V. H Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED"

Transkript

1 V. H Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt Kirken ligger vel efter Sædvane ret centralt i Sognet, men paafaldende ensomt, paa en lille Højning i det skovrige, bakkede Terræn, der i Syd skraaner ned mod Fladsaa (Snesere Aa). Trods Navnet (1292 Magnustorp) synes der heller ikke i ældre Tid at have været nogen Bondeby nær Kirken, ved hvis Placering man derfor kan have taget Hensyn til S. Mogens Kilde 1, den i Kirkeskoven udspringende Helligkilde, hvis Væld sank ved Anlægget af Chausséen syd for Kirken 1824 og som nu er omdannet til et moderne Springvand lige ved Aabredden; Kildeblokken staar endnu i Vaabenhuset. Kirkegaardsmuren er, med Undtagelse af Sydøsthjørnet, sengotisk, af Kamp, Munkesten og enkelte Kridtkvaderskifter. I Vest staar en Dobbeltportal med fladbuet Port og Dør og med lave Kamtakker over begge Aabninger. Indenfor og sammenbygget med Østmuren laa en ligeledes sengotisk Kirkelade, der ødelagdes veden Brand Den maalte i det ydre 8,50 4,23 m og var

2 MOGENSTRUP KIRKE 751 opført af store Munkesten ( ,5 13,5 9 9,5 cm) i Munkeskifte med iblandet Kamp. Ved Museets Undersøgelse efter Branden var den nordre og østre Mur allerede fjærnede; i de andre Mure var der foruden en fladbuet Vestdør kun en smal Glug med Trappestik. Murresterne lod sig ikke restaurere og er nu helt forsvundne. I Kirkens Regnskab 1682 nævnes, at der blev givet 3 Dlr. for Stenene af Kirkeladen at afbryde, og blandt Indtægterne anføres 20 Dlr. for 2000 Mursten fra Mogenstrup til Nestelsø. Bygningen har romansk Kor og Skib, det sidstnævnte med Vestforlængelse fra gotisk Tid, samt tre sengotiske Tilbygninger: Taarn, Vaabenhus mod Syd Fig. 2. Mogenstrup. Plan. 1:300. Maalt af Helge Holm 1916 (Aage Roussell 1930). og Sakristi paa Korets Nordside. Den romanske Kirke, nu Koret og Skibets østre Del, er opført af Kampesten med Detailler af Kridt. Graniten er ordnet i nogenlunde regelmæssige Skifter, ret stærkt tilhugget, især i Hjørnerne og i den fremspringende, uprofilerede Sokkel. Koret har af oprindelig Enkeltheder kun bevaret den øverste Del af et Nordvindue; i Østgavlen spores nu intet Vindu. Skibet, hvis Murhøjde er o. 5 m, har ligesom Kirker paa Stevns sikkert kun haft eet Vindue i hver Langside. Sydvinduet viser sig som Yderniche, o. 100 cm højt og o. 250 cm over Sokkelen. De over Hvælvene synlige indre Vinduesbuer er af Kridtkvadre. Dørene har begge bevaret deres rundbuede Inderpartier. Over Syddøren sidder i Væggen et 26 cm højt, 6 cm fremtrædende, skægget Mandshoved, grovt udført og af ret ubestemmelig Alder. Norddøren er tilmuret allerede i sengotisk Tid (se Kalkmalerier). Triumfbuens profilerede Kragbaand, med Rundstav under et hulet Led, er af Kridtsten. Væggene synes for Størstedelen at have staaet grovt pudsede uden Kvaderriller. Gotiske Ændringer og Tilbygninger, der alle er af Munkesten i Munkeskifte. Korets Hvælv, som efter Kalkmalerierne at dømme maa være indbygget o. 1425, har spidse Vægbuer og pærestavprofilerede Ribber, der dog mødes i et lille, uprofileret Topkors (ingen Overribber). Ikke meget senere er Skibets Hvælv indbyggede; de har noget afvigende og indbyrdes forskellige Detailler, idet Rib-

3 752 HAMMER HERRED bernes Midtled er helt cirkulært, meget svært i Vestfaget, spinklere i Østfaget (brede Overribber, hvis nedre Del er endnu bredere). Foruden Sydvinduerne er de østre Taggavle, baade paa Kor og Skib, gotisk ombyggede. Korgavlen har syv Kamtakker og fem Spærstik-Højblændinger, Triumfgavlen nu kun en enkelt Toptinde. Efter Hvælvslagningen fik Skibet, hvis romanske Vestgavl blev helt nedbrudt, en Vestforlængelse med Munkestensmure. Af dennes Vinduer er det søndre sikkert oprindeligt, ialfald det spidsbuede Spejl (ogsaa den nu fladbuede Lysning synes tidligere at have været spidsbuet), medens det fladrundbuede Nordvindue er yngre. Det Indre, hvis Vægge har spidsbuede Sparenicher, overdækkes et af Hvælv med Halvstensribber, Toprude og buklede Kapper (forsænkede, brede Overribber med enkelte Bindertrin). Samtidig med Vestforlængelsen, ved Aar 1500, rejstes det lave Taarn, mellem hvis Munkesten der er blandet enkelte Skifter af raa Kamp. Taarnbuen er spids; Taarnrummet, hvis Vestvindue har været spidsbuet i tilsvarende Blænding, overdækkes af et Hvælv med Kvartstensribber; dette kan næppe være helt samtidigt med Væggene, idet disse har været hvidkalkede op til Mellemstokværkets Gulv. I Sydvæggen spores mod Sædvane en fladbuet, nu helt tilmuret Dør. Trappehuset, som dækker denne Dør, og hvis Mure ikke er i Forbandt med Taarnet, er sikkert først tilføjet paa Reformationstiden; dets Vindeltrappe har den gængse sengotiske Konstruktion med fladbuede Binderstik, men ingen Spindel. Da Trappens fladbuede Loftsdør er jævnaldrende med selve Taarnet, maa der oprindelig have været en Træstige. Over det mørke Mellemstokværk har Klokkestokværket tre fladbuede Glamhuller, det vestre tvillingdelt med to rundbuede Aabninger, det søndre og det nu noget ødelagte nordre kun tvedelt af en lodret Stav uden Buestik. Mod Øst kunde der blot blive Plads til to smaa, fladbuede Aabninger, en paa hver Side af Skibets Tag. De stejle femtakkede Gavle har hver fem spidsbuede Højblændinger over Bombjælkehuller; i det samtidige Taarntag, med 3 Sæt Hanebaand, er der baade Dragerstol og Krydsbaand (Huljerns Stregnumre). Ved en Reparation er i Taarnets Vestmur indsat Jernankrene KTBR 1780, henvisende til Holmegaards Ejerpar. Vaabenhuset synes at være bygget af samme Murmester som Taarnet. Den fladbuede Syddør sidder i et slankt, spidsbuet Felt, der skærer op i Blændingsgavlen med dens tre spidsbuede Højblændinger under tre brede Kamtakker. I det Indre har hver af Sidevæggene to fladbuede Spareblændinger, af hvilke Vestvæggens søndre foruden et nyere Vindue omfatter et lille, uregelmæssigt brudt Hul, hvorigennem en Haand kan naa ind til en spinkel Pengeblok, der maa have været bestemt til Kildeoffer (S ). Sydvest for Vaabenhuset ligger en stor flad Kampesten, som maaske har tjent til Sæde for Kilderejsende.

4 MOGENSTRUP KIRKE 753 Fig. 3. Mogenstrup. Kalkmaleri i Korhvælvets Østkappe. E. Rothe 1912 Sakristiet, der er bæltemuret med Kridtkvadre, har de for Tiden o typiske Detailformer. Et af en ny Dør brudt Østvindue har været fladbuet ligesom Nordvinduet. Den svagt udkragende Gesims er paa Østmuren bloktandmuret; den syvtakkede Gavl har en rig, vandret delt Blændingsdekoration med to Cirkler, et Spidsbuefelt og talrige Pibefelter, de fleste ganske flade; i fire lidt dybere Felter er Hængestavene facetskaarne. Rummet har fladbuet Dør til Koret og Krydshvælv med Kvartstensribber, der mødes i et lille Halvstenskryds (ingen Overribber). Om forskellige Reparationer i Løbet af 1600 erne giver Kirkens Regnskaber følgende Oplysninger blev Sydsiden af Kirketaget omlagt, 1638 Nordsiden. Til sidstnævnte Arbejde, som udførtes af Morten Murmester fra Vordingborg for 27 Dlr.,»hvilket synes at være vel dyrt«, købtes 700 Oversten hos Pottemageren i Lundby blev Sydsiden igen omlagt, denne Gang af Niels Murmester fra Næstved, som fik 20 Dlr. Der købtes 400»Fladsten«og 6 Karle tog i 3 Dage Oversten af Kirkeladen og bar dem til Kirken købtes der atter 700 Tagsten til Sydsiden blev Kirkens Vinduer, der var ødelagt af Fjenden, istandsat var Kirken vel ved Magt. 48

5 754 HAMMER HERRED Kirken, som blev restaureret 1872, staar hvidkalket med Undtagelse af de romanske Mures moderne Savskiftegesims. I Vinduerne sidder Trækarme. De for Størstedelen fornyede Tagværker er hængt med Vingetegl; Taarnets gamle Tagværk har dog Munketagsten. E. Rothe 1912 Fig. 4. Mogenstrup. Kalkmaleri, Korsdragning, i Skibets tilmurede, romanske Norddør. KALKMALERIER Korets Hvælv er o dekoreret og signeret af Morten Maler (Fig. 3). I Østkappen ses Kristus som Verdensdommer, siddende paa Regnbuen og omgivet af de fire Evangelisters Tegn. I Skriftbaandet om Frelserens Hoved læses Minusklerne:»Martinus bene fecit«(»morten har gjort det vel«). Dækket af dette Figurbillede sporedes ved Istandsættelsen et tidligere Farvelag, et Livets Træ flankeret af to Fantasidyr, en Drage og en Løve, svarende til det sivagtige Træ med to fantastiske hornede Klovdyr, som ses i Nordkappen. Iøvrigt er Malingen rent ornamental. De to andre Kapper fyldes af Stregranker med Blade, Roser og Slyngtraade og alle de øvre Kappeflige af den for Maleren typiske Skelroset 2. Samtidig med eller lidt yngre end Korhvælvet er maaske et Ornament paa Undersiden af Skibets Gjordbue, grønne Palmetblade omgivne af røde Spidsovalbaand. I Skibets Østhvælv har der været et stort Kristushoved. I Skibets tilmurede Norddør findes et Korsdragningsbillede(Fig.4)fra o. 1475, noget plumpt, træsnitagtigt tegnet. Frelserens Følge fylder den perspektivisk viste Byport. Baggrunden er formet som et bakket Landskab med Træer, Himmelen fyldt af røde Stjerner. Paa Dørkarmen er lette Ranker, røde og grønne. Maleriet er sikkert af samme Haand som i Vordingborg, Mesteren fra Kristiern l s Kapel i Roskilde 3. Ogsaa paa begge Sider af Døren har der været Figurbilleder. Paa Sakristiets Hvælv ses en noget ødelagt Cirkelslagskive, blaagraa og rød, fra o (sml. Stege S. 216).

6 MOGENSTRUP KIRKE 755 Malerierne blev undersøgte og restaurerede af Eigil Rothe , efter at Verdensdommermaleriet havde staaet afdækket en Snes Aar, uden at Fundet var indberettet til Museet blev Kirken indentil stafferet af en Murmester, som hertil købte Kønrøg, Lim og Brunrødt for 1 Dlr. (Rgsk.). INVENTAR Alterbordet er muret opad Korets Østvæg, pudset og dækket af ny glat Bræddebeklædning. Paa Alterfløjlet sidder et ældre Messingskors med Sølvsol (som i Roholte S. 553) fra Beg. af 1800 erne. Et rødt Alterklæde nævnes 1663, og købtes for Kildeofferet et nyt blommet Caphes (Rgsk.) blev Alteret og Foden deromkring ophøjet med Mursten (Rgsk.), sikkert til den nye Altertavle. Altertavlen er et Gibsrelief ( H. M cm): Kristus i Emaus, i en brunmalet Fig. 5. Mogenstrup. Sengotisk Bispefigur. og forgyldt»klassisk«ramme med Søjler. Tre Altertavler kendes dels fra Høyens Beskrivelse 4 dels fra Kirkens Regnskaber. 1)»fra Chr. 5.s Tid, raa Arkitektur, 6 Malerier af»den kridagtige Maler«: Skabelsen, Paaskelam, Kobberslange i Ørken, Fødsel, Nadver, Korsfæstelse« siges, at de var signerede af Hans Lauridsen i Næstved, hvad der stemmer med Regnskabet over Blokkepengene. Han havde faaet 10 Dlr. paa Haanden for at renovere Altertavle, Pulpitur og Skriftestol, og Værket havde været færdigt, var han ikke med andet Arbejde i Bringstrup Kirke blevet forhindret. Høyens Datering skyldes sikkert Malerierne, men Tavlen har utvivlsomt været ældre, en seksdelt Tavle fra o Antagelig er den identisk med den Altertavle, som 1649 blev hentet fra Køngøe (Køng) med to Vogne, og som Mogenstrup Kirke maa have faaet foræret derfra (Rgsk.). 2)»med Sanctus Nicolaus (Biskop velsignende og med...? i højre Haand). Alm. Arbejde uden Spor af Berg eller Brüggemanns Stil« siges, at»ved Muren staar S. Nicolai Billede, forgyldt«. Dette Billede er vistnok identisk med en i Skibet opstillet Figur, o. 85 cm høj, sengotisk o. 1500, forestillende 48*

7 756 HAMMER HERRED en siddende, med højre Haand velsignende Biskop, nu uden Stav (Fig. 5). Egetræet er renset. 3)»Snitværk Marie Kroning. 2 musicerende Englechor i Skyerne; plumpt, uden Forhold. Fløjene malede: Gethsemane, Tornekroning, Hudfletning, Pilatus vadsker sine Hænder, forfærdelig Disproportion, men i Farver ganske som Fløjet til S. Knuds Alter i Næstved«. Endvidere findes to Figurer af Eg, 51 cm høje, forestillende Marcus og Lucas, fra o Baade S. Nicolaj og disse Figurer siges at være kommet andetsteds fra, muligvis fra Holmegaard. Alterkrucifikser med Figurer af Elfenben. 1)15 cm høj, fra omtrent ) 20 cm høj, vistnok fra 1800 erne, nu anbragt paa Skibets Sydvæg over Døren, tidligere i den nuværende Altertavles Trekantgavl, som nedtoges, da Kalkmalerierne blev restaureret. Altersølv. Kalk, 20,2 cm høj, med nitunget Fod, der langs Randen har en graveret Versalindskrift :»H. Albert Christensøn An 1665 V. H Fig. 6. Mogenstrup. Prædikestol af Abel Schrøder Jørgen Jensøn Mads Andersøn KW (ɔ: Kirke Wærger) til Monstrup Kircke«, samt Næstveds Bymærke og Mestermærke for Dionys Willadsen (Olrik 610); riflet Skaft, flad Knop, der ved fordybede Linjer deles i Flige og ni Rudefelter, hvori graveret Versaler:»Jesus A 1665«; gammelt Bæger. Disk med Hjulkors; uden Mærker. Kalk og Disk blev 1612»optoet«hos Hans Guldsmed (Rgsk.). Oblatæske, oval, af kbh. Prøvesølv 1857, Mestermærke: J. Lund. Messehagel, købt for 60 Dlr. i Vordingborg 1648 (Rgsk.). Alterstager, 48 cm høje, balusterprofilerede, maaske de to Lysestager af Messing, som købtes 1617 for 12 Rdl. (Rgsk.).

8 MOGENSTRUP KIRKE 757 Font af Granit, romansk, af een Sten; den cylinderformede Kumme, Tvm. 60 cm., har om Overkanten en Fals, 1 cm dyb; Rundstav om Skaftet; intet Afløb. Staar nu i Skibet foran Norddøren. Fad af sydtysk Arbejde, 63 cm i Tvm., med Bebudelsesscene omgivet af Minuskelring og Hjort- og Hundfrise; paa Randen samme Frise og Fabrikationsstempel: RS, købt 1617 for 6 Rdl. (Rgsk.). Kande af Tin, med graveret Kirkenavn (som Fensmark); i Bunden stemplet: Svanberg Krucifiks blev købt»en liden Bjælke, som Krucifikset staar paa«(rgsk.). Prædikestol (Fig. 6) i Bruskbarok fra 1633 af Abel Schrøder, i Plan og mange Enkeltheder svarende til Nestelsøstolen. I Storfelterne, hvis Arkader er roligere og mere renaissancemæssige, staar Figurer af Evangelisterne, Kristus med Verdenskuglen, og Paulus, alle paa Konsoller over Indskriftkartoucher. Hjørnehermerne forestiller Tro, Haab, Kærlighed, Retfærdighed, Klogskab, Styrke. Paa det profilsvungne Postament er i tre fladsnittede Kartoucher skaaret fordybede Versaler:»H: Jens Niel- søn F: Sogne prest«,»peder B. P søn i Pestrup K: W:«,»Anno 1633«. Stolen er nu renset for Farver, Fig. 7. Mogenstrup. Kildeblok i Vaabenhusets Vestmur. M. M men Feltet mod Væggen har dog bevaret gammel broget Staffering. Samtidig, sekssidet Himmel, hvis Underside har et Felt med gennembrudt Bladværk og nedhængende Blomst; over Gesimsen tre Topstykker med reliefskaaret JHS, kronet af Verdenskuglen, C 4, og Lensmanden Fr. Reedtz Vaaben. Mellem Topstykkerne staar Engle med Lidelsesredskaber. Ifølge Regnskabet for 1632 kostede Egetømmeret til Prædikestolen 10 Dlr., ½ Tylt gode Fyrredeller 7½ Mark, medens Snedkeren, hvis Navn ikke anføres, fik 70 Dlr. i Arbejdsløn blev Prædikestolen stafferet i 4 Uger af 3 Malere, som fik 50 Dlr. i Løn, 31½ Dlr. i Kostpenge købtes et dobbelt Timeglas (Rgsk.). Nyere Stoleværk med udsavede Topstykker og Døre. Ved Prædikestolen staar et Panel fra o blev der anskaffet 23 nye Kirkestole, for 109 Dlr., og

9 758 HAMMER HERRED en ny Skriftestol; 1651 kom der 5 nye Stole, for 31 Dlr., af Næstvedarbejde (Rgsk.). Pulpituret siges 1755 at have samme Vers som i Nestelsø. Dør, nævnt 1755, med Indskrift:»Hr. Peder Sognepræst til Mogenstrup Kirke Hemming Kirkeværge Peder Bruno Kirkeværge Rasmus Jensen fautor (dvs.: Velynder) 1555«. To Præstetavler fra 1850 erne. Jernbeslaaet firsidet Pengeblok i Vaabenhusets nordøstlige Hjørne med ti Pengespalter, en i Jernet, ni i Træet anskaffedes en ny Blok i Kirken, velbeslagen og bunden med Jern (Rgsk.). Kildeblok i Vaabenhusets Vestmur, af jernbeslaaet Eg, 52 cm høj, 16,5 cm bred, og med en Pengespalte foroven. Pengene blev lagt i Blokken gennem den fladbuede Aabning over den (Fig. 7) 5. Fire Pengetavler fra Slutn. af 1700 erne; i Sakristiet. Klokker. 1) Mellem Akantusbladfriser:»Gloria in excelsis Deo me fecit Johan Barthold Holtzmann Hafniae«. Paa Klokkelegemet:»Her Otto Krabbe Frue Birgitte Skeel Omstøbt Aar 1735«. Tvm. 67 cm. 2) Med samme Indskrifter. Tvm. 85 cm. Fig. 8. Mogenstrup købtes en Klokke af Johan Bannermand paa Gavnøgaard. Af Købesummen, 60 Dlr., betalte Kirken 24 Dlr., Sognefolket Resten købtes for Blokkepengene en Klokke af Mag. Ludvig i Herlufmagle for 55 Dlr. (Rgsk.). KILDER OG HENVISNINGER Regnskabsbog (LA). Regnskaber (RA). Kaldsbog begyndt 1738 (ved Embedet), (LA). Præsteindberetninger 1755 (NM), 1758 (LA). Museumsindberetninger af M. Mackeprang 1909 og C. M. Smidt Revideret af C. A. J og V. H Aug. F. Schmidt: Helligkilder, Nr Beckett: Danmarks Kunst II, Samme Værk II, Høyens Notebog XIII, 1832 (NM) siges (i Kaldsbogen), at der i de to Blokke samles en temmelig Del Penge hver S. Hans Dag, formedelst Kilde- og Markedsfærdsel maatte Præsten overfor Stiftsøvrigheden aflægge Regnskab for Anvendelsen af Blokkepengene. Hans Formænd havde plejet at lade en Del igen uddele til de Fattige, en Del anvende til Kirkens Fornødenhed. Kilden besøgtes kun af fattige Folk, som gav i det højeste 3 og 5 Skilling, saa at Summen kunde blive Slettedalere, undertiden mindre. Uddelingen fandt Sted anden Dagen efter, og de Fattiges Antal kunde være 5 eller 600. For Blokkepengene blev Kilden renset og nyt Brøndværk anskaffet (Rgsk.). Sml. Alterklæde, Altertavle, Klokker.

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt,

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Sværdborg. Ydre, set fra Sydøst. SVÆRDBORG KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Sværdborg. Ydre, set fra Sydøst. SVÆRDBORG KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Sværdborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 SVÆRDBORG KIRKE HAMMER HERRED Kirken gik ved Mageskifte af 2. Marts 1689 fra Kronen over til Christian Lindenov til Restrup (Aalborg Amt) og Anna Elisabet

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE Fig. 1. Vordingborg. Ydre, set fra Nordøst. VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE H vornaar den lille By ved Valdemar den Stores og hans Efterfølgeres Kongeborg har faaet Købstadrettigheder, vides ikke, men det

Læs mere

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE Fig. 1. Ørum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1935 ØRUM KIRKE HASSING HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; men det har ikke efterladt sig synlige Spor

Læs mere

STEGE. S. HANS KIRKE

STEGE. S. HANS KIRKE V. H. 1932 Fig. 1. Stege. Ydre set fra Sydvest. STEGE. S. HANS KIRKE O m Kirkens katolske Værnehelgen har været S. Johannes Døberen eller S. Johannes Evangelisten, vides ikke med Sikkerhed 1. I Kong Valdemars

Læs mere

Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED

Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. L. L. 1955 TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Kirkens værnehelgen kendes ikke, thi maleriet på alterbordsforside af Anna Selvtredie og Kristus samt Maria og alle helgener,

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED

Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED Gaunø, der nævnes i Ølisten i Kong Valdemars Jordebog, forekommer som Hovedgaard fra o. 1300. Dronning

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE

V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE Kirken nævnes første Gang 1135, da Biskop Eskil af Roskilde i et Brev gjorde vitterligt, at Peder Bodilsen og dennes

Læs mere

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. H. M. 1920 PRÆSTØ KIRKE P ræstø, hvis første Købstadssignet stammer fra o. 1300 (omend kun kendt i Aftryk fra 1519), maa have haft en Bykirke, der har været et Par Aarhundreder

Læs mere

Lindegaarden torsdag den 25. september 2014

Lindegaarden torsdag den 25. september 2014 Lindegaarden torsdag den 25. september 2014 1 2 3 4 5 6 Nordre længe Etape 1 7 Del af Vestre længe Etape 2 8 Østre længe 9 Brandcelle 3: For at få tilladelse til at kunne anvende østre længe opdelt i auditorium

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Nordøst. Tegning af J. Kornerup. MAGLEBY KIRKE STEVNS HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Nordøst. Tegning af J. Kornerup. MAGLEBY KIRKE STEVNS HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Nordøst. Tegning af J. Kornerup. MAGLEBY KIRKE STEVNS HERRED Kirken var viet til S. Andreas, og i Sognet findes to Helligkilder: S. Hans Kilde og Andrese Kilden. Kirkens

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1909 VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken er indviet til S. Nicolaus af Myra (sml. Klokkeindskrift S. 495 og Kalkmalerier S. 486 f.). I Roskildebispens

Læs mere

Beskrivelse af Gårslev Kirke

Beskrivelse af Gårslev Kirke Beskrivelse af Gårslev Kirke Gårslev kirke ligger markant i landskabet, synlig fra alle sider, også fra motortrafikvejen, som er de flestes adgangsvej til Gårslev. Den er med sin bygningshistorie og sit

Læs mere

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Gyrstinge, er i Følge Klokkeindskriften (S. 400) indviet til Jomfru Maria. I Roskildebispens

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, om hvis Forhold i Middelalderen intet er oplyst udover, at der 1301 nævnes en Sognepræst i Daastrup 1, skulde efter Klemmebrevet

Læs mere

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Torslunde, tidligere Torslundemagle Kirke, der er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1 ; 1702 tilhørte den Rector

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere