Delrapport 2 Udvikling af bygninger, bygningsdele og installationer med fokus på energi i det eksisterende byggeri i den almene boligsektor

Transkript

1 Delrapport 2 Udvikling af bygninger, bygningsdele og installationer med fokus på energi i det eksisterende byggeri i den almene boligsektor Delrapport til projekt 19:"Miljø- og energirigtigt byggeri og drift i den almene boligsektor" under AlmenNet April 2009 Karl Vogt-Nielsen og Jonas Markus Lindstad

2 CASA Delrapport 2 Udvikling af bygninger, bygningsdele og installationer med fokus på energi i det eksisterende byggeri i den almene boligsektor Delrapport til projekt 19: "Miljø- og energirigtigt byggeri og drift i den almene boligsektor" under AlmenNet April 2009 Karl Vogt-Nielsen og Jonas Markus Lindstad Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Delrapport 2 Udvikling af bygninger, bygningsdele og installationer med fokus på energi i det eksisterende byggeri i den almene boligsektor Delrapport til projekt 19: Miljø- og energirigtigt byggeri og drift i den almene boligsektor under AlmenNet 8 CASA, April 2009 Elektronisk udgave: ISBN:

4

5 Forord Denne rapport udgør den anden delrapport som led i fase 1 af det større projekt Miljø- og energirigtig byggeri og drift i den almene boligsektor, hvor man i første omgang sætter fokus på ressourceforbrug (energi og vand). Senere planlægges en tilsvarende indsats vedrørende indeklima (termisk, lys, luft og lyd) og eksternt miljø (kemikalier, indkøb, udearealer og affald). Fase 1 i projektet består af en række aktiviteter med følgende overskifter: 1. Kortlægning af sektorbehov. 2. Udvikling af bygninger, bygningsdele og installationer. 3. Miljø- og energiledelse. 4. Erfaringsdeling i AlmenNet. 5. Projektprogram for hovedprojekt. Denne rapport omhandler den anden aktivitet. Rapporten vil efterhånden som projektet skrider frem blive udvidet med nye delrapporter. Sigtet med aktivitet 2 Udvikling af bygninger, bygningsdele og installationer har været at sætte fokus på behovet for udvikling af diverse bygningsdele og installationer, som kan fremme en energirigtig renovering af almene boliger samt fremme nye tiltag i den almene boligsektor. Dette er gennemført via energiworkshop 2, hvor deltagere var såvel interne aktører i boligorganisationer som eksterne aktører, der på forskellig måde arbejder med energi og almene boliger. Med denne delrapport fremlægges resultatet af workshop 2. Sigtet er at indkredse, hvor der er behov for nye udviklinger i bygningsdele og installationer knyttet til især renovering af boliger i den almene sektor. Som i den første delrapport, er det også her tilfældet, at resultaterne, der fremlægges i denne delrapport, er baseret på en screening med det formål at finde mulige interessante problemstillinger, der kan arbejdes videre med. Resultaterne kan således danne basis for en nærmere analyse af udviklingsbehov på området. Screeningen er gennemført i et samarbejde med analysecentret CASA, som har udarbejdet denne delrapport. Projektets aktiviteter er gennemført i perioden august 2008 til februar Rapporten er udarbejdet i marts Som led i forarbejdet til workshoppen har Per Haugaard fra Esbensen Consulting Engineers A/S sammen med styregruppen fremlagt forslag til et

6 standardiseret energidatablad, som endvidere blev udfyldt for hver af de 6 byggesager, som indgik i projektet. Projektet er gennemført med støtte fra Realdania til Domea, og projektet gennemføres i regi af AlmenNet, som har nedsat en styregruppe for projektet: John Engel, Domea (formand) Bjarne Krog-Jensen, Fruehøjgård Holger Lunde Jørgensen, Ringgården Jesper Rasmussen, Bo-Vest Per Bro Kardel, 3B Niels Haldor Bertelsen, AlmenNet, projektkoordinator. 2

7 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Udvikling af bygninger, bygningsdele og installationer Cases de 6 byggesager Energiproduktblad for ejendom Energidatabladets opbygning Erfaringerne med Energidatabladet Workshoppen Anbefalinger: Bygningsdele Facaderenovering Vinduer og døre Isoleringsmaterialer Opsummerende diskussion vedrørende passivhuse Nedrivning versus renovering (Krybe)kælder Anbefalinger: Installationer Ventilationsanlæg Anbefalinger: Energiforsyning og -behov Bilag Bilag 1 - Workshop Bilag 2 - Energidatablade 3

8 4

9 1 Resumé 6 konkrete byggesager var kernen i energiworkshop 2, som havde til formål at indkredse problemer, barrierer, muligheder og ønsker for udvikling af diverse bygningsdele og installationer, som kan fremme en energirigtig renovering af almene boliger samt fremme nye tiltag i den almene boligsektor. Workshoppen var delt op i caféborde med hver sin byggesag som case. Ud fra den konkrete byggesag var det formålet at indkredse barrierer og anbefalinger til, hvor der bør sættes ind med en generel indsats. I fokus var bygningskonstruktioner, hvor drøftelserne især var koncentreret om facadeisolering, vinduer og døre, isoleringsmaterialer og passivhuse. Endvidere var der fokus på installationer og ventilationsanlæg samt energiforsyning og -behov. Renovering af facader udgør et meget omfattende element ved renoveringsprojekter og indebærer såvel tekniske som økonomiske udfordringer. Workshoppens arbejdsgrupper har indkredset anbefalinger til tiltag, der bør ses nærmere på. En række anbefalinger er knyttet til ønsket om, at der udvikles en mere industrialiseret produktion af standard-facadelementer, men man er opmærksom på, at der kan være modstridende hensyn herved. Workshoppen har endvidere noteret sig, at der er behov for danskproducerede lavenergivinduer, som er konkurrencedygtige med især tyske og østrigske produkter. Der findes kun en række mindre danske producenter på feltet. Selve planlægningen og byggeprocessen kan formentlig optimeres, hvilket der ønskes arbejdet videre med. 5

10 Der er påpeget problemer med maksimumgrænsen på de 110 m 2, idet øget isolering kan medføre overskridelser ikke mindst ved inddækning af altaner. Endvidere efterlyses bedre finansieringsforhold. Workshoppen rejste kritik af isoleringsområdet, hvor de danske kvalitetsprodukter vurderes alt for dyre at benytte. Derfor købes isolering i udlandet. Der efterlyses nye standarder og lovgivning, og boligselskaberne anbefales at gå sammen i forhold til leverandørerne. Et særligt tema i workshoppen var renovering til passivhusstandard. Dette er vanskeligt at arbejde med i Danmark, da der er mange barrierer, som kan og bør fjernes. Der efterlyses, at der gives bedre muligheder for at eksperimentere. Der efterlyses endvidere større vilje blandt entreprenører og leverandører til at samarbejde konstruktivt. Workshoppen konstaterede således, at der i Tyskland er en helt anderledes holdning til passivhuse, og elementer kan her leveres væsentligt billigere. Ventilationsanlæg og varmegenvinding er vigtige i større renoveringssager for at opnå store besparelser i rumvarmen. Den største usikkerhed knytter sig her til, om der skal vælges centrale anlæg (med tvangsstyring) eller små decentrale enheder (individuel frihed til regulering). Der efterlyses bl.a. et analyseredskab, som kan benyttes til at vurdere, hvilket koncept der er det bedste i den givne situation, hvilket kræver forsøg, udvikling og erfaringsopsamling. Tilsvarende hersker der usikkerhed om, hvorvidt selve energiforsyningen fungerer bedst med central eller decentral styring. Det kan være et dilemma mellem, hvad der er bedst energimæssigt og vigtigheden af, at beboerne har mulighed for at følge og påvirke deres forbrug. Der er behov for mere viden og flere erfaringer. Når der inddrages nye energiformer som led i en renovering (og nybyggeri), er der mange barrierer såvel fra udbudsregler og lovgivning. Desuden vil det være brugbart med en beregning af forskellige løsningsscenarier for energiforsyning (af passivhuse) med fokus på det energi- og driftsmæssige samt en vurdering af miljøeffekten. Der efterlyses forsøg med lavtemperaturfjernvarme i tilknytning til renoveringsprojekter. Endelig understreges det, at det er vigtigt at synliggøre energiforbruget og besparelser for beboerne og omgivelserne, når der gennemføres lavenergirenoveringer gør det usynlige synligt. 6

11 2 Udvikling af bygninger, bygningsdele og installationer Hovedtemaet for aktivitet 2 var at sætte fokus på behovet for udvikling af diverse bygningsdele og installationer, som kan fremme en energirigtig renovering af almene boliger samt fremme nye tiltag i den almene boligsektor. Det centrale element var gennemførelse af energiworkshop 2, der tog afsæt i en række konkrete byggesager (cases), som workshoppens deltagere evaluerede og diskuterede: Hvilke løsninger er valgt og hvorfor? Hvad er potentialet og hvilke alternative løsninger kunne være i spil? Hvad kræver det at løfte byggesagen til energiklasse 2, 1 eller til passivhusstandard? Workshoppen fungerede som et såkaldt cafémøde, hvor deltagerne fik mulighed for at besøge flere konkrete cases og drøfte forskellige aspekter. Som optakt til workshoppen blev der af projektets styregruppe lokaliseret 6 konkrete byggesager, og for hver af disse blev vurderet, hvilke aspekter der kunne være særlig interessante at drøfte i tilknytning til den enkelte byggesag. Endvidere blev som led i forarbejdet til workshoppen fremlagt forslag til et standardiseret energiproduktblad, hvis formål er at synliggøre potentialet for energiforbedringer i de 6 konkrete byggesager, men som også kan være et grundlag for en videreudvikling i hovedprojektet. Formålet med de konkrete byggesager var at bruge dem som afsæt for generelle drøftelser omkring bordet om behov for udviklingstiltag. På workshoppen fungerede primært styregruppens medlemmer som caféværter for hver deres byggesag. De kunne endvidere supplere deres værtsskab ved at inddrage en rådgiver eller andre, som havde særligt kendskab til byggesagen. 2.1 Cases de 6 byggesager I bilag 1 er vist præsentationen af de 6 byggesager, som workshopdeltagerne fik tilsendt inden workshoppen. Deltagerne kunne tilmelde sig de borde, de ønskede at deltage ved. 7

12 Nedenfor er en kort gennemgang, og hvilke emner der var sat til debat: Case nr. 1: Ringgården, Århus Bebyggelse med små, utidssvarende lejligheder uden bad. Udfordringen er at energirenovere en bebyggelse, der er underlagt facademæssige restriktioner, så den lever op til kravene i BR som en LE1 bebyggelse. Centrale diskussionsemner: Facadeløsninger, efterisolering, passiv solvarme og ventilation. Case nr. 2: Urbanplanen, Amager Fysisk opretning af almene boliger. De skal gøres tidssvarende arkitektonisk og funktionelt. Der skal skabes et godt indeklima og en god bokvalitet. Centrale diskussionsemner: Lette facader, gavle (sandwich), vinduer, damp- /lufttæthed. Som særligt emne ønskedes en debat om Værdiskabende optimering af processen i projekt- og udførelsesfaserne: Hvordan får vi de bedste tekniske og arkitektoniske løsninger for pengene? Case nr. 3: H 2 College, Herning Nybyggeri af 66 ungdomsboliger som passivhuse. Energibehovet til husholdning samt brug af tv og computer dækkes via brintteknologi. Centrale diskussionsemner: Passivhusstandard, ventilation og varmegenvinding, alternativ energiforsyning og belysning. Case nr. 4: Brændgårdsparken, Herning Totalrenovering af 324 lejemål fra Udskiftning/renovering af alle udvendige bygningsoverflader. Forbedret isoleringsværdi ved hjælp af et system af præfabrikerede elementer. Solceller på taget med beboerandele. Centrale diskussionsemner: Facadeelementer/isolering, vinduer, udnyttelse af passiv solvarme, solceller, brugsvandsystem og belysning. Case nr. 5: Rosenvænget, Frederikssund Renoveringsprojekt, der sigter på passivhusstandard. Betonelementbyggeri fra starten af 70 erne med store lejligheder. Centrale diskussionsemner: Hvad er bedst at installere som suppleringsvarme: Et centralt styret anlæg eller et decentralt, som brugeren selv kan styre og følge forbrug på? Kan den supplerende opvarmning gøres CO 2 -neutral? Hvordan håndterer vi indeliggende altaner? Kan det med en rimelig økonomi lade sig gøre at etablere passivboliger i underetagen/stueetagen/parterreetagen? Findes der danske vinduer, der lever op til passivhusekrav? Giver 8

13 det mening at producere disse i Danmark, hvis de allerede produceres fx i Tyskland? Andre emner kan være: Tagkonstruktionen, udnyttelse af passiv solvarme, opvarmningssystem og brugsvandssystem. Case nr. 6: Gårdhusene, Albertslund Syd Renovering af stk. 1-plans kædehuse fra 1965, opført som industrialiseret betonelementbyggeri og en krybekælder med fjernvarmerør. Stor renovering i Nu omfattende problemer med skimmelsvamp i krybekælder og tagkonstruktion samt diverse utætheder. Målet er energiklasse 1. Centrale diskussionsemner: Krybekælderproblematikken, konstruktive tiltag til reduktion af energiforbrug (klimaskærm, etageadskillelse mod krybekælder, ventilation, opvarmnings- og brugsvandssystem), alternative energikilder og spørgsmålet om nedrivning versus renovering. 2.2 Energiproduktblad for ejendom Som led i forarbejdet til workshoppen blev der fremlagt forslag til et Energiproduktblad, hvis primære formål var at synliggøre energiforholdene omkring den enkelte bebyggelse/afdeling, herunder effekten af den planlagte renovering og ikke mindst, hvad det er teoretisk muligt at opnå i energireduktion, men sandelig også de daglige driftsbesparelser. I bilag 2 er vist de 6 energidatablade, som blev udarbejdet for casene Energidatabladets opbygning Energidatabladet er opbygget således, at det beskriver energiforholdene for de enkelte bygningsdele, installationer, forsyning og energibehov. Disse er igen underopdelt: Bygningsdel: ydervæg, tag, terrændæk, vinduer og døre. Installationer: belysning, ventilation, opvarmningssystem, brugsvandssystem og pumper. Forsyning: traditionelle kedler, traditionel veksler, vedvarende energi (el), vedvarende energi (varme), solceller og varmepumpe. Energibehov: varmebehov, vandforbrug, elforbrug, forbrugsvaner, energiproduktion (varme) samt energiproduktion (el). Hvert underpunkt ovenfor er belyst med følgende data: Data før renovering. Energieffekten ved den påtænkte renovering. Teoretisk mulig energieffekt. Boligforeningens fokus kan være politisk, energimæssig, logistisk eller økonomisk se forklaring nedenfor: 9

14 Politisk: Ved renovering af klimaskærmen bør der ske en opgradering af de øvrige dele af klimaskærmen, der ikke bliver berørt ved ombygningen hvis det er rentabelt. Det vil sige tag, ydervægge, vinduer, yderdøre, terrændæk og krybekælderdæk. Jf. bygningsreglementet se også under SBi-anvisning 216, jf. Energi: Der er store procentvise energimæssige besparelsesmuligheder (dog ikke nødvendigvis det samme som en stor absolut besparelse i kwh/m² pr. år) især for terrændækket og ventilation. Disse tiltag kan ligeledes også være dyre og politisk betinget. De dyre tiltag eller tiltagene med små besparelser er ikke inkluderet i prioriteringen på hverken kort eller lang sigt i Energidatabladene. Logistisk: Det er logistisk set mest fornuftigt at renovere klimaskærmen og derefter systemerne. Så kendes det dimensionerende varmetab, og systemerne kan købes i den rigtige størrelse. Tilsvarende opstår der ikke perioder, hvor varmetabet er større, end det systemerne kan levere det kan kun ske, hvis tingene gøres i omvendt rækkefølge. Ligeledes er det logistisk (og økonomisk) set mest fornuftigt at renovere tagkonstruktionen parallelt med indbygning af solceller og/eller solvarme i tagkonstruktionen. Herved reduceres turnkey-anlægsprisen for solenergien, og tilbagebetalingstiden reduceres. Det bliver altså mere økonomisk fordelagtigt for bygherren at gøre disse tiltag samtidigt. Alt i alt handler det om at tænke i rækkefølger og rigtige kombinationer. Økonomi: Disse tiltag (fx belysning) er billige og nemme at gennemføre samtidig med, at besparelsen er stor. Det beskrives endvidere, i hvilket omfang energiklassekrav (standard, kl. 2, kl.1 og passivhus) opfyldes eller kan opfyldes. Energidatabladet giver således en systematisk og standardiseret oversigt over en bebyggelse/boligafdeling, hvor man kan se bygningens/ejendommens nuværende energiforhold sat i relation til den planlagte renovering og i forhold til, hvad der vurderes teoretisk muligt at opnå med dagens metoder og produkter. Samtidig kan man også følge det aktuelle energiforbrug over tid. Sigtet med at fremlægge forslag til Energidatabladet var ikke alene at benytte det til den aktuelle workshop, men også at afprøve, om det vil kunne fungere som et generelt redskab i en planlægnings- og beslutningsproces omkring drift og renoveringer såvel på et overordnet som et lokalt niveau Erfaringerne med Energidatabladet Energidatabladet fik ikke helt den rolle, som det var tiltænkt i workshoparbejdet, hvilket sandsynligvis skyldes den relative korte tid, der var til at drøfte de enkelte cases, og hvad man kunne udlede herfra. 10

15 Energidatabladet indeholder mange informationer, som i sig selv tager tid at forstå og drøfte. Det er dog styregruppens vurdering, at en formaliseret præsentation af diverse energidata og potentialer, som indgår i Energidatabladet, vil kunne være et yderst nyttigt redskab i planlægningsfasen for en renovering samt ved opfølgning på den daglige energiledelse. Det vil derfor være relevant, at der arbejdes videre med konceptet i hovedprojektet. 2.3 Workshoppen Workshoppen var opbygget som cafémøde om formiddagen og plenum om eftermiddagen. Der var 35 deltagere, hvoraf halvdelen kom fra boligforeninger og deres organisationer, og den anden halvdel var aktører udenom boligforeningerne (arkitekter, rådgivere, leverandører, forskere etc.). Formiddagens cafémøde var opdelt i 2 runder. I den første runde var lagt op til en lidt bredere diskussion ved hvert cafébord med afsæt i den konkrete byggesag ved bordet, mens anden runde var koncentreret om et konkret emne. 11

16 Deltagerne havde forinden workshoppen mulighed for at tilmelde sig de borde (byggesager), de helst ville deltage ved. Det overordnede formål i de 2 runder var, at hvert bord med afsæt i de konkrete problemstillinger knyttet til bordets byggesag skulle udarbejde forslag og anbefalinger til tiltag, som kan fremme energirigtige renoveringer generelt med primært fokus på de elementer, som var beskrevet i Energidatabladet, dvs. bygningsdele, installationer, forsyning og energibehov. Hvert bord var anmodet om at udarbejde en opsamling af deres anbefalinger (via skema hertil,) og der blev udarbejdet ca. 20 konkrete forslag, som sammen med den efterfølgende plenumdebat danner grundlag for anbefalingerne i denne rapport. Workshoppens anden del blev gennemført som plenum, hvor de 6 caféværter præsenterede resultatet af drøftelserne ved deres bord med opfølgende drøftelse heraf i plenum. I det følgende gennemgås anbefalingerne fordelt på temaerne: Facadeisolering. Vinduer og døre. Isoleringsmaterialer. Nedrivning versus renovering. Ventilationsanlæg. Energiforsyning og energibehov. Ved enkelte temaer er endvidere refereret plenumdiskussioner som udtrykt for, at der her var særlig meget fokus i debatten. 2.4 Anbefalinger: Bygningsdele Facaderenovering Facaderenovering var et fyldigt emne ved workshopbordene. Renovering af facader udgør et meget omfattende element ved renoveringsprojekter og indebærer såvel tekniske som økonomiske udfordringer. Man står ofte overfor flere forskellige muligheder, og hvilken er den rigtige? Facader fylder meget i en byggeproces. Nedenfor er opsamlet de forskellige problemstillinger og anbefalinger, som gruppearbejdet har påpeget. Der kan være et vist overlap mellem de anførte problemstillinger og anbefalinger, idet dette bearbejdes i projektets sidste fase. 12

17 Problemstillinger/spørgsmål: Facader indeholder varierende grader af vinduer, døre, glas, afskærmning, skodder mm. En særlig problemstilling er, at store glaspartier kan medføre en uhensigtsmæssig overophedning i sommerperioden. Kan der skabes bedre og eventuelt standardiserede løsninger, der kan industrialiseres og give store besparelser eller kræver enhver renoveringsopgave en individuel løsning? Skal der vælges facadeelementer eller facadeisolering præfabrikerede eller halvfabrikat på stedet? Tekniske problemer, såfremt murbinder ikke kan bære ny yderisolering. Hvordan igangsættes en udviklingsproces, og hvorledes sikres en vidensdeling? Der kan være et finansieringsproblem ved at vælge den mest energioptimale løsning. Der mangler økonomisk støtte til energidelen ved en renovering. Det er vigtigt at forebygge skimmel og svamp ved facaderenovering. (brug af blowdoor-test til at analysere for damptæthed). Skal man som bygherre isolere ud over det gældende krav? Yderisolering giver arealforøgelse, hvorved boligernes areal formelt øges, hvilket medfører problemer. Inddragelse af indlagte altaner kan fjerne store linjetab, men kan give problemer for arealberegningen, idet man dels kan støde mod maks.- kravet på 110 m 2, dels medfører det øgede ejendomsskatter. Hvor det almene byggeri er bygget til skel støder yderisolering mod skelgrænser. Lokalplaner kan sætte begrænsninger for materialevalg. Der mangler referencepriser på elementopbygning i renoveringsprojekter. Det er en stor ulempe for bygherren, at man ikke kan sammenligne en pris pr. kvadratmeter facade. Der efterlyses sammenlignelige tal. Der er forringet lysindfald til lejligheden med de dybe nicher, der kommer som følge af de tykke konstruktioner. Der findes rigtig mange boligejendomme med indeliggende altaner, som ved renovering indbygges. Besparelsespotentialet er formentlig også meget stort i forhold til omkostningerne, idet der er tale om ejendomme primært fra 60 erne og 70 erne. Kan byggeprocessen udformes, så den skaber en økonomisk fordel? Hvorledes opnås en proces i såvel planlægningen som udførelsen, så der opnås de bedste tekniske og arkitektoniske løsninger for pengene? Kvalitetssikring af processen. 13

18 Anbefalinger: Der bør arbejdes på at udvikle integrerede løsninger som fx vinduer med indbyggede solceller, partier med intelligent solafskærmning og energiproducerende facadepartier. Der bør arbejdes videre med en proces/analyse omkring standardløsninger i lyset af det store potentiale. Behov for systemleverancer stor del prækvalificerede elementer. Behov for flere forsøg med præfabrikerede dele, herunder forsøg med at fjerne indervæggene frem for at lade indervægge stå og forsøg med hele facaden. Fx producere elementer på værksted og samle og montere på byggestedet. Det er tidsbesparende og giver bedre kvalitet, og produktion sker under mere sikre arbejdsmiljøforhold. Behov for afprøvning af byggesystemer (træ, stål) hvad angår isolering, ophængning og udseende, herunder sandwichelementer. Der bør overvejes en alternativ finansieringsform, som kan dække et gab mellem den økonomiske grænse for boligforeningen og den mest energioptimale løsning. Hvilke støttemuligheder er der eller kan der etableres via energiselskaber, kommuner og statslån? Evt. drøftelse med energiselskaber og KL om muligheder for aftaler. Økonomi kan evt. styrkes via variant af ESCO evt. via samarbejde med energiselskab, som lånefinansierer, og hvor der afbetales via energiregningen. Der vil her være behov for dispensation for reglerne omkring pantsætning (sikkerhedsstillelse) for lånet. Behov for mulighed for prissammenligninger af forskellige løsninger pr. m 2. Der bør være en vejledning om, hvorledes man bedst tester for og optimerer isolering og samtidig forebygger skimmel og svamp. Der er behov for mere viden om fugtindtrængning og facader. Behov for at afklare spørgsmål omkring lokalplaner. Hvor kan der opstå problemer, man skal være opmærksom på? Behov for drøftelse af, om arealudvidelse som følge af isolering og altaninddækning bør udløse tilladelse til større lejligheder Der er behov for mulighed for dispensation fra 110 m 2 kravet i almenboligloven. Der bør også ses på ejendomsskatteproblematikken. Behov for forsøg med løbende processtyring, herunder (rullende) planlægning og vidensindhentning til processtyring samt hovedentrepriser. Der bør fokus på, at det kan betale sig at bruge mere tid i opstartsfasen på hele procesplanlægningen, da det forebygger problemer senere. Behov for øget evaluering for at optimere byggeprocesserne og formidling af erfaringerne. Medvirken fra håndværkere i projekteringsfasen. Der er behov for udvikling af bedre løsninger omkring lysindfald ved isolering af facader. Der skal udvikles løsninger, hvor der skabes/fastholdes så stor lysning som mulig. Det kan fx være skrå false/tilsætninger. 14

19 Det kan være vinduer, der klistres udenpå. Måske er der behov for, at der stilles krav om, at lysningsarealer ikke må formindskes for at sikre kreativitet i løsning af opgaven. Beboerinddragelse og tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne af værdiskabelsen. Der bør gennemføres en standardiseret energianalyse ved enhver renovering tidligt i byggefasen. Fx i form af en maske, hvor man kan holde forskellige potentielle parametre op mod hinanden og se, hvor der især kan hentes noget på energisiden. Opsummerende diskussion Workshoppen diskuterede glasfacader dels i forhold til, hvad beboerne ønsker, dels i forhold til varmen om sommeren. Der bør arbejdes med udvikling af løsninger om solafskærmning, intelligent solafskærmning og manuelle løsninger, som beboerne selv regulerer. Fx kan der arbejdes med skoddeløsninger, som enten er automatiske (dvs. centralt styret), eller som styres af beboeren manuelt. CO 2 -betragtninger bør medtages i planlægningsberegningerne ved forskellige løsninger, da fx aluminium (anvendes i rammerne) er meget energikrævende i produktionsleddet. Der er behov for nærmere at undersøge mulighederne for en industrialiseret produktion af facadeprodukter for at sænke prisen. I hvor stort et omfang vil det kunne være relevant i forhold til kravet om tilpassede løsninger? Under drøftelsen heraf var der endvidere fokus på den stramme økonomi, såfremt man vil renovere til lavenergistatus. Der blev opfordret til at oprette en form for energifond, hvor man kunne låne penge til investeringer, og hvor det blev muligt at gå ud over standardkravene for facader og ved energiproducerende huse. Der blev i den forbindelse henvist til erfaringer fra Østrig, hvor der findes et pointsystem, som kan benyttes til at låne penge billigere, med det formål at fremme bygning af klasse 1 huse. Der blev efterlyst en analyse af, hvor stor en yderligere energieffekt man kan opnå ved at investere for en hel frem for en halv million kroner. Det blev påpeget, at en stor del af omkostningerne ligger gemt i de indvendige ændringer af lejlighederne. I Urbanplanen koster renoveringen kr pr. lejlighed. Det var muligt at indarbejde systemleverance i udbuddet, hvilket kunne lade sig gøre, da der arbejdes med relativt ens blokke. Erfaringen var, at de første 15

20 faser tager lang tid. Der var uden held stillet krav om præfabrikering i udbuddet. I dag findes dog firmaer, som kan indfri kravet. Modulbyggeri giver store udfordringer, men der kan evt. arbejdes mere med halvfabrikata, hvilket gør renoveringen billigere. Et problem ved præfabrikerede løsninger er, at lejlighederne i det samme byggeri er forskellige. Der er behov for flere erfaringer med passivhusstandard renovering hertil kan fås med dagens produkter, men øvelsen er ikke helt gjort i dag. En ny facade kan evt. lægges hen over den oprindelige facade, så det nye element ikke behøver at skulle passe helt ind. Det kan så gøre arbejdet mere standardiseret. Der er behov for at give de forskellige parter bedre incitamenter til at arbejde med prækvalificerede elementer, da de løber en risiko i forhold til usikkerheden ved at kaste sig ind i noget nyt og uvant. Der er for få entreprenører, der er risikovillige. Der er mange entreprenører, der ikke tror på passivhuse. De orker simpelthen ikke at lære det eller mangler ressourcer til at opnå kompetencerne. Er det muligt at udvikle løsninger, der ikke er patent på? Derved kan der løbende udvikles videre på tilgængelige løsninger og dermed være flere, der så tør vove nyt. Hermed opnås også en billiggørelse. Det er et problem, hvis der kun er en enkelt aktør på markedet, der tør prøve nyt. Der er behov for fleksible standardløsninger Vinduer og døre Vinduer (og døre) var et andet større emne ved workshopbordene. Udskiftning af vinduer indgår ofte i renoveringsprojekter. Hovedlinjen i drøftelserne var, at de danske produkter ikke er gode nok i forhold til prisen. Nedenfor er opsamlet de forskellige problemstillinger og anbefalinger, som gruppearbejdet har påpeget. Der kan være et vist overlap mellem de anførte anbefalinger. Problemstillinger/spørgsmål: Danske leverandører har ingen interesse i passivhuse og producerer derfor ikke vinduer hertil. I fx Tyskland har man passivhuse og løsninger derefter. 16

21 Vi har ikke danskproducerede vinduer med tilstrækkelig lav U-værdi, og der findes for få og for dyre danske vinduer, der lever op til BR08 kravene. Glasset kan godt opfylde U-værdierne, men problemet er rammerne. Vinduer, der opfylder kravene, kan findes i primært Tyskland, men de er dyre og grimme. Når U-værdien kommer under 1, klager mange beboere over dugproblemer på ydersiden, hvilket handler meget om udhæng, som skærmer mod himmelrummet. Vinduer og døres samlede CO 2 -bidrag bør vurderes ved valg, dvs. at bidraget fra produktionen skal inddrages, da dette kan påvirke det samlede CO 2 -regnskab betragteligt. Der købes ofte tysk af hensyn til kvalitet og pris, men det kræver til gengæld tolk m.m., når der er tyske leverandører på byggepladsen. Skal der bruges U-værdier eller effektive U-værdier? Anbefalinger: Bygherrer og leverandører skal med på udviklingen i stedet for at fokusere på eksisterende krav. Der er behov for et nærmere studium med kvalitetssammenligning af, hvad der findes på markedet med parametre som arkitektur, U-værdier, montage og drift samt pris. Behov for afklaring af, hvornår der bør benyttes U-værdier og effektive U-værdier Isoleringsmaterialer På workshoppen blev der ligeledes rejst kritik om isoleringsprodukter. Godt nok findes der produkter, som er kvalitetsmæssigt gode, men priserne er så høje, at det ikke er rentabelt at benytte disse. Nedenfor er opsamlet de forskellige problemstillinger og anbefalinger, som gruppearbejdet har påpeget. Problemstillinger: De danske priser er for høje, og kun ved at gå til udlandet (fx Frankrig) kan fås produkter, som gør det rentabelt at bygge efter passivhusstandard. Problemstillingen er også politisk i form af regler og lovgivning. Anbefalinger: Der er behov for standarder i forhold til leverandører samt for ny lovgivning. Muligheden for at etablere et fælles stort indkøbsmarked blandt boligforeninger bør undersøges. 17

22 Behov for at bygherrer bliver bedre til at stille krav til leverandører Opsummerende diskussion vedrørende passivhuse Det er svært at få prisen ned via forhandlinger med entreprenører i udvikling af passivhuse. Danske leverandører kan ikke leve op til kravene i DAK. I Tyskland er der en helt anderledes holdning til passivhuse, og elementer kan leveres væsentligt billigere. I det aktuelle H 2 -College ligger de således 8 % under økonomirammen. Det påpeges, at der er danske (vindues)producenter, der kan konkurrere med tyske, men det er små producenter. Det anføres, at for at få lavt CO 2- bidrag fra produktionen af vinduerne skal de laves af massivt træ, og man skal undgå limning og reducere skumforbruget. Der efterlyses et bedre overblik over danske producenter. Det påpeges, at 3-lags glas er (for) dyre. Der mangler vilje blandt entreprenører og leverandører, og det er sjældent bygherren, der bestemmer. Typisk pålægges der et risikotillæg ved særlige krav, hvilket hæver prisen. Det er muligt at udnytte passiv solvarme i eksisterende bygninger. Man skal måske ikke stirre sig blind på passivhuskravene, men også være tilfreds, hvis bare energiforbruget bliver lavt nok. Her er det også vigtigt at få beboerne til at spille positivt med. I H 2 -College er udlejeren således aktiv i forhold til at anvise, hvorledes beboerne kan nedbringe deres energiforbrug. I en af workshopgrupperne blev der sat særligt fokus på, at renovering til passivhuse kan løse problemer med skimmelsvamp, hvilket er et stort og voksende problem i mange almene boligafdelinger. Har man problem med skimmelsvamp, kan renovering til passivhus måske være den optimale løsning også økonomisk. Der er imidlertid behov for mere valide informationer (evt. via SBi), der sætter fokus på at dokumentere denne sammenhæng. Det kendes på teoretisk plan, men der er behov for at opsamle erfaringer. Der er endvidere behov for, at dette formidles til boligforeninger, kommuner, KL og rådgivere. Erfaringer med renovering af et betonbyggeri fra 1970 erne til passivhusstandard viser, at man støder på et problem med kravet om maks. 110 m 2. Ligeledes er kravet om fjernvarmetilslutning en barriere. Ikke mindst den faste afgift er et problem, da den er knyttet til arealet det alene fordyrer en renovering, som øger arealet. Der skal kunne gives dispensation (gælder i 18

23 dag alene nybyggeri og ikke renovering). Som reglerne er nu, er det konkurrenceforvridende og det nedbringer ikke CO 2. Det er rentabelt at lave energi i bebyggelsen, og det giver bedre konkurrence mellem energiproducenterne. Så tilslutningspligten bør droppes, og i stedet bør der stilles skrappere krav til husene. Dette projekt har især hentet ideer fra Østrig, hvor der arbejdes en del med passivhuse. Herhjemme er det vanskeligt at få store projekter i gang. Det er et stort behov for, at der gives rum til at eksperimentere. Det er vigtigt at koble huslejen med den samlede økonomi. Hvis man er kreativ, kan beboernes samlede udgift være næsten neutral. Der er behov for at arbejde mere med udvikling af decentrale systemer, som erstatter radiatorer (som ikke indgår i passivhuse). Det er vigtigt at synliggøre for beboerne og omgivelserne, at man her har et lavenergibyggeri, ligesom det også er vigtigt at give beboerne en rolle i processen Nedrivning versus renovering Hvorledes håndteres den situation, at bygningernes tilstand er så dårlig, at renoveringsbehovet nærmer sig nedrivning/nybygning? Problemstillinger/spørgsmål: Landsbyggefondens renoveringsordning giver som udgangspunkt ikke mulighed for nybyggeri. Der er heller ikke tilskud til energiforbedringer. Store omkostninger til genhusning og nedrivning. Hvorledes håndteres indfrielse af eksisterende lån? Såfremt der nybygges, kan der opstå politisk krav om blandede boliger til erstatning for de tidligere almene boliger. Arkitektur er væsentlig. Indeklima er fokuspunkt. Anbefalinger: Der mangler incitamentsordninger for energiforbedringer. Landsbyggefonden bør have udvidede (mere fleksible) muligheder for at yde støtte. 19

24 2.4.6 (Krybe)kælder Problemstillinger/spørgsmål: Bør og kan man isolere bedre i kælderrummet isolering contra tæthed? En krybekælder har ringe tilgængelighed. Især problemer ved reparationer af fx ledningsnet og oprensning ved problemer med skimmelsvamp. Kan der udgraves udefra, når man skal arbejde i en krybekælder? Kan der foretages delvis udskiftning af gulve, isolering af bjælkelag og udlægning af membran under gulv? Anbefalinger: Behov for at afprøve forskellige løsningsforslag ved eksisterende krybekælderproblemer. 2.5 Anbefalinger: Installationer Ventilationsanlæg Ventilationsanlæg med varmegenvinding udgør et naturligt element i større renoveringssager og nybyggeri. Der kan opnås store besparelser i rumvarmen via varmegenvinding. Hoveddiskussionen går på, om der skal udvikles/anvendes et koncept med store centrale anlæg (med tvangsstyring) eller små decentrale enheder (individuel frihed til regulering). Problemstillinger/spørgsmål: Det er vanskeligt at beregne, hvilket koncept der er det mest energioptimale. Hvorledes kan der opnås reduktion af ventilationsbehovet, som fx via energiabsorberende afskærmning? Anbefalinger: Behov for erfaring og opsamling om, hvorledes ventilation bedst integreres i ældre boliger Kan eksisterende faldstammer/kanaler udnyttes, eller skal der bygges nye skal det være et centralt eller decentralt anlæg? Der er behov for et analyseredskab, som kan benyttes til at vurdere, hvilket koncept der er det bedste i den givne situation. Der bør arbejdes videre med udvikling af decentrale enheder. Der er også behov for udvikling af servicevenlige decentrale koncepter. Der mangler formidling om muligheder for decentrale koncepter, herunder hvorledes de serviceres. 20

25 2.6 Anbefalinger: Energiforsyning og -behov Workshoppen havde fokus på spørgsmål om: Central og decentral styring af forbrug i den enkelte bolig. Energiforsyning af passivhuse. Lavtemperaturfjernvarme og herunder problemer i energiberegningerne. Brug af solceller og solfangere. Løbende energitjek af bygningerne. Problemer/spørgsmål: Der hersker usikkerhed om, hvad der er bedst energimæssigt set central eller decentral styring. For decentral styring taler, at det er vigtigt at give beboerne mulighed for at følge og påvirke deres forbrug. Hvorledes opnås den bedste lokale energiforsyning i passivhuse? Der findes decentrale units, der vil gøre et centralt varmeanlæg helt overflødigt, men disse bruger el, hvilket pt. ikke er opportunt, da elvarme anses for en miljømæssigt dårligere løsning end fjernvarme. Imidlertid vil de i drift og anlæg formentlig være den billigste løsning. Når man inddrager energiforsyningen i energiberegningen medfører det rent beregningstekniske barrierer i forhold til lavtemperaturforsyning. Der er mange barrierer, når man forsøger nyt såvel udbudsregler og lovgivning. Tilslutningskravet ødelægger økonomien i passivhusrenoveringer, fordi der ikke er behov for tilslutning. Økonomien i renoveringsprojekter kan ikke hænge sammen, idet fjernvarmen er for dyr. Tilslutningskravet koster op til kr. årligt pr. bolig (store boliger). Endvidere kan den faste afgift udgøre halvdelen af varmeprisen uanset forbrug. Det kan fx være klausuleret i et skøde, at der skal aftages fjernvarme. 21

26 De mange gode energitiltag kan ikke ses af hverken beboerne eller omverdenen. Anbefalinger: Der er brug for erfaringsopsamling, beregningsmetoder og forsøg, der sammenligner central og decentral styring, så der fås et bedre grundlag til at bedømme fordele og ulemper. Det er behov for forsøg med at give beboerne bedre mulighed for at følge deres forbrug at synliggøre det usynlige. Der er behov for en objektiv analyse, der via en række beregningseksempler gennemgår forskellige løsningsscenarier for energiforsyning af passivhuse med fokus på det energi- og driftsmæssige samt vurdering af miljøeffekten. Det vil være nyttigt i en helhedsbedømmelse og i totaløkonomiske beregninger. Der efterlyses forsøg med lavtemperaturfjernvarme. Kan det gennemføres ved renoveringer, kan der samarbejdes med kommuner og energiselskaber herom, og hvorledes er mulighederne med en ESCO-løsning? Der er behov for at ændre i beregningen af energigrænser (i forhold til tilslutningspligt m.m.), når der fx er egen energiforsyning som solfanger. Der er behov for et mere retvisende billede end de nuværende energigrænseberegningsformler og generelt bør grænsen rykkes. Behov for dispensationer i forhold til lovgivning, når der forsøges nyt som fx inddragelse af brint i energiforsyningen. Boligforeningen bør gennemføre et energitjek hvert år. Tilslutningskravet bør blødes op, hvis passivhusrenoveringer skal fremmes. Endvidere bør der ses på den faste afgift. Gør det usynlige synligt. Synlighed fremmer forståelse. Det bør være en integreret del af ethvert passivhus og energiklassehus, at husets beboere og naboer kan se såvel besparelser og eventuel produktion fra egne kilder. Fx en mast (søjle) som viser for omverdenen, at her ligger et passivhus. Signalværdien er vigtig. 22

27 Bilag Bilag 1 Workshop Cafébord 1 Ringgården, Århus Cafébord 2 Urbanplanen, Amager Cafébord 3 H 2 College, Herning Cafébord 4 Brændgårdsparken, Herning Cafébord 5 Komforthusene, Frederikssund Cafébord 6 Albertslund Syd Bilag 2 Energidatablade Ringgården, Århus Urbanplanen, Amager H 2 College, Herning Brændgårdsparken, Herning Komforthusene, Frederikssund Albertslund Syd 23

28 24

29 Cafébord nr. 1: Ringgården Cafévært: Holger Lunde Jørgensen, Boligforeningen Ringgården. Mange af boligforeningernes ældre afdelinger har en unik beliggenhed, men hvad stiller man op med en bebyggelse, der indeholder små, utidssvarende lejligheder uden bad? Hvordan energirenoverer man en bebyggelse, der er underlagt facademæssige restriktioner, så den lever op til kravene i BR som en LE1 bebyggelse? Det forsøger Boligforeningen Ringgårdens projekt i afdeling 1 at give nogle svar på. Runde1: Centrale diskussionsemner: o Facadeløsninger. o Efterisolering. o Passiv solvarme. o Ventilation. Runde 2: Hovedtema: o Facadeløsninger. 1

30 2

31 Cafébord nr. 2: Urbanplanen (Amager) Cafévært: Per Bro Kardel, Boligforeningen 3B. Ressourceperson: Steen Ejsing, Boligforeningen 3B. Fysisk opretning af almene boliger med tilhørende fællesfaciliteter og udearealer. Mål for den fysiske opretning: Optimering af produktværdien i alle byggetekniske faser. Urbanplanen skal gøres tidssvarende arkitektonisk og funktionelt. En værdiskabelse i det arkitektoniske udtryk, i valg af byggetekniske løsninger og i den bygningsmæssige udførelse i et format, så den renoverede bebyggelse fremstår som en unik reference for andre renoveringer og byudviklingsprojekter. Der skal skabes et godt indeklima og en god bokvalitet. Runde1: Centrale diskussionsemner: o Lette facader. o Gavle (sandwich). o Vinduer. o Damp-/lufttæthed. Runde 2: Hovedtema: o Værdiskabende optimering af processen i projekt- og udførelsesfaserne (Hvordan får vi de bedste tekniske og arkitektoniske løsninger for pengene?) 3

32 4

33 Cafébord nr. 3: H 2 College Cafévært: Bjarne Krog-Jensen, Fruehøjgaard Boligselskab. Ressourceperson: Mads Friis Jensen, Dantherm Power A/S. H 2 College opført i 2008, er placeret i Birk ved Herning og består af 66 ungdomsboliger, som modsvarer kravene til definitionen på passivhuse. De klare energi- og miljømæssige overvejelser, byggeriet er funderet på, betyder desuden, at energibehovet til husholdning samt brug af tv og computer dækkes via brintteknologi deraf navnet på de nye ungdomsboliger. Runde1: Centrale diskussionsemner: o Passivhusstandard (herunder isolering og vinduer). o Ventilation og varmegenvinding. o Alternativ energiforsyning (solceller, solvarme m.m.). o Belysning. Runde 2: Hovedtema: o Alternativ energiforsyning med særlig fokus på brint. 5

34 6

35 Cafébord nr. 4: Brændgårdsparken, Herning Cafévært: Morten Hove Andersen, Fruehøjgaard Boligselskab. Ressourceperson: Lisbet Wolters og Bent Veller Hansen, Årstidernes arkitekter. Boligselskabet Fruehøjgaard skal totalrenovere afdelingen Brændgårdsparken, som huser 324 lejemål, der stod færdig i Miljøhensyn ønskes inddraget i størst muligt omfang, specielt hvad angår energiforbruget. Alle udvendige bygningsoverflader vil blive udskiftet eller renoveret til nye ombygninger, der skal bidrage til en fremtidig energibesparelse. Et af de store fokusområder vil fx blive ejendommens facade, hvor man nøje overvejer at forbedre isoleringsværdien ved hjælp af et system af præfabrikerede elementer. Endvidere er der ønske om at få tillagt ejendommen grøn energi. Derfor samarbejdes med EnergiMidt, idet beboerne gives mulighed for at købe andel i et solcelleanlæg, der er blevet monteret på taget. Runde1: Centrale diskussionsemner: o Facadeelementer/isolering. o Vinduer. o Udnyttelse af den passive solvarme. o Solceller. o Brugsvandsystem. o Belysning. Runde 2: Hovedtema: o Facadeelementer/isolering 7

36 8

37 Cafébord nr. 5: Frederikssund Nord, Boligselskabet Rosenvænget Cafévært: Brian Hartmann, Domea. Ressourceperson: John Engel, Domea. Danmarks første renoveringsprojekt, hvor der projekteres efter passivhusstandard. Projektet er godkendt af beboerne. Afdelingen er et typisk betonelementbyggeri fra starten af 70 erne med store lejligheder. Mere end 10 % af boligerne er 5 værelsesboliger på 126 m 2. De øvrige boliger er 3 og 4 rums. Nuværende husleje udgør kr. 684/m 2. Den største barriere for projektets gennemførelse er kravet om fortsat betaling af fjernvarme (den faste afgift), idet der efter renoveringen ikke er behov for fjernvarmeforsyning. Runde1: Centrale diskussionsemner: o Hvad er bedst at installere som suppleringsvarme: et centralt styret anlæg eller et decentralt, som brugeren selv kan styre og følge forbrug på? o Hvordan håndterer vi indeliggende altaner? (Det er lettest og billigst at håndtere dem som resten af facaden, men det gør boligen større). o Kan det overhovedet lade sig gøre (inden for en rimelig økonomi) at etablere passivboliger i underetagen/stueetagen/ parterreetagen? o Findes der danske vinduer, der lever op til passivhusekrav? Giver det mening at producere disse i DK, hvis de allerede produceres fx i Tyskland? o Andre emner kan være: Tagkonstruktionen, udnyttelse af passiv solvarme, opvarmningssystem og brugsvandssystem Runde 2: Hovedtema: o Kan den supplerende opvarmning gøres CO 2 -neutral? 9

38 10

39 Cafébord nr. 6: Albertslund Syd (gårdhusene) Cafévært: Jesper Rasmussen, Bo-Vest. Ressourceperson: Morten Dam Hansen, NIRAS A/S. Albertslund Syd består bl.a. af plans kædehuse, som stod færdige i 1965, opført som industrialiseret betonelementbyggeri og en krybekælder med jorddæk afdækket med en plastfolie. Der er uisoleret etageadskillelse. I krybekælder føres fjernvarmerør, der var forudsat at opvarme krybekælder. I blev der udført en omfattende renovering med ny tagbelægning med ekstraisolering på det eksisterende tag og isolering og beklædning af de tunge betonfacader. Der er nu påvist omfattende problemer med skimmelsvampeangreb i krybekælder og tagkonstruktion samt påvist utætheder ved samlinger mellem elementer, døre, vinduer, gulv og loft. De udvendige betonfacader er beklædt med asbestholdige eternitplader, som ofte er begroet med algevækst. Der peges på en renoveringsløsning, hvor alle kondemnable bygningsdele erstattes af nye, og kun den tunge facade af betonelementer står tilbage: Der etableres traditionelt terrændæk, fjernvarmerør lægges i nyt tracé uden for husene, der opføres ny let facade ind mod gårdhaven, og huset lukkes med nye tagkassetter. Ny ventilation og elanlæg etableres. Husene har stor overflade i forholdvolumen og søges renoveret til energiklasse 1 opnået ved at supplere med solpaneler på taget. Runde1: Centrale diskussionsemner: o Krybekælderproblematikken (uisoleret krybekælder opvarmet af fjernvarmerør). o Konstruktive tiltag til reduktion af energiforbrug (klimaskærm, etageadskillelse mod krybekælder, ventilation, opvarmnings- og brugsvandssystem). o Alternative energikilder: Solceller, solvarme, varmepumpe, jordvarme. o Nedrivning versus renovering. Runde 2: Hovedtema: o Krybekælderproblematikken (uisoleret krybekælder opvarmet af fjernvarmerør). 11

40 12

41 Bilag 2 13

42 14

43 Energiproduktblad for følgende ejendom: Sagsnavn: Afdeling 1 Postnr./by: xx Boligselskab: BF Ringgaarden Opvarmet etageareal før renovering 1819,5 m² Opvarmet etageareal efter renovering 2099,2 m² Opvarmet etageareal "teoretisk muligt" 2099,2 m² Udførelsesdato: 19 Jan Databladet oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser ved renovering. Dette ark kan ikke bruges til myndighedsgodkendelse. Data før renovering Energitab for stationær beregning Før renovering Efter renovering Teoretisk muligt Boligafdelingens fokusområder Egenskaber Reference Værdi Enhed kwh/m² pr. år kwh/m² pr. år kwh/m² pr. år Nu På sigt Hvorfor Bygningsdel Areal Bygningsdelsareal Bygningsdelsareal Bygningsdelsareal Prioritering Ydervægge + linietab ,2 [W/m²K] 132,4-86% -91% X Politisk Tagkonstruktion og etageadskillelser 928 0,7 [W/m²K] 42,7-62% -72% X Logistik Terrændæk 84 0,4 [W/m²K] 33,0 0% -66% Energi Vinduer og døre 2, ,7 [W/m²K] 59,1-82% -114% X Politisk Installationer Enhed Opv. etageareal Opv. etageareal Opv. etageareal Belysning (El; faktor 2,5) Opv. etageareal 6,0 [W/m²] 14,3 0% -81% X Økonomisk Ventilation inkl. elforbrug (El; faktor 2,5) Luftskifte 0,7 [h-1] 67,4 7% -68% X Energi Opvarmningssystem ekskl. Kedel Varmetab 46,2 [W/K] 3,3-13% 0% X Logistik Brugsvandssystem. Beholder / Rør Varmetab 47,5 0,32 [W/K] / [W/K] 2,1-64% -79% Energi Pumper Effekt 0,2 [kw samlet ] 0,43-13% -32% Energi Forsyning Enhed Opv. etageareal Opv. etageareal Opv. etageareal Traditionel Kedler Årsvirkningsgrad 0,0 [%] 0,0 0% 0% Energi Veksler Varmetab 11,6 [W/K] 3,4-94% -96% Energi Vedvarende energi EL (Solceller- El; faktor 2,5) Inst. effekt 0,0 [kw peak ] 0,0 0,0 15,4 X Logistik Varme (Solvarme / Varmepumpe) Areal / Års COP 0,0 0,0 [m 2 ] / [ - ] 0,0 0,0 8,3 X Logistik Energibehov Faktor Værdier for dynamisk Be06-beregning Varmebehov Opv. etageareal 1,0 [kwh/m²/år] 104,8 15,6 4,9 Vandforbrug Opv. etageareal 1,0 [kwh/m²/år] 19,7 19,2 17,4 Elforbrug Opv. etageareal 2,5 [kwh/m²/år] 1,75 15,8 5,8 Forbrugsvaner Opv. etageareal 2,5 [kwh/m²/år] 12,0 12,0 12,4 Energiproduktion - Varme Opv. etageareal 1,0 [kwh/m²/år] 0,0 0,0-7,4 Energiproduktion - El Opv. etageareal 2,5 [kwh/m²/år] 0,0 0,0-22,3 Samlet energibehov inkl. el til belysning [kwh/m²/år] 138,3 62,6 10,8 Forskellige kendte energiklassekrav Opfylder Energiklasse Krav Enhed Før renovering Efter renovering Teoretisk muligt Standard (før/efter) 71,2 / 84,0 [kwh/m²/år] X X kl. 2 50,9 [kwh/m²/år] X X kl. 1 35,6 [kwh/m²/år] X PHS-rumopv (netto etageareal) 4 15 [kwh/m²/år] X 1 Linietabbet er medreget i det samlede energitab for ydervægge. Arealet og u værdier referere kun til ydervægge. 2 U eff 3 Negativt fortegn betegner et samlet energitab gennemvinduet (vægtning af U-værdi og g-værdi). En procentvis ændring større end 100 % svarer til et energitilskud. 4 Passiv hus standard for rumopvarmning eksl. opvarmning af varmt brugsvand og tab i varmesystemer. Rumopvarmningsbehovet refererer til nettoetagearealet