Kommuneplan Hæfte 1 - Hovedstruktur.

Transkript

1 Kommuneplan Hæfte 1 - Hovedstruktur

2 Kommuneplanens opbygning Kommuneplan for Skive Kommune er opdelt i 5 hæfter og 1 bilagshæfte: Hæfte 1: Hovedstruktur Hæfte 2: Skive By Hæfte 3: Omegnen af Skive Hæfte 4: Vestsalling Hæfte 5: Nordsalling Bilag 1: Plan09 Eksemplarer af kommuneplanen kan ses på: Teknisk Forvaltning, Kirke Alle 1, Ramsing Teknisk Forvaltning, Anlægsgade 34, Durup Kultur og Borgerservice, Skolevej 5, Breum Borgerservice, Torvegade 10, Skive Skive Bibliotek, Østergade 25, Skive FORSLAG til Kommuneplan var fremlagt offentligt i september og oktober Der kom indsigelser og ændringsforslag fra 35 personer, organisationer og myndigheder. På web-adressen: er der redegjort for hovedtrækkene af disse indlæg. Oplag: 500 stk. Fotos er fra Skive Kommune, med mindre andet er anført. På hæftets forside er benyttet illustration fra colourbox.com Kommuneplan er vedtaget af Skive Byråd, d. 22. december Forvaltning Kultur og borgerservice By- og Landsbyudvikling Skolevej 5, Breum 7870 Roslev Mail: [email protected] 2

3 Forord Det er med fornøjelse, at Byrådet nu kan fremlægge den første kommuneplan for den sammenlagte Skive Kommune. Kommuneplan beskriver den udvikling, vi i Byrådet gerne ser, vores kommune skal have i de kommende år. Det er en plan for fremtidens Skive Kommune og en samlet plan for den fysiske udvikling de næste år frem i tiden. Det her er vores visioner, ideer og tanker for den nye kommune samles på ét sted. Kommuneplanen lægger de overordnede rammer for hele kommunen. Planen er udarbejdet med udgangspunkt i Planstrategi 2009, som har været til debat her i foråret. Der er med strategien som udgangspunkt sat særligt fokus på: Skive by som en endnu bedre by at bo, arbejde og uddanne sig i, med byliv, kultur og natur. Det gode liv i landsbyerne og i landområdet og balancen mellem by og land Skive kommunes unikke beliggenhed ved Limfjorden. På de fleste områder viderefører Kommuneplanen den hidtil førte planlægning for de 4 gamle kommuner. Der er justeret hist og her, og nogle steder er der lagt op til større ændringer, men grundlæggende har ønsket været at fastholde og fortsætte den hidtidige udvikling af kommunen. Kommuneplanen indeholder byrådets mål for udviklingen på en lang række områder. At nå målene kræver aktive borgeres uundværlige indsats, men også en kommunal indsats på mange felter. Der vil derfor fremover løbende blive udarbejdet handlingsplaner for, hvordan Skive Kommune kan bidrage til den lokale samfundsudvikling, og hvilke initiativer byrådet bør sætte i gang i de kommende år. Kommuneplanlægning er en dynamisk proces, og for at sikre at planen altid er opdateret og ikke ender med at blive uaktuel, vil der løbende blive gjort status over udviklingen. De ændrede forudsætninger vil her blive vurderet, og det vil hele tiden blive overvejet, om der er behov for at revidere planen. Byrådet har aktuelt meget fokus på, at omdannelsen af de store områder midt i Skive ved åen og den tidligere slagterigrund skal komme godt i gang og udvikle sig i en god retning, og der arbejdes i øjeblikket målrettet på at få skabt de rette rammer for denne spændende store opgave. Energi og klimaområdet er et andet helt væsentligt fokusområde. Forvaltningen er i øjeblikket sammen med mange eksterne parter godt i gang med at få formuleret Kommunens første egentlige klimastrategi. Strategien vil blive et uundværligt redskab i de kommende års udvikling af Energibyen Skive. For vore mange landsbyer vil der i de kommende år i tæt samarbejde med lokale interessenter og ildsjæle blive udarbejdet lokale handlingsplaner. Planerne vil klarlægge lokale ønsker og muligheder, og forventes at blive et godt grundlag for en videreudvikling af det gode liv rundt om i landsbyerne. For det åbne land under ét vil der blive udarbejdet naturkvalitetsplaner. Der vil i den forbindelse blive foretaget en registrering og vurdering af tilstanden i vores natur, og der vil samtidig blive opstillet målsætninger for de forskellige områder. På baggrund heraf vil indsatsen med naturpleje og planlægningen for naturinteresserne i kommunen blive prioriteret. Men også mange andre emner og områder vil blive underlagt (videre)udvikling i de kommende år, og der vil således være nok at tage fat på. Det er det nu afgående Byråds håb, at der med Kommuneplan er skabt et solidt og anvendeligt grundlag for de kommende års arbejde med at få videreudviklet vores kommune. December 2009 Flemming Eskildsen Borgmester Forord 3

4 Skive Kommune som virksomhed Mål og strategier for den overordnede udvikling af Skive Kommune som virksomhed er beskrevet i kommunens virksomhedsstrategi. Virksomhedsstrategien indeholder kommunens mission, vision og værdier og en række konkrete og aktuelle indsatsområder. Strategien tager udgangspunkt i fire centrale og afgørende vilkår og udfordringer for kommunen: Service til borgere og virksomheder er vores eksistensberettigelse Vores vigtigste ressource er medarbejderne Vi er en meget stor og kompleks organisation Vores økonomi er stram Med dette udgangspunkt er der formuleret en mission og en vision. Mission: Vi skaber rammerne for fællesskabet og et godt liv for den enkelte. Vision: Vi vil være blandt de bedste kommuner i Danmark Mission, vision og værdier når det gælder udvikling af egnen, god service og attraktive arbejdspladser. 1 Skive Kommune ser således en tæt sammenhæng mellem effektiv og professionel varetagelse af rollen som myndighed og velfærdsproducent og rollen som dynamo for udvikling af egnen. Begge dele er elementer i at sikre gode rammer for borgernes udfoldelse i et velfungerende fællesskab. Med henblik på at udvikle organisationen til at løfte denne opgave bedst muligt fokuseres på fire temaer: Effektivitet og kvalitet. Vi lægger vægt på at skabe resultater og kvalitet for borgere og virksomheder så billigt som muligt. Vi går gerne nye veje for at nå vores mål. Attraktive arbejdspladser. Gode arbejdsvilkår, spændende jobs og gode sociale relationer er afgørende for, at medarbejderne bidrager til opnåelse af kommunens mål. God ledelse anser vi for at være den væsentligste enkeltfaktor bag velfungerende arbejdspladser, hvor medarbejdernes engagement og ressourcer kommer til udfoldelse. Kommunikation er et afgørende element, både i det interne samarbejde i kommunen og for at borgere og virksomheder oplever service og kvalitet i kommunens ydelser. I efteråret 2008 evaluerede eksterne konsulenter den politiske og administrative organisation. Den overordnede konklusion var, at Skive Kommune samlet set er en veldrevet og velfungerende kommune. Der er en sikker drift, samtidig med at der er visioner og strategisk perspektiv. Der er en god økonomisk styring og en billig drift. Der er særdeles velimplementerede værdier og et lavt sygefravær blandt medarbejderne, hvilket indikerer generel høj trivsel. Det er en sammenhængende organisation, trods den høje grad af decentralisering. Skive Kommune kan således siges, som organisation, at være godt på plads efter strukturreformen og beredt på at møde udfordringerne både som virksomhed og som central aktør i den lokale og regionale udvikling. 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Skive Kommune som virksomhed... 4 Indledning... 6 hovedstruktur Bystruktur - bymønster Detailhandel Teknisk infrastruktur Energiforsyning Erhvervsudvikling Offentlig service Jordbrugserhvervene Nye skove Landskabet mellem byerne Særlige beskyttelsesområder Kulturhistorie Kystnærhedszonen Forurening med støj og lys Byggeri, anlæg og naturgenopretning i landområderne Råstofindvinding Affald og tekniske anlæg Friluftsliv og udendørs sport Turisme og Ferieanlæg Vindmøller Skive Kommunes økonomi Agenda sammenfattende redegørelse Indholdsfortegnelse 5

6 Indledning Den første Kommuneplan for den nye Skive Kommune er i høj grad en overdragelsesplan, en videreførelsesplan og en genbrugsplan. Det skal forstås således, at kommuneplanen tager udgangspunkt i og genbruger store dele af det planmateriale, der allerede er blevet udarbejdet i de planer den skal erstatte, - nemlig de 4 kommuneplaner og 1 regionplan. Kommuneplanen viderefører på de fleste områder den igangværende planlægning uden de store afgørende ændringer. Kommuneplanen indeholder: En hovedstruktur med oplysninger om eksisterende forhold, retningslinjer og forudsætningsredegørelser (dette hæfte) 4 områdeplaner: 1. Skive by (afgrænset til den eksisterende by samt de nyudlagte byudviklingsområder 2. Omegnen af Skive by (afgrænset af de nærmeste byzonebyer i en km afstand) 3. Vestsalling (resten af den tidligere Spøttrup Kommune) 4. Nordsalling (resten af den tidligere Sundsøre Kommune og Sallingsund Kommune) De 4 områdeplaner indeholder relevante planredegørelser, rammekort og rammebestemmelser, der gør det nemt at orientere sig om, hvad man kan, og hvad man ikke kan de forskellige steder, samt om hvilke planer Kommunen har for de enkelte områders udvikling og omdannelse. Opdelingen i 4 områdeplaner er foretaget i et forsøg på at se på Kommuneplan for Skive områdernes planforhold i en lokal sammenhæng, samt ikke mindst for at lette de fremtidige brugeres daglige adgang til relevante plandata. Kommuneplanens opbygning Regionplanen Skive kommuneplan Spøttrup kommuneplan Sundsøre kommuneplan Sallingsund kommuneplan Kommuneplanen 09 Hovedstruktur Skive By Omegnen af Skive by Vestsalling Nordsalling Diagram over kommuneplanens opbygning: den nye kommuneplan er bygget op af regionplanen og de tidligere kommuneplaner for Skive-, Spøttrup-, Sundsøre- og Sallingsund kommune 6

7 Vision Strategi Plan Kommuneplanen er udarbejdet med afsæt i Planstrategi 2009, som var udarbejdet i forlængelse af Skive Kommunes Vision vi gør det. Strategien er Byrådets bud på, hvad der i særlig grad skal satses på i de kommende år, og den danner dermed grundlag for den kommende kommuneplanlægning. Strategien har sit udgangspunkt i en respekt for den mangfoldighed vores kommune rummer. Der manes til respekt for de forskelligheder, der er i kommunen med én stor by, Skive, og et stort landdistrikt. Den sunde balance mellem by og land skal opretholdes, og det skal, uanset hvor man bor og arbejder i vores kommune, fortsat være attraktivt og tilfredsstillende at være her. Byrådet peger på 5 indsatsområder og sætter et særligt fokus på de forskellige handlinger, den agter at sætte i værk. Indsatsområderne behandles under følgende overskrifter: Skive by 2020 Skive - et godt sted at bo Campus Oplevelsesriget ved Limfjorden Landsbyer i udvikling Hertil er der udpeget to tværgående fokusområder: Energi Sundhed - med det for øje, at områderne skal tænkes med og vurderes særskilt i den kommunale planlægning på alle niveauer. Med valget af de 5 indsatsområder har Byrådet søgt at lægge en balance, som på samme tid styrker en udvikling af Skive By med alle dens bykvaliteter og potentialer og det store landdistrikt med de mange udfordringer og muligheder. Gennemførelse af planen Kommuneplanens primære funktion er at fungere som grundlag for udarbejdelse af lokalplaner og for den daglige administration af planlov, byggelov, miljøbeskyttelseslov, naturfredningslov, vandforsyningslov, råstoflov mv. Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse og skal tilvejebringe en lokalplan, når det er nødvendigt og muligt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Hvis det viser sig påkrævet, kan Byrådet i mange tilfælde nedlægge et midlertidigt forbud efter planlovens 14 og herefter udarbejde en lokalplan. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for private, men Byrådet kan benytte bestemmelser i planloven og i anden lovgivning for at sikre, at planen bliver overholdt. Det kan i nogle tilfælde vise sig, at planens forudsætninger ikke holder, eller at der opstår politisk ønske om at gennemføre andre dispositioner end de der er omfattet af planen. I sådanne situationer kan planen ændres, med udarbejdelse og offentliggørelse af et forslag til tillæg til kommuneplanen. Der kan ikke dispenseres fra en kommuneplan. Er der behov for at ændre eller fravige planen kan det ske på 2 måder: Den ene er, at byrådet som beskrevet vedtager et forslag til tillæg til kommuneplanen. Det er oftest i forbindelse med udarbejdelsen af et lokalplanforslag at der opstår behov for at foretage disse mindre ændringer af kommuneplanen. I andre tilfælde kan Byrådet blot vælge at fravige kommuneplanen, når omstændighederne taler for det. Indledning 7

8 Kommuneplanlægning Med kommunesammenlægningen blev Viborg Amt nedlagt. Planloven blev tilsvarende ændret, og amtets plan Regionplan 2005 skal nu optages i den nye kommuneplan. Fremover bliver kommuneplanen således den bærende og helt afgørende oversigtlige plan, hvor kommunens borgere og virksomheder kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i kommunen og i de enkelte lokalområder. Kommuneplanen skal, som noget nyt, nu også fastsætte mål og retningslinjer for de emner, der hidtil har været planlagt for i regionplanerne samt redegøre for sammenhængen til sektorplanlægningen. Kommuneplanerne bliver dermed det samlende dokument i kommunen. Med lovændringen får vi i Skive Kommune kompetence til at planlægge for vores egen udvikling både i byerne og i det åbne land. Det er en forudsætning, at kommuneplanlægningen sker inden for rammerne af de overordnede interesser og hensyn, som stammer fra politisk vedtagne beslutninger i form af lovgivning, handlingsplaner, sektorplaner, landsplanbeslutninger samt aftaler indgået mellem staten, amter og kommuner. Det kan fx være aftaler om arealreservationer til overordnede veje og tekniske anlæg og om administrationspraksis for udlæg af byzone. I Planloven fastlægges det nye plansystem med denne opdeling: Staten fastlægger de overordnede rammer for planlægningen. Det sker i form af en landsplanredegørelse efter hvert nyvalg, en oversigt over statslige interesser og i form af landsplandirektiver. Regionerne udarbejder en regional udviklingsplan RUP, som er en helt ny plantype, der adskiller sig væsentligt fra de tidligere regionplaner. Den regionale udviklingsplan indeholder en vision om regionens overordnede udvikling med hensyn til struktur, natur, miljø, erhverv inklusiv turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur, men indeholder ikke præcise udpegninger. Udviklingsplanen bliver koordineret med de planer og strategier, der udarbejdes af det regionale vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd. Kommunerne planlægger for udviklingen i byerne og det åbne land, under iagttagelse af de overordnede statslige sektorinteresser. På denne måde bliver det i kommuneplanen, at trådene i sidste ende samles. Kommuneplanen indeholder som hidtil rammer for indholdet af lokalplaner, samt retningslinjer for arealanvendelsen for emner, der ikke realiseres via en lokalplan, men som f.eks. kan udmøntes i en landzonetilladelse. Kommunen har således i langt højere grad end tidligere mulighed for selv at fastlægge mål og retningslinjer for den ønskede udvikling i hele kommunen. Forslag til Landsplanredegørelse 2009 Forslaget til Landsplanredegørelse 2009 indeholder nye udmeldinger og forventninger til kommunernes planlægning. Landsplanredegørelsen behandler en række emner: Klima og energi Byer Natur og vand Landskabet Kyster Infrastruktur Landdistrikter - og formulerer her sine forventninger til kommunernes planlægning, hvoraf i flæng med særlig relevans for skive Kommune kan nævnes Byerne skal vokse indefra Der er stadig brug for havne Sikre mere sammenhængende natur og vandmiljø Fokus på landskaberne En klar grænse mellem land og by Jordbrugets erhvervsinteresser i helhedsplanlægningen Finde plads til biogasanlæg Bevarelse af kystens værdier Levedygtige landsbyer Plansystemet 2007 Landsplanlægning Regeringens politik: Landsplanredegørelse Statslige interesser Landsplandirektiver 2009: Vandplan og Natura 2000-plan Regional råstofplan Trafik Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Regionale udviklingsplaner Regionens visioner Kommuneplaner Kommuneplaner Kommuneplanstrategi Arealregulering for by og land Skematisk fremstilling af hvordan fremtidens planlægning er tilrettelagt i Danmark Lokalplaner Sagsbehandling 8 Indledning

9 FORSLAG Landsplanredegørelse 2009 I det hele taget rummer forslaget til den nye Landsplanredegørelse 2009 ikke initiativer, som ikke er allerede er omfattet af Skive Kommunes planlægning. daglige arbejde i en nabokommune og vice versa. Der pendles på kryds og tværs. Der køres i kollektiv trafik og en masse infrastruktur er fælles. Skive Kommune indgår bl.a. sammen med Morsø og Vesthimmerland kommuner i en række fællesprojekter, der alle knytter sig til beliggenheden ved Limfjorden, f.eks. om miljøsamarbejde (Limfjordsgruppen) og turismesamarbejde under netværk Limfjorden. I et fælles ønske om at drage nytte af hinandens erfaringer er der tillige etableret en række erfagrupper, som løbende udarbejder sammenligneligt materiale til vurdering af diverse kommunale forhold, f.eks. serviceniveauet inden for mange sektorer. Med de lidt fjernere beliggende kommuner Ringkøbing-Skjern og Nørre Djurs har man i efterhånden 5 år samarbejdet om adskillige projekter, der retter sig mod landdistriktsproblematikken generelt. I dette samarbejde er der blevet gennemført et grundigt analysearbejde af bl.a. flyttemønstre, og der er ligeledes blevet formuleret og gennemført flere konkrete udviklingsprojekter. Og på den internationale scene har Skive Kommune tradition for at deltage i fællesprojekter der har inddraget kommuner fra andre lande, - i de seneste år i Østersøregionen. Også i de kommende år vil Skive Kommune deltage i fællesprojekter under InterReg-programmet. Nye emner for kommuneplanlægningen Den række af nye opgaver, som kommunen skal indarbejde og forholde sig til i kommuneplanen, fremgår af den ændrede planlov, og samlet set Den regionale udviklingsplan (RUP) Den regionale udviklingsplan fra 2008 er først og fremmest et dialogværktøj for samarbejdet mellem regionen og kommunerne. For kommune og region er den regionale udviklingsplan en fælles platform, der beskriver den ønskede fremtidige udvikling fra kyst til kyst. Denne fælles platform kan blandt andet anvendes til anbefalinger over for staten. Region Midtjylland - en international vækstregion i et sammenhængende Danmark I relation til Skive Kommunes strategiske planlægning indeholder den regionale udviklingsplan en række overordnede pejlemærker, bl.a.: Regionens styrkepositioner skal udnyttes til den fortsatte udvikling af regionen Byerne skal være katalysatorer for vækst Den regionale udviklingsindsats tilpasses til de forskellige vilkår i regionens egne Et stadigt stigende antal unge skal gennemføre ungdomsuddannelser Skives kommuneplan og den regionale udviklingsplan understøtter hinanden gensidigt på en lang række områder. For Skive Kommune er det af særlig interesse at Regionsrådets anbefalinger til Staten bl.a. indeholder ønske om at en højklasset vej mellem Viborg og Århus etableres, og at strækningerne Viborg til Skive rute 26, og rute 34 syd for Skive opgraderes. Tilsted.com Forholdet til nabokommunerne Skive Kommune er omgivet af naboer. Mod nordvest ligger Morsø Kommune lige på den anden side af Salling Sund og mod syd grænser Viborg Kommune op til kommunen ikke mange kilometer syd for Skive By. Mod øst på den anden side af Skive Fjord er Vesthimmerland Kommune og mod sydvest Holstebro Kommune. På en lang række områder har Skive Kommune samarbejde med sine naboer. Mange skibonitter har deres Vores udgangspunkt er regionens styrker. Vi er forskellige, vi er dygtige og vi er stærke sammen. Den regionale udviklingsplan - Indledning 9

10 er der tale om en betydelig udvidelse i forhold til tidligere. Emnerne, som kommuneplanen indeholder planlægning og retningslinjer for, er: Udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder. Beliggenheden af områder til forskellige byformål, fx boligformål, erhvervsformål, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder mv. Den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsområder, samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder. Beliggenheden af trafikanlæg. Beliggenheden af tekniske anlæg. Beliggenheden af områder til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Beliggenheden af VVM-pligtige anlæg. Sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. Beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder. Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særligt værdifulde landbrugsområder. Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Lavbundsområder, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. særlig geologisk værdi. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. Arealanvendelsen i kystnærhedszonen. Realisering af landsplandirektiver. Emnerne behandles her i hovedstrukturdelen, og der fastsættes mål og fastlægges retningslinjer for hver enkelt. Den overvejende del af emnerne, som hovedsagelig handler om planlægning i det åbne land, hørte tidligere under amternes regionplanlægning. Hovedparten af disse er overført til den nye kommuneplan i stort set uændret form. Staten arbejder i øjeblikket på at udarbejde såkaldte vandplaner. Heri vil der blive opstillet retningslinjer og målsætninger for søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster. Vandplanerne forventes vedtaget i løbet af 2010, og vil herefter blive indarbejdet i kommuneplanerne. Indtil da er det retningslinjerne i Region 2005 for Viborg Amt der er gældende for hele vandområdet, hvilket vil sige: akvakultur, kvalitetsmål for vandområder, spildevandsrensning, vandindvinding, vandforsyning og beskyttelse af grundvandet. PLAN O9/Landskabsanalyse Skive Kommune har deltaget i et forsøgsprojekt omhandlende nye former for planlægning i det åbne land. Hensigten var at få afprøvet om det var muligt at planlægge mere områdebaseret og mindre sektororienteret. Konkret blev der valgt 5 områder rundt om i kommunen, med hver sine karakteristika og problemstillinger. Alle steder blev lokale borgere inviteret til at deltage i planudviklingsarbejdet. Områderne er vist på kort i bilag 1. For alle områder blev der som resultat af et meget grundigt arbejde udarbejdet områdeplaner, som indeholder en række anvisninger og forslag til, hvordan de enkelte områder kan/bør behandles i denne kommuneplan. Flere af de foreslåede tiltag er søgt indpasset i planen. Forslagene er meget forskellige i deres indhold. Nogle omfatter forslag til rekreative tiltag omkring naturområder, mens andre indeholder gennemarbejdede forslag til byudvikling, f.eks. området nord for Resen. Fælles for alle områdeplanerne er at man i forskellige sammenhænge har fokuseret på emnerne bosætning, friluftsliv og jordbrug. Til støtte for gruppernes arbejde er der blevet gennemført landskabsanalyser for de enkelte områder, hvor man har kortlagt de enkelte steders karakter og potentiale. Analyserne er siden fulgt op med udarbejdelse af landskabsanalyser for det åbne landområde i resten af kommunen. Den her afprøvede tilgang til planlægningen for det åbne land har vist sig af have mange kvaliteter, og metoden vil fremover blive anvendt på resten af kommunen. Indholdet af planerne kan ses i bilag 1. Analysen blev udført således, at der først blev foretaget en finmasket inddeling (landskabsområder) og efterfølgende en grovmasket inddeling af kommunens overordnede landskaber (landskabsegne). Produktet består af en afgrænsning og beskrivelse af i alt 331 landskabsområder, grupperet i 11 landskabstyper og 7 landskabsegne. Materialet og uddybende beskrivelser kan findes på Kommunens hjemmeside. FUR Varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. NSAL ØKSAL Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. VSAL MSAL Sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber. FLYND SKIVE BY NFJENDS Sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med Skive Kommune er opdelt i 7 landskabsegne 10 Indledning

11 Analysen har til formål: at få en helhedsforståelse af kommunens landskabelige inddeling ved at opdele kommunen grovmasket (landskabsegne) og finmasket (landskabsområder) at inddrage landskabsfaktoren i kommunens planlægning, bl.a. ved at de identificerede sammenhængende landskabsområder via en særlig kategoriseringsmodel kan tjene som fælles referenceramme i den interne dialog, samt i dialogen mellem kommunen og borgerne at blive benyttet som et kvalificeret beslutningsgrundlag, eksempelvis i forbindelse med dialogen med miljøcentrene i forhold til landzoneadministrationen at vurdere delområdernes stabilitet og potentiale over for fremtidige forandringer at få et overblik over og en forståelse for landskabet samt hvordan det kan forandres Byomdanne centrale områder i Skive By Sikre attraktive og varierede boligområder af høj kvalitet Indpasse klima og energistrategien i den kommende udvikling Bevare en god balance mellem land og by Udvikle et unikt Campusområde Sikre erhvervsudvikling på fremtidens vilkår oplevelsesøkonomi, videnssamfund mv Højne uddannelsesniveauet Skabe øget adgang til de varierede og enestående landskaber ikke mindst kysten Fastholde landsbyerne som levedygtige og velfungerende bosteder - Og mange andre. Kommuneplan giver sit bidrag til et svar på hvordan Skive Kommune kan håndtere de beskrevne problemstillinger og møde de fremtidige udfordringer. Analysens vil fremover være en del af grundlaget for dialogen med borgerne om kommunens udvikling og samtidigt et redskab internt i forvaltningen. I den kommende periode vil Kommunen påbegynde udarbejdelse af lokale udviklingsplaner i samarbejde med borgerne, hvor landskabsanalysen vil blive benyttet aktivt. Samarbejde mellem Skive Kommune og Den Lokale AktionsGruppe i Skive (LAG Skive) LAG Skive er en forening oprettet under hhv. Landdistrikts- og Fiskeriudviklingsprogrammet. Formålet er igennem støtte til projekter, der skaber nye jobs og forbedrede levevilkår, at sætte fart på udviklingen af landdistrikterne og kystsamfundene. LAG Skive indgår i et løbende, tæt og frugtbart koordinerende samarbejde med Skive Kommune. Her skal fremhæves den dynamiske synergi mellem kommunes Landsbyudvalg, landsbypolitik og planstrategi på den ene side, og LAG Skives arbejde med udgangspunkt i sin udviklingsstrategi på den anden. Mere information om LAG Skive kan findes her: Udfordringer anno 2009 Planstrategi 2009 indeholder skemaet nedenfor, som giver et signalement af situationen i Skive Kommune anno Andre faktorer end de nævnte kunne også have relevans i en samlet bedømmelse, men signalementet skønnes alligevel at være et godt bud på de vilkår, byrådet har som udgangspunkt for at skabe udvikling i kommunen. Udfordringerne er mange: Udvikling af Skive by som velfungerende og attraktivt egnscenter Workshop i forbindelse med plan09 Udfordringer anno 2009 Styrker Kommunen er samlet set i vækst Indenfor pendlerafstand til Viborg og Århus Billige grunde og huse Stort overskud af arbejdspladser Smuk udsmykket bymidte i Skive By Store landskabsværdier ved Limfjorden og Flyndersø Differentieret erhvervsstruktur med tradition for iværksætteri Et godt kulturliv på landet og i byen Solid arbejdsstyrke lav arbejdsløshed Fortsat relativt stort boligbyggeri God kommunal økonomi Gode rekreative anlæg stier, havne, o.lign. Muligheder Smuk centerby med ikke udnyttet potentiale ved Skive Å. Basis for at tilgodese naturen, de rekreative interesser og øget bosætning Potentiale for øget detailhandelsudvikling Modernisering af landbrugsbedrifter Mange uddannelsesinstitutioner samlet geografisk Basis for øget turisme Oplevelsesriget ved Limfjorden Levende landsbyer Stor indpendling til Skive By Øget samarbejde med nabokommuner på en række felter, f.eks. ved kultur, erhverv, uddannelse og den overordnede trafik Svagheder Indkomstniveau under landsgennemsnittet Uddannelsesniveau under landsgennemsnittet Fortsat på vej fra industri- til videnssamfund Samfundsudviklingen rykker mod Østjylland Renommé som udkantsområde Dårlige trafikale forhold i og omkring Skive By Flere områder i såvel Skive By som i de mindre bysamfund kan fremtræde en smule mistrøstige Et meget stort antal indpendlere som burde være tiltrukket af at bosætte sig i kommunen Trusler Dalende befolkningstal Færre unge årige Mere monotont landskab domineret af landbrugsdrift med store dyrehold med mulige lugtgener til følge Egnsforskelle land/by nord/syd Dårlig adgang til det overordnede vejnet Konkurrence fra andre egnscentre Vanskeligt at tiltrække højtuddannede Færre erhversaktive Generel afdæmpning af verdensøkonomien Indledning 11

12 hovedstruktur 12

13 Sallingpigen Hovedstruktur 13

14 1. Bystruktur - bymønster Det er Byrådets mål At fastholde hele kommunen som et godt sted at bo, arbejde og opleve, bl.a. ved at sætte fokus på kultur- og fritidstilbud, uddannelsestilbud, kvalitet i bymiljøerne, arkitektur, natur og miljø, energireduktion og sundhed i hverdagen At den eksisterende rollefordeling imellem byerne fastholdes for at bevare et bredt tilbud af servicefunktioner At sikre en gunstig byudvikling i hele kommunen, der tager hensyn til de enkelte byers udviklingspotentialer, og at det således i alle kommunens byer skal være muligt at imødekomme efterspørgselen efter byggegrunde At byomdannelse på alle niveauer skal ske i tæt samarbejde med lokale beboere, erhvervsdrivende, foreninger o.lign. for at sikre et lokalt engangement At Skive Bys rolle som kommune- og detailhandelscenter, samt som egnscenter styrkes bl.a. gennem målrettet og kvalitetsfuld byomdannelse og udvikling af nye attraktive boligområder At støtte udarbejdelse af udviklingsplaner for de enkelte landsbyer og byzonebyer i samarbejde med de respektive indbyggere At arbejde for at fastholde og udbygge en bæredygtig erhvervsstruktur og et godt iværksættermiljø, bl.a. med fokus på energi- og klimaområdet At der skabes plads til, at det også fremover vil være attraktivt at etablere erhvervsvirksomhed i velbeliggende erhvervsområder i Skive By Udsnit af Skive 14

15 Retningslinje 1 Skive by er kommunecentrum og center for regionale servicefunktioner. Hovedparten af kommunens samlede byudvikling 1 skal foregå her 2I alle andre eksisterende byzonebyer skal der fortsat være udlagt arealer, der sikrer en tilpasset lokal byudvikling, hvor udviklingen tager udgangspunkt i de enkelte områders særpræg, styrker og potentialer For de enkelte landsbyer er målet at bevare de særlige kvaliteter. I landsbyerne skal der være mulighed for på baggrund 3 af lokale handleplaner - at opføre lokalt betinget byggeri i begrænset omfang. Der vil kunne lokalplanlægges for udstykning af jordbrugsparceller, idet det samtidig skal undgås at bebyggelsen spredes unødigt uden for byerne Byvækst skal foregå indefra og ud. Byudvikling skal hovedsagelig ske ved byomdannelse indenfor eksisterende byområder og nye arealer til byudvikling skal udlægges i tilknytning til eksisterende byzoneområder 4 Etablering af såkaldt energiintelligente boliger og boligområder har høj prioritet i forbindelse med såvel byomdannelse som 5 byudvikling Ved udlæg af nye arealer til byvækst skal der tages hensyn til de interesser, der knytter sig til det åbne land, herunder 6 hensynet til landbrugets investeringssikkerhed og strukturudvikling, beskyttelse af landskabet, beskyttelsen af grundvandet og forebyggelse af mulige miljøkonflikter. Grænsen mellem by og land skal være klar. Ved udlæg af nye byområder og boligområder skal der tages hensyn til de sundhedsmæssige interesser i form af udlæg til 7 motions- og fritidsaktiviteter i nærmiljøet 8Nye byområder skal kunne vejbetjenes på hensigtsmæssig måde og der vil ikke blive byudviklet langs de overordnede veje. Al planlægning af byudvikling skal desuden ske under videst mulig hensyntagen til mulighederne for at etablere en effektiv kollektiv trafikbetjening, ligesom det samlede transportbehov skal søges begrænset Ved byomdannelse og byudvikling vil Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og luftforurening blive overholdt 9 ved placering af byfunktionerne indbyrdes. Byggeri og anlæg må ikke placeres nærmere end 50 meter fra overordnede veje. Udsnit af Skive Hovedstruktur - Bystruktur/Bymønster 15

16 Redegørelse I Skive kommune er der 19 byzonebyer samt 30 landsbyer. 25% af befolkningen bor udenfor bymæssig bebyggelse. Landområdet I landområdet sker der fortsat en lokal udvikling. Vandringen fra land til by er markant. Aldersgennemsnittet stiger og antallet af lokale arbejdspladser falder. Nogle flytter fra landområdet til nærmeste landsby eller byzoneby, mens andre tager et større spring og vælger at flytte til Skive eller til helt andre egne af landet. Med den fortsatte tilpasning indenfor landbrugserhvervet må det forventes, at udviklingen vil fortsætte. Folketallet i landområdet vil samlet set falde, mens enkelte af de lokale byzonebyer fortsat vil opleve en vis vækst. Umiddelbart har landdistrikterne igennem årene været i stand til at tilpasse sig denne udvikling. De fleste byzonebyer har fortsat en god forsyning med såvel offentlig som privat service, ofte i form af servicenetværk byerne imellem. Der er alle steder gode muligheder for at bygge boliger i attraktive omgivelser, og også gode muligheder for at etablere lokalt betinget erhversvirksomhed. Kommuneplanen lægger ikke op til ændringer i dette decentrale mønster af byer og landsbyer og deres funktion i landdistrikterne. Der reduceres ikke i antallet af de allerede udlagte boligområder og deres indretning, og kun enkelte steder tilføres der ganske få nye byggemuligheder. Der fastholdes/udlægges således arealer til boligformål i alle landdistriktets byzonebyer med en samlet rummelighed svarende til ca. 680 nyopførte boliger. Samlet er rummeligheden formentlig større end den forventede efterspørgsel, men Byrådet har kun i begrænset omfang villet reducere i allerede udlagte boligområder, der de fleste steder allerede er færdigbyggemodnede, og til dels taget i brug. Derimod vil der i flere af byerne blive reduceret betragteligt i utidssvarende og alt for store arealudlæg til erhvervsformål. Tilbage i slutningen af forrige århundrede var der store forventninger til en fortsat lokal erhvervsudvikling ofte i form af store industrier, bl.a. møbelindustrier. Udviklingen er stoppet. Mange lokale virksomheder er blevet lukket og de store arealudlæg fra tidligere forekommer i den aktuelle sammenhæng urealistiske. I landdistriktet er der en samlet rummelighed til erhvervsformål hovedsagelig i byzonebyerne på i alt ca. 67 ha. Selv efter at en del store arealudlæg er taget ud af planen er den samlede rummelighed formentlig større end den forventede efterspørgsel. Byrådet har imidlertid valgt i første omgang, at fastholde de tilbageværende arealudlæg, da de for de flestes vedkommende er mere eller mindre byggemodnede. For landsbyerne vil byrådet understøtte processer til sikring af lokal udvikling på lokale betingelser. Således gennemføres der i øjeblikket i Rønbjerg, Glyngøre og Rødding forsøgsprojekter med henblik på at få afklaret byernes særlige kvaliteter og potentiale, for igennem en målrettet markedsføring at tiltrække nye tilflyttere. Projekterne gennemføres og ledes af lokale borgergrupper. På sigt er det hensigten at gennemføre lignende profileringsog markedsføringsprojekter for alle kommunens byzonebyer. Som et element i Kommunens tilflytterstrategi - der blandt andet har til formål at tiltrække og fastholde bosættere i kommunens udkantsområder - arbejdes der i øjeblikket sammen med Region Midtjylland for at få etableret et nyt lægehus i Selde. Lægehuset skal betjene Fur og det nordlige Salling. Rundt om i landdistriktet - i det åbne land, men ofte også i både byzonebyerne og landsbyerne skæmmes lokalområderne af boliger i meget dårlig stand. Der er tale om udtjente og faldefærdige lejeboliger af meget dårlig teknisk standard. Flere af boligerne kan med god ret betegnes som nedrivningsegnede, men fungerer alligevel fortsat som bolig for ofte vanskeligt stillede familier. Skive Kommune har valgt, at der skal udarbejdes en målrettet strategi for på sigt at få elimineret problemet, - enten ved at gennemtvinge forbedringer af boligerne eller ved at sikre at de fjernes. Skive By Skive By har ca indbyggere og er således kommunens helt dominerende by. Den er samtidig også den by der har oplevet størst vækst de seneste år. Det er her hovedparten af arbejdpladserne befinder sig, det er her butikkerne er, og det er her de fleste bykvaliteter kan findes og opleves. Det er således også i Skive By der umiddelbart er størst potentiale for en fremtidig vækst. Husmandssteder på Fur 16 Hovedstruktur - Bystruktur/Bymønster

17 Det største potentiale ligger i omdannelsen af den eksisterende by, og der peges på egentlig byomdannelse i større målestok 4 steder: Slagteriområdet (Danish Crowns bygningstomt samt dele af Viborgvej) Å-området Campus Skive (Området mellem Teknisk Skole og Kulturcenter Limfjord) Vinde (Det lille område på Vindevej syd for Bodilsens tidligere fabriksbebyggelse) fjordudsigt, og gerne i den østlige del af byen. I Skive By fastholdes/udlægges der arealer til boligformål følgende steder: Resen : boliger Vinde: boliger Bilstrup: 70 boliger Midtbyen: boliger Glattrup: 120 boliger Dommerby: boliger Fjordbjergager/Dalsgårde: 60 boliger Højslev/Nr. Søby: 80 boliger Hensigten er her at igangsætte byomdannelsesprocesser, der på sigt skal sikre områderne en ny og tidssvarende karakter og identitet. Særligt området omkring Skive Å har et stort potentiale. Overordnet ønskes områdernes ældre erhvervsbebyggelser og den aktivitet, som fortsat er knyttet hertil, erstattet af områder med en moderne boligbebyggelse af høj kvalitet, butikker, kultur, caféer, samt nye virksomhedstyper med fokus på viden og kreativitet. Med omdannelsen vil en række transporttunge virksomheder kunne udfases, og flyttes til mere hensigtsmæssige placeringer langs det overordnede vejnet. Forventningerne er, at der i Skive By samlet skal fastholdes/udlægges arealer til et fremtidigt boligbyggeri på omkring nye boliger om året. Tallet svarer nogenlunde til gennemsnittet af de seneste 5 års byggeri. Boligudviklingen forventes at fordele sig ligeligt imellem de omtalte midtbyområder, hvor der planlægges for opførelse af attraktivt beliggende etageboliger, og i de nyudlagte boligområder til parcelhuse mv. omkring byen og ved kysten. - Altså en samlet rummelighed i Skive By på omkring boliger. Byudvikling i Skive By til boligformål på længere sigt vil foregå på følgende steder: Rækkefølge for udbygning Udbygningen af de planlagte områder vil til hver en tid blive påbegyndt på baggrund af en opdateret vurdering af den samlede rummelighed og det aktuelle konkrete behov. Aktuelt vil der bliver iværksat yderligere planlægning for omdannelse af arealerne ved åen og Slagterigrunden. Ved å-området/sdr. boulevard vil der i løbet af 2010 blive fastlagt præcise planer og rammer for de enkelte bebyggelsers beliggenhed, veje og stiers udstrækning og beliggenhed, osv. For området Slagterigrunden vil der i løbet af foråret ske en afklaring af den fremtidige anvendelse for den små 5 ha store grund. Herudover fastlægges der følgende foreløbige rækkefølge for udbygning med nye boligområder: Resen Ydunsvej (3. etape) Glattrup Dommerby (trekantsområdet ved Ringvej Syd) I Skive fastholdes/udlægges der arealer til erhvervsformål på følgende steder med tilhørende rummelighed: Marienlyst 8 ha Herningvej 12 ha Folmentoftvej 17 ha Katkjærvej 5 ha Dommerby 3,5 ha Vinde (påbegyndes med parcelhuse9 Området syd for Nr. Søby skole Resen vest for Dantherm Området langs-/på begge sider af Stårupvej Fremtidige tiltag i Skive By Byomdannelse Afrunding af byen Retning for fremtidig byudvilkling Der sker traditionelt forholdsvis store omrokeringer internt i byen. Mange nyetablerede børnefamilier i midtbyen søger større bolig med have i fredelige områder. Efterspørgslen på haveboliger i byens ældre dele er derfor stor og kan ikke dækkes af udbuddet. Ønsket om at erhverve bolig i Skives omegn eller måske endda selv bygge i de nyudlagte boligområder er derfor fortsat tilstede. I de eksisterende ældre parcelhusområder ønsker mange seniorer at skille sig af med det store parcelhus, og flytte ind til midtbyen i velbeliggende og velindrettede lejligheder. På denne måde frigøres en del af de efterspurgte parcelhuse, men fraflytningen kan på ingen måde dække det eksisterende behov for udflytning. Hertil kommer at der er et forholdsvis stort antal tilflyttere til Skive. En del af disse kommer fra Skives opland, og andre fra fjernere egne. Blandt tilflytterne er der en formuleret efterspørgsel på parcelhusgrunde med attraktiv beliggenhed, - gerne med Der skal igangsættes byomdannelsesprojekter frem for udlægning af nye boligarealer i Skive. Formålet med dette er at sikre en attraktiv byvækst der bidrager med og støtter op om bylivet. Hovedstruktur - Bystruktur/Bymønster 17

18 2. Detailhandel Det er Byrådets mål At søge at bevare en decentral detailhandelsforsyning i hele kommunen. At Skive By skal fastholdes og videreudvikles som handelsby for et stort opland via en attraktiv bymidte med et varieret handelsliv, spændende butikker, caféer, restauranter og øvrige attraktioner Gågaden i Skive 18

19 Retningslinje Der kan i kommunen samlet etableres nye butikker i ny eller omdannet bebyggelse med et omfang på op til m2 butiksareal Butikker i Skive midtby skal placeres inden for bymidteafgrænsningen, som vist på kortet s. 22. Der udlægges areal i Vinde til et bydelscenter, hvor det maksimale bruttoetageareal til butiksformål ikke må overstige m 2 4 I bymidten og i bydelscenteret kan etableres dagligvarebutikker med en størrelse på op til m2. og udvalgsvarebutikker med en størrelse på op til m Inden for bymidteafgrænsningen skal der gives prioritet for etablering af butikker i bygningernes stueetage De eksisterende lokalcentre og aflastningscentre fastholdes. Butikker i lokalcentre må ikke have et areal over 1.000m2 Der kan placeres butikker med pladskrævende varegrupper ved Viborgvej, Engvej, Holstebrovej og ved Herningvej, med placeringer som vist på kortet s Samlet kan der indenfor disse områder opføres i alt m 2 butiksareal. Herudover kan der også etableres butikker med pladskrævende varegrupper i Nr. Søby, Durup og Roslev. Indenfor områderne til butikker med særlig pladskrævende varegrupper kan der etableres butikker med en størrelse på op til m 2 Bortset fra helt små butikker (bager, slagter, døgnkiosk o.lign.) må butikker kun etableres indenfor de områder der er udlagt til butiksformål Udenfor de afgrænsede områder til butiksformål kan der indrettes butikker til salg af egne produkter o.lign. i tilknytning til en virksomheds engroshandel-, værksteds- eller produktionslokaler. I forbindelse med virksomheders salg af 10 egne produkter må butikkernes salgsareal kun udgøre en mindre del af virksomhedens samlede areal. Dette gælder dog ikke for planteskoler Butikker til virksomheders salg af egne produkter må kun etableres, hvis de ikke er til væsentlig gene for de omkringliggende boliger og erhverv 11 Butikker i byerne Jebjerg, Durup, Roslev, Glyngøre, Balling og Rødding skal placeres inden for bymidteafgrænsningen, 12 som vist i hæfte 3-5 Der skal til alle butikker sikres god tilgængelighed for alle trafikanter og det nødvendige omfang af parkeringspladser 13 for både biler og cykler Hovedstruktur - Detailhandel 19

20 Redegørelse Skive Bymidte, hvor hovedparten af butikkerne er beliggende, fastholdes med sin nuværende afgrænsning. Også de eksisterende lokalcentre, aflastningscentre og områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper fastholdes i deres nuværende udstrækning og indhold. Til støtte for udviklingen af Vinde gives der her mulighed for at etablere et bydelscenter i området ved den tidligere fabrik Bodilsen Holding A/S. Herudover har det været på tale at inddrage yderligere arealer langs Viborgvej til etablering af detailhandel i form af discountbutikker, ligesom det også har været foreslået at Danish Crowns slagterigrund på arealerne mellem Færøvej og Brårupgade skulle udlægges til butikscenter for at give plads til etablering af omkring m 2 butiksareal. Da området langs Viborgvej og slagterigrunden imidlertid ligger så langt fra den afgrænsede bymidte (hvor man vil understøtte en udvikling af detailhandelen), at det ikke indenfor planlovens regler kan udlægges til butiksformål, imødekommer kommuneplanen ikke disse ønsker. Hertil kommer, at den væsentligste anbefaling i den i 2008 udarbejdede Detailhandelsanalyse for Skive Kommune, peger på at man netop ikke bør inddrage nye arealer i Skive by, da man herved vil svække mulighederne for at udvikle et styrket midtbyområde. Nuværende detailhandel I Skive kommune var der medio 2008 omkring 250 butikker med et samlet bruttoareal på ca m 2 og en omsætning i 2007 på knap 2,2 mia. kr. inkl. moms, fordelt på 1,2 mia. kr. på dagligvarer og godt 1,0 mia. kr. på udvalgsvarer. Knap 60% af omsætningen i hele kommunen er dagligvareomsætning. Godt 60% af den samlede omsætning er placeret i butikkerne i Skive bymidte. Her er ligeledes knap 85% af den samlede udvalgsvareomsætning koncentreret. Omkring 150 af kommunens butikker er placeret i bymidten, heraf er knap ¾ af butikkerne udvalgsvarebutikker, mens andelen af udvalgsvarebutikker i resten af kommunen er 36%. I Skive kommune var der i 2007 i alt overnatninger på campingpladser, lystbådehavne og hoteller/vandrerhjem. Herudover er der omkring sommerhuse i kommunen. Det vurderes, at turisterne i kommunen betyder et ekstra dagligvareforbrug på omkring mio. kr. til kommunen og et ekstra udvalgsvareforbrug på nogenlunde samme niveau. Afhængigt af de nationale og internationale konjunkturer forventes dagligvareforbruget i Skive kommune at stige omkring 1% i perioden 2007 til 2020, mens udvalgsvareforbruget forventes at stige ca. 15% i samme periode. Forbrugsprognoser frem til 2020 regner med en stigning i forbruget pr. person på ca. 0,25% pr. år for dagligvarer og ca. 1,25% pr. år for udvalgsvarer. Disse tal svarer historisk nogenlunde til udviklingen de seneste 25 år. Handelsbalance og indkøbsmønster Der var for dagligvarer i 2007 et forhold mellem omsætning og forbrug på 102% for Skive Kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 90%. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Skive Kommune er lidt højere end forbruget i kommunen. Omvendt er udvalgsvareomsætningen i butikkerne i Skive Kommune lavere end forbruget i kommunen. Hermed må forbrugerne i Skive kommune få dækket en del af deres udvalgsvareforbrug ved køb i butikker udenfor kommunen, mens der købes flere dagligvarer end borgerne i kommunen kan forbruge. En af forklaringerne på den høje dækningsgrad på dagligvarer er de forholdsvis mange sommerhuse i kommunen som afstedkommer en øget dagligvareomsætning. Omvendt trækker det større udbud i Viborg af især udvalgsvarer kunder fra Skive Kommune. Det store udbud i Holstebro tiltrækker ligeledes specielt forbrugere. Kommunens sydvestlige del Det er vurderet, at oplandet til både dagligvarebutikkerne og udvalgsvarebutikkerne i Skive Kommune i høj grad udgøres af kommunens indbyggere samt Thinggade sommergæsterne og andre turister. Det er væsentligt, at planlægningen tilfører detailhandelen i Skive Kommune mulighed for dynamik og at der fortsat sikres arealer i områder, hvor detailhandelen efterspørges. Det skal ligeledes sikres at arealerne tilpasses så de handlende har mulighed for at etablere de nyeste koncepter. Konkurrencesituationen vil formentlig fortsat blive skærpet og den generelle strukturudvikling forventes at gå i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Samtidig er der en generel tendens til, at arealbelastningen målt som omsætning pr. m 2 salgsareal inden for detailhandelen er faldende i disse år, og det må forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Skive kommune. Nye butikstyper, nye udstillingskoncepter, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker vil have behov for stadig mere areal. Det vurderes, at det fremtidige udlæg af butiksarealer skal foregå, så det i videst mulige omfang styrker det nuværende udbud. Det vil sige primært i Skive bymidte. På denne baggrund fastlægges der en samlet ramme i Skive Kommune på m2 for arealer til butiksformål. Fordelingen fremgår af skemaet på næste side. Beliggenheden af de forskellige områder til butiksformål rundt om i byerne er vist på de følgende sider. 20 Hovedstruktur - Detailhandel

21 Rammer for butiksområder i Skive Kommune Beliggenhed Max. Butiksstørrelse m2 Dagligvarer/udvalgsvarer Eksisterende m2 bruttoetageareal til detailhandel Ramme til detailhandel Heraf særligt pladskrævende varegrupper Skive bymidte 3.500/ City Vest 1.000/ Holstebrovej 0/ Frugtparken 1.000/ Rosenbakken 700/ Egeris Torv 1.000/ Dalgas Torv 1.000/ Døgneren 300/ Thorsvej 1.000/ Viborgvej/Engvej 0/ Herningvej 0/ Brårupvej 1.000/ Vinde 3.500/ Højslev 1.000/ Nr. Søby 0/ Balling 1.000/ Jebjerg 1.000/ Rødding 1.000/ Roslev 1.000/ Glyngøre 1.000/ Durup 1.000/ Samlet ramme Herningvej Hovedstruktur - Detailhandel 21

22 Bymidteafgrænsning Aflstningscenter/lokalcenter 22 Hovedstruktur - Detailhandel

23 Lokalcentre i Skive By Frugtparken Rosenbakken Vinde Lokalcentre i Skive By Dalgas Torv Brårup Egeris Torv Thorsvej Døgneren Hovedstruktur - Detailhandel 23

24 Lokalcenter i Skive By Lokalcenter i Jebjerg Lokalcenter - Højslev Lokalcenter i Balling Lokalcenter i Rødding 24 Hovedstruktur - Detailhandel

25 Lokalcenter i Glyngøre Lokalcenter i Roslev Lokalcenter i Durup Hovedstruktur - Detailhandel 25

26 Placering af områder til butikker med pladskrævende varegrupper Holstebrovej Viborgvej - Engvej Herningvej Placering af områder til butikker med pladskrævende varegrupper Nr. Søby 26 Hovedstruktur - Detailhandel

27 Placering af områder til butikker med pladskrævende varegrupper Durup Roslev Hovedstruktur - Detailhandel 27

28 3. Teknisk infrastruktur Det er byrådets mål At kommunen skal have et sikkert og effektivt transportsystem bestående af gode vejforbindelser og kollektive trafiksystemer, og at det overordnede vejnet løbende udbygges og vedligeholdes sådan, at dets kapacitet og kvalitet modsvarer trafikudviklingen At trafikskabte miljøproblemer og energiforbrug skal reduceres ved en hensigtsmæssig lokaliseringspolitik, og at det samlede transportbehov minimeres gennem tilpasset byomdannelse og byudvikling, hvorigennem transporttunge virksomheder kan henvises til attraktive placeringer ved det overordnede vejnet At adgangen ud i verden for såvel person- som varetransport forbedres At reducere den store mængde uvedkommende trafik igennem Skive By At færdselsmulighederne for de bløde trafikanter udbygges og forbedres At der alle steder er sikre skoleveje der understøtter ønsket om sunde børn i bevægelse At arbejde for at øge trafiksikkerheden i kommunen At der i bycentrene er tilstrækkelige parkeringsarealer til at understøtte de næringsdrivende og arbejdspladserne, og at der er sikret hensigtsmæssige adgangsforhold til disse arealer At parkeringsarealerne fremstår som attraktive og gerne multifunktionelle byrum af høj kvalitet At der skal være et effektivt kollektivt trafiksystem i kommunen som supplement til de individuelle transportmuligheder Vej i indre Skive 28

29 Retningslinje 3 1 Skive 2 Vejnettet 3 4 Der 5 Det 6 Til 7 Vejbetjeningen 8 Vilkårene 9 Eksisterende kommunes mål er, at det overordnede vejnet løbende udbygges og vedligeholdes i takt med trafikudviklingen, og således at trafiksikkerheden forbedres er inddelt i 7 vejklasser, hvor det overordnede vejnet primært består af klasse 1 og 2 veje. Klasse 1 veje er trafikveje - gennemfartsveje, og klasse 2 veje er trafikveje i by og på land Hovedstrukturen fastholdes og udbygges løbende for at fremme fremkommeligheden. Der sættes især fokus på de gennemgående indfaldsveje til Skives midtby, hvor fremkommeligheden på længere sigt vil skabe trængselsproblemer. De overordnede veje skal i videst muligt omfang friholdes for vejtilslutninger og udkørsler fra enkeltejendomme reserveres areal til den på kortet viste forlægning af rute 26 vest om Skive, samt til forlægningen af rute 26 syd om Skive (Stoholmlinjen). Der reserveres ligeledes areal til en forlægning af Furvej med tilkobling til Rute 26. Herudover er det et mål at rute 34 sideudvides for at skabe bedrede forhold for den øgede trafikmængde, samt at rute 26 videreudbygges til motortrafikvej i hele kommunen. I forbindelse med forlægning eller udbygning af de overordnede veje om eller igennem byer, skal der foretages en samlet vurdering af konsekvenserne for naboarealer og for byernes udvikling er målet at forbedre trafiksikkerheden og leve op til målene i Færdselssikkerhedskommisionens Nationale Handlingsplan sikring af sammenhæng mellem det overordnede vejnet og det lokale stinet er målet at stinettet udbygges, så trafiksikkerheden øges af nye byområder og bebyggelse og anlæg i landzone skal tilrettelægges således at fremkommelighed og trafiksikkerhed på det overordnede vejnet ikke forringes for biltrafikken skal udvikles mod større effektivitet og sikkerhed, samtidig med at den kollektive trafik til stadighed udvikles således, at den udgør en valgmulighed i forhold til individuel transport, og er et rimeligt alternativ for borgere, der ikke har adgang til at benytte bil havnefaciliteter for erhvervs- og fritidsfiskeri skal så vidt muligt bevares Hvor det efter nærmere planlægning kan indpasses kan der, i forbindelse med en udfasning af erhvervsudøvelsen på 10 havnene, gives mulighed for områdernes overgang til fritids- og boligformål Hovedstruktur - Teknisk Infrastruktur 29

30 Redegørelse Det overordnede vejnet udgør ca. 300 km. ud af det samlede kommunale vejnet på ca. 910 km asfaltvej. Hovedspørgsmålet i de senere års kommunale diskussion om det overordnede vejnet har været i hvilket omfang det fortsat er i Skive Kommunes interesse at satse på (vente på!) at der anlægges en ny vejforbindelse fra Skive via Stoholm til Viborg. Folketinget vedtog tilbage i 1990 en projekteringslov for udbygningen af rute 26 til motortrafikvej på hele strækningen mellem Århus og Hanstholm. Staten har imidlertid aldrig fulgt op med en anlægslov for strækningen Skive- Viborg (Stoholm-linjen), og de aktuelle udmeldinger og markeringer i den midt-/vestjyske trafikdebat tyder heller ikke på at tidspunktet er nært forestående. Senest har Folketinget i januar 2009 vedtaget En grøn transportpolitik. Heri er det besluttet at igangsætte nye forundersøgelser vedrørende rute 26 mellem Skive og Hanstholm bl.a. for at styrke adgangen til Hanstholm Havn, men den grønne transportpolitik indeholder ingen tilkendegivelser om Stoholmlinjen. Kommuneplanen fastholder imidlertid arealreservationen som den er fastlagt i projekteringsloven. Skive Kommune har imidlertid også valgt at rette fokus på de mange nye muligheder, der de senere år er opstået i Herningområdet med etableringen af en ny mortorvejsforbindelse til Vejle. Trafikmønsteret har allerede ændret sig markant i takt med de nye muligheder, og det må forventes at der også i årene fremover vil komme øget pres på anvendelsen af rute 34 mellem Skive og Herning. I omtalte En grøn transportpolitik er det da også besluttet at igangsætte forundersøgelser for en yderligere opgradering af rute 34 på strækningen mellem Herning og Skive. Som konsekvens af de seneste små 20 års udvikling omkring Stoholmlinjen, og specielt i konsekvens af motorsvejplanerne ved Herning har Skive Kommune genovervejet sin position i forhold til udbygningen af det overordnede vejnet. For det overordnede vejnet er prioriteringerne således klare: Bedre forhold på rute 34, bl.a. gennem sideudvidelse Etablering af en vejforbindelse vest om Skive (forlægning af rute 26) Forbedring af rute 26 til motortrafikvej gennem hele kommunen Etablering af en shunt i rundkørslen Nørre Boulevard/Vestre Boulevard på den vestlige side Forlægning af Furvej med forbindelse til rute 26 nordvest for Resen Forlægning af rute 26 (Stoholmlinjen) Forbedring af fremkommeligheden på Ringvej Syd På kortet th. er vist den aktuelle årsdøgntrafik. Trafikken er samlet set steget støt igennem de seneste mange år, og forventningerne frem til år 2020 viser en fortsat stigning. Skive By lider i alt for høj grad under for meget uvedkommende gennemkørende trafik. Der er tale om både person- og varetransport, og der er tale om mange tusinde køretøjer dagligt uden ærinde i Skive By. Og tallet er stigende. Problemet er, at det, som landet (og vandet!) ligger, er for besværligt at køre rundt om Skive. Der forestår derfor en opgave i, at få forbedret fremkommeligheden og øget hastigheden på Ringvej Syd, der fungerer som aflastningsvej for Skive By. Virkemidlerne er at lukke overkørsler til Ringvejen, samt at ombygge trafikchikaner og rundkørsler på strækningen. Der vil blive udarbejdet projektmateriale for ombygningen. Vej i indre Skive 30 Hovedstruktur - Teknisk Infrastruktur

31 Klasse 1 og 2 veje - Aktuel årsdøgnstrafik i Skive Kommune Trafiktællinger for udvalgte målepunkter i Skive Kommune. I hæfte 2 findes trafiktallene for Skive By Hovedstruktur - Teknisk Infrastruktur 31

32 Etablering af ny overkørsel fra Stårupvej til Ny Viborgvej Der planlægges for en byudvikling for området bag bebyggelsen ved Fjordbjergager. Til støtte herfor vil det blive overvejet at bedre adgangsforholdene gennem etablering af en ny vejtilslutning, som skal hægte Stårupvej og Ny Viborgvej sammen (ved den eksisterende bro). Forlægning af Tønderingvej I den østlige udkant af Durup planlægges der for en forlægning af Tønderingvej, med henblik på at lede trafikken til og fra Durup vest om Tøndering. Transportcenter Til sikring af Skive Kommunes fortsatte trafikplanlægning, udlægges areal til et transportcenter/omlæssestation for bl.a. modulvogntog i området ved Ringvej Syds tilslutning til Herningvej/ rute 34. Trafiksikkerhed Skive kommunes Trafiksikkerhedsplan har til hensigt at nedbringe antallet af lettere tilskadekomne, alvorligt tilskadekomne og trafikdræbte med 40 % af tallene for 2005 iht. Færdselssikkerhedskommisionens Nationale Handlingsplan. Det betyder, at målsætningen for Skive kommune i 2012 er: Under 17 lettere tilskadekomne Under 19 alvorligt tilskadekomne Under 2 dræbte Skive kommune er i øjeblikket ved at udarbejde en ny trafiksikkerhedsplan for Planen skal danne grundlag for oplæg til investeringer i vejanlæg, så trafikuheld, samt personskader reduceres. Kollektiv trafik Arriva har timedrift på togforbindelserne mod Struer/Holstebro og mod Viborg/Århus. Der er station i Skive og Højslev. Kommunen betjenes regionalt med flere regionalbusser der binder kommunen sammen med større nabobyer såsom Viborg, Holstebro, Herning og Nykøbing. Herudover betjenes området af to X-buslinjer med linjeføring fra Ålborg til Holstebro og fra Thisted til Vejle. De tætbefolkede bydele i Skive by betjenes af 6 bybuslinjer og de større lokalcentre i oplandet betjenes med lokalbusser. Det tyndtbefolkede områder tilbydes yderligere telebusser på visse strækninger. Skive Kommune er endvidere tilsluttet Midttur, der giver alle borgere mulighed for at udnytte en teletaxaordning Busruterne søges styrket og i øvrigt udvidet i takt med byudviklingen og kommunen har medio 2009 igangsat et samarbejde med Midttrafik, der skal arbejde for videreudvikling af tilbuddene om kollektiv transport herunder en vurdering af bestående busruter og frekvenser. Stier Generelt ønskes der etableret cykelstier eller kantbaner langs samtlige statsveje og langs det overordnede vejnet. Som prioritering ønskes der i første omgang etableret cykelsti langs rute 26 fra Nautrupvej til Harre. Det vil i forbindelse med opbygningen af Campusområdet ved Egeris være nødvendigt at få skabt bedre stiforbindelser på tværs af Sdr. Boulevard. Herudover er der et ønske om at etablere en rekreativ stiforbindelse hele vejen rundt langs Limfjordskysten, samt i det hele taget at etablere stier med adgang til Limfjorden. Havne Der er 6 havne i Skive Kommune med i alt 760 bådpladser til lystbåde. Skive 275 Fur 75 Virksund 140 Glyngøre 100 Gyldendal 100 Sundsøre 70 Til denne aktivitet knytter sig en lang række turistfaciliteter. Herudover fungerer havnene i Skive, Fur og Glyngøre også som erhvervshavne. I Skive afsluttedes i 1994 en omfattende modernisering af Skive havn, hvor der blev bygget et nyt kajanlæg og skabt mulighed for bebyggelse på m2 samt oplag. Byggemulighederne er nu fuldt udnyttet. Moderniseringen i 1994 forventedes at kunne medføre en væsentlig forøget erhvervsaktivitet på havnen, som da blev ændret fra at være en kommunal trafikhavn til at være en kommunal havn. Efter nogle år med fald i godsomsætningen, viser de seneste års stigninger, at der er et potentiale som begrunder at havnen skal opretholdes som erhvervshavn. På Fur knytter erhvervsudøvelsen sig til fiskeri og muslingefiskeri, ligesom en del af havnen også fungerer som lodse-/lastested for øens molervirksomheder. Igennem foråret er der således arbejdet på en forbedring af den såkaldte molerkaj. I Glyngøre Havn fastholdes en del af havneområdet fortsat til fiskerihavn. På længere sigt bør de senere års omfattende renoveringer af havnen færdiggøres med en renovering af sydkajen i fiskerihavnen. Skive Lufthavn Skive Lufthavn er i mange år blevet anvendt af Skiveområdets erhvervsvirksomheder samt af deres forretningsforbindelser i både indog udland. Lufthavnen er hjemsted for en flyveskole, svæveflyveklub, motorflyveklub og faldskærmsklub. Der er mulighed for at udvide både landingsbanen og hangarområdet. Skive Lufthavn 32 Hovedstruktur - Teknisk Infrastruktur

33 Overordnet veje i Skive Kommune Hovedstruktur - Teknisk Infrastruktur 33

34 Vandforsyningsforhold i Skive Kommune 34 Hovedstruktur - Teknisk Infrastruktur

35 Vandforsyning Vandforsyningen i Skive Kommune foregår fra almene vandværker og ca. 850 enkeltforsyninger. Der er 38 almene vandværker, hvoraf Skive vand består af 10 vandværker. Vandværkerne fremgår i det nedenstående. I 2008 blev der oppumpet 1.4 millioner m 3 vand ved de 28 private almene vandværker, og 2.8 millioner m 3 vand ved fra de 10 vandværker under Skive Vand. Skive Vand består af 10 vandværker: Skive vandværk Ørselvkloster vandværk Regional vandværket i Lem Vester Hærup vandværk Thise vandværk Selde vandværk Junget vandværk Grønning vandværk Vihøj vandværk Fur vandværk Skive Vand har et ledningsnet på ca. 700 km. Almene private vandværker: Roslev vandværk Glyngøre vandværk I/S Durup vandværk I/S Vester Hjerk vandværk I/S Hjerk-Harre vandværk I/S Højslev st.by vandværk I/S Lundø Nordre vandværk I/S Hem vandværk Højslev Kirkeby vandværk I/S Lundø by s vandværk Halskov vandværk Stårup vandværk Nr. Søby vandværk I/S Bådsgård Marks vandværk I/S Røgind vandværk Rødding vandværk Knud Strand vandværk I/S, Ramsing vandværk Rettrup vandværk I/S Lihme vandværk Eskov Strandpark vandværk I/S Ø.Grønning vandværk Jebjerg vandværk I/S Nordvand vandværk I/S Thorum-Hinnerup vandværk I/S Ulsted Grundejerf. vandværk Breum vandværk I/S Vejby vandværk I/S Hovedstruktur - Teknisk Infrastruktur 35

36 Spildevandsplanlægning Ca. 770 km ledningsanlæg 13 renseanlæg, som forventes reduceret til 2 renseanlæg 161 pumpestationer 86 bassiner Ca regn- og spildevandsstik 36 Hovedstruktur - Teknisk Infrastruktur

37 Spildevand Der vedtages en ny spildevandsplan i Iflg. spildevandsplanen skal der i årene frem lukkes 11 rensningsanlæg rundt om i kommunen, således at man ender med at alt spildevand i kommunen bliver renset i rensningsanlægget på Norgesvej i Skive By. På Fur vil spildevandet fortsat bliver ført til rensning på anlægget ved Sønderhede. Med lukningen af slagteriet Danish Crown blev der frigjort en så stor ekstrakapacitet på anlægget på Norgesvej, at man fremover vil kunne Modtage og håndtere spildevandet fra hele kommunen. Lukning af de små rensningsanlæg begrundes primært med, at man ønskes en generel driftsoptimering. Flere af de små anlæg opfylder ikke helt ud de gældende rensekrav og på flere af anlæggene er der tillige problemer med arbejdsmiljøkravene. Anlæggene lukkes ned efterhånden som der er skabt mulighed for det, bl.a. i forbindelse med bestræbelserne på at få separeret spildevandet. Frem til 2015 regner man med, at der er nedlagt 8 rensningsanlæg, og i årene efter frem mod 2020 vil resten blive lukket. Anlæggene vil fortsat være til stede fysisk, idet bl.a. de store bassiner vil skulle fungere som såkaldt sparebassiner. Spildevandsrensningen som i dag varetages af Skive Spildevand, som er en del af den kommunale virksomhed, vil fra 2010 skulle selskabsgøres, hvilket vil sige at den direkte sammenhæng med det øvrige kommunale virke vil ophøre. Der vil skulle etableres et nyt aktieselskab, der fremover vil forestå driften af spildevandsområdet. Det vil fortsat være Skive Kommune, der som myndighed er ansvarlig for spildevandsplanlægningen. Affald De tidligere kommuner Sallingsund, Skive, Spøttrup og Sundsøre Kommuner har vedtaget en affaldsplan Planen bygger i vid udstrækning på den nationale affaldsstrategi Affaldsstrategi I forhold til den nationale affaldsstrategi har Skive Kommune skærpet målsætningen for genanvendelse af den samlede mængde affald fra husholdninger til minimum 40 %. For at opnå denne genanvendelsesprocent er der sat et mål på 45 % genanvendelse af storskraldsfraktionen. Udarbejdelse af en ny affaldsplan er forsinket pga manglende statslige udmeldinger, men det forventes at der foreligger en ny affaldsplan for Skive Kommune primo Hovedstruktur - Teknisk Infrastruktur 37

38 4. Energiforsyning Det er Byrådets mål At Skive kommune som geografisk område skal være CO 2 neutral i 2029 At Skive Kommune som kommunale virksomhed samlet reducerer sin udledning af CO 2 med 3 % pr. år og er helt CO 2 fri i år 2042 At det lokale erhvervsliv inddrages aktivt med alle sine kompetencer i bestræbelserne på en CO 2 reduktion At lokale muligheder afprøves, samtidig med at der fortsat satses på kollektiv varmeforsyning Vindmøller i omegnen af Grønning 38

39 Retningslinje 4 1I alle egne af kommunen skal der være adgang til olieuafhængig energiforsyning 2De lokale og vedvarende energiressourcer skal udnyttes i videst muligt omfang. Skive Kommune vil katalysere processer hvorved vindenergi, solenergi, geotermisk energi, bioenergi og naturgas vil vinde indpas som fremtidens energikilder 3Energibesparelser skal styrkes og fremtidigt byggeri skal opføres som lavenergiklasse 1 og senest i 2015 som passivt byggeri 4Stærkt varmeskabende produktionsvirksomheder bør lokaliseres, så overskudsvarmen kan udnyttes. Meget energiforbrugende virksomheder skal lokaliseres hensigtsmæssigt i forhold til energiforsyningsmulighederne 5El-infrastrukturen med nettet af højspændingsledninger skal søges saneret, så ledningerne i videst muligt omfang kabellægges. Kabellægningen skal prioriteres, så luftledningerne først fjernes på de strækninger, som gennemskærer særligt værdifulde landskaber, og som defineres som højt prioriterede, og dernæst på de strækninger, der defineres som mellem prioriterede Der reserveres areal til hovedtransmissionsledning for naturgas og til beskyttelseszone langs denne, som vist på kortet 6 7Det eksisterende forsyningsnet skal sikres udnyttet optimalt gennem optimeret drift, vedligeholdelse og udbygning og skal indgå i kommunens lokaliseringspolitik Landbrug, Salling Hovedstruktur - Energiforsyning 39

40 Varmeforsyning i Skive Kommune og reserverede arealer til hovedtransmissionsledning for naturgas 40 Hovedstruktur - Energiforsyning

41 Redegørelse Et målrettet fokus på energibesparelse har kendetegnet Skive Kommune i mange år. Op igennem erne var Skive By hjemsted for flere boligudstillinger, hvor forskellige byggefirmaer fra det meste af Danmark på forsøgsbasis havde opbygget en række fremtidsorienterede lavenergibebyggelser. Hensigten var at sætte fokus på energibesparelse i forbindelse med byudvikling. Siden har Skive Kommune tillige arbejdet målrettet med at sænke energiforbruget i de kommunale institutioner, bl.a. udmøntet i det energipassive rådhus fra Allerede i 2005 blev der opført en m³ akkumuleringstank på Thorsvej. Centralen på Thorsvej blev ombygget og senere idriftsat som biomasse kraftvarmeværk. Og senest har Energiministeren i 2008 udpeget Skive Kommune til Energiby forud for klimatopmødet i efteråret Med udnævnelsen følger en række krav til den kommunale virksomhed på energiområdet og en række konkrete mål for udviklingen i hele kommunen. Hertil kommer, at der rundt om i hele kommunen igennem de seneste 20 år er blevet opført et meget stort antal vindmøller, som løbende er blevet udskiftet med et reduceret antal bedre ydende vindmøller. Der er pt 168 vindmøller, der samlet producerer 85 MW. Hensigten er at fortrænge CO 2. Og målet er på sigt at blive helt CO 2 fri. Det gælder såvel for den kommunale virksomhed Skive Kommune, som for det geografiske område Skive Kommune. Med dette mål for øje, og for at skaffe sig overblik, har man udarbejdet et CO 2 regnskab for hele kommunen. Regnskabet omfatter altså ikke kun den kommunale virksomhed, skoler, rådhus og lignende, men gælder energiforbruget for alt og alle i hele kommunen. Skive Kommunes CO 2 regnskab med energi, 2009 Energi TJ Nedenstående diagram viser det aktuelle CO 2 regnskab anno 2009, hvor CO 2 er omregnet til energifordelinger. De elementer, der er over den vandrette streg, viser de vedvarende og CO 2 neutrale energikilder kommunen på nuværende tidspunkt har i Opgaven består således i at få konverteret energikilderne under den grønne streg til enten vedvarende energi eller CO 2 neutrale energiformer. Eksempelvis vil naturgas kunne fortrænges ved at konvertere naturgassen til biogas. Diagrammet viser, at der er langt igen, og såfremt den grønne streg skal gå i nul, skal der arbejdes målrettet på mange fronter. Skive Kommunes strategi peger på flg. indsatsområder: Energibesparelse Reducere energiforbruget i egne kommunalt ejede bygninger Stille krav til energibesparelse: fremtidigt byggeri i hele kommunen skal opføres som lavenergiklasse 1 og senest i 2015 som passivt byggeri Stimulere en målrettet indsats med henblik på at energirenovere den eksisterende bebyggelse i ældre byområder, i landsbyerne og i det åbne land, med det mål at omdanne husene til passivhuse Lade energibesparelse være det bærende udgangspunkt ved den kommende byomdannelse af bl.a. området omkring Danish Crown og Skive Å, og tilskynde til at lokale klima- og energirelaterede erhvervsvirksomheder vil lade sig involvere i opbygningen af de nye byområder Trafiksanere med fokus på at bedre mulighederne for de lette trafikanter samt på kollektiv trafik Export Rapsolie Vindenergi Solenergi Bioenergi Naturgas Benzin Jet Fuel Dielselolie Brændselsolie og spildeolie Fuelolie Bioenergi Udpege områder i Skive kommune til nogle centrale placeringer for biogas anlæg Understøtte den aktuelle udbygning med decentrale gårdanlæg Udpege kystnære områder, hvor der kan eksperimenteres med produktion af søsalat til biogasanlæg og biodiesel Vedvarende energi Arbejde for - igennem vindmølleplanlægningen - at der på sigt kan findes placeringer til opførelse af vindmøller med en samlet nyinstalleret effekt på omkring 150 MW Afprøve mulighederne for at indplacere mikro vindmøller i bymæssig bebyggelse Fastsætte regler for etablering af husstandsvindmøller Overveje en udbygning med solcelleanlæg på kommualt ejede bygninger, samt på andre arealer indrettet til formålet Arbejde videre med de spændende muligheder for at udvinde geotermisk energi i Vestsalling og få etableret et forsyningsnet, der - i princippet - skal distribuere det varme vand rundt til alle hjørner af kommunen Energifond Fortsætte det igangværende arbejde i Energifonden (som er en formaliseret samarbejdsplatform mellem det lokale erhvervsliv og Skive Kommune) med henblik på at fremme udviklingen af energioptimerende projekter i kommunen og rejse fondsmidler til støtte for innovationsprojekter Skive Kommune har igennem en periode arbejdet på at udarbejde et nyt plangrundlag for den fremtidige udbygning af vindmøller i det åbne land. I efteråret 2009 offentliggøres derfor et tillæg til kommuneplanen for den fremtidige vindmølleudbygning. Her udpeges 3 nye områder, hvor der vil kunne opføres store møller med en samlet installeret effekt på omkring 28 MW. I forbindelse med denne planlægning fastlægges der også bestemmelser for den fremtidige opstilling af husstandsmøller og de såkaldte mini- eller mikromøller. Byrådet ønsker en høj udnyttelse af vindkraften i kommunen, men betoner at det skal ske under hensyntagen til beboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser LPG og petroleum Elimport Hovedstruktur - Energiforsyning 41

42 5. Erhvervsudvikling Det er Byrådets mål At der sikres et højt beskæftigelsesniveau og et stort aktivitetsniveau At der skabes gode rammer for omstilling til mere højteknologiske produktioner eller produkter, og at der fokuseres på innovation, viden og kompetence At understøtte, at der bl.a. i det påtænkte Campusområde foregår en dialog mellem erhvervsliv, forskning og kulturog uddannelseinstitutioner - såvel nationalt som internationalt At hensigten med Energibyen Skive vinder fremme At der fortsat skal være et godt iværksættermiljø At sikre gode forhold for byerhvervene i de centrale dele af Skive By, - bl.a. i byomdannelsesområderne At der til enhver tid skal være byggemodnede erhvervsgrunde, som er egnede til placering af forskellige virksomhedstyper At tidshorisonten for erhvervspolitikken rækker længere frem end 2012, og at erhvervspolitikken løbende revideres og justeres Erhvervsområde, Skive 42

43 Retningslinje 5 Grundlaget i erhvervs- og beskæftigelsespolitikken findes i Skive Kommunes Erhvervspolitik Ny erhvervsområder skal hovedsageligt udlægges i og omkring Skive By og rummeligheden i områderne skal tilpasses de 2 aktuelle behov Nye erhvervsområder skal placeres og indrettes med henblik på at minimere gener for natur, miljø og mennesker 3 Erhvervspolitik for Vedtaget af Skive Byråd 28. april Hovedstruktur - Erhvervsudvikling 43

44 Pendlertrafik mellem Skive og oplandsbyerne MORS VEST HIMMERLAND 206 SKIVE HOLSTEBRO VIBORG HERNING Redegørelse Der er arbejdssteder i Skive kommune med fuldtidsansatte og deltidsansatte. Samlet er beskæftiget i Skive kommune, og heraf bor i andre kommuner. I Skive kommune bor der der er i arbejde, og heraf arbejder de i andre kommuner. Hovedparten af arbejdspladserne er beliggende i og ved Skive By. Der er et indpendlingsoverskud på ca Der er enkeltmandsvirksomheder, hvor godt en tredjedel er inden for landbrug, skovbrug eller fiskeri. Kun 33 virksomheder har over 100 ansatte. Den typiske virksomhed er en handelsvirksomhed med 2-4 ansatte. Erhvervsstrukturen består således af en bred vifte af små og halvstore virksomheder uden dominans af èn meget stor virksomhed. Det gør Skive mindre afhængig af konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed, selv om møbelbranchen har været hårdt ramt. Skive Kommune har vedtaget en erhvervspolitik frem til Hensigten er At formulere mål for udviklingen af erhvervslivet i kommunen At klarlægge hvilke strategiske (kommunale) tiltag der kan støtte sig til denne udvikling At afklare Kommunens rolle i forhold til virksomheder, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter (SET) og de øvrige aktører på området Tabellen på modstående side giver en samlet skematisk oversigt over erhvervspolitikken Erhvervsudvikling Erhvervspolitikken peger på at Skiveegnen er kendetegnet ved en stærk igangsætterkultur, der har været baseret på de etablerede produktionserhverv indenfor træindustri og metalindustri og serviceerhverv. Erhvervene står imidlertid foran en omstillingsproces, hvor der stilles krav om større videnindhold i produkter og virksomheder. Fremover handler det derfor om at gøre iværksætterkulturen mere videnbaseret. Politikken fokuserer på, at dette bedst fremmes ved at basere indsatsen på de muligheder der eksisterer ved at understøtte sammenhængen mellem områdets uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder. Det er i dette krydsfelt de nye vidensbaserede virksomheder vil opstå. Hensigten med opbygning af et Campusområde i Egerisområdet skal ses i denne sammenhæng. Formålet her er at sikre: Et sammenhængende, fremtidssikret uddannelsesmiljø Et attraktivt ungdomsmiljø med rum for aktiviteter og samvær En sammenhængende byudvikling med fokus på uddannelse, udfoldelse og udvikling Gode muligheder for sund livsstil Rammer for styrket samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og unge 44 Hovedstruktur - Erhvervsudvikling

45 Antal arbejdssteder i Skive kommune, 2007 enkeltmands virksomhed 2-4 ansatte 5-9 ansatte ansatte ansatte ansatte 100 og derover Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Vidensservice Rejsebureauer, rengøring og anden service Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Sundhed og socialvæsen Kultur og fritid Andre serviceydelser Virksomheder i alt Skematisk oversigt over erhvervspolitikken Fokusområde Målsætning Succeskriterier Strategiske tiltag Erhvervsudvikling Iværksætteri Innovation Kompetenceud vikling Bredere erhvervs basis Videnbaseret iværk sætteri Markedsdreven in novation Mere uddannelse Flere erhverv Nye videnvirksom heder Videnbaserede sa marbejdsprojekter om bl.a. energi Erhvervsservice Iværksætterstøtte Turismeindsats Væksthus Infrastruktur Fysisk, trafikal og teknologisk infrastruktur Attraktiv erhvervsjord Rute 34 opgraderes Fibernettet Erhvervsjord planlægges Aktiv interessevareta gelse Destinationsudvikling sprojekt Oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomi som et erhverv Oplevelsesøkono mien sætter Skive på landkortet Turismeud viklingsstrategi Fælles strategi for oplevelsesbaseret forretningsudvikling Destinationsudvikling sprojekt Igangsætning af net værk til udvikling af oplevelsesøkonomien som erhverv Bosætning Erhvervsvinklen som gennemgående tema Omsætte erhvervs kompetencer på en ergiområdet til ener giintelligente boliger og boligområder Bosætningsstrategi med stærk erhvervsvinkel Energiintelligente boliger og boligområder prioriteret tema Bosætningsstrategi med stærk erhvervsvinkel og prioritet til etablering af energiintelligente boliger og boligområder Netværk energiintelli gente boliger og boligo mråder Erhvervsområde, Skive Hovedstruktur - Erhvervsudvikling 45

46 Infrastruktur Erhvervspolitikken sætter også fokus på, at Kommunen har en opgave, der består i at den nødvendige fysiske, trafikale og teknologiske infrastruktur skal være til rådighed for erhvervslivet, og der peges aktuelt på flg.: Kommunen skal kunne tilbyde attraktiv erhvervsjord Rute 34 skal opgraderes og kobles til Herning-Vejle motorvejen Fibernet med høj kapacitet skal være tilstede Der er i og omkring alle byzonebyer udlagt erhvervsarealer der kan imødekomme det forventede behov. Særligt for Skive By gælder, at man her har foretaget en 4 deling af de forskellige typer erhvervsvirksomheder: Kategori 1 omfatter bl.a. kontorvirksomheder, andre facadeorienterede liberale erhverv som IT- og vidensbaserede virksomheder og lignende, små ikke-støjende værksteder med butik, detailhandel uden natlevering og tankstationer. Denne type omfatter de bløde erhverv, som det er muligt at placere sammen med boliger - i boligområder typisk som små enmandsfirmaer, og i center-, erhvervsog blandede områder som større virksomheder. Ideel placering vil være i Skives midtby, byomdannelsesområdet ved Skive Å og ved slagterigrunden. Placering af detailhandel er underlagt detailhandelsbestemmelserne, og placeres typisk i midtbyen, i lokale centre og aflastningscentre, i bydelscentre og i visse erhvervsområder udpeget til særligt pladskrævende varegrupper. Kategori 2 omfatter typisk mindre værksteder, lagervirksomhed, mindre virksomheder, som ikke støjer væsentligt, dyrehospitaler, vognmandsvirksomhed og mindre entreprenørvirksomhed og lignende aktiviteter. Disse virksomheder kan have ønsker om synlig og let tilgængelig beliggenhed. Håndværksvirksomheder, værkstedsog lagervirksomheder er placeret i erhvervsområdet Egeris Syd, ved Marienlystvej og i en række mindre erhvervsområder rundt om i byen. Det vurderes, at rummeligheden i disse områder er god. Kategori 3 omfatter bl.a. autoværksteder og-forhandlere, undervognsbehandlingsvirksomheder, autolakkerier, mindre overfladebehandlingsvirksomheder større trykkerier, mindre maskinværksteder, mindre betonvarefabrikker, større entreprenørvirksomheder, detailhandel og udvalgsvarebutikker med natlevering samt virksomheder med lignende aktiviteter. En del af disse virksomheder kan have ønske om at være synlige og let tilgængelige fra de større veje. Placering af detailhandel er underlagt detailhandelsbestemmelserne, og placeres typisk i midtbyen, i lokale centre og aflastningscentre, i bydelscentre og i visse erhvervsområder udpeget til særligt pladskrævende varegrupper. Øvrige facadeorienterede erhverv planlægges primært placeret i det udlagte erhvervsområde med en rummelighed på ca. 7 ha langs Holstebrovej og Herningvej i vestbyen. Øvrige virksomhedstyper i kategorien er primært placeret i erhvervsområdet Egeris Syd, ved Marienlystvej, ved Folmentoftvej samt i en nogle mindre erhvervsområder rundt om i byen. Det vurderes, at rummeligheden i disse områder er god. Kategori 4 omfatter større industri- og værkstedsvirksomhed som for eksempel fabrikker og større virksomheder med en mulig støj- og lugtfremkaldende produktion. Disse erhvervsområder findes i dag primært i erhvervsområdet ved Folmentoft i vestbyen og i industriområdet i Egeris Syd. Da der fortsat er rummelighed, især i førstnævnte område, er der ikke udlagt yderligere areal til større industri. På længere sigt kan Folmentoft-området udvides mod syd. De 4 kategorier er opstillet i skemaet på næste side. Det forventes at specielt de to førstnævnte erhvervstyper vil være i vækst i de kommende år. For den første kategori vil der fremover blive skabt attraktive muligheder for etablering bl.a. i byomdannelsesområderne nær Skive Å. Virksomhederne efterspørger traditionelt placeringer, hvor der er en udtalt flerhed af andre byfunktioner. Ved byomdannelsen er det også et mål at få flyttet transporttunge virksomheder væk fra bymidten. For virksomhederne med behov for facader med stor synlighed udlægges der ligeledes nye arealer i Skive By. Da ikke alle virksomheder på sigt kan nyde godt af en beliggenhed umiddelbart ud til de mest befærdede veje, vil man søge at skabe attraktive områder i 2. Række til facadeorienterede erhverv bl.a. i området ved Folmentoftvej/ Herningvej. Byrådet har prioriteret opgradering af rute 34 som sit primære indsatsområde for det overordnede vejnet. 2. prioritet er en forlægning af rute 26 vest om Vinde, som også vil give store forbedring for bl.a. varetransporten i området. Oplevelsesøkonomi Oplevelsesområdet indgår i erhvervspolitikken som særskilt målområde dels fordi området i sig selv er et erhverv med stor betydning for vort lokalområde og dels fordi kulturelle oplevelser og fritidsoplevelser har betydning for kommunens ansigt udadtil. Skive Kommune har først og fremmest store oplevelsesmæssige ressourcer i kraft af sin beliggenhed i en vekslende og kuperet natur tæt ved Limfjorden, men området er også hjemsted for en lang række aktiviteter indenfor kultur, underholdning, fritid og sport, og har samtidig også de nødvendige faciliteter, eksempelvis Kulturcenter Limfjord. Hertil kommer at Skiveområdet har en række stærke brands, hvoraf det seneste Energibyen Skive åbner store muligheder for at tiltrække sig interesse viden om. Bosætning Som 4. fokusområde peger erhvervspolitikken på, at det er lettere for egnens virksomheder at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere, hvis området opleves som attraktivt at bo og leve i. Byrådet arbejder på mage niveauer på at sikre: Attraktive boligområder ved å, kyst og havn, billige boliger, et godt og facetteret handelsliv, gode og velfungerende offentlige servicetilbud, uddannelsesmuligheder indenfor ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, en moderne infrastruktur og en varieret palet af tilbud indenfor kultur, idræt, fritid og underholdning. Disse ting vil der blive arbejdet målrettet med i forbindelse med de kommende års byomdannelse i Skive samt i forbindelse med nyudlæg af boligområder. Slutteligt peges der på at ved at koble erhvervspolitikken med hensigterne bag Energibyen Skive kan erhvervspolitikken yde et selvstændigt bidrag ved at samle lokale kompetencer indenfor energi og byggeri. Kommende byomdannelse og nyanlæg af boligområder kan baseres på byggestandarder for lavenergi, energineutralitet og på lænngere sigt plusenergi. Dette vil samtidigt yderligere udvikle virksomhedernes energikompetencer. Erhvervspolitikken ender med at formulere hvilke opgaver virksomheden Skive Kommune har her og nu med henblik på at realisere erhvervspolitikken: Formulere en sammenhængende erhvervspolitik med prioriterede pejlemærker, succeskriterier og større strategiske tiltag Sikre sammenhængen mellem erhvervspolitikken og de andre sektorpolitikker i kommunen Varetage de erhvervspolitiske interesser udadtil overfor andre kommuner, erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationerne, Region Midtjylland og Vækstforum for Region Midtjylland, de statslige ministerier og styrelser og andre aktører af betydning for erhvervspolitikken i f.eks. EU Medfinansiere erhvervsservice, iværksætterservice, turismeaktiviteter og andre tiltag, aktiviteter og projekter af betydning for erhvervsudviklingen i kommunen 46 Hovedstruktur - Erhvervsudvikling

47 Erhvervskategorier Virksomhedstyper Uddybende Andre parametre Afstand til bolig og andre følsomme anvendelser Kategori 1 Kontorvirksomheder Liberale erhverv Små ikke-støjende værksteder med butik Detailhandel Benzinstationer med og uden vaskehal Bogbinderier Små transportvirksomheder Facadeorienteret Facadeorienteret Facadeorienteret Facadeorienteret (Ikke natlevering) Vask med lukkede porte Ingen nataktiviteter 0 meter 0 meter 0 meter 0 meter 0 meter 0 meter 0 meter Kategori 2 Håndværksvirksomheder Elektronikværksteder Lagervirksomhed Mindre trykkerier Vognmandsvirksomhed/transportvirksomhed Mindre entreprenørvirksomhed Dyrehospitaler Mindre kraftvarmeværker Væverier og spinderier Ikke udendørs løbegård Vask med lukkede porte 50 meter 50 meter 50 meter 50 meter 50 meter 50 meter 50 meter 50 meter 50 meter Kategori 3 Autoværksteder og forhandlere Undervognsbehandlingsværksteder Autolakkerier Mindre overfladebehandlingsvirksomheder Større trykkerier Mindre maskinfabrikker Mindre betonvarefabrikker Større entreprenørvirksomhed Ikke-støjende affaldsbehandlingsanlæg Bryggerier Udvalgsvarebutikker med natlevering Genbrugsplader Gummivareindustri Køretekniske anlæg Bådebyggere Tekstilfarverier Møbelfabrikker Fremstilling af plastprodukter (termoplast) Facadeorienteret Potentiel grundvandstruende Potentiel grundvandstruende Facadeorienteret Ikke i OSD/indvindingsopland Ikke i OSD/indvindingsopland 100 meter 100 meter 100 meter 100 meter 100 meter 100 meter 100 meter 100 meter 100 meter 100 meter 100 meter 100 meter 100 meter 150 meter 100 meter 100 meter 100 meter 100 meter Kategori 4 Mindre asfaltfabrikker Autoophuggere Genvindingsindustrier Støjende affaldsbehandlingsanlæg (nedknusning af bygningsaffald, shredderanlæg o. lign.) Støjende maskinfabrikker Større betonfabrikker Større møbelfabrikker Biogasanlæg Slagterier Papirfabrikker Molerværker Cementfabrikker Deponeringsanlæg Hundekenneler m.v. Fiskeopdræt Lufthavne og flyvepladser Store kraftvarmeværker Mejerier Motorsportsbaner Skydebaner Større transportvirksomheder Glasfibervirksomheder o. lign. Fremstilling af skumplast Teglværker Korn- og foderstofvirksomheder uden klor / med klor Ikke i OSD/indvindingsopland Ikke i OSD/indvindingsopland Ikke i OSD/indvindingsopland Ikke i OSD/indvindingsopland Med klor ikke i OSD 300 meter 500 meter 500 meter 500 meter 300 meter 300 meter 300 meter 500 meter 300 meter 300 / 500 meter 300 / 500 meter 500 meter 300 / 500 meter 300 meter 300 meter 1-5 kilometer 300 meter 300 meter 300 meter 1000 meter 300 meter 300 meter 300 meter 300 meter 300 meter Hovedstruktur - Erhvervsudvikling 47

48 6. Offentlig service Dagtilbud og læringsmiljøer for de 0-6 årige. Byrådets politik for Dagtilbud udtrykker de politiske visioner på dagtilbudsområdet med et ønske om, at: -Byrådets politik for dagtilbud vil være til inspiration og efterlevelse for ledere, medarbejdere, forældrebestyrelser og andre omkring børnene for at sikre et optimalt fagligt udbytte, en høj trivsel og en sund udvikling for det enkelte barn - dagtilbuddene skal være det forbilledlige eksempel på et forpligtende fællesskab. Det er hér, at alle voksne viser mod og vilje til at støtte og hjælpe de børn, der i en kortere eller længere periode mister fodfæste i tilværelsen. Ansvarlighed over for et udsat barn er både et professionelt og et medmenneskeligt anliggende. Byrådets politik favner hele dagtilbudsområdet som ét fælles væsen. Det betyder, at politikken danner ramme for alle dagtilbud uanset om der er tale om kommunal eller private dagpleje, kommunale daginstitutioner, privatinstitutioner eller USFO ere. Politikken for dagtilbudsområdet forbinder de overordnede landpolitiske mål formuleret i dagtilbudsloven med Skive Kommunes egne lokalpolitiske mål på både det strategiske niveau og på sektorniveau. På den måde er der overensstemmelse mellem landspolitiske lovkrav, strategiske indsatsområder og politikker samt de indsatser, der er lokalpolitisk besluttet. Der er sikret sammenhæng. Dagtilbudsområdets overordnede værdier og mål er formuleret i Politik for Dagtilbud Med politikken udtrykkes dagtilbudsområdets værdigrundlag og overordnede målsætninger for hverdagen for næsten 3000 børn i forskellige former for dagtilbud i Skive Kommune. Missionen for dagtilbudsområdet er et ønske om at skabe rammer for fællesskabet og et godt liv for den enkelte. Børn i Skive Kommune har krav på livskvalitet, som kendetegnes ved, at de er aktive, har gode nære relationer til andre mennesker og at de har mulighed for at udvikle livsduelighed, livsmod og livsglæde. Skive Kommunes vision er, at dagtilbuddene i Skive Kommune er: -Et fælles område, der inkluderer børn fra 0-6 år i omsorgsfulde, udviklingsstøttende og lærende miljøer, og hvor børnenes mulighed for optimal udvikling er i centrum. - Et udviklingsorienteret, fagligt og kvalitetsbevidst pædagogisk tilbud, med engagerede medarbejdere og gode ledelsesformer og -værdier. - Attraktive arbejdspladser præget af arbejdsglæde, hvor ordentlig omgangstone, humor, ansvarlighed og refleksion præger hverdagen med respekt for børn, forældre og samarbejdspartnere Skive Kommunes dagtilbud for børn i alderen 0-6 år består af Den Kommunale Dagpleje 3 aldersintegrerede daginstitutioner 0-6 år 13 kommunale daginstitutioner 3-6 år 5 selvejende daginstitutioner 3-6 år 4 USFO er (Udvidede Skolefritidsordninger 3-10 år). Dagtilbuddene danner rammen for de næsten 3000 børns hverdag. Skive Kommune varetager driften af specialiserede dagtilbud til børn og unge i alderen fra 0 til 18 år. Der tilbydes dagtilbud til børn og unge med handicap og sociale vanskeligheder. Kommunes specialtilbud har et mål om, at alle børn tilbydes et individuelt tilrettelagt tilbud, der fremmer udviklingen af den enkeltes kompetencer, værdighed og livskvalitet. I Skive Kommune findes forskellige specialtilbud til børn. I erkendelse af at sprog er en forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, sættes der særlig fokus på sprog, tidlig læsning og skrivning. Bl.a. sprogstimulering af 2-sprogede børn, som foregår i barnets daginstitution, i Spireskolen eller i Førskoleklassen. For alle dagsinstitutioner er der udarbejdet en samlet IT-strategi, som indebærer en omfattende og ambitiøs indsats for at implementere IT på såvel det administrative som det pædagogisk plan. Et andet indsatsområde udspringer af et ønske om at sikre børnene den bedste overgang fra daginstitution til skole. Der er udarbejdet en politik for området, hvori beskrives rammer for overgangen, i hvilken det præciseres at overgangen skal foregå i respekt for de eksisterende kulturer. De mange delpolitikker og overvejelser for hele dagtilbudsområdet er beskrevet i en række rapporter - se nedenstående. POLITIK FOR DAGTILBUD MÅL FOR SPROG, TIDLIG LÆSNING OG SKRIVNING 0 6 ÅR På vej fra Børnehaven Birkely i Lem Overgang fra daginstitution til skole 48

49 Redegørelse Børnepasning Målet for børnpasning er primært At fastholde pasningsgarantien At skabe rammer for et godt liv for det enkelte barn At sikre at børnene færdes i omsorgsfulde, udviklingsstøttende og lærende miljøer, hvor børnenes mulighed for optimal udvikling er i centrum. At indrette dagtilbuddet til det fremtidige antal børn Der er i øjeblikket omkring børn i alderen 0 5 år i Skive Kommune, og omkring er omfattet af det kommunale dagtilbud. Udviklingen i børnetallet peger ikke i retning af behov for kapacitetsudvidelse i form af nye eller udvidede institutioner. Frem til 2020 forventes der i kommunen tværtimod et samlet fald på godt 450 børn i den plejekrævende alder (0-5 år). Udviklingen i børnetallene følger med én generations forsinkelse udsvingene i de store krigsårgange. Dvs. store årgange i perioden , når årgang får børn, store årgange igen i perioden (børnebørn) og igen i perioden (oldebørn). Alt sammen under den forudsætning, at en generation er på 25 år. Det har imidlertid vist sig ikke helt at være tilfældet. Muligheden for p-piller og fri abort fra omkring 1970 har medført, at kvinder i dag får ca. 20 pct. færre børn end tidligere og får dem i en senere alder. Skive Kommune har pasningsgaranti. Pasningsgarantien betyder, at barnet er sikret en plads senest 30 uger gammelt, hvis barnet er skrevet op 3 måneder før, barselsorloven udløber, og indtil de starter i børnehaveklasse. Opgørelse over indmeldte børn i dagtilbud Indmeldte børn pr Kommunal dagpleje 902 Apoteker Norgaards Børnehave 48 Breum Børnehave 36 Børnegården Durup 54 Børnegården, Gammelgårdsvej 54 Rønbjerg Børnehave 29 Børnehuset Hem (USFO) kun bh.børn 38 Dommerby Børnehave 37 Fur Børnehave (USFO) kun bh.børn 8 Hedemarken (både bh. og vuggest.) 135 Hvidbjerg Børnehave 24 Jebjerg Børnehus 63 Jættebo 76 Fjordbo, Lihme (USFO) kun bh. børn 17 Lærkereden (både bh. + vuggest. + naturgruppen) 130 Nr. Søby Børnehave 55 Paletten (både bh. og vuggest.) 79 Troldebo, Ramsing (USFO) kun bh.børn 35 Daginstitution Resen (+ skovbh.) 142 Rosenbakken 102 Roslev Børnehave 56 Selde Børnehave 41 Troldebo, Ørslevkloster 29 Troldedalen (udegruppe) 26 Troldegården, Højslev 62 Børnehaven Birkely, Lem 38 Glyngøre Børnehave (+ skovbh.) 48 Oddense Børnehave 44 Grankoglen, Rødding 43 Tumlegården, Balling 48 Sanglærken, Rødding (privat institution) 18 Sundsøre Børnehus, Thise (privat inst.) 19 Harrevig Børnehus (privat inst. med både vuggest. og bh.) 13 Tilskud til privat pasning 15 Tilskud til pasning af egne børn 21 Børn som bliver passet i andre kommuner 9 (p.t. 3 i bh. og 6 i dagpl.) I alt Forventet udvikling i børnetallet for 0-5 årige Antal Hovedstruktur - Offentlig service 49

50 Skoler De overordnede mål for skoleområdet er, at folkeskolerne i Skive Kommune Er ét fælles skolevæsen med en fælles skolepolitik, der afstikker rammer og samtidig giver mulighed for, at hver enkelt skole kan virke og udvikle sig i overensstemmelse med skolens kultur og lokale forhold. Indgår i et forpligtende og ligeværdigt samarbejde med hjemmene i et fælles ansvar for at rammerne omkring barnets udvikling, trivsel og ordentlighed i skolen bliver bedst mulige. Er et dannelsessted, hvor der arbejdes med det hele menneske. Skolen skal give alle børn mulighed for et højt fagligt niveau, der bygger på og går hånd i hånd med den personlige udvikling. Lægger vægt på læringskompetence, handlingskompetence, forandringskompetence og de sociale kompetencer som redskaber for anvendelse af de faglige færdigheder og kundskaber. Lægger vægt på at styrke de kompetencer, der gør børnene til livsduelige mennesker med selvværd, ansvarlighed og respekt for andre mennesker. Skive Byråd besluttede i 2009 den endelige skolestruktur for overbygningsskoler i Nordsalling. Med beslutningen blev der sat et punktum for en lang proces, hvor skolestruktur i Skive Kommune har været sat på dagorden. De 19 folkeskoler i fordeler sig på 26 undervisningssteder. Herefter står alene beslutningen om overbygning i Vestsalling uafklaret. I den kommende tid vil det blive besluttet om en samlet overbygning for lokalområdet fra august 2011 skal ligge på Vestsalling Skole og Dagtilbud eller på Balling Skole. Tierens fysiske placering fremover har også været diskuteret i forbindelse med skolestrukturdebatten. Skive Byråd har besluttet, at der skal udarbejdes forslag til placering af Tieren i Uddannelsesbyen Skive der såvel organisatorisk som fysisk skal indeholde andre tilbud til de unge.: Der vil endvidere blive rettet henvendelse til produktionsskolen for at få undersøgt om skolen med fordel kan være en del af Uddannelsesbyen Skive. Det er besluttet, at Dalgasskolen (nu Ådalskolen) bliver en 7. klasset skole (0.-6. klasse), og at de ældste elever fra 7. til 9. klasse samles på Brårup skole. Breum skole og Roslev skole får et vist fællesskab, og det samme får Lem, Balling og Rødding. Nogle af ændringerne i skolestrukturen vil medføre øget pres på trafiksikkerheden. Forventet udvikling i børnetallet for 6-16 årige Antal Skolestruktur pr august kl 1.kl. 2.kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. I alt Balling Skole Breum Skole Brårup Skole Durup Skole Fursund Skole Glyngøre Skole Hem Skole Højslev Skole Jebjerg Skole Nr. Søby Skole Oddense Skole Resen Skole Roslev/Hjerk-Harre Skivehus Skole Vestsalling Skole og Dagtilbud Ørslevkloster Skole Aakjærskolen Ådalskolen Elevtal i alt Hovedstruktur - Offentlig service Hovedstruktur - Offentlig service

51 Skoledistrikter i Skive Kommune Der er oprettet to talentklasser for musik. Én for det humanistiske område og én for det naturvidenskabelige område, med 15 elever i hver. Udviklingen i skolebørnetallet viser et svagt men konstant fald. Det forventes at være på omkring 500 årgangselever gennem hele planperioden og vendepunktet i kan kun anes på kurven. Der forventes elever i august 2010 i Skive Kommunes klasse fordelt på 295 klasser. Det giver en gennemsnitlig klassekvotient på 19,3. Herudover går der 90 elever i kommunens 10.klasse. I kommunens friskoler går der 276 elever fordelt med 158 elever i Friskolen i Skive, 75 elever i Thise Friskole, 68 elever i Rødding Friskole og 9 elever i andre friskoler. På efterskolerne er der indskrevet i alt 472 elever fordelt med 21 elever i 8. klasse, 188 elever i 9. klasse og 263 elever i 10. klasse. Elever med særlige behov, 20,2, undervises på Ådalskolen med 35 elever og på Krabbeshus med 100 elever. De 75 elever kommer fra andre kommuner. De faldende børnetal lægger ikke op til kapacitetsudvidelse på skoleområdet. Hovedstruktur - Offentlig service 51

52 Uddannelse Målene for uddannelsesområdet er Befolkningen i Skive, årig Højeste gennemførte uddannelse, 2008 At skabe gode rammer for uddannelsesinstitutioner i Skive kommune At medvirke til at en større andel af de unge går videre efter grundskolen og gennemfører en ungdomsuddanelse At medvirke til at en større del af de unge gennemfører en videregående uddanelse At opbygningen af et Campusområde ved Egeris vil medvirke til at styrke Skives status som uddannelsesby. Uddannelsesniveauet for borgerne i Skive kommune er generelt lavere end i andre egne af landet og også i et vist omfang lavere end i vore nabokommuner. Af nedenstående skema fremgår at Skive kommune har en markant overvægt af borgere der alene har gennemført grundskole, og altså ikke er kommet videre i uddannelsessystemet. Det fremgår ligeledes der er en overvægt af borgere der alene har en handelsskoleeksamen eller en håndværkeruddannelse. For resten af kategorierne ligger Skive kommune lavere. En af de største udfordringer for Skive Kommune bliver i fremtiden at bidrage til at sikre veluddannede medarbejdere til egnens virksomheder. Viden og uddannelse er forudsætningen for at skabe udvikling og vækst i lokalsamfundet. Hvor det for ganske få år siden var omkring 83 % af en ungdomsårgang i Skive, der tog en ungdomsuddannelse, er tallet i dag 88 %. Stigningen er bl.a et resultat af de høje mål der sættes i kommunens børnepolitik, hvor der sigtes efter at 100 % får en ungdomsuddannelse I Egerisområdet ligger hovedparten af Skives uddannelsesinstitutioner side om side i et forholdsvis afgrænset område. Det er både de bredere uddannelser og de højt specialiserede, der findes her. Stedet rummer en oplagt mulighed for at opbygge et unikt videns- og læringsmiljø, der kan styrke Skives rolle som uddannelsesby. Også egnens erhvervsvirksomheder vil kunne få glæde af et stærkt uddannelsesmiljø, og håbet er at virksomhederne kan blive de studerendes naturlige samarbejdspartnere og omvendt. Skive Hele Landet Herning Holstebro Viborg Grundskole Almengymnasial uddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Forskeruddannelser Uoplyst Ialt Relativ fordeling Grundskole 37,6 31, ,1 Almengymnasial uddannelse 2,9 6 4,1 3,9 3,9 Erhvervsgymnasial uddannelse 2,8 2,3 3,1 2,8 2,3 Erhvervsuddannelser 35,6 32,2 34,8 34,4 35,4 Korte videregående uddannelser 4,8 4,9 5,7 4,8 5,3 Mellemlange videregående uddannelser 11,1 12,2 11, ,5 Bachelor 0,5 1,6 0,9 0,6 0,6 Lange videregående uddannelser 2,5 5,9 2,5 3,2 4,3 Forskeruddannelser 0,1 0,4 0 0,1 0,3 Uoplyst 2,1 3,2 2,6 2,2 2,3 Skive. I dag ligger procentdelen på 25 %-50 %. Med opbygningen af et attraktivt studiemiljø i Campusområdet forventes det at tallet vil stige. Oversigten på næste side viser uddannelsestilbuddene i Skive Kommune. Campus Hensigten med området er at gøre det endnu mere attraktivt for studerende at bo og uddanne sig i Skive. På tværs af skoler vil de studerende i området have mulighed for at leve et fælles liv, og samtidig profitere på de mange muligheder områdets mange idrætsfaciliteter lægger op til. Specielt de videregående uddannelser trækker unge til fra egne langt fra 52 Hovedstruktur - Offentlig service

53 Uddannelsestilbuddene i Skive Kommune Grundskolen, individulle forløb Folkeskolen Ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser (EUD) Skive Tekniske skole Bygge- og anlæg Håndværk og teknik Matematik, transport, logostik Skive handelsskole Handelsskolens grunduddannelse (hg) Social- og sundhedsuddannelser (Sosu) Social- og sundhedsskolen Skive Grundforløb Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Skive Tekniske Skole Serviceassistent Gymnasie uddannelser Skive Tekniske Skole Højere teknisk eksamen Skive Handelsskole Højere handelseksamen Skive Gymnasium & HF Studentereksamen Højere forberedelseseksamen MusikCollege Individuelle forløb Skive Produktionshøjskole Marienlyst Krabbesholm Højskole Uddannelsescenter Hiltop CKU (Center for Kommunikation og Undervisning) Videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser (MVU) Skive Seminarium Folkeskolelærer Lange videregående uddannelser (LVU) Skive Seminarium Maskiningeniør 1/8-09 Forskeruddannelse (ph.d.) Voksen Uddannelser Voksenuddannelser Voksen Uddannelses Center - Skive Forberedende Voksen Undervisning (FVU) Almen Voksen Uddannelse (AVU) Højere Forberedelseseksamen (HF) CKU (Center for Kommunikation og Undervisning) Hovedstruktur - Offentlig service 53

54 Ældreområdet Mål for Skive Kommunes Ældrepolitik At støtte de ældre i at leve et selvstændigt liv med udgangspunkt i egne ressourcer At der lægges vægt på hjælp til selvhjælp og på den enkeltes ret og pligt til selvbestemmelse og til at tage vare på eget liv Ældreområdet vil i de kommende år stå over for en markant udfordring som følge af det stigende antal ældre medborgere Grafen viser, at antallet af ældre over 65 år vokser fra de nuværende personer til inden for planperioden på 12 år, og at tendensen fortsætter efter år Antallet af ældre over 85, der planlægningsmæssigt afspejler den mere plejekrævende del, vil vokse fra de nuværende personer til personer i 2022 og personer i Skive Kommune er i dag relativt velforsynet med moderniserede plejeboliger, men tilgangen af ældre og plejekrævende ældre betyder, at der fortsat skal investeres på området. I Skive Kommune er der i øjeblikket 452 ældreboliger og desuden 483 plejeboliger, hvoraf 444 er faste boliger og 39 er midlertidige. Der bliver flere ældre, de ældre lever længere og de fleste ældre foretrækker at blive boende i egen bolig så længe som muligt. Valget af placering af bolig til denne 3. alder er i høj grad betinget af nærhed til læge, apotek, fysioterapi, samt dagligvarebutikker og andre byfunktioner. Tendensen viser, at det i Salling drejer sig om især Roslev og Balling, og så selvfølgelig Skive By, hvor det største behov er for attraktive boliger til disse seniorer. Der er nedenstående 19 plejecentre i kommunen med i alt 452 plejeboliger Durup Ældrecenter Glyngøre Ældrecenter Selde Ældrecenter Jebjerg Ældrecenter Roslev Ældrecenter Oddense Ældrecenter Breumgård Ældrecenter Balling Ældrecenter Rødding Ældrecenter Lem Ældrecenter Hem Ældrecenter Rønbjerg Plejecenter Plejecenter Marienlyst Møllestien Skovbakkehjemmet Gammelgaard Højslev Ældrecenter Hald Ældrecenter Dækningsgrader - ældre- og plejeboliger (pr. 100) % andel af 65-årige+ Ældreboliger 65-årige+ I den kommende tid vil der blive opført omkring 25 nye plejeboliger ved Plejecenter Marienlyst, og i løbet af nogle år yderligere 20. Plejecenter Marienlyst er det eneste/sidste sted, hvor der endnu er mulighed for en udbygning. Herefter vil der ikke være mulighed for at opføre plejeboliger i tilknytning til de eksisterende plejecentre i Skiveområdet. Frem til år 2021 forventes det imidlertid, at der vil være behov for yderligere op mod 100 plejeboliger i kommunen, og der vil derfor skulle findes plads til et nyt plejecenter i Skive By. De fremtidige plejeboliger forventes fremover i højere grad at skulle anvendes af mennesker med andre plejebehov end blot alder. Der peges bl.a. derfor på, at plejecenteret skal placeres centralt i Skive By, og en etablering i det store byomdannelsesområde i bymidten har været på tale. I de fleste bysamfund også i mange af landsbyerne er der et stort antal ældreboliger. Nogle steder har en del af ældreboligerne stået tomme igennem længere tid, og der planlægges derfor på en ændret status for nogle af disse boliger Plejeboliger 80-årige+ Hele landet 15,6 3,2 22,4 9,2 Viborg Kommune 15,2 4,9 17,4 9,4 Herning Kommune 15,3 2,3 21,3 8,2 Holstebro Kommune 15,2 5, ,7 Skive Kommune 17,6 5,2 23,1 11,3 Ældre- og plejeboliger 65-årige+ 65 år og ældre Antal Hovedstruktur - Offentlig service

55 Plejecentre i Skive Kommune Hovedstruktur - Offentlig service 55

56 Handicapområdet Målsætningen for Skive Kommunes handicappolitik er: at støtte borgeren i at forbedre den enkeltes sociale situation, udviklingsmuligheder, livskvalitet og evne til at klare sig selv. at den indsats der tilbydes, er afpasset den enkelte borgers livssituation og særlige behov. at alle borgere med handicap, funktionsnedsættelse, psykiske eller sociale problemer tilbydes adgang til tilbud om bolig, uddannelse, arbejde og deltagelse i fritidsliv. At der er et tæt samarbejde med borgeren, og hvis borgeren ikke kan tale for sig selv, inddrages pårørende eller en værge. Boliger Skive Kommune kan tilbyde en række forskellige boformer fra tætte bomiljøer, boliger i tilknytning til fælleslejlighed til egen bolig med individuel støtte. Herudover køber kommunen et mindre antal pladser uden for kommunen til borgere der har brug for en særlig social indsats. Målet er gennem en bolighandlingsplan, at kunne tilbyde alle borgere med et handicap en bolig og støtte i kommunen og samtidig er det et ønske i fremtiden at kunne samle botilbud med døgnstøtte i fysisk større driftsenheder. Der planlægges med henblik på flere døgnpladser og boliger til voksne med udviklingshæmning, autisme og senhjerneskade. Beskæftigelse og uddannelse Skive Kommune benytter i dag en bred vifte af tilbud i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Et af målene er at borgerne støttes i at benytte de ordinære tilbud. Derfor er der et tæt samarbejde med kommunens jobkonsulenter. Borgere med begrænsninger i arbejdsevnen, kan få tilbud om beskyttet beskæftigelse i Skive BOMI, som er en rummelig arbejdsplads, der har som mål at give borgerne øget livskvalitet og indhold i dagligdagen. Herudover er der et tæt samarbejde med det ordinære arbejdsmarked om rummelighed og åbenhed i forhold til at ansætte medarbejdere på særlige vilkår. Aktivitets- og samværstilbud Til borgere der ikke kan varetage beskyttet beskæftigelse tilbyder Skive Kommune aktivitets- og samværstilbud i Aktivitetshuset Skovly og Magneten, Dagcenter Toeren og Cafe Ådalen. Aktivitets- og samværstilbud har til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig mod borgere med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab. Kompenserende undervisning Til de borgere der ikke har mulighed for at benytte de ordinære uddannelsestilbud i kommunen, er der adgang til kompenserende uddannelse i CKU (Center for Kommunikation og Undervisning). Det kan være enten i form af den særlige ungdomsuddannelse eller i form af kompenserende undervisning til voksne borgere, der på grund af sindslidelse eller handicap har behov for en særlig undervisning. Sundhed og forebyggelse For de fleste af de borgere, som har et handicap, er behovet for hjælp tilstede inden borgeren er blevet 18 år. Der er derfor et godt samarbejde mellem Socialafdelingen, Familieafdelingen, PPR mv., for at sikre at der tidligt sættes ind med en forebyggende indsats. Stavgang Oversigt over tilbuddene til voksne handicappede Organisation Viften Boenhederne Hjaltesvej, Gefionsvej og Frejasvej Boenheden Nattergale vej og bofællesskabet mejsevej Boenhederne Jyllandsgade og Mejsevej Aktivitetshusene Skovly og Magneten Botilbuddet Thinggade og YFH gruppen Rehabilitering og genoptræning, fysisk handicappede Feldinghus Ådalen CKU Tolstruphus (privat opholdssted) Idavang Mentor 56 Hovedstruktur - Offentlig service

57 Kultur og fritid Udviklingen af kultur- og friluftslivet drejer sig både om rammer i form af bygninger og idrætsanlæg mv., om at sikre rekreative områder for kommunens borgere, samt om initiativer på en lang række områder. Kommunens kultur- og fritidstilbud er især knyttet til Skive By, hvor mange af de stærkt publikumsorienterede tilbud er, men også til landområderne, der hver for sig rummer en mangfoldighed af lokale tilbud. Skive By rummer de store idrætsanlæg til det store publikum, badeland, teater, kulturcenter til musik, kongresser, biograf, og udstillinger mv. I omegnen er det forsamlingshusene, idrætshallerne, lokale udstillinger, egnsmuseer, gallerier, rekreative muligheder og meget andet der tæller. Idræt Sammen med bl.a. Skive Idrætssamvirke støtter Skive Kommune op om både elite- og breddeidrætten. I Skive Kommune er der 110 idrætsklubber med i alt medlemmer. Kulturministeriet har nedsat et Breddeidrætsudvalg, der var varslet med en række anbefalinger. Med udgangspunkt i disse anbefalinger er det på breddeidrætsområdet Kommunens mål At fastholde og øge befolkningens høje deltagelse i idræt og motion At motivere børn og unge At motivere særligt socialt udsatte og idrætssvage grupper At fastholde og udbygge en lang række idrætsfaciliteter At indtænke motion og idræt sammen med etablering af grønne områder og byrum At arbejde for sikre motionsstier med adgang til naturen og vandet At mindske transporttid og sikre nærhed til sportsfaciliteter At finde nye arealer til rideklubberne, der senest er blevet omfattet af nye lovkrav Ud over de traditionelle idrætter er Skive By udpeget som kraftcenter både inden for sejlsport og atletik. Byen har bl.a. Danmarks eneste atletikarena med 200 m rundbane. Af andre særkender findes der Skive Trav og i tilknytning dertil mange former for hestesport, et par skytteforeninger, svæveflyvning og faldskærmsudspring ved lufthavnen og i Sallingområdet er bmx-baner, og motorcross et særlig islæt. I Skive Kommune bevilges der kr. pr. indbygger til sport og fritid mod kr. på landsplan, kr. i Herning, 993 kr. i Holstebro og kr. i Viborg. Forsamlingshuse Spredt rundt i de fleste af kommunens bysamfund er der i alt 36 forsamlingshuse, som alle nyder økonomisk støtte fra Skive Kommune. Forsamlingshusene har stor betydning i lokalsamfundet og danner rammen om den brede folkelige kultur, som samlingssted for lokalsamfundets borgere til hverdag og fest. Biblioteker Skive Bibliotek består af: Hovedbiblioteket, som er beliggende i centrum af Skive By i samme bygningskompleks som rådhuset. 2 bogbusser Børnebogbussen Mobillen Museer Museum Salling er en statsanerkendt og selvejende institution etableret 1. januar 2008 som en fusion af Fur Museum, Sallingsund og Omegns Museum, Skive Kunstmuseum, Skive Museum, Spøttrup Borgmuseum samt Skive Kommunes fem lokalhistoriske arkiver. Museets virksomhed omfatter kultur-, natur- og kunsthistorie rundt om på de forskellige museer. Skive Museum, Skive Hovedstruktur - Offentlig service 57

58 7. Jordbrugserhvervene Retningslinje 7 1Det er Byrådets mål, at jordbrugserhvervene - landbrug, gartneri og skovbrug - sikres de bedst mulige produktionsbetingelser, under samtidig hensyntagen til kommuneplanens øvrige mål 2Jordbrugserhvervene har behov for investeringssikkerhed og økonomisk bæredygtighed. Derfor skal konflikter i forhold til andre interesser så vidt muligt forebygges 3Dyrkningsjorden er en begrænset ressource, som skal beskyttes. Permanent anvendelse af dyrkningsjord til andet end jordbrug skal derfor begrænses mest muligt, og for større ændringers vedkommende gennemføres via planlægning 4Byrådets udpegning af primære jordbrugsområder er vist på kortet. Der kan i disse områder ikke meddeles tilladelse til byggeri eller anlæg, som forhindrer eller vanskeliggør den jordbrugsmæssige udnyttelse, med mindre en samlet samfundsmæssig afvejning tilsiger det 5Etablering eller udvidelse af større husdyrbrug skal afvejes med kommuneplanens andre retningslinjer. Hvor kravene i retningslinje 14 er opfyldt, kan landbrugets mulighed for udvidelse kun tilsidesættes af væsentlige samfundsmæssige interesser. I kommuneplanen skal der reserveres areal til visse biaktiviteter på husdyrbrug, hvis biaktiviteterne er selvstændigt godkendelsespligtige efter Planlovens 11 g 58

59 Hovedstruktur - Jordbrugserhvervene 59

60 Redegørelse Retningslinjen omfatter først og fremmest landbruget, men også gartneri og skovbrug. Jordbrugsproduktionen har stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning i Skive Kommune. Den meget kraftige strukturudvikling, hvor produktionen koncentreres på færre, men meget store landbrugsbedrifter, kan imidlertid give anledning til en række konflikter i forhold til kommunens øvrige udvikling, fx miljø, natur, bosætning, turisme og andre erhvervsinteresser. Skive Kommune ønsker derfor at sætte fokus på udviklingsmuligheder, som sikrer en god balance mellem et konkurrencedygtigt landbrugserhverv og øvrige offentlige og private interesser. En målrettet miljøindsats fra såvel erhverv som myndigheder, herunder øget fokus på miljøteknologiske løsninger, vil kunne reducere generne fra husdyrproduktionen og dermed bidrage til at sikre jordbrugserhvervenes gode produktionsvilkår. Produktion kontra beskyttelsesinteresser Den intensive husdyrproduktion i Skive Kommune har væsentlig økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning for kommunen, men giver også anledning til en belastning af omgivelserne. Husdyrgødningens indhold af langsomt omsætteligt organisk kvælstof resulterer i øget kvælstofudvaskning fra landbrugsjorden, og indholdet af fosfor resulterer i, at landbrugsjorden generelt tilføres mere fosfor, end der fjernes med afgrøderne. Grundvandet er overalt i kommunen en vigtig ressource, der skal bevares ren for eftertiden. Grundvandsforholdene er kortlagt, og der er udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, kaldet OSD-områder, hvor fremtidig grundvandsindvinding til drikkevand er planlagt at skulle ske. Det er derfor væsentligt at give grundvandsressourcerne i disse områder den nødvendige beskyttelse. I øvrige områder må grundvandet gives en generel beskyttelse. Beskyttelsen af drikkevandet fastlægges i indsatsplaner. Indtil nu er lavet 3 indsatsplaner og inden 2017 skal der laves indsatsplaner for yderligere 6 områder. Selde-Junget området og Fur er de næste områder, der bliver lavet planer for. Planerne skal sikre den nødvendige beskyttelse af tilstrækkelige vandressourcer til, at drikkevandsforsyningen også fremover kan baseres på grundvand af god kvalitet. Indsatsplanerne angiver, hvordan grundvandet kan sikres. Enkelte af indsatserne må baseres på frivillige aftaler. Det har dog vist sig meget vanskeligt at opnå frivillige aftaler for at kunne give en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet i de særligt sårbare områder, de såkaldte nitratfølsomme områder. Og specielt i indsatsområder med hensyn til nitrat, er det nødvendigt, at der sker en ikke ubetydelig reduktion i kvælstoftilførslen til dyrkningsjorden for at sikre grundvandet. Der er endnu ikke indgået aftaler om frivillig reduktion af kvælstoftilførslen i de tre gældende indsatsplaner. De generelle krav, der gælder for jordbrugserhvervet over for grundvandsbeskyttelsen vurderes at give en tilstrækkelig sikkerhed uden for de særligt sårbare drikkevandsområder. Men de generelle krav er utilstrækkelige i de nitratfølsomme områder inden for OSD-områderne og specielt i indsatsområder med hensyn til nitrat, hvor en særlig indsats er nødvendig. Det er således en nødvendig forudsætning, at udviklingen af dyrkningsmetoder og teknologi i løbet af en årrække vil mindske udvaskningen af kvælstof. OSD - områder og nitratfølsomme områder er vist på kortbilagene. Udvaskningen af kvælstof og fosfor til søer og fjorde er for høj i mange tilfælde. Kvælstof-udvaskningen til Limfjorden er siden 1980 erne reduceret med ca. 10 %, hvor man på landsplan har set en reduktion i kvælstofudvaskningen til vandløb i dyrkede oplande på gennemsnitligt ca. 30 %. Det tidligere Viborg Amts målsætning om en halvering af kvælstofudvaskningen til Limfjorden i forhold til midten af 1980 erne er således langt fra opfyldt. Kvælstofkvoter har på landsplan resulteret i en halvering af kvælstofforbruget i handelsgødning, og udbringningstidspunkt og -praksis for husdyrgødningen er markant forbedret. Miljøcentrenes vand- og naturplaner foreligger endnu ikke, men de forventes at blive godkendt i den kommende kommuneplanperiode, så udvaskningen kan vurderes på dette grundlag. Husdyrgødningens indhold af fosfor er hovedårsagen til, at landbrugsjorden i gennemsnit tilføres mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne. Det medfører ophobning af fosfor i landbrugsjorden og øger med tiden risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet. Et øget fosfortab til vandmiljøet vil forringe den generelle miljøtilstand i mange søer og fjorde. I disse oplande er der behov for at opnå en bedre balance mellem tilførsel og fraførsel af fosfor til landbrugsjorden, og desuden bør jorderosion begrænses for at mindske transporten af jordpartikler til vandløb og søer. Der skal arbejdes med en konkret vurdering af landbrugsjorden i forbindelse med tilladelser og godkendelser af husdyrbrug, for derigennem at have det bedst mulige faglige grundlag for at vurdere risikoen for tab af såvel fosfor som kvælstof. Husdyrgødningens indhold af fosfor har været faldende gennem de seneste år grundet bedre udnyttelse af foderet. Skive Kommunes tilførsel af spildevandsslam til landbrugsarealer har medvirket til et højt indhold af fosfor i jorden. Store produktionsbygninger kan skæmme landskabet. Byrådet lægger vægt på, at landbrugsejendomme optræder som samlede helheder i landskabsbilledet, men vil gerne give muligheden for at flytte staldanlæg eller hele ejendomme ud på nye placeringer i det åbne land, hvis dette efter en samlet afvejning er en fordel for både landskab, naturen, miljøet og naboer. Ved opførelse af store driftsbygninger lægger Byrådet vægt på, at udformning, placering, farvevalg og beplantning ofres særlig opmærksomhed. Se mere herom i retningslinje (14) om byggeri og anlæg i landzone. Langsigtede produktionsvilkår Det er af stor betydning for jordbrugserhvervenes investeringssikkerhed og økonomiske bæredygtighed, at erhvervenes udviklingsmuligheder er beskrevet så godt som muligt. Det vil forebygge konflikter med natur- og miljøinteresser, andre erhvervsinteresser og øvrige interesser. Udviklingsmulighederne for en så intensiv produktion kræver en særlig bevågenhed såvel fra erhvervet som fra Byrådet og andre myndigheder. I den forbindelse ønsker Byrådet en løbende dialog med erhvervet om at sikre en fælles forståelse for disse udfordringer og at samarbejde med erhvervet om udviklingsmuligheder og udviklingsstrategier. For at fastholde udviklingsmulighederne i husdyrproduktion anser Byrådet det bl.a. for nødvendigt, at der inddrages ny teknologi til separering af husdyrgødningen, hvorved man opnår, at næringsstofferne opkoncentreres i én eller flere fraktioner. En meget vigtig forudsætning for denne løsning er, at de fraktioner af næringsstoffer, der er i overskud på den enkelte husdyrproduktion, kan afsættes uden at eksportere miljøproblemer. Ny teknologi omfatter også anlæg, der kan reducere udslippet af lugtstoffer og ammoniak fra staldene. Det vil mindske generne for naboer og for kvælstoffølsom natur i nærheden af de store husdyrproduktioner. Dyrkningsjorden En grundlæggende forudsætning for at fastholde jordbrugserhvervene som betydningsfulde erhverv er, at kommunens jordbrugsarealer beskyttes mod arealanvendelse, som varigt reducerer eller ødelægger dyrkningsværdien. Dette gælder især byudvikling og visse former for råstofindvinding. I nogle tilfælde må hensynet til jordbrugserhvervene vige, men arealforbruget til andre formål skal begrænses mest muligt, og lokaliseringen skal altid ske med hensyntagen til strukturudvikling, investeringssikkerhed og dyrkningsmuligheder i berørte jordbrugsområder. Hvor det kan lade sig gøre, skal andre arealanvendelser henvises til arealer med ringe 60 Hovedstruktur - Jordbrugserhvervene

61 dyrkningsværdi. Spredt bebyggelse i landbrugslandet og byudvikling, som ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til landbrugets erhvervsmæssige interesser, kan give anledning til unødvendige miljømæssige og andre konflikter. Primære jordbrugsområder De primære jordbrugsområder er udpeget på grundlag af Jordbrugsredegørelse 1996 for Viborg Amt. Fremover vil analyse af jordbrugsformål, Skive Kommune fra Statsforvaltningen ligge til grund. Permanent anvendelse af disse arealer til andre formål skal begrænses mest muligt. Beskyttelsen af dyrkningsjorden skal ikke forhindre beskyttelse af natur og miljø. Der kan således være områder inden for de primære jordbrugsområder, hvor Byrådet og andre myndigheder i forbindelse med konkret sagsbehandling vil forudsætte eller stille krav om forskellige former for ekstensivering af landbrugsdriften. Større husdyrbrug Alle udvidelser eller ændringer af husdyrproduktioner skal vurderes for væsentlige miljøeffekter, og hvis husdyrbruget er over nærmere fastsatte grænser, skal der laves en miljøgodkendelse for selv små ændringer i en bedrift. Vurderer Byrådet, at udvidelsesprojektet vil medføre væsentlige miljøeffekter ud over det, der er fastsat i EU s Habitatdirektiv og Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal der søges løsninger, der er afvejet med kommuneplanens øvrige retningslinjer. Hvis dette ikke er muligt, kan projektet ikke realiseres. Godkendelser og tilladelser af husdyrbrug giver Byrådet mulighed for direkte at være med til at sikre en miljømæssigt bæredygtig udvikling. Virkeliggørelse Det er Byrådets ønske at sikre jordbrugserhvervene bedst mulige produktionsbetingelser. Det sker bl.a. i arbejdet med miljøgodkendelser. Byrådet støtter udvikling af miljøteknologi, som både kan bidrage til at styrke landbrugets erhvervsudvikling og til at forbedre levevilkårene i landdistrikterne, f.eks. i form af færre nabogener. Kommunens planlægning og anlægsvirksomhed skal tage hensyn til beskyttelsen af dyrkningsjorden. For godkendelsespligtige husdyrproduktioner stiller kommunen krav, der sikrer, at produktionen kan ske i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer om beskyttelse af bl.a. natur, landskab, kulturhistorie, grundvand og vandområder, indtil Vand- og Natura2000-planerne foreligger. Landbrug, Skive Kommune Hovedstruktur - Jordbrugserhvervene 61

62 8. Nye skove Retningslinje 8 1Det er kommunens mål, at skovarealet i kommunen forøges uden at natur- og landskabsværdier eller kulturhistoriske værdier forringes. Skovene bør anlægges med henblik på at opnå stor biodiversitet 2På kortet er udpeget skovrejsningsområder, hvor skovrejsning ønskes fremmet, og områder hvor skovtilplantning er uønsket 62

63 Hovedstruktur - Nye skove 63

64 Redegørelse Byrådets mål Byrådet ønsker et større skovareal i kommunen, fordi det vil medvirke til at forbedre naturen, beskytte vandmiljøet og forbedre befolkningens rekreative muligheder. Skovene udgør et meget stabilt miljø. Dyr og planter får tid til indvandring og tilpasning, og en varieret forekomst af skove giver samtidigt tilflugtsmuligheder og spredningsmuligheder for en lang række arter, som lever på tilgrænsende natur- og landbrugsarealer. Skove gødes og sprøjtes meget lidt i sammenligning med landbrugsafgrøder. Derfor sker der normalt næsten ingen nedsivning af gødning eller sprøjtemidler. Skove er derfor velegnede til at beskytte drikkevandsressourcer imod forurening. Grundvandsdannelsen er markant større i løvskov end i nåleskov. Hvor grundvandsbeskyttelse er et af formålene med en ny skov, er åbne løvskove etableret uden brug af gødning og pesticider bedst egnet. Naturskov eller skove med naturnær drift, hvor skoven stort set får lov til at passe sig selv, giver mulighed for et mere varieret dyre- og planteliv end skove sammensat af monokulturer, og de har en større rekreativ oplevelsesværdi. Skovområder sammensat af forskellige hjemmehørende træarter med forskellige aldre er desuden mere robuste over for sygdomsangreb og stormfald. Skovrejsning vil i et vist omfang ske på bekostning af landbrugsjord. Den er imidlertid frivillig og meget langsomt fremadskridende og vil derfor normalt være til begrænset gene for landbrugserhvervet. Dertil kommer, at arealerne fortsat er en del af jordbrugserhvervene. Skovrejsningsområder Kommunens skovrejsningsområder udgør ca ha. Områderne, hvor skovtilplantning er uønsket, udgør ca ha. I forhold til Regionplan 2005 er udpeget nogle mindre udvidelser af skovrejsningsområderne (ca. 60 ha). Områderne, hvor skovrejsning er uønsket, er udvidet med udlagte råstofgraveområder. Skovrejsningsområderne er især udpeget for at beskytte grundvandsog drikkevandsressourcer, fremme bynære friluftsinteresser og forbedre de økologiske forbindelseslinjer i landskabet. I skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning ikke er uønsket, er der med visse begrænsninger fri tilplantningsret. Skovrejsningsområderne er et prioriteringsgrundlag for tilskud til privates skovrejsning og for offentlige instansers egen skovrejsningsindsats. Den fri tilplantningsret er - også i skovrejsningsområder - begrænset af en række bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Tilplantning af naturarealer som enge, moser, heder og overdrev samt visse landskabsområder ved strande, søer, åer og fortidsminder må kun ske med tilladelse fra Byrådet eller de statslige miljøcentre (strandbeskyttelseslinje). Det samme gælder tilplantning i fredede områder. Det kræver dispensation fra fredningsnævnet at plante i fredede områder. Ved konkrete skovrejsningsansøgninger bliver Museum Salling hørt om kulturhistoriske interesser. Museet kan foretage forundersøgelser og fremsætte ønsker til Skov- og Naturstyrelsen om arealers friholdelse for tilplantning eller dybdepløjning. Findes spor af fortidsminder under jordarbejdet ved skovrejsning, skal arbejdet straks standses, og fundet anmeldes til nærmeste statsanerkendte kulturhistoriske museum jf. museumslovens 27 stk. 2. Der er tilstræbt en passende fordeling af skovarealer i landskabet til at styrke de økologiske forbindelseslinjer for plante- og dyrelivet. Skovrejsningsområder er på mindst 5 ha. De intensivt udnyttede og frugtbare landbrugsjorder i Salling begrænser imidlertid mulighederne for anlæg af nye skove. Afgrænsningerne af skovrejsningsområderne er af hensyn til den praktiske anvendelse så vidt muligt tilpasset diger, hegn, vandløb og andre naturlige dyrkningsgrænser. Områder, hvor skovrejsning er uønsket, rummer natur- og landskabsværdier eller kulturhistoriske værdier, der er uforenelige med skovrejsning. Også i råstofgraveområder og arealer reserveret til vejudvidelser er skovrejsning uønsket. Det er f.eks. områder med store landskabelige værdier, som ville forsvinde ved skovrejsning, herunder kommunens markante ådale med tilhørende skrænter og visse smukke kuperede landskaber som f.eks. Nordfur. Områderne omfatter også arealer, som ikke bør tilplantes, fordi det ville sløre udsigter og oplevelsen af landskaber og arkitektonisk eller kulturhistorisk interessante bygninger. Det gælder f.eks. de områder ved kirkerne, som er udpeget i retningslinje 11. Endelig omfatter områderne arealer, hvor skovrejsning på baggrund af regler i naturbeskyttelsesloven er forhindret - f.eks. fredede områder, enge, moser, heder, overdrev og i beskyttelseszoner omkring vandløb, søer og fjorde. Byrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra tilplantningsforbudet på landbrugsjord i områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Et vigtigt formål med udpegningen af skovrejsningsområderne er at forbedre mulighederne for friluftslivet i nærheden af de større byer. Den detaljerede afgrænsning af nye bynære skove skal ske i lokalplanlægningen. 64 Hovedstruktur - Nye skove

65 Skovarealer i Kommunen Der er ca ha skov i Kommunen. Ved den seneste skovtælling fra 2000 fordelte skovarealet i Skive Kommune sig på 23,7 % løvtræ og 76,3 % nåletræ. Skovene findes særlig ved kommunens sydgrænse, langs Sallings kyster og på Nordfur, medens der er yderst skovfattigt i de centrale dele af Salling. I de senere år er skovarealet i kommunen især forøget ved Skov- og Naturstyrelsens anlæg af Havbjerg Skov ved Brokholm Sø. Bæredygtighed Det er Byrådets vurdering, at kommuneplanens udlæg af arealer til nye skove er udtryk for en bæredygtig udvikling. Skove har nogen økonomisk betydning ved produktionen af træ og arbejdspladserne i den forbindelse. Overgang fra landbrug til skovbrug betyder dog mindre omsætning og mindre beskæftigelse. Til gengæld vil skovrejsning i nogle egne forøge ejendomsværdierne både for skovejendommene og naboejendommene. I princippet er skov en selvfornyende arealanvendelse, der ikke kræver gødskning eller sprøjtning i betydende omfang. Det giver langvarige stabile vilkår for dyr og planter. Skovene er derfor værdifulde levesteder og tilflugtssteder for mange dyre- og plantearter, og de er skånsomme for miljøet på grund af den ringe udvaskning af næringsstoffer og sprøjtemidler til overflade- og grundvand. Skovene begrænser i opbygningsperioden drivhusgasser i atmosfæren ved at binde kulstof i træerne. Når skoven er fuldt anlagt bliver den CO 2 neutral. Skovrejsning fremmer befolkningens levevilkår ved at give sunde muligheder for friluftslivet og rekreative oplevelser. Byrådet ønsker derfor, at der til stadighed skal være arealer til rådighed til ny skovrejsning i kommunen. For at fremme en mere bæredygtigudvikling, vil Byrådet arbejde for, at større andele af skovene drives mere naturnært. Virkeliggørelse Byrådet udpeger områder, der er velegnede til nye skove, og hvor skovrejsning samtidigt kan bidrage til opfyldelse af målene med nye skove. Staten v/skov- og Naturstyrelsen yder tilskud til privat skovrejsning og forøger herudover sit eget skovareal i forbindelse med arrondering af statsskovene og realisering af naturgenopretningsprojekter. Tilskudsmidlerne bliver prioriteret for at styrke hensyn til drikkevand og overfladevand, bynært friluftsliv og et samlet grønt netværk i landskabet. Byrådet kan plante nye bynære skove eventuelt i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og vandværker. Fjordstrand med skov, Skive Kommune Hovedstruktur - Nye skove 65

66 9. Landskabet mellem byerne Retningslinje 9 1Det er Byrådets mål, at der skal være plads til natur i landbrugslandet. Levesteder og spredningskorridorer for det naturlige dyre- og planteliv skal så vidt muligt opretholdes og nye skal søges etableret. Landskabsværdier og lokale kulturhistoriske værdier skal beskyttes og bevares 2Mindre og isoleret beliggende naturområder kan kun tillades fjernet, hvis det sker som led i et projekt, der ud fra en samlet betragtning er fordelagtigt for natur og landskab 3Byggeri og anlægsarbejder skal udformes og placeres under hensyn til landskabsværdier, geologiske værdier og kultur- og naturværdier, og med mindst muligt arealforbrug. I forbindelse med landbrugets strukturudvikling skal kulturhistoriske og landskabelige værdier respekteres 4Anlægsarbejder og byggeri uden for de særlige beskyttelsesområder og kulturmiljøer, som er udpeget i retningslinjerne 10 og 11, må ikke placeres eller udformes således, at de forringer de landskabelige og kulturhistoriske værdier samt naturværdier i disse områder, med mindre det sker som led i et projekt, der ud fra en samlet betragtning er fordelagtigt for disse værdier 66

67 Redegørelse Byrådets mål Det åbne land er først og fremmest et landbrugslandskab, men der er også mange levesteder for det naturlige dyre- og planteliv. Som følge af strukturudviklingen i landbruget, byernes vækst og udbygningen af tekniske anlæg er mange af levestederne forsvundet. Det er vigtigt at beskytte de tilbageblevne levesteder. Det varierede dyre- og planteliv har en værdi i sig selv, og det udgør en del af menneskets eksistensgrundlag. De små naturområder, læhegnene, småvejene med deres grøfter, skovene og de ekstensivt udnyttede enge og overdrev udgør et net af levesteder for dyre- og plantelivet. Det er vigtigt, at de enkelte dele af dette net hænger sammen. Målet er derfor, at hullerne i nettet bliver lukket og at maskevidden mindskes. Det kan gøres ved, at der de rigtige steder etableres nye vandhuller, plantes nye læhegn og skove og retableres nogle af de nedlagte veje og stier. Kulturlandskabet med dets kulturhistoriske levn fortæller om samfundets udvikling op igennem tiden fra stenalderen til i dag. Det rummer vidnesbyrd om tidligere generationers præstationer og levevilkår, og er dermed en del af den nulevende befolknings fortid og fælles identitet. De gravhøje og diger, der i dag er med til at give landskabet karakter og historisk fortælleværdi, er kun en lille rest af, hvad der engang har været. Det er derfor vigtigt at værne om dem, der er tilbage. Fjernelse af mindre naturområder Landbruget har altid haft rollen som forvalter af natur- og kulturarven ved siden af rollen som fødevareproducent. Denne rolle bør landbruget fortsat påtage sig som et led i almindeligt godt landmandskab. Større og større driftsenheder gør det nærliggende at sammenlægge marker og fjerne hegn, vandhuller, markveje og mindre krat og klynger af træer. En del af de små naturområder, der eventuelt ønskes fjernet, er omfattet af Naturbeskyttelseslovens og/eller Museumslovens beskyttelsesbestemmelser. Byrådet er indstillet på at anvende sine dispensationsbeføjelser, hvis der ud fra en samlet betragtning kan opnås en naturmæssig gevinst, f.eks. i forbindelse med realisering af en naturplan for en ejendom eller en gruppe af ejendomme. Gravhøje og diger vil også kunne være til gene for en effektiv stordrift. De er imidlertid også beskyttet efter bestemmelser i Museumsloven. Byrådet har mulighed for at dispensere til hel eller delvis fjernelse af diger. Digerne har imidlertid deres kulturhistoriske værdi, netop fordi de ligger, hvor de gør. Deres værdi som levested for dyr og planter vil kunne erstattes med et nyt anlæg. Men deres kulturhistoriske betydning kan ikke genskabes et andet sted. Byrådet vil derfor kun meddele dispensationer, hvor særlige samfundsmæssige hensyn taler for det, jf. Naturklagenævnets afgørelser på området. Ønsker om hel eller delvis fjernelse af diger ud fra driftsmæssige hensyn vil ikke blive imødekommet. Byggeri og anlæg Selvom et byggeri eller andre former for anlæg ikke direkte berører et naturområde, et karakteristisk landskab eller et kulturhistorisk levn, kan det godt virke forstyrrende. Dels vil det kunne påvirke oplevelsen af de kulturhistoriske og landskabelige sammenhænge, dels vil de aktiviteter, der er knyttet til anlægget, kunne gøre skade på nærliggende naturområder. Der er knyttet store værdier til oplevelsen af det åbne landskab i almindelighed. Det gælder både landskaber med vidtstrakt udsyn og kuperede og bakkede landskaber. Tilpasses nødvendige anlæg og byggerier ikke i de landskaber, hvori de skal ligge, kan de forstyrre oplevelsen af landskabet. De kan blive skæmmende fremmedelementer, og de kan ødelægge oplevelsen af proportionerne i landskabet. Det er derfor vigtigt, at der tages hensyn til karakteren af det omkringliggende landskab, nærliggende naturområder og kulturhistoriske værdier, når der planlægges for byudvikling eller meddelelse tilladelser til byggeri og anlæg i landzone. Da landbrugsejendomme som udgangspunkt bør fremtræde som helheder i det åbne land, bør nyt landbrugsbyggeri som udgangspunkt også opføres i tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger når det er muligt. På heltidsbedrifter kan Byrådet imidlertid ud fra en konkret vurdering, give tilladelse til at flytte en ejendoms stuehus bort fra produktionsbygningerne på samme ejendom, hvis stuehuset hindrer ejendommens udvikling. Dette kan ske hvis der ikke er særlige planmæssige og landskabelige forhold som taler imod en udflytning, og hvis byrådet konkret vurderer, at stuehuset i øvrigt kan placeres i harmoni med landskabet. Byggeri i nærheden af særlige beskyttelsesområder Udpegningen af særlige beskyttelsesområder og særlige kulturmiljøer har baggrund i, at disse områder rummer væsentlige natur- og kulturhistoriske værdier. Disse værdier kan også blive ødelagt eller forringet af byggeri og anlæg uden for de udpegede områder. Om dette er tilfældet afhænger både af placeringen, udformningen og brugen af det pågældende byggeri eller anlæg og af, hvilke konkrete værdier der skal beskyttes i de udpegede områder. Dette gælder i særlig grad i nærheden af de internationale beskyttelsesområder, hvor der gælder særlige regler for beskyttelsen af de naturværdier, som er grundlaget for udpegningen. Hovedstruktur - Landskabet mellem byerne 67

68 Bæredygtighed Landskaberne er kraftigt påvirket af byggerier og andre anlæg. Byerne breder sig, og strukturudviklingen i landbruget betyder større og større bygninger og markfelter. Langt over halvdelen af de små vandhuller er forsvundet i løbet af forrige århundrede. I 2003 viste en undersøgelse, at der var forsvundet 60 ud af 300 sjældne planter i det tidligere Viborg Amt. Heraf var 20 arter forsvundet inden for de sidste 20 år. Mange gravhøje og diger er blevet fjernet eller overpløjet, og der forsvinder dagligt kulturminder. Den udvikling er ikke bæredygtig. Det er Byrådets mål at standse denne udvikling. Dels ved gennem sin administration at forhindre og forebygge, at der sker yderligere forringelser, dels ved fortsat at informere om natur- og kulturværdiernes tilstedeværelse og værdi og om hvorledes, de kan bevares og forbedres. I de kommende år vil Byrådet udarbejde en egentlig naturkvalitetsplan. På kort sigt er det målet at stoppe tilbagegangen for naturen i kommunen og for mulighederne for at færdes og opleve naturen. På længere sigt er målet at forbedre naturindholdet og færdselsmulighederne. Som følge af Lov om Miljømål m.v. for vandforekomster og internationale beskyttelsesområder vil en væsentlig del af naturkvalitetsplanlægningen skulle koncentreres om habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne. I sine lokalplaner vil Byrådet arbejde for at hensynet til naturværdierne og de kulturhistoriske og landskabelige værdier fortsat vægtes højt i planlægningen. Virkeliggørelse Det er ofte byrådet der er tilsynsmyndighed, når det drejer sig om beskyttelse i henhold til Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven. Mange naturområder er imidlertid så små, at de ikke er omfattet af lovens beskyttelse. Her har Byrådet et væsentligt ansvar i forbindelse med planlægningen og administrationen af Planlovens landzonebestemmelser - først og fremmest ved placering af bygninger og anlæg, men også i forbindelse med ændret arealanvendelse. I planlægningen og administrationen vil Byrådet også tage hensyn til de generelle landskabelige værdier og til eventuelle nærliggende særlige beskyttelsesområder eller bevaringsværdige kulturmiljøer. Gennem naturformidling (guidede ture, trykt informationsmateriale og opslag på Kommunens hjemmeside) arbejder Byrådet for at udbrede kendskabet til de beskyttelseskrævende naturområder og landskabselementer. Rettrup Sø 68 Hovedstruktur - Landskabet mellem byerne

69 Fjordudsigt fra A26, Skive Kommune Hovedstruktur - Landskabet mellem byerne 69

70 10. Særlige beskyttelsesområder Retningslinje 10 1Det er Byrådets mål, at der for at fremme levevilkårene for dyre- og plantelivet, for at forbedre miljøtilstanden og for at forbedre befolkningens rekreative muligheder skal være et finmasket og sammenhængende net af naturområder i kommunen 2Som grundstamme i dette net fastlægges de på kortet viste særlige beskyttelsesområder. Naturværdierne og de kulturhistoriske, geologiske og landskabelige værdier i disse områder skal beskyttes. Beskyttelseshensynet skal gå forud for andre interesser 3I de internationale beskyttelsesområder (EF fuglebeskyttelses-, EF habitat- og ramsarområder), som er vist på kortet, gælder særlige regler. Der må ikke planlægges eller gives konkrete tilladelser, som er i strid med kravene i skemaet om Særlige regler for internationale beskyttelsesområder 4Indgreb i de særlige beskyttelsesområder, der ændrer arealernes naturtilstand, må kun finde sted, hvis det samlede resultat bliver forbedrede levevilkår for det naturlige dyre- og planteliv, eller hvis forbedrede muligheder for landskabelige oplevelser for almenheden kan opveje indgrebet 5Anlægsarbejder og byggeri i tilknytning til eksisterende ejendomme må ikke placeres i de særlige beskyttelsesområder, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige, naturmæssige, geologiske eller kulturhistoriske værdier, der ligger til grund for udpegningen. Andet byggeri og andre anlægsarbejder på arealer inden for de særlige beskyttelsesområder, kan kun tillades eller planlægges, såfremt resultatet bliver forbedrede levevilkår for det naturlige dyre- og planteliv eller forbedrede muligheder for rekreative og landskabelige oplevelser for almenheden 70

71 Hovedstruktur - Særlige beskyttelsesområder 71

72 Redegørelse Et net af naturområder Både store og små naturområder er vigtige for opretholdelsen af et alsidigt, naturligt dyre- og planteliv og for miljøtilstanden i kommunen. Mange af disse områder har desuden kvaliteter, der giver mulighed for gode oplevelser eller giver særlige muligheder for friluftsliv. Det er Byrådets mål at beskytte disse områder, ikke kun af hensyn til dyre- og plantelivet, men også for at sikre kommunens befolkning og dets besøgende muligheder for oplevelser. De særlige beskyttelsesområder Områderne omfatter først og fremmest skove, heder og overdrev samt lavtliggende og vandløbsnære arealer, herunder bl.a. også ådalenes skrænter. Landskaber, der på grund af deres tilblivelseshistorie har stor geologisk interesse eller som har speciel fortælleværdi, er også udpeget som særlige beskyttelsesområder. Landskaber og landskabsstrøg med store terrænforskelle er med i de særlige beskyttelsesområder, fordi de giver særlige muligheder for landskabelige oplevelser. Kommunens kystområder er af samme grund også med i de særlige beskyttelsesområder. De særlige beskyttelsesområder rummer også landskaber af kulturhistorisk interesse, f.eks. herregårdslandskaber. Mange af de særligt bevaringsværdige kulturmiljøer ligger også inden for de udpegede særlige beskyttelsesområder. Det er kun i meget få tilfælde, at der kun ligger et enkelt hensyn bag udpegningen af de enkelte dele af de særlige beskyttelsesområder. Der er næsten altid tale om et sammenfald af flere hensyn. Heder er for eksempel væsentlige levesteder for en række dyr og planter, men de giver også en særlig landskabelig oplevelse og endelig er de af kulturhistorisk interesse, som en særlig type halvkultur arealer. Økologiske forbindelseslinjer Mange af de særlige beskyttelsesområder er levesteder for plante- og dyrearter, der kun findes få steder i landet. De enkelte områder har stor betydning hver for sig, men kan ikke betragtes isoleret. En væsentlig forudsætning for, at en levedygtig bestand af dyr eller planter kan opretholdes er, at der er mulighed for udveksling med andre tilsvarende bestande. Det gælder ikke kun de sjældne, men alle vildtlevende dyr og planter. Det er derfor væsentligt, at der ikke kun opretholdes større sammenhængende naturområder, men at der også findes et net af mindre naturområder, der kan fungere som spredningskorridorer. Kun herved kan der sikres en udveksling mellem og spredning af bestandene i de større områder. Som en del af de særlige beskyttelsesområder er der derfor udpeget et net af økologiske forbindelseslinjer. Det er landskabsstrøg, hvor der er særligt mange små naturområder. I nogle af de særlige beskyttelsesområder er der huller i rækken af små naturområder. Disse huller er alligevel taget med som en del af de særlige beskyttelsesområder for at sikre, at der ikke gennemføres foranstaltninger, der kan forhindre, at der på et senere tidspunkt eventuelt kan etableres små naturområder, så hullerne lukkes. Beskyttet natur Store dele af de områder, der er udpeget på grund af deres naturindhold er samtidig beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Det er blandt andet enge, strandenge, moser og heder. På hjemmesiden arealinformation på internettet kan ses en vejledende registrering af disse arealer. De beskyttede naturtyper udgør ofte kernen i de særlige beskyttelsesområder. Internationale naturbeskyttelsesområder De særlige beskyttelsesområder omfatter desuden alle områder der er omfattet af Lov om Miljømål - dvs. Fuglebeskyttelsesområder, Habitatområder og Ramsarområder. For EF fuglebeskyttelsesområder, Habitatområder og Ramsarområder gælder særlige regler. Ligesom for de øvrige særlige beskyttelsesområder er indgreb, der kan forringe områdernes naturtilstand ikke tilladt. I Lov om Miljømål formuleres det på den måde, at der ikke må ske en forringelse af deres bevaringsstatus. Forbudet gælder både foranstaltninger inden for og uden for områderne. Der er redegjort nærmere for de særlige regler i skemaet på næste side. Planforslag, som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt, skal konsekvensvurderes. I forbindelse med alle konkrete afgørelser, som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt, skal det fremgå af afgørelsen, at den ikke indebærer forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Specielt for Habitatområderne foreskriver loven, at myndighederne er forpligtet til aktivt at arbejde for en forbedring af områdernes naturtilstand, hvis den ikke er god, set i forhold til det dyre- og planteliv, der ligger til grund for udpegningen: myndighederne skal arbejde for opnåelse af en gunstig bevaringsstatus. Direktivet indeholder desuden krav om streng beskyttelse af forskellige dyrearter, som fremgår af et bilag til direktivet, blandt andet odder, flagermus samt visse frøer og tudser. Denne beskyttelse skal varetages over alt, både i og udenfor naturområderne. Det betyder, at den planlæggende myndighed, eller den myndighed, der træffer en konkret afgørelse, er forpligtet til at redegøre for, om arter, som er omfattet af bilaget til direktivet, kan blive påvirket af planen eller projektet. Geologiske interesser Landskabets former, jordlagenes farver, undergrundens indhold af móler, sten, grus, sand, ler, kalk og tørv fortæller om de begivenheder og processer, der har formet landskaberne i tidernes løb. F.eks. er moleret på Fur omkring 55 millioner år gammelt, medens de fleste af de landskabsformer, vi umiddelbart kan se, især er dannet i istiden for år siden. Geologien i landskabet har derfor betydning for forskning og undervisning, for befolkningens naturforståelse og naturoplevelser og for udnyttelse af jordens råstoffer på en fornuftig måde. I Skive kommune findes 4 områder af National Geologisk Interesse (NGI) som vist i skemaet, hvoraf fremgår hvilken forvaltning der tilgodeser interesserne. To af områderne er også udpeget som Nationale Kystlandskaber (Kås Hoved/ Gyldendal (NK 87) og Fur (NK 90). Moleret på Fur er tillige udpeget som område af international videnskabelig betydning. Kulturarvsstyrelsen har foreslået at Moleret på Fur bliver udpeget som verdensarv. Herudover findes eksempelvis også værdifulde geologiske lerforekomster ved Sester Odde og Grønning Strand og moræneaflejringer fra flere is og mellemistider ved Knud Strand. Beskyttelsen af geologien i alle disse områder tillægges særlig stor vægt. Karakteristiske landskabsformer, blottede profiler og lignede, som særligt tydeligt viser landskabets dannelse og geologiske historie, søges i øvrigt generelt beskyttet overalt i landskabet. Naturværdierne skal beskyttes Udgangspunktet er, at naturtilstanden i de særlige beskyttelsesområder ikke må forringes. Naturområderne er sårbare over for indgreb, der ændrer vegetationens sammensætning og vandstandsforholdene. Der må derfor ikke ske tilplantning af de lysåbne naturtyper (enge, overdrev m.m.), og der må ikke gennemføres dræningsprojekter eller oprensning af grøfter, der ændrer vandstandsforholdene i fugtige eller våde naturområder. Byggeri og anlæg, som indebærer forringelser af områdernes egnethed som levested for dyr og planter, kan ikke finde sted. Anlæg, der udgør spærringer eller skærer igennem områderne, skal undgås. De særlige beskyttelsesområder er imidlertid ikke en forbudszone, hvor intet kan foregå. Naturtilstanden må gerne forbedres. Taler væsentlige samfundsmæssige hensyn for at placere et anlægsarbejde i et særligt beskyttelsesområde, kan det tillades, hvis der samtidigt 72 Hovedstruktur - Særlige beskyttelsesområder

73 Nationale Geologiske Interesseområder (NGI) Lokalitet Geologi Værdi Forvaltning Branden Lergrav NGI 23 Nedlagt teglværksgrav, nu med molerværk. Leret kaldes Branden Ler. Forekomsten er i dag helt tildækket Lergraven er typelokalitet for Branden Ler Det vil være værdifuldt at frilægge en profil i lergraven Kås Hoved og Gyldendal NGI 71 To klintprofiler med aflejringer fra 3 istider og en mellemistid. Det er den lokalitet i Danmark der bedst viser denne udvikling Interessen er især knyttet til de marine aflejringer, der viser udviklingen fra Sen Elsters ishav til det lune Holstein Hav Det er vigtigt, at kystprofilerne holdes åbne af de kystdynamiske processer Flynder Sø området NGI 64 Smeltevandsslette fra afsmeltningen fra Hovedopholdslinjen. Sletten, Hjelm Hede, har markant dødistopografi, bl.a. Flynder Sø og Stubbergård Sø Klassisk lokalitet for dødishuller i Danmark. I jordbunden er der en interessant udvikling fra podsoljord til brunjord Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhænge fremtræder klart i landskabet. Også mindre, men instruktive dødishuller er værdifulde for opfattelsen af landskabsdannelsen Fur NGI 21 Den nordlige del af Fur er et storslået randmorænestrøg, hvor kernen overvejende består af moler. Moleret ses i talrige kystprofiler og råstofgrave sammen med de karakteristiske askelag Molerprofilerne på Fur med deres lag af vulkansk aske har international forskningsmæssig betydning. Knudeklinten er typelokalitet for moleret, der benævnes Fur Formationen. Moleret har endvidere et enestående indhold af fossiler. Området er foreslået som Verdens Naturarv Da området er udpeget som GeoSite, er det vigtigt, at kystprofilerne holdes åbne af de naturlige kystdynamiske processer. Det er også vigtigt, at efterbehandlingsplanerne for molergravene sikrer, at de bedste profiler med forskellig orientering holdes åbne Særlige regler for internationale beskyttelsesområder Indenfor de internationale beskyttelsesområder, må der ikke planlægges for Udlæg af nye arealer til byzone eller sommerhusområde Nye større vejanlæg eller sideanlæg i form af servicestationer, materialepladser og lignende Nye eller væsentlige udvidelser for andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lignende, f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldning på søteritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og -parker, lossepladser og anlæg for deponering Udlæg af nye områder for råstofindvinding på land I administrationen af plan- og miljølovgivningen må der ikke gives tilladelser, dispensationer eller godkendelser, der kan påvirke de internationale beskyttelsesområder, såfremt dette kan indebære forringelser af områdets naturtyper og levestederne for arterne eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelig konsekvenser for de arter, området er udpeget for. For Ramsarområder gælder, at tilladelser, dispensationer eller godkendelser skal administreres, så myndighederne fremmer beskyttelsen af områderne. Engblommer ved Balling Hovedstruktur - Særlige beskyttelsesområder 73

74 etableres et naturområde af mindst samme værdi som det, der går tabt. Samtidige forbedringer af eksisterende naturområder eller af offentlighedens adgang til dem kan også være et argument for, at et projekt gennemføres. I disse tilfælde skal det dog ske efter en nøje vurdering af naturområdernes sårbarhed. Visse steder i kommunen udlægges i kommuneplanen konkrete arealreservationer til forskellige formål inden for de særlige beskyttelsesområder. I disse tilfælde har Byrådet foretaget en principiel afvejning mellem beskyttelsesinteresserne og interessen i at udnytte arealet til det pågældende formål. Der vil i den forbindelse eventuelt blive stillet særlige vilkår i forbindelse med udnyttelsen. Er der tale om midlertidige foranstaltninger, f.eks. råstofindvinding, vil arealet efter indvindingen på ny indgå i de særlige beskyttelsesområder. Sikring af grundlaget for udpegningen Bag udpegningen af de særlige beskyttelsesområder ligger ikke blot hensynet til at beskytte områder i naturtilstand. Områderne omfatter også dyrkede arealer, som er vigtige for landskabsoplevelsen, for at beskytte kulturhistoriske værdier eller for at kunne forbedre levevilkårene for dyre- og plantelivet. I forbindelse med stillingtagen til enkeltansøgninger og planlægning i de særlige beskyttelsesområder skal det vurderes, om indgrebet kan ske uden at forringe de landskabelige, naturmæssige eller kulturhistoriske værdier, der ligger til grund for udpegningen. Karakteristiske og markante landskaber eller landskaber med udsigter af stor oplevelsesværdi er sårbare over for indgreb, der kan sløre sammenhængen i landskaberne eller ødelægge konkrete værdier. Plantninger af energipil og andre bevoksninger, skal så vidt muligt ske under hensyntagen til landskabelige, geologiske, naturmæssige og kulturhistoriske interesser. Naturværdierne er sårbare over for indgreb, der afbryder økologiske forbindelseslinjer eller på anden måde ødelægger sammenhængen mellem områder i naturtilstand - både i forbindelse med byggeri og anlægsarbejder og i form af terrænændringer og tilplantninger. De kulturhistoriske interesser i landskabet er knyttet til enkeltstående levn og til større eller mindre, sammenhængende områder - f.eks. områder med karakteristiske, landskabstilpassede bebyggelsesmønstre, herregårdslandskaber eller områder med et særligt velbevaret system af diger eller særligt mange gravhøje. Mens det enkelte dige og den enkelte gravhøj er beskyttet i henhold til Museumsloven, er den landskabelige sammenhæng, hvori de findes ikke nødvendigvis beskyttet. Det samme gør sig gældende for de andre kulturhistoriske interesser, der er knyttet til landskabelige sammenhænge. De kulturhistoriske værdier er både sårbare over for indgreb, der kan ødelægge konkret enkeltelementer og indgreb, der kan sløre de landskabelige sammenhænge, hvori de findes. Bestemmelsen om, at der kun kan lokalplanlægges inden for de særlige beskyttelsesområder, hvis resultatet bliver forbedrede vilkår for det naturlige dyre- og planteliv eller forbedrede muligheder for landskabelige oplevelser, er ikke kun en begrænsning. Beskyttelsen af naturværdierne og landskaberne i bynære områder giver også Byrådet muligheden for mere langsigtet at planlægge for disse områder, så borgerne også fremover kan opleve naturen og landskaberne i byernes nærområder. Næste Kommuneplan Kommunen vil i den næste kommuneplan søge de særlige beskyttelsesområder opdelt i retningslinjer for naturbeskyttelse, herunder naturkvalitetsplan, kulturhistorie, landskab og geologi. Bæredygtighed Landskaberne er kraftigt påvirket af byggerier og andre anlæg. Byerne breder sig, og strukturudviklingen i landbruget betyder større og større bygninger og markfelter. Langt over halvdelen af de små vandhuller er forsvundet i løbet af forrige århundrede. I 2003 viste en undersøgelse i Viborg Amt, at der var forsvundet 60 ud af 300 sjældne planter. Heraf var 20 arter forsvundet inden for de sidste 20 år. Mange gravhøje og diger er blevet fjernet eller overpløjet, og der forsvinder jævnligt kulturminder. Veje og stier i det åbne land sløjfes, og hindrer almenhedens adgang til naturen og landskabet. Denne udvikling er ikke bæredygtig. Det er Byrådets mål at standse denne udvikling. Dels ved gennem sin administration at forhindre og forebygge, at der sker yderligere forringelser, dels ved fortsat at informere om natur- og kulturværdiernes tilstedeværelse og værdi og om hvorledes, de kan bevares og forbedres. I de kommende år vil Byrådet udarbejde en egentlig naturkvalitetsplan på baggrund af en nyregistrering af naturområderne, og på det grundlag forsøge at vende udviklingen. På kort sigt er det målet at stoppe tilbagegangen for naturen i kommunen og for mulighederne for at færdes og opleve naturen. På længere sigt er målet at forbedre naturindholdet og færdselsmulighederne. Som følge af Lov om Miljømål for vandområder og internationale beskyttelsesområder vil en stor del af naturkvalitetsplanlægningen skulle koncentreres om habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne. I sine lokalplaner og landzonetilladelser vil Byrådet arbejde for, at hensynet til naturværdierne og de kulturhistoriske og landskabelige værdier fortsat vægtes højt i planlægningen. Virkeliggørelse Byrådet har et særligt ansvar for at kommunens natur- og kulturhistoriske og landskabelige værdier beskyttes. Det kan Byrådet gøre dels gennem planlægning og information, dels gennem administration af Naturbeskyttelsesloven og Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Ved at indgå græsningsaftaler og ved at virke for etablering af græsningsselskaber, kan Byrådet være med til at pleje værdifulde naturområder og landskabselementer. Igennem administrationen af Planlovens landszonebestemmelser, har kommunen også et meget vigtigt værktøj, til at beskytte de værdier, der ligger bag udpegningen af de særlige beskyttelsesområder. 74 Hovedstruktur - Særlige beskyttelsesområder

75 Moler på Fur Hovedstruktur - Særlige beskyttelsesområder 75

76 11. Kulturhistorie Retningslinje 11 1Det er Byrådets mål, at kulturarven beskyttes og formidles 2Inden for de særligt beskyttelsesværdige kulturmiljøer og landsbyer der er vist på kortet skal de kulturhistoriske værdier så vidt muligt beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted 3Inden for kirkeomgivelserne der er vist på kortet må hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og i landsbymiljøet ikke tilsidesættes ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg med videre 4Også uden for de udpegede områder skal der lægges vægt på at sikre kulturhistoriske værdier ved byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb. Beskyttede diger skal sikres som landskabselementer, og beskyttede fortidsminder skal sikres et landskabsrum 5 Lokalplaner skal indeholde nærmere beskrivelser af og retningslinjer for beskyttelsen af de kulturhistoriske værdier i de særligt beskyttelsesværdige kulturmiljøer og landsbyer. Hvis der i et område er udlagt et kulturarvsareal, skal dette vurderes i forbindelse med lokalplanlægning og landzonetilladelser 76

77 Hovedstruktur - Kulturhistorie 77

78 Redegørelse Byrådets mål Kulturlandskabet med dets kulturhistoriske levn fortæller om samfundets udvikling op igennem tiden fra stenalderen til i dag. Det rummer vidnesbyrd om tidligere generationers præstationer og levevilkår, og er dermed en del af den nulevende befolknings fortid og fælles identitet. Kulturarven er imidlertid under pres. Landskabet forandres i disse år med en hast som vel aldrig før. Denne udvikling præger landskabet med vor tids kulturspor, og det er uundgåeligt, at mange af fortidens spor ødelægges. Byrådet vil med denne retningslinje bidrage til at skabe en folkelig forståelse for betydningen af kulturminderne, og gøre det nødvendigt at tænke sig om, inden de eventuelt fjernes eller får lov til at forfalde. En folkelig forståelse for kulturmindernes betydning er ofte en bedre beskyttelse end selv en nok så restriktiv administration af love og regler, og den er nødvendig for at forhindre, at vigtige kulturminder forfalder. Byrådet lægger derfor vægt på, at både kommunens egen befolkning og gæster ude fra får gode muligheder for at stifte bekendtskab med kommunens kulturarv gennem formidlingsaktiviteter på et højt kvalitativt niveau. Særligt beskyttelsesværdige kulturmiljøer og landsbyer Byrådet har derfor valgt at opretholde udpegningen af en række særligt vigtige eller typiske kulturmiljøer og landsbyer (se skemaerne på næste side). Grundlaget for udpegningen findes bl.a. i Viborg Amts tidligere fredningsplanlægning, suppleret med udpegningen af kulturhistoriske miljøer i publikationerne Kulturhistoriske Interesser, Forhistorisk Tid og Nyere Tid. Alle udpegningerne er videreført fra Regionplan 2005 for Viborg Amt. Byggeri og anlæg i de udpegede områder og landsbyer vil som regel kræve konkrete tilladelser eller accept fra Byrådet. Som hovedregel kan sådanne tilladelser kun gives, hvis de kulturhistoriske værdier ikke forringes. Eventuelle forringelser kan ikke opvejes af etablering af erstatninger, idet den historiske værdi ikke kan genskabes. Behovet for beskyttelse af områderne gælder alle ændringer, som har betydning for oplevelsesværdien og ægtheden. Det kan således også gælde terrænregulering, ændring af vandstanden i søer, moser og kilder, ændring af vejforløb, opdyrkning, skovrejsning og anden beplantning, samt fjernelse af levende hegn og diger. Byrådet vil løbende forbedre beskrivelserne af de kulturhistoriske interesser og deres sårbarhed over for forskellige indgreb. Kirkernes omgivelser Middelalderkirkerne er de ældste bygninger, vi har. Kirkerne er oftest placeret markant i landsbyen eller i landskabet og vidner desuden om middelalderens administrative inddeling. Kirkernes omgivelser er allerede beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens kirkebyggelinje (lovens 19) og de såkaldte provst Exner fredninger. Naturbeskyttelseslovens kirkebyggelinje betyder, at der inden for en afstand af 300 m fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 m, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Byrådet kan dog i konkrete sager dispensere fra bestemmelsen. Provst Exner fredningerne er frivillige fredninger (gennemført i 1950 erne), som typisk har til formål at sikre indsigten til kirken. Fredningerne omfatter typisk kirkens nære omgivelser, men udstrækningen er konkret fastlagt fra kirke til kirke. Det er imidlertid Byrådets opfattelse, at disse bestemmelser ikke i tilstrækkeligt omfang beskytter kirkernes omgivelser. Kirkernes landskabelige betydning trues i stigende grad af byggeri i landsbyen og nye store tekniske anlæg som landbrugsbyggeri, vindmøller, el-master og sendemaster i det åbne land. Også uhensigtsmæssig beplantning - både skovrejsning og læhegn - kan sløre kirkerne. Byrådet har for at imødegå denne udvikling opretholdt udpegningen af de vigtigste kirkeomgivelser. Udpegningen skal sikre, at f.eks. byggeri eller beplantning ikke forringer indsigten til kirken eller slører kirkens placering. Retningslinjen forhindrer således ikke byggeri, hvis det ikke forringer indsigten. Kirkeomgivelserne udpeges desuden som områder, hvor skovrejsning er uønsket, jf. retningslinje nr. 8. Kulturhistoriske enkeltelementer Også uden for de udpegede beskyttelsesværdige kulturmiljøer findes en betydelig kulturarv, som fortjener beskyttelse. Spredt rundt i landskabet ligger køkkenmøddinger, gravhøje, voldsteder og jorddiger, som repræsenterer forskellige perioder, som tidsmæssigt spænder fra jægerstenalderen til nyere tid. Mange fortidsminder og deres omgivelser er beskyttet efter forskellige bestemmelser. Andre kulturhistoriske værdier er ikke beskyttet. Hensynet til kulturarven bør efter Byrådets opfattelse indgå i al planlægning og alle konkrete afgørelser. Ofte er det muligt at opnå en tilfredsstillende beskyttelse ved små ændringer i konkrete projekter. Byrådet vil i samarbejde med Museum Salling løbende søge at forbedre registreringen og beskrivelsen af de kulturhistoriske værdier i landskabet og skabe opmærksomhed om dem ved en løbende formidlings- og informationsvirksomhed. Detailplanlægningen Byrådet spiller som landzone- og lokalplanmyndighed en vigtig rolle i beskyttelsen af de kulturhistoriske interesser. I lokalplanlægningen kan kulturhistoriske værdier ofte indarbejdes på en måde, hvor de både beskyttes tilfredsstillende og samtidigt tilfører f.eks. et nyt boligområde eller en landsby nye kvaliteter og identitet. Af hensyn til den kulturarv, der ligger i jorden, vil Byrådet inddrage viden om kulturarvsarealer i planlægningen og administrationen af diverse love om byggeri og anlæg. Bevaringsværdige bygninger Der skal i særlig grad lægges vægt på bevaring af bygninger, som har høj bevaringsværdi. Ved opførelse af ny bebyggelse eller tilbygning, som grænser op til bevaringsværdig bebyggelse, skal det i videst mulig udstrækning sikres, at det ikke går ud over de bevaringsværdige bygninger. For den tidligere Skive Kommune er der udarbejdet et Kulturatlas, som indeholder en kortlægning og registrering af bevaringsværdier i bygningsmassen. Hensigten er at give et overblik over de vigtigste arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der skal sikres gennem kommuneplanlægningen, lokalplanlægningen og gennem den kommunale byggesagsadministration. Kulturatlasset kan ses på Kommunens hjemmeside. For de 3 tidligere Sallingkommuner er der ikke blevet foretaget en tilsvarende registrering. Desuagtet vil der også i denne del af kommunen være et klart fokus på de bevaringsværdige bygninger. 78 Hovedstruktur - Kulturhistorie

79 Bæredygtighed Det er Byrådets opfattelse, at de jævnlige forringelser af kulturarven er så voldsomme, at de ikke opvejes af den indsats, som Byrådet, museerne og andre kan gøre for at beskytte de kulturhistoriske værdier. Udviklingen på området er med andre ord ikke bæredygtig. Beskyttelseshensynene til de kulturmiljøer, der nu er udpeget i kommuneplanen, skal varetages i lokalplaner og i den daglige administration. Virkeliggørelse Byrådet sætter gennem kommuneplanlægningen rammer for arealudnyttelsen i der åbne land. Byrådet vil i sin administration af naturbeskyttelsesloven søge at sikre de kulturhistoriske interesser i det åbne land. Byrådet vil som planmyndighed varetage beskyttelsen af de kulturhistoriske værdier i den daglige zoneadministration og planlægningen. Byrådet vil i samarbejde med Museum Salling søge at øge den folkelige opmærksomhed om og interesse for de kulturhistoriske miljøer gennem en løbende formidlings- og informationsvirksomhed. Beskyttelsesværdige kulturmiljøer og interessepunkter Nordfur Østergård Hgd. - Gl. Åsted - Åsted Eskær - Grinderslevkloster Spøttrup Borg Kås Hovedgård Hyttebyen i Skive Havn Ørslevkloster - Bøstrup, Hejlskov Estvad Beskyttelsesværdige kulturmiljøer Forhistoriske bo- og gravpladser, overdrev med hustomter, Lundgården, molerværker og -grave Godslandskab, Sallingholm og Skansehøj voldsteder, landsby og kirkeby Hovedgårdslandskab, to godsbygningskomplekser, Mogenstrup landsby, Jenle Borg, befæstningslandskab, Spøttrup Mark husmandskoloni, Spøttrup Sø Herregårdslandskab, godsbygningskompleks, forhistorisk bosættelse og gravpladser Fritidsfiskerkoloni, jolledok og stejleplads Godslandskab, kloster, kirke, Lærkenborg, to stjerneudstykkede landsbyer, stenalderbopladser Landsbystruktur og afgrænsning, kirke, forte, Estvad Hovedgård og voldsted Interessepunkter Lundgårds Dige, Smedjehøje, Vester Moler (molerværk), Gammelgård (landingsplads), Svenskerhule, Rødstensstrømmens udløb, Lundhaven, Lundgården, Færker Hede (gamle molergrave), Stendalhøje, Lille Knudshoved (bådhus), Anshede, Manhøje, Helligkildedal Sallingholm, Østergård Hovedgård, Skansehøj, Åsted Kirke, Gl. Åsted Eskær Hovedgård, Mogenstrup, Jenle, Astrup Hovedgård Spøttrup Borg, Spøttrup Mark (husmandsudstykning) Forhistorisk gravplads, Kås Hovedgård Ørslevkloster Sø, Ørslevkloster Estvadgård Hjarbæk Fjord Virksund Havn og Færgested Virksund gamle havn, Virksund Færgegård Bustrup Herregårdslandskab, Hostrup Hovedgård, Kjærgaardsholm Voldsted, Bustrup Hovedgård, husmandskoloni på Hovvej Særlige kvaliteter ved de udpegede landsbyer og lignende Gl. Åsted, Bøstrup, Hejlskov, Estvad Landsbyer i landbrugslandet med velbevarede tidstypiske elementer, f.eks. stjerneudstykninger, diger, vejforløb, landsbyforter, ubebyggede tofter, gadekær, kirker og kirkeomgivelser, landbrugsbygninger, smedjer og andre bygninger for lokale håndværk samt bygninger fra andelstiden. Disse landsbyer er meget sårbare overfor nybyggeri, tilplantning og anlægsarbejder Hovedstruktur - Kulturhistorie 79

80 12. Kystnærhedszonen Retningslinje 12 1Det er Byrådets mål at beskytte kystnærhedszonen og forbedre kystlandskabernes natur og landskabsværdier samt at forbedre offentlighedens adgang til kysterne 2Kystnærhedszonen skal over alt friholdes for byggeri og anlæg, der ikke planlægningsmæssigt eller funktionelt er afhængigt af en kystnær beliggenhed 3Kystlandskaberne opdeles i 3 områdetyper - strandzonen, beskyttelseszonen, og planlægningszonen - som vist på kortet 4Strandzonen er en forbudszone, som er sammenfaldende med naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseszone. Denne zone skal friholdes for byggeri, anlæg, beplantning og andre indgreb. Indgreb kan dog finde sted, hvis formålet er at forbedre naturkvaliteten eller offentlighedens adgang til kysten. Helt undtagelsesvist kan hensynet til udnyttelsen af eksisterende anlæg, bebyggelse eller råstofgrave dog betinge indgreb. 5I beskyttelseszonen må indgreb, der ændrer arealernes naturtilstand, kun finde sted, hvis det samlede resultat bliver forbedrede levevilkår for det naturlige dyre- og planteliv, eller hvis forbedrede muligheder for landskabelige oplevelser for almenheden kan opveje indgrebet. Byggeri og anlæg der er planlægningsmæssigt afhængig af kystnær beliggenhed må kun placeres, hvis det ikke indebærer en forringelse af de landskabelige, naturmæssige, geologiske eller kulturhistoriske værdier, der ligger til grund for udpegningen 6I planlægningszonen kan planlægges for byggeri og større tekniske anlæg, der er afhængigt af en kystnær lokalisering eller nødvendigt for at udnytte allerede foretagne samfundsmæssige investeringer. Inddragelse af nye arealer i byzone kan kun ske i kommuneplanens byvækstområder, der er udlagt, så de ikke forringer landskabelige, naturmæssige, geologiske eller kulturhistoriske værdier. Der kan meddeles konkrete enkelttilladelser til byggeri og anlæg, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til nationale interesser, og er i overensstemmelse med de almindelige retningslinjer for det åbne land. 80

81 Hovedstruktur - Kystlandskaberne 81

82 Redegørelse Byrådets mål Skive Kommune er blandt andet karakteriseret ved sine mange og varierede kystlandskaber, som byder på mange oplevelsesmuligheder både for den fastboende befolkning og turister. I kystnærhedszonen findes således ca sommerhuse. Byrådet finder, at disse landskaber fortjener en ganske særlig beskyttelse, og at de i højere grad bør åbnes for offentligheden. Friholdes for bebyggelse Kystnærhedszonen er fastlagt i Planloven og er ca. 3 km bred. Udgangspunktet er, at kystnærhedszonen skal friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed. Der må kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Funktionelle begrundelser kan f.eks. være behov for søtransport. Planlægningsmæssige begrundelser kan være, at der ikke er andre muligheder, udviklingsmuligheder for større byer, eller hensynet til at udnytte allerede foretagne samfundsmæssige investeringer i f.eks. infrastruktur og rekreative anlæg. Zonering af kystlandskaberne Byrådet mener, at kystlandskabernes sårbarhed over for indgreb varierer. Det gør behovet for beskyttelse også. Kystlandskaberne er derfor opdelt i 3 zoner: Strandzonen, beskyttelseszonen, planlægningszonen. Inddelingen fremgår af kortet på forrige side. Strandzonen Strandzonen omfatter de mest værdifulde og sårbare dele af kystlandskaberne og samtidigt de mest værdifulde for offentligheden. Langs kysterne findes væsentlige dele af den oprindelige natur, der er i kommunen. Her er også vigtige geologiske interesser. Strandzonen er de fleste steder 300 m og omfatter de arealer, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelsesbestemmelser (strandbeskyttelseszone). Denne zone er en forbudszone, der skal friholdes for ethvert indgreb, som ikke forbedrer oplevelses- eller naturværdien eller adgangsforholdene til og langs kysten. På arealer i strandzonen/ strandbeskyttelseszonen må der, i henhold til Naturbeskyttelseslovens 15, ikke foretages tilstandsændringer. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Miljøcenter Ringkøbing administrerer strandbeskyttelseszonen. Det overordnede forbud mod byggeri og anlæg i strandzonen er ikke til hinder for opførelse af visse tekniske anlæg og byggeri, som er afhængigt af en kystnær lokalisering og en forudsætning for udnyttelse af allerede foretagne samfundsmæssige investeringer. Dette kan dog kun ske helt undtagelsesvist, og større indgreb inden for strandzonen vil altid forudsætte en lokalplanlægning. Det er Byrådets opfattelse, at der ikke med kystsikringsarbejder bør gribes ind i de naturlige processer, som nogle steder nedbryder kysterne og andre steder danner nyt land, medmindre der står væsentlige samfundsmæssige værdier på spil. Det vil eksempelvis være en væsentlig samfundsmæssig interesse at sikre de kystnære dele af byerne og sommerhusområderne ved Limfjorden mod oversvømmelse. Efter kystbeskyttelsesloven er strandzonen ikke en forbudszone. denne lov administreres af kystdirektoratet. Beskyttelseszonen Denne zone består af de dele af kommuneplanens særlige beskyttelsesområder, jfr. retningslinje 10, som er kystvendte, og som ligger uden for strandbeskyttelseslinjen. De kystvendte dele af de særlige beskyttelsesområder er typisk områder med enten et stort naturindhold, f.eks. strandenge, søer, moser og ådale, områder af særlig geologisk interesse, f.eks. molerklinterne ved Limfjorden eller områder med særlig kulturhistorisk interesse, f.eks. herregårdslandskaber ved Kås og Eskær. Desuden indgår internationale naturbeskyttelsesområder, større uforstyrrede landskaber og fredede områder, som grænser op til kysten. Arealerne i beskyttelseszonen skal beskyttes som angivet i retningslinje 10. Planlægningszonen Denne zone består af resten af den lovbestemte kystnærhedszone. I planlægningszonen kan der planlægges for byggerier og anlægsarbejder, som er afhængige af en kystnær beliggenhed eller som er nødvendige for en fornuftig udnyttelse af allerede foretagne samfundsmæssige investeringer. F.eks. kan der være behov for afrunding af nogle af de byer, som ligger i kystlandskabet. Under retningslinje 1 er der peget på områder ved Resen og Fjordbjergager/ Dalgårde hvor byvækst kan ske inden for kystnærhedsafgrænsningen. Under retningslinje 17 er desuden peget på områder, hvor der kan etableres nye ferie- og fritidsanlæg inden for kystnærhedsafgrænsningen. Udlæg af nye byvækstområder eller arealer til større ferie- eller fritidsanlæg kan kun ske på baggrund af et forudgående tillæg til kommuneplanen. Udlæg af nye graveområder i kystlandskaberne forudsætter altid en forudgående reservation i råstofplanen. Det er tillige en betingelse, at tilsvarende råstoffer ikke kan findes uden for kystlandskaberne inden for en rimelig transportafstand. Konkrete tilladelser til byggeri, anlæg m.v. må ifølge Planlovens 35, stk. 3 kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser. Ifølge Planloven må der ikke udlægges nye sommerhusområder i kystområderne. 82 Hovedstruktur - Kystlandskaberne

83 Virkeliggørelse Byrådet vil tilse, at den kommunale planlægning i kystnærhedszonen ikke er i strid med planlovens kystbestemmelser. Byrådet vil lægge afgørende vægt på, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for den kystnære placering. Miljøcenter Ringkøbing administrerer strandbeskyttelseslinjen jf. Naturbeskyttelseslovens 15 på den ca. 193 km lange Limfjordskyst i kommunen. Byrådet administrerer de kystnære naturtyper, såsom strandenge og strandoverdrev, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Byrådet detailplanlægger for byudvikling m.v. i kystnærhedszonen og administrerer Planlovens landzonebestemmelser. Strandbred, Hostrup Strandenge, Fur Hovedstruktur - Kystlandskaberne 83

84 13. Forurening med støj og lys Retningslinje 13 1Det er Byrådets mål, at der i kommunen skal være områder, som er fri for generende baggrundsstøj og lys, og at forurening med generende støj og lys i videst muligt omfang skal søges undgået overalt i kommunen 2Etablering af støjende virksomhed og anlæg skal ske således, at der ikke opstår støjulemper for eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse. Stærkt støjende virksomheder skal etableres i eller i nærheden af områder, der i forvejen er støjbelastede 3Der udpeges de på kortet viste støjkonsekvensområder. I disse områder og i andre støjbelastede områder må der ikke etableres boliger eller udlægges arealer til støjfølsomme formål 4Der udpeges endvidere de på kortet viste støjfri områder. Disse områder skal friholdes for støjende aktiviteter, og der må ikke i deres nærhed etableres aktiviteter, som påvirker området med støj 5Stærk lysudsendelse, f.eks. dominerende lysreklamer, permanente, lysende vartegn og lignende må ikke etableres 84

85 Hovedstruktur - Forurening med støj og lys 85

86 Redegørelse Etablering af støjende virksomhed Støj og lys generer mange mennesker, og kan ødelægge oplevelsen af natur og landskaber. Stærke støjgener kan endda være sundhedsskadelige. Det kan være vanskeligt helt at undgå, at nogle føler sig generet af støj og lys - bl.a. fordi det er individuelt, i hvilket omfang man føler sig generet af forskellige støj- og lyskilder. Det afhænger bl.a. af, hvilken indstilling man har til de aktiviteter, som udsender støjen eller lyset. Nogle føler sig f.eks. generet af støj fra vindmøller - også selv om normale støjgrænser er overholdt. Risikoen for at blive udsat for støj og lys afhænger også af, hvor man vælger at bosætte sig. I de større byer kan støj og lys f.eks. ikke undgås. Genevirkningerne fra støj og lys skal imidlertid overalt søges minimeret, og der skal være områder, hvor naturen kan opleves i mørke og stilhed. Støjende anlæg skal samles Forebyggelse af støjgener kan først og fremmest ske ved, at der skabes en god afstand mellem støjkilderne og boliger, rekreative områder og andre støjfølsomme arealanvendelser. I Miljøstyrelsens vejledningsserie findes en række støjkrav, der skal overholdes i forbindelse med planlægning, byggeri og anlæg. Det vil ofte være fornuftigt, at nye støjende anlæg placeres i områder, som i forvejen er støjbelastede. Dels vil nye støjbidrag til en vis grad drukne i den baggrundsstøj, som findes i forvejen, og dels vil disse områder ofte i forvejen være uden støjfølsomme funktioner. Støjkonsekvenszoner Områder med eksisterende eller planlagte støjende aktiviteter, f.eks. industriområder, flyvepladser, motorbaner og skydebaner, skal til gengæld beskyttes mod placering af støjfølsomme funktioner i deres nærhed. Det kan gøres ved, at der i kommuneplanen indarbejdes støjkonsekvenszoner omkring de støjende funktioner. Det er endnu ikke sket alle steder, men også omgivelserne til støjende aktiviteter, der ikke er beskyttet af en konsekvenszone, skal friholdes for støjfølsomme funktioner. På kortet på forrige side er angivet de gældende støjkonsekvenszoner omkring flyvepladser, skydebaner og militære øvelsesområder. Der er redegjort for forholdene ved de enkelte anlæg, se nedenfor. Skive Flyveplads (Skive Lufthavn) Omkring Skive Flyveplads er angivet ét støjkonsekvensområde. Inden for dette område må der ikke etableres boligområder og andre støjfølsomme funktioner. Skydebaner og militære øvelsesområder Omkring skydebaner og militære øvelsesområder er der angivet ét støjkonsekvensområde. Inden for dette område må der ikke etableres støjfølsom arealanvendelse, herunder bygges boliger o.l. Kommunen er endnu ikke færdige med at fastlægge konsekvensområderne omkring alle skydebaner. I visse tilfælde er der derfor alene angivet signatur for skydebanens placering. Støjfølsom arealanvendelse kan først ske her, når der er foretaget den nødvendige kortlægning Motorsportsbaner Motorsportsbaner er angivet med signatur for beliggenheden. Støjfølsom arealanvendelse nærmere end 2 km fra banerne kan kun ske på baggrund af en nærmere vurdering af støjen fra motorsports-banen. Støjfri områder Det er efter Byrådets opfattelse vigtigt, at der kan tilbydes befolkningen områder med fred og ro. På kortet på forrige side er der derfor udpeget tre støjfri områder. De defineres som områder, der er fri for generende baggrundsstøj fra overordnede veje, større bysamfund og råstofindvindende virksomheder samt fri for periodisk støj fra flyvepladser, øvelsesterræner, skydebaner og motorbaner. I de støjfri områder forekommer naturligvis også periodevis støj - f.eks. fra landbrugsredskaber og forbipasserende fly og biler. De støjfri områder skal så vidt muligt friholdes for nye væsentlige støjkilder - f.eks. skydebaner, større vejanlæg, flyvepladser og motorbaner. Eksisterende anlæg tæt på de støjfri områder vil blive søgt fjernet i forbindelse med udløb af eksisterende tilladelser. Forebyggelse af lysgener Naturbeskyttelseslovens 21 indeholder et forbud mod lysreklamer i det åbne land. Det skyldes, at lys fra kraftige lyskilder kan genere og ødelægge oplevelsen af naturen. Det gælder specielt i de store, øde naturområder, men også i det almindelige landbrugsland kan aftenog nattestemningen blive forstyrret af kraftige lyskilder. Bæredygtighed Der bliver stadigt mere støj i omgivelserne - og stadigt mere lys. Flere og flere mennesker bliver generet og oplevelsen af naturen bliver forstyrret for mange. Oplevelsen af generende støj er sundhedsskadelig for mennesker og kan medføre stress, søvnbesvær og andre ulemper. Om en støjkilde opleves som generende, er imidlertid individuelt, og det afhænger af de omstændigheder, hvorunder støjen opleves. Dele af støj- og lysforureningen er ikke nødvendig for en hensigtsmæssig udvikling af samfundet. Den kan også i et vist omfang skade dyrelivet. Udviklingen er derfor efter Byrådets opfattelse ikke ønskelig, og den bidrager ikke til en bæredygtig udvikling. Der er udlagt støjfri områder. Det er Byrådets strategi at håndhæve disse områder i det åbne land, og at søge eksisterende støjkilder inden for områderne og i deres nærhed fjernet. Byrådet vil tillige virke for, at unødvendig udsendelse af lys forhindres. Virkeliggørelse Forebyggelse af forurening med støj og lys kan ofte bedst ske i kommuneplanlægningen. Kommunen vil derfor i planlægningen søge disse hensyn varetaget, herunder særligt at beskytte bynære rekreative områder mod støj. Kommunen vil i landzoneadministrationen tilstræbe, at forurening med støj undgås. Kommunen vil i forbindelse med VVM-vurderinger og hvor lovgivningen i øvrigt åbner mulighed herfor arbejde for at lysgener minimeres. 86 Hovedstruktur - Forurening med støj og lys

87 fotograferen.net Motorcross Skydebane Hovedstruktur - Forurening med støj og lys 87

88 14. Byggeri, anlæg og naturgenopretning i landområderne Retningslinje 14 1Byrådets mål er, at landområderne uden for byer og landsbyer friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhvervene 2Opførelse af andet byggeri og anlæg i landområderne kan undtagelsesvist tillades, hvis en afvejning mellem den samfundsmæssige nødvendighed og beskyttelsesinteresserne i det åbne land tilsiger det. Byggeri og anlæg i landområderne kan ikke finde sted, hvis et byggeri eller anlægsarbejde med rimelighed kan henvises til en placering, der er planlagt til formålet i eller ved en by eller en landsby 3Når byggeri og anlæg i landområderne undtagelsesvist tillades, skal der tages hensyn til kommuneplanens retningslinjer for beskyttelse af landbrugets produktionsvilkår, naturen, miljøet, grundvandet, landskabet, de kulturhistoriske interesser, trafikale forhold m.m. Byggeri og anlæg skal i placering og udformning tilpasses de landskabelige, kulturhistoriske, naturog miljømæssige forhold 4Nye antennesystemer skal opsættes i eksisterende master eller på andre høje bygninger. Nye telemaster kan kun tillades opstillet i landzone, hvis det kan dokumenteres, at det ikke er muligt at opnå tilnærmelsesvis samme kommunikationsdækning ved brug af eksisterende bygninger, samt at kommunikationsdækning i området i øvrigt har en betydelig samfundsmæssig nødvendighed 5Nye bygninger til landbrugsformål kan opføres uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse på den pågældende ejendom, hvis væsentlige miljøhensyn tilsiger det, og hvis væsentlige beskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes 6Lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg 7Der reserveres arealer til genopretning eller nyetablering af vådområder i lavbundsarealer som i regionplan Nødvendigt byggeri og anlæg i lavbundsområder, der er udpeget som potentielle vådområder, skal udformes på en sådan måde, at mulighederne for naturgenopretning opretholdes. 8 Ved placering af byggeri og anlæg skal Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj- og luftforurening overholdes. Byggeri og anlæg må ikke placeres nærmere end 50 meter fra overordnede veje. Alternativt kan der i særlige tilfælde etableres en ugennemsigtig og ugennemtrængelig beplantning 88

89 Hovedstruktur - Byggeri og anlæg i landområderne 89

90 Redegørelse Landområderne er for jordbrugserhvervene Alt byggeri og anlæg på landet påvirker naturen, landskabet og miljøet i større eller mindre grad. Om et byggeri eller anlægsarbejde bør gennemføres, afhænger efter Byrådets opfattelse af, om projektets samfundsøkonomiske nødvendighed er så stor, at det kan opveje de eventuelle negative konsekvenser. Byrådet mener, at der i landområderne, uden for byzone og landsbyer, kun bør opføres byggeri og anlæg til brug for funktioner, der er afhængig af en beliggenhed på landet. Det vil først og fremmest sige jordbrugserhverv og råstofindvinding. Spredt og uplanlagt byggeri skal derfor, som udgangspunkt undgås, og byggeri skal henvises til områder, der er planlagt til formålet i den kommunale planlægning. Som en undtagelse fra retningslinjen og fra forbuddet mod lokalplanlægning i de særlige beskyttelsesområder udpeger kommuneplanen 3 konkrete områder, hvor der efter en helhedsvurdering og på baggrund af en lokalplanlægning eventuelt kan gives mulighed for at opføre enkelte boliger: Floutrup, 1-2 huse i overensstemmelse med den delvis nedlagte landsbys oprindelige struktur, Gyldendal, enkelte helårshuse i forbindelse med omdannelse af feriebyreservation, og Rødding, 2-4 jordbrugsparceller som huludfyldning ved Mollerupvej i den nordøstlige udkant af Rødding Hensyn til byerne og landdistrikterne Byrådet ønsker at understøtte og styrke udviklingen i byerne. Samtidigt ønsker Byrådet at begrænse arealforbruget til byvækst af hensyn til en hensigtsmæssig anvendelse af jordressourcerne. Spredt og uplanlagt byggeri i områderne omkring de større byer, muliggjort på grundlag af enkeltstående landzonetilladelser, kan forhindre og vanskeliggøre en hensigtsmæssig udnyttelse af de områder, der er udlagt til byudvikling i kommuneplanen. Byrådet ønsker samtidigt, at udviklingen i landdistrikterne understøttes og styrkes i videst muligt omfang. Det gøres bedst ved at koncentrere væksten i landdistrikterne i landsbyer og byer. Nye boliger og virksomheder bidrager herved bedre til at understøtte udviklingen og eksisterende funktioner i landdistrikterne, end en spredt og tilfældig placering i de omkringliggende landområder. Ifølge Planlovens 37 kan overflødiggjorte landbrugsbygninger, efter anmeldelse til kommunen, tages i brug til småvirksomheder, hvis det kan ske inden for eksisterende bygninger, som er mere end 5 år gamle og uden væsentlige om- eller tilbygninger. Mindre virksomheder, der er etablerede i overflødiggjorte landbrugsbygninger, kan efterfølgende udvides på grundlag af anmeldelse til kommunen, jf. planlovens 36. Yderligere udvidelser kræver Byrådets tilladelse i henhold til planlovens 35. Det er dog Byrådets opfattelse, at Planlovens muligheder for etablering af virksomheder i overflødiggjorte driftsbygninger, ikke må tilsidesætte det overordnede mål om at friholde det åbne land for spredt og uplanlagt byggeri. Derfor lægger Byrådet vægt på, at det vurderes om virksomheder, når behovet for yderligere udvidelser melder sig, mere hensigtsmæssigt kan placeres i områder, der er planlagt til formålet. Hensyn til landbrug, landskab, natur og miljø Byrådet vil lægge vægt på, at kommuneplanens retningslinjer om beskyttelse af landbrugets produktionsvilkår, miljø, natur, landskab og grundvand med mere ikke tilsidesættes. De skærpede miljøkrav, herunder afstandskrav til anden bebyggelse, gør landbruget stadigt mere sårbart over for spredt og uplanlagt byggeri og anlæg i landområderne. Meget byggeri repræsenterer en potentiel gene for landbrugsdriften. En hensigtsmæssig samfundsmæssig udnyttelse af landbrugets investeringer i anlæg m.v. forudsætter, at den enkelte landbruger kan investere og agere i tillid til, at byggeri og anlæg etableres i overensstemmelse med den kommunale planlægning. Også de natur- og landskabsområder, der fra en umiddelbar betragtning ikke er specielt sårbare, og som derfor ikke er omfattede af konkrete beskyttelser i andre retningslinjer, påvirkes af byggeri- og anlægsarbejder. Vidtstrakte, åbne og uforstyrrede landområder rummer efter Byrådets opfattelse, en værdi i sig selv. Byrådet vil derfor i sin administration lægge vægt på, at også det generelle landskabsbillede opnår beskyttelse. Det skal i tilladelser til byggeri og anlæg dokumenteres, at der er foretaget en afvejning i forhold til interesserne i det åbne land. Alt byggeri og anlæg vil påvirke landskabet, naturen og miljøet i større eller mindre grad. Hvor stor påvirkningen er, afhænger af hvor godt byggeriet indpasses i landskabet og omgivelserne i øvrigt. Placering, udformning, farvevalg, belysning, respekt for områdets karakter og skærmende beplantning er væsentlige elementer. Byggeri og anlæg i landområderne bør indpasses på en sådan måde, at landskabsbilledet påvirkes så lidt som muligt, og det må overvejes, om alternativ 90 Hovedstruktur - Byggeri og anlæg i landområderne

91 projektudformning kan dæmpe byggeriets indvirken på omgivelserne. Den altovervejende del af byggeriet i landområderne er erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri. Byrådet vil søge hensynet til landskabet inddraget i forbindelse med planlægningen af dette byggeri. Antennemaster Antennemaster påvirker i høj grad omgivelserne. Byrådet lægger derfor vægt på, at antallet af nye antenner begrænses mest muligt. Efter masteloven har ejere af eksisterende antennemaster pligt til at give mulighed for fælles udnyttelse af en mast, hvis der anmodes herom. Kommunen kan give påbud om fælles udnyttelse. Byrådet vil benytte sig af disse muligheder for at opsætte nye antenner i eksisterende master eller på andre høje bygninger - industriskorstene, vindmøller, siloer. Opstilling af en ny antennemast forudsætter derfor dels, at det ikke er muligt på anden måde at opnå tilnærmelsesvis samme kommunikationsdækning i et område, dels at kommunikationsdækning i området har en sådan samfundsmæssig nødvendighed, at dette kan begrunde tilsidesættelse af de øvrige interesser knyttet til det åbne land. Byrådet vil lægge vægt på, at konsekvensen af den ringere dækning er mærkbar for forbrugeren og ikke kun relaterer sig til operatørens privatøkonomiske interesser. Byrådet finder ikke, at teleselskabernes dækningsforpligtelse i sig selv kan begrunde, at hensynet til landskabs-, natur-, miljø- og kulturhistoriske interesser tilsidesættes. Landbrugsbygninger Byrådet lægger vægt på, at landbrugsejendomme fremtræder som samlede helheder i landskabsbilledet. Derfor skal landbrugsbyggeri som udgangspunkt opføres i tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse. I de særlige tilfælde, hvor dette ikke er muligt, skal sammenhæng i bebyggelsen søges skabt ved plantning omkring og/eller mellem ejendommens bygninger. Det moderne landbrugsbyggeri er typisk meget stort og påvirker derfor ofte landskabsbilledet væsentligt. Byrådet vil derfor lægge vægt på, at udformning, placering, farvevalg og beplantning ofres særlig opmærksomhed i forbindelse med opførelse af store driftsbygninger. På heltidsbedrifter kan Byrådet ud fra en konkret vurdering give tilladelse til at flytte en ejendoms stuehus væk fra driftsbygningerne, hvis stuehuset hindrer ejendommens udvikling. Det er en forudsætning, at der i den forbindelse laves en samlet udbygningsplan for ejendommen og hvordan de enkelte elementer landskabeligt kan sammenføjes i en helhed. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at flytte hele eller dele af en landbrugsejendom fra en landsby til en placering uden for. Både af hensyn til beboerne i landsbyen og muligheden for fortsat produktion (udvidelse) på ejendommen. Byrådet lægger vægt på, at udflytning af produktionsanlæg sker til en fremtidssikret placering. Dvs. en placering, hvor eventuelle fremtidige udvidelser ikke umuliggøres af byvækst eller indebærer tilsidesættelse af hensynet til drikkevandsinteresserne, kulturhistoriske-, landskabelige, natur- og miljømæssige værdier, samt naboer. Selvom kun en del af landbrugsejendommens produktionsanlæg flyttes til en placering uden for landsbyen, opfordrer Byrådet til, at der udarbejdes en plan for en eventuel fremtidig udflytning af det samlede gårdanlæg. Herved kan sikres, at den samlede fremtidige bebyggelse vil fremtræde som en harmonisk helhed indpasset under hensyntagen til det omgivende landskab. Lavbundsområder I Viborg Amts regionplan 2005 er udpeget potentielle vådområder på lavbundsarealer. Reservationerne skal som udgangspunkt fastholdes, indtil der samlet under Vandmiljøplan II og III er genoprettet 8800 ha vådområder på landsplan. Områderne skal friholdes for byggeri og anlæg, som kan vanskeliggøre tilbagevenden til naturtilstanden. Udpegningen opretholdes uændret og fremgår af kortet. Genopretningen har et dobbelt sigte. Dels skal den hjælpe med at reducere næringsstoftilførslen til de indre farvande, dels skal den fungere som nye naturområder. Arealreservationerne til genopretning af vådområder er gennemført med tillæg nr. 33 til Regionplan Naturgenopretning udføres traditionelt på frivilligt grundlag. Naturgenopretning er langsigtet, og naturgenopretningsprojekter realiseres de steder, hvor potentielle naturområder mister deres betydning for landbrugsproduktionen. Et område som f.eks. Tastum Sø er frugtbart og er i stort set hele sit område i intensiv omdrift. Tastum sø vil derfor foreløbig være uinteressant for naturgenopretning og ikke inden for denne kommuneplans tidshorisont på 15 år. I Skive kommune er tidligere genoprettet 3 søer Spøttrup, Brokholm og Rettrup. Aktuelt arbejdes med genopretning af Grynderup Sø. Støjhensyn og byggeri nær de overordnede veje De nære omgivelser omkring det overordnede vejnet skal søges friholdt for bebyggelse. Uplanlagt byggeri skal som udgangspunkt opføres i en afstand af mindst 50 meter fra de overordnede veje. I forbindelse med meddelelse af tilladelser til byggeri, ændret anvendelse og lignende, skal Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overholdes. Støjfri områder skal søges friholdt for støjende anlæg. Bæredygtighed Byrådet mener, at en bæredygtig udvikling er en udvikling, hvor landområderne uden for byer og landsbyer i videst muligt omfang friholdes for byggeri, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendig for driften af arealerne. Nødvendigt byggeri opføres under hensyntagen til natur- og landskabsværdier for at søge at minimere byggeriets påvirkning af omgivelserne mest muligt. Det er fortsat strategien at forhindre spredt og uplanlagt byggeri på landet, for at beskytte værdifulde naturområder, landskabet generelt og landbrugets produktionsvilkår. For så vidt angår ønskerne om at opføre fritliggende landbrugsbyggeri er det Byrådets strategi at begrænse mulighederne til det absolut nødvendige, med respekt for husdyrbrugenes udviklingsmuligheder. Virkeliggørelse Byrådet fastsætter i kommuneplanlægningen retningslinjer for arealudnyttelsen i det åbne land. Byrådet vil på den baggrund administrere planloven, naturbeskyttelsesloven, husdyrbekendtgørelsen, råstofloven og andre love, så miljømæssige. landskabelige, biologiske, rekreative og kulturhistoriske interesser i det åbne land sikres bedst muligt. Hovedstruktur - Byggeri og anlæg i landområderne 91

92 15. Råstofindvinding Retningslinje 15 Region Midtjylland har vedtaget Råstofplan Råstofplanens retningslinjer skal indarbejdes i kommuneplanen. 1Råstofgraveområder og råstofinteresseområder: Der reserveres arealer til råstofgraveområder og til råstofinteresseområder som vist på kortbilaget. Råstofgraveområder og råstofinteresseområder skal som udgangspunkt friholdes for aktiviteter, som varigt kan forhindre eller besværliggøre senere råstofindvinding. Råstofindvinding kan kun finde sted inden for de udlagte råstofgraveområder - jfr. dog retningslinje 2. 2Øvrige områder: Råstofindvinding kan undtagelsesvis foregå uden for de udlagte råstofgraveområder, når sam-fundsmæssige interesser taler for det, når hensyn til grundvands-, jordbrugs- og øvrige beskyttelses-interesser ikke konkret taler imod, og når arealforbruget er begrænset. Derudover skal regionsrådet i hvert enkelt tilfælde acceptere råstofindvinding uden for råstofgraveområder. Hvis der gives tilladelse uden for udlagte områder, skal tilladelsen være afsluttet indenfor 4 år eller udlægges som nyt råstofgraveområde i den førstkommende råstofplan. 3Tilgængelighed: Vigtige råstofressourcer skal bevares tilgængelige for fremtidig udnyttelse. Udnyttelsesgrad: Indvindingen af råstoffer skal foregå på en bæredygtig måde. Når en råstofgrav er åbnet, bør forekomsten i det pågældende areal udnyttes fuldt ud, med mindre der er særlige forhold, som forhindrer dette eller taler 4 afgørende imod det. Der skal ske gennemgravning af skel mellem gravearealer der udnyttes af forskellige firmaer eller på forskellige tidspunkter. Vilkår om gennemgravning af skel skal tinglyses på de berørte ejendomme indtil restforekomsterne er udnyttet. 5Genbrug: Bygningsaffald og andre egnede materialer skal så vidt muligt genbruges som erstatning for naturlige råstoffer. Derfor kan der i visse tilfælde etableres anlæg til nedkrusning af genbrugsmaterialer og anlæg til stenknusning i forbindelse med en råstofgrav. 6Efterbehandling: Efterbehandling tager udgangspunkt i drikkevandsinteresserne på stedet. Sekundært efterkommes indvinders ønsker om efterbehandling under hensyntagen til landskabelige interesser, beskyttelse af grundvand, beskyttelse og dannelse af naturområder og geologiske særkender. Vilkår for beskyttelse af grundvandet skal tinglyses på ejendommene med kommunen som påtaleberettiget. 7Fyldjord: Der er et generelt forbud mod tilførsel af jord til råstofgrave. Regionsrådet har adgang til at dispensere fra dette forbud. Ved administrationen vil der blive lagt afgørende vægt på hensynet til drikke-vandsinteresser. 8Interesseafvejning: Hensynet til naboer, natur, grundvand og kulturhistorie samt hvad i øvrigt fremgår af råstoflovens 3 og øvrig lovgivning (f.eks. Natura 2000) skal afvejes i forbindelse med ny råstofindvinding. 9Anmeldte rettigheder: En række områder, der er omfattet af anmeldte rettigheder efter råstofloven fra 1972, er indeholdt i de udlagte råstofgraveområder. Der er i kommunen tale om moler. Kun undtagelsesvist kan der meddeles tilladelse uden for råstofgraveområderne. 92 Hovedstruktur - Råstofindvinding

93 Hovedstruktur - Råstofindvinding 93

94 Graveområder Der er 20 graveområder og 3 graveinteresseområder i kommunen. Områderne fremgår af kortbilaget Bæredygtighed Forbrug af råstoffer er en nødvendig forudsætning for mange aktiviteter i samfundet - byggeri, anlæg og industriprodukter. Råstofferne er imidlertid en begrænset ressource, og indvindingen kan gå ud over andre interesser - især landskabelige og geologiske. I forhold til natur og miljø kan de afgravede råstofgrave dog være en gevinst, hvis de efterbehandles med dette formål. Råstof er en del af grundlaget for økonomisk vækst. De naturlige råstoffer i undergrunden bidrager med materialer til så forskellige formål som kattegrus, teglsten, beton, vejanlæg, asfalt, jordbrugskalk og almindeligt sand og grus. RÅSTOFPLAN 2008 Skive Kommune giver konkrete tilladelser til indvinding af råstoffer i overensstemmelse med råstofplanens retningslinjer. Råstofindvinding er et væsentligt indgreb i landskabet og kan som al anden industri medføre en uhensigtsmæssig påvirkning af naturog miljø. Råstofindvinding kan derfor pr. definition ikke være bæredygtig. Derfor skal råstofferne i størst muligt omfang anvendes hensigtsmæssigt og genanvendelse fremmes. Planen kan findes på: Grafisk Service a for Region Midtjylland Skive Kommune er som myndighed efter råstofloven forpligtet til at administrere på en måde, der sikrer en bæredygtig udnyttelse af råstoffer på land efter en samlet interesseafvejning og efter en vurdering af samfundsmæssige hensyn. Skottenborg Viborg Regionshuset Viborg Jord og Råstoffer Kalkgrav ved Batum 94 Hovedstruktur - Råstofindvinding

95 Efterbehandlet molergraveområde på Fur Hovedstruktur - Råstofindvinding 95

96 16. Affald og tekniske anlæg Retningslinje 16 1Det er Byrådets mål, at de samlede affaldsmængder skal begrænses mest muligt, at mest muligt affald skal genanvendes eller udnyttes til produktion af energi ved forbrænding, og at deponering af affald skal ske således, at både kortsigtede og langsigtede forureningsproblemer så vidt mulig udelukkes 2Affaldsbortskaffelsen skal prioriteres i følgende rækkefølge: affaldsminimering, genanvendelse, forbrænding og sidst deponering 3Der reserveret areal til udvidelse af Kåstrup Losseplads i Salling. Udvidelsen af lossepladsens areal skal gøre det muligt, at der på virksomheden ud over deponering af affald kan foregå en række aktiviteter inden for affaldsområdet, herunder sortering, oparbejdning og genbrug af affald. Der kan ikke planlægges for aktiviteter, som kan forhindre eller vanskeliggøre virkeliggørelse eller drift af dette anlæg. Der er ikke ændret i dette i forhold til Viborg Amts Regionplan 2005 med tillæg 4Deponering på Kåstrup Losseplads skal til hver en tid begrænses til den del af affaldet, som ikke efter sortering kan genanvendes eller udnyttes til energiproduktion. Deponeringshøjden må ikke overstige 20 m over naturligt terræn, som ligger ca. 25 m over havoverfladen 5På en særligt indrettet deponeringsenhed kan der deponeres op til 5000 tons farligt affald pr. år i form af shredderaffald og saksejord fra skrotvirksomhed. Denne mulighed gælder kun, til der er udviklet metoder og anlæg til behandling og bortskaffelse af shredderaffald, hvortil dette affald kan anvises til efter landsdækkende retningslinjer 6Omkring den samlede losseplads skal der, i takt med, at nye arealer tages i brug, etableres et mindst 50 m bredt beplantningsbælte, der afsluttes med en afskærmende beplantet jordvold ind mod lossepladsen. Efterhånden som de enkelte deponeringsenheder er fyldt op, skal de tilsås og beplantes 7Ved de kommunale rensningsanlæg kan der normalt etableres anlæg til behandling af spildevandsslam - eventuelt efter en forudgående Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) 8Genanvendelse af overskudsjord skal fremmes. Der findes ét jordhotel i kommunen til midlertidig oplagring af overskudsjord. Derudover er der i tilknytning til Kåstrup Losseplads reserveret et areal til midlertidig oplagring af overskudsjord og lettere forurenet jord 96

97 Affaldsdeponering i Skive Kommune Hovedstruktur - Affald og tekniske anlæg 97

98 Redegørelse Begrænsning af affaldsmængderne Det er et mål at minimere den samlede produktion af affald. I forbindelse med miljøgodkendelser og arbejdet med grønne regnskaber vil Byrådet søge dette mål opnået. Byrådet opfordrer desuden til, at affald i størst muligt omfang genanvendes, hvis det er sundheds- og miljømæssigt forsvarligt. Ved etablering af nye produktioner bør minimering af affald altid vægtes højt. Det bør altid overvejes, om affald kan undgås eller om affaldet alternativt kan genanvendes til andre formål eller næstbedst forbrændes. I overensstemmelse med den overordnede politik på affaldsområdet begrænses muligheden for deponering i fremtiden til den del af affaldet, som ikke kan genbruges eller udnyttes til energiproduktion. I forbindelse med nye miljøgodkendelser skal dette forhold belyses. Miljøstyring og renere teknologi kan bidrage til minimering af affaldsmængderne. For at kunne genbruge affald er det ofte nødvendigt at behandle affaldet, herunder afvande det eller sortere det i forskellige klasser, som hver for sig kan genbruges. Anlæg til bortskaffelse af affald Deponeringsanlæg Der er i løbet af de sidste 10 år sket en markant ændring i karakteren af deponeringsanlæg i Danmark. Fra at være rene lossepladser, hvor alt affaldet blev deponeret usorteret, har deponeringsanlæggene nu ofte karakter af et komplekst industriområde med en række aktiviteter. Først og fremmest sker der en sortering af affaldet i forskellige fraktioner. Dernæst sker der ofte en behandling af affaldet inden det transporteres ud af området til genbrug eller forbrænding. Behandlingen kan bestå i neddeling, nedknusning, kompaktering eller kompostering. Kun en mindre mængde af affaldet deponeres i almindelige deponeringsenheder eller specialdepoter og der deponeres kun affald, som hverken kan genbruges eller forbrændes. Det betyder i forhold til tidligere, at en meget mindre del af affald deponeres, og at affaldet giver langt mindre påvirkning af grundvandet. Set ud fra udviklingen med faldende mængder deponiaffald og de foretagne arealreservationer, er deponeringskapaciteten i kommunen tilstrækkelig de næste mange år. Af hensyn til naboerne men også for at få lossepladsområdet til at indgå som et naturligt element i landskabet, skal aktiviteterne på virksomheden afskærmes mod omgivelserne ved anlæg af et bredt beplantningsbælte omkring hele området kombineret med afskærmende volde. Voldene skal være så høje at de effektivt afskærmer anlægget i forhold til omgivelserne. Deponering af affald stiller store krav til en overordnet plan for arealernes anvendelse i driftsperioden og for en samlet plan for efterbehandling og slutanvendelse af arealerne, hvis der ikke skal være miljømæssige gener for grundvand, naboer og natur. I Miljøministeriets Deponeringsbekendtgørelse er der fastsat en række vilkår som deponeringsanlæg skal overholde, så påvirkningen af omgivelserne bliver begrænset i størst muligt omfang. Herunder er der kommet skærpede krav til membranerne, som beskytter mod nedsivning fra deponeringsenhederne til grundvandet. De fleste af deponeringsenhederne i Kommunens deponeringsanlæg i Kåstrup overholder ikke disse krav og er pr. 16. juli 2009 blevet lukket ned. Skive Renovation, som driver anlægget, har for nyligt fået miljøgodkendelse til etablering af nye enheder, så der fortsat er mulighed for deponering af affald i kommunen. Der er for nylig blevet etableret og taget en ny deponeringsenhed i brug, og der er ikke planer om yderligere enheder på nuværende tidspunkt. De opsatte vilkår betyder også, at nye deponeringsanlæg ikke må påvirke omgivelserne i en periode på 30 år efter anlægget er taget ud af brug. Der stilles også strenge krav til sorteringen af affaldet, hvilket medvirker til øget genanvendelse. Endelig skal der stilles økonomisk sikkerhed til dækning af udgifter ved drift af lossepladsen i indtil 30 år efter nedlukning. Der er i Regionplan 2005 for Viborg Amt reserveret arealer til Anshede Fyldplads ved Hindkjærvej på Fur. Fyldpladsen i Anshede er lukket ned og området er retableret i Denne arealreservation er derfor ikke længere nødvendigt og er ophævet. Deponering at shredderaffald For at imødekomme et aktuelt behov for at bortskaffe affald fra skrotningsvirksomhed findes et specialdepot på Kåstrup Deponeringsanlæg, hvor der årligt kan deponeres op til 5000 tons skrotaffald overvejende fra fragmentering af biler og andet metalholdigt affald. Dette gælder foreløbigt indtil der er udviklet metoder og anlæg, hvortil denne type affald kan anvises efter landsdækkende retningslinjer. Affaldsforbrænding Der findes ikke affaldsforbrændingsanlæg i Skive Kommune. Kommunen har indgået en aftale med Mårbjergværket ved Holstebro om afbrænding af den forbrændingsegnede del af affaldet. På baggrund af denne aftale finder Byrådet ikke behov for at etablere et forbrændingsanlæg i kommunen. Behandling af spildevandsslam I kommunen findes to slammineraliseringsanlæg til behandling af slam fra renseanlæg. De ligger ved Rødding Renseanlæg og på Stårupvej i Højslev. Anlæggene drives af Skive Spildevand. Overskudsjord I forbindelse med anlægsarbejder og lignende, kan der blive et behov få at komme af med overskudsjord. Overskudsjorden kan genbruges i forbindelse med andre byggeanlægsprojekter, også selv om den er lettere forurenet. Det er kommunens ansvar at sikre, at anvendelsen af overskudsjord inddrages i planlægningen af bygge- og anlægsprojekter. Permanent placering af overskudjord kan f.eks. ske i støjvolde og anlæg for friluftslivet. Overskudsjord må ikke uden tilladelse deponeres i grusgrave og forurenet jord og lettere forurenet jord må ikke tilføres til områderne med særlige drikkevandskrav. I kommunen findes ét jordhotel til midlertidig deponering af overskudsjord. Der er placeret på Folmentoftvej i Skive og drives af afdelingen for Park og Vej. Derudover er der reserveret et areal til deponering af overskudsjord og lettere forurenet jord i tilknytning til Kåstrup Losseplads. Udvidelsesmuligheder Det tidligere Viborg Amt udarbejdede i år 2000 på baggrund af en VVM vurdering et tillæg til den daværende regionplan, som godkendte udvidelser af Kåstrup Losseplads i Salling (Tillæg nr. 32 til Regionplan ). De overordnede retningslinjer for udvidelserne i tillægget indgår i denne kommuneplan, mens der henvises til tillægget for en detaljeret gennemgang af VVM undersøgelsen. Der er som følge af ovenstående, lavet flere nye tiltag i området ved Kåstrup. Bl.a. en ny deponeringsenhed til shredderaffald, da den tidligere var fyldt, en genbrugsbutik i forbindelse med genbrugspladsen og et anlæg til neddeling af bygge- og anlægsaffald. Arealreservation til udvidelse af Kåstrup Losseplads betyder, at der også i fremtiden er mulighed for en række aktiviteter på affaldsområdet, herunder sortering, oparbejdning, rensning og genbrug af affald. 98 Hovedstruktur - Affald og tekniske anlæg

99 Foto: Affald Hovedstruktur - Affald og tekniske anlæg 99

100 17. Friluftsliv og udendørs sport Retningslinje 17 1Det er Byrådets mål, at alle kommunens borgere inden for en rimelig afstand fra deres bopæl har mulighed for at dyrke friluftsliv og forskellige former for udendørs spor 2Arealkrævende anlæg og anlæg, som får væsentlige virkninger i forhold til omgivelserne - f.eks. lystbådehavne, golfbaner, motorbaner og skydebaner, kan kun etableres, ændres eller udvides efter konkrete arealudlæg i kommuneplanen. Realisering af anlæggene kræver ligeledes udarbejdelse af en lokalplan og en dertil hørende miljøvurdering. I denne kommuneplan udlægges arealer til anlæg som vist på kortet. Der kan ikke foretages planlægning, som kan forhindre eller vanskeliggøre virkeliggørelsen af udlagte anlæg, herunder på grund af støjgener 3Etablering og udbygning af arealkrævende og/eller støjende anlæg skal ske, så der skabes mulighed for, at anlæggene kan anvendes af flere forskellige brugergrupper 4Almenheden skal, under hensyn til naturværdierne, sikres adgang til fredede og offentligt ejede arealer ved etablering og vedligeholdelse af stier, raste- og parkeringspladser 5Der fastlægges det på kortet viste rekreative net af forbindelseslinjer langs Limfjordens kyster og langs udvalgte landskabsstrøg med særligt mange, sammenhængende oplevelsesmuligheder. Langs disse ruter etableres et net af lokale støttepunkter for friluftslivet bestående af f.eks. landgangssteder, opholdsarealer, rastepladser og primitive overnatningspladser, jfr. kort næste side 6 Det skal være muligt at sejle med småfartøjer uden motor og sejl på dele af Skive Å, som vurderes velegnet til formålet. Langs denne strækning etableres støttepunkter i form af raste- og ophalingspladser. Ingen af kommunens øvrige søer og vandløb vurderes egnede til sejlads 100

101 Rekreative Forbindelseslinjer, følger primært: Kystruten; vandring, kano- og kajakture Vestsallingbanen; vandring og cykeltur ad den gamle jernbanelinje mellem Skive og Spøttrup Salling Natursti; vandring og cykeltur ad den gamle jernbanelinje mellem Skive og Glyngøre Ny forbindelse Sønder Lem Gl. Rønbjerg Flyndersø; vandring Lokale Støttepunkter, dækker over; Rastepladser, opholdsarealer, primitive overnatningspladser, landgangssteder, ophalingssteder, små bade- og anløbsbroer m.m, primært placeret langs kysten Aktuel arealreservation; Udvidelse af golfbanen ved Harre Vig Vandløb til sejlads; Dele af Skive Å, kano- og kajakture Hovedstruktur - Friluftsliv og udendørs sport 101

102 Redegørelse Bæredygtighed Muligheder for friluftsliv og rekreation er vigtige for befolkningens sundhed og livskvalitet - og for kommunens attraktionsværdi. Det er Byrådets vurdering, at mulighederne for friluftsliv i kommunen generelt er gode - både for lokalbefolkningen og for gæster. Det skyldes først og fremmest nærheden til kysten, men også den indsats kommunen og mange andre har gjort i de seneste år for at beskytte naturen og landskabet og for at forbedre information, opholdsmuligheder og adgangsmuligheder. I sin planlægning for friluftslivet og for anlæg, der understøtter friluftslivet, tilstræber Byrådet, at påvirkningerne af naturen og landskabet bliver mindst mulig. Friluftslivet slider på naturen, og manglende eller forkert koordinering kan ødelægge både naturen og indsatsen. På den anden side er mulighederne for at opleve naturen ofte en forudsætning for at skabe forståelse for nødvendigheden af at pleje og beskytte naturen. Det er imidlertid nødvendigt, at indsatsen for naturen og friluftslivet forøges i de kommende år, hvis udviklingen fortsat skal være bæredygtig. Muligheder for alle kommunens borgere Friluftsliv og udendørs sport omfatter meget forskelligartede aktiviteter. Mange er fordringsløse og forudsætter blot, at det er muligt at færdes i landskabet, men der er også nogle, som støjer, og andre forstyrrer dyrelivet eller slider på landskabet og nogle kræver meget store, særligt indrettede faciliteter og anlæg. En del af disse aktiviteter er indbyrdes uforenelige. Sikring af udfoldelsesmulighederne forudsætter derfor en planlægning, der både sikrer mulighederne og samtidigt afvejer forskellige hensyn og tager højde for mulige konflikter. Ved mange af landsbyerne findes arealer, der fungerer som lokale rekreative områder. For disse ofte attraktive områder, fx området ved Junget strand, vil der i den kommende planperiode blive udarbejdet en lokalplan, hvor omfanget af den rekreative anvendelse vil blive fastlagt. Store eller støjende anlæg samt nye mindre anlæg Mens det almindelige friluftsliv først og fremmest forudsætter, at der jævnt fordelt i kommunen sikres adgangsmuligheder til særlige landskaber og naturområder, kræver mange af de mere sportsprægede aktiviteter, at der etableres egentlige anlæg. Det kan skyldes hensyn til støj og sikkerhed, f.eks. motorbaner og skydebaner eller, at sporten simpelthen kræver megen plads, f.eks. golf. Anlæg, hvor børn og unge udgør de fleste brugere, bør placeres nær de eksisterende bysamfund, mens særligt støjende eller pladskrævende anlæg kun kan placeres på få, udvalgte steder i kommunen. Arealudlæggene på kortet kan realiseres, når den nærmere placering og udformning er afklaret igennem lokalplanlægning. De støjende eller pladskrævende anlæg vil desuden ofte have så store virkninger på omgivelserne, at de kun kan gennemføres efter udarbejdelse af en konkret VVM-vurdering. For en del brugergrupper er det væsentligt, at der ude i landskabet findes mindre anlæg eller bygninger. Der vil typisk være tale om organiserede aktiviteter, hvor anlægget virker som udgangspunkt for friluftsliv, naturoplevelser, undervisning eller formidling. Det kan f.eks. dreje sig om mindre anlæg, som spejderhytter, lejrskoler, hytter til brug for børnehaver og skoleklasser m.v., som kan etableres efter forudgående planlægning. Sikring af tilgængelighed og oplevelsesmuligheder En af forudsætningerne for at borgerne kan dyrke friluftsliv er, at landskabet og de områder, der byder på gode oplevelses- og udfoldelsesmuligheder, er tilgængelige. Det kan f.eks. ske ved at sikre etablering af parkerings- og rastepladser ved fredede områder og offentligt ejede arealer, og at der sikres færdselsmuligheder bl.a. i form af stier i områderne. Der vil i den kommende planperiode blive arbejdet for etablering af en kystnær sti, rundt langs hele kommunens kyststrækning. Byrådet lægger særlig vægt på at muliggøre handicappede og gangbesværedes adgang til kommunens kystområder. Nogle oplevelsesmuligheder i naturområder og i udflugtsområderne forudsætter, at landskaberne plejes ved afgræsning eller på anden måde. Det er tillige vigtigt, at der informeres om mulighederne for naturoplevelser. Mange af mulighederne for friluftsliv og oplevelser udnyttes ikke af borgerne, fordi de ikke har et tilstrækkeligt kendskab til dem. Rekreative ruter og lokale støttepunkter Det er ikke alle landskaber, der byder på lige gode muligheder for friluftsliv. Byrådet har derfor udvalgt de på kortet viste rekreative forbindelseslinjer gennem landskabsstrøg, som byder på særligt mange, sammenhængende oplevelsesmuligheder. De rekreative forbindelseslinjer følger primært Kystruten langs Limfjordens kyster, men omfatter også Vestsallingbanen, Salling Natursti og en ny forbindelse Sønder Lem Gl. Rønbjerg Flyndersø. Disse forbindelseslinjer agter Byrådet gennem planlægning og i samarbejde med nabokommunerne i særlig grad at styrke og udbygge. Ud over de særligt udvalgte rekreative forbindelseslinjer har Skive Kommune mange andre muligheder for friluftsliv. Disse omfatter bl.a. Snapseruten, et netværk af cykel- og rideruter og mere end 40 lokale stier og vandreruter, foruden adskillige naturlejrpladser og primitive overnatningspladser. Se mere om Skive Kommunes muligheder for Friluftsliv og Udendørs Sport på eller på Rundt langs kysten, samt i tilknytning til kommunens øvrige rekreative stier og forbindelseslinjer etableres og opretholdes et netværk af lokale støttepunkter for friluftsliv og turisme. Det kan f.eks. dreje sig om mindre anlæg i form af opholdsarealer, eventuelt med primitive overnatningspladser, ophalingssteder eller små bade- og anløbsbroer. Disse placeres langs kysten som vist på kortet. Med sine små 200 km lange limfjordskyst rummer kommunen mange attraktive badestrande. Badestrandene ligger spredt hele vejen rundt, hovedsageligt ved sommerhusområderne og ved de kystvendte byer. Mange steder understøtter de gode bademuligheder andre turistattraktioner. Skive Kommune undersøger hvert år badevandskvaliteten ved de 24 mest benyttede badestrande ved Limfjorden, samt kvaliteten af badevandet i Flyndersø. Analysekontrollen sikrer, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at bade i vandet, og at strandene overholder de fastsatte grænseværdier for indholdet af bl.a. fækale indikatorbakterier. Kontrollen sikrer tillige at den tilbagevendende algevækst ikke på noget tidspunkt kommer til at medføre sundhedsproblemer. Sejlads Med begrebet småfartøjer tænkes primært på kanoer og kajakker Sejlads i kano og kajak bliver stadig mere populært. Traditionelt er kano- og kajaksejlads foregået på søer og vandløb, men stadigt flere er også begyndt at benytte Limfjorden. Byrådet vurderer i den forbindelse dele af Skive Å til at være velegnet til sejlads, hvor sejladsen kan ske uden væsentlige skadevirkninger på naturværdierne og uden at skabe væsentlige konflikter med andre brugergrupper. Sejlads er tilladt på hele strækningen gennem hele kommunen, men er mange steder umuliggjort pga broer og lignende. Sejladsmulighederne kan styrkes gennem etablering af støttepunkter i form af raste- og ophalingspladser. Kano- og kajaksejlere på Limfjorden kan tilgodeses gennem planlægningen af de nævnte støttepunkter. Sejlads med hurtigtgående motorbåde og windsurfing er uforeneligt med 102 Hovedstruktur - Friluftsliv og udendørs sport

103 badning. Hurtige motorbåde og windsurfere forstyrrer tillige dyrelivet. Byrådet kan derfor ikke anbefale sejlads med vandscootere og jetski på Limfjorden. Virkeliggørelse Det er først og fremmest kommunen, som ved lokal borgerinddragelse skal realisere de muligheder for anlæg m.v., som kommuneplanen udstikker. Den konkrete udmøntning sker i samarbejde mellem Skive Kommune, Friluftsrådet, Skive Erhvervs- og Turistcenter, det lokale statsskovdistrikt og nabokommunerne. Informationen om oplevelsesmulighederne i naturen sker ved udgivelse af foldere og kort, opsætning af plancher ved parkerings- og rastepladser og ved informationsstandere placeret rundt i landskabet. I fremtiden vil information via internettet udgøre et væsentligt supplement til den traditionelle formidling og i et vist omfang erstatte den. Løb i Skive Hovedstruktur - Friluftsliv og udendørs sport 103

104 18. Turisme og Ferieanlæg Retningslinje 18 Det er Byrådets mål at fremme de former for turisme, som kan bidrage til den økonomiske og kvalitative udvikling i kommunen. Turismen skal udvikles i samspil med lokalbefolkningen og forankres i lokalområdets kulturelle og naturgivne 1 kvaliteter. Hovedproduktet skal være kultur- og naturoplevelser 2Kapaciteten i eksisterende turistanlæg skal udnyttes bedst muligt, og udviklingen af turismen skal primært komme de eksisterende ferieanlæg til gode 3Det kræver en konkret arealreservation i kommuneplanen at etablere, ændre og udvide feriehoteller, kursusvirksomheder, campingpladser, oplevelsescentre/lystbådehavne og andre større turist- og ferieanlæg. Realisering af anlæggene kræver ligeledes udarbejdelse af en lokalplan 4Det kræver et landsplandirektiv at etablere, ændre og udvide sommerhusområder. Realisering af anlæggene kræver ligeledes udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan 5I denne kommuneplan udlægges nye arealer til de anlæg, som er anført på kortet 104

105 Turisme og ferieanlæg (Yderligere forklaring til kortet på side 106) Hovedstruktur - Turisme og ferieanlæg 105

106 Forklaringer til kortet: Nyudlæg af rammeområder Udvidelse af Flyndersø Camping mod nord Udstillingsbygning og oplevelsescenter ved Spøttrup Borg Oplevelsescenter for Cirkusfabrikken ved Selde Aktuelle arealreservationer Udvidelse af Glyngøre Camping mod nord Feriehotel med 40 lejligheder i tilknytning til Ålbæk Camping Motorcykelcampingplads ved Breum Feriehotel med højest 25 værelser eller lejligheder i Glyngøre Feriehotel med 10 lejligheder i tilknytning til ferielejligheder i overflødiggjorte landbrugsbygninger på Vadumvej 29 ved Knud Strand Ferielejligheder på Hostrup Hovedgård Reduktion eller ophævelse af arealreservationer og rammeudlæg Rammeudlæg til Feriehotel med højest 100 værelser i Resen trækkes tilbage Rammeudlæg til Sommerhusområde ved Engelstør Odde reduceres mod nord Reservation til feriehotel/ kursuscenter ved Gyldendal trækkes tilbage Arealreservation til udvidelse af Sundsøre Færgekro reduceres de fleste steder et omfang, som tillader, at den fungerer i samspil med lokalbefolkningen og naturværdierne. Det er Byrådets opfattelse, at turismen i kommunen kan øges, uden at det går ud over dens grundlag natur og kulturværdierne. En sådan udvikling af turismen forudsætter, at den baseres på mindre, decentrale anlæg, som er tilpasset lokalsamfundene, og som bidrager til den lokale økonomiske udvikling. Byrådets politik for en udvikling, der er bæredygtig i forhold til naturen og ressourceforbruget, er derfor at koncentrere udbygningen af sommerhusområder på få områder, der samtidig har en betydelig lokaløkonomisk effekt samt at satse på en turisme, der bygger på og kan udvikle sig i takt med, at der sker forbedringer af naturen og de kulturskabte seværdigheder. I de kommende år vil Byrådet udarbejde en egentlig naturkvalitetsplan. På kort sigt er det målet at stoppe tilbagegangen for naturen i kommunen og for mulighederne for at færdes og opleve naturen. På længere sigt er målet at forbedre naturindholdet og færdselsmulighederne. Byrådets mål Kommunen har et godt turistpotentiale med store aktivitets- og oplevelsesmuligheder for besøgende, bl.a. en alsidig natur, strandene, Limfjorden samt mange kulturhistoriske perler. Koncentration af turismen til nogle få byer eller egne vil stride mod Byrådets generelle politik. Turismen i Skive Kommune skal bygge på de enkelte områders muligheder og må ikke løbe lokalsamfundene over ende. Den skal være bæredygtig og må ikke forringe naturen, landskabet, miljøet og kulturhistorien væsentligt. Udviklingen skal rettes mod skabelsen af egentlige oplevelsesklynger, hvor mængden og kvaliteten af attraktioner indenfor en geografisk afgrænsning skaber synergi og tiltrække flere turister, der samtidig ønsker flere overnatninger. Derudover skal et øget samarbejde mellem Kommunen, formidlere og aktører indenfor turismeerhvervet øge synligheden af de mange kvaliteter, kommunen har at byde på. Samarbejdet skal være med til at øge aktivitetsniveauet og sikre en hensigtsmæssig udbygning af adgangsmulighederne til naturen, landskabet og kysten samt etablering af primitive overnatningspladser i tilknytning til disse. Et godt eksempel på samarbejde er Salling Sport, der første gang afvikledes sommeren Turistpolitiske overvejelser Byrådet forventer allerede i 2010, at der bliver udarbejdet en ny turistpolitik, som bl.a. sætter mere fokus på erhvervspotentialet i turismen, oplevelsesmulighederne og kulturmiljøerne i kommunen. Der vil blive set med nye øjne på potentialer og sammenhænge på tværs af gamle administrationsgrænser. Turistpolitikken vil endvidere være afsæt for nye planovervejelser vedrørende placering af kommende ferie- og fritidsanlæg herunder anlæg i kystnærhedszonen. Disse nye anlæg i kystnærhedszonen kan dog først realiseres efter et forudgående tillæg til kommuneplanen. Udnyttelsen af eksisterende anlæg Der er i kommunen en betydelig overnatningskapacitet for turister i de eksisterende sommerhuse og på campingpladserne. Hertil kommer rummeligheden i de arealreservationer til nye anlæg, der er indeholdt i kommuneplanen. Fremtidig udvidelse af sommerhusområde til godkendelse ihht. landsplandirektiv Grynderup Strand Lyby Strand/Grøndalen Redegørelse Bæredygtighed Mulighederne for turisme og friluftsliv er generelt gode i kommunen. Det skyldes primært nærheden til kysten, men også den indsats myndigheder og private har gjort i de seneste år for at beskytte naturen og for at forbedre information, opholdsmuligheder og adgangsmuligheder. Turismen giver et positivt bidrag til kommunens økonomi, og den har Glade børn ved stranden 106 Hovedstruktur - Turisme og ferieanlæg

107 Glyngøre remisestrand Byrådet lægger vægt på, at disse anlæg udnyttes bedst muligt, således at der ikke etableres nye anlæg, som der reelt ikke er behov for. Det skal tilstræbes, at alle anlæg får bedst mulige vilkår, når det gælder kvalitetssikring og forlængelse af sæsonen. Overflødige bygninger bør genbruges ved etablering af nye faciliteter frem for at bygge nyt. Arealreservationer til nye større anlæg må som udgangspunkt forudsætte, at de eksisterende arealreservationer i samme område enten er fuldt udnyttet, eller at der samtidigt opgives en af de eksisterende, uudnyttede reservationer. Dette gør sig gældende ved reservationen til feriehotel/kursuscenter ved Gyldendal der trækkes tilbage samtidigt med, at der reserveres areal til et feriehotel med 40 lejligheder i tilknytning til Ålbæk Camping. Formålet med denne placering er, at skabe en synergi i forhold til de eksisterende servicefaciliteterne ved Ålbæk Camping. Feriehotellet kan dog først realiseres efter et forudgående tillæg til kommuneplanen. Overnatningskapaciteten ændres ikke væsentligt med den nye kommuneplan. Ved Flyndersø udlægges et areal på ca. 2 ha til udvidelse af den eksisterende campingplads. Med sin attraktive beliggenhed og uden konkurrenter i nærheden har Flyndersø Camping de senere år oplevet 100% belægning i det meste af sæsonen og har måttet afvise mange gæster. Udvidelsen foregår væk fra søen i terrænet umiddelbart nord for. Ved Lindum i den tidligere mejeribebyggelse er der i de seneste år drevet cirkusvirksomhed. Aktiviteterne i bebyggelsen og de omkringliggende arealer består i sommercirkusskole for børn fra nær og fjern, undervisningssted for lokalområdets unge med mod på akrobatisk og andet cirkusrelateret udfoldelse, blandede cirkusforestillinger med professionelle optrædende og amatører, osv. Cirkusfabrikken har vist sig at være et unikt samlingssted for mennesker i alle aldre med trang til fysisk udfoldelse i form af artisteri, akrobatik m.v., og har fået stor betydning for lokalsamfundet og ikke mindst Selde. Vest for Breum har man i en årrække haft et ønske om at etablere en campingplads, som er specielt henvendt til motorcyklister. Der har vist sig behov for denne type campingplads der har motorcyklister i alder 50+ som målgruppe. Udviklingen i salget af motorcykler i aldersgruppen understøtter vurderingen af det særlige behov. I Glyngøre fastholdes den eksisterende reservation til 25 værelser eller lejligheder. I de overflødiggjorte landbrugsbygninger på adressen Vadumvej 29 ved Knud Strand optages der arealreservation til indretning af feriehotel med 10 lejligheder, til understøttelse af den lokale turisme. På samme måde foretages der reservationm til indretning af Hovedstruktur - Turisme og ferieanlæg 107

108 ferielejligheder i bebyggelse Hostrup Hovedgård. I området nord for Resen i Skives udkant tages en del af det udlagte område til ferie- fridsformål (feriecenter/hotel) ud af planen. Udlægget har igennem årene vist sig at være overflødigt, og Byrådet har ladet området indgå i sine planer for en bolig-/byudvikling i området. Der udlægges ikke umiddelbart nye arealer til feriecenter/hotel i Skive byområde, da det vurderes at etablering af feriehotel m.v. ved Skive Havn for få år siden, har dækket det aktuelle behov. Ved Engelstør Odde reduceres rammeområdet en lille smule i det nordøstlige hjørne. Reduktionen gennemføres for at skabe overensstemmelse med områdets beskyttelsesforhold jf. naturbeskyttelsesloven. I området nord for restauranten ved Sundsøre reduceres den gældende reservation til feriehotel. Området er de seneste år omdannet på en måde, der ikke længere er foreneligt med et nyt feriehotel. Nye turist- og ferieanlæg For samtlige arealreservationer gælder, at reservationen er principiel, og at realiseringen kan forudsætte en forudgående miljøvurdering (VVM), foruden et kommuneplantillæg og en lokalplan. For nye rammeudlæg gælder, at udlægget er konkret, og at realiseringen kan forudsætte en forudgående miljøvurdering (VVM), foruden en lokalplan. Ifølge Planloven må der ikke udlægges nye sommerhusområder i kystområderne. En ændring af loven fra 2005 giver dog ministeren mulighed for, ved landsplandirektiv, at udlægge indtil 8000 nye sommerhusgrunde på landsplan. Ministeren kan således, på en række betingelser, gennemføre udlæg af nye sommerhusgrunde, i form af udvidelser af eksisterende sommerhusområder, i retning væk fra kysten. De nye udlæg kan herefter indarbejdes i kommuneplan og realiseres ved lokalplan. Byrådet har opgjort antallet af sommerhuse i kommunen til ca og restrummeligheden til ca. 570 bygge- og udstykningsmuligheder. Herudover har Skive Kommune ansøgt om udvidelse af sommerhusområderne Grynderup Strand med ca. 115 nye sommerhusgrunde og Lyby Strand med ca. 20 nye sommerhusgrunde. Sommerhusområdernes kan ses på kortet og under rammekortene. Byrådet ønsker de eksisterende sommerhusområder udnyttet bedst muligt. Dette kan f.eks. ske ved deling af grunde, men også ved at styrke de enkelte sommerhusområders særlige karakterer, og ved at forbedre offentlighedens adgang til kysterne. Samtidig er det også Byrådets ønske at fastholde sommerhusområdernes naturkarakter. Der skal derfor som udgangspunkt overholdes en minimum grundstørrelse på 2500 m 2 ved nyudstykning og deling af sommerhusgrunde. Det er ifølge Byrådets generelle politik vigtigt, at feriehoteller og andre større turistanlæg placeres bynært, og at størrelsen af de enkelte anlæg begrænses til, hvad lokalsamfundet kan bære. Campingpladsernes oprindelige formål er at stille areal til rådighed for kortvarig teltslagning og campering, herunder ligger også opstilling af autocampere. Der lægges vægt på at pladserne dækker campisternes varierede behov. Teltslagningspladser kan placeres bl.a. i tilknytning til rekreative stiruter og lignende. Vandrerhjem, lejrskoler, pensionater og ferieboliger til udlejning er overnatningsformer forbundet med en aktivitetspræget og forholdsvis spredt turisme. Byrådet finder, at disse overnatningsformer er velegnede i Skive Kommune. Det skal præciseres, at udvidelse af Glyngøre Camping skal foregå imod nord og ikke mod vest. Det skal ligeledes præciseres, at arealreservationen til udstillingsbygning ved Spøttrup Borg, udvides til at omfatte udstillingsbygning og oplevelsescenter. Virkeliggørelse Det er først og fremmest private og turismeerhvervet, der sørger for det økonomiske fundament for etablering af overnatningsanlæg. Byrådet bidrager økonomisk til markedsføring af kommunen og til en række udviklingsprojekter i samarbejde med Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter. Den konkrete udmøntning af nye udlæg for turisme og ferieanlæg sker igennem indarbejdelse i kommuneplanen og derpå følgende udarbejdelse af lokalplan. Stort set alle nye anlæg kræver lokalplanlægning. Kommunen, Regionen og Staten arbejder for at tilvejebringe muligheder for, og informerer om, frilufts-, natur- og rekreative oplevelser som understøtter turismen og samtidig forbedrer lokalbefolkningens muligheder for natur- og kulturoplevelser. Ved den fremtidige planlægning for konkrete turistanlæg vil de hensyn, der er opregnet nedenfor, blive belyst og tilgodeset. Anlæggets påvirkning af omgivelserne, herunder af lokalbefolkningens levevilkår, den visuelle indvirkning på landskabet, trafikale hensyn, samt sikring af andre interesser i området, så som naturbeskyttelse, jordbrug og kulturhistoriske værdier. Mulighederne for at anvende så tætte bebyggelsesformer som muligt, uden at det sker på bekostning af anlæggets funktionalitet og ønskede karakter, for at minimere arealforbruget. Hvilke rekreative muligheder og aktiviteter, som brugerne af anlægget forventes at få behov for, hvor disse aktiviteter kan finde sted, og hvordan de fornødne anlæg etableres. Mulighederne for at forbedre offentlighedens adgang til kyster og andre naturområder. Hvilke serviceanlæg, der bør etableres for at sikre et attraktivt og velfungerende anlæg, herunder en beskrivelse af eksisterende serviceanlæg f.eks. i nærtliggende centerbyer. Om der ved kystnær placering foreligger en rimelig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for, at anlægget skal placeres kystnært. At ferieanlæggene og deres omgivelser friholdes for unødig og uensartet skiltning. Følgende generelle hensyn vil desuden blive lagt til grund for planlægning: Eksisterende ferieanlæg skal søges fornyet og udbygget, så de med hensyn til art, kvalitet og kapacitet bidrager til den ønskede udvikling i kommunen. Hensynet til natur, miljø og kulturhistoriske interesser skal tillægges særlig vægt ved udviklingen af de enkelte ferieanlæg. Turistanlæggene skal udbygges på en sådan måde at de supplerer hinanden og svarer til turistpotentialet i det område, anlæggene skal betjene. Anlæggene skal placeres, så de tilgodeser lokalbefolkningen på flest mulige måder. F.eks. skal der være en rimelig balance mellem størrelsen af anlæggene og størrelsen af pågældende lokalsamfund. Kvalitet er vigtigere end kvantitet. 108 Hovedstruktur - Turisme og ferieanlæg

109 Midlertidig campering på strand Hovedstruktur - Turisme og ferieanlæg 109

110 19. Vindmøller Byrådet har i december 2009 vedtaget tillæg nr. 1 til Kommuneplanen - temaplan for vindmøller. Heri behandles emnet særskilt. Alle bestemmelser og retningslinier vedrørende vindmøller findes herefter i dette tillæg. Vindmøller 110

111 Hovedstruktur - Vindmøller 111

112 Skive Kommunes økonomi Byrådet har fastlagt en økonomisk politik der indeholder en række pejlemærker for økonomistyringen i kommunen. Den økonomiske politik er på en gang en afspejling af de grundlæggende økonomiske vilkår der gælder for kommunen og intentionen om at medvirke til en dynamisk udvikling af kommunen. De økonomiske vilkår for kommunen er bl.a. karakteriseret ved et indkomstniveau, der ligger under landsgennemsnittet, et uddannelsesniveau der ligger under landsgennemsnittet, en stærk industriel sektor, hvor den østlige del af landet i højere grad baserer sin økonomi på videnssamfundet, jf. afsnittet om udfordringer anno 2009, side 10. Men den økonomiske politik handler også om at medvirke til at understøtte de muligheder der er for Skive Kommune. Byrådet sigter således mod en dynamisk økonomisk politik, der dels skal sikre en optimal service og en attraktiv kommune for kommunens borgere og dels skal medvirke til at forbedre erhvervslivets vækstbetingelser og dermed kommunens indtægtsgrundlag. Den økonomiske politik skal desuden understøtte kommunens visioner og mål på alle områder. Den økonomiske politiks overordnede mål er at cementere den økonomiske styring i Skive Kommune og skal samtidig sikre et økonomisk råderum således at Kommunens kerneområder kan løses bedst muligt og således at der kan iværksættes initiativer, der medvirker til en god udvikling af Skive Kommune. Byrådet anser en sund og robust økonomi for at være en afgørende forudsætning for, at handlefriheden sikres. Med sund økonomi menes, at økonomien udover at efterleve lovkrav også har en hensigtsmæssig balance mellem centrale økonomiske forhold. Dette er f.eks. sammenhæng mellem skattetryk og udgiftsniveau, mellem drift og investeringer, mellem driftsresultat og afdrag på gælden. Med robust økonomi menes, at kommunen dels har økonomisk handlefrihed til at finansiere investeringer i anlæg, ny drift og udvikling, dels har en stødpude overfor statslige indgreb og andre uforudsigelige begivenheder. Langsigtet økonomisk planlægning med gennemarbejdede flerårsbudgetter er en nødvendighed for en stabil økonomisk udvikling I det følgende gennemgås hovedelementerne af den økonomiske politik tillige med en status for de økonomiske vilkår. Den økonomiske handlefrihed Den økonomiske handlefrihed skal opbygges og fastholdes. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre hvad der svarer til mindst ½ måneds nettodriftsudgifter, hvilket er ca. 95 mio. kr. i Den gennemsnitlige likviditet udgør i mio. kr., hvoraf 43 mio. kr. er deponeret. Skive Kommunes likviditet pr. indbygger er lavere end for kommunerne i hele landet, jf. figuren nedenfor. Det forventes, at kommunens likviditet vil komme under pres i de kommende år, bl.a. som følge af udviklingen i driftsudgifterne. Skatterne Som økonomisk princip tilstræbes, at skatterne holdes mest muligt i ro. På længere sigt bør Skive Kommunes skatteprocent ikke overstige landsgennemsnittet. Med henblik på at stabilisere kommunens likviditet kan skatteprocenten dog i en midlertidig periode overstige landsgennemsnittet. Det gennemsnitlige indtægtsniveau i Skive Kommune ligger under Gennemsnitlig likviditet pr. indbygger, Kr Kilde: ECO nøgletal Skive DK 112

113 landsgennemsnittet, hvilket fremgår af nedenstående figur. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger er således på 91% af landsgennemsnittet. Skive Kommunes udskrivningsprocent af de personlige indkomster ligger på 25,5%, hvilket er over landsgennemsnittet. Tages der højde for forskellene i grundskyld der er på 20,68 promille i Skive Kommune mod 25,61 promille indsnævres forskellen i det samlede beskatningsniveau til 24,98% i Skive Kommune mod 24,85% på landsplan, jf. figuren nedenfor. Forskellen i beskatningsgrundlag giver sig udslag i lavere skatteindtægter i Skive Kommune end for kommunerne under et. Jf. figuren nedenfor er der således en mindre skatteindtægt på kr. pr. indbygger i Skive Kommune. Det kompenseres delvist via den kommunale udligningsordning, hvorefter der er en forskel på kr. pr. indbygger mellem Skive Kommune og hele landet for indtægter i alt. Beskatningsgrundlag pr. indbygger, Kr Kilde: ECO nøgletal Skive DK Udskrivningsprocent og beskatningsniveau, Procent Skive DK Udskrivningsprocent Beskatningsniveau Kilde: ECO nøgletal Skatteindtægter og indtægter i alt kr. pr. indbygger, Procent Skive DK Skatteindtægter pr. indbygger Indtægter i alt pr. indbygger Kilde: ECO nøgletal Hovedstruktur - Skive Kommunes økonomi 113

114 Driftsudgifter og økonomisk styring Målsætningen er, at udgiftsudviklingen på den eksisterende drift ikke overstiger den løbende løn og prisudvikling. Aftalte rammer med Regeringen og KL om stigning i serviceudgifterne skal overholdes. Der skal tages de nødvendige skridt til effektivisering og rationaliseringsgevinster på baggrund af: Stordriftsfordele som følge af sammenlægningen f.eks. gennemført ved Spar 10 på det administrative område Organisatoriske og styringsmæssige tiltag Optimering af produktionsmetoder/ organisering Mål for det fremtidige serviceniveau I de nedenstående figurer er vist udviklingen i de skattefinansierede nettodriftsudgifter i faste priser pr. indbygger. Driftsudgifterne er fordelt på serviceudgifter og udgifter til overførselsindkomster. Serviceudgifter omfatter de driftsudgifter, hvor kommunerne i vid udstrækning selv har muligheden for at fastlægge serviceniveauet. Figuren viser, at Skive Kommunes i alle årene ligger på enten niveau med eller lavere end sammenligningsgruppen, regionen og landsgennemsnittet. Udgifterne til overførsler pr. indbygger er ændret fra at ligge under til nu at ligge over landsgennemsnittet. Udgifter til overførsler omfatter kontanthjælp, aktivering, sygedagpenge, førtidspensioner mv. Serviceudgifter (incl. administration) Skive Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet Kilde: ECO nøgletal Udgifter til overførsler Skive Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet Kilde: ECO nøgletal 114 Hovedstruktur - Skive Kommunes økonomi

115 Det skattefinansierede driftsresultat Det skattefinansierede driftsresultat udgør forskellen mellem indtægter fra skatter og tilskud samt driftsudgifter. Overskuddet på det skattefinansiere driftsresultat skal bl.a. muliggøre realisering af princippet om en stabil og robust økonomi. Derfor er målet, at årets driftsresultat skal finansiere nettoafdrag og skattefinansierede anlæg. Som minimum angives det, at driftsresultatet skal være på mindst kr. pr. Indbygger svarende til cirka 48 mio. kr. Med det statslige tilskud til anlæg på borgernære serviceområder på 25 mia. kr. i perioden betyder det at der i de kommende år skal tilvejebringes et driftsoverskud på ca. 70 mio. kr. årligt. Figuren nedenfor viser det ordinære driftsresultat i perioden I 2009 og 2010 vil det blive vanskeligt at opnå det fornødne driftsresultat bl.a. som følge af et betydeligt udgiftspres på anbringelser af børn, ældre samt opgaver overtaget fra amterne bl.a. på kollektiv trafik og især det sociale område. Resultat af ordinær drift, , ,1 48, ,0 38, , Aldersfordelingen 2009 og ,3% 20 18,4% Procent ,8% 15,3% 13,7% 13,6% 12,6% 12,4% 6,7% 7,1% 6,1% 6,7% 5 0 Skive DK Skive DK år 6-16 år 67+ år Kilde: Dansk Statestikbank Hovedstruktur - Skive Kommunes økonomi 115

116 I de kommende år kan tendensen til balanceproblemer forventes at fortsætte ikke mindst som følge af forskydningen i befolkningssammensætningen. Der vil blive flere i de aldersgrupper, der typisk er modtagere af den kommunale service og færre til at tilvejebringe indtægtsgrundlaget. Det fremgår af de følgende figurer over aldersfordelingen i 2009 og 2021 i Skive Kommune og på landsplan. I forhold til udviklingen på landsplan er det for Skive Kommunes vedkommende særlig udtalt, at ældrebefolkningens andel vil stige markant. Endvidere vil andelen af forsørgere/erhvervsaktive falde og fortsat være mindre i Skive Kommune end på landsplan. Nytænkning og udvikling kræver investeringer. Målsætningen er et bruttoanlægsniveau på gennemsnitligt ca. 60 mio. kr. over årene incl. kvalitetsfondsmidlerne til anlægsprojekter på de borgernære serviceområder (skoler, dagpleje, ældre og idræt for børn og unge). Anlægsniveauet for Skive Kommune ligger typisk noget under kommunerne som helhed, jf. figuren nedenfor der viser anlægsudgifter pr. indbygger. Andel årige 2009 og Procent ,2% 65,6% 60,1% 62,5% Skive Kilde: Dansk Statestikbank DK Skive DK Skattefinancierede anlægsudgifter pr. indbygger, Skive DK Skattefinancieret anlægsudgifter pr. indbygger, gennemsnit R07, R08 og B09 Skattefinancieret anlægsudgifter pr. indbygger, excl. ældreboliger, gennemsnit R07, R08 og B09 Kilde: ECO nøgletal 116 Hovedstruktur - Skive Kommunes økonomi

117 Den langfristede gæld Målsætningen er, at anlægsudgifter ikke lånefinansieres. Dog kan låneoptagelse finde sted efter en vurdering i hvert enkelt tilfælde af konkrete anlægsprojekter byggende på en forretningsmæssig og/ eller energimæssig vurdering. Den langfristede gæld reduceres med minimum 10 mio. kr. netto årligt. Den langfristede gæld pr. indbygger ligger over landsgennemsnittet, men excl. ældreboliger godt kr. pr. indbygger under landsgennemsnittet, jf. figuren nedenfor. Den langfristede gæld udgør ultimo mio. kr. fordelt med 311 mio. kr. vedr. ældreboliger og 389 mio. kr. i ordinær gæld. Langsigtet gæld, kr. pr. indbygger, Skive DK Langfristet gæld pr. indbygger Langfristet gæld pr. indbygger, excl. ældreboliger Kilde: ECO nøgletal Hovedstruktur - Skive Kommunes økonomi 117

118 Agenda 21 Agenda 21 strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: Mindskelse af miljøbelastningen Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse Fremme biologisk mangfoldighed Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold Agenda 21 strategien sætter det hidtidige arbejde i en lidt større ramme, hvor der skal udarbejdes en egentlig strategi, der beskriver den nuværende status på Agenda 21 området, opstiller mål og peger på indsatsområder og handlinger, der kan påvirke opfyldelsen af målene. Mindskelse af miljøbelastningen Affaldshåndtering Status: Efter kommunesammenlægningen blev 4-S en del af Skive Kommune under navnet Skive renovation 4-S. I Miljøministeriets deponeringsbekendtgørelse er der en række vilkår som deponeringsanlæg skal overholde for at sikre en begrænset påvirkning på omgivelserne. De fleste af deponeringsenhederne i anlægget ved Kåstrup Losseplads overholder ikke disse krav. Skive Renovation har dog for nyligt fået en miljøgodkendelse til etablering af nye enheder, så der fortsat er mulighed for deponering af affald i kommunen. Mål: Før kommunesammenlægningen vedtog man en affaldsplan , der i vid udstrækning bygger på den nationale affaldsstrategi Affaldsstrategi I forhold til den nationale affaldsstrategi har Skive Kommune indskærpet målsætningen for genanvendelse af den samlede mængde affald fra husholdninger til min. 40 %. For at opnå denne genanvendelsesprocent er der sat et mål på 45 % genanvendelse af storskraldsfraktionen. Det er også et mål gennem miljøgodkendelser og grønne regnskaber, at minimere den samlede produktion af affald. Endvidere skal affald genanvendes eller udnyttes til produktion af energi hvor det er muligt. Handlinger: Der reserveres et areal til udvidelse af Kåstrup Losseplads, således at der ud over deponering kan foregå en række aktiviteter inden for affaldsområdet, herunder sortering, oparbejdning og genbrug af affald. For at øge genanvendelse af overskudsjord reserveres der et område til midlertidig oplagring af overskudsjord og lettere forurenet jord. Udarbejdelse af en ny affaldsplan er forsinket pga. statslige udmeldinger, men det forventes at der foreligger en ny affaldsplan for Skive Kommune primo Drikkevand Status: Der er udarbejdet indsatsplaner for 9 områder i Skive Kommune der redegør for hvordan drikkevandsressourcerne beskyttes for fremtiden. Områderne er samlet i 3 indsatsplaner: Glyngøre Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværk Rødding, Lem og Lihme Mål: Eksisterende problemer med sikring af grundvandets kvalitet skal løses, så der også i fremtiden er rent drikkevand til alle. Der eksisterer f.eks. et problem i forbindelse med nedsivning af gødning eller sprøjtemidler fra landbruget, der forurener grundvandet. Brønde der ikke lukkes danner en åben ventil ned til grundvandet og giver således mulighed for forurening af grundvandet. Det er målet, at mængden af disse typer forurening reduceres. Der er ca. 300 kilometer vandløb i Skive Kommune hvoraf enkelte er rørlagt. Vandløbene medvirker for en stor dels vedkommende til at gøre landskabet og naturen smuk og afvekslende i kommunen. Det er derfor Spildevand 118

119 et mål, at der skal være rene vandløb i kommunen. Handling: I de kommende år laves der indsatsplaner for yderligere 6 områder. Næste område, hvor der laves indsatsplan, bliver Selde området. Der udlægges arealer til fremtidig skovrejsning ved områder med særlige drikkevandsinteresser. Skove udgør et meget stabilt miljø og gødes og sprøjtes meget lidt sammenlignet med landbrugsafgrøder. Nedsivning af gødning og sprøjtemidler er derfor meget begrænset. Skove er derfor velegnede til at beskytte grundvandsog drikkevandsressourcerne imod forurening. Sidst men ikke mindst skal der udføres en formidlingsmæssig indsats for at få brøndejere til at forstå at de har risiko for at forurene deres eget drikkevand. Spildevand Status: Der er udarbejdet fælles serviceniveau for hele Skive Kommune og de 4 gamle spildevandsplaner for henholdsvis Sundsøre- Spøttrup-, Sallingsund og Skive Kommuner fungerer som delplaner. Der foretages kloakrenovering og systematisk tømning af septiktanke i kommunen. Mål: Der er ca. 200 km kyststrækninger i Skive Kommune. Strandene er børnevenlige, naturskønne og generelt af meget høj kvalitet. Det er derfor et mål at sikre badevandets kvaklitet og gennemføre aktiviteter (f.eks. systematisk renholdelse af kommunens strande) og forbedringer langs kyststrækningerne og ved strandområderne, så de bibeholder deres høje kvalitet. Handling: Flere af de små renseanlæg opfylder ikke de gældende rensekrav så på sigt vil der blive lukket 11 anlæg. Anlæggene lukkes ned efterhånden som der skabes mulighed for det, blandt andet i forbindelse med ønsket om at få separeret spildebandet. Frem mod 2010 lukkes de resterende renseanlæg hvorefter der kun er rensningsanlæg i Skive og på Fur. Ressourceforbrug Status: I 2008 udpegede Energiministeren Skive Kommune til Energiby forud for klimatopmødet i efteråret Kommunen har siden 1986 investeret ca. 25 mil. kr. i energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger. Der er installeret solvarme på 9 skoler, et ældrecenter og 9 anlæg på andre bygninger, i alt ca m² solvarme, som hjælper til at minimere Skive Kommunes energiforbrug. På en stor del af kommunens institutioner er der styring af varme og ventilation så der ikke bruges unødige ressourcer. I nye institutionsbyggerier Purpur Gøgeurt, Hagens Mølle anvendes naturlig ventilation frem for el-drevet ventilation. Der er udarbejdet et CO 2 regnskab for hele kommunen der omfatter alt og alle i hele kommunen. Mål: Med udnævnelsen som Energiby følger et ansvar, og det er således målet, at kommunen som geografisk område skal være CO 2 neutral i 2029 og at Skive Kommune som kommunal virksomhed samlet reducerer sin udledning af CO 2 med 3 % pr år og være helt CO 2 fri i Det lokale erhvervsliv skal inddrages aktivt med alle sine kompetencer i bestræbelserne på en CO 2 reduktion. Lokale muligheder skal afprøves, samtidigt med, at der satses på kollektiv varmeforsyning. Det er et mål, at fremtidigt byggeri i hele kommunen skal opføres som lavenergiklasse 1 og senest i 2015 som passivt byggeri. Handling: For at sikre en kollektiv varmeforsyning reserveres der areal til hovedtransmissionsledning for naturgas og til beskyttelseszone langs denne. Der udarbejdes et kommuneplantillæg for den fremtidige vindmølleudbygning. Her udpeges der nye områder hvor der er mulighed for at opføre store møller. I forbindelse med byomdannelsen i Skive by (se punktet om Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse ) vil der være et særligt fokus på energibesparende bebyggelse mv. Ukrudtsbekæmpelse Status: Skive Kommune følger de gældende regler for offentlige arealer. Kommunen har udarbejdet en plan om ikke at benytte pesticider på offentlige arealer. Der opkøbes arealer som led i en plan om at skaffe flere grønne områder i lokalsamfundene. Mål og handling: Det er målet fortsat at følge de gældende regler på området Trafik Status: Som led i en ny trafiksikkerhedsplan for hele kommunen er der blevet foretaget en kortlægning og analyse af politiets registrerede trafikulykker i kommunen for perioden En vigtig del af trafiksikkerhedsplanen var en skolevejsundersøgelse, hvor skoleelever i kommunen har udpeget utrygge steder på deres skolevej. Endnu et skridt i planarbejdet er en borgeranalyse, hvor borgere i kommunen har haft mulighed for at udpege utrygge steder og komme med forslag til forbedringer af trafiksikkerheden. Mål: Det er et mål med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen både at nedsætte miljøbelastningen og forebygge ulykker i trafikken. Handling: Der arbejdes i øjeblikket på at udarbejde en ny trafiksikkerhedsplan, som forventes færdig i Hovedstruktur - Agenda

120 Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse Status: Skive by er lokomotivet for den kommunale udvikling. Et attraktivt kommunecenter i fortsat vækst er en forudsætning for Skiveegnens fremtid. Skive bys rolle som kommuneog detailhandelscenter, samt som egnscenter skal styrkes blandt andet gennem målrettet og kvalitetsfuld byomdannelse og udvikling af nye attraktive boligområder. Bykernen har derfor de seneste år gennemgået en omgribende forskønnelse af gågadesystemet, og gader og pladser er tilført bykunst. Nedlukningen af Danish Crown frigiver store arealer i midtbyen og giver herved en unik mulighed for at byomdanne og tænke nyt. Der er derfor igangsat undersøgelser for hvordan dette område og de kommunalt ejede områder langs Skive Å skal sikre en attraktiv og bæredygtig udvikling af området. Også kommunens øvrige byers og landsbyers attraktivitet skal styrkes og de kvaliteter som bo- og levesteder de hver især besidder, skal dyrkes og udvikles i samarbejde med lokale. Mål: Skive Kommune skal markere sig på landkortet og det er derfor målet i den forestående omdannelse af centrale områder i Skive by, at Tænke sundhed ind som et gennemgående tema og herigennem sikre at det er let at være sund i Skive Kommune f.eks. gennem velfungerende stisystemer, et rigt antal grønne områder og fortove og cykelstier der sikrer optimal tilgængelighed Tænke energi ind i byfornyelsen ved at opføre lavenergibebyggelse og miljørigtig energi som f.eks. solenergi og jordvarme Skive bliver et endnu bedre sted at bo med tilbud inden for kultur, fritid, bymiljø, veje og stier for unge som gamle og brugen af og adgangen til kommunens smukke landskaber Udvikle velfungerende trafiksystemer så tung og unødvendig trafik ledes uden om bykernen, hvorved det bliver mere sikkert at færdes i byen Skabe plads til udviklings- og vidensorienterede virksomheder centralt i byen Udvikle et attraktivt kraftcenter for vidensdeling mellem erhvervsliv, uddannelse og unge i et centralt placeret Campusområde Ikke bare i byen skal der sættes ind, og det er således målet, at Værne om kommunens smukke landskaber og sikre at de er tilgængelige for alle aldre via velfungerende stisystemer der forbinder byerne og det åbne land Dyrke byer og landsbyers udviklingspotentialer gennem samarbejde med lokale aktører Profilere og markedsføre byers og landsbyers attraktivitet som bo og levested Handling: Der igangsættes en byomdannelsesproces i løbet af 2009 for byomdannelsesområderne i Skive by, herunder slagterigrunden, Å-området og Campus. I sammenhæng hermed udarbejdes der en trafikplan for Skive by. Skive Kommune har nedsat et sundhedsudvalg og dannet et sundhedssekretariat, der skal føre kommunens sundhedspolitik ud i livet. Der vil i løbet af blive igangsat en række profileringsog markedsføringsprojekter, der understøtter processor til sikring af lokal udvikling på lokale betingelser. Projekterne gennemføres og ledes af lokale borgergrupper. I flere af kommunens landdistrikter er der boliger i meget dårlig stand der skæmmer byen. Der udarbejdes en målrettet strategi i løbet af for på sigt at eliminere problemet, - enten ved at gennemtvinge forbedringer eller ved at sikre at de fjernes. Fremme af biologisk mangfoldighed Status: Skive Kommune har målrettet og som et led i kommuneplanen arbejdet med en fysisk biologisk mangfoldighed. Der er således udpeget flere særlige beskyttelsesområder der skal fremme Det nedlukkede Slagteri Danish Crown i Skive 120 Hovedstruktur - Agenda 21

121 levevilkårene for dyre- og plantelivet, samt sikre kommunens befolkning og besøgende muligheder for rekreative oplevelser. Mål: Landskaberne er kraftigt påvirket af byggerier og andre anlæg. Byerne breder sig, og strukturudviklingen i landbruget betyder større og større bygninger og markfelter. Dette har resulteret i, at langt over halvdelen af de oprindelige vandhuller er forsvundet, 60 ud af 300 sjældne planter er forsvundet, mange gravhøje og diger fjernes eller overpløjes, og der forsvinder jævnligt kulturminder. Veje og stier i det åbne land sløjfes, og hindrer almenhedens adgang til naturen. Denne udvikling er ikke bæredygtig og det er derfor målet at standse den gennem naturgenopretning, udbyggelse af rekreative naturområder og administrativ beskyttelse. Handling: I de kommende år vil kommunen udarbejde en naturkvalitetsplan på baggrund af en ny registrering af naturområderne, og på det grundlag forsøge at vende udviklingen. Der er netop blevet udarbejdet en landskabsanalyse for hele kommunen som i løbet af 2009 bliver formidlet ud til relevante forvaltninger i kommunen. Formålet er herigennem at inddrage landskabsfaktoren yderligere i kommunens administrative planlægning og vurdering af områders stabilitet. Der udlægges arealer til fremtidig skovrejsning ved områder med særlige drikkevandsinteresser. Skove udgør et meget stabilt miljø hvor planter får tid til indvandring og tilpasning, og en varieret forekomst af skove giver samtidigt tilflugts- og spredningsmuligheder for en lang række arter, som lever på tilgræssede natur- og landbrugsarealer Inddragelse af befolkningen Status: Skive Kommune deltog i i et borgerinddragelsesprojekt omhandlende nye former for planlægning i det åbne land. Der blev udvalgt 5 områder rundt om i kommunen med hver sine karakteristika og problemstillinger. Alle steder blev lokale borgere inviteret til at deltage i planarbejdet. På mange måder viste borgerne igennem konkrete eksempler, at alternative og utraditionelle løsninger på mange forskellige problemer oftest er glimrende og helt nødvendige supplementer til den offentlige opgaveløsning. Flere af projekternes tiltag indarbejdes i kommuneplanen. Mål: Kommunen har som mål at støtte den udviklingstendens som de mange projekter med borgerinddragelse viser hen imod. Det er et mål, at der i hvert by-/ landsbysamfund gennemføres en borgerinddragelsesproces, hvor der udarbejdes bæredygtige helhedsplaner for det enkelte lokalsamfund. Det er et mål, at planerne i sidste ende samles i kommuneplanen og gennemføres stadig med borgerne som drivkraft. Handling: Borgerinddragelsesprojektet Plan09 har vist sig at have mange kvaliteter, og metoden vil fremover blive anvendt på resten af kommunen. Det er vigtigt, at de enkelte lokalsamfund opnår en forståelse for, at deres udfoldelsesmuligheder er forskellige, hvert område har sine styrker og muligheder, men de er forskellige. Processen fra start til slut skal løbende indeholde en frugtbar dialog med kommunens borgere, der således får kendskab og ejerskab til kommunens visioner og intentioner og hele tiden kan bidrage med væsentlige indspark. Den løbende dialog på tværs er sikret gennem et allerede nedsat landsbyudvalg, der består af repræsentanter fra forskellige lokalområder. Landsbyudvalgets rolle i denne sammenhæng er, at fungere som kommunens sparringspartnere i processen omkring at inddrage borgerne udviklingen af deres lokalsamfund. Landsbyudvalget skal således medvirke som bindeled mellem kommune og lokalsamfund. Sammen med kommunen skal landsbyudvalget vurdere og støtte op om forslag til handlinger gennem hele processen, samt virke som forum for gensidig inspiration og udveksling af erfaringer. Tæt knyttet til hele borgerinddragelsen er Skive Kommunes planer og strategier vedrørende byudvikling og byomdannelse der er beskrevet under punktet Bæredygtig byfornyelse og byomdannelse. Det er således hensigten, at der løbende skal foregå en dialog mellem borgere og kommune Plan09-gruppe omkring den fremtidige udvikling af byer og landsbyer. Fremme af samspil mellem beslutningstagere Status: Indsatsområdet handler om at se arbejdet for en bæredygtig udvikling som en helhed. Ved at arbejde på tværs af organisatoriske og faglige opdelinger, kan der findes nye løsninger og skabes bedre resultater. Mål: Det primære mål er at få tankerne om en bæredygtig udvikling og arbejdet på tværs af organisatoriske og faglige opdelinger forankret bedre i de enkelte forvaltninger i kommunen. Ligeledes er det er mål at få sat Agenda 21 ind i kommunens daglige rammer og i forhold til kommunens almindelige begreber og definitioner, så Agenda 21 ikke opfattes som et udefra kommende fænomen, men mere som et anvendeligt begreb for kendte handlinger. Handling: Der skal arbejdes på, at Lokal Agenda 21 skal være en løbende proces, der foregår i alle forvaltninger i kommunen. Desuden skal der i forvaltningen arbejdes med løbende, at informere Kommunalbestyrelsen og politikerne om Lokal Agenda 21. Dette specielt ved i konkrete forslag og handlinger at anvende og forklare begrebet. Den videre planlægning og det overordnede ansvar for dette område varetages af Kommunens chefgruppe. Hovedstruktur - Agenda

122 sammenfattende redegørelse Ifølge Lov om Miljøvurdering af planer og programmer skal kommunen udarbejde en sammenfattende redegørelse i forbindelse med vedtagelsen af en ny kommuneplan. Redegørelsen skal indeholde følgende punkter: hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet. Miljøhensyn, Miljørapporten og de indkomne udtalelser i høringsperioden Integrationen af miljøhensyn i kommuneplanen fremkommer igennem alle kommuneplanhæfterne. I Hæfte 1, Hovedstruktur, fremgår bl.a. alle de tidligere regionplansretningslinjer, hvor natur og miljøhensyn bliver varetaget. Efter vurdering er fx. de særlige beskyttelsesområder blevet udvidet en del i forhold til den tidligere regionplan. Derudover indeholder Hovedstrukturen også kommunens Agenda 21 strategi, samt en beskrivelse af kommunens Plan09-projekt, hvor det bliver beskrevet, at kommunen også fremadrettet vil arbejde med de metoder der er anvendt i Plan09-projektet. Disse metoder indeholder en tilgang med at arbejde helhedsorienteret omkring et område sammen med borgere med fokus på bosætning, rekreation og jordbrug. I de øvrige hæfter er der opstillet fælles rammebestemmelser for alle kommuneplanrammer. Dette omhandler bl.a. energiklasser, hvor det fremgår, at alle nyplanlagte boligbyggeri skal være energiklasse 1. I Hæftet, Skive By, er der lagt vægt på byomdannelse fra erhvervsområder til boligområder i nogle store områder af byen. Dette påvirker således mængden af nyudlagte boligområder og dermed en mindre påvirkningen af det åbne land. Miljørapporten er gennemført sideløbende med udarbejdelsen af revisionen af kommuneplanen, hvorved miljøhensyn er blevet taget løbende, f.eks. i forhold til udpegning af nye boligområder. I forhold til at undgå konflikter mellem miljøbelastende erhverv og boliger er erhvervsvirksomhederne blevet inddelt i 4 kategorier, hvilket med tiden gerne skulle medføre forbedringer af de lokale miljøforhold i boligområder, der omgiver industrikvartererne. Offentlighedsfasen Høringsperioden løb fra den 5. september til d. 7. november 2009, hvor kommunen i alt modtog 34 indlæg til kommuneplanforslaget. Ingen af de pågældende indlæg omhandlede decideret miljøvurderingen, men indlæggene har ledt til nogle ændringer i kommuneplanen. Kommunen har derudover haft en løbende dialog med det statslige miljøcenter om kommuneplanforslaget, hvilket ligeledes har givet anledning til ændringer. Ændringerne i kommuneplanen har også en betydning for påvirkning af miljøet. Overordnet har den løbende dialog med miljøcentret, herunder indsigelse, ledt til ændringer i forhold til nye boligudlæg i kommuneplanen. - Generelt er der i kommuneplanen i højere grad blevet begrundet, hvorfor der udlægges boliger i de kystnære områder, fx i Lihme, Gyldendal og Resen, samt hvilken miljømæssig påvirkning, dette har. - Boligudlægget nord for Selde er blevet taget ud, pga. dets kystnære beliggenhed. I den kommende planperiode vil der således blive gennemført en helhedsplanlægning i Selde, hvori stillingtagen til nyudlæg af boligområder ligeledes vil indgå. I helhedsplanlægningen vil miljøhensyn i høj grad indgå. - I Rønbjerg er det nyudlagte boligområde ligeledes blevet taget ud, idet miljøcentret var bekymret for spredt byvækst. Også her vil der blive lavet en samlet planlægning for byen i den kommende planperiode, hvor rammeudlæg vil blive overvejet. I helhedsplanlægningen vil miljøhensyn i høj grad indgå. - Et mindre boligområde i Dommerby, der var lagt ud indenfor strandbeskyttelseslinjen er blevet taget ud af kommuneplanen. Dette betyder, at den visuelle påvirkning af kyststrækningen, set fra Skive By mindskes, dog ligger området bag eksisterende bebyggelse, hvilket mindsker betydningen. I forbindelse med nyudlæg ved Fjordbjergager er det 4.ben på rundkørselen ved Ny Viborgvej/Ringvej Syd ligeledes blevet taget ud, pga. miljøcentrets indsigelse, der er begrundet i fremkommelighed og tilgængelighed. - Skive Kommune vil i den kommende planperiode gennemgå kommunens byggegrunde og reelle byggemuligheder i byer og landsbyer med henblik på at danne sig et mere præcist overblik over de samlede byggemuligheder og den samlede rummelighed i kommuneplanen. Heri indgår ligeledes en vurdering af hvorvidt, der skal ske ændringer i rammeudlæggene, således at de stemmer mere overens med de eksisterende behov. Indlæggene til kommuneplanforslaget har især ledt til præciseringer og teksttilføjelser i kommuneplanen, således at det fremgår klart, hvad kommunens intentioner og planer er. Fx præciseres det, at en lukning af Ramsdahlvej først kan komme på tale, når den planlagte tilkørsel til Ringvej syd er etableret. Dette giver en væsentlig bedre tilgængelighed for beboerne i området. Ligeledes vil afsnittet om geologi blive udvidet betragteligt, så de geologiske interesser vil fremgå tydeligt og kan blive mere brugbare i den kommende planlægning. Præciseringerne og teksttilføjelserne bidrager ligeledes til mere klarhed af 122

123 påvirkningerne af miljøhensynene. Deciderede ændringer i kommuneplanen, der har miljømæssig betydning er især følgende: - Udvidelsen af Erhvervsområde1.2.E2 i Resen tages ud af planen, dels pga. nærheden til de rekreative områder, og dels pga. at områdets erhvervsudøvelse på sigt kan komme i konflikt med ønsket om at boligudvikle bydelen. - Frugtparken bibeholdes som blid vej, da dette er et væsentligt ønske fra beboerne og fordelen ved en vejadgang vurderes begrænset. Således vil beboerne ikke få gennemkørende trafik, hvilket er en miljømæssig forbedring i forhold til trafikstøj og -os. Mange af indlæggene, der vil påvirke miljøhensynene, ligger op til handlinger, som kommunen vil fokusere på i den kommende planperiode, herunder bl.a.: Markedsføring af stier, hvilket vil bidrage positivt til at borgere bliver mere bevidst om de rekreative muligheder i kommunen. Indsatser i forbindelse med at Skive Kommune er energiby, hvilket kommunen arbejder løbende med og som vil give væsentlige miljø- og klimaforbedringer. Fokus på de bevaringsværdige bygninger i hele Skive Kommune. Pt. er der et kommuneplanatlas for gl. Skive Kommune. Dette skal bredes ud til hele kommunen, hvilket vil give en bevidsthed om hvilke huse, der er bevaringsværdige og bidrage til en strategi for bevarelsen af disse. Alternativer Det er kun 0-alternativet, der har været behandlet i miljørapporten, og dette er blevet fravalgt. Det eksisterende biogasanlæg udbygges ikke Ingen ændring af trafikforbindelserne i og omkring Skive, hvilket vil øge trafikmængden og skabe mere forurening. Fortsat feriecenter ved Gyldendal og deraf ikke en reservation ved Ålbæk. Overvågning Overvågningen af miljøhensynene vil i høj grad ske i forbindelse med en efterfølgende detailplanlægning. Boliger Overvågningen sker i forbindelse med detailplanlægningen og byggesagsbehandlingen, hvor det tilses, at afstandskrav, krav til energiklasse m.v. overholdes. Erhverv og Byomdannelsesområder Skive Kommune fører miljømæssigt tilsyn med erhvervsvirksomhederne efter regler i miljøbeskyttelsesloven, og kommunen vil fortsat lægge vægt på det forebyggende miljøarbejde hos virksomhederne. De konkrete aktiviteter samt antallet af tilsyn med erhvervsvirksomhederne vil blive afrapporteret i den årlige miljøtilsynsberetning. Overvågningen sker desuden i forbindelse med detailplanlægningen og byggesagsbehandlingen, hvor det tilses, at afstandskrav m.v. overholdes. Trafik og infrastruktur Opstilling af overvågningsprogram kan først ske i forbindelse med miljøvurderingen af detailplanlægningen for vejanlæggene, hvor de påvirkede parametre er endeligt kendte. O-alternativet vil bevirke det følgende: Ingen boligudbygning, der derved vil ske andre steder i regionen Ikke gennemførsel af ændringer i forhold til erhvervsområder og ingen kategorisering af erhverv i 4 områder. Dette vil give mulighed for fortsat potentielle grundvandstruende virksomheder i områder med særlige drikkevandsinteresser. Byomdannelsesområder i Skive by vil stå tomme og vil fortsat vende ryggen til Skive-Karup Å. Der vil ikke ske en omdannelse til boliger mm, hvilket vil betyde en øget byudvikling i det åbne land i stedet. Der vil ikke blive udlagt offentlige områder til etableringen af lægeog sundhedscenter i Balling og etablering af idrætsanlæg i tilknytning til skolen i Rønbjerg. Ingen udvidelse af detailhandelsområde i Roslev Hovedstruktur - Sammenfattende redegørelse 123

124 Forvaltning Kultur og Borgerservice Afdelingen for by- og Landsbyudvikling Skolevej 5, Breum 7870 Roslev Mail: