Systemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Tisted Amt er i
|
|
- Sandra Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDLEDNING KIRKEBESKRIVELSERNES SYSTEM Systemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Tisted Amt er i Hovedsagen de samme som i de tidligere udkomne, Præstø Amt og Sorø Amt, og nedenstaaende Vejledning giver derfor kun et kort Uddrag af den udførlige Redegørelse for Redaktionsprincipperne i det først udsendte Bind, Præstø Amt, hvortil Læserne iøvrigt henvises. Af nyt bringer»tisted Amt«(S. 14) en alfabetisk Fortegnelse over de uundværlige tekniske Fagord, hvis korte Forklaringer særlig er beregnet for Læsere uden kunsthistoriske og bygningstekniske Forudsætninger, men sikkert ogsaa vil kunne være til Nytte for Fagmænd. Bindet vil blive afsluttet med en kunsthistorisk Oversigt samt Kirke-, Person-, og Sagregister. DE HISTORISKE INDLEDNINGER De historiske Indledninger anfører saa vidt muligt, hvad der fra skrevne og trykte Kilder vides om Kirkebygningernes Grundlæggelse og ældre Historie samt om Ejerforhold til Patronatsretten og Kirketienden, der jævnlig kan være oplysende for Kirkens Historie (Restaureringer, Nyanskaffelser, Gaver). Tidspunktet for Kirkernes Overgang til Selveje iflg. Lov af 15. Maj 1903 er angivet paa Grundlag af Oplysninger fra Aalborg Stiftskassererkontor. Derimod medtages ikke Kirkernes Godshistorie, ligesom der heller ikke gøres Rede for den gejstlige Personalhistorie. I samme Afsnit anføres eventuelle Oplysninger om Navnet paa den Værnehelgen, til hvem Kirken i den katolske Tid var indviet, samt Helgennavne knyttede til Sidealtre. Hellige Kilder i Kirkens umiddelbare Nærhed omtales, ligesom forsvundne Kapeller i Sognet nævnes her, medens Kirke- og Kapelruiner, hvorom der foreligger nøjere Oplysninger, behandles i særlige Afsnit. Sagn knyttede til Kirken refereres kort paa Grundlag af Oplysninger fra Dansk Folkemindesamling. Af Kaldshistorien nævnes blot, om Sognet er eller har været Anneks til andre Sogne.
2 8 INDLEDNING Fig. 1. Skematisk Fremstilling af en jysk Granitkvaderkirke. (Tegnet af C. G. Schultz 1940). Bygningen er tegnet i»frøperspektiv«, saa at man faar Indtryk baade af Plan og Opstalt, og set fra Sydvest. Den bestaar af Apsis, Kor, Skib samt senere Tilbygninger, Vaabenhus mod Nord og muret Klokkestabel mod Vest. Sydmuren er delvis tænkt borttaget. De tre Sydvinduer har rundbuede Monolitoverliggere med»falske«fuger, det vestlige Monolitsaalbænk. I Skibets Nordmur et aabent og et tilmuret romansk Vindue, samt et fladbuet, falset fra gotisk Tid. Norddøren er retkantet med Fals til Dørfløjen. I Korets Nordmur en retkantet Gemmeniche. Den falsede Apsisbue har omløbende Kragbaand, Triumfbuen mellem Kor og Skib, Skraakantsokkel og omløbende Kragbaand. Koret dækkes af et sengotisk Krydshvælv med retkantede Ribber, der mødes i en kvadratisk, rudestillet Slutsten; paa Nordvæggen ses den spidsbuede Skjoldbue. Skibet har Bjælkeloft. Under Tagskægget ses Sugfjælen. BYGNINGER Først omtales Kirkernes Beliggenhed; deres Plads i Forhold til den nærmest omgivende Bebyggelse inden den store Udskiftning ses paa de efter hver Kirkebeskrivelse anbragte Landsbyplaner, der er kopierede af Frøken A. Bang efter de originale Kort i Matrikelarkivet. I Forbindelse med Beliggenheden nævnes Kirkelader, Herregaarde, Voldsteder og Oldtidshøje, hvis saadanne findes umiddelbart ved Kirken. Kirkegaardenes gamle Grænser er med omtrentlig Nøjagtighed angivet paa Matrikelskortene. Kirkegaardsudvidelserne, der saa godt som udelukkende er fra de sidste Menneskealdre, nævnes kun i særlige Tilfælde, og der er ikke gjort Forsøg paa ad arkivalsk Vej at bestemme deres nøjagtige Aar.
3 INDLEDNING 9 Fig. 2. Skematisk Snit og Opstalt af en romansk Kvadermur. 1:50. (Tegnet af C. G. Schultz 1940). Snittet fra neden: Syldsten og Kassemur med kvaderklædt Yderside; to Murremme den højre med indnotet Sugfjæl bærer Loftsbjælken, hvori Tagspær og Spærstiver er indtappet. Opstalten fra neden: Dobbeltsokkel (nederste Skifte skraakantet, øverste attisk profileret), Kvaderskifter med to Stenhuggerfelter. Den retkantede Dør, der bryder den profilerede Sokkel, er sat af hjørnehuggede Kvadersten med vandret Overligger, hvorover et glat Tympanonfelt med Buestik af Kilesten. Det rundbuede, smigede Vindue, der er uden særlig Saalbænk, har Monolitoverligger med Hjørnefalse. I Døren en Dørfløj af sengotisk Type, i Vinduet en indmuret Egeramme med blyindfattede Ruder, ligeledes sengotiske, fastholdt af tre Vindjern. Øverst Blytag med Blytækkeraarstal.
4 10 INDLEDNING Til hver Bygningsbeskrivelse hører en Grundplan i Maalestok 1:300, hvor de forskellige Bygningsafsnit og Byggeperioder er skraveret efter et kronologisk System, der fremgaar af Signatur-Oversigten S. 11. Hvis intet andet er opgivet, vender Nord opad. Planerne er rene Bygningsplaner, og Inventar (ogsaa murede Altre) er i Reglen udeladt. Bjælkelofter og Tagværker er heller ikke medtaget, hvorimod Hvælvingernes Ribber og Buer er vist med punkterede Linjer. I Vinduerne er Glasset vist ved en Streg, Dørene er derimod behandlet som Aabninger, hvis enkelte Led er ført igennem som punkterede Linjer. Ommuringer er angivet ved ændret Skravering, senere tilmurede Aabninger ved Optrækning af Konturerne, forsaavidt disse kendes, ellers kun ved Veksel af Signaturerne; sidder to Aabninger f. Eks. Dor og Vindue over hinanden, saaledes at de skærer hinanden i Planen, er den øverste vist ved punkterede Linjer uden Skravering. I Bygningsdele med flere Stokværk er kun det nederste givet i Hovedplanen. Forsøgsvis er der paa de fleste af Bygningsplanerne i dette Bind indtegnet en Nordpil, der viser astronomisk Nord (uden Misvisning). Nordpilene paa de efter hver Landsbykirke anbragte Matrikelkort er saa unøjagtige og varierende, at de maa benyttes med stor Varsomhed. Bygningsbeskrivelsernes Orden er Aldersfølgen, de ældste Dele først, de yngste sidst, og ogsaa Omdannelser for saa vidt de er af større Omfang - er indføjet i deres historiske Rækkefølge; dog behandles Bygningsafsnit, der er genopført af oprindeligt Materiale og paa oprindelig Plads (f. Eks. Apsis, Kor) i Sammenhæng med de oprindelige. Indenfor de enkelte, jævngamle Bygningsdele gaar Beskrivelsen i Reglen fra Øst mod Vest, fra neden opefter, fra det Ydre til det Indre; Taarnets Underrum beskrives dog før Trappehuset og de øvre Stokværks Ydre; Tagværkerne nævnes sidst. De Maal, der gives paa romanske Murhøjder, er kun omtrentlige, især da de øvre Skifter kan være ændrede eller fjernede, men Maalene bliver dog sikrere end de tilsvarende sjællandske, da de jyske, romanske Kirker næsten altid har Sokkel. Munkestensmaal gives kun ved særlig vigtige middelalderlige Bygningsværker; i Maal paa 5 eller 10 Skifters Højde er indbefattet et tilsvarende Antal Fuger. Ang. de vigtigste Skiftegangstyper og Enkeltheder som Vinduer, Døre, Hvælvinger, Gavle, Blændinger, Trappehuse etc., henvises til Fagordlisten og dens Illustrationer. Af almene Træk, som ikke nævnes i Beskrivelserne, kan anfores: at Kirkegaardenes Kampestensdiger er tvesidige, d. v. s. frie paa begge Sider, hvorimod det omtales, naar den ene Side eller begge er jorddækkede; at (den romanske) Syld under Kvaderkirker har vandret Overside; at Kvaderkirkernes Vægge og Gavlenes Inderside er sat af raa Kampesten, medens indvendig Kvaderbeklædning, saaledes som det forekommer i nogle af de bedst udførte Kirker, altid nævnes; at Korbuens Kvadre er rensede.
5 INDLEDNING Kirkeplanernes Signaturer. 1. Romansk Tid, o Tilføjelser fra romansk Tid. 3. Gotisk Tid, o Renaissancetid, o Efter Tidsbestemmelse tvivlsom. 7. Er to sammenstødende Mure med ensartede Signaturer ikke samtidige, vises dette ved, at Murflugtslinjen af den ældre Mur er fortsat gennem Sammenstødet. 8. Kendes tilmurede Aabningers Form ikke nøjagtigt, angives dette ved, at Alderssignaturerne mødes uden Skillestreger. KALKMALERIER I Tilfælde, hvor en Kirke har Kalkmalerier fra forskellige Tider, skildres de i Aldersfølge. I Sammenhæng med Kalkmalerier nævnes Glasmalerier. Rækkefølgen i Beskrivelserne er: INVENTAR Alterborde (med Helgengrave og Relikviegemmer), Sidealterborde (med do.), Alterbordsforsider og -paneler, Alterklæder. Altertavler. Altersølv, herunder Berettelsestøj (Sygekalke m. m.). Alterstager og andet mindre Alterudstyr, saasom Alterbøger, Krucifikser, Monstranser, Røgelsekar, Messehageler, Skriftetavler, Messeklokker etc. Alterskranker (Knæfaldsskranker). Helgenfaner. Døbefonte, Daabsfade, -kander, Fontelaag, Fontehimle, Fontegitre. Korbuekrucifikser. Korgitre. Prædikestole. Stolestader, herunder Korstole, Skriftestole, Præstestole, Degnestole, Herskabsstole. Kister og Skabe, herunder Monstransskabe. Dørfløje. Pulpiturer. Orgler. Pengeblokke, Pengebøsser, Pengetavler, Klingpunge. Salmenummer-Tavler, Præsterække-Tavler. Malerier, der ikke hører til andet Kirkeinventar eller Epitafier. Lysekroner, Lysearme. Kirkeskibe og andet ophængt. Taarnure (Solure nævnes i Bygningsbeskrivelserne). Klokker. Inventar yngre end 1850 omtales kun ganske kort og i Reglen blot i de Tilfælde, hvor det erstatter ældre Genstande af lignende Art.
6 12 INDLEDNING * Inventargenstande, der er kommet til Museer eller vides at være bevaret paa anden Maade udenfor Kirken selv, omtales efter ovennævnte Rækkefølge og betegnes med Stjerne * foran Stikordet. Inventargenstande, der er forsvundne, men hvorom Oplysninger haves, nævnes ligeledes paa deres Plads efter den angivne Rækkefølge og betegnes med foran Stikordet. Naar intet andet bemærkes, er ældre Træinventar altid af Eg, nyere, malet Træinventar fra erne som Regel af Fyrretræ-, Alterstager, Lysekroner, Klokker af»malm«(for Klokkernes Vedkommende en Bronzelegering, Kobber og Tin, ellers sædvanlig en Messinglegering, mer eller mindre zinkholdig). GRAVMINDER Gravminderne deles i følgende Hovedgrupper: Epitafier. Gravsten. Kister, herunder Kisteplader. Sarkofager. Kirkegaardsmonumenter. Grave. Runesten i eller ved Kirken (for saavidt som de ikke er Gravsten fra Middelalderen). Indenfor de enkelte Grupper er Ordningsprincippet Aldersfølgen. Kendes Forfærdigelsesaaret, nævnes det allerførst; ellers maa Dødsaaret eller Typen blive bestemmende for Rækkefølgen. Ved Maal paa Gravsten (og andet) angives Højden først, dernæst Bredden og til sidst, hvis den medtages, Tykkelsen; ved trapezformede Gravsten nævnes største og mindste Bredde, f. Eks. 97 x cm. INDSKRIFTER Se Skrift S. 20. Uforkortet gengives som Regel kun Indskrifter af historisk Indhold paa Kirkeinventar og Bygninger samt Gravskrifter ældre end Gengivelsen er her ord- og bogstavret, dog med vor Retskrivnings Adskillelse mellem u og v samt Anvendelse af store Begyndelsesbogstaver ved Navne. Af yngre Gravskrifter gives kun et Udtog med alle positive Oplysninger om Personerne og deres Livsforhold samt om selve Mindesmærkets Tilblivelse. Ogsaa i Udtogene citeres Person- og Stednavne bogstavret, men latinske Navne sættes i Nominativ, og den danske Form vedføjes, for saa vidt den kan bestemmes.
7 INDLEDNING 13 Andre Indskrifter, poetiske, religiøse m. v. gengives kun, naar de skønnes at have særlig Interesse. Til latinske Indskrifter vedføjes en dansk Oversættelse, der i vanskelige Tilfælde er kontrolleret af Professor, Dr. Franz Blatt. Ved Gengivelse af Indskrifter anvendes følgende Tegn: [! ] Udraabstegn efter urigtigt stavede Ord. ( ) rund Parentes ved Opløsning af Forkortelser. [ ] skarp Parentes ved Rekonstruktion af manglende Ord eller Bogstaver. ( ) kantet Parentes ved senere Tilføjelser til den oprindelige Indskrift. tomme, ikke udfyldte Pladser, især Dødsaar og Datoer. Beskrivelser af Kirkerne og deres Indhold, Istandsættelser m. m., udførligere end det har kunnet gøres i Redaktionerne, derunder som Regel ogsaa fuldstændige Afskrifter af Indskrifter, er tilgængelige i Nationalmuseets Arkiv.
Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme
INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereSystemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Københavns Amt
INDLEDNING Systemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Københavns Amt er i Hovedsagen de samme som i de tidligere udkomne, Præstø, Sorø og Tisted Amter, og nedenstaaende Vejledning giver derfor kun
Læs mereSystemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere
INDLEDNING Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse for redaktionsprincipperne
Læs mereSom Indledning til det først udsendte Bind af»danmarks Kirker«(Præstø
TIL VEJLEDNING KIRKEBESKRIVELSERNES SYSTEM Som Indledning til det først udsendte Bind af»danmarks Kirker«(Præstø Amt) er der gjort udførlig Rede for de Principper, der er lagt til Grund for Kirkebeskrivelserne.
Læs mereINDLEDNING OG FAGORDBOG
INDLEDNING OG FAGORDBOG S INDLEDNING ystemet i»århus amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den redegørelse for
Læs mereTIL VEJLEDNING SYSTEMET FOR KIRKEBESKRIVELSERNE
TIL VEJLEDNING SYSTEMET FOR KIRKEBESKRIVELSERNE D et Program for Værket, som i Hovedpunkterne er formuleret paa Forordets sidste Sider, er gennemført ganske ensartet ved alle Beskrivelserne i det foreliggende
Læs mere8 Danmarks kirker. og dens tiende. Institutionen måtte i givet fald påtage sig ansvar for at vedligeholde og udstyre
REDAKTIONSPRINCIPPER FOR DANMARKS KIRKER INTRODUCTION IN ENGLISH p. 16 Nedenfor gives en oversigt over opbygningen af den enkelte kirkebeskrivelse, der fordeler sig på følgende hovedafsnit: historiske
Læs mereREDAKTIONSPRINCIPPER FOR DANMARKS KIRKER
7 REDAKTIONSPRINCIPPER FOR DANMARKS KIRKER INTRODUCTION IN ENGLISH p. 16 Nedenfor gives en oversigt over opbygningen af den enkelte kirkebeskrivelse, der fordeler sig på følgende hovedafsnit: historisk
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereAf oprindelige ydre enkeltheder
Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra
Læs mereNationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis
Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereFig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereKirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereKLOKKETÅRNET RUTS KIRKE
KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereKirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Skallerup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen 1. 1674 afstod Frantz Hansen Hagendorn i
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mere2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.
2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereKirker og ødekirker rundt om Horsens
Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereRUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning
RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereMariagers middelalderlige sognekirke
56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne
Læs mereSakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing
Sakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing SAKSKØBING KIRKE Sakskøbing Kirke er en statelig købstadskirke fra middelalderen. Byen fik købstadsrettigheder af kong Valdemar Sejr i 1231. Der har sikkert
Læs mereTil Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o og Jus patronatus, HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED
Fig. 1. Hansted. Ydre, set fra Sydvest. V. H.1935 HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED Til Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o. 1630 og 1666 1 Jus patronatus, men 11. Nov. 1720 blev den med Reservation
Læs mereGuldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense
Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereKirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5
I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der
Læs mereØRDING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED. sammen med Hovedkirkens, indtil den overgik til Selveje 1. April
Fig. 1. Ørding. Ydre, set fra Nordost. H. M. 1936 ØRDING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken er Anneks til Ljørslev 1. Dens Ejendomsforhold efter Reformationen falder sammen med Hovedkirkens, indtil den overgik
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereFig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. V. H. 1935 VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Hassing. Kirketienden tilskødedes Herredsfoged
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereFig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.
Læs meretil cirkelblændingerne øst herfor.
kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereSommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede.
Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede. Udflugten fandt sted i privatbiler med ankomst til første station på turen, Sahl Kirke, ved godt 10- tiden. Sahl Kirke ligger smukt placeret
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereKØGE S. NICOLAI KIRKE
Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt
Læs mereKirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger
134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570
Læs mere01441.00. Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00. Fredningen vedrører: Nødebo Kirke. Taksatio ns kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet
01441.00 Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00 Fredningen vedrører: Nødebo Kirke la., Domme Taksatio ns kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 01-12-1950 Kendelser Deklarationer ('\
Læs mereSAGREGISTER NØGLE TIL SAGREGISTER
SAGREGISTER For at lette overskueligheden indledes med en alfabetisk nøgle med henvisninger til de overordnede opslagsord. I selve registret er under opslagsordene anført stikord, ordnet enten alfabetisk
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereRapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.
Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans
Læs mereKIRKEBYGNING INDVIELSESKORS
Gudbjerg Kirke Kirken ligger på en bakkeknold midt i landsbyen. Den ældste romanske del er fra begyndelsen af 1100-tallet og er bygget af granitkvadre på en høj profileret dobbeltsokkel. Koret og skibet
Læs mereS k r ø b e l e v k i r k e
Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands
Læs mereByggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker. Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015
Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015 Kirkerne i Ribe Stift Kirkerne i Ribe Stift er selvejende Ingen af kirkerne er fredet Kirkeordning Menighedsrådet Administrerer
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereKirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE
Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund
Læs mereSommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland.
Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Udflugten, der var kommet i stand efter Birgit Wantings grundige planlægningsarbejde, havde sit første stop var Frejlev
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereTrækirken ved Moesgård
Øster Hornum Kirke byens ældste bygning Skrevet 2007 af Niels Nørgaard Nielsen på baggrund af arkitekt Poul Brøggers bog om Øster Hornum Kirke fra 1972 og materiale 1 fra Lokalhistorisk Arkiv i Øster Hornum.
Læs mereKirken den er et gammelt
ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 13 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.06.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Slotsgade
Læs mereHistorien om Sundkirken
Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en
Læs mereHæftet må gerne tages med hjem MEJLBY KIRKE
Hæftet må gerne tages med hjem MEJLBY KIRKE EN KORT BESKRIVELSE Kirken, du træder ind i, er det hidtil sidste led i en lang kæde af ombygninger, restaureringer og daglig vedligeholdelse. Den oprindelige
Læs mereSprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Læs mereTilstandsvurdering. Højerup kirke HISTORIE SIGNIFIKANS - BEVARINGSVÆRDI ADMINISTRATION ADGANGSFORHOLD KBV/CHA. Besøg.
Tilstandsvurdering 17-03-2015 KBV/CHA Højerup kirke Fr.nr. 3729:10 HISTORIE Kirken er sandsynligvis opført i slutningen af 1200- tallet. Tårnet, våbenhuset og sakristiet et tilføjet i slutningen af 1400-tallet.
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereAf katolske præster kendes foruden»hr. Peer af Verninge«10 også Michael Jacobsen (-1508-51-), hvis navn
3201 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2014. The church seen from the south east. Verninge kirke odense herred Historisk indledning. Senest ved reformationen må kirken være kommet under
Læs mereAns Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift
Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst
Læs mereFig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1. 1688 nævner Regnskabet, at Korntienden var
Læs mereTisted Amt, det mindste i Nørrejylland, omfatter Ty, V.-Han Herred og
TOPOGRAFI Tisted Amt, det mindste i Nørrejylland, omfatter Ty, V.-Han Herred og Limfjordsøen Mors. I Middelalderen var Ty og Mors verdslig set adskilt; Mors hørte ifølge Kong Valdemars Jordebog til Sallingsyssel
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DEN GAMLE SKOLE OG DEGNEBOLIGEN GREVE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 7/11 2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/253-0001 Kommune: Greve Kommune Adresse:
Læs mereKirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1936 Fig. 1. Erslev. Ydre, set fra Sydvest. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 3. Juni 1720 blev Tienden uden
Læs mereOm restaureringen af Nørhå Kirke
ASGER THOMSEN Om restaureringen af Nørhå Kirke Restaurering af de middelalderlige landsbykirker stiller store krav til såvel arkitektonisk som håndværksmæssig indsigt. Med udgangspunkt i restaureringen
Læs mereDøbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.
Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mere