Kommuneplan Hæfte 1 - Hovedstruktur.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan 2009-2021 Hæfte 1 - Hovedstruktur. www.skive.dk"

Transkript

1 Kommuneplan Hæfte 1 - Hovedstruktur

2 Kommuneplanens opbygning Kommuneplan for Skive Kommune er opdelt i 5 hæfter og 1 bilagshæfte: Hæfte 1: Hovedstruktur Hæfte 2: Skive By Hæfte 3: Omegnen af Skive Hæfte 4: Vestsalling Hæfte 5: Nordsalling Bilag 1: Plan09 Eksemplarer af kommuneplanen kan ses på: Teknisk Forvaltning, Kirke Alle 1, Ramsing Teknisk Forvaltning, Anlægsgade 34, Durup Kultur og Borgerservice, Skolevej 5, Breum Borgerservice, Torvegade 10, Skive Skive Bibliotek, Østergade 25, Skive FORSLAG til Kommuneplan var fremlagt offentligt i september og oktober Der kom indsigelser og ændringsforslag fra 35 personer, organisationer og myndigheder. På web-adressen: er der redegjort for hovedtrækkene af disse indlæg. Oplag: 500 stk. Fotos er fra Skive Kommune, med mindre andet er anført. På hæftets forside er benyttet illustration fra colourbox.com Kommuneplan er vedtaget af Skive Byråd, d. 22. december Forvaltning Kultur og borgerservice By- og Landsbyudvikling Skolevej 5, Breum 7870 Roslev Mail: 2

3 Forord Det er med fornøjelse, at Byrådet nu kan fremlægge den første kommuneplan for den sammenlagte Skive Kommune. Kommuneplan beskriver den udvikling, vi i Byrådet gerne ser, vores kommune skal have i de kommende år. Det er en plan for fremtidens Skive Kommune og en samlet plan for den fysiske udvikling de næste år frem i tiden. Det her er vores visioner, ideer og tanker for den nye kommune samles på ét sted. Kommuneplanen lægger de overordnede rammer for hele kommunen. Planen er udarbejdet med udgangspunkt i Planstrategi 2009, som har været til debat her i foråret. Der er med strategien som udgangspunkt sat særligt fokus på: Skive by som en endnu bedre by at bo, arbejde og uddanne sig i, med byliv, kultur og natur. Det gode liv i landsbyerne og i landområdet og balancen mellem by og land Skive kommunes unikke beliggenhed ved Limfjorden. På de fleste områder viderefører Kommuneplanen den hidtil førte planlægning for de 4 gamle kommuner. Der er justeret hist og her, og nogle steder er der lagt op til større ændringer, men grundlæggende har ønsket været at fastholde og fortsætte den hidtidige udvikling af kommunen. Kommuneplanen indeholder byrådets mål for udviklingen på en lang række områder. At nå målene kræver aktive borgeres uundværlige indsats, men også en kommunal indsats på mange felter. Der vil derfor fremover løbende blive udarbejdet handlingsplaner for, hvordan Skive Kommune kan bidrage til den lokale samfundsudvikling, og hvilke initiativer byrådet bør sætte i gang i de kommende år. Kommuneplanlægning er en dynamisk proces, og for at sikre at planen altid er opdateret og ikke ender med at blive uaktuel, vil der løbende blive gjort status over udviklingen. De ændrede forudsætninger vil her blive vurderet, og det vil hele tiden blive overvejet, om der er behov for at revidere planen. Byrådet har aktuelt meget fokus på, at omdannelsen af de store områder midt i Skive ved åen og den tidligere slagterigrund skal komme godt i gang og udvikle sig i en god retning, og der arbejdes i øjeblikket målrettet på at få skabt de rette rammer for denne spændende store opgave. Energi og klimaområdet er et andet helt væsentligt fokusområde. Forvaltningen er i øjeblikket sammen med mange eksterne parter godt i gang med at få formuleret Kommunens første egentlige klimastrategi. Strategien vil blive et uundværligt redskab i de kommende års udvikling af Energibyen Skive. For vore mange landsbyer vil der i de kommende år i tæt samarbejde med lokale interessenter og ildsjæle blive udarbejdet lokale handlingsplaner. Planerne vil klarlægge lokale ønsker og muligheder, og forventes at blive et godt grundlag for en videreudvikling af det gode liv rundt om i landsbyerne. For det åbne land under ét vil der blive udarbejdet naturkvalitetsplaner. Der vil i den forbindelse blive foretaget en registrering og vurdering af tilstanden i vores natur, og der vil samtidig blive opstillet målsætninger for de forskellige områder. På baggrund heraf vil indsatsen med naturpleje og planlægningen for naturinteresserne i kommunen blive prioriteret. Men også mange andre emner og områder vil blive underlagt (videre)udvikling i de kommende år, og der vil således være nok at tage fat på. Det er det nu afgående Byråds håb, at der med Kommuneplan er skabt et solidt og anvendeligt grundlag for de kommende års arbejde med at få videreudviklet vores kommune. December 2009 Flemming Eskildsen Borgmester Forord 3

4 Skive Kommune som virksomhed Mål og strategier for den overordnede udvikling af Skive Kommune som virksomhed er beskrevet i kommunens virksomhedsstrategi. Virksomhedsstrategien indeholder kommunens mission, vision og værdier og en række konkrete og aktuelle indsatsområder. Strategien tager udgangspunkt i fire centrale og afgørende vilkår og udfordringer for kommunen: Service til borgere og virksomheder er vores eksistensberettigelse Vores vigtigste ressource er medarbejderne Vi er en meget stor og kompleks organisation Vores økonomi er stram Med dette udgangspunkt er der formuleret en mission og en vision. Mission: Vi skaber rammerne for fællesskabet og et godt liv for den enkelte. Vision: Vi vil være blandt de bedste kommuner i Danmark Mission, vision og værdier når det gælder udvikling af egnen, god service og attraktive arbejdspladser. 1 Skive Kommune ser således en tæt sammenhæng mellem effektiv og professionel varetagelse af rollen som myndighed og velfærdsproducent og rollen som dynamo for udvikling af egnen. Begge dele er elementer i at sikre gode rammer for borgernes udfoldelse i et velfungerende fællesskab. Med henblik på at udvikle organisationen til at løfte denne opgave bedst muligt fokuseres på fire temaer: Effektivitet og kvalitet. Vi lægger vægt på at skabe resultater og kvalitet for borgere og virksomheder så billigt som muligt. Vi går gerne nye veje for at nå vores mål. Attraktive arbejdspladser. Gode arbejdsvilkår, spændende jobs og gode sociale relationer er afgørende for, at medarbejderne bidrager til opnåelse af kommunens mål. God ledelse anser vi for at være den væsentligste enkeltfaktor bag velfungerende arbejdspladser, hvor medarbejdernes engagement og ressourcer kommer til udfoldelse. Kommunikation er et afgørende element, både i det interne samarbejde i kommunen og for at borgere og virksomheder oplever service og kvalitet i kommunens ydelser. I efteråret 2008 evaluerede eksterne konsulenter den politiske og administrative organisation. Den overordnede konklusion var, at Skive Kommune samlet set er en veldrevet og velfungerende kommune. Der er en sikker drift, samtidig med at der er visioner og strategisk perspektiv. Der er en god økonomisk styring og en billig drift. Der er særdeles velimplementerede værdier og et lavt sygefravær blandt medarbejderne, hvilket indikerer generel høj trivsel. Det er en sammenhængende organisation, trods den høje grad af decentralisering. Skive Kommune kan således siges, som organisation, at være godt på plads efter strukturreformen og beredt på at møde udfordringerne både som virksomhed og som central aktør i den lokale og regionale udvikling. 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Skive Kommune som virksomhed... 4 Indledning... 6 hovedstruktur Bystruktur - bymønster Detailhandel Teknisk infrastruktur Energiforsyning Erhvervsudvikling Offentlig service Jordbrugserhvervene Nye skove Landskabet mellem byerne Særlige beskyttelsesområder Kulturhistorie Kystnærhedszonen Forurening med støj og lys Byggeri, anlæg og naturgenopretning i landområderne Råstofindvinding Affald og tekniske anlæg Friluftsliv og udendørs sport Turisme og Ferieanlæg Vindmøller Skive Kommunes økonomi Agenda sammenfattende redegørelse Indholdsfortegnelse 5

6 Indledning Den første Kommuneplan for den nye Skive Kommune er i høj grad en overdragelsesplan, en videreførelsesplan og en genbrugsplan. Det skal forstås således, at kommuneplanen tager udgangspunkt i og genbruger store dele af det planmateriale, der allerede er blevet udarbejdet i de planer den skal erstatte, - nemlig de 4 kommuneplaner og 1 regionplan. Kommuneplanen viderefører på de fleste områder den igangværende planlægning uden de store afgørende ændringer. Kommuneplanen indeholder: En hovedstruktur med oplysninger om eksisterende forhold, retningslinjer og forudsætningsredegørelser (dette hæfte) 4 områdeplaner: 1. Skive by (afgrænset til den eksisterende by samt de nyudlagte byudviklingsområder 2. Omegnen af Skive by (afgrænset af de nærmeste byzonebyer i en km afstand) 3. Vestsalling (resten af den tidligere Spøttrup Kommune) 4. Nordsalling (resten af den tidligere Sundsøre Kommune og Sallingsund Kommune) De 4 områdeplaner indeholder relevante planredegørelser, rammekort og rammebestemmelser, der gør det nemt at orientere sig om, hvad man kan, og hvad man ikke kan de forskellige steder, samt om hvilke planer Kommunen har for de enkelte områders udvikling og omdannelse. Opdelingen i 4 områdeplaner er foretaget i et forsøg på at se på Kommuneplan for Skive områdernes planforhold i en lokal sammenhæng, samt ikke mindst for at lette de fremtidige brugeres daglige adgang til relevante plandata. Kommuneplanens opbygning Regionplanen Skive kommuneplan Spøttrup kommuneplan Sundsøre kommuneplan Sallingsund kommuneplan Kommuneplanen 09 Hovedstruktur Skive By Omegnen af Skive by Vestsalling Nordsalling Diagram over kommuneplanens opbygning: den nye kommuneplan er bygget op af regionplanen og de tidligere kommuneplaner for Skive-, Spøttrup-, Sundsøre- og Sallingsund kommune 6

7 Vision Strategi Plan Kommuneplanen er udarbejdet med afsæt i Planstrategi 2009, som var udarbejdet i forlængelse af Skive Kommunes Vision vi gør det. Strategien er Byrådets bud på, hvad der i særlig grad skal satses på i de kommende år, og den danner dermed grundlag for den kommende kommuneplanlægning. Strategien har sit udgangspunkt i en respekt for den mangfoldighed vores kommune rummer. Der manes til respekt for de forskelligheder, der er i kommunen med én stor by, Skive, og et stort landdistrikt. Den sunde balance mellem by og land skal opretholdes, og det skal, uanset hvor man bor og arbejder i vores kommune, fortsat være attraktivt og tilfredsstillende at være her. Byrådet peger på 5 indsatsområder og sætter et særligt fokus på de forskellige handlinger, den agter at sætte i værk. Indsatsområderne behandles under følgende overskrifter: Skive by 2020 Skive - et godt sted at bo Campus Oplevelsesriget ved Limfjorden Landsbyer i udvikling Hertil er der udpeget to tværgående fokusområder: Energi Sundhed - med det for øje, at områderne skal tænkes med og vurderes særskilt i den kommunale planlægning på alle niveauer. Med valget af de 5 indsatsområder har Byrådet søgt at lægge en balance, som på samme tid styrker en udvikling af Skive By med alle dens bykvaliteter og potentialer og det store landdistrikt med de mange udfordringer og muligheder. Gennemførelse af planen Kommuneplanens primære funktion er at fungere som grundlag for udarbejdelse af lokalplaner og for den daglige administration af planlov, byggelov, miljøbeskyttelseslov, naturfredningslov, vandforsyningslov, råstoflov mv. Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse og skal tilvejebringe en lokalplan, når det er nødvendigt og muligt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Hvis det viser sig påkrævet, kan Byrådet i mange tilfælde nedlægge et midlertidigt forbud efter planlovens 14 og herefter udarbejde en lokalplan. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for private, men Byrådet kan benytte bestemmelser i planloven og i anden lovgivning for at sikre, at planen bliver overholdt. Det kan i nogle tilfælde vise sig, at planens forudsætninger ikke holder, eller at der opstår politisk ønske om at gennemføre andre dispositioner end de der er omfattet af planen. I sådanne situationer kan planen ændres, med udarbejdelse og offentliggørelse af et forslag til tillæg til kommuneplanen. Der kan ikke dispenseres fra en kommuneplan. Er der behov for at ændre eller fravige planen kan det ske på 2 måder: Den ene er, at byrådet som beskrevet vedtager et forslag til tillæg til kommuneplanen. Det er oftest i forbindelse med udarbejdelsen af et lokalplanforslag at der opstår behov for at foretage disse mindre ændringer af kommuneplanen. I andre tilfælde kan Byrådet blot vælge at fravige kommuneplanen, når omstændighederne taler for det. Indledning 7

8 Kommuneplanlægning Med kommunesammenlægningen blev Viborg Amt nedlagt. Planloven blev tilsvarende ændret, og amtets plan Regionplan 2005 skal nu optages i den nye kommuneplan. Fremover bliver kommuneplanen således den bærende og helt afgørende oversigtlige plan, hvor kommunens borgere og virksomheder kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i kommunen og i de enkelte lokalområder. Kommuneplanen skal, som noget nyt, nu også fastsætte mål og retningslinjer for de emner, der hidtil har været planlagt for i regionplanerne samt redegøre for sammenhængen til sektorplanlægningen. Kommuneplanerne bliver dermed det samlende dokument i kommunen. Med lovændringen får vi i Skive Kommune kompetence til at planlægge for vores egen udvikling både i byerne og i det åbne land. Det er en forudsætning, at kommuneplanlægningen sker inden for rammerne af de overordnede interesser og hensyn, som stammer fra politisk vedtagne beslutninger i form af lovgivning, handlingsplaner, sektorplaner, landsplanbeslutninger samt aftaler indgået mellem staten, amter og kommuner. Det kan fx være aftaler om arealreservationer til overordnede veje og tekniske anlæg og om administrationspraksis for udlæg af byzone. I Planloven fastlægges det nye plansystem med denne opdeling: Staten fastlægger de overordnede rammer for planlægningen. Det sker i form af en landsplanredegørelse efter hvert nyvalg, en oversigt over statslige interesser og i form af landsplandirektiver. Regionerne udarbejder en regional udviklingsplan RUP, som er en helt ny plantype, der adskiller sig væsentligt fra de tidligere regionplaner. Den regionale udviklingsplan indeholder en vision om regionens overordnede udvikling med hensyn til struktur, natur, miljø, erhverv inklusiv turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur, men indeholder ikke præcise udpegninger. Udviklingsplanen bliver koordineret med de planer og strategier, der udarbejdes af det regionale vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd. Kommunerne planlægger for udviklingen i byerne og det åbne land, under iagttagelse af de overordnede statslige sektorinteresser. På denne måde bliver det i kommuneplanen, at trådene i sidste ende samles. Kommuneplanen indeholder som hidtil rammer for indholdet af lokalplaner, samt retningslinjer for arealanvendelsen for emner, der ikke realiseres via en lokalplan, men som f.eks. kan udmøntes i en landzonetilladelse. Kommunen har således i langt højere grad end tidligere mulighed for selv at fastlægge mål og retningslinjer for den ønskede udvikling i hele kommunen. Forslag til Landsplanredegørelse 2009 Forslaget til Landsplanredegørelse 2009 indeholder nye udmeldinger og forventninger til kommunernes planlægning. Landsplanredegørelsen behandler en række emner: Klima og energi Byer Natur og vand Landskabet Kyster Infrastruktur Landdistrikter - og formulerer her sine forventninger til kommunernes planlægning, hvoraf i flæng med særlig relevans for skive Kommune kan nævnes Byerne skal vokse indefra Der er stadig brug for havne Sikre mere sammenhængende natur og vandmiljø Fokus på landskaberne En klar grænse mellem land og by Jordbrugets erhvervsinteresser i helhedsplanlægningen Finde plads til biogasanlæg Bevarelse af kystens værdier Levedygtige landsbyer Plansystemet 2007 Landsplanlægning Regeringens politik: Landsplanredegørelse Statslige interesser Landsplandirektiver 2009: Vandplan og Natura 2000-plan Regional råstofplan Trafik Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Regionale udviklingsplaner Regionens visioner Kommuneplaner Kommuneplaner Kommuneplanstrategi Arealregulering for by og land Skematisk fremstilling af hvordan fremtidens planlægning er tilrettelagt i Danmark Lokalplaner Sagsbehandling 8 Indledning

9 FORSLAG Landsplanredegørelse 2009 I det hele taget rummer forslaget til den nye Landsplanredegørelse 2009 ikke initiativer, som ikke er allerede er omfattet af Skive Kommunes planlægning. daglige arbejde i en nabokommune og vice versa. Der pendles på kryds og tværs. Der køres i kollektiv trafik og en masse infrastruktur er fælles. Skive Kommune indgår bl.a. sammen med Morsø og Vesthimmerland kommuner i en række fællesprojekter, der alle knytter sig til beliggenheden ved Limfjorden, f.eks. om miljøsamarbejde (Limfjordsgruppen) og turismesamarbejde under netværk Limfjorden. I et fælles ønske om at drage nytte af hinandens erfaringer er der tillige etableret en række erfagrupper, som løbende udarbejder sammenligneligt materiale til vurdering af diverse kommunale forhold, f.eks. serviceniveauet inden for mange sektorer. Med de lidt fjernere beliggende kommuner Ringkøbing-Skjern og Nørre Djurs har man i efterhånden 5 år samarbejdet om adskillige projekter, der retter sig mod landdistriktsproblematikken generelt. I dette samarbejde er der blevet gennemført et grundigt analysearbejde af bl.a. flyttemønstre, og der er ligeledes blevet formuleret og gennemført flere konkrete udviklingsprojekter. Og på den internationale scene har Skive Kommune tradition for at deltage i fællesprojekter der har inddraget kommuner fra andre lande, - i de seneste år i Østersøregionen. Også i de kommende år vil Skive Kommune deltage i fællesprojekter under InterReg-programmet. Nye emner for kommuneplanlægningen Den række af nye opgaver, som kommunen skal indarbejde og forholde sig til i kommuneplanen, fremgår af den ændrede planlov, og samlet set Den regionale udviklingsplan (RUP) Den regionale udviklingsplan fra 2008 er først og fremmest et dialogværktøj for samarbejdet mellem regionen og kommunerne. For kommune og region er den regionale udviklingsplan en fælles platform, der beskriver den ønskede fremtidige udvikling fra kyst til kyst. Denne fælles platform kan blandt andet anvendes til anbefalinger over for staten. Region Midtjylland - en international vækstregion i et sammenhængende Danmark I relation til Skive Kommunes strategiske planlægning indeholder den regionale udviklingsplan en række overordnede pejlemærker, bl.a.: Regionens styrkepositioner skal udnyttes til den fortsatte udvikling af regionen Byerne skal være katalysatorer for vækst Den regionale udviklingsindsats tilpasses til de forskellige vilkår i regionens egne Et stadigt stigende antal unge skal gennemføre ungdomsuddannelser Skives kommuneplan og den regionale udviklingsplan understøtter hinanden gensidigt på en lang række områder. For Skive Kommune er det af særlig interesse at Regionsrådets anbefalinger til Staten bl.a. indeholder ønske om at en højklasset vej mellem Viborg og Århus etableres, og at strækningerne Viborg til Skive rute 26, og rute 34 syd for Skive opgraderes. Tilsted.com Forholdet til nabokommunerne Skive Kommune er omgivet af naboer. Mod nordvest ligger Morsø Kommune lige på den anden side af Salling Sund og mod syd grænser Viborg Kommune op til kommunen ikke mange kilometer syd for Skive By. Mod øst på den anden side af Skive Fjord er Vesthimmerland Kommune og mod sydvest Holstebro Kommune. På en lang række områder har Skive Kommune samarbejde med sine naboer. Mange skibonitter har deres Vores udgangspunkt er regionens styrker. Vi er forskellige, vi er dygtige og vi er stærke sammen. Den regionale udviklingsplan - Indledning 9

10 er der tale om en betydelig udvidelse i forhold til tidligere. Emnerne, som kommuneplanen indeholder planlægning og retningslinjer for, er: Udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder. Beliggenheden af områder til forskellige byformål, fx boligformål, erhvervsformål, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder mv. Den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsområder, samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder. Beliggenheden af trafikanlæg. Beliggenheden af tekniske anlæg. Beliggenheden af områder til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Beliggenheden af VVM-pligtige anlæg. Sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. Beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder. Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særligt værdifulde landbrugsområder. Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Lavbundsområder, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. særlig geologisk værdi. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. Arealanvendelsen i kystnærhedszonen. Realisering af landsplandirektiver. Emnerne behandles her i hovedstrukturdelen, og der fastsættes mål og fastlægges retningslinjer for hver enkelt. Den overvejende del af emnerne, som hovedsagelig handler om planlægning i det åbne land, hørte tidligere under amternes regionplanlægning. Hovedparten af disse er overført til den nye kommuneplan i stort set uændret form. Staten arbejder i øjeblikket på at udarbejde såkaldte vandplaner. Heri vil der blive opstillet retningslinjer og målsætninger for søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster. Vandplanerne forventes vedtaget i løbet af 2010, og vil herefter blive indarbejdet i kommuneplanerne. Indtil da er det retningslinjerne i Region 2005 for Viborg Amt der er gældende for hele vandområdet, hvilket vil sige: akvakultur, kvalitetsmål for vandområder, spildevandsrensning, vandindvinding, vandforsyning og beskyttelse af grundvandet. PLAN O9/Landskabsanalyse Skive Kommune har deltaget i et forsøgsprojekt omhandlende nye former for planlægning i det åbne land. Hensigten var at få afprøvet om det var muligt at planlægge mere områdebaseret og mindre sektororienteret. Konkret blev der valgt 5 områder rundt om i kommunen, med hver sine karakteristika og problemstillinger. Alle steder blev lokale borgere inviteret til at deltage i planudviklingsarbejdet. Områderne er vist på kort i bilag 1. For alle områder blev der som resultat af et meget grundigt arbejde udarbejdet områdeplaner, som indeholder en række anvisninger og forslag til, hvordan de enkelte områder kan/bør behandles i denne kommuneplan. Flere af de foreslåede tiltag er søgt indpasset i planen. Forslagene er meget forskellige i deres indhold. Nogle omfatter forslag til rekreative tiltag omkring naturområder, mens andre indeholder gennemarbejdede forslag til byudvikling, f.eks. området nord for Resen. Fælles for alle områdeplanerne er at man i forskellige sammenhænge har fokuseret på emnerne bosætning, friluftsliv og jordbrug. Til støtte for gruppernes arbejde er der blevet gennemført landskabsanalyser for de enkelte områder, hvor man har kortlagt de enkelte steders karakter og potentiale. Analyserne er siden fulgt op med udarbejdelse af landskabsanalyser for det åbne landområde i resten af kommunen. Den her afprøvede tilgang til planlægningen for det åbne land har vist sig af have mange kvaliteter, og metoden vil fremover blive anvendt på resten af kommunen. Indholdet af planerne kan ses i bilag 1. Analysen blev udført således, at der først blev foretaget en finmasket inddeling (landskabsområder) og efterfølgende en grovmasket inddeling af kommunens overordnede landskaber (landskabsegne). Produktet består af en afgrænsning og beskrivelse af i alt 331 landskabsområder, grupperet i 11 landskabstyper og 7 landskabsegne. Materialet og uddybende beskrivelser kan findes på Kommunens hjemmeside. FUR Varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. NSAL ØKSAL Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. VSAL MSAL Sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber. FLYND SKIVE BY NFJENDS Sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med Skive Kommune er opdelt i 7 landskabsegne 10 Indledning

11 Analysen har til formål: at få en helhedsforståelse af kommunens landskabelige inddeling ved at opdele kommunen grovmasket (landskabsegne) og finmasket (landskabsområder) at inddrage landskabsfaktoren i kommunens planlægning, bl.a. ved at de identificerede sammenhængende landskabsområder via en særlig kategoriseringsmodel kan tjene som fælles referenceramme i den interne dialog, samt i dialogen mellem kommunen og borgerne at blive benyttet som et kvalificeret beslutningsgrundlag, eksempelvis i forbindelse med dialogen med miljøcentrene i forhold til landzoneadministrationen at vurdere delområdernes stabilitet og potentiale over for fremtidige forandringer at få et overblik over og en forståelse for landskabet samt hvordan det kan forandres Byomdanne centrale områder i Skive By Sikre attraktive og varierede boligområder af høj kvalitet Indpasse klima og energistrategien i den kommende udvikling Bevare en god balance mellem land og by Udvikle et unikt Campusområde Sikre erhvervsudvikling på fremtidens vilkår oplevelsesøkonomi, videnssamfund mv Højne uddannelsesniveauet Skabe øget adgang til de varierede og enestående landskaber ikke mindst kysten Fastholde landsbyerne som levedygtige og velfungerende bosteder - Og mange andre. Kommuneplan giver sit bidrag til et svar på hvordan Skive Kommune kan håndtere de beskrevne problemstillinger og møde de fremtidige udfordringer. Analysens vil fremover være en del af grundlaget for dialogen med borgerne om kommunens udvikling og samtidigt et redskab internt i forvaltningen. I den kommende periode vil Kommunen påbegynde udarbejdelse af lokale udviklingsplaner i samarbejde med borgerne, hvor landskabsanalysen vil blive benyttet aktivt. Samarbejde mellem Skive Kommune og Den Lokale AktionsGruppe i Skive (LAG Skive) LAG Skive er en forening oprettet under hhv. Landdistrikts- og Fiskeriudviklingsprogrammet. Formålet er igennem støtte til projekter, der skaber nye jobs og forbedrede levevilkår, at sætte fart på udviklingen af landdistrikterne og kystsamfundene. LAG Skive indgår i et løbende, tæt og frugtbart koordinerende samarbejde med Skive Kommune. Her skal fremhæves den dynamiske synergi mellem kommunes Landsbyudvalg, landsbypolitik og planstrategi på den ene side, og LAG Skives arbejde med udgangspunkt i sin udviklingsstrategi på den anden. Mere information om LAG Skive kan findes her: Udfordringer anno 2009 Planstrategi 2009 indeholder skemaet nedenfor, som giver et signalement af situationen i Skive Kommune anno Andre faktorer end de nævnte kunne også have relevans i en samlet bedømmelse, men signalementet skønnes alligevel at være et godt bud på de vilkår, byrådet har som udgangspunkt for at skabe udvikling i kommunen. Udfordringerne er mange: Udvikling af Skive by som velfungerende og attraktivt egnscenter Workshop i forbindelse med plan09 Udfordringer anno 2009 Styrker Kommunen er samlet set i vækst Indenfor pendlerafstand til Viborg og Århus Billige grunde og huse Stort overskud af arbejdspladser Smuk udsmykket bymidte i Skive By Store landskabsværdier ved Limfjorden og Flyndersø Differentieret erhvervsstruktur med tradition for iværksætteri Et godt kulturliv på landet og i byen Solid arbejdsstyrke lav arbejdsløshed Fortsat relativt stort boligbyggeri God kommunal økonomi Gode rekreative anlæg stier, havne, o.lign. Muligheder Smuk centerby med ikke udnyttet potentiale ved Skive Å. Basis for at tilgodese naturen, de rekreative interesser og øget bosætning Potentiale for øget detailhandelsudvikling Modernisering af landbrugsbedrifter Mange uddannelsesinstitutioner samlet geografisk Basis for øget turisme Oplevelsesriget ved Limfjorden Levende landsbyer Stor indpendling til Skive By Øget samarbejde med nabokommuner på en række felter, f.eks. ved kultur, erhverv, uddannelse og den overordnede trafik Svagheder Indkomstniveau under landsgennemsnittet Uddannelsesniveau under landsgennemsnittet Fortsat på vej fra industri- til videnssamfund Samfundsudviklingen rykker mod Østjylland Renommé som udkantsområde Dårlige trafikale forhold i og omkring Skive By Flere områder i såvel Skive By som i de mindre bysamfund kan fremtræde en smule mistrøstige Et meget stort antal indpendlere som burde være tiltrukket af at bosætte sig i kommunen Trusler Dalende befolkningstal Færre unge årige Mere monotont landskab domineret af landbrugsdrift med store dyrehold med mulige lugtgener til følge Egnsforskelle land/by nord/syd Dårlig adgang til det overordnede vejnet Konkurrence fra andre egnscentre Vanskeligt at tiltrække højtuddannede Færre erhversaktive Generel afdæmpning af verdensøkonomien Indledning 11

12 hovedstruktur 12

13 Sallingpigen Hovedstruktur 13

14 1. Bystruktur - bymønster Det er Byrådets mål At fastholde hele kommunen som et godt sted at bo, arbejde og opleve, bl.a. ved at sætte fokus på kultur- og fritidstilbud, uddannelsestilbud, kvalitet i bymiljøerne, arkitektur, natur og miljø, energireduktion og sundhed i hverdagen At den eksisterende rollefordeling imellem byerne fastholdes for at bevare et bredt tilbud af servicefunktioner At sikre en gunstig byudvikling i hele kommunen, der tager hensyn til de enkelte byers udviklingspotentialer, og at det således i alle kommunens byer skal være muligt at imødekomme efterspørgselen efter byggegrunde At byomdannelse på alle niveauer skal ske i tæt samarbejde med lokale beboere, erhvervsdrivende, foreninger o.lign. for at sikre et lokalt engangement At Skive Bys rolle som kommune- og detailhandelscenter, samt som egnscenter styrkes bl.a. gennem målrettet og kvalitetsfuld byomdannelse og udvikling af nye attraktive boligområder At støtte udarbejdelse af udviklingsplaner for de enkelte landsbyer og byzonebyer i samarbejde med de respektive indbyggere At arbejde for at fastholde og udbygge en bæredygtig erhvervsstruktur og et godt iværksættermiljø, bl.a. med fokus på energi- og klimaområdet At der skabes plads til, at det også fremover vil være attraktivt at etablere erhvervsvirksomhed i velbeliggende erhvervsområder i Skive By Udsnit af Skive 14

15 Retningslinje 1 Skive by er kommunecentrum og center for regionale servicefunktioner. Hovedparten af kommunens samlede byudvikling 1 skal foregå her 2I alle andre eksisterende byzonebyer skal der fortsat være udlagt arealer, der sikrer en tilpasset lokal byudvikling, hvor udviklingen tager udgangspunkt i de enkelte områders særpræg, styrker og potentialer For de enkelte landsbyer er målet at bevare de særlige kvaliteter. I landsbyerne skal der være mulighed for på baggrund 3 af lokale handleplaner - at opføre lokalt betinget byggeri i begrænset omfang. Der vil kunne lokalplanlægges for udstykning af jordbrugsparceller, idet det samtidig skal undgås at bebyggelsen spredes unødigt uden for byerne Byvækst skal foregå indefra og ud. Byudvikling skal hovedsagelig ske ved byomdannelse indenfor eksisterende byområder og nye arealer til byudvikling skal udlægges i tilknytning til eksisterende byzoneområder 4 Etablering af såkaldt energiintelligente boliger og boligområder har høj prioritet i forbindelse med såvel byomdannelse som 5 byudvikling Ved udlæg af nye arealer til byvækst skal der tages hensyn til de interesser, der knytter sig til det åbne land, herunder 6 hensynet til landbrugets investeringssikkerhed og strukturudvikling, beskyttelse af landskabet, beskyttelsen af grundvandet og forebyggelse af mulige miljøkonflikter. Grænsen mellem by og land skal være klar. Ved udlæg af nye byområder og boligområder skal der tages hensyn til de sundhedsmæssige interesser i form af udlæg til 7 motions- og fritidsaktiviteter i nærmiljøet 8Nye byområder skal kunne vejbetjenes på hensigtsmæssig måde og der vil ikke blive byudviklet langs de overordnede veje. Al planlægning af byudvikling skal desuden ske under videst mulig hensyntagen til mulighederne for at etablere en effektiv kollektiv trafikbetjening, ligesom det samlede transportbehov skal søges begrænset Ved byomdannelse og byudvikling vil Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og luftforurening blive overholdt 9 ved placering af byfunktionerne indbyrdes. Byggeri og anlæg må ikke placeres nærmere end 50 meter fra overordnede veje. Udsnit af Skive Hovedstruktur - Bystruktur/Bymønster 15

16 Redegørelse I Skive kommune er der 19 byzonebyer samt 30 landsbyer. 25% af befolkningen bor udenfor bymæssig bebyggelse. Landområdet I landområdet sker der fortsat en lokal udvikling. Vandringen fra land til by er markant. Aldersgennemsnittet stiger og antallet af lokale arbejdspladser falder. Nogle flytter fra landområdet til nærmeste landsby eller byzoneby, mens andre tager et større spring og vælger at flytte til Skive eller til helt andre egne af landet. Med den fortsatte tilpasning indenfor landbrugserhvervet må det forventes, at udviklingen vil fortsætte. Folketallet i landområdet vil samlet set falde, mens enkelte af de lokale byzonebyer fortsat vil opleve en vis vækst. Umiddelbart har landdistrikterne igennem årene været i stand til at tilpasse sig denne udvikling. De fleste byzonebyer har fortsat en god forsyning med såvel offentlig som privat service, ofte i form af servicenetværk byerne imellem. Der er alle steder gode muligheder for at bygge boliger i attraktive omgivelser, og også gode muligheder for at etablere lokalt betinget erhversvirksomhed. Kommuneplanen lægger ikke op til ændringer i dette decentrale mønster af byer og landsbyer og deres funktion i landdistrikterne. Der reduceres ikke i antallet af de allerede udlagte boligområder og deres indretning, og kun enkelte steder tilføres der ganske få nye byggemuligheder. Der fastholdes/udlægges således arealer til boligformål i alle landdistriktets byzonebyer med en samlet rummelighed svarende til ca. 680 nyopførte boliger. Samlet er rummeligheden formentlig større end den forventede efterspørgsel, men Byrådet har kun i begrænset omfang villet reducere i allerede udlagte boligområder, der de fleste steder allerede er færdigbyggemodnede, og til dels taget i brug. Derimod vil der i flere af byerne blive reduceret betragteligt i utidssvarende og alt for store arealudlæg til erhvervsformål. Tilbage i slutningen af forrige århundrede var der store forventninger til en fortsat lokal erhvervsudvikling ofte i form af store industrier, bl.a. møbelindustrier. Udviklingen er stoppet. Mange lokale virksomheder er blevet lukket og de store arealudlæg fra tidligere forekommer i den aktuelle sammenhæng urealistiske. I landdistriktet er der en samlet rummelighed til erhvervsformål hovedsagelig i byzonebyerne på i alt ca. 67 ha. Selv efter at en del store arealudlæg er taget ud af planen er den samlede rummelighed formentlig større end den forventede efterspørgsel. Byrådet har imidlertid valgt i første omgang, at fastholde de tilbageværende arealudlæg, da de for de flestes vedkommende er mere eller mindre byggemodnede. For landsbyerne vil byrådet understøtte processer til sikring af lokal udvikling på lokale betingelser. Således gennemføres der i øjeblikket i Rønbjerg, Glyngøre og Rødding forsøgsprojekter med henblik på at få afklaret byernes særlige kvaliteter og potentiale, for igennem en målrettet markedsføring at tiltrække nye tilflyttere. Projekterne gennemføres og ledes af lokale borgergrupper. På sigt er det hensigten at gennemføre lignende profileringsog markedsføringsprojekter for alle kommunens byzonebyer. Som et element i Kommunens tilflytterstrategi - der blandt andet har til formål at tiltrække og fastholde bosættere i kommunens udkantsområder - arbejdes der i øjeblikket sammen med Region Midtjylland for at få etableret et nyt lægehus i Selde. Lægehuset skal betjene Fur og det nordlige Salling. Rundt om i landdistriktet - i det åbne land, men ofte også i både byzonebyerne og landsbyerne skæmmes lokalområderne af boliger i meget dårlig stand. Der er tale om udtjente og faldefærdige lejeboliger af meget dårlig teknisk standard. Flere af boligerne kan med god ret betegnes som nedrivningsegnede, men fungerer alligevel fortsat som bolig for ofte vanskeligt stillede familier. Skive Kommune har valgt, at der skal udarbejdes en målrettet strategi for på sigt at få elimineret problemet, - enten ved at gennemtvinge forbedringer af boligerne eller ved at sikre at de fjernes. Skive By Skive By har ca indbyggere og er således kommunens helt dominerende by. Den er samtidig også den by der har oplevet størst vækst de seneste år. Det er her hovedparten af arbejdpladserne befinder sig, det er her butikkerne er, og det er her de fleste bykvaliteter kan findes og opleves. Det er således også i Skive By der umiddelbart er størst potentiale for en fremtidig vækst. Husmandssteder på Fur 16 Hovedstruktur - Bystruktur/Bymønster

17 Det største potentiale ligger i omdannelsen af den eksisterende by, og der peges på egentlig byomdannelse i større målestok 4 steder: Slagteriområdet (Danish Crowns bygningstomt samt dele af Viborgvej) Å-området Campus Skive (Området mellem Teknisk Skole og Kulturcenter Limfjord) Vinde (Det lille område på Vindevej syd for Bodilsens tidligere fabriksbebyggelse) fjordudsigt, og gerne i den østlige del af byen. I Skive By fastholdes/udlægges der arealer til boligformål følgende steder: Resen : boliger Vinde: boliger Bilstrup: 70 boliger Midtbyen: boliger Glattrup: 120 boliger Dommerby: boliger Fjordbjergager/Dalsgårde: 60 boliger Højslev/Nr. Søby: 80 boliger Hensigten er her at igangsætte byomdannelsesprocesser, der på sigt skal sikre områderne en ny og tidssvarende karakter og identitet. Særligt området omkring Skive Å har et stort potentiale. Overordnet ønskes områdernes ældre erhvervsbebyggelser og den aktivitet, som fortsat er knyttet hertil, erstattet af områder med en moderne boligbebyggelse af høj kvalitet, butikker, kultur, caféer, samt nye virksomhedstyper med fokus på viden og kreativitet. Med omdannelsen vil en række transporttunge virksomheder kunne udfases, og flyttes til mere hensigtsmæssige placeringer langs det overordnede vejnet. Forventningerne er, at der i Skive By samlet skal fastholdes/udlægges arealer til et fremtidigt boligbyggeri på omkring nye boliger om året. Tallet svarer nogenlunde til gennemsnittet af de seneste 5 års byggeri. Boligudviklingen forventes at fordele sig ligeligt imellem de omtalte midtbyområder, hvor der planlægges for opførelse af attraktivt beliggende etageboliger, og i de nyudlagte boligområder til parcelhuse mv. omkring byen og ved kysten. - Altså en samlet rummelighed i Skive By på omkring boliger. Byudvikling i Skive By til boligformål på længere sigt vil foregå på følgende steder: Rækkefølge for udbygning Udbygningen af de planlagte områder vil til hver en tid blive påbegyndt på baggrund af en opdateret vurdering af den samlede rummelighed og det aktuelle konkrete behov. Aktuelt vil der bliver iværksat yderligere planlægning for omdannelse af arealerne ved åen og Slagterigrunden. Ved å-området/sdr. boulevard vil der i løbet af 2010 blive fastlagt præcise planer og rammer for de enkelte bebyggelsers beliggenhed, veje og stiers udstrækning og beliggenhed, osv. For området Slagterigrunden vil der i løbet af foråret ske en afklaring af den fremtidige anvendelse for den små 5 ha store grund. Herudover fastlægges der følgende foreløbige rækkefølge for udbygning med nye boligområder: Resen Ydunsvej (3. etape) Glattrup Dommerby (trekantsområdet ved Ringvej Syd) I Skive fastholdes/udlægges der arealer til erhvervsformål på følgende steder med tilhørende rummelighed: Marienlyst 8 ha Herningvej 12 ha Folmentoftvej 17 ha Katkjærvej 5 ha Dommerby 3,5 ha Vinde (påbegyndes med parcelhuse9 Området syd for Nr. Søby skole Resen vest for Dantherm Området langs-/på begge sider af Stårupvej Fremtidige tiltag i Skive By Byomdannelse Afrunding af byen Retning for fremtidig byudvilkling Der sker traditionelt forholdsvis store omrokeringer internt i byen. Mange nyetablerede børnefamilier i midtbyen søger større bolig med have i fredelige områder. Efterspørgslen på haveboliger i byens ældre dele er derfor stor og kan ikke dækkes af udbuddet. Ønsket om at erhverve bolig i Skives omegn eller måske endda selv bygge i de nyudlagte boligområder er derfor fortsat tilstede. I de eksisterende ældre parcelhusområder ønsker mange seniorer at skille sig af med det store parcelhus, og flytte ind til midtbyen i velbeliggende og velindrettede lejligheder. På denne måde frigøres en del af de efterspurgte parcelhuse, men fraflytningen kan på ingen måde dække det eksisterende behov for udflytning. Hertil kommer at der er et forholdsvis stort antal tilflyttere til Skive. En del af disse kommer fra Skives opland, og andre fra fjernere egne. Blandt tilflytterne er der en formuleret efterspørgsel på parcelhusgrunde med attraktiv beliggenhed, - gerne med Der skal igangsættes byomdannelsesprojekter frem for udlægning af nye boligarealer i Skive. Formålet med dette er at sikre en attraktiv byvækst der bidrager med og støtter op om bylivet. Hovedstruktur - Bystruktur/Bymønster 17

18 2. Detailhandel Det er Byrådets mål At søge at bevare en decentral detailhandelsforsyning i hele kommunen. At Skive By skal fastholdes og videreudvikles som handelsby for et stort opland via en attraktiv bymidte med et varieret handelsliv, spændende butikker, caféer, restauranter og øvrige attraktioner Gågaden i Skive 18

19 Retningslinje Der kan i kommunen samlet etableres nye butikker i ny eller omdannet bebyggelse med et omfang på op til m2 butiksareal Butikker i Skive midtby skal placeres inden for bymidteafgrænsningen, som vist på kortet s. 22. Der udlægges areal i Vinde til et bydelscenter, hvor det maksimale bruttoetageareal til butiksformål ikke må overstige m 2 4 I bymidten og i bydelscenteret kan etableres dagligvarebutikker med en størrelse på op til m2. og udvalgsvarebutikker med en størrelse på op til m Inden for bymidteafgrænsningen skal der gives prioritet for etablering af butikker i bygningernes stueetage De eksisterende lokalcentre og aflastningscentre fastholdes. Butikker i lokalcentre må ikke have et areal over 1.000m2 Der kan placeres butikker med pladskrævende varegrupper ved Viborgvej, Engvej, Holstebrovej og ved Herningvej, med placeringer som vist på kortet s Samlet kan der indenfor disse områder opføres i alt m 2 butiksareal. Herudover kan der også etableres butikker med pladskrævende varegrupper i Nr. Søby, Durup og Roslev. Indenfor områderne til butikker med særlig pladskrævende varegrupper kan der etableres butikker med en størrelse på op til m 2 Bortset fra helt små butikker (bager, slagter, døgnkiosk o.lign.) må butikker kun etableres indenfor de områder der er udlagt til butiksformål Udenfor de afgrænsede områder til butiksformål kan der indrettes butikker til salg af egne produkter o.lign. i tilknytning til en virksomheds engroshandel-, værksteds- eller produktionslokaler. I forbindelse med virksomheders salg af 10 egne produkter må butikkernes salgsareal kun udgøre en mindre del af virksomhedens samlede areal. Dette gælder dog ikke for planteskoler Butikker til virksomheders salg af egne produkter må kun etableres, hvis de ikke er til væsentlig gene for de omkringliggende boliger og erhverv 11 Butikker i byerne Jebjerg, Durup, Roslev, Glyngøre, Balling og Rødding skal placeres inden for bymidteafgrænsningen, 12 som vist i hæfte 3-5 Der skal til alle butikker sikres god tilgængelighed for alle trafikanter og det nødvendige omfang af parkeringspladser 13 for både biler og cykler Hovedstruktur - Detailhandel 19

20 Redegørelse Skive Bymidte, hvor hovedparten af butikkerne er beliggende, fastholdes med sin nuværende afgrænsning. Også de eksisterende lokalcentre, aflastningscentre og områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper fastholdes i deres nuværende udstrækning og indhold. Til støtte for udviklingen af Vinde gives der her mulighed for at etablere et bydelscenter i området ved den tidligere fabrik Bodilsen Holding A/S. Herudover har det været på tale at inddrage yderligere arealer langs Viborgvej til etablering af detailhandel i form af discountbutikker, ligesom det også har været foreslået at Danish Crowns slagterigrund på arealerne mellem Færøvej og Brårupgade skulle udlægges til butikscenter for at give plads til etablering af omkring m 2 butiksareal. Da området langs Viborgvej og slagterigrunden imidlertid ligger så langt fra den afgrænsede bymidte (hvor man vil understøtte en udvikling af detailhandelen), at det ikke indenfor planlovens regler kan udlægges til butiksformål, imødekommer kommuneplanen ikke disse ønsker. Hertil kommer, at den væsentligste anbefaling i den i 2008 udarbejdede Detailhandelsanalyse for Skive Kommune, peger på at man netop ikke bør inddrage nye arealer i Skive by, da man herved vil svække mulighederne for at udvikle et styrket midtbyområde. Nuværende detailhandel I Skive kommune var der medio 2008 omkring 250 butikker med et samlet bruttoareal på ca m 2 og en omsætning i 2007 på knap 2,2 mia. kr. inkl. moms, fordelt på 1,2 mia. kr. på dagligvarer og godt 1,0 mia. kr. på udvalgsvarer. Knap 60% af omsætningen i hele kommunen er dagligvareomsætning. Godt 60% af den samlede omsætning er placeret i butikkerne i Skive bymidte. Her er ligeledes knap 85% af den samlede udvalgsvareomsætning koncentreret. Omkring 150 af kommunens butikker er placeret i bymidten, heraf er knap ¾ af butikkerne udvalgsvarebutikker, mens andelen af udvalgsvarebutikker i resten af kommunen er 36%. I Skive kommune var der i 2007 i alt overnatninger på campingpladser, lystbådehavne og hoteller/vandrerhjem. Herudover er der omkring sommerhuse i kommunen. Det vurderes, at turisterne i kommunen betyder et ekstra dagligvareforbrug på omkring mio. kr. til kommunen og et ekstra udvalgsvareforbrug på nogenlunde samme niveau. Afhængigt af de nationale og internationale konjunkturer forventes dagligvareforbruget i Skive kommune at stige omkring 1% i perioden 2007 til 2020, mens udvalgsvareforbruget forventes at stige ca. 15% i samme periode. Forbrugsprognoser frem til 2020 regner med en stigning i forbruget pr. person på ca. 0,25% pr. år for dagligvarer og ca. 1,25% pr. år for udvalgsvarer. Disse tal svarer historisk nogenlunde til udviklingen de seneste 25 år. Handelsbalance og indkøbsmønster Der var for dagligvarer i 2007 et forhold mellem omsætning og forbrug på 102% for Skive Kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 90%. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Skive Kommune er lidt højere end forbruget i kommunen. Omvendt er udvalgsvareomsætningen i butikkerne i Skive Kommune lavere end forbruget i kommunen. Hermed må forbrugerne i Skive kommune få dækket en del af deres udvalgsvareforbrug ved køb i butikker udenfor kommunen, mens der købes flere dagligvarer end borgerne i kommunen kan forbruge. En af forklaringerne på den høje dækningsgrad på dagligvarer er de forholdsvis mange sommerhuse i kommunen som afstedkommer en øget dagligvareomsætning. Omvendt trækker det større udbud i Viborg af især udvalgsvarer kunder fra Skive Kommune. Det store udbud i Holstebro tiltrækker ligeledes specielt forbrugere. Kommunens sydvestlige del Det er vurderet, at oplandet til både dagligvarebutikkerne og udvalgsvarebutikkerne i Skive Kommune i høj grad udgøres af kommunens indbyggere samt Thinggade sommergæsterne og andre turister. Det er væsentligt, at planlægningen tilfører detailhandelen i Skive Kommune mulighed for dynamik og at der fortsat sikres arealer i områder, hvor detailhandelen efterspørges. Det skal ligeledes sikres at arealerne tilpasses så de handlende har mulighed for at etablere de nyeste koncepter. Konkurrencesituationen vil formentlig fortsat blive skærpet og den generelle strukturudvikling forventes at gå i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Samtidig er der en generel tendens til, at arealbelastningen målt som omsætning pr. m 2 salgsareal inden for detailhandelen er faldende i disse år, og det må forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Skive kommune. Nye butikstyper, nye udstillingskoncepter, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker vil have behov for stadig mere areal. Det vurderes, at det fremtidige udlæg af butiksarealer skal foregå, så det i videst mulige omfang styrker det nuværende udbud. Det vil sige primært i Skive bymidte. På denne baggrund fastlægges der en samlet ramme i Skive Kommune på m2 for arealer til butiksformål. Fordelingen fremgår af skemaet på næste side. Beliggenheden af de forskellige områder til butiksformål rundt om i byerne er vist på de følgende sider. 20 Hovedstruktur - Detailhandel

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Kommuneplanen og PlanDK Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast- Kommune ønsker ophævet Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a 1knr Bymønster.1 Byområdernes nye roller

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse N O T A T Til Økonomi- og Erhvervsudvalget Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Land, By, Kultur - Planlægning Emne Forslag til tilretning af kommuneplanens detailhandelsstruktur for de enkelte byer

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Tillæg nr. 39. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup

Tillæg nr. 39. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 12. maj 2015 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen

Læs mere

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan 2013-25 Detailhandel i Lemvig Kommune Plan & Projekt, april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lokale og regionale forhold... 3 Butiksstruktur... 5 Byernes udviklingsmuligheder...

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Navn på plan: Kommuneplantematillæg for Byudvikling og Fritidsformål Sagsbehandler: Randi Vuust Skall og Casper

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 6. City Syd, syd for Vægten, Erhverv og Butikker. Kommuneplantillæg 3.012, Lokalplan 3-6-107 samt delvis ophævelse af lokalplan 05-028, Aalborg City Syd, sydvestlige del (2. forelæggelse). 2010-30893.

Læs mere

Lokalplan nr. 103 SUNDSØRE KOMMUNE. - Jebjerg Plantehandel. juni 2003

Lokalplan nr. 103 SUNDSØRE KOMMUNE. - Jebjerg Plantehandel. juni 2003 Lokalplan nr. 103 - Jebjerg Plantehandel juni 2003 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 103 - Jebjerg Plantehandel. Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 3 Lokalplanens indhold...side

Læs mere

ÅRHUS SOM FOREGANGSBY ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING

ÅRHUS SOM FOREGANGSBY ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING ÅRHUS SOM FOREGANGSBY ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING AAA, 10. juni 2010 Mit navn er Niels-Peter Mohr Jeg er kommuneplanlægger Han må være en gammel sur mand Penge Jeg er ateist, jeg er darwinist og jeg er

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 11. City Syd, syd for Vægten, Erhverv og Butikker. Kommuneplantillæg 3.012, Lokalplan 3-6-107 samt delvis ophævelse af lokalplan 05-028, Aalborg City Syd, sydvestlige del (2. forelæggelse). 2010-30893.

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

idéoplæg Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk 3. april 2012 Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for

idéoplæg Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk 3. april 2012 Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for 3. april 2012 idéoplæg Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til den videre

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Kapitel 1 Amt Regionplan-dokument Regionplan- retningslinje Regionplan-retningslinjens indhold

Kapitel 1 Amt Regionplan-dokument Regionplan- retningslinje Regionplan-retningslinjens indhold Indholdsfortegnelse (fra regionplan 2005) Indledning Kapitel 1 Byer og bebyggelse 1.1 Bymønster 1.2 Byvækst og erhvervsområder 1.3. Ferie og fritidsliv Kapitel 2 Det åbne land 2.1 Natur og landskab 2.2.

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

Odense Kommune - LP 10-756 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 1 13-10-2014 Spring til indhold Lokalplanen giver mulighed for atindretning af bebyggelsen

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15.

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 2001-2013 for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Forord. Anker Boye Borgmester

Forord. Anker Boye Borgmester Forord Byrådet vedtog den 2. februar 2005 Kommune- og Miljøplan 2004-2016. Planen består af denne hovedstruktur, som fastlægger de overordnede udviklingsmønstre samt en rammedel, som indeholder bestemmelser

Læs mere

Tillæg nr. 10. Til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, område til erhvervsformål ved Farverivej og Nykærsvej, Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 10. Til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, område til erhvervsformål ved Farverivej og Nykærsvej, Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 10 Til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til erhvervsformål ved Farverivej og Nykærsvej, Skjern Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 7. januar 2014 1 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere