V. H Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED"

Transkript

1 V. H Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt Kirken ligger vel efter Sædvane ret centralt i Sognet, men paafaldende ensomt, paa en lille Højning i det skovrige, bakkede Terræn, der i Syd skraaner ned mod Fladsaa (Snesere Aa). Trods Navnet (1292 Magnustorp) synes der heller ikke i ældre Tid at have været nogen Bondeby nær Kirken, ved hvis Placering man derfor kan have taget Hensyn til S. Mogens Kilde 1, den i Kirkeskoven udspringende Helligkilde, hvis Væld sank ved Anlægget af Chausséen syd for Kirken 1824 og som nu er omdannet til et moderne Springvand lige ved Aabredden; Kildeblokken staar endnu i Vaabenhuset. Kirkegaardsmuren er, med Undtagelse af Sydøsthjørnet, sengotisk, af Kamp, Munkesten og enkelte Kridtkvaderskifter. I Vest staar en Dobbeltportal med fladbuet Port og Dør og med lave Kamtakker over begge Aabninger. Indenfor og sammenbygget med Østmuren laa en ligeledes sengotisk Kirkelade, der ødelagdes veden Brand Den maalte i det ydre 8,50 4,23 m og var

2 MOGENSTRUP KIRKE 751 opført af store Munkesten ( ,5 13,5 9 9,5 cm) i Munkeskifte med iblandet Kamp. Ved Museets Undersøgelse efter Branden var den nordre og østre Mur allerede fjærnede; i de andre Mure var der foruden en fladbuet Vestdør kun en smal Glug med Trappestik. Murresterne lod sig ikke restaurere og er nu helt forsvundne. I Kirkens Regnskab 1682 nævnes, at der blev givet 3 Dlr. for Stenene af Kirkeladen at afbryde, og blandt Indtægterne anføres 20 Dlr. for 2000 Mursten fra Mogenstrup til Nestelsø. Bygningen har romansk Kor og Skib, det sidstnævnte med Vestforlængelse fra gotisk Tid, samt tre sengotiske Tilbygninger: Taarn, Vaabenhus mod Syd Fig. 2. Mogenstrup. Plan. 1:300. Maalt af Helge Holm 1916 (Aage Roussell 1930). og Sakristi paa Korets Nordside. Den romanske Kirke, nu Koret og Skibets østre Del, er opført af Kampesten med Detailler af Kridt. Graniten er ordnet i nogenlunde regelmæssige Skifter, ret stærkt tilhugget, især i Hjørnerne og i den fremspringende, uprofilerede Sokkel. Koret har af oprindelig Enkeltheder kun bevaret den øverste Del af et Nordvindue; i Østgavlen spores nu intet Vindu. Skibet, hvis Murhøjde er o. 5 m, har ligesom Kirker paa Stevns sikkert kun haft eet Vindue i hver Langside. Sydvinduet viser sig som Yderniche, o. 100 cm højt og o. 250 cm over Sokkelen. De over Hvælvene synlige indre Vinduesbuer er af Kridtkvadre. Dørene har begge bevaret deres rundbuede Inderpartier. Over Syddøren sidder i Væggen et 26 cm højt, 6 cm fremtrædende, skægget Mandshoved, grovt udført og af ret ubestemmelig Alder. Norddøren er tilmuret allerede i sengotisk Tid (se Kalkmalerier). Triumfbuens profilerede Kragbaand, med Rundstav under et hulet Led, er af Kridtsten. Væggene synes for Størstedelen at have staaet grovt pudsede uden Kvaderriller. Gotiske Ændringer og Tilbygninger, der alle er af Munkesten i Munkeskifte. Korets Hvælv, som efter Kalkmalerierne at dømme maa være indbygget o. 1425, har spidse Vægbuer og pærestavprofilerede Ribber, der dog mødes i et lille, uprofileret Topkors (ingen Overribber). Ikke meget senere er Skibets Hvælv indbyggede; de har noget afvigende og indbyrdes forskellige Detailler, idet Rib-

3 752 HAMMER HERRED bernes Midtled er helt cirkulært, meget svært i Vestfaget, spinklere i Østfaget (brede Overribber, hvis nedre Del er endnu bredere). Foruden Sydvinduerne er de østre Taggavle, baade paa Kor og Skib, gotisk ombyggede. Korgavlen har syv Kamtakker og fem Spærstik-Højblændinger, Triumfgavlen nu kun en enkelt Toptinde. Efter Hvælvslagningen fik Skibet, hvis romanske Vestgavl blev helt nedbrudt, en Vestforlængelse med Munkestensmure. Af dennes Vinduer er det søndre sikkert oprindeligt, ialfald det spidsbuede Spejl (ogsaa den nu fladbuede Lysning synes tidligere at have været spidsbuet), medens det fladrundbuede Nordvindue er yngre. Det Indre, hvis Vægge har spidsbuede Sparenicher, overdækkes et af Hvælv med Halvstensribber, Toprude og buklede Kapper (forsænkede, brede Overribber med enkelte Bindertrin). Samtidig med Vestforlængelsen, ved Aar 1500, rejstes det lave Taarn, mellem hvis Munkesten der er blandet enkelte Skifter af raa Kamp. Taarnbuen er spids; Taarnrummet, hvis Vestvindue har været spidsbuet i tilsvarende Blænding, overdækkes af et Hvælv med Kvartstensribber; dette kan næppe være helt samtidigt med Væggene, idet disse har været hvidkalkede op til Mellemstokværkets Gulv. I Sydvæggen spores mod Sædvane en fladbuet, nu helt tilmuret Dør. Trappehuset, som dækker denne Dør, og hvis Mure ikke er i Forbandt med Taarnet, er sikkert først tilføjet paa Reformationstiden; dets Vindeltrappe har den gængse sengotiske Konstruktion med fladbuede Binderstik, men ingen Spindel. Da Trappens fladbuede Loftsdør er jævnaldrende med selve Taarnet, maa der oprindelig have været en Træstige. Over det mørke Mellemstokværk har Klokkestokværket tre fladbuede Glamhuller, det vestre tvillingdelt med to rundbuede Aabninger, det søndre og det nu noget ødelagte nordre kun tvedelt af en lodret Stav uden Buestik. Mod Øst kunde der blot blive Plads til to smaa, fladbuede Aabninger, en paa hver Side af Skibets Tag. De stejle femtakkede Gavle har hver fem spidsbuede Højblændinger over Bombjælkehuller; i det samtidige Taarntag, med 3 Sæt Hanebaand, er der baade Dragerstol og Krydsbaand (Huljerns Stregnumre). Ved en Reparation er i Taarnets Vestmur indsat Jernankrene KTBR 1780, henvisende til Holmegaards Ejerpar. Vaabenhuset synes at være bygget af samme Murmester som Taarnet. Den fladbuede Syddør sidder i et slankt, spidsbuet Felt, der skærer op i Blændingsgavlen med dens tre spidsbuede Højblændinger under tre brede Kamtakker. I det Indre har hver af Sidevæggene to fladbuede Spareblændinger, af hvilke Vestvæggens søndre foruden et nyere Vindue omfatter et lille, uregelmæssigt brudt Hul, hvorigennem en Haand kan naa ind til en spinkel Pengeblok, der maa have været bestemt til Kildeoffer (S ). Sydvest for Vaabenhuset ligger en stor flad Kampesten, som maaske har tjent til Sæde for Kilderejsende.

4 MOGENSTRUP KIRKE 753 Fig. 3. Mogenstrup. Kalkmaleri i Korhvælvets Østkappe. E. Rothe 1912 Sakristiet, der er bæltemuret med Kridtkvadre, har de for Tiden o typiske Detailformer. Et af en ny Dør brudt Østvindue har været fladbuet ligesom Nordvinduet. Den svagt udkragende Gesims er paa Østmuren bloktandmuret; den syvtakkede Gavl har en rig, vandret delt Blændingsdekoration med to Cirkler, et Spidsbuefelt og talrige Pibefelter, de fleste ganske flade; i fire lidt dybere Felter er Hængestavene facetskaarne. Rummet har fladbuet Dør til Koret og Krydshvælv med Kvartstensribber, der mødes i et lille Halvstenskryds (ingen Overribber). Om forskellige Reparationer i Løbet af 1600 erne giver Kirkens Regnskaber følgende Oplysninger blev Sydsiden af Kirketaget omlagt, 1638 Nordsiden. Til sidstnævnte Arbejde, som udførtes af Morten Murmester fra Vordingborg for 27 Dlr.,»hvilket synes at være vel dyrt«, købtes 700 Oversten hos Pottemageren i Lundby blev Sydsiden igen omlagt, denne Gang af Niels Murmester fra Næstved, som fik 20 Dlr. Der købtes 400»Fladsten«og 6 Karle tog i 3 Dage Oversten af Kirkeladen og bar dem til Kirken købtes der atter 700 Tagsten til Sydsiden blev Kirkens Vinduer, der var ødelagt af Fjenden, istandsat var Kirken vel ved Magt. 48

5 754 HAMMER HERRED Kirken, som blev restaureret 1872, staar hvidkalket med Undtagelse af de romanske Mures moderne Savskiftegesims. I Vinduerne sidder Trækarme. De for Størstedelen fornyede Tagværker er hængt med Vingetegl; Taarnets gamle Tagværk har dog Munketagsten. E. Rothe 1912 Fig. 4. Mogenstrup. Kalkmaleri, Korsdragning, i Skibets tilmurede, romanske Norddør. KALKMALERIER Korets Hvælv er o dekoreret og signeret af Morten Maler (Fig. 3). I Østkappen ses Kristus som Verdensdommer, siddende paa Regnbuen og omgivet af de fire Evangelisters Tegn. I Skriftbaandet om Frelserens Hoved læses Minusklerne:»Martinus bene fecit«(»morten har gjort det vel«). Dækket af dette Figurbillede sporedes ved Istandsættelsen et tidligere Farvelag, et Livets Træ flankeret af to Fantasidyr, en Drage og en Løve, svarende til det sivagtige Træ med to fantastiske hornede Klovdyr, som ses i Nordkappen. Iøvrigt er Malingen rent ornamental. De to andre Kapper fyldes af Stregranker med Blade, Roser og Slyngtraade og alle de øvre Kappeflige af den for Maleren typiske Skelroset 2. Samtidig med eller lidt yngre end Korhvælvet er maaske et Ornament paa Undersiden af Skibets Gjordbue, grønne Palmetblade omgivne af røde Spidsovalbaand. I Skibets Østhvælv har der været et stort Kristushoved. I Skibets tilmurede Norddør findes et Korsdragningsbillede(Fig.4)fra o. 1475, noget plumpt, træsnitagtigt tegnet. Frelserens Følge fylder den perspektivisk viste Byport. Baggrunden er formet som et bakket Landskab med Træer, Himmelen fyldt af røde Stjerner. Paa Dørkarmen er lette Ranker, røde og grønne. Maleriet er sikkert af samme Haand som i Vordingborg, Mesteren fra Kristiern l s Kapel i Roskilde 3. Ogsaa paa begge Sider af Døren har der været Figurbilleder. Paa Sakristiets Hvælv ses en noget ødelagt Cirkelslagskive, blaagraa og rød, fra o (sml. Stege S. 216).

6 MOGENSTRUP KIRKE 755 Malerierne blev undersøgte og restaurerede af Eigil Rothe , efter at Verdensdommermaleriet havde staaet afdækket en Snes Aar, uden at Fundet var indberettet til Museet blev Kirken indentil stafferet af en Murmester, som hertil købte Kønrøg, Lim og Brunrødt for 1 Dlr. (Rgsk.). INVENTAR Alterbordet er muret opad Korets Østvæg, pudset og dækket af ny glat Bræddebeklædning. Paa Alterfløjlet sidder et ældre Messingskors med Sølvsol (som i Roholte S. 553) fra Beg. af 1800 erne. Et rødt Alterklæde nævnes 1663, og købtes for Kildeofferet et nyt blommet Caphes (Rgsk.) blev Alteret og Foden deromkring ophøjet med Mursten (Rgsk.), sikkert til den nye Altertavle. Altertavlen er et Gibsrelief ( H. M cm): Kristus i Emaus, i en brunmalet Fig. 5. Mogenstrup. Sengotisk Bispefigur. og forgyldt»klassisk«ramme med Søjler. Tre Altertavler kendes dels fra Høyens Beskrivelse 4 dels fra Kirkens Regnskaber. 1)»fra Chr. 5.s Tid, raa Arkitektur, 6 Malerier af»den kridagtige Maler«: Skabelsen, Paaskelam, Kobberslange i Ørken, Fødsel, Nadver, Korsfæstelse« siges, at de var signerede af Hans Lauridsen i Næstved, hvad der stemmer med Regnskabet over Blokkepengene. Han havde faaet 10 Dlr. paa Haanden for at renovere Altertavle, Pulpitur og Skriftestol, og Værket havde været færdigt, var han ikke med andet Arbejde i Bringstrup Kirke blevet forhindret. Høyens Datering skyldes sikkert Malerierne, men Tavlen har utvivlsomt været ældre, en seksdelt Tavle fra o Antagelig er den identisk med den Altertavle, som 1649 blev hentet fra Køngøe (Køng) med to Vogne, og som Mogenstrup Kirke maa have faaet foræret derfra (Rgsk.). 2)»med Sanctus Nicolaus (Biskop velsignende og med...? i højre Haand). Alm. Arbejde uden Spor af Berg eller Brüggemanns Stil« siges, at»ved Muren staar S. Nicolai Billede, forgyldt«. Dette Billede er vistnok identisk med en i Skibet opstillet Figur, o. 85 cm høj, sengotisk o. 1500, forestillende 48*

7 756 HAMMER HERRED en siddende, med højre Haand velsignende Biskop, nu uden Stav (Fig. 5). Egetræet er renset. 3)»Snitværk Marie Kroning. 2 musicerende Englechor i Skyerne; plumpt, uden Forhold. Fløjene malede: Gethsemane, Tornekroning, Hudfletning, Pilatus vadsker sine Hænder, forfærdelig Disproportion, men i Farver ganske som Fløjet til S. Knuds Alter i Næstved«. Endvidere findes to Figurer af Eg, 51 cm høje, forestillende Marcus og Lucas, fra o Baade S. Nicolaj og disse Figurer siges at være kommet andetsteds fra, muligvis fra Holmegaard. Alterkrucifikser med Figurer af Elfenben. 1)15 cm høj, fra omtrent ) 20 cm høj, vistnok fra 1800 erne, nu anbragt paa Skibets Sydvæg over Døren, tidligere i den nuværende Altertavles Trekantgavl, som nedtoges, da Kalkmalerierne blev restaureret. Altersølv. Kalk, 20,2 cm høj, med nitunget Fod, der langs Randen har en graveret Versalindskrift :»H. Albert Christensøn An 1665 V. H Fig. 6. Mogenstrup. Prædikestol af Abel Schrøder Jørgen Jensøn Mads Andersøn KW (ɔ: Kirke Wærger) til Monstrup Kircke«, samt Næstveds Bymærke og Mestermærke for Dionys Willadsen (Olrik 610); riflet Skaft, flad Knop, der ved fordybede Linjer deles i Flige og ni Rudefelter, hvori graveret Versaler:»Jesus A 1665«; gammelt Bæger. Disk med Hjulkors; uden Mærker. Kalk og Disk blev 1612»optoet«hos Hans Guldsmed (Rgsk.). Oblatæske, oval, af kbh. Prøvesølv 1857, Mestermærke: J. Lund. Messehagel, købt for 60 Dlr. i Vordingborg 1648 (Rgsk.). Alterstager, 48 cm høje, balusterprofilerede, maaske de to Lysestager af Messing, som købtes 1617 for 12 Rdl. (Rgsk.).

8 MOGENSTRUP KIRKE 757 Font af Granit, romansk, af een Sten; den cylinderformede Kumme, Tvm. 60 cm., har om Overkanten en Fals, 1 cm dyb; Rundstav om Skaftet; intet Afløb. Staar nu i Skibet foran Norddøren. Fad af sydtysk Arbejde, 63 cm i Tvm., med Bebudelsesscene omgivet af Minuskelring og Hjort- og Hundfrise; paa Randen samme Frise og Fabrikationsstempel: RS, købt 1617 for 6 Rdl. (Rgsk.). Kande af Tin, med graveret Kirkenavn (som Fensmark); i Bunden stemplet: Svanberg Krucifiks blev købt»en liden Bjælke, som Krucifikset staar paa«(rgsk.). Prædikestol (Fig. 6) i Bruskbarok fra 1633 af Abel Schrøder, i Plan og mange Enkeltheder svarende til Nestelsøstolen. I Storfelterne, hvis Arkader er roligere og mere renaissancemæssige, staar Figurer af Evangelisterne, Kristus med Verdenskuglen, og Paulus, alle paa Konsoller over Indskriftkartoucher. Hjørnehermerne forestiller Tro, Haab, Kærlighed, Retfærdighed, Klogskab, Styrke. Paa det profilsvungne Postament er i tre fladsnittede Kartoucher skaaret fordybede Versaler:»H: Jens Niel- søn F: Sogne prest«,»peder B. P søn i Pestrup K: W:«,»Anno 1633«. Stolen er nu renset for Farver, Fig. 7. Mogenstrup. Kildeblok i Vaabenhusets Vestmur. M. M men Feltet mod Væggen har dog bevaret gammel broget Staffering. Samtidig, sekssidet Himmel, hvis Underside har et Felt med gennembrudt Bladværk og nedhængende Blomst; over Gesimsen tre Topstykker med reliefskaaret JHS, kronet af Verdenskuglen, C 4, og Lensmanden Fr. Reedtz Vaaben. Mellem Topstykkerne staar Engle med Lidelsesredskaber. Ifølge Regnskabet for 1632 kostede Egetømmeret til Prædikestolen 10 Dlr., ½ Tylt gode Fyrredeller 7½ Mark, medens Snedkeren, hvis Navn ikke anføres, fik 70 Dlr. i Arbejdsløn blev Prædikestolen stafferet i 4 Uger af 3 Malere, som fik 50 Dlr. i Løn, 31½ Dlr. i Kostpenge købtes et dobbelt Timeglas (Rgsk.). Nyere Stoleværk med udsavede Topstykker og Døre. Ved Prædikestolen staar et Panel fra o blev der anskaffet 23 nye Kirkestole, for 109 Dlr., og

9 758 HAMMER HERRED en ny Skriftestol; 1651 kom der 5 nye Stole, for 31 Dlr., af Næstvedarbejde (Rgsk.). Pulpituret siges 1755 at have samme Vers som i Nestelsø. Dør, nævnt 1755, med Indskrift:»Hr. Peder Sognepræst til Mogenstrup Kirke Hemming Kirkeværge Peder Bruno Kirkeværge Rasmus Jensen fautor (dvs.: Velynder) 1555«. To Præstetavler fra 1850 erne. Jernbeslaaet firsidet Pengeblok i Vaabenhusets nordøstlige Hjørne med ti Pengespalter, en i Jernet, ni i Træet anskaffedes en ny Blok i Kirken, velbeslagen og bunden med Jern (Rgsk.). Kildeblok i Vaabenhusets Vestmur, af jernbeslaaet Eg, 52 cm høj, 16,5 cm bred, og med en Pengespalte foroven. Pengene blev lagt i Blokken gennem den fladbuede Aabning over den (Fig. 7) 5. Fire Pengetavler fra Slutn. af 1700 erne; i Sakristiet. Klokker. 1) Mellem Akantusbladfriser:»Gloria in excelsis Deo me fecit Johan Barthold Holtzmann Hafniae«. Paa Klokkelegemet:»Her Otto Krabbe Frue Birgitte Skeel Omstøbt Aar 1735«. Tvm. 67 cm. 2) Med samme Indskrifter. Tvm. 85 cm. Fig. 8. Mogenstrup købtes en Klokke af Johan Bannermand paa Gavnøgaard. Af Købesummen, 60 Dlr., betalte Kirken 24 Dlr., Sognefolket Resten købtes for Blokkepengene en Klokke af Mag. Ludvig i Herlufmagle for 55 Dlr. (Rgsk.). KILDER OG HENVISNINGER Regnskabsbog (LA). Regnskaber (RA). Kaldsbog begyndt 1738 (ved Embedet), (LA). Præsteindberetninger 1755 (NM), 1758 (LA). Museumsindberetninger af M. Mackeprang 1909 og C. M. Smidt Revideret af C. A. J og V. H Aug. F. Schmidt: Helligkilder, Nr Beckett: Danmarks Kunst II, Samme Værk II, Høyens Notebog XIII, 1832 (NM) siges (i Kaldsbogen), at der i de to Blokke samles en temmelig Del Penge hver S. Hans Dag, formedelst Kilde- og Markedsfærdsel maatte Præsten overfor Stiftsøvrigheden aflægge Regnskab for Anvendelsen af Blokkepengene. Hans Formænd havde plejet at lade en Del igen uddele til de Fattige, en Del anvende til Kirkens Fornødenhed. Kilden besøgtes kun af fattige Folk, som gav i det højeste 3 og 5 Skilling, saa at Summen kunde blive Slettedalere, undertiden mindre. Uddelingen fandt Sted anden Dagen efter, og de Fattiges Antal kunde være 5 eller 600. For Blokkepengene blev Kilden renset og nyt Brøndværk anskaffet (Rgsk.). Sml. Alterklæde, Altertavle, Klokker.

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. H. M. 1920 PRÆSTØ KIRKE P ræstø, hvis første Købstadssignet stammer fra o. 1300 (omend kun kendt i Aftryk fra 1519), maa have haft en Bykirke, der har været et Par Aarhundreder

Læs mere

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED Fig. 1. Landsbyen Ulstrup med Røsnæs kirke, set fra bakkerne i nordvest. Farvelagt tegning af Hans Brasen 1873. Privateje. - The village of Ulstrup and Røsnæs church seen from the hills to the north-west.

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

Af Tryggevælde Lensregnskaber 1595 96 fremgaar det, at Lellinge som Kronens LELLINGE KIRKE

Af Tryggevælde Lensregnskaber 1595 96 fremgaar det, at Lellinge som Kronens LELLINGE KIRKE Fig. 1. Lellinge, Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 LELLINGE KIRKE BJEVERSKOV HERRED Af Tryggevælde Lensregnskaber 1595 96 fremgaar det, at Lellinge som Kronens Kirke ydede Gæsteri til Lensmanden. Fra Kronen

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east.

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 12 øre. 1 En sognepræst er nævnt 1444, 1484

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

STRØ KIRKE STRØ HERRED

STRØ KIRKE STRØ HERRED Fig. 1. Strø. Kirkegårdsportal i syd (p. 1480). STRØ KIRKE STRØ HERRED D a kirken 1342 var et biskoppeligt patronat, bør det anføres, at der fra 1195 kendes en sognepræst 1. 1342 henlagde Roskildebispen

Læs mere

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from the north-east. KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til to mk. 1 Præster ved kaldet er gentagne gange

Læs mere

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Fig.1. Ydre, set fra nord. NE fot. 1983. - Exterior seen from the north. NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Kirken har tilhørt øens skiftende ejere (s. 2558) indtil den overgik til selveje 1912. Sagn. Som forklaring

Læs mere

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår Fig. 1. Ydre, set fra vest. HJ fot. 1984. - Exterior seen from the west. GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED Tienden (bispetienden) af Gierslev med tilhørende kapel i Løve blev af Absalon og Peder Sunesen henlagt

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED K irken var viet jomfru Maria 1. 1209 afstod Slesvigbispen tienden

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

STORE FUGLEDE ARS HERRED

STORE FUGLEDE ARS HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. HJ fot. 1987. - The church seen from the east. STORE FUGLEDE ARS HERRED Ifølge præsterækketavlen fra 1600'rnes slutning (s. 1630) skal kirken være grundlagt 1290 af Olaus,

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

6314 KIRKERNE I SILKEBORG

6314 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Kirken set fra sydøst med granitsteler af Erik Heide langs stien i forgrunden. Foto Hans Peter Jensen 2004. The church seen from the south east. ALDERSLYST KIRKE Oversigt. Kirken i Silkeborgs nordlige

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. 1655 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. stenderup kirke hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i Kronens besiddelse, indtil

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Saxo omtaler, at Svend Grathe efter en tvist med ærkebisp Eskil skænkede Lundekirken»en stor del af øen Bornholm«1, og af sammenhængen

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE

Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE Nysted fik købstadsprivilegier i året 1409 1, på hvilket tidspunkt kirken må have eksisteret i adskillige år (bygningsbeskrivelse s. 173).

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. 1731 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. Løsning gamle kirke Hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i kongens eje, indtil den

Læs mere

KORSØR. S. POVLS KIRKE

KORSØR. S. POVLS KIRKE Fig. 1. Korsør. S. Gertruds Kirke 1749, set fra Øst. (1. Huset, hvor Frederik V overnattede. 2. Et Kompagni af Korsørs Borgere. 3. Et Kompagni af Garnisonen. 4. Torvet. 5. Kirken). Stik af Grønwold. KORSØR.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING DET GAMLE HOSPITAL - AUNING Bygningsarkæologisk rapport Stephanie Christensen 20114077 Århus Universitet Middelalder- og Renæssancearkæologi Indhold Indledning...2 Baggrundshistorie...2 Analyse... 3 Fundament

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder Blovstrød Kirke 1 Landsbykirken i Danmark De første små trækirker menes opført i midten af 1000-tallet. Sognedelingen, måske ældre end kirken, var det geografiske område, hvor det i de fleste tilfælde

Læs mere

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller Ved et større restaurering arbejde i 1930 anskaffede kirken nye bænke. Måske var det kirkens første træbænke, der blev udskiftet? I et gammelt dokument fra 1769

Læs mere

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter,

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter, HALD KIRKE ALTERTAVLEN af tre kvinder: Marie Magdalene, den anonyme synderinde, der salvede Jesu fødder samt Maria i Bethania), Sanct Maternus (biskop af Köln) samt Elisabeth af Thüringen. Sidefløjene

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE TYRSTING HERRED Kirken, der nævnes første gang 1476, 1 hørte i middelalderen

Læs mere

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church.

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. HYLKE KIRKE VOER HERRED I begyndelsen af 1300rne er Hylke nævnt flere gange i forbindelse med rigsråd Niels

Læs mere

GANGSTED KIRKE VOER HERRED

GANGSTED KIRKE VOER HERRED Fig. 1. Kirken set fra syd. Henrik Wichmann fot. 1998. - The church seen from the south. GANGSTED KIRKE VOER HERRED Gårde i Gangsted og én i Elbæk nævnes et par gange i 1400rne, 1 og kirken omtales 1524,

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund.

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. 1089 Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. fabjerg kirke skodborg herred Kirken er o. 1350 omtalt

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren.

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. 1333 Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. engbjerg kirke vandfuld herred Sognet (»Engæbyærgh«) er tidligst nævnt 1231 i Kong Valdemars Jordebog. 1 O. 1350 blev

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase 1798 hatting herred Opbygningen, der i alt væsentligt er udført i gammeldags bruskbarok, danner fire høje fag, af hvilke de midterste udgør to fløjdøre. Fagene har forneden felter med bruskværksindfatning

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east. 1297 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east. vrigsted kirke bjerre herred Historisk indledning. Kronen afhændede 1687 patronatsretten til kancellisekretær

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Generel montagevejledning for opsætning af balkon.

Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Moduler, bolte og alle samledele tælles op før montage. Værktøj du skal bruge: Hammer Momentnøgler Skruetvinger Træbjælker (bruges som ben ) Beton- eller

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Rødovre Kirke Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Fotos (undtagen arkivfotos): Ida Magdalene Hotvedt Tryk: Litotryk Forsidebillede:

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

Fig. 1. Nylars kirke, set fra syd. BORNHOLMS VESTRE HERRED

Fig. 1. Nylars kirke, set fra syd. BORNHOLMS VESTRE HERRED Fig. 1. Nylars kirke, set fra syd. Walter Boysen 1926 NYLARS KIRKE BORNHOLMS VESTRE HERRED Kirken siges allerede 1335 viet til S. Nicolaus 1 9 gennem hvis danske navneform Nilaus der, efter at den virkelige

Læs mere

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east.

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. SKT. JOHANNES KIRKE Oversigt. Kirken ved Boulevarden er opført 1939-41 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen

Læs mere

Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke

Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke HELNÆS KIRKE Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke Indvielsen Den 1. maj 1618 indviede biskoppen over Fyn, der tillige var hofpræst hos Chr. IV, dr. Hans Mikkelsen, Helnis Kapel. Hermed havde de ca. 250 beboere

Læs mere

Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI)

Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI) Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI) Kirken siges i katolsk tid at have været viet S. Jørgen, men det ældste kildested herfor er præsteindberetningen til Thurah

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten.

Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten. 1677 Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten. trans kirke vandfuld herred Trans Kirke (»transæ«) er o. 1350 registreret i Ribe

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west.

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. MALLING KIRKE NING HERRED På et ukendt tidspunkt er Malling blevet inkorporeret i fællesbordet

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche.

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED Sognet nævnes første gang ved midten af 1300'rne i håndskriftet Ribe Oldemoders kirkeliste, hvor det er

Læs mere

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland.

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Udflugten, der var kommet i stand efter Birgit Wantings grundige planlægningsarbejde, havde sit første stop var Frejlev

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

GERLEV, LUNDFORLUND, SLOTSBJERGBY OG SLUDSTRUP KIRKER

GERLEV, LUNDFORLUND, SLOTSBJERGBY OG SLUDSTRUP KIRKER GERLEV, LUNDFORLUND, SLOTSBJERGBY OG SLUDSTRUP KIRKER Den frugtbare, kystnære egn omkring Slagelse er et gammelt kulturområde. Der er spor af en ret rig bebyggelse i både bronze- og jernalderen, og i vikingetiden

Læs mere

VIBY KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. NING HERRED

VIBY KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. NING HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. VIBY KIRKE NING HERRED Kongen har sandsynligvis fra gammel tid haft patronatsretten over Viby kirke. 1 Byen var ifølge

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

UDVIKLING AF. Prioritering af værdier. Kulturstyrelsens Restaureringsseminar. Peder Elgaard

UDVIKLING AF. Prioritering af værdier. Kulturstyrelsens Restaureringsseminar. Peder Elgaard UDVIKLING AF BOTANISK HAVE Prioritering af værdier Kulturstyrelsens Restaureringsseminar Januar 2012 Peder Elgaard 2 3 4 Mulighedskort fra idékonkurrencen (udskrevet april 2009) med anbefaling af at Sølvtorvskomplekset

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Af Ole Færch I Vokslev kirke og på kirkegården findes 4 gravsten af stor ælde, nemlig 2 sten i sideskibet, en sten i tårnet og en sten på kirkegården ved flagstangen

Læs mere

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK Markeringer viser maksimal placering af franske altaner i køkken og opholdsrum anført med positionsnummer 01-26, godkendt jænfør principiel tilladelse af 17. januar 2008 fra Københavns Kommune, Center

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere