % af virksomheder, mod 20 % landsplan). Største virksomheder inden for produktion (11) Kilde: SCB:s Företagsregister Antallet i parentes ved de største virksomheder angiver antallet af virksomheder i regionen inden for det nævnte felt, som har flere end 200 ansatte

6 Geografisk overblik: Top 3 virksomheder baseret på omsætning Dette afsnit viser top 3 virksomheder (AB) baseret på omsætningen inden for hvert geografiske område. Branchen er anført efter virksomhedsnavnet. Nummeret angiver hvor virksomheden placerer sig på en Top 200 liste på landsniveau. Hvis der ikke er noget nummer anført, skyldes det, at virksomheden ikke er på Top 200. Størstedelen af virksomhederne med størst omsætning befinder sig i Stockholm. Tallet på linjen der fører fra regionen ud til tekstfeltet angiver, hvor stor en andel af virksomhederne på Top 200, som ligger i regionen. Värmland 175. Stora Enso Skoghall Fremst. papir Konsum Värmland Detailhandel OF Ahlmark & Co Eftr Finans Örebro Meritor HVS Fremst. motorkøretøjer Svensk Cater Engros føde-, drikke- og tobak lon Elkedjan Logistic Holding Radio & tv V. Götaland 1. Volvo Fremst. motorkøretøjer 20. SKF Fremst. maskiner 33. Carl Bennet Fremst. Medicinske + dentale instrumenter 15 % 2 % Stockholm 2. Ericsson - ICT 3. Vattenfall El-, gas- og fjernvarmeforsyning 4. Skanska Bygningskonstruktion (5. H&M, 7.Electrolux, 8. TeliaSonera) Södermandland Schneider Electric Distribution Centre - Engroshandel Eskilstuna Kommunföretag - konglomerater Klövern Fast ejendom Ö. Götland 45. Toyota Fremst. motorkøretøjer 46. Saab Fremst. Motorkøretøjer 96. Siemens Fremst. Maskiner og udstyr Jönköpings 36. Husqvarna Fremst. Maskiner (landbrug) 130. Liljedahl Group Fremst. Elektrisk udstyr Trioplast Industrier Fremst. Gummi + plast 0 % Kalmar KL S Ugglarps Fremst. Fødevarer Gekås Finans Derome Fremst. Træ (ikke møbler) Halland Netto Detailhandel Gekås Finans Derome Fremst. Træ (ikke møbler) Skåne 15. Sony Mobile ICT 22. PeaB konstruktion 29. E.ON Sverige - El-, gas- og fjernvarmeforsyning Blekinge Tarkett Møbler TiTANX Holdning Finans Karlskron Moderbolag - Finans Kronobergs L. 54. Ikea Møbler 64. Södra Skogsägarna ek. För Fremst. Papir 98. Nibe Industrier Fremst. Elektriske apparater Kilder: opdelt på de svenske regioner.

7 Tilgængelighed Dette afsnit skal give et overblik over, hvordan tilgængeligheden er for de svenske byer i Sydsverige til Danmark. symboliserer den overordnede tilgængelighed. Ved direkte forbindelser til Danmark, fx med tog, færge eller fly vurderes tilgængeligheden som grøn let tilgængelig. Tilgængeligheden vurderes som gul mindre tilgængelig, når et transportskifte i en af de større byer er nødvendigt eller at selve rejsetiden overstiger 4 timer. Tilgængelighed vurderes som rød utilgængelig, når regionen ligger fjernt fra større byer, hvor transportskifte kunne finde sted, og evt. direkte transport (fly) koster mange penge. (*privat bustransport ikke inkluderet i estimeringerne) symboliserer hvilket transportmiddel, som det er muligt at komme til Danmark med. Rækkefølgen er prioriteret. Danmarks kortet viser hvilke områder af Danmark, hvor den største tilgængelighed er. Värmland Rejser via. V. Götaland. Stockholm Direkte tilgængelighed Örebro Jönköpings Rejse via. enten Stockholm eller V. Götaland. V. Götaland Tog skifte i Göteborg til andet tog eller færge. Direkte tilgængelighed Kalmar Tog til Danmark, men længere rejse Södermandland Ô. Götland Rejse via. Stockholm. Nogle områder let tilgængelige (fly Lindkøbing). Andre slet ikke. Skåne og Halland Direkte tilgængelighed Blekinge Direkte tilgængelighed Kronobergs L. Tog til Danmark med togskift Kilder: momondo, DSB: google.maps.dk, samt andre søgemaskiner

8 Tilgængelighed fordelt på danske regioner Let tilgængeligt Mindre tilgængeligt Svært tilgængeligt Hovedstaden Stockholm (fly/tog) V. Göteland (tog) Skåne (tog, færge) Halland (tog, færge) Blekinge(tog) Södermandland (transport til Stockholm eller Ö. Götland fly) Ö. Götland Jönköpings (transport til Göteborg og fly eller tog) Kalmar (tog) Kronobergs L. (tog) Värmland (transport til Göteborg og fly/tog) Örebro (transport til storby og fly) Sjælland Midtjylland Stockholm (fly) V. Götaland (fly) Ö. Götland (fly) Kan satse på samme regioner som Hovedstaden. Dog kun satse på regioner med let tilgængelighed, da der vil være tilknyttet ekstra transporttid til destination i Danmark i anden ende. Jönköpings (transport til Göteborg og fly) Nordjylland V. Götaland (færge) Jönköpings (transport til Göteborg og færge) Syddanmark Värmland (transport til Göteborg og færge) Örebro (transport til Göteborg og færge) Fyn kan satse på samme svenske regioner som Hovedstaden. Dog kun satse på regioner med let tilgængelighed, da der vil være tilknyttet ekstra transporttid til destination i Danmark i anden ende. Sydlige del af Jylland kan satse på nogle af samme svenske regioner som Midtjylland, her særligt de regioner med transportforbindelse med adgang til Billund lufthavn. Det er dog kun fly fra Stockholm der flyver direkte til Billund lufthavn.

9 Stærke handelsrelationer mellem Sverige og Danmark Eksport/import Eksport til Sverige I 2013 eksporterede Danmark for 75 mia. kr. til Sverige og importerede for 67 mia. kr. Sverige er den 2. største importør af Danmarks varer i Europa, og aftager typisk procent af Danmarks samlede eksport. Målt pr. indbygger er Sverige Danmarks største eksportmarked. Kilde: Eksportrådet (2013). Markedsmuligheder i Sverige, Oplæg ved Handelschef Mette Ehlers Mikkelsen Den Danske Ambassade i Stockholm Eksportvarer til Sverige Ifølge Dansk Industri er den største branche inden for vareeksport til Sverige fremstillingsindustrien, der eksporterer for 63 milliarder kr. årligt til Sverige: Nærings- og nydelsesindustri (12 milliarder) Elektronikindustri (8 milliarder), herunder elektriske motorer, generatorer, mv. Maskinindustri (7 milliarder), herunder til industriel brug Metalvarer mv. (7 milliarder) Tekstil og beklædning (5 milliarder) Træ- og papirvarer samt møbler (4 milliarder) Kommunikations- og informationselektronik, IT hardware (4 milliarder) Kilde: Dansk Industri: Økonomiske tendenser: Markedsfokus på Sverige (September 2014). Trianguleret data med udtræk for SCB.se med import fra Danmark til Sverige. Import fra Sverige Danmark indtager en fjerdeplads i forhold til import af svenske varer. I 2013 importerede Danmark 6,7 procent af den samlede svenske eksport. Kilde: Importvarer fra Sverige Maskineri og transportudstyr er den største importvare og udgør 40 % af den samlede import fra Sverige. Herunder udgør telekommunikation den suverænt største importindustri efterfulgt af bilindustrien, ADP-maskiner, fjernsynsmodtagere og maskiner til husholdningen Den næststørste importgruppe er fremstillede varer, her udgør varer af papir og pap samt metal og metalprodukter største varegruppe. Den tredjestørste importgruppe er forskellige bearbejdede varer med møbler som den største varegruppe. Den fjerdestørste importgruppe er mad og levende dyr, hvoraf fisk udgør største varegruppe. Kilde: Export of good to country of destination. Not adjusted for nonresponse. SEK thousand by trading partenr. Commodity group SITC and year.

10 Potentielle markedsmuligheder fremhævet af Eksportrådet Eksportrådet fremhæver seks sektorer på det svenske marked: 1. Information og kommunikations teknologi (ICT) 2. Sundhed, pleje og medtech 3. Industri og underleverancer 4. Fødevarer og landbrug 5. Møbler, design og mode 6. Arkitektur, byggeri og anlæg På de næste 2 sider vil disse seks sektorer blive gennemgået. Information fra tidligere slides vil blive sammenholdt med information fra Eksportrådet, som tilsammen kan danne basis for at vurdere denne sektorernes potentiale, og tillige hvor potentialet geografisk befinder sig. Kilder: Eskportrådet (2014). Sektoranalyse af 6 områder: Kilde: Eksportrådet (2013). Markedsmuligheder i Sverige, Oplæg ved Handelschef Mette Ehlers Mikkelsen Den Danske Ambassade i Stockholm.

11 Potentielle sektorer for mødebooking (I) Eksportrådet fremhæver, at Sverige er ledende inden for ICT på verdensplan. Herunder er Sverige kendt for Ericsson, SonyEricsson, TeliaSonera, Hp, Tele2, Telenor, mv. Sverige efterspørger alle typer ICT produkter og services. Hvorfor Danmark? Danmark er kåret til den bedste informations- og kommunikations-infrastruktur i verden ifølge IBM og Economist Intelligence Unit. Danskerne er højtuddannede på området og med et politisk miljø, der prioriterer ICT. Virksomhedsstruktur: Denne sektor går på tværs af brancheområder, og den kan både findes under en-gros og detailhandel, information og kommunikations branchen samt i produktionsvirksomheder. Eksport/import: Telekommunikation er en af de største importvarer fra Sverige til Danmark. Desuden importerer Sverige Elektronikindustri, maskiner samt IT hardware. Tilgængelighed Stockholm og Skåne, her er hhv. Ericsson og Sony Mobile bosiddende. Information og kommunikation teknologi (ICT) Det som kendetegner det svenske marked er at meget af sundhedsområdet er privatiseret. Sverige har fokus på at sikre mere sundhed for pengene ved at gøre brug af hjælpemidler inden for IT. Hvorfor Danmark? Eksportfremhæver sundhed, pleje og medtech, da den svenske befolkning står overfor nogle af de samme udfordringer som Danmark, i forhold til en voksende ældrepopulation. Flere internationale studier viser, at Danmark rangere blandt de ledende lande inden for optag af ICT løsninger i sundhedssektoren (fx. telekommunikation). The SIMPHS research has identified Denmark, together with England and Scotland, as leaders in terms of mainstreaming telehealth in Europe under the combination of demand side factors, high ehealth deployment, good governance models and in terms of engagement of key stakeholders in tiers of care and the value chain. Virksomhedssturktur (s.3) Sundhedssektoreren er den branche med flest virksomheder over 200 ansatte. Eksport/import (s. 7): Eksport til Sverige inden for medicinalindustiruen. Tilgængelighed (s. 5 og 6): Fokus på: V. Göteland, Skåne, Halland, som har flest store virksomheder inden for dette område. Sundhed, pleje og medtech Eksportrådet Svenske industrikoncerner trækker eksport. Store dele af den svenske eksport udføres af underleverandører. Svenskerne efterspørger underleverandører der også kan levere produktudvikling. Inden for maskinindustri, motorkøretøjsindustri, elektronik, metalprodukter, instrumentindustri. Hvorfor Danmark? Svenskerne udtaler: At have danske underleverandører er ligesom at have svenske. Danske underleverandører møder stor respekt og kendt for at lavere kvalitet til tiden. Virksomhedssturktur (s.3) Produktions industrien er den branche med næst flest virksomheder med over 200 ansatte. Eksport/import (s. 7): Et af Denmarks største eksportområder til Sverige. Stor samhandel af maskiner, motorkøretøjer, elektronik, metal og træ. Tilgængelighed (s. 5 og 6): Fokus på: Skåne, Blekinge Halland, V. Göteland og Stockholm. V. I Göteland s og O. Gotland ligger Volvo, Toyota og Saab. Lidt mindre tilgængelige: Kronobergs L, Jönköpings L, Södermanland, Kalmar. Industri og underleverancer Kilder: Eskportrådet (2014). Sektoranalyse af 6 områder: Kilde: Eksportrådet (2013). Markedsmuligheder i Sverige, Oplæg ved Handelschef Mette Ehlers Mikkelsen Den Danske Ambassade i Stockholm. Kilde: ehealth In Denmark.

12 Potentielle sektorer for mødebooking (II) Eksportrådet fremhæver at Sverige lige nu har fokus på: Lokal produktion, Økologi, Delikatesse og specialiteter (herunder bryggerier) og i den anden ende har de også fokus på lavprisprodukter. Hvorfor Danmark? Eksportrådet fremhæver ligeledes at Danmark er førende på mange af de områder, som Sverige ønsker at udvikle sig inden for: DK producerer mange økologiske fødevarer DK vare er nærproduktion Dk er eksperter på lavpris produktion. DK har mange mikrobryggerier der interesserer Svenskerne. Danske og svenske landmænd har desuden i høj grad ens produktionsforhold (fx vejrforhold). Virksomhedssturktur (s. 3) Lanbrug, skovbrug og fiskeri er den branche med det største antal virksomheder i Sverige. Eksport/import (s. 7): Et af danskernes største eksportområder er mineralolier, mens den fjerdestørste importgruppe fra Sverige er mad og levende dyr. Tilgængelighed (s. 5 og 6): Kronoberg, Kalmar, Blekinge, Värmland, Jönköpings Land. I disse regioner er der et stort overtal af virksomheder inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri, dog med mindre god tilgængelighed: Eksportrådet fremhæver at Sverige har en stærk profil i forhold til internationale kæder både inden for møbel og mode industrien: fx IKEA, H&M, Lindex, Dressmann, Gina Tricot. Desuden fremhæver de, at E-handel spreder sig hurtigt i Sverige på dette marked. Svenskerne laver desuden også mere research inden de foretager et køb end tidligere. Hvorfor Danmark? Svenskerne er vilde med dansk design. Danmark bl.a. kendt for:jysk, Fritzhansen og Best Sellers Virksomhedssturktur (s.3) Engros og detailhandel ligger på 3. pladsen forhold til antallet af virksomheder, mens fremstillingsindustri ligger på top 2 over branche med flest virksomheder over 200 ansatte. Eksport/import (s. 7): Samhandel på dette område. Den tredjestørste importgruppe til Danmark. Tilgængelighed (s. 5 og 6): Fokus på: Skåne, Blekinge, Halland, Kronobergs L., V. Göteland og Stockholm. I Blekinge og Kronoobergs L. er det møbelbranchen der indtager 1. pladsen for virksomheder med størst omsætning (s. 6). Eksportrådet fremhæver, at der er stor boligmangel i Sverige i Storbyerne Sverige har fokus på udvikling af national infrastruktur, herunder energi- og miljøvenlige byggematerialer. Vindenergi er desuden i stærk vækst. Hvorfor Danmark? Danmark er førende inden for produktion af vedvarende energi, miljøvenlige bygninger og at vi står overfor mange af de samme infrastrukturelle udfordringer i storbyerne. Virksomhedssturktur (s.3) Konstruktion udgør den fjerdestørste branche, hvis man ser på antallet af virksomheder. Eksport/import (s. 7): Samhandel inden for mange produktgrupper der bruges I byggeindustri. (Der er ikke tal på samhandel I fx serviceydelser). Tilgængelighed (s. 5 og 6): Fokus på: Antallet af konstruktionsvirksomheder er særligt højt i Södermanland. Stochholms 3. største virksomhed baseret på omsætning er Skanska og Skåne har ligeledes Peab. Begge opfører bygninger. Desuden: V. Göteland, Blekinge og Halland. Fødevarer og landbrug Møbler, design og mode Arkitektur, byggeri og anlæg Kilder: Eskportrådet (2014). Sektoranalyse af 6 områder: Kilde: Eksportrådet (2013). Markedsmuligheder i Sverige, Oplæg ved Handelschef Mette Ehlers Mikkelsen Den Danske Ambassade i Stockholm.

13 Det svenske mødemarked (I) Svenske forretningsrejser I 2013 blev der foretaget 15,9 millioner udenlandske rejser med mindst en overnatning. Heraf var 16 % forretningsrejser, svarende til 2,5 millioner rejser årligt. De mest besøgte destinationer for forretningsrejser er Tyskland (15%), Danmark (14 %) og Norge (13 %). Oprindelses by Nedenstående graf viser at 64 % af de personer, som var på forretningsrejse i 2013 kommer fra de tre største svenske byer: Stockholm, Västra Götaland og Skåne. Antal forretningsrejser fordelt på hjemegn i Sverige Tyskland Danmark Norge UK Finland Holland USA Frankrig Kina Belgien Italien Spanien Polen Svenske forretningsrejser (i tusinde rejser) På en gennemsnitligforretningsrejse bruges 3000 SEK pr. person pr. dag. Der bruges i gennemsnit SEK pr. person pr. ophold. Stockholm Västra Götaland Skåne Jönköping Halland Gävleborg Västmanland Östergötland Uppsala Värmland Kronoberg Örebro Södermanland Norrbotten Blekinge Dalarna Västerbotten Kalmar Västernorrland Jämtland Gotland 4% 3% 3% 3% 3% 3% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 1% 1% 1% 1% 0% 15% 15% 34% Kilde: TilllVäxtVerket Fakta om svensk turism.

14 Det svenske mødemarked (II) Sæson for forretningsrejser Forretningsrejserne fordeles nogenlunde jævnt på året. Der er en smule flere rejser i forårs- samt efterårsmånederne end over sommer- og vintermånederne. Formål med forretningsrejsen Over en tredjedel af de rejser, som foretages er individuelle rejser internt i virksomheden. 20 % af rejserne udgør konferencer, kongresser og kurser svarende til ca rejser årligt. Studiebesøg ; 3% Messe/udstil ling; 2% Anden slags arbejde; 17% Konference/ kongres/kur sus; 20% Individuel ekstern forretningsre jse; 23% Individuel intern forretningsre jse; 35% Kilde: TilllVäxtVerket Fakta om svensk turism.

15 Det danske mødemarked er småt men et erhverv med stort potentiale Ifølge VisitDenmarks egne tal er 2,7 mio. af de 53,2 mio. turister i Danmark forretningsrejsende (eksklusiv endagsrejsende). VisitDK opdaterer Det danske mødemarked i tal (2010): Erhvervsturisterne har 5 mio. overnatninger til sammenligning med knap 37 mio. overnatninger for ferieturisterne. Til gengæld er erhvervsturisternes forbrug 5 gange højere pr. døgn. I absolutte tal er det 25,5 mia. kr. for de forretningsrejsende i Danmark er på verdensplan en mindre mødedestination. 10% af de adspurgte corporate planners i de 5 udvalgte brancher har arrangeret møder og konferencer i Danmark indenfor de seneste 3 år. De største markeder er Frankrig og Tyskland, som har en besøgsandel på mere end 40% af de engelske corporate planners på en 3-årig periode. VOLUMEN OMSÆTNING DIREKTE & AFLEDTE EFFEKTER møder og konferencer i ,9 mio. rejsende, som i gennemsnit besøger DK 1,5 dage Total: 20,8 mia. kr. DK møder og konferencer: 17,3 mia. kr. Int. møder og konferencer: 3,5 mia. kr. Mødeomkostninger: 11,4 mia. kr. Rejsendes forbrug: 9,4 mia. kr. Fuldtidsjobs: Gross Value Added: 15,3 mia. kr. Indkomstskat: 4,7 mia. kr. Kilde: The Economic Contribution of Meeting Activity in Denmark, by VisitDenmark:

16 Mødemarkedet for udenlandske virksomheder er centreret i København Hovedstadsregionen er det område med suverænt mest omsætning på mødeaktivitet. 40% af møderne og konferencer afholdes i Region Hovedstaden. København er en velkendt hovedstad blandt corporate plannerne, hvor 60% af de adspurgte kender lidt eller meget til byen. Men også Region Syddanmark står for en pæn andel af mødemarkedet med 6,6 mia. kr. En stor andel af disse møder vil dog være afholdt af danske virksomheder. VisitDK opdaterer Region Midtjylland 3,5 mia. kr. Region Nordjylland 1,5 mia. kr. Region Hovedstaden 7,7 mia. kr. (primært fra kurser, konferencer og andre møder) 51% af mødeaktiviteten består af kurser, som der afholdtes af i Dernæst følger konferencer og andre møder, der hver udgør cirka en fjerdedel af mødeaktiviteten. Handelsmesser bidrager med en meget lille del af den samlede omsætning i Danmark fra mødeaktivitet. Kun af de møder og konferencer, der blev afholdt i Danmark i 2010, var handelsmesser. Region Syddanmark 6 mia. kr. (primært fra kurser, kongresser og konferencer) Region Sjælland 2,1 mia. kr. Kilde: The Economic Contribution of Meeting Activity in Denmark, by VisitDenmark:

17 Svenskerne oplever Danmark adgangen til kontinentet med god stil og høj livskvalitet på den afslappede måde I forhold til svenskernes drivere og barrierer for at besøge Danmark som mødedestination, kander trækkes paralleller til svenskernes oplevelse af Danmark som destination for leisure travel. Danmark har et stærkt brand for at ramme høj kvalitet både i design og mad uden at være snobbet, samtidig med at nærheden til kontinentet opleves at give en afslappet, moderne kultur. Det kan der kan være et stort potentiale i at bruge endnu mere eksplicit i markedsføringen af Danmark som mødedestination. Det er dog vigtigt, at svenskerne får en gennemført oplevelse i forhold til disse parametre, når de besøger Danmark i forbindelse med et møde, en konference el.lign. Hvis Danmark ikke lever op til dette på alle parametre, bliver oplevelsen for meget lig det, som man kan få i Sverige. Og så taber Danmark på at være det kedelige valg sammenlignet med fx Barcelona, Berlin eller London. Desuden er det en vigtig læring fra analysen af leisure travel på det svenske marked, at svenskerne ønsker guidance nærmere end foruddefinerede programmer for oplevelser og ture. DRIVERE BARRIERER Kilde: Nordiske muligheder Sverige, af Visit Denmark, Region Syddanmark og Videncenter for Kystturisme, 2014