Aftale mellem Thisted Kommune og Region Nordjylland

Transkript

1 Aftale mellem Thisted Kommune og Region Nordjylland Samarbejdsaftale mellem Region Nordjylland og de Nordjyske Kommune om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen

2 Indhold 1 Aftalens parter Aftalens kommunale part Aftalens regionale part Aftalens principper Aftalens område, ikrafttrædelse og opsigelse Område Ikrafttrædelse og opsigelse Indkøringsfasen Sundhedskoordinatorfunktionen Sundhedskoordinators opgaver Afbud fra sundhedskoordinator Klinisk Funktion Øvrige udbud af ydelser fra Klinisk Funktion Kapacitet Skøn over sager til Sundhedskoordinatoren Skøn over sager til Klinisk Funktion Betaling Betaling for Sundhedskoordinator Betaling for ydelser i Klinisk Funktion Betalingsvilkår og regulering Samarbejde Overordnet opfølgning Monitorering Elektronisk kommunikation Tidsfrister Underskrifter Bilag 1: Priskatalog Klinisk Funktion

3 1 Aftalens parter 1.1 Aftalens kommunale part Thisted Kommune 1.2 Aftalens regionale part Region Nordjylland

4 2 Aftalens principper Region Nordjylland og de nordjyske kommuner er enige om, at fremme samarbejdet omkring kommunernes rehabiliteringsteam ved at indgå en standard aftale, der er ens for alle kommuner, og som bygger på parternes gensidige tillid og vilje til at samarbejde. Region Nordjylland har valgt at oprette Klinisk Funktion med udgangspunkt i Den Socialmedicinske Enhed. Kommunerne og Regionen er enige om, at bygge videre på det gode samarbejde, der er mellem socialmedicinsk enhed og mange af de nordjyske kommuner. Parterne er enige om, at der i aftalens første tid er tale om et forsigtigt skøn fra kommunernes side, og at regionen på sin side skal bruge tid på at bygge sin kapacitet op. Det er målet, at der skal skabes balance mellem efterspørgsel og udbud. 5

5 3 Aftalens område, ikrafttrædelse og opsigelse 3.1 Område Aftalen er en samarbejdsaftale mellem kommunen og regionen om den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet behandler sager om: Ressourceforløb, fleksjob, sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension samt andre sager i det omfang, kommunen ønsker det, og regionen har den nødvendige kapacitet. Aftalen bygger på Bekendtgørelse - BE af om kommuners og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, herunder sundhedskoordinator til kommunernes rehabiliteringsteam. Klinisk Funktion bidrager med sundhedsfaglig undersøgelse og vurdering af borgerne, hvis sager er under behandling i kommunens rehabiliteringsteam jf. bekendtgørelsen, hvor der står: 4. Klinisk funktion skal levere følgende ydelser til kommunen: 1) sundhedskoordinatorfunktion som repræsentant i rehabiliteringsteamet og til sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension, og 2) vurdering i klinisk funktion i sager, der skal behandles eller er under behandling i rehabiliteringsteamet, samt vurdering i løbende sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Stk. 2. Den sundhedsfaglige behandling af borgeren, herunder i almen praksis, sker som hidtil efter reglerne i sundhedslovgivningen. 3.2 Ikrafttrædelse og opsigelse Aftalen træder i kraft ved underskrivelsen, og fortsætter indtil den af en af parterne opsiges ved skriftlig henvendelse til den anden part med mindst 9 måneders varsel. Aftalen kan tidligst opsiges pr med virkning 9 måneder efter denne dato, med mindre det kan opnås enighed om anden frist. Ændringer i bekendtgørelsen eller lovgivningen i øvrigt kan ændre forudsætningerne for denne aftale. Hvis der er tale om ændringer af væsentlig betydning for denne aftales indhold, kan hver af parterne kræve aftalen genforhandlet. Aftalen kan til enhver tid ændres ved aftale mellem parterne. 6

6 3.3 Indkøringsfasen Der er enighed om at 2013 og 2014 skal betragtes som en opstartsfase. Styregruppen, der har haft ansvar for at udarbejde nærværende aftale, skal fortsætte og følge området tæt og være villige til finjustering i modellen. Der er foreløbigt disse løbende opgaver: Hvert 3.måned skal der være mulighed for en regulering og bekræftelse af indmeldte antal sager til sundhedskoordinator og klinisk funktion. Der følges op på, om margener på plus/minus 10 procent i det skønnede aktivitetsniveau kan håndteres efter en model, hvor det ikke vil medfører ændring i betaling. Udfordringen i denne model er, at hvis alle kommuner skønner for lavt, vil aktiviteten samlet set for sundhedskoordinatorfunktionen og klinisk funktion, afvige for meget fra kapaciteten, og således ikke kunne drives indenfor kommunernes betaling. På sigt må det forventes enten at margenen kan sættes ned til plus/minus 5 procent eller en model med afregning efter forbrug. Det skal i indkøringsfasen drøftes om der er brug for en egentlig definition af hvornår der er tale om en ny sag. I udgangspunktet er det en ny sag, hvis en eksisterende sag igen skal behandles af rehabiliteringsteamet. Udviklingen følges tæt og behovet for en ny definition vurderes. Overveje og vurdere om der skal investeres i et særligt elektronisk kommunikationssystem. Såfremt det er tilfældet, skal disse udgifter dækkes af kommunerne. Styregruppen har denne sammensætning: 3 repræsentanter for region Nordjylland 4 repræsentanter for kommunerne 1 repræsentant for beskæftigelsesregion Nordjylland Styregruppen har mulighed for at nedsætte undergrupper til belysning af praktiske og tekniske spørgsmål. Socialmedicinsk enhed har allerede en kapacitet, der vil kunne dække sundhedskoordinatorfunktionen og klinisk funktion. Denne kapacitet anvendes i dag til at udføre opgaver, der ligger både indenfor og udenfor reformen. Opgaverne udenfor reformen løses efter aftaler med 7 nordjyske kommuner. Fortsætter aktivitetsniveauet for disse opgaver på nuværende niveau, skal kapaciteten i socialmedicinsk enhed øges. I en overgangsperiode er parterne enige om, i fællesskab og i et godt og positivt samarbejde at befordre en fornuftigt, praktisk og pragmatisk proces, for at tilrettelægge reformens aktiviteter så sundhedskoordinator og klinisk funktion kan få en rimelig arbejdsplan for deres opgaver. Parterne er enige om at prioritere aktiviteter efter reformens bestemmelser højest, og således i en tid prioritere andre aktiviteter ned, indtil kapacitetstilpasningen er sket. 7

7 Det betyder, at kommuner, der har aftaler med socialmedicinsk enhed om aktiviteter udenfor reformens bestemmelser, må opleve, at disse aktiviteter afvikles i nedsat tempo. 8

8 4 Sundhedskoordinatorfunktionen Sundhedskoordinator udgår fra Klinisk Funktion, som er regionens tilbud om sundhedsfaglig bistand til kommunens rehabiliteringsteam. Det er aftalt, at Sundhedskoordinator er speciallæge i samfundsmedicin (socialmediciner), almen medicin, arbejdsmedicin eller andet relevant speciale eller uddannelseslæge i hoveduddannelse til samfundsmedicin. Begrundelsen for, at sundhedskoordinator er en læge med socialmedicinsk kendskab er, at der i funktionen ligger forberedelse af sagerne til rehabiliteringsteam med gennemlæsning og vurdering af lægeakter og eventuelt forslag til yderligere lægelig udredning. Dertil skal sundhedskoordinator deltage i rehabiliteringsteam og yde daglig rådgivning i forvaltningen vedrørende helbredsproblematikker relateret til sager i rehabiliteringsteam samt tage kontakt til læger i det primære og sekundære sundhedsvæsen, både i forhold til fremsendte attester, men også i direkte drøftelse med disse læger. Efter aftale kan det være hensigtsmæssigt, at sundhedskoordinator er psykolog udgående fra Klinisk Funktion, såfremt dagsordenen i rehabiliteringsteam berettiger hertil. Sundhedskoordinator deltager i møderne i rehabiliteringsteam som sagkyndig på det helbredsmæssige område. Sundhedskoordinator indgår i det øvrige arbejde i Klinisk Funktion, men vil ikke kunne udfærdige speciallægeerklæringer eller psykologundersøgelse vedrørende klienter, som sundhedskoordinator har kendskab til via arbejdet i rehabiliteringsteam jf. bekendtgørelsen. 4. Klinisk funktion skal levere følgende ydelser til kommunen: 1) sundhedskoordinatorfunktion som repræsentant i rehabiliteringsteamet og til sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension, og 2) vurdering i klinisk funktion i sager, der skal behandles eller er under behandling i rehabiliteringsteamet, samt vurdering i løbende sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. 4.1 Sundhedskoordinators opgaver Overordnet er sundhedskoordinatorens opgaver jf. bekendtgørelsen: 5. Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med en sundhedsfaglig rådgivning i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse i de sager, som kommunen vurderer, skal behandles i rehabiliteringsteamet. Stk. 2. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens samtykke drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgerens praktiserende læge. Sundhedskoordinatoren kan endvidere drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgeren efter forudgående aftale med kommunen. Det er aftalt, at Sundhedskoordinator modtager sagerne elektronisk til vurdering 10 hverdage før, sagerne er berammet til møde i Rehabiliteringsteam. I særlige tilfælde, såsom i hastesager, kan der aftales en anden frist, og det tilstræbes at aftale møde hurtigst muligt. En hastesag forstås som en sag, der haster grundet hensynet til borgeren eksempelvis i forbindelse med kræftpatienter. 9

9 Før en sag sættes på dagsorden til møde i Rehabiliteringsteam forventes, som hovedregel, at sagen er velbelyst helbredsmæssigt med relevante lægelige dokumenter og sammenfattende lægeligt notat fra lægekonsulent eller lignende. Der kan i forbindelse med sammenfattende lægeligt notat tages kontakt til egen læge eller praktiserende speciallæge, sygehuslæge eller andre behandlere for at få uddybet de foreliggende helbredsakter, f.eks. hvis oplysningerne i sagen er indbyrdes modstridende. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger et lægenotat, eller hvor der er tilkommet nye oplysninger, kan der udarbejdes et supplerende notat, der indgår i kommunens journal og journal i Klinisk Funktion. Der kan i forbindelse med sammenfattende lægeligt notat anbefales henvisning til Klinisk Funktion jf. bekendtgørelsen: 12. Kommunen kan efter anbefaling fra sundhedskoordinatoren eller rehabiliteringsteamet anmode klinisk funktion om vurdering af borgerens helbredssituation i forhold til mulighederne for arbejde eller uddannelse i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i løbende sager om ressourceforløb, fleksjob, sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og sager om førtidspension. Stk. 2. Klinisk funktion afgiver vurderingen i form af en speciallægeattest på baggrund af de oplysninger, klinisk funktion har modtaget fra kommunen i forbindelse med kommunens anmodning samt en konsultation med borgeren. Som led i vurderingen kan klinisk funktion i særlige tilfælde foretage billeddiagnostik, blodprøver eller funktionsundersøgelser, når det er nødvendigt for vurderingen af borgerens helbredsforhold. Sundhedsfaglig behandling af borgeren sker efter reglerne i sundhedslovgivningen, jf. 4, stk. 2. Stk. 3. Vurderingen i klinisk funktion kan alene varetages af den samme person, der har varetaget sundhedskoordinatorfunktionen i borgerens sag, hvis borgeren er indforstået hermed. Stk. 4. Der udarbejdes en landsdækkende lægeattestløsning med en eller flere attester, som forhandles mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen, KL og Lægeforeningens Attestudvalg. Kommunen afholder udgifterne til lægeattester. Det er aftalt, at kommunen i forvejen har indhentet samtykke fra borgeren. Det forudsættes i bekendtgørelse, at sundhedskoordinator/klinisk funktion indhenter yderligere helbredsakter i form af sygehusjournaler. Indtil formalia i denne sammenhæng er nærmere belyst fra Arbejdsmarkedsstyrelsen/Sundhedsministeriet, foreslås det aftalt, at sundhedskoordinator ved kontakt til alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger samt ved opslag i sygehusjournaler indhenter for sagen relevante helbredsoplysninger og sammenskriver disse i et notat, som kan vedlægges den kommunale sag. Det kan ikke forventes, at sundhedskoordinator vil være orienteret i alle foreliggende sygehusjournaler. Såfremt sundhedskoordinator efter gennemgang af sagen og eventuel drøftelse med andre sundhedspersoner finder, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst til behandling i rehabiliteringsteam, kan sundhedskoordinator foreslå kommunen at tage sagen af dagsordenen og indhente yderligere dokumentation, f.eks. i form af speciallægeerklæring. I forbindelse med en sådan vurdering kan sundhedskoordinator forelægge sagen til drøftelse på konference i Klinisk Funktion. 10

10 Sundhedskoordinator deltager i mødet i rehabiliteringsteam og deltager på lige fod med de øvrige medlemmer i dialogen med klienten. 10. Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med sundhedsfaglig rådgivning om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse i løbende sager. Stk. 2. Sundhedskoordinatorens rådgivning kan bl.a. bestå i: 1) rådgivning om mulighederne for, at en borger kan fortsætte i et ressourceforløb eller et fleksjob, 2) anbefaling om, at borgerens helbredsforhold i forhold til at kunne arbejde vurderes i klinisk funktion, eller 3) anbefaling om, at borgeren skal opfordres til at opsøge den praktiserende læge for udredning/behandling efter de almindelige regler i sundhedslovgivningen. Stk. 3. Den sundhedsfaglige rådgivning i løbende sager indeholder således ikke en rådgivning om, hvilken forsørgelsesydelse borgeren har ret til. Stk. 4. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens samtykke efter behov drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgerens praktiserende læge. Sundhedskoordinatoren kan endvidere drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgeren efter forudgående aftale med kommunen. Stk. 5. Sundhedskoordinatorens rådgivning sker i form af en udtalelse til brug for sagen. Endvidere fremgår følgende af bekendtgørelsen: 1 Stk. 4. Ved løbende sager forstås sager, hvor borgeren er i ressourceforløb, fleksjob, modtager tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller modtager førtidspension, og hvor kommunen har behov for sundhedsfaglig rådgivning som led i sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet. Det kan eksempelvis være i sager, hvor der er opstået ændringer i borgerens situation og helbredsforhold. Sundhedskoordinator har journalpligt i forbindelse med al kontakt med klienten. Det forudsættes, at sundhedskoordinators notater, ligesom det har været tilfældet for lægekonsulentnotater, tilgår den kommunale lægejournal, og derudover af hensyn til dokumentation, som nu opbevares i Klinisk Funktion. 4.2 Afbud fra sundhedskoordinator Såfremt en sundhedskoordinator har forfald på dagen for et aftalt møde i rehabiliteringsteam, kan der ikke forventes, at der kan stilles med en vikar før dagen efter. Det tilstræbes at stille vikar til rådighed, hvis det er muligt. 11

11 5 Klinisk Funktion I det følgende er beskrevet de ydelser, parterne har aftalt, at Klinisk Funktion skal tilbyde, og som kommunerne skal indhente via Klinisk Funktion, foruden en række ydelser, der kan betragtes som tilkøb. Klinisk Funktion er regionens tilbud om sundhedsfaglig bistand til brug i de kommunale rehabiliteringsteam. Klinisk Funktion er bemandet med speciallæger i samfundsmedicin (socialmedicinere), almen medicin, arbejdsmedicin og eventuelle andre relevante specialer, herunder psykiater samt psykologer og sekretærer. Sundhedskoordinator til rehabiliteringsteam udgår fra Klinisk Funktion, og i Klinisk Funktion foregår drøftelse af relevante sager, som skal forelægges rehabiliteringsteam foruden, at der udfærdiges speciallægeerklæringer og psykologundersøgelser i forbindelse med videre udredning af sager berammet til møde i rehabiliteringsteam. Lægeattester fra Klinisk Funktion skal leveres 14 dage efter konsultation og senest 30 dage efter, anmodningen fra kommunen er modtaget. Klinisk Funktion skal tilbyde følgende ydelser, men kommunerne er ikke forpligtet til at købe disse. Nedenstående er en oversigt over disse ydelser, priserne på ydelserne kan ses i bilag 1. Socialmedicinsk speciallægeerklæring. Denne erklæring indbefatter 2-3 timers samtale med klienten og en sammenfatning af de helbredsmæssige og sociale forhold i relation til funktionsniveau samt en vurdering af, om der er behov for yderligere undersøgelser. Erklæringen indeholder en klinisk socialmedicinsk undersøgelse med beskrivelse af indtryk af klienten og dennes psykiske tilstand samt i nogle situationer fokuseret undersøgelse. Der vil ikke som udgangspunkt være tale om en traditionel klinisk lægeundersøgelse med blodtryk, stetoskopi, refleksundersøgelser o.lign., idet disse klienter oftest er velundersøgt i såvel det somatiske som det psykiatriske sundhedsvæsen af relevante speciallæger i forhold til problemstillingen. Klinisk Funktion sparrer med relevante specialer. Psykiatrisk speciallægeerklæring. Denne speciallægeerklæring vil være at sidestille med andre psykiatriske speciallægeerklæringer med samtale med klienten og opstilling af diagnoseforslag og behandling, men der vil herudover være mulighed for drøftelse med psykologer og sundhedskoordinator ved konference i Klinisk Funktion, således at man giver rehabiliteringsteam de bedste muligheder for vurdering af arbejdsmarkedsrettede initiativer, eventuelt ledsaget af behandlingsindsats. Der er tale om en ydelse, som ikke er en skal -opgave jf. bekendtgørelsen, men som parterne er enige om, hensigtsmæssigt kan placeres i klinisk funktion, og som der forventes efterspørgsel af fra de nordjyske kommuner. 12

12 Psykologundersøgelse Undersøgelsen består af 2-3 timers samtale med borgeren, eventuelt med relevante tests, med henblik på beskrivelse af psykiske og personlighedsmæssige forhold og sammenfattende vurdering af eventuelle behandlingsmuligheder og muligheder for arbejdsmarkedsrettede initiativer. Undersøgelsen vil blive konfereret med speciallæger og øvrige psykologer i Klinisk Funktion. Der er tale om en ydelse, som ikke er en skal -opgave jf. bekendtgørelsen, men som parterne er enige om hensigtsmæssigt, kan placeres i klinisk funktion, og som der forventes efterspørgsel af fra de nordjyske kommuner. Kortere samtale med klient ved læge eller psykolog Sådanne korterevarende samtaler (tre kvarter til en time) vil være et væsentligt redskab til afklaring af simplere problemstillinger og vurdering af, om der er behov for yderligere undersøgelser. Deltagelse i fælles samtale Sundhedskoordinator kan deltage i rundbordssamtale eller lignende med borger, sagsbehandler, jobkonsulent, andre læger eller andre relevante faggrupper. Der kan henvises enkeltvis til ovenstående ydelser mod betaling for sager, der ikke er omfattet af behandling i Rehabiliteringsteamet. Herudover kan mod betaling henvises til nedenstående. 5.1 Øvrige udbud af ydelser fra Klinisk Funktion 1 Det er aftalt, at det skal være muligt at tilkøbe følgende ydelser, og prisen fremgår i bilag 1 Korterevarende arbejdsmarkedsrettet samtaleforløb hos psykolog (ca. fem samtaler). Psykologerne i Klinisk Funktion har specielt kendskab til arbejdsmarkedsforhold, og forløbet vil være fokuseret på borgerens muligheder på arbejdsmarkedet. Der vil ikke være tale om et traditionelt psykoterapeutisk forløb. Hvis der er behov for et længerevarende forløb, vil der med borgerens accept blive taget kontakt til egen læge for at planlægge et forløb i andet regi 2. Generel rådgivning og vejledning af sagsbehandlere i forbindelse med sygedagpengesager, kontanthjælpssager, sager om fleksjob og førtidspension, der ikke er omfattet af sundhedskoordinatorfunktionen; herunder med udfærdigelse af lægelige notater og sammenfat- 1 Disse ydelser er udover bekendtgørelsen 2 Socialmedicinsk Enhed tilbyder støttende erhvervsrettede samtaleforløb hos psykolog. Målgruppen er personer, der har behov for en støttende indsats i forbindelse med etablering, tilbagevenden eller fastholdelse af en tilknytning til arbejdsmarkedet. Fokus for samtaleforløbene er personens tilknytning til arbejdsmarkedet. Der arbejdes med personens aktuelle psykiske problemstilling i relation til at håndtere arbejdsmæssige krav. På den måde adskiller tilbuddet på Socialmedicinsk Enhed sig afgørende fra andre tilbud. Samtalerne er således ikke af behandlende karakter i traditionel forstand, og viser der sig behov for behandling, måske af længerevarende karakter, afsluttes forløbet med anbefaling og beskrivelse heraf. Der er tale om et afgrænset forløb på fem samtaler med udgangspunkt i personens aktuelle psykiske problemstilling og livssituation i forhold til arbejdsmarkedet. I samtalerne arbejdes med de problemstillinger, der i den aktuelle situation udgør en barriere erhvervsmæssigt. Dette med henblik på at skab ændring i en måske fastlåst situation. Alle forløb afsluttes med et sammenfattende notat indeholdende en beskrivelse af problemstilling, resultat af samtaleforløbet og anbefaling i forhold til det fremtidige forløb. Det afsluttende notat har ikke karakter af en psykologisk undersøgelse, ligesom samtaleforløbene ikke indeholder testning med henblik på vurdering af evnemæssige eller personlighedsmæssige forhold. Vurderes der behov herfor, vil det fremgå af vurderingen. 13

13 tende lægeligt notat. Denne opgave varetages ud fra kontrakt, der kan også være tale om tilkøb af enkelt ydelser. (lægekonsulent arbejde) 14

14 6 Kapacitet 6.1 Skøn over sager til Sundhedskoordinatoren Kommunen meddeler pr regionen det antal sager, der forventes at skulle behandles i rehabiliteringstemaet i andet halvår af Kommunen meddeler senest pr regionen det antal sager, der forventes at skulle behandles i Rehabiliteringsteam i Siden afgiver kommunerne hvert år pr estimat for det kommende kalender år. Det skønnede antal sager lægges til grund for regionens dimensionering med sigte på at kunne levere ydelserne til kommunen indenfor den aftalte økonomi. Styregruppen følger aktivitetsudviklingen tæt. 6.2 Skøn over sager til Klinisk Funktion Kommunen meddeler pr regionen det antal sager, der forventes at skulle sendes til undersøgelse og vurdering i Klinisk Funktion i andet halvår af Kommunen meddeler senest pr regionen det antal sager, der forventes at skulle sendes til undersøgelse og vurdering i Klinisk Funktion i Siden afgiver kommunerne hvert år pr estimat for det kommende kalender år. Det skønnede antal sager lægges til grund for regionens dimensionering med sigte på at kunne levere ydelserne til kommunen indenfor den aftalte økonomi. Styregruppen følger aktivitetsudviklingen tæt. 15

15 7 Betaling3 Bekendtgørelsens bestemmelser fastsætter, at kommunen skal betale for sundhedskoordinator og ydelserne fra klinisk funktion. Det aftales, at afregningen fastsættes, så funktionen får dækket de samlede omkostninger, der medgår til at levere de ydelser, der fremgår af bekendtgørelsen, samt i en vis udstrækning også omkostninger for at sikre en fremtidig kapaciteten for området. Det aftales, at afregning for sundhedskoordinator og ydelserne fra klinisk funktion sker hver måned bagud, hvor betalingen fastsættes efter det skønnede forbrug for den kommende periode, - se 6. Afregningen reguleres årligt, så den samlede betaling svarer til de leverede ydelser fra sundhedskoordinator, klinisk funktion og tilkøbsydelser. Der reguleres som udgangspunkt for afvigelser over plus/minus 10 procent. - Denne del af afregningsmodellen følges tæt af styregruppen i opstartsfasen, idet den samlede afvigelse, hvis alle kommuner eksempelvis undervurderes deres behov, kan overstige kapacitetsgrænsen for sundhedskoordinatorer og klinisk funktion. Afregning for de enkelte elementer tager udgangspunkt i afregningsmetoden fra rammeaftalen. Afregning af tilkøbsydelserne (se bilag 1) skal dække de faktiske omkostninger for at levere dem, men også indbringe midler, der kan sikre den fremtidige kapacitet på området. Der udarbejdes en allonge, med den konkrete afregning for hver kommune, fastsat pba. kommunens egen indmeldte forventede aktivitet for sundhedskoordinator, klinisk funktion og tilkøbsydelser indenfor reformens rammer i Social Medicinsk Enhed. 7.1 Betaling for Sundhedskoordinator Afregning for sundhedskoordinator sker efter rammeaftalens afregningsmodel: Sager i rehabiliteringsteam / sager pr. årsværk * gennemsnitsløn for sundhedskoordinator * overhead Det er beregningsteknisk antaget at: sundhedskoordinatoren har 202 årlige arbejdsdage svarende til den almindelige arbejdsnorm på det danske arbejdsmarked, og behandler i snit 3 nyvisiterede sager pr. arbejdsdag. Med antallet af sager tages højde for, at sundhedskoordinatoren foruden sagsbehandling skal bruge tid på forberedelse, konferencer, kontakt til praktiserende læge, tid til interne konferencer mv. i klinisk funktion mv. jf. aftalens afsnit om sundhedskoordinatorfunktionen. Prisen er inkl. sundhedskoordinatorens rådgivning (incl. evt. indhentning af oplysninger fra behandlende instanser) samt udtalelse i løbende sager. Gennemsnitlig lønomkostning pr. sundhedskoordinator er kr. 3 Der tages i alle nævnte priser forbehold for at nogle ydelser kan ende med at være momsbelagte det er ved at blive udredt. 16

16 Overhead på 20 % dækker omkostninger ud over lønomkostningerne for sundhedskoordinator, herunder også tid til kørsel og direkte omkostninger for transport mv. men kan ikke vedligeholde og udvikle kapaciteten på området. 7.2 Betaling for ydelser i Klinisk Funktion Klinisk funktion afregnes efter en fastpris-aftale med kr. pr sag, der henvises til behandling i klinisk funktion. Denne afregning dækker alle omkostninger i klinisk funktion, - direkte lønomkostninger, materialer, husleje, mv. i overensstemmelse med de opgaver, der jf. afsnit 5 er aftalt for klinisk funktion, samt i en mindre udstrækning for at vedligeholde og udvikle kapacitet til fremtidig drift af funktionen. Afregning for tilkøbsydelser sker efter priserne i bilag 1. Taksterne er fastsat efter omkostningsstrukturen for ydelserne, herunder for at vedligeholde og udvikle en fremtidig kapacitet på området. Kommunerne er forpligtet til at betale for det antal sager, der er indmeldt, og betalingen reguleres kun, hvis aktiviteten afviger plus/minus 10 procent. Antal indmeldte sager kan reguleres jf. afsnit 3.3 og kapitel 6. Tilsvarende som for betalingsmodel for sundhedskoordinator, følger styregruppen denne model tæt, idet afvigelser i indmeldte behov, samlet set kan overstige kapacitetsgrænserne i klinisk funktion. 7.3 Betalingsvilkår og regulering Der gives rabat svarende til ydelses-taksten se bilag 1, når Socialmedicinsk enhed, forud for at en sag henvises til sundhedskoordinator og klinisk funktion, har leveret ydelser, der vil indgå i og supplere/erstatte aktiviteter, der er et led i den vurdering, klinisk funktion skal foretage efter aftalen. Rabatten udløses ved, at der kun afregnes for enten klinisk funktion eller for tilkøbsydelsen. - Dette udmøntes som fradrag for tilkøbsydelsen efter taksterne i bilag. Hvis der i en sag eksempelvis foreligger en socialmedicinsk speciallægeerklæring, som klinisk funktion kan anvende i sin vurdering af sagen, og som er leveret af socialmedicinske enhed i Region Nordjylland, vil der ske et fradrag på kr. fra den faste takst på kr. Hvis der i sagen forekommer flere tilkøbsydelser, der tilsammen overstiger kr., vil det ikke udløse negativ afregning. Der fremlægges regnskab for den samlede økonomi for den regionale indsats i at løse reformens opgaver hvert år. Dette regnskab benyttes til at vurdere og justere afregning for området i den kommende periode, ligesom det benyttes til at vurdere, hvordan regnskabsmæssige differencer håndteres. Det skal bemærkes, at såfremt tolkebistand er relevant, skal dette betales af kommunerne i den enkelte sag. Ligeledes forudsætter økonomien fornuftig tilrettelæggelse af møder i rehabiliteringsteamet, så der altid er mindst 5-6 sager på dagsordenen 4 I 2011 prisniveau og beløbet reguleres årligt. 17

17 8 Samarbejde Der er aftalt følgende rammer for det daglige samarbejde: Samarbejdet koordineres direkte mellem den enkelte kommune og Klinisk Funktion Det aftales halvårligt så vidt muligt, hvilke dage der afholdes møde i rehabiliteringsteamene Det tilstræbes af hver kommune tilknyttes en fast sundhedskoordinator I hastesager kan de aftalte tidsfrister fraviges, og sundhedskoordinator træder til hurtigst muligt. Sager defineres som hastesager, når hensynet til klientens sundhedsmæssige problemstilling tilsiger en sagsbehandling, der skal fremskyndes ift. aftalte frister. Arbejdet tilrettelægges, så der ved et møde i rehabiliteringsteamet er mindst 5-6 sager på dagsordenen. Eventuelle uoverensstemmelser eller utilfredsheder, skal søges løst på laveste mulige organisatoriske niveau. Det tilstræbes den kommunale forvaltningsledelse kontakter ledelsen af klinisk funktion, såfremt der ikke kan findes en løsning fagpersonalet imellem. 8.1 Overordnet opfølgning Det første år og så længe det vurderes nødvendigt mødes den nedsatte styregruppe og følger samarbejdet. I Styregruppen drøftes eventuelle generelle problemstillinger eller tvister der ikke kan afgøres på lavere niveau. Begge parter forpligter sig til at respektere beslutninger truffet i Styregruppen. Styregruppen sekretariatsbetjenes af Region Nordjylland. Styregruppen består af en repræsentant fra hver af de kommunale klynger og tre regionale repræsentanter samt repræsentant for beskæftigelsesregion Nordjylland. Desuden deltager chefen for klinisk funktion som faglig ressourceperson i det omfang, det ønskes. Styregruppen har mulighed for at nedsætte undergrupper til belysning af praktiske og tekniske spørgsmål. Hvert år afgives en kort status til Den Administrative Styregruppen for Sundhedsaftaler. 8.2 Monitorering Der skal ske en løbende monitorering af udviklingen og ydelserne mv. Parterne enige om, at der skal arbejdes hen imod en fælles monitoreringsmodel på landsplan. 8.3 Elektronisk kommunikation Styregruppen skal overveje og vurdere, om der skal investeres i et særligt elektronisk kommunikationssystem. Såfremt det er tilfældet, skal disse udgifter dækkes af kommunerne. 18

18 8.4 Tidsfrister Opsummerende er der aftalt følgende tidsfrister: Sundhedskoordinator modtager sagerne elektronisk til vurdering 10 hverdage før, sagerne er berammet til møde i Rehabiliteringsteam, medmindre der er tale om en hastesag. Lægeattester fra Klinisk Funktion skal leveres 14 dage efter konsultation og senest 30 dage efter, anmodningen fra kommunen er modtaget. I kapitel 6 om kapacitet fremgår tidsfrister i forbindelse med indmelding af forventes forbrug. 19

19

20 Bilag 1: Priskatalog Klinisk Funktion5 Nedenstående liste er ydelser som udbydes af Klinisk Funktion. Nedenstående priser gælder for køb af enkelte ydelser i sager, der ligger udenfor reformens bestemmelser. Når ydelserne leveres i en sag, der via rehabiliteringsteam er henvist til klinisk funktion, afregnes de gennem fastprisaftalen på kr. pr. henvist sag. Socialmedicinsk speciallægeerklæring - kr.8.500,00 6 Psykiatrisk speciallægeerklæring - kr ,00 7 Psykologundersøgelse - kr ,00 8 Kortere samtale med klient ved læge eller psykolog - kr ,00 9 Deltagelse i fælles samtale - kr ,00 10 Herunder ydelser som Klinisk Funktion udbyder udenfor reformens bestemmelser. Korterevarende arbejdsmarkedsrettet samtaleforløb hos psykolog (ca. fem samtaler) - kr ,00 11 Generel rådgivning og vejledning af sagsbehandlere i forbindelse med sygedagpengesager, kontanthjælpssager, sager om fleksjob og førtidspension, der ikke er omfattet af sundhedskoordinatorfunktionen: timepris kr. 1150,00 5 Der tages forbehold for at ydelserne kan vise sig at være momsbelagte dette er under udredning 6 Denne pris er hvis ydelsen købes i forbindelse med sager der ikke er omfattet af bekendtgørelsen 7 Denne pris er hvis ydelsen købes i forbindelse med sager der ikke er omfattet af bekendtgørelsen 8 Denne pris er hvis ydelsen købes i forbindelse med sager der ikke er omfattet af bekendtgørelsen 9 Denne pris er hvis ydelsen købes i forbindelse med sager der ikke er omfattet af bekendtgørelsen 10 Denne pris er hvis ydelsen købes i forbindelse med sager der ikke er omfattet af bekendtgørelsen 11 Socialmedicinsk Enhed tilbyder støttende erhvervsrettede samtaleforløb hos psykolog. Målgruppen er personer, der har behov for en støttende indsats i forbindelse med etablering, tilbagevenden eller fastholdelse af en tilknytning til arbejdsmarkedet. Fokus for samtaleforløbene er personens tilknytning til arbejdsmarkedet. Der arbejdes med personens aktuelle psykiske problemstilling i relation til at håndtere arbejdsmæssige krav. På den måde adskiller tilbuddet på Socialmedicinsk Enhed sig afgørende fra andre tilbud. Samtalerne er således ikke af behandlende karakter i traditionel forstand, og viser der sig behov for behandling, måske af længerevarende karakter, afsluttes forløbet med anbefaling og beskrivelse heraf. Der er tale om et afgrænset forløb på fem samtaler med udgangspunkt i personens aktuelle psykiske problemstilling og livssituation i forhold til arbejdsmarkedet. I samtalerne arbejdes med de problemstillinger, der i den aktuelle situation udgør en barriere erhvervsmæssigt. Dette med henblik på at skab ændring i en måske fastlåst situation. Alle forløb afsluttes med et sammenfattende notat indeholdende en beskrivelse af problemstilling, resultat af samtaleforløbet og anbefaling i forhold til det fremtidige forløb. Det afsluttende notat har ikke karakter af en psykologisk undersøgelse, ligesom samtaleforløbene ikke indeholder testning med henblik på vurdering af evnemæssige eller personlighedsmæssige forhold. Vurderes der behov herfor, vil det fremgå af vurderingen. 21

21 Sundhed og Sammenhæng