Kommuneplan Hæfte 1 - Hovedstruktur.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan 2009-2021 Hæfte 1 - Hovedstruktur. www.skive.dk"

Transkript

1 Kommuneplan Hæfte 1 - Hovedstruktur

2 Kommuneplanens opbygning Kommuneplan for Skive Kommune er opdelt i 5 hæfter og 1 bilagshæfte: Hæfte 1: Hovedstruktur Hæfte 2: Skive By Hæfte 3: Omegnen af Skive Hæfte 4: Vestsalling Hæfte 5: Nordsalling Bilag 1: Plan09 Eksemplarer af kommuneplanen kan ses på: Teknisk Forvaltning, Kirke Alle 1, Ramsing Teknisk Forvaltning, Anlægsgade 34, Durup Kultur og Borgerservice, Skolevej 5, Breum Borgerservice, Torvegade 10, Skive Skive Bibliotek, Østergade 25, Skive FORSLAG til Kommuneplan var fremlagt offentligt i september og oktober Der kom indsigelser og ændringsforslag fra 35 personer, organisationer og myndigheder. På web-adressen: er der redegjort for hovedtrækkene af disse indlæg. Oplag: 500 stk. Fotos er fra Skive Kommune, med mindre andet er anført. På hæftets forside er benyttet illustration fra colourbox.com Kommuneplan er vedtaget af Skive Byråd, d. 22. december Forvaltning Kultur og borgerservice By- og Landsbyudvikling Skolevej 5, Breum 7870 Roslev Mail: 2

3 Forord Det er med fornøjelse, at Byrådet nu kan fremlægge den første kommuneplan for den sammenlagte Skive Kommune. Kommuneplan beskriver den udvikling, vi i Byrådet gerne ser, vores kommune skal have i de kommende år. Det er en plan for fremtidens Skive Kommune og en samlet plan for den fysiske udvikling de næste år frem i tiden. Det her er vores visioner, ideer og tanker for den nye kommune samles på ét sted. Kommuneplanen lægger de overordnede rammer for hele kommunen. Planen er udarbejdet med udgangspunkt i Planstrategi 2009, som har været til debat her i foråret. Der er med strategien som udgangspunkt sat særligt fokus på: Skive by som en endnu bedre by at bo, arbejde og uddanne sig i, med byliv, kultur og natur. Det gode liv i landsbyerne og i landområdet og balancen mellem by og land Skive kommunes unikke beliggenhed ved Limfjorden. På de fleste områder viderefører Kommuneplanen den hidtil førte planlægning for de 4 gamle kommuner. Der er justeret hist og her, og nogle steder er der lagt op til større ændringer, men grundlæggende har ønsket været at fastholde og fortsætte den hidtidige udvikling af kommunen. Kommuneplanen indeholder byrådets mål for udviklingen på en lang række områder. At nå målene kræver aktive borgeres uundværlige indsats, men også en kommunal indsats på mange felter. Der vil derfor fremover løbende blive udarbejdet handlingsplaner for, hvordan Skive Kommune kan bidrage til den lokale samfundsudvikling, og hvilke initiativer byrådet bør sætte i gang i de kommende år. Kommuneplanlægning er en dynamisk proces, og for at sikre at planen altid er opdateret og ikke ender med at blive uaktuel, vil der løbende blive gjort status over udviklingen. De ændrede forudsætninger vil her blive vurderet, og det vil hele tiden blive overvejet, om der er behov for at revidere planen. Byrådet har aktuelt meget fokus på, at omdannelsen af de store områder midt i Skive ved åen og den tidligere slagterigrund skal komme godt i gang og udvikle sig i en god retning, og der arbejdes i øjeblikket målrettet på at få skabt de rette rammer for denne spændende store opgave. Energi og klimaområdet er et andet helt væsentligt fokusområde. Forvaltningen er i øjeblikket sammen med mange eksterne parter godt i gang med at få formuleret Kommunens første egentlige klimastrategi. Strategien vil blive et uundværligt redskab i de kommende års udvikling af Energibyen Skive. For vore mange landsbyer vil der i de kommende år i tæt samarbejde med lokale interessenter og ildsjæle blive udarbejdet lokale handlingsplaner. Planerne vil klarlægge lokale ønsker og muligheder, og forventes at blive et godt grundlag for en videreudvikling af det gode liv rundt om i landsbyerne. For det åbne land under ét vil der blive udarbejdet naturkvalitetsplaner. Der vil i den forbindelse blive foretaget en registrering og vurdering af tilstanden i vores natur, og der vil samtidig blive opstillet målsætninger for de forskellige områder. På baggrund heraf vil indsatsen med naturpleje og planlægningen for naturinteresserne i kommunen blive prioriteret. Men også mange andre emner og områder vil blive underlagt (videre)udvikling i de kommende år, og der vil således være nok at tage fat på. Det er det nu afgående Byråds håb, at der med Kommuneplan er skabt et solidt og anvendeligt grundlag for de kommende års arbejde med at få videreudviklet vores kommune. December 2009 Flemming Eskildsen Borgmester Forord 3

4 Skive Kommune som virksomhed Mål og strategier for den overordnede udvikling af Skive Kommune som virksomhed er beskrevet i kommunens virksomhedsstrategi. Virksomhedsstrategien indeholder kommunens mission, vision og værdier og en række konkrete og aktuelle indsatsområder. Strategien tager udgangspunkt i fire centrale og afgørende vilkår og udfordringer for kommunen: Service til borgere og virksomheder er vores eksistensberettigelse Vores vigtigste ressource er medarbejderne Vi er en meget stor og kompleks organisation Vores økonomi er stram Med dette udgangspunkt er der formuleret en mission og en vision. Mission: Vi skaber rammerne for fællesskabet og et godt liv for den enkelte. Vision: Vi vil være blandt de bedste kommuner i Danmark Mission, vision og værdier når det gælder udvikling af egnen, god service og attraktive arbejdspladser. 1 Skive Kommune ser således en tæt sammenhæng mellem effektiv og professionel varetagelse af rollen som myndighed og velfærdsproducent og rollen som dynamo for udvikling af egnen. Begge dele er elementer i at sikre gode rammer for borgernes udfoldelse i et velfungerende fællesskab. Med henblik på at udvikle organisationen til at løfte denne opgave bedst muligt fokuseres på fire temaer: Effektivitet og kvalitet. Vi lægger vægt på at skabe resultater og kvalitet for borgere og virksomheder så billigt som muligt. Vi går gerne nye veje for at nå vores mål. Attraktive arbejdspladser. Gode arbejdsvilkår, spændende jobs og gode sociale relationer er afgørende for, at medarbejderne bidrager til opnåelse af kommunens mål. God ledelse anser vi for at være den væsentligste enkeltfaktor bag velfungerende arbejdspladser, hvor medarbejdernes engagement og ressourcer kommer til udfoldelse. Kommunikation er et afgørende element, både i det interne samarbejde i kommunen og for at borgere og virksomheder oplever service og kvalitet i kommunens ydelser. I efteråret 2008 evaluerede eksterne konsulenter den politiske og administrative organisation. Den overordnede konklusion var, at Skive Kommune samlet set er en veldrevet og velfungerende kommune. Der er en sikker drift, samtidig med at der er visioner og strategisk perspektiv. Der er en god økonomisk styring og en billig drift. Der er særdeles velimplementerede værdier og et lavt sygefravær blandt medarbejderne, hvilket indikerer generel høj trivsel. Det er en sammenhængende organisation, trods den høje grad af decentralisering. Skive Kommune kan således siges, som organisation, at være godt på plads efter strukturreformen og beredt på at møde udfordringerne både som virksomhed og som central aktør i den lokale og regionale udvikling. 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Skive Kommune som virksomhed... 4 Indledning... 6 hovedstruktur Bystruktur - bymønster Detailhandel Teknisk infrastruktur Energiforsyning Erhvervsudvikling Offentlig service Jordbrugserhvervene Nye skove Landskabet mellem byerne Særlige beskyttelsesområder Kulturhistorie Kystnærhedszonen Forurening med støj og lys Byggeri, anlæg og naturgenopretning i landområderne Råstofindvinding Affald og tekniske anlæg Friluftsliv og udendørs sport Turisme og Ferieanlæg Vindmøller Skive Kommunes økonomi Agenda sammenfattende redegørelse Indholdsfortegnelse 5

6 Indledning Den første Kommuneplan for den nye Skive Kommune er i høj grad en overdragelsesplan, en videreførelsesplan og en genbrugsplan. Det skal forstås således, at kommuneplanen tager udgangspunkt i og genbruger store dele af det planmateriale, der allerede er blevet udarbejdet i de planer den skal erstatte, - nemlig de 4 kommuneplaner og 1 regionplan. Kommuneplanen viderefører på de fleste områder den igangværende planlægning uden de store afgørende ændringer. Kommuneplanen indeholder: En hovedstruktur med oplysninger om eksisterende forhold, retningslinjer og forudsætningsredegørelser (dette hæfte) 4 områdeplaner: 1. Skive by (afgrænset til den eksisterende by samt de nyudlagte byudviklingsområder 2. Omegnen af Skive by (afgrænset af de nærmeste byzonebyer i en km afstand) 3. Vestsalling (resten af den tidligere Spøttrup Kommune) 4. Nordsalling (resten af den tidligere Sundsøre Kommune og Sallingsund Kommune) De 4 områdeplaner indeholder relevante planredegørelser, rammekort og rammebestemmelser, der gør det nemt at orientere sig om, hvad man kan, og hvad man ikke kan de forskellige steder, samt om hvilke planer Kommunen har for de enkelte områders udvikling og omdannelse. Opdelingen i 4 områdeplaner er foretaget i et forsøg på at se på Kommuneplan for Skive områdernes planforhold i en lokal sammenhæng, samt ikke mindst for at lette de fremtidige brugeres daglige adgang til relevante plandata. Kommuneplanens opbygning Regionplanen Skive kommuneplan Spøttrup kommuneplan Sundsøre kommuneplan Sallingsund kommuneplan Kommuneplanen 09 Hovedstruktur Skive By Omegnen af Skive by Vestsalling Nordsalling Diagram over kommuneplanens opbygning: den nye kommuneplan er bygget op af regionplanen og de tidligere kommuneplaner for Skive-, Spøttrup-, Sundsøre- og Sallingsund kommune 6

7 Vision Strategi Plan Kommuneplanen er udarbejdet med afsæt i Planstrategi 2009, som var udarbejdet i forlængelse af Skive Kommunes Vision vi gør det. Strategien er Byrådets bud på, hvad der i særlig grad skal satses på i de kommende år, og den danner dermed grundlag for den kommende kommuneplanlægning. Strategien har sit udgangspunkt i en respekt for den mangfoldighed vores kommune rummer. Der manes til respekt for de forskelligheder, der er i kommunen med én stor by, Skive, og et stort landdistrikt. Den sunde balance mellem by og land skal opretholdes, og det skal, uanset hvor man bor og arbejder i vores kommune, fortsat være attraktivt og tilfredsstillende at være her. Byrådet peger på 5 indsatsområder og sætter et særligt fokus på de forskellige handlinger, den agter at sætte i værk. Indsatsområderne behandles under følgende overskrifter: Skive by 2020 Skive - et godt sted at bo Campus Oplevelsesriget ved Limfjorden Landsbyer i udvikling Hertil er der udpeget to tværgående fokusområder: Energi Sundhed - med det for øje, at områderne skal tænkes med og vurderes særskilt i den kommunale planlægning på alle niveauer. Med valget af de 5 indsatsområder har Byrådet søgt at lægge en balance, som på samme tid styrker en udvikling af Skive By med alle dens bykvaliteter og potentialer og det store landdistrikt med de mange udfordringer og muligheder. Gennemførelse af planen Kommuneplanens primære funktion er at fungere som grundlag for udarbejdelse af lokalplaner og for den daglige administration af planlov, byggelov, miljøbeskyttelseslov, naturfredningslov, vandforsyningslov, råstoflov mv. Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse og skal tilvejebringe en lokalplan, når det er nødvendigt og muligt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Hvis det viser sig påkrævet, kan Byrådet i mange tilfælde nedlægge et midlertidigt forbud efter planlovens 14 og herefter udarbejde en lokalplan. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for private, men Byrådet kan benytte bestemmelser i planloven og i anden lovgivning for at sikre, at planen bliver overholdt. Det kan i nogle tilfælde vise sig, at planens forudsætninger ikke holder, eller at der opstår politisk ønske om at gennemføre andre dispositioner end de der er omfattet af planen. I sådanne situationer kan planen ændres, med udarbejdelse og offentliggørelse af et forslag til tillæg til kommuneplanen. Der kan ikke dispenseres fra en kommuneplan. Er der behov for at ændre eller fravige planen kan det ske på 2 måder: Den ene er, at byrådet som beskrevet vedtager et forslag til tillæg til kommuneplanen. Det er oftest i forbindelse med udarbejdelsen af et lokalplanforslag at der opstår behov for at foretage disse mindre ændringer af kommuneplanen. I andre tilfælde kan Byrådet blot vælge at fravige kommuneplanen, når omstændighederne taler for det. Indledning 7

8 Kommuneplanlægning Med kommunesammenlægningen blev Viborg Amt nedlagt. Planloven blev tilsvarende ændret, og amtets plan Regionplan 2005 skal nu optages i den nye kommuneplan. Fremover bliver kommuneplanen således den bærende og helt afgørende oversigtlige plan, hvor kommunens borgere og virksomheder kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i kommunen og i de enkelte lokalområder. Kommuneplanen skal, som noget nyt, nu også fastsætte mål og retningslinjer for de emner, der hidtil har været planlagt for i regionplanerne samt redegøre for sammenhængen til sektorplanlægningen. Kommuneplanerne bliver dermed det samlende dokument i kommunen. Med lovændringen får vi i Skive Kommune kompetence til at planlægge for vores egen udvikling både i byerne og i det åbne land. Det er en forudsætning, at kommuneplanlægningen sker inden for rammerne af de overordnede interesser og hensyn, som stammer fra politisk vedtagne beslutninger i form af lovgivning, handlingsplaner, sektorplaner, landsplanbeslutninger samt aftaler indgået mellem staten, amter og kommuner. Det kan fx være aftaler om arealreservationer til overordnede veje og tekniske anlæg og om administrationspraksis for udlæg af byzone. I Planloven fastlægges det nye plansystem med denne opdeling: Staten fastlægger de overordnede rammer for planlægningen. Det sker i form af en landsplanredegørelse efter hvert nyvalg, en oversigt over statslige interesser og i form af landsplandirektiver. Regionerne udarbejder en regional udviklingsplan RUP, som er en helt ny plantype, der adskiller sig væsentligt fra de tidligere regionplaner. Den regionale udviklingsplan indeholder en vision om regionens overordnede udvikling med hensyn til struktur, natur, miljø, erhverv inklusiv turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur, men indeholder ikke præcise udpegninger. Udviklingsplanen bliver koordineret med de planer og strategier, der udarbejdes af det regionale vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd. Kommunerne planlægger for udviklingen i byerne og det åbne land, under iagttagelse af de overordnede statslige sektorinteresser. På denne måde bliver det i kommuneplanen, at trådene i sidste ende samles. Kommuneplanen indeholder som hidtil rammer for indholdet af lokalplaner, samt retningslinjer for arealanvendelsen for emner, der ikke realiseres via en lokalplan, men som f.eks. kan udmøntes i en landzonetilladelse. Kommunen har således i langt højere grad end tidligere mulighed for selv at fastlægge mål og retningslinjer for den ønskede udvikling i hele kommunen. Forslag til Landsplanredegørelse 2009 Forslaget til Landsplanredegørelse 2009 indeholder nye udmeldinger og forventninger til kommunernes planlægning. Landsplanredegørelsen behandler en række emner: Klima og energi Byer Natur og vand Landskabet Kyster Infrastruktur Landdistrikter - og formulerer her sine forventninger til kommunernes planlægning, hvoraf i flæng med særlig relevans for skive Kommune kan nævnes Byerne skal vokse indefra Der er stadig brug for havne Sikre mere sammenhængende natur og vandmiljø Fokus på landskaberne En klar grænse mellem land og by Jordbrugets erhvervsinteresser i helhedsplanlægningen Finde plads til biogasanlæg Bevarelse af kystens værdier Levedygtige landsbyer Plansystemet 2007 Landsplanlægning Regeringens politik: Landsplanredegørelse Statslige interesser Landsplandirektiver 2009: Vandplan og Natura 2000-plan Regional råstofplan Trafik Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Regionale udviklingsplaner Regionens visioner Kommuneplaner Kommuneplaner Kommuneplanstrategi Arealregulering for by og land Skematisk fremstilling af hvordan fremtidens planlægning er tilrettelagt i Danmark Lokalplaner Sagsbehandling 8 Indledning

9 FORSLAG Landsplanredegørelse 2009 I det hele taget rummer forslaget til den nye Landsplanredegørelse 2009 ikke initiativer, som ikke er allerede er omfattet af Skive Kommunes planlægning. daglige arbejde i en nabokommune og vice versa. Der pendles på kryds og tværs. Der køres i kollektiv trafik og en masse infrastruktur er fælles. Skive Kommune indgår bl.a. sammen med Morsø og Vesthimmerland kommuner i en række fællesprojekter, der alle knytter sig til beliggenheden ved Limfjorden, f.eks. om miljøsamarbejde (Limfjordsgruppen) og turismesamarbejde under netværk Limfjorden. I et fælles ønske om at drage nytte af hinandens erfaringer er der tillige etableret en række erfagrupper, som løbende udarbejder sammenligneligt materiale til vurdering af diverse kommunale forhold, f.eks. serviceniveauet inden for mange sektorer. Med de lidt fjernere beliggende kommuner Ringkøbing-Skjern og Nørre Djurs har man i efterhånden 5 år samarbejdet om adskillige projekter, der retter sig mod landdistriktsproblematikken generelt. I dette samarbejde er der blevet gennemført et grundigt analysearbejde af bl.a. flyttemønstre, og der er ligeledes blevet formuleret og gennemført flere konkrete udviklingsprojekter. Og på den internationale scene har Skive Kommune tradition for at deltage i fællesprojekter der har inddraget kommuner fra andre lande, - i de seneste år i Østersøregionen. Også i de kommende år vil Skive Kommune deltage i fællesprojekter under InterReg-programmet. Nye emner for kommuneplanlægningen Den række af nye opgaver, som kommunen skal indarbejde og forholde sig til i kommuneplanen, fremgår af den ændrede planlov, og samlet set Den regionale udviklingsplan (RUP) Den regionale udviklingsplan fra 2008 er først og fremmest et dialogværktøj for samarbejdet mellem regionen og kommunerne. For kommune og region er den regionale udviklingsplan en fælles platform, der beskriver den ønskede fremtidige udvikling fra kyst til kyst. Denne fælles platform kan blandt andet anvendes til anbefalinger over for staten. Region Midtjylland - en international vækstregion i et sammenhængende Danmark I relation til Skive Kommunes strategiske planlægning indeholder den regionale udviklingsplan en række overordnede pejlemærker, bl.a.: Regionens styrkepositioner skal udnyttes til den fortsatte udvikling af regionen Byerne skal være katalysatorer for vækst Den regionale udviklingsindsats tilpasses til de forskellige vilkår i regionens egne Et stadigt stigende antal unge skal gennemføre ungdomsuddannelser Skives kommuneplan og den regionale udviklingsplan understøtter hinanden gensidigt på en lang række områder. For Skive Kommune er det af særlig interesse at Regionsrådets anbefalinger til Staten bl.a. indeholder ønske om at en højklasset vej mellem Viborg og Århus etableres, og at strækningerne Viborg til Skive rute 26, og rute 34 syd for Skive opgraderes. Tilsted.com Forholdet til nabokommunerne Skive Kommune er omgivet af naboer. Mod nordvest ligger Morsø Kommune lige på den anden side af Salling Sund og mod syd grænser Viborg Kommune op til kommunen ikke mange kilometer syd for Skive By. Mod øst på den anden side af Skive Fjord er Vesthimmerland Kommune og mod sydvest Holstebro Kommune. På en lang række områder har Skive Kommune samarbejde med sine naboer. Mange skibonitter har deres Vores udgangspunkt er regionens styrker. Vi er forskellige, vi er dygtige og vi er stærke sammen. Den regionale udviklingsplan - Indledning 9

10 er der tale om en betydelig udvidelse i forhold til tidligere. Emnerne, som kommuneplanen indeholder planlægning og retningslinjer for, er: Udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder. Beliggenheden af områder til forskellige byformål, fx boligformål, erhvervsformål, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder mv. Den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsområder, samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder. Beliggenheden af trafikanlæg. Beliggenheden af tekniske anlæg. Beliggenheden af områder til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Beliggenheden af VVM-pligtige anlæg. Sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. Beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder. Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særligt værdifulde landbrugsområder. Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Lavbundsområder, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. særlig geologisk værdi. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. Arealanvendelsen i kystnærhedszonen. Realisering af landsplandirektiver. Emnerne behandles her i hovedstrukturdelen, og der fastsættes mål og fastlægges retningslinjer for hver enkelt. Den overvejende del af emnerne, som hovedsagelig handler om planlægning i det åbne land, hørte tidligere under amternes regionplanlægning. Hovedparten af disse er overført til den nye kommuneplan i stort set uændret form. Staten arbejder i øjeblikket på at udarbejde såkaldte vandplaner. Heri vil der blive opstillet retningslinjer og målsætninger for søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster. Vandplanerne forventes vedtaget i løbet af 2010, og vil herefter blive indarbejdet i kommuneplanerne. Indtil da er det retningslinjerne i Region 2005 for Viborg Amt der er gældende for hele vandområdet, hvilket vil sige: akvakultur, kvalitetsmål for vandområder, spildevandsrensning, vandindvinding, vandforsyning og beskyttelse af grundvandet. PLAN O9/Landskabsanalyse Skive Kommune har deltaget i et forsøgsprojekt omhandlende nye former for planlægning i det åbne land. Hensigten var at få afprøvet om det var muligt at planlægge mere områdebaseret og mindre sektororienteret. Konkret blev der valgt 5 områder rundt om i kommunen, med hver sine karakteristika og problemstillinger. Alle steder blev lokale borgere inviteret til at deltage i planudviklingsarbejdet. Områderne er vist på kort i bilag 1. For alle områder blev der som resultat af et meget grundigt arbejde udarbejdet områdeplaner, som indeholder en række anvisninger og forslag til, hvordan de enkelte områder kan/bør behandles i denne kommuneplan. Flere af de foreslåede tiltag er søgt indpasset i planen. Forslagene er meget forskellige i deres indhold. Nogle omfatter forslag til rekreative tiltag omkring naturområder, mens andre indeholder gennemarbejdede forslag til byudvikling, f.eks. området nord for Resen. Fælles for alle områdeplanerne er at man i forskellige sammenhænge har fokuseret på emnerne bosætning, friluftsliv og jordbrug. Til støtte for gruppernes arbejde er der blevet gennemført landskabsanalyser for de enkelte områder, hvor man har kortlagt de enkelte steders karakter og potentiale. Analyserne er siden fulgt op med udarbejdelse af landskabsanalyser for det åbne landområde i resten af kommunen. Den her afprøvede tilgang til planlægningen for det åbne land har vist sig af have mange kvaliteter, og metoden vil fremover blive anvendt på resten af kommunen. Indholdet af planerne kan ses i bilag 1. Analysen blev udført således, at der først blev foretaget en finmasket inddeling (landskabsområder) og efterfølgende en grovmasket inddeling af kommunens overordnede landskaber (landskabsegne). Produktet består af en afgrænsning og beskrivelse af i alt 331 landskabsområder, grupperet i 11 landskabstyper og 7 landskabsegne. Materialet og uddybende beskrivelser kan findes på Kommunens hjemmeside. FUR Varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. NSAL ØKSAL Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. VSAL MSAL Sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber. FLYND SKIVE BY NFJENDS Sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med Skive Kommune er opdelt i 7 landskabsegne 10 Indledning

11 Analysen har til formål: at få en helhedsforståelse af kommunens landskabelige inddeling ved at opdele kommunen grovmasket (landskabsegne) og finmasket (landskabsområder) at inddrage landskabsfaktoren i kommunens planlægning, bl.a. ved at de identificerede sammenhængende landskabsområder via en særlig kategoriseringsmodel kan tjene som fælles referenceramme i den interne dialog, samt i dialogen mellem kommunen og borgerne at blive benyttet som et kvalificeret beslutningsgrundlag, eksempelvis i forbindelse med dialogen med miljøcentrene i forhold til landzoneadministrationen at vurdere delområdernes stabilitet og potentiale over for fremtidige forandringer at få et overblik over og en forståelse for landskabet samt hvordan det kan forandres Byomdanne centrale områder i Skive By Sikre attraktive og varierede boligområder af høj kvalitet Indpasse klima og energistrategien i den kommende udvikling Bevare en god balance mellem land og by Udvikle et unikt Campusområde Sikre erhvervsudvikling på fremtidens vilkår oplevelsesøkonomi, videnssamfund mv Højne uddannelsesniveauet Skabe øget adgang til de varierede og enestående landskaber ikke mindst kysten Fastholde landsbyerne som levedygtige og velfungerende bosteder - Og mange andre. Kommuneplan giver sit bidrag til et svar på hvordan Skive Kommune kan håndtere de beskrevne problemstillinger og møde de fremtidige udfordringer. Analysens vil fremover være en del af grundlaget for dialogen med borgerne om kommunens udvikling og samtidigt et redskab internt i forvaltningen. I den kommende periode vil Kommunen påbegynde udarbejdelse af lokale udviklingsplaner i samarbejde med borgerne, hvor landskabsanalysen vil blive benyttet aktivt. Samarbejde mellem Skive Kommune og Den Lokale AktionsGruppe i Skive (LAG Skive) LAG Skive er en forening oprettet under hhv. Landdistrikts- og Fiskeriudviklingsprogrammet. Formålet er igennem støtte til projekter, der skaber nye jobs og forbedrede levevilkår, at sætte fart på udviklingen af landdistrikterne og kystsamfundene. LAG Skive indgår i et løbende, tæt og frugtbart koordinerende samarbejde med Skive Kommune. Her skal fremhæves den dynamiske synergi mellem kommunes Landsbyudvalg, landsbypolitik og planstrategi på den ene side, og LAG Skives arbejde med udgangspunkt i sin udviklingsstrategi på den anden. Mere information om LAG Skive kan findes her: Udfordringer anno 2009 Planstrategi 2009 indeholder skemaet nedenfor, som giver et signalement af situationen i Skive Kommune anno Andre faktorer end de nævnte kunne også have relevans i en samlet bedømmelse, men signalementet skønnes alligevel at være et godt bud på de vilkår, byrådet har som udgangspunkt for at skabe udvikling i kommunen. Udfordringerne er mange: Udvikling af Skive by som velfungerende og attraktivt egnscenter Workshop i forbindelse med plan09 Udfordringer anno 2009 Styrker Kommunen er samlet set i vækst Indenfor pendlerafstand til Viborg og Århus Billige grunde og huse Stort overskud af arbejdspladser Smuk udsmykket bymidte i Skive By Store landskabsværdier ved Limfjorden og Flyndersø Differentieret erhvervsstruktur med tradition for iværksætteri Et godt kulturliv på landet og i byen Solid arbejdsstyrke lav arbejdsløshed Fortsat relativt stort boligbyggeri God kommunal økonomi Gode rekreative anlæg stier, havne, o.lign. Muligheder Smuk centerby med ikke udnyttet potentiale ved Skive Å. Basis for at tilgodese naturen, de rekreative interesser og øget bosætning Potentiale for øget detailhandelsudvikling Modernisering af landbrugsbedrifter Mange uddannelsesinstitutioner samlet geografisk Basis for øget turisme Oplevelsesriget ved Limfjorden Levende landsbyer Stor indpendling til Skive By Øget samarbejde med nabokommuner på en række felter, f.eks. ved kultur, erhverv, uddannelse og den overordnede trafik Svagheder Indkomstniveau under landsgennemsnittet Uddannelsesniveau under landsgennemsnittet Fortsat på vej fra industri- til videnssamfund Samfundsudviklingen rykker mod Østjylland Renommé som udkantsområde Dårlige trafikale forhold i og omkring Skive By Flere områder i såvel Skive By som i de mindre bysamfund kan fremtræde en smule mistrøstige Et meget stort antal indpendlere som burde være tiltrukket af at bosætte sig i kommunen Trusler Dalende befolkningstal Færre unge årige Mere monotont landskab domineret af landbrugsdrift med store dyrehold med mulige lugtgener til følge Egnsforskelle land/by nord/syd Dårlig adgang til det overordnede vejnet Konkurrence fra andre egnscentre Vanskeligt at tiltrække højtuddannede Færre erhversaktive Generel afdæmpning af verdensøkonomien Indledning 11

12 hovedstruktur 12

13 Sallingpigen Hovedstruktur 13

14 1. Bystruktur - bymønster Det er Byrådets mål At fastholde hele kommunen som et godt sted at bo, arbejde og opleve, bl.a. ved at sætte fokus på kultur- og fritidstilbud, uddannelsestilbud, kvalitet i bymiljøerne, arkitektur, natur og miljø, energireduktion og sundhed i hverdagen At den eksisterende rollefordeling imellem byerne fastholdes for at bevare et bredt tilbud af servicefunktioner At sikre en gunstig byudvikling i hele kommunen, der tager hensyn til de enkelte byers udviklingspotentialer, og at det således i alle kommunens byer skal være muligt at imødekomme efterspørgselen efter byggegrunde At byomdannelse på alle niveauer skal ske i tæt samarbejde med lokale beboere, erhvervsdrivende, foreninger o.lign. for at sikre et lokalt engangement At Skive Bys rolle som kommune- og detailhandelscenter, samt som egnscenter styrkes bl.a. gennem målrettet og kvalitetsfuld byomdannelse og udvikling af nye attraktive boligområder At støtte udarbejdelse af udviklingsplaner for de enkelte landsbyer og byzonebyer i samarbejde med de respektive indbyggere At arbejde for at fastholde og udbygge en bæredygtig erhvervsstruktur og et godt iværksættermiljø, bl.a. med fokus på energi- og klimaområdet At der skabes plads til, at det også fremover vil være attraktivt at etablere erhvervsvirksomhed i velbeliggende erhvervsområder i Skive By Udsnit af Skive 14

15 Retningslinje 1 Skive by er kommunecentrum og center for regionale servicefunktioner. Hovedparten af kommunens samlede byudvikling 1 skal foregå her 2I alle andre eksisterende byzonebyer skal der fortsat være udlagt arealer, der sikrer en tilpasset lokal byudvikling, hvor udviklingen tager udgangspunkt i de enkelte områders særpræg, styrker og potentialer For de enkelte landsbyer er målet at bevare de særlige kvaliteter. I landsbyerne skal der være mulighed for på baggrund 3 af lokale handleplaner - at opføre lokalt betinget byggeri i begrænset omfang. Der vil kunne lokalplanlægges for udstykning af jordbrugsparceller, idet det samtidig skal undgås at bebyggelsen spredes unødigt uden for byerne Byvækst skal foregå indefra og ud. Byudvikling skal hovedsagelig ske ved byomdannelse indenfor eksisterende byområder og nye arealer til byudvikling skal udlægges i tilknytning til eksisterende byzoneområder 4 Etablering af såkaldt energiintelligente boliger og boligområder har høj prioritet i forbindelse med såvel byomdannelse som 5 byudvikling Ved udlæg af nye arealer til byvækst skal der tages hensyn til de interesser, der knytter sig til det åbne land, herunder 6 hensynet til landbrugets investeringssikkerhed og strukturudvikling, beskyttelse af landskabet, beskyttelsen af grundvandet og forebyggelse af mulige miljøkonflikter. Grænsen mellem by og land skal være klar. Ved udlæg af nye byområder og boligområder skal der tages hensyn til de sundhedsmæssige interesser i form af udlæg til 7 motions- og fritidsaktiviteter i nærmiljøet 8Nye byområder skal kunne vejbetjenes på hensigtsmæssig måde og der vil ikke blive byudviklet langs de overordnede veje. Al planlægning af byudvikling skal desuden ske under videst mulig hensyntagen til mulighederne for at etablere en effektiv kollektiv trafikbetjening, ligesom det samlede transportbehov skal søges begrænset Ved byomdannelse og byudvikling vil Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og luftforurening blive overholdt 9 ved placering af byfunktionerne indbyrdes. Byggeri og anlæg må ikke placeres nærmere end 50 meter fra overordnede veje. Udsnit af Skive Hovedstruktur - Bystruktur/Bymønster 15

16 Redegørelse I Skive kommune er der 19 byzonebyer samt 30 landsbyer. 25% af befolkningen bor udenfor bymæssig bebyggelse. Landområdet I landområdet sker der fortsat en lokal udvikling. Vandringen fra land til by er markant. Aldersgennemsnittet stiger og antallet af lokale arbejdspladser falder. Nogle flytter fra landområdet til nærmeste landsby eller byzoneby, mens andre tager et større spring og vælger at flytte til Skive eller til helt andre egne af landet. Med den fortsatte tilpasning indenfor landbrugserhvervet må det forventes, at udviklingen vil fortsætte. Folketallet i landområdet vil samlet set falde, mens enkelte af de lokale byzonebyer fortsat vil opleve en vis vækst. Umiddelbart har landdistrikterne igennem årene været i stand til at tilpasse sig denne udvikling. De fleste byzonebyer har fortsat en god forsyning med såvel offentlig som privat service, ofte i form af servicenetværk byerne imellem. Der er alle steder gode muligheder for at bygge boliger i attraktive omgivelser, og også gode muligheder for at etablere lokalt betinget erhversvirksomhed. Kommuneplanen lægger ikke op til ændringer i dette decentrale mønster af byer og landsbyer og deres funktion i landdistrikterne. Der reduceres ikke i antallet af de allerede udlagte boligområder og deres indretning, og kun enkelte steder tilføres der ganske få nye byggemuligheder. Der fastholdes/udlægges således arealer til boligformål i alle landdistriktets byzonebyer med en samlet rummelighed svarende til ca. 680 nyopførte boliger. Samlet er rummeligheden formentlig større end den forventede efterspørgsel, men Byrådet har kun i begrænset omfang villet reducere i allerede udlagte boligområder, der de fleste steder allerede er færdigbyggemodnede, og til dels taget i brug. Derimod vil der i flere af byerne blive reduceret betragteligt i utidssvarende og alt for store arealudlæg til erhvervsformål. Tilbage i slutningen af forrige århundrede var der store forventninger til en fortsat lokal erhvervsudvikling ofte i form af store industrier, bl.a. møbelindustrier. Udviklingen er stoppet. Mange lokale virksomheder er blevet lukket og de store arealudlæg fra tidligere forekommer i den aktuelle sammenhæng urealistiske. I landdistriktet er der en samlet rummelighed til erhvervsformål hovedsagelig i byzonebyerne på i alt ca. 67 ha. Selv efter at en del store arealudlæg er taget ud af planen er den samlede rummelighed formentlig større end den forventede efterspørgsel. Byrådet har imidlertid valgt i første omgang, at fastholde de tilbageværende arealudlæg, da de for de flestes vedkommende er mere eller mindre byggemodnede. For landsbyerne vil byrådet understøtte processer til sikring af lokal udvikling på lokale betingelser. Således gennemføres der i øjeblikket i Rønbjerg, Glyngøre og Rødding forsøgsprojekter med henblik på at få afklaret byernes særlige kvaliteter og potentiale, for igennem en målrettet markedsføring at tiltrække nye tilflyttere. Projekterne gennemføres og ledes af lokale borgergrupper. På sigt er det hensigten at gennemføre lignende profileringsog markedsføringsprojekter for alle kommunens byzonebyer. Som et element i Kommunens tilflytterstrategi - der blandt andet har til formål at tiltrække og fastholde bosættere i kommunens udkantsområder - arbejdes der i øjeblikket sammen med Region Midtjylland for at få etableret et nyt lægehus i Selde. Lægehuset skal betjene Fur og det nordlige Salling. Rundt om i landdistriktet - i det åbne land, men ofte også i både byzonebyerne og landsbyerne skæmmes lokalområderne af boliger i meget dårlig stand. Der er tale om udtjente og faldefærdige lejeboliger af meget dårlig teknisk standard. Flere af boligerne kan med god ret betegnes som nedrivningsegnede, men fungerer alligevel fortsat som bolig for ofte vanskeligt stillede familier. Skive Kommune har valgt, at der skal udarbejdes en målrettet strategi for på sigt at få elimineret problemet, - enten ved at gennemtvinge forbedringer af boligerne eller ved at sikre at de fjernes. Skive By Skive By har ca indbyggere og er således kommunens helt dominerende by. Den er samtidig også den by der har oplevet størst vækst de seneste år. Det er her hovedparten af arbejdpladserne befinder sig, det er her butikkerne er, og det er her de fleste bykvaliteter kan findes og opleves. Det er således også i Skive By der umiddelbart er størst potentiale for en fremtidig vækst. Husmandssteder på Fur 16 Hovedstruktur - Bystruktur/Bymønster

17 Det største potentiale ligger i omdannelsen af den eksisterende by, og der peges på egentlig byomdannelse i større målestok 4 steder: Slagteriområdet (Danish Crowns bygningstomt samt dele af Viborgvej) Å-området Campus Skive (Området mellem Teknisk Skole og Kulturcenter Limfjord) Vinde (Det lille område på Vindevej syd for Bodilsens tidligere fabriksbebyggelse) fjordudsigt, og gerne i den østlige del af byen. I Skive By fastholdes/udlægges der arealer til boligformål følgende steder: Resen : boliger Vinde: boliger Bilstrup: 70 boliger Midtbyen: boliger Glattrup: 120 boliger Dommerby: boliger Fjordbjergager/Dalsgårde: 60 boliger Højslev/Nr. Søby: 80 boliger Hensigten er her at igangsætte byomdannelsesprocesser, der på sigt skal sikre områderne en ny og tidssvarende karakter og identitet. Særligt området omkring Skive Å har et stort potentiale. Overordnet ønskes områdernes ældre erhvervsbebyggelser og den aktivitet, som fortsat er knyttet hertil, erstattet af områder med en moderne boligbebyggelse af høj kvalitet, butikker, kultur, caféer, samt nye virksomhedstyper med fokus på viden og kreativitet. Med omdannelsen vil en række transporttunge virksomheder kunne udfases, og flyttes til mere hensigtsmæssige placeringer langs det overordnede vejnet. Forventningerne er, at der i Skive By samlet skal fastholdes/udlægges arealer til et fremtidigt boligbyggeri på omkring nye boliger om året. Tallet svarer nogenlunde til gennemsnittet af de seneste 5 års byggeri. Boligudviklingen forventes at fordele sig ligeligt imellem de omtalte midtbyområder, hvor der planlægges for opførelse af attraktivt beliggende etageboliger, og i de nyudlagte boligområder til parcelhuse mv. omkring byen og ved kysten. - Altså en samlet rummelighed i Skive By på omkring boliger. Byudvikling i Skive By til boligformål på længere sigt vil foregå på følgende steder: Rækkefølge for udbygning Udbygningen af de planlagte områder vil til hver en tid blive påbegyndt på baggrund af en opdateret vurdering af den samlede rummelighed og det aktuelle konkrete behov. Aktuelt vil der bliver iværksat yderligere planlægning for omdannelse af arealerne ved åen og Slagterigrunden. Ved å-området/sdr. boulevard vil der i løbet af 2010 blive fastlagt præcise planer og rammer for de enkelte bebyggelsers beliggenhed, veje og stiers udstrækning og beliggenhed, osv. For området Slagterigrunden vil der i løbet af foråret ske en afklaring af den fremtidige anvendelse for den små 5 ha store grund. Herudover fastlægges der følgende foreløbige rækkefølge for udbygning med nye boligområder: Resen Ydunsvej (3. etape) Glattrup Dommerby (trekantsområdet ved Ringvej Syd) I Skive fastholdes/udlægges der arealer til erhvervsformål på følgende steder med tilhørende rummelighed: Marienlyst 8 ha Herningvej 12 ha Folmentoftvej 17 ha Katkjærvej 5 ha Dommerby 3,5 ha Vinde (påbegyndes med parcelhuse9 Området syd for Nr. Søby skole Resen vest for Dantherm Området langs-/på begge sider af Stårupvej Fremtidige tiltag i Skive By Byomdannelse Afrunding af byen Retning for fremtidig byudvilkling Der sker traditionelt forholdsvis store omrokeringer internt i byen. Mange nyetablerede børnefamilier i midtbyen søger større bolig med have i fredelige områder. Efterspørgslen på haveboliger i byens ældre dele er derfor stor og kan ikke dækkes af udbuddet. Ønsket om at erhverve bolig i Skives omegn eller måske endda selv bygge i de nyudlagte boligområder er derfor fortsat tilstede. I de eksisterende ældre parcelhusområder ønsker mange seniorer at skille sig af med det store parcelhus, og flytte ind til midtbyen i velbeliggende og velindrettede lejligheder. På denne måde frigøres en del af de efterspurgte parcelhuse, men fraflytningen kan på ingen måde dække det eksisterende behov for udflytning. Hertil kommer at der er et forholdsvis stort antal tilflyttere til Skive. En del af disse kommer fra Skives opland, og andre fra fjernere egne. Blandt tilflytterne er der en formuleret efterspørgsel på parcelhusgrunde med attraktiv beliggenhed, - gerne med Der skal igangsættes byomdannelsesprojekter frem for udlægning af nye boligarealer i Skive. Formålet med dette er at sikre en attraktiv byvækst der bidrager med og støtter op om bylivet. Hovedstruktur - Bystruktur/Bymønster 17

18 2. Detailhandel Det er Byrådets mål At søge at bevare en decentral detailhandelsforsyning i hele kommunen. At Skive By skal fastholdes og videreudvikles som handelsby for et stort opland via en attraktiv bymidte med et varieret handelsliv, spændende butikker, caféer, restauranter og øvrige attraktioner Gågaden i Skive 18

19 Retningslinje Der kan i kommunen samlet etableres nye butikker i ny eller omdannet bebyggelse med et omfang på op til m2 butiksareal Butikker i Skive midtby skal placeres inden for bymidteafgrænsningen, som vist på kortet s. 22. Der udlægges areal i Vinde til et bydelscenter, hvor det maksimale bruttoetageareal til butiksformål ikke må overstige m 2 4 I bymidten og i bydelscenteret kan etableres dagligvarebutikker med en størrelse på op til m2. og udvalgsvarebutikker med en størrelse på op til m Inden for bymidteafgrænsningen skal der gives prioritet for etablering af butikker i bygningernes stueetage De eksisterende lokalcentre og aflastningscentre fastholdes. Butikker i lokalcentre må ikke have et areal over 1.000m2 Der kan placeres butikker med pladskrævende varegrupper ved Viborgvej, Engvej, Holstebrovej og ved Herningvej, med placeringer som vist på kortet s Samlet kan der indenfor disse områder opføres i alt m 2 butiksareal. Herudover kan der også etableres butikker med pladskrævende varegrupper i Nr. Søby, Durup og Roslev. Indenfor områderne til butikker med særlig pladskrævende varegrupper kan der etableres butikker med en størrelse på op til m 2 Bortset fra helt små butikker (bager, slagter, døgnkiosk o.lign.) må butikker kun etableres indenfor de områder der er udlagt til butiksformål Udenfor de afgrænsede områder til butiksformål kan der indrettes butikker til salg af egne produkter o.lign. i tilknytning til en virksomheds engroshandel-, værksteds- eller produktionslokaler. I forbindelse med virksomheders salg af 10 egne produkter må butikkernes salgsareal kun udgøre en mindre del af virksomhedens samlede areal. Dette gælder dog ikke for planteskoler Butikker til virksomheders salg af egne produkter må kun etableres, hvis de ikke er til væsentlig gene for de omkringliggende boliger og erhverv 11 Butikker i byerne Jebjerg, Durup, Roslev, Glyngøre, Balling og Rødding skal placeres inden for bymidteafgrænsningen, 12 som vist i hæfte 3-5 Der skal til alle butikker sikres god tilgængelighed for alle trafikanter og det nødvendige omfang af parkeringspladser 13 for både biler og cykler Hovedstruktur - Detailhandel 19

20 Redegørelse Skive Bymidte, hvor hovedparten af butikkerne er beliggende, fastholdes med sin nuværende afgrænsning. Også de eksisterende lokalcentre, aflastningscentre og områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper fastholdes i deres nuværende udstrækning og indhold. Til støtte for udviklingen af Vinde gives der her mulighed for at etablere et bydelscenter i området ved den tidligere fabrik Bodilsen Holding A/S. Herudover har det været på tale at inddrage yderligere arealer langs Viborgvej til etablering af detailhandel i form af discountbutikker, ligesom det også har været foreslået at Danish Crowns slagterigrund på arealerne mellem Færøvej og Brårupgade skulle udlægges til butikscenter for at give plads til etablering af omkring m 2 butiksareal. Da området langs Viborgvej og slagterigrunden imidlertid ligger så langt fra den afgrænsede bymidte (hvor man vil understøtte en udvikling af detailhandelen), at det ikke indenfor planlovens regler kan udlægges til butiksformål, imødekommer kommuneplanen ikke disse ønsker. Hertil kommer, at den væsentligste anbefaling i den i 2008 udarbejdede Detailhandelsanalyse for Skive Kommune, peger på at man netop ikke bør inddrage nye arealer i Skive by, da man herved vil svække mulighederne for at udvikle et styrket midtbyområde. Nuværende detailhandel I Skive kommune var der medio 2008 omkring 250 butikker med et samlet bruttoareal på ca m 2 og en omsætning i 2007 på knap 2,2 mia. kr. inkl. moms, fordelt på 1,2 mia. kr. på dagligvarer og godt 1,0 mia. kr. på udvalgsvarer. Knap 60% af omsætningen i hele kommunen er dagligvareomsætning. Godt 60% af den samlede omsætning er placeret i butikkerne i Skive bymidte. Her er ligeledes knap 85% af den samlede udvalgsvareomsætning koncentreret. Omkring 150 af kommunens butikker er placeret i bymidten, heraf er knap ¾ af butikkerne udvalgsvarebutikker, mens andelen af udvalgsvarebutikker i resten af kommunen er 36%. I Skive kommune var der i 2007 i alt overnatninger på campingpladser, lystbådehavne og hoteller/vandrerhjem. Herudover er der omkring sommerhuse i kommunen. Det vurderes, at turisterne i kommunen betyder et ekstra dagligvareforbrug på omkring mio. kr. til kommunen og et ekstra udvalgsvareforbrug på nogenlunde samme niveau. Afhængigt af de nationale og internationale konjunkturer forventes dagligvareforbruget i Skive kommune at stige omkring 1% i perioden 2007 til 2020, mens udvalgsvareforbruget forventes at stige ca. 15% i samme periode. Forbrugsprognoser frem til 2020 regner med en stigning i forbruget pr. person på ca. 0,25% pr. år for dagligvarer og ca. 1,25% pr. år for udvalgsvarer. Disse tal svarer historisk nogenlunde til udviklingen de seneste 25 år. Handelsbalance og indkøbsmønster Der var for dagligvarer i 2007 et forhold mellem omsætning og forbrug på 102% for Skive Kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 90%. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Skive Kommune er lidt højere end forbruget i kommunen. Omvendt er udvalgsvareomsætningen i butikkerne i Skive Kommune lavere end forbruget i kommunen. Hermed må forbrugerne i Skive kommune få dækket en del af deres udvalgsvareforbrug ved køb i butikker udenfor kommunen, mens der købes flere dagligvarer end borgerne i kommunen kan forbruge. En af forklaringerne på den høje dækningsgrad på dagligvarer er de forholdsvis mange sommerhuse i kommunen som afstedkommer en øget dagligvareomsætning. Omvendt trækker det større udbud i Viborg af især udvalgsvarer kunder fra Skive Kommune. Det store udbud i Holstebro tiltrækker ligeledes specielt forbrugere. Kommunens sydvestlige del Det er vurderet, at oplandet til både dagligvarebutikkerne og udvalgsvarebutikkerne i Skive Kommune i høj grad udgøres af kommunens indbyggere samt Thinggade sommergæsterne og andre turister. Det er væsentligt, at planlægningen tilfører detailhandelen i Skive Kommune mulighed for dynamik og at der fortsat sikres arealer i områder, hvor detailhandelen efterspørges. Det skal ligeledes sikres at arealerne tilpasses så de handlende har mulighed for at etablere de nyeste koncepter. Konkurrencesituationen vil formentlig fortsat blive skærpet og den generelle strukturudvikling forventes at gå i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Samtidig er der en generel tendens til, at arealbelastningen målt som omsætning pr. m 2 salgsareal inden for detailhandelen er faldende i disse år, og det må forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Skive kommune. Nye butikstyper, nye udstillingskoncepter, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker vil have behov for stadig mere areal. Det vurderes, at det fremtidige udlæg af butiksarealer skal foregå, så det i videst mulige omfang styrker det nuværende udbud. Det vil sige primært i Skive bymidte. På denne baggrund fastlægges der en samlet ramme i Skive Kommune på m2 for arealer til butiksformål. Fordelingen fremgår af skemaet på næste side. Beliggenheden af de forskellige områder til butiksformål rundt om i byerne er vist på de følgende sider. 20 Hovedstruktur - Detailhandel

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler Vigtigt at vide Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler De Samvirkende Købmænd December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tjekliste hvad kan du gøre, hvis der måske skal bygges en ny dagligvarebutik

Læs mere

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret)

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) 2010 2011 2012 2013 Administration: Udvidelse af Rådhus -30.000-30.000-10.000 By og Landsby: Oplevelsesriget

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup. med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG

Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup. med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG Solrød Kommune byrådet Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Indhold Lokalplanvejledning 3 Redegørelse 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens formål 10 2 Område og

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Tidligere og forudgående planlægning og projekter

Tidligere og forudgående planlægning og projekter Tidligere og forudgående planlægning og projekter Udviklingsstrategi 2012 Det gode liv på kanten Udviklingsstrategi 2012 Det gode liv på kanten 123123TESTMed Udviklingsstrategi 2012 ønsker kommunalbestyrelsen

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Dato: 09-08-2013 J.nr.: 2013313 Bemærkning til debatoplæg vedrørende Detailhandel i Rønne (med fokus på etablering

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORSLAG TIL TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR RAMMEOMRÅDE EO.E.11 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Det er bl.a. dét den kommende kommuneplanlægning kommer til at handle om.

Det er bl.a. dét den kommende kommuneplanlægning kommer til at handle om. Planstrategi 2013 Forord Hermed præsenteres Skive Kommunes Planstrategi 2013. Byrådet har vedtaget at denne første behandling af den samlede kommuneplan efter kommunalreformen skal have fokus på helheder

Læs mere

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025, for to områder til centerformål i Søndervig

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025, for to områder til centerformål i Søndervig Revideret forslag til Tillæg nr. 34 til, for to områder til centerformål i Søndervig Ringkøbing-Skjern Kommune 12. maj 2014 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forudgående offentlig høring... 3 Redegørelse...

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.031 for området omkring Nørre Tranders Vej 69 Aalborg Byråd godkendte den 12.

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere