Tillægsrapport. til. Vedligeholdelsesplanlægning af Autoklave

Transkript

1 Tillægsrapport til Vedligeholdelsesplanlægning af Autoklave 1

2 Indhold RCM analyse... 4 Forsyningen... 4 Lavspændingskabler... 4 Hovedtavle og styretavle... 5 Hovedledning og gruppeledning... 6 Trykdelen... 8 Kompressor... 8 Rørsystemet... 9 Tryktanken Reguleringsventil Nitrogenanlægget Nitrogentanken: Fordamper Rørsystemet nitrogenanlæg Reguleringsventil på nitrogenet Køleanlægget Kølepumperne: Rørsystemet Køleanlægget Ovnen Beholderen Rullevognen Sikkerhedsventil Varmelegemer Fanen Vedligeholdelsesstrategi Lavspændingskabler, hovedledning og gruppeledning Hovedtavle og styretavle Kompressor Tryktanken, rørsystemet og reguleringsventil Fordamper, rørsystemet, reguleringsventil og nitrogen tank

3 Kølepumper Rørsystemet, køleanlægget Køletanken Beholderen og sikkerhedsventil Rullevognen Temperaturføler Varmelegemet Fanen Kildeliste Bilag A, Beslutningstræ Bilag B, Vakuumpumpe tekniske data Bilag C, Reguleringsventil Bilag D, Kølepumpens mærkeskilt Bilag E, Tegning over autoklaven

4 RCM analyse Forsyningen Lavspændingskabler Lavspændingskablerne til autoklavens styretavle består af tre faseledere og en nul leder. Elektriciteten der kommer fra el-leverandøren transformeres ned i transformeren, til autoklavens driftsspænding på 400 Volt og ledes gennem de tre faseledere til autoklavens hovedtavle. Kablerne skal selvfølgelig været dimensioneret til, at kunne lede driftsstrømmen uden, at der sker unormale termiske ændringer. Ved kortslutning skal kablerne kunne klare en kortslutningsstrøm kortvarigt. Hvorledes fejler udstyret?: Den værste fejl der må kunne opstå, er at der mangler forsyning til autoklavens hovedtavle. Fejl af denne type kan forekomme på kablerne i tilfælde af kabelbrud. Kabelbrud vil forsage kortslutninger. En løs ledning der får forbindelse til en anden fase og skaber en kortslutning. Enhver fejl, der skaber en kortslutning vil få forsyningsdelens maksimalafbryder til at udkoble forsyningen til autoklaven og bevirke totalt el-svigt. Kortslutninger kan i værste tilfælde også være skyld i brand. Andre fejl, der forsager delvis mangel på forsyning til autoklaverne, kan være løse ledninger. Ved løse ledninger vil den pågældende fase eller stel medføre nedsat spænding til anlægget. Det er dermed kun faserne, der stadig har forbindelse, som kan levere spændingen til anlægget. Konsekvensen af den værste fejl, ved totalt el-svigt på autoklaven: Sikkerhed: Katastrofal Kvalitet: Katastrofal Produktionstab/funktionstab: Katastrofal Reparationsomkostninger: Katastrofal Fejlfrekvensen: Fejlfrekvensen indikeret baseres på tidligere års erfaringer. Det skønnes at fejlfrekvensen for værste fejl, totalt el-svigt, at være: Næsten aldrig (mindre end 2 gange om året). Ved indsættelse i risikomatrisen fås følgende: c1 = sikkerhed = 1,5 c2 = kvalitet = 1,5 c3 = produktionstab/funktionstab = 1,5 c4 = Reparationsomkostninger = 1,5 MeanTimeBeforeFailure: 4

5 Skønnes at ligge i intervallet 5-10 år, for værste fejl ved kortslutning på kablerne, dvs. a=1.5. Den total kritikalitet kan nu beregnes ud fra formel 5.1. Med en total kritikalitet på 12,4 betragtes komponenten som værende kritisk. Haves f.eks. en fejl der giver totalt el-svigt, ved en løs ledning der kan give anledning til en kortslutning. Kan der ud fra beslutningstræet på bilag A, vælges den rigtige vedligeholdelsesstrategi: Er fejlen mindre end 9 nej, 1 er fejlen kritisk ja, 3 kan fejludviklingen opdages ja, 4 er visuel inspektion egnet nej, 5 er funktionsafprøvning egnet nej, 6 er tilstandskontrol egnet ja. Dvs. at der skal udføres periodisk tilstandskontrol. Hovedtavle og styretavle Hovedtavle og styretavlen vil blive behandlet sammen. Fejlårsagerne og fejlfrekvensen er de sammen. Hovedtavlen modtager spændingen fra transformerstationen og fordeler spændingen ud til de undertavler i dette tilfælde autoklavernes styretavler. Styretavlen fordeler spændingen ud til de enkelte komponenter, der skal bruge spændingen. Hvorledes fejler udstyret? Den værste fejl, der kan forekomme, er totalt el-svigt til autoklaven. Fejl af denne størrelsesorden kan opstå ved kortslutning inde i tavlen pga. løse forbindelser på kabel tilslutninger. I værste tilfælde kan der opstå brand i tavlen i tilfælde af kortslutninger. Støvdannelser i tavlen, som utilsigtet ender på overfladerne i tavlen kan give følgeskader, der spænder fra hurtig nedslidning af udstyr, over korrosion af metaller til brand i tavlen. Støv materiale, der er elektrisk ledende kan få forbindelse mellem to faser, hvilket medfører kortslutning og lysbue. Kortslutningen vil aktivere tavlens beskyttelsesudstyr der resultere i totalt el-svigt på autoklaven. Lysbuen kan forsage brand i tavlen, med sin kraftige varmeudvikling. Støv af brandbare materialer, som f.eks. træ, vil ligge sig på alle vandrette flader og med tiden klæbe sig fast. Ved varmeudvikling, kan brandbart støv udvikle sig til brande som kan være eksplosionsagtige. Konsekvensen af den værste fejl, ved totalt el-svigt på autoklaven: Sikkerhed: Katastrofal Kvalitet: Katastrofal Produktionstab/funktionstab: Katastrofal Reparationsomkostninger: Katastrofal 5

6 Fejlfrekvensen: Fejlfrekvensen indikeret baseres på tidligere års erfaringer. Det skønnes at fejlfrekvensen for værste fejl, totalt el-svigt, at være: Næsten aldrig (mindre end 2 gange om året). Ved indsættelse i risikomatrisen fås følgende: c1 = sikkerhed = 1,5 c2 = kvalitet = 1,5 c3 = produktionstab/funktionstab = 1,5 c4 = Reparationsomkostninger = 1,5 MeanTimeBeforeFailure: Skønnes at ligge i intervallet 5-10 år, for værste fejl ved kortslutning på kablerne dvs. a=1,5. Den total kritikalitet kan nu beregnes ud fra formel 5.1. Med en total kritikalitet på 12,4 betragtes komponenten som værende kritisk. Haves f.eks. den værste fejl, totalt el-svigt, ved løse ledninger i tavlen, eller støv dannelser, der kan give anledning til kortslutninger og brand af eksplosionsagtig karakter. Kan den rigtige vedligeholdelsesmetode vælges ud fra beslutningstræet. Er fejlen mindre end 9 nej, 1 er fejlen kritisk ja, 3 kan fejludviklingen opdages ja, 4 er visuel inspektion egnet nej, 5 er funktionsafprøvning egnet nej, 6 er tilstandskontrol egnet ja. Dvs. at der skal udføres periodisk tilstandskontrol. Hovedledning og gruppeledning Hovedledningen og gruppeledningerne vil blive behandlet i samme afsnit. Fejl årsagen vil for ledningerne være de samme. Hovedledningen og gruppeledningerne skal lede den elektriske energi fra hovedtavle og videre til styretavlen. Hovedledningen og gruppeledningerne skal på samme måde som lavspændingskablerne, være dimensioneret til, at kunne lede belastningsstrømmen vedvarende, uden der sker unormale termiske påvirkninger. Kortvarigt skal ledningerne kunne føre en kortslutningsstrøm uden der sker skade på ledningerne. Hvorledes fejler udstyret? Den værste fejl, der kan opstå er manglende forsyning til autoklavens hovedtavle. Fejl af denne type, kan forekomme på kablerne i tilfælde at kabelbrud. Kabelbruddet forsager kortslutninger, hvis 6

7 en løs ledning får forbindelse til en anden fase. Enhver fejl, der skaber en kortslutning, vil få forsyningsdelens maksimalafbryder til at udkoble forsyningen til autoklaven. Det resulterer i totalt elsvigt. Fejl af denne type kan i værste tilfælde også være skyld i brand. Andre fejl der forsager delvis mangel på forsyning til autoklaverne, kan være løse ledninger der ikke får forbindelse til andre faser eller stel. I dette tilfælde vil der stadig være spænding på de tilbageværende ledninger. Konsekvensen af den værste fejl, ved totalt el-svigt på autoklaven: Sikkerhed: Katastrofal Kvalitet: Katastrofal Produktionstab/funktionstab: Katastrofal Reparationsomkostninger: Katastrofal Fejlfrekvensen: Fejlfrekvensen indikeret baseres på tidligere års erfaringer. Det skønnes at fejlfrekvensen for værste fejl, totalt el-svigt, at være: Næsten aldrig (mindre end 2 gange om året). Ved indsættelse i risikomatrisen fås følgende: c1 = sikkerhed = 1,5 c2 = kvalitet = 1,5 c3 = produktionstab/funktionstab = 1,5 c4 = Reparationsomkostninger = 1,5 MeanTimeBeforeFailure: Skønnes at ligge i intervallet 5-10 år, for værste fejl ved kortslutning på kablerne dvs. a=1.5. Den total kritikalitet kan nu beregnes ud fra formel 5.1. Med en total kritikalitet på 12,4 betragtes komponenten som værende kritisk. Haves f.eks. en fejl der giver totalt el-svigt, ved en løs ledning der kan give anledning til en kortslutning. Kan der ud fra beslutningstræet vælges den rigtige vedligeholdelsesstrategi: Er fejlen mindre end 9 ja, 1 er fejlen kritisk ja, 3 kan fejludviklingen opdages ja, 4 er visuel inspektion egnet nej, 5 er funktionsafprøvning egnet nej, 6 er tilstandskontrol egnet ja. Dvs. at der skal udføres periodisk tilstandskontrol. 7

8 Trykdelen Kompressor Hovedkomponenten i trykdelen er kompressoren, den sørger for, at der altid er trykluft til rådighed. Kompressoren er en skruekompressor af mærket Gardner Denver, type VS70, der er direkte drevet. Den kan levere et tryk på op til og med 13 bar. Flere tekniske data kan finde i bilag B. Hvorledes kan komponenten fejle? Den værste fejl der kan forekomme, er en defekt kompressor der ikke lave den krævede mængde trykluft eller slet ikke noget. Trykluften er, sammen med vakuumen og temperaturen, en af de vigtigste funktioner, når der fremstilles komposit. Der er nogle årsager til, kompressoren ikke kan lave den korrekte mængde trykluft. Motoren kører kun på 2 faser og køre derfor med nedsat hastighed. Luftfiltret er stoppet, så der ikke kan suges nok luft til at lave tilpas tryk i tanken. Konsekvensen af den værste fejl, nedsat evne til at lave korrekt lufttryk. Sikkerhed: Påvirkning Kvalitet: Katastrofal Produktionstab/funktionstab: Katastrofal Reparationsomkostninger: Påvirkning Fejlfrekvensen: Fejlfrekvensen er baseret på skøn. Kompressoren er cirka 1 år gammel, da den gamle eksploderede af ukendte årsager. Fejlfrekvensen for værste fejl, ved nedsat evne til at lave lufttryk skønnes at være mindre end 2 gange pr. år, dvs. næsten aldrig. Ved indsættelse i risikomatrisen fås følgende: c1 = sikkerhed = 1 c2 = kvalitet = 1,5 c3 = produktionstab/funktionstab = 1,5 c4 = Reparationsomkostninger = 1 MeanTimeBeforeFailure: Skønnes at ligge i intervallet 1-5 år, for værste fejl ved manglede evne til lave korrekt lufttryk, dvs. a=1,5. Den total kritikalitet kan nu beregnes ud fra formel

9 Med en total kritikalitet på 9,6 betragtes kompressoren, som værende kritisk. Haves f.eks. den værste fejl, hvor kompressoren ikke kan lave det korrekte lufttryk. Kan der ud fra beslutningstræet vælges den passende vedligeholdelsesform. Er fejlen mindre end 9 nej, 1 er fejlen kritisk ja, 2 er planlagt reparation den billigste strategi ja. Dvs. at der skal udføres planlagt reparation. Rørsystemet Rørene er stålrør ø 100 mm og virker som bindeled mellem kompressoren og tryktanken og igen fra tryktanken til autoklaven. Rørsystemet er hele vejen rundt svejset ved samlinger og krumninger. Hvorledes kan komponenten fejle? Det skal undgås at der ikke bliver leveret den korrekte mængde lufttryk til autoklaven. Årsagen til, at der ikke bliver leveret den rette mængde trykluft, kan ske ved utætheder i rørledninger før tanken, hvor der ikke holdes eller bliver leveret den rette mængde tryk i tanken. Eller efter tanken, hvor der ikke opnås den rette mængde tryk, til autoklaven til at en hærdeproces kan startes eller fuldføres. Konsekvensen af den værste fejl, manglende eller nedsat ved hærdeprocessen. Sikkerhed: Ingen påvirkning Kvalitet: Påvirkning Produktionstab/funktionstab: Påvirkning Reparationsomkostninger: Ingen påvirkning Fejlfrekvensen: Fejlfrekvensen er baseret på skøn. Når første rørene er svejset og har vist sig tætte, er chance for at der opstår en utæthed meget lille. Derfor skønnes det at fejlfrekvensen for værste fejl ukorrekt lufttryk i autoklaven er mindre end 2 gange pr. år, dvs. næsten aldrig. Ved indsættelse i risikomatrisen fås følgende: c1 = sikkerhed = 0 c2 = kvalitet = 1 c3 = produktionstab/funktionstab = 1 c4 = Reparationsomkostninger = 0 MeanTimeBeforeFailure: 9

10 Skønnes at ligge i intervallet år, for værste fejl ved utætheder i rør, hvor evnen til at lave korrekt lufttryk er nedsat, dvs. a=1,25. Den total kritikalitet kan nu beregnes ud fra formel 5.1. Med en total kritikalitet på 2,5 betragtes kompressoren, som værende delvis kritisk. Haves f.eks. den værste fejl, hvor autoklaven ikke får oprettet det korrekte lufttryk. Kan der ud fra beslutningstræet vælges den passende vedligeholdelsesform. Er fejlen mindre end 9 ja, 1 er fejlen kritisk nej, 2 er planlagt reparation den billigste strategi nej, kan fejludvikling opdages ja, er visuel inspektion egnet ja. Dvs. at der skal udføres visuel inspektion. Tryktanken Tryktanken er en ståltank der kan rumme 10 kubikmeter trykluft. Tanken virker som reservoirtank til autoklaverne, så der hele tiden er nok trykluft til rådighed til hærdeprocesserne. Hvorledes kan komponenten fejle? Utætheder er kritisk på tryktanken. Ved utætheder på tanken, hvor der ikke opnås det korrekte tryk i tanken som ventet. Årsagen til en utæthed kan komme i en dårlig svejsning af tanken, at tanken bliver påkørt af gaffel truck eller lignende eller ved rustdannelser i fugtige omgivelser. Konsekvensen af den værste fejl, manglende eller nedsat ved hærdeprocessen. Sikkerhed: ingen påvirkning Kvalitet: Påvirkning Produktionstab/funktionstab: Katastrofal Reparationsomkostninger: Påvirkning Fejlfrekvensen: Er tanken opstillet og testet for utætheder er chance for at der opstår en utæthed meget lille. Derfor skønnes det at fejlfrekvensen for værste fejl ukorrekt lufttryk i autoklaven er mindre end 2 gange pr. år. Dvs. næsten aldrig. Ved indsættelse i risikomatrisen fås følgende: c1 = sikkerhed = 0 c2 = kvalitet = 1 c3 = produktionstab/funktionstab = 1,5 10

11 c4 = Reparationsomkostninger = 1 MeanTimeBeforeFailure: Skønnes, at ligge i intervallet år, for værste fejl ved utætheder på tanken, hvor evnen til at opbevare korrekt lufttryk ikke kan opnås, dvs. a=1,25. Den total kritikalitet kan nu beregnes ud fra formel 5.1. Med en total kritikalitet på 4,4 betragtes tryktanken, som værende delvis kritisk. Haves f.eks. den værste fejl, hvor tanken ikke kan opnå den rette mængde lufttryk. Kan der ud fra beslutningstræet vælges den passende vedligeholdelsesform. Er fejlen mindre end 9 ja, 1 er fejlen kritisk nej, 2 er planlagt reparation den billigste strategi nej, kan fejludvikling opdages ja, er visuel inspektion egnet ja. Dvs. at der skal udføres visuel inspektion. Reguleringsventil Ventilen skal åbne og lukke for trykluft forsyningen til autoklaven. Den sørger for, at der hele tiden er den rette mængde trykluft i autoklaven, under hærdeprocessen. Ventilen er leveret af Eckardt AG, fra Stuttgart. Ventilen er en single sæde ventil, der er styret af en pneumatisk aktuator PM 813. Yderligere info kan ses på bilag C Hvorledes kan komponenten fejle? Ved fejl på ventilen, hvor der ikke åbnes eller lukkes for ventilen. Derved opnås ingen tryk eller for højt tryk i autoklaven. Årsagen til disse fejl kan være en defekt aktuator eller en ventil, der har sat sig. Konsekvensen af den værste fejl, manglende eller nedsat ved hærdeprocessen. Sikkerhed: Påvirkning Kvalitet: Katastrofal Produktionstab/funktionstab: Katastrofal Reparationsomkostninger: Påvirkning Fejlfrekvensen: Ventiler er ofte meget pålidelige, så chancen for, at der opstår en defekt på enten aktuatoren eller ventiler er meget lille. Derfor skønnes det at fejlfrekvensen for værste fejl, ukorrekt lufttryk i autoklaven er mindre end 2 gange pr. år, dvs. næsten aldrig. 11

12 Ved indsættelse i risikomatrisen fås følgende: c1 = sikkerhed = 0 c2 = kvalitet = 1,5 c3 = produktionstab/funktionstab = 1,5 c4 = Reparationsomkostninger = 1 MeanTimeBeforeFailure: Skønnes at ligge i intervallet 1-5 år, for værste fejl defekt ventil eller aktuator, dvs. a=1,75. Den total kritikalitet kan nu beregnes ud fra formel 5.1. Med en total kritikalitet på 7 betragtes kompressoren, som værende delvis kritisk. Haves f.eks. den værste fejl, hvor der opstår en defekt på ventilen eller aktuator. Kan der ud fra beslutningstræet vælges den passende vedligeholdelsesform. Er fejlen mindre end 9 ja, 1 er fejlen kritisk nej, 2 er planlagt reparation den billigste strategi nej, 3 kan fejludvikling opdages ja, 4 er visuel inspektion egnet nej, 5 er funktionsafprøvning egnet ja. Dvs. at der skal udføres funktionsafprøvning. Nitrogenanlægget Nitrogentanken: I nitrogentanken opbevares den flydende nitrogen, indtil den skal bruges i autoklaven. Tanken er speciallavet til dette formål og er leveret af Air Liquide. Der også har opsat hele nitrogenanlægget. Nitrogentanken kan rumme op til 5 kubikmeter nitrogen. Hvorledes kan komponenten fejle? Ved utætheder i tanken vil nitrogenet fordampe eller løbe ud. Ved denne fejl vil der ikke være nitrogen til rådighed når den skal bruges i autoklaven. I væreste tilfælde kan nitrogenet gøre skade på personel eller miljø, da nitrogen er kvælstof. Årsagen til den fejl kan være dårlig svejsninger på tanken eller rustdannelser. Dens placering på arbejdspladsen gør at den kan være udsat for påkørsel af større køretøjer og gaffeltrucks. Konsekvensen af den værste fejl, manglende eller nedsat ved hærdeprocessen. Sikkerhed: Katastrofal Kvalitet: Påvirkning 12

13 Produktionstab/funktionstab: katastrofal Reparationsomkostninger: Påvirkning Fejlfrekvensen: Der er ingen tidligere erfaringer eller database, der kan påvise fejl eller brud på nitrogentanken. Derfor skønnes fejlfrekvensen at være mindre end 2 gange pr. år, dvs. næsten aldrig. Ved indsættelse i risikomatrisen fås følgende: c1 = sikkerhed = 1,5 c2 = kvalitet = 1 c3 = produktionstab/funktionstab = 1,5 c4 = Reparationsomkostninger = 1 MeanTimeBeforeFailure: Skønnes at ligge i intervallet 5-10 år, for værste utætheder på nitrogentanken, dvs. a=1,5. Den total kritikalitet kan nu beregnes ud fra formel 5.1. Med en total kritikalitet på 8,6 betragtes nitrogentanken, som værende delvis kritisk. Haves f.eks. den værste fejl, hvor der opstår utæthed på nitrogentanken. Kan der ud fra beslutningstræet vælges den passende vedligeholdelsesform. Er fejlen mindre end 9 ja, 1 er fejlen kritisk nej, 2 er planlagt reparation den billigste strategi nej, 3 kan fejludvikling opdages ja, 4 er visuel inspektion egnet ja, 5. Dvs. at der skal udføres visuel inspektion. Fordamper Nitrogenet skal omdannes til dampform inden det kommer ind i autoklaven. Nitrogenet ledes igennem en fordamper lige efter tanken. I fordamperen optager nitrogenet varmen fra omgivelserne og stifter fase, fra væskeform til dampform. Herefter er nitrogenet parat til at blive ledt ind i autoklaven. Hvorledes kan komponenten fejle? Det må forekomme, at nitrogenet ikke skifter fase fra væske til damp. Sker dette ikke, vil nitrogenet ikke have den rigtige funktion i autoklaven. Der kan være forskellige fejlårsager hertil. Fordamperen er blevet påkørt og er blevet utæt, hvorved den ikke kan omdanne væske til damp. Regulatoren 13

14 er defekt, der bevirker, at alt væsken ikke bliver omdannet til damp. Disse fejl vil medføre, at der ikke bliver doseret rette mængde nitrogendamp i autoklaven. Konsekvensen af den værste fejl, ved ukorrekt nitrogen mængde i autoklaven. Sikkerhed: katastrofal Kvalitet: Påvirkning Produktionstab/funktionstab: Katastrofal Reparationsomkostninger: Påvirkning Fejlfrekvensen: Tidligere erfaringer har vist at der ikke har været fejl på nitrogentanken, der har heller ikke tidligere være registret fejl på anlægget. Derfor skønnes fejlfrekvensen at være mindre end 2 gange pr. år. Dvs. næsten aldrig. Ved indsættelse i risikomatrisen fås følgende: c1 = sikkerhed = 1,5 c2 = kvalitet = 1 c3 = produktionstab/funktionstab = 1,5 c4 = Reparationsomkostninger = 1 MeanTimeBeforeFailure: Skønnes at ligge i intervallet 1-5 år, for forkert dosering nitrogen damp, dvs. a=1,75. Den total kritikalitet kan nu beregnes ud fra formel 5.1. Med en total kritikalitet på 10,1 betragtes fordamperen, som værende kritisk. Haves f.eks. den værste fejl, hvor der ikke doseres rette mængde nitrogen. Kan der ud fra beslutningstræet vælges den passende vedligeholdelsesform. Er fejlen mindre end 9 nej, 1 er fejlen kritisk ja, 3 kan fejludvikling opdages ja, 4 er visuel inspektion egnet ja, 5. Dvs. at der skal udføres visuel inspektion. Rørsystemet nitrogenanlæg Rørsystemet i nitrogen anlægget er af samme slags som rørene i trykluft anlægget. Forskellen er at de leder nitrogen til autoklaven i stedet for trykluft. Hvorledes kan komponenten fejle? 14

15 Utætheder på røren vil bevirke at der ikke komme den rette mængde nitrogen til autoklaven. Årsagen til en utæthed kan komme i en dårlig svejsning af rørsystemet, at tanken bliver påkørt af gaffel truck eller lignende eller ved rustdannelser i fugtige omgivelser. Konsekvensen af den værste fejl, manglende eller nedsat ved hærdeprocessen. Sikkerhed: Katastrofal Kvalitet: Påvirkning Produktionstab/funktionstab: Påvirkning Reparationsomkostninger: Ingen påvirkning Fejlfrekvensen: Når rørene er testet for utætheder er chance for at der opstår en utæthed meget lille. Derfor skønnes det at fejlfrekvensen for værste fejl ukorrekt lufttryk i autoklaven er mindre end 2 gange pr. år. Dvs. næsten aldrig. Ved indsættelse i risikomatrisen fås følgende: c1 = sikkerhed = 1,5 c2 = kvalitet = 1 c3 = produktionstab/funktionstab = 1 c4 = Reparationsomkostninger = 0 MeanTimeBeforeFailure: Skønnes at ligge i intervallet år, for værste fejl ved utætheder i rørsystemet, hvor evnen til at doserer korrekt mængde nitrogen ikke kan opnås, dvs. a=1,25. Den total kritikalitet kan nu beregnes ud fra formel 5.1. Med en total kritikalitet på 5,3 betragtes rørsystemet, som værende delvis kritisk. Haves f.eks. den værste fejl, hvor der ikke kan opnå den rette mængde nitrogen. Kan der ud fra beslutningstræet vælges den passende vedligeholdelsesform. Er fejlen mindre end 9 ja, 1 er fejlen kritisk nej, 2 er planlagt reparation den billigste strategi nej, kan fejludvikling opdages ja, er visuel inspektion egnet ja. Dvs. at der skal udføres visuel inspektion. 15

16 Reguleringsventil på nitrogenet Reguleringsventilen er af samme slags som på trykanlægget, så analysen af denne vil være ens med den der beskrevet i trykanlægget. Så den vil ikke blive behandlet i dette afsnit. Køleanlægget Under autoklave anlægget ligger køletanken. Her er støbt en 20 kubikmeter tank, der opbevarer vandet til køling af autoklaven, under nedkøling af hærdeprocessen. Ud over tanken består den af rørledninger og 3 ens pumper, der sørger for cirkulering af kølevandet. Da der ikke er den store mulighed for at vedligeholde tanken vil jeg kun analysere kølepumperne og rørledningerne. Kølepumperne: Kølepumperne er som skrevet ovenfor ens. Det var ikke muligt at indhente tekniske data på pumperne, men på bilag D findes et billede af mærkeskiltet. Det er tre ens Grundfos pumper, der sørger for at cirkulere kølevandet rundt når det kræves. Der er tre pumper for at variere på kølemængden. Under hærdeprocessen skal fanen køles løbende, da den sidder meget tæt på varmelegemerne. Til dette behøver alle tre pumper ikke at køre, det er nok med en. Når hærdeprocessen er slut, skal beholderen nedkøles før den må åbnes. Her kræves en masse kølevand, så det er nødvendig at alle tre pumper kører, for at få hurtigste mulig nedkøling af autoklaven. Hvorledes kan en pumpe fejl? Der er nogle årsager til, at en pumpe ikke leverer den korrekte mængde kølevand. Pumperne er direkte drevet af elmotorer. I tilfælde, hvor en motor mister en fase i den elektriske tilslutning, vil motoren køre kun på 2 faser. Dette bevirker at motoren kører derfor med nedsat hastighed. Luftfiltret på motoren er stoppet, så der ikke bringes nok køleluft til motoren, dette vil bevirke at motoren bliver unormal varm, og kan miste sin funktions evne. Konsekvensen af den værste fejl, ved en pumpe der kører med nedsat kølefunktion. Sikkerhed: Ingen påvirkning Kvalitet: Ingen påvirkning Produktionstab/funktionstab: Ingen påvirkning Reparationsomkostninger: Påvirkning Fejlfrekvensen: Der er ikke tidligere registret fejl på pumperne, så fejl frekvensen er som tidligere beskrevet baseret på skøn. Fejlfrekvensen skønnes at være 2-10 gange pr. år. Dvs. forekommer. 16

17 Ved indsættelse i risikomatrisen fås følgende: c1 = sikkerhed = 1 c2 = kvalitet = 1 c3 = produktionstab/funktionstab = 1 c4 = Reparationsomkostninger = 2 MeanTimeBeforeFailure: Skønnes at ligge i intervallet 1-5 år, ved en pumpe der køre med nedsat funktionsevne, dvs. a=1,75. Den total kritikalitet kan nu beregnes ud fra formel 5.1. Med en total kritikalitet på 9,6 betragtes kølepumperne, som værende kritisk. Haves f.eks. den værste fejl, hvor en pumpe køre med nedsat funktionsevne. Kan der ud fra beslutningstræet vælges den passende vedligeholdelsesform. Er fejlen mindre end 9 nej, 1 er fejlen kritisk ja, 3 kan fejludvikling opdages ja, 4 er visuel inspektion egnet nej, 5 er funktionsafprøvning egnet ja. Dvs. at der skal udføres funktionsafprøvning. Rørsystemet Køleanlægget Rørsystemet skal virke som bindeled mellem kølegraven og de komponenter der kræver køling. Rørene er stålrør og dimensioneret alt efter, hvor meget kølevand komponenterne kræver. Rørene til køling af ovnens kappe er ø 100 mm. Rørene til køling af fanen er 1 stålrør. Hvorledes kan en rørsystemet fejl? 1 rørene er samlet med forskruninger og tætnet med pakningsgarn og pakningssalve. Med tiden kan sådanne pakninger tørre ud og blive utætte. Ø 100 mm rørene er svejset ved samlinger, da kølemediet er vand, kan der med tiden opstå rustdannelser på indersiden af rørene, hvorved der kan opstå utætheder. Ved utætheder vil der forsvinde kølevand fra reservoiret. Med mindre kølevand, vil der ikke opnås den samme køleeffekt. Konsekvensen af den værste fejl, ved nedsat køle. Sikkerhed: Ingen påvirkning Kvalitet: Ingen påvirkning Produktionstab/funktionstab: Ingen påvirkning Reparationsomkostninger: Ingen påvirkning 17

18 Fejlfrekvensen: Der er ikke tidligere registret fejl på rørledningerne, så fejl frekvensen er som tidligere beskrevet baseret på skøn. Fejlfrekvensen skønnes at være 0-2 gange pr. år. Dvs. næsten aldrig. Ved indsættelse i risikomatrisen fås følgende: c1 = sikkerhed = 0 c2 = kvalitet = 0 c3 = produktionstab/funktionstab = 0 c4 = Reparationsomkostninger = 0 MeanTimeBeforeFailure: Skønnes at ligge i intervallet 5-10 år, ved en pumpe der køre med nedsat funktionsevne, dvs. a=1,5. Den total kritikalitet kan nu beregnes ud fra formel 5.1. Med en total kritikalitet på 0 må rørsystemet betragtes som delvis kritisk. Haves f.eks. den værste fejl, hvor en utæthed er skyld i nedsat køle evne. Kan der ud fra beslutningstræet vælges den passende vedligeholdelsesform. Er fejlen mindre end 9 ja, 1 er fejlen kritisk nej, 3 kan fejludvikling opdages ja, 4 er visuel inspektion egnet ja. Dvs. at der skal udføres visuel inspektion. Ovnen Beholderen I forbindelse med beholderen (ovnen) er der nogle ting, der ikke er hensigtsmæssigt at vedligeholde. Temperaturfølerne er enegangs og der kommer nye på ved hver hærdecyklus. Bilag xx viser tekniske data over temperaturfølerne. På bilag E kan der ses en tegning over autoklaven. Autoklavebeholderen skal opbevare kompositten under hærdecyklussen. Den skal have en vis tæthed, for at kunne opnå den rette temperatur og tryk til fremstilling af komposit. Beholderen er lavet af stål, og måler 8000 mm i længden og har en diameter på ø 3600 mm. I beholderens kappe er der lavet passager til kølevand. Dette vil køle beholderen og derved beholderens indhold. Hvorledes kan beholderen fejle? Utætheder, der gør at der ikke kan bevares den korrekte temperatur eller tryk. Beholderen er lavet af en massiv og tyk jern kappe, der har en meget lille fejlmargen. Årsagen til utætheder vil forekomme 18

19 oftere ved lågen. Lågen lukkes og låses automatisk mod beholderen. Imellem beholderen og lågen sidder en tætning i form af gummi, der gør beholderen tæt. Det er her utætheder kan opstå, ved en gummipakning, der er ved at blive mør. Konsekvensen af den værste fejl, ved nedsat køle. Sikkerhed: Ingen påvirkning Kvalitet: Påvirkning Produktionstab/funktionstab: Påvirkning Reparationsomkostninger: Ingen påvirkning Fejlfrekvensen: Tidligere erfaringer fra medarbejder eller gemt data, fortæller ikke noget om at der tidligere har været utætheder på beholderen eller defekt gummipakning. Fejlfrekvensen skønnes derfor at være 0-2 gange pr. år, dvs. næsten aldrig. Ved indsættelse i risikomatrisen fås følgende: c1 = sikkerhed = 0 c2 = kvalitet = 1 c3 = produktionstab/funktionstab = 1 c4 = Reparationsomkostninger = 0 MeanTimeBeforeFailure: Anlægget har stået der i snart 15 år uden der er registret fejl på beholderen, derfor skønnes MTBF at ligge i intervallet 5-10 år, ved en dårlig gummipakning, dvs. a=1,5. Den total kritikalitet kan nu beregnes ud fra formel 5.1. Med en total kritikalitet på 3 må beholderen betragtes som delvis kritisk. Haves f.eks. den værste fejl, hvor en utæthed er skyld i at tryk og temperatur ikke kan opnås eller bevares. Kan der ud fra beslutningstræet vælges den passende vedligeholdelsesform. Er fejlen mindre end 9 ja, 1 er fejlen kritisk nej, 3 kan fejludvikling opdages ja, 4 er visuel inspektion egnet ja. Dvs. at der skal udføres visuel inspektion. Rullevognen Det er ikke muligt at køre noget direkte ind i autoklavebeholderen, det skal stilles på en rullevogn. Den er lavet til at kunne køres ud og ind af autoklaven. Rullevognen køre på skinner, der er støbt 19

20 ned i gulvet, og der fortsætter helt ind i autoklaven. Vognen er lavet af massivt stål og vejer temmelig godt til. På vognen, kan der alt efter størrelse, stå fra 3 til 6 emner af gangen. Hvorledes kan beholderen fejle? Vognens hjul kan med tiden begynde at gå trængt. Det er ikke så meget et problem på den store autoklave, da vognen her bliver kørt ud og ind med en truck. På den lille bliver vognen kørte ud og ind med håndkraft. Så her vil man selvfølgelig gerne undgå at vognen bliver for sej af at håndtere. Konsekvensen af den værste fejl, hvor vognen bliver for sej at håndtere. Sikkerhed: Påvirkning Kvalitet: Ingen påvirkning Produktionstab/funktionstab: Ingen påvirkning Reparationsomkostninger: Ingen påvirkning Fejlfrekvensen: Tidligere erfaringer fra medarbejder og gemte data fortæller ikke noget om at der tidligere har været utætheder på beholderen. Fejlfrekvensen skønnes derfor at være 0-2 gange pr. år, dvs. næsten aldrig. Ved indsættelse i risikomatrisen fås følgende: c1 = sikkerhed = 1 c2 = kvalitet = 0 c3 = produktionstab/funktionstab = 0 c4 = Reparationsomkostninger = 0 MeanTimeBeforeFailure: Vognen har været tilknyttet anlægget siden det opstillet. Det har ikke været muligt at finde data der har vist fejl på vognen eller erfaringer fra medarbejder om fejl på vognen. Derfor skønnes fejlfrekvensen at ligge i intervallet 1-5 år, ved en vogn, der bliver for træng til at kunne komme ind og ud af autoklaven, dvs. a=1,75. Den total kritikalitet kan nu beregnes ud fra formel 5.1. Med en total kritikalitet på 2,63 må beholderen betragtes som delvis kritisk. Haves f.eks. den værste fejl, hvor vognen er umulig at fragte ud og ind. Kan der ud fra beslutningstræet vælges den passende vedligeholdelsesform. 20

21 Er fejlen mindre end 9 ja, 1 er fejlen kritisk nej, 2 er planlagt reparation billigst strategi ja. Dvs. at der skal udføres planlagt reparation. Sikkerhedsventil Sikkerhedsventilen er fjederpåvirket og sikrer mod overtryk i beholderen. Kommer trykket op på en uacceptabel værdi overvindes fjederkraften i ventilen og den åbnes. Hvorledes kan sikkerhedsventilen fejle? Hvis der opstår overtryk i beholderen og sikkerhedsventilen ikke åbnes. Årsagen kan være en ventil der har sat sig, eller forkert indstilling på fjederkraften. Konsekvensen af den værste fejl, hvor vognen bliver for sej at håndtere. Sikkerhed: Påvirkning Kvalitet: Ingen påvirkning Produktionstab/funktionstab: Påvirkning Reparationsomkostninger: Påvirkning Fejlfrekvensen: Fejl på sikkerhedsventilen må helst ikke forekomme, der er heller ingen erfaringen med at sikkerhedsventilen har været aktiveret eller ikke virket. Fejlfrekvensen skønnes derfor at være 0-2 gange pr. år. Dvs. næsten aldrig. Ved indsættelse i risikomatrisen fås følgende: c1 = sikkerhed = 1 c2 = kvalitet = 0 c3 = produktionstab/funktionstab = 1 c4 = Reparationsomkostninger = 1 MeanTimeBeforeFailure: Sikkerhedsventilen skal gerne være pålidelige hele tiden. Derfor skønnes fejlfrekvensen, at ligge i intervallet 5-10 år, dvs. a=1,5. Den total kritikalitet kan nu beregnes ud fra formel 5.1. Med en total kritikalitet på 5,25 må sikkerhedsventilen betragtes, som delvis kritisk. 21

22 Haves f.eks. den værste fejl, hvor sikkerhedsventilen ikke åbner. Kan der ud fra beslutningstræet vælges den passende vedligeholdelsesform. Er fejlen mindre end 9 ja, 1 er fejlen kritisk nej, 3 kan fejludvikling opdages ja, 4 er visuel inspektion egnet nej, 5 er funktionsafprøvning egnet ja. Dvs. at der skal udføres funktionsafprøvning. Varmelegemer Opvarmning af autoklaven sker med et kraftigt varmelegeme. Varmelegemet består af flere små varmelegemer, der er koblet samme til at stort varmelegeme. De enkelte varmelegemer har en størrelse på 5,5 kw. Til sammen opnår de en effekt på 627 kw. Varmelegemet skal kunne opvarme autoklaven med en kontrolleret hastighed. Det skal følge den pågældende hærdecyklus. Derfor er varmelegemet en vigtig del af autoklaven. Hvorledes kan varmelegemet fejle? Temperaturen er en vigtig faktor ved hærdning af komposit, derfor vil det værste der ville ske være, hvis varmelegemet ikke kan lave den varme der er krævet eller slet ingen varme. Årsagen kan være at et eller flere varmelegemer er defekte. Den elektriske tilslutning til varmelegemerne er forsvundet. Konsekvensen af den værste fejl, hvor vognen bliver for sej at håndtere. Sikkerhed: Ingen påvirkning Kvalitet: Katastrofal Produktionstab/funktionstab: Katastrofal Reparationsomkostninger: Påvirkning Fejlfrekvensen: En gang tidligere har varmelegemet været defekt. Det er en gang over de sidste 15 år, hvor anlægget har været opstillet. Derfor skønnes fejlfrekvensen at ligger på mindre end 2 gange pr. år. Dvs. næsten aldrig. Ved indsættelse i risikomatrisen fås følgende: c1 = sikkerhed = 0 c2 = kvalitet = 1,5 c3 = produktionstab/funktionstab = 1,5 c4 = Reparationsomkostninger = 1 MeanTimeBeforeFailure: 22

23 Som tidligere skrevet har der over en periode på cirka 15 år kun været en defekt på anlæggets varmelegeme. Derfor skønnes MTBF at ligge i intervallet år, ved defekt varmelegeme, dvs. a=1,25. Den total kritikalitet kan nu beregnes ud fra formel 5.1. Med en total kritikalitet på 5 betragtes varmelegemet som delvis kritisk. Haves f.eks. den værste fejl, hvor varmelegemet ikke kan levere tilstrækkelig varme. Kan der ud fra beslutningstræet vælges den passende vedligeholdelsesform. Er fejlen mindre end 9 ja, 1 er fejlen kritisk nej, 2 er planlagt reparation billigst strategi ja. Dvs. at der skal udføres planlagt reparation. Fanen Varmen skal cirkuleres rundt i autoklaven. Til at gøre dette sidder der en fan i autoklaven der blæser luften fra autoklavens bagvæg og ind mod låget, der er ægget formet. På grund af det æggeformede låg bliver luften blæst frem i midten og fordelt tilbage langs beholderens yderside. Så den har en vigtig rolle på anlægget. Hvorledes kan fanen fejle? Den værste fejl der kan ske er at luften ikke bliver cirkuleret. Årsagen hertil, kan være at fanens elektriske tilslutning svigter, og enten køre med nedsat hastighed eller slet ikke kører. Lejerne har været overophedet og er blevet defekte, så fanen ikke kan roterer med korrekt hastighed. Konsekvensen af den værste fejl, hvor luften ikke bliver fordelt korrekt, ved defekt blæser. Sikkerhed: Ingen påvirkning Kvalitet: Katastrofal Produktionstab/funktionstab: Katastrofal Reparationsomkostninger: Påvirkning Fejlfrekvensen: Tidligere erfaringer fra medarbejder og gemt data fortæller ikke noget om at der tidligere har været fejl på fanen. Fejlfrekvensen skønnes derfor at være 0-2 gange pr. år. Dvs. næsten aldrig. Ved indsættelse i risikomatrisen fås følgende: c1 = sikkerhed = 0 c2 = kvalitet = 1,5 23

24 c3 = produktionstab/funktionstab = 1,5 c4 = Reparationsomkostninger = 1 MeanTimeBeforeFailure: Som tidligere skrevet er der ikke registret tidligere fejl på fanen, fordi der ikke har være ført protokol over fejl. MTBF bliver derfor lavet på skøn. Derfor skønnes MTBF at ligge i intervallet 1-5 år. Den total kritikalitet kan nu beregnes ud fra formel 5.1. Med en total kritikalitet på 7 betragtes fanen som delvis kritisk. Haves f.eks. den værste fejl, hvor fanen ikke cirkulere luften tilfredsstillende. Kan der ud fra beslutningstræet vælges den passende vedligeholdelsesform. Er fejlen mindre end 9 ja, 1 er fejlen kritisk nej, 2 er planlagt reparation billigste strategi ja. Dvs. at der skal udføres planlagt reparation. 24

25 Vedligeholdelsesstrategi Lavspændingskabler, hovedledning og gruppeledning Som beskrevet i bachelorrapporten, kan man ud fra fire spørgsmål bestemme, hvilke form for vedligeholdelsestype der er bedst egnet. De to vedligeholdelsestyper er enten afhjælpende vedligeholdelse eller forbyggende vedligeholdelse. Svares der ja til et af de fire spørgsmål er forbyggende vedligeholdelse bedst egnet. Svares der nej til alle fire er afhjælpende vedligeholdelses bedst egnet. I de efterfølgende afsnit vil der blive startet med de fire spørgsmål til bestemmelse af vedligeholdelsestype. Er der sikkerhedsmæssige risici forbundet med svigt? (JA) Er der miljømæssige risici forbundet med svigt? (NEJ) Er der produktionsøkonomiske tab forbundet med svigt? (JA) Er der væsentlige følgeskader forbundet med svigt? (JA) Der er svare ja til tre ud af de fire spørgsmål. Ved svigt på et af kablerne kan der opstå kortslutninger. Kortslutningers energiniveau kan være høje og forsage skade på personale og udstyr, i form af eksplosioner og efterfølgende brand. Fejl på kablerne vil medføre at anlægget ikke er funktionsdygtigt. Sker fejlen midt i cyklussen, er der risiki for at komposittens struktur ikke lever op til stillede krav og må kasseres. Da lavspændingskabler, hovedledning og gruppeledning har de samme fejl scenarier, vil vedligeholdelsesformen være den samme og kan derfor være praktisk at gøre på samme tidspunkt. Med ja til tre ud af fire spørgsmål, er forbyggende vedligeholdelse bedst egnet. Ud fra beslutningstræet vil den bedste form for vedligeholdelse være periodisk tilstandskontrol. Tilstandskontrollen kan gøres i form af termografering af tilslutningsstederne for kablerne. Med et termografisk kamera tager man et billede af kabeltilslutningerne, som viser et billede af varmestrålingen. Sidder et kabel løst, vil den udvikle mere varme end almindeligt og det vil tydeligt fremstå ved en termografering. En fejl af denne type vil være fordelagtig at finde i god tid, så der kan planlægges reparationer, da uplanlagt fejl vil være økonomisk dårligt, pga. produktionsstop, dyre reparationer omkostninger og i værste tilfælde brand. Når autoklaven startes opvarmes kablerne og dermed udvides og ved stop nedkøles igen. Dette fører til, at kablerne skiftevis udvider sig og trækker sig sammen og koblingspunkterne kan med tiden løsne sig. Derfor skal Termografering gøres en gang om året. Hovedtavle og styretavle Er der sikkerhedsmæssige risici forbundet med svigt? (JA) Er der miljømæssige risici forbundet med svigt? (NEJ) Er der produktionsøkonomiske tab forbundet med svigt? (JA) 25

26 Er der væsentlige følgeskader forbundet med svigt? (JA) Da Styretavle og hovedtavle har de samme fejl scenarier, vil vedligeholdelsesformen være den samme og kan derfor være praktisk at gøre på samme tidspunkt. Som i det tidligere afsnit er der svaret ja til de samme tre spørgsmål, hvilke betyder at forbyggende vedligeholdelse er bedst velegnet. Årsagen til de tre jaer er samme som tidligere afsnit. Ud fra beslutningstræet er den bedste form for vedligeholdelses af tavlerne vil være ved periodisk tilstandskontrol. Tilstandskontrollen kan gøres ved hjælp af termografering. Ved termografering måles der for unormal varmeudstråling i tavlen. Løse kabler udvikler mere varme end kabler der er korrekt monteret. Ved tænd af komponenter varmes kablerne op og udvides og ved sluk af komponenter trækker kablet sig tilbage i normal tilstand. Ved gentagne gange at blive varmet op og nedkølet, hvor kablet bliver udvidet og trækker sig samme, kan kablerne med tiden blive løse. Ved termografering en gang om året vil man kunne finde løse forbindelser og få rettet fejlen inden der sker unormal og farlige varmeudvikling eller i værste tilfælde kortslutninger. El-tavler er HP klassificeret til at være støvtætte. Så ved at sørge for at låger og døre altid er lukket, undgås støvdannelser i tavlen. Kompressor Er der sikkerhedsmæssige risici forbundet med svigt? (NEJ) Er der miljømæssige risici forbundet med svigt? (NEJ) Er der produktionsøkonomiske tab forbundet med svigt? (JA) Er der væsentlige følgeskader forbundet med svigt? (JA) Ved svigt på kompressoren, vil der ikke blive opretholdt den mængde tryk i autoklaven, der er krævet. Autoklavens hovedfunktion kan første genoptages når kompressoren er klar igen. Derfor er der risiko for produktionsøkonomiske tab ved svigt. Forsvinder trykket i autoklaven under hærdecyklussen er der risiko, for at kompositten ikke overholder krav til præcisionen i strukturen. Med ja til to af spørgsmålene er forbyggende vedligehold mest velegnet. Ud fra beslutningstræet er den bedste form for vedligeholdelse planlagt reparationer. Gardner Denver, der er producenten af kompressoren, har udviklet en skruekompressor, der kræver minimal vedligeholdelse. Kompressoren er direkte drevet af en elmotor, elmotorer kræver generelt ikke nogen form for vedligeholdelse. Der er dog stadig et par ting der stadig skal gøres. En gang halvårligt skal el tilslutningerne på elmotoren kontrolleres af en fagmand. 26

27 Motorens luftfiltere skal en gang om måneden kontrolleres og hvis snavet renses. Luftfilteret, hvor luften, som skal komprimeres passere, skal også kontrolleres en gang om måneden. Er filtret snavset skal det renses, filtret skal dog en gang om året udskiftes med et nyt. Tryktanken, rørsystemet og reguleringsventil Når udstyr når over et tryk på 0,5 bar, indgår det i arbejdstilsynet som trykbærende udstyr. I disse tilfælde findes der særlige regler der skal overholdes. I 1. Bekendtgørelsen gælder for trykbærende udstyr og enheder, hvori der indeholdes eller kan udvikles: 1. dampe eller luftarter med tryk større end 0,5 bar, 2. væsker med en sådan temperatur, at deres damptryk er større end 0,5 bar. Stk. 2. Ved anvendelse forstås i denne bekendtgørelse: Enhver brug af trykbærende udstyr og alle hermed forbundne arbejdsfunktioner, såsom opstilling, installation, fyldning, ibrugtagning, betjening, pasning, overvågning, vedligeholdelse, indstilling, rengøring m.v. 2. Trykbærende udstyr omfatter beholdere, rørsystemer, sikkerhedstilbehør og trykbærende tilbehør. Trykbærende udstyr omfatter endvidere eventuelle elementer, der er fastgjort til trykbærende dele, såsom flanger, studse, koblinger, understøtninger, løftekroge m.v. I Er der sikkerhedsmæssige risici forbundet med svigt? (NEJ) Er der miljømæssige risici forbundet med svigt? (NEJ) Er der produktionsøkonomiske tab forbundet med svigt? (JA) Er der væsentlige følgeskader forbundet med svigt? (JA) I autoklaven er det vigtigt med korrekt trykluft. Sker det at og der ikke tilføres den korrekte mængde trykluft. Vil autoklaven ikke kunne starte eller fuldføre en hærdecyklus. Fuldføres hærdecyklussen er der chancer for at kompositten ikke leve op til de stillede krav. Derfor er der svare ja til to af spørgsmålene. Derfor er den bedste form for vedligeholdelse forbyggende vedligehold. Ud fra beslutningstræet er den bedste form for vedligeholdelse af tryktanken og rørforbindelserne visuel inspektion. En gang om måneden skal der fortages en inspektion af tanken og alle samlinger på rørsystemet. Der skal visuelt inspiceres efter revner og uventet væsentlig rustdannelser. Det er måske ikke muligt, at få øje på revnerne, derfor lyttes der også efter udsivninger af trykluft. Under inspektionen skal der være tryk på systemet. Findes der tegn på revner eller uventet væsentlig rustdannelser skal der ifølge Arbejdstilsynet fortages en handling. Kap 5, 14. For trykbærende udstyr, hvor der konstateres mindre revner, uventet væsentlig korrosion eller anden uventet skade, skal der straks foretages en driftsegnethedsundersøgelse, jf. bilag 4, pkt. 5. Denne undersøgelse skal for udstyr i kontrolklasse A og B vurderes af et inspektionsorgan. I 27

28 Ud fra beslutningstræet er den bedste form for vedligeholdelse af reguleringsventilen periodisk funktionsafprøvning. Funktionsafprøvningen skal gøres en gang om ugen. Afprøvningen kan passende gøres før den første kørsel efter en weekend. Her har ventilen stået stille over en længere periode, hvor der kan være chance for at ventilen har sat sig fast. I forbindelse med trykbærende udstyr har arbejdstilsynet nogle regler der skal overholdes, for periodisk eftersyn af trykbeholderen og rørsystemerne. Kap 5, 11. Trykbeholdere og dampkedler af kontrolklasse A og B skal periodisk, efter at de er taget i brug, gennemgå følgende undersøgelser: 1. besigtigelse og eventuelt andre undersøgelser og prøvninger i forbindelse hermed til kontrol af a) at beholderen og kedlen er i forsvarlig stand, b) at bestemmelserne i 23 er opfyldt, og 2. eftersyn, hvor det kontrolleres, at beholderen og kedlen er opstillet, indrettet, udstyret, vedligeholdt og passet efter gældende regler herom. Stk. 2. Dampkedler af kontrolklasse A og B skal endvidere periodisk trykprøves. Stk. 3. Enheder af kontrolklasse A og B skal periodisk, efter at de er taget i brug, have foretaget eftersyn, hvor det kontrolleres, at enhederne er opstillet, indrettet, udstyret, vedligeholdt og passet efter gældende regler herom. Det skal herunder vurderes, at enhedens beskyttelsesforanstaltninger mod overskridelse af de tilladte grænser fungerer korrekt. Stk. 4. Hvis den i stk. 3 nævnte vurdering kræver en verifikation af indstilling eller renovering af sikkerhedsventiler, kan dette arbejde ligeledes udføres af en sagkyndig virksomhed. Stk. 5. For de trykbeholdere, dampkedler og rørsystemer, der indgår i enheden, gælder bestemmelserne i stk. 1 til 4 samt 12. I Ifølge oplysninger fra arbejdstilsynet skal fortages et eftersyn af trykbeholdere hver 24. Måned, den skal yderligere besigtiges udvendig og indvendig hver 48. Måned. II Kap 5, 12. Rørsystemer af kontrolklasse B skal periodisk, efter at de er taget i brug, gennemgå følgende undersøgelser: 1. udvendig besigtigelse og eventuelle andre undersøgelser og prøvninger i forbindelse hermed til kontrol af 28

29 a) at rørsystemet er i forsvarlig stand, b) at bestemmelserne i 23 er opfyldt, og 2. eftersyn, hvorved det kontrolleres, at rørsystemet er opstillet, indrettet, udstyret, vedligeholdt og passet efter gældende regler herom. Undersøgelserne skal fortages af et tredjepartsorgan, som er akkrediteret til den pågældende kontrolopgave efter denne bekendtgørelse. I Fordamper, rørsystemet, reguleringsventil og nitrogen tank. Nitrogen har et damptryk på over 0,5 bar. Derfor betragtes det som trykbærende udstyr. Er der sikkerhedsmæssige risici forbundet med svigt? (JA) Er der miljømæssige risici forbundet med svigt? (NEJ) Er der produktionsøkonomiske tab forbundet med svigt? (NEJ) Er der væsentlige følgeskader forbundet med svigt? (NEJ) Der er svaret ja på et af de fire spørgsmål. En utæthed på enten fordamper, rør forbindelser eller nitrogentanken, kan være skadeligt på personale. Ved en utæthed er det nitrogen der kommer ud, høje koncentrationer af nitrogen kan medføre kvælning på personer. Symptomerne kan inkludere lammelse eller bevidstløshed. Kvælningen kan opstå uden forvarsel. III Ud fra beslutningstræet skal der udføres visuel inspektion af fordamperen, rørsystemet og nitrogentanken. En gang om måneden skal tanken, rør forbindelserne og fordamperen, inspiceres for revner og uventet væsentligt rustdannelser. Findes der tegn på revner eller uventet væsentlig rustdannelser skal der ud fra arbejdstilsynets krav gribes ind. Kap 5, 14. For trykbærende udstyr, hvor der konstateres mindre revner, uventet væsentlig korrosion eller anden uventet skade, skal der straks foretages en driftsegnethedsundersøgelse, jf. bilag 4, pkt. 5. Denne undersøgelse skal for udstyr i kontrolklasse A og B vurderes af et inspektionsorgan. I Ud fra beslutningstræet skal der på reguleringsventilen udføres periodisk funktionsafprøvning. Dette for at undgå at nitrogenet har fri passage til autoklaven og omgivelserne, ved svigt på ventilen. Som tidligere beskrevet er nitrogen kvælende, og kan være farligt for personale. Der udføres funktionsafprøvningen en gang om ugen. Afprøvningen kan passende gøres før den første kørsel efter en weekend. Her har ventilen stået stille over en længere periode. Hvor der kan være chance for at ventilen har sat sig fast. Ifølge arbejdstilsynet skal hele anlægget med periodiske mellemrum kontrolleres og inspiceres. 29

30 Kap 5, 11. Trykbeholdere og dampkedler af kontrolklasse A og B skal periodisk, efter at de er taget i brug, gennemgå følgende undersøgelser: 1. besigtigelse og eventuelt andre undersøgelser og prøvninger i forbindelse hermed til kontrol af a) at beholderen og kedlen er i forsvarlig stand, b) at bestemmelserne i 23 er opfyldt, og 2. eftersyn, hvor det kontrolleres, at beholderen og kedlen er opstillet, indrettet, udstyret, vedligeholdt og passet efter gældende regler herom. Stk. 2. Dampkedler af kontrolklasse A og B skal endvidere periodisk trykprøves. Stk. 3. Enheder af kontrolklasse A og B skal periodisk, efter at de er taget i brug, have foretaget eftersyn, hvor det kontrolleres, at enhederne er opstillet, indrettet, udstyret, vedligeholdt og passet efter gældende regler herom. Det skal herunder vurderes, at enhedens beskyttelsesforanstaltninger mod overskridelse af de tilladte grænser fungerer korrekt. Stk. 4. Hvis den i stk. 3 nævnte vurdering kræver en verifikation af indstilling eller renovering af sikkerhedsventiler, kan dette arbejde ligeledes udføres af en sagkyndig virksomhed. Stk. 5. For de trykbeholdere, dampkedler og rørsystemer, der indgår i enheden, gælder bestemmelserne i stk. 1 til 4 samt 12. Kap 5, 12. Rørsystemer af kontrolklasse B skal periodisk, efter at de er taget i brug, gennemgå følgende undersøgelser: 1. udvendig besigtigelse og eventuelle andre undersøgelser og prøvninger i forbindelse hermed til kontrol af a) at rørsystemet er i forsvarlig stand, b) at bestemmelserne i 23 er opfyldt, og 2. eftersyn, hvorved det kontrolleres, at rørsystemet er opstillet, indrettet, udstyret, vedligeholdt og passet efter gældende regler herom. Undersøgelserne skal fortages af et tredjepartsorgan, som er akkrediteret til den pågældende kontrolopgave efter denne bekendtgørelse. Kølepumper Er der sikkerhedsmæssige risici forbundet med svigt? (NEJ) Er der miljømæssige risici forbundet med svigt? (NEJ) Er der produktionsøkonomiske tab forbundet med svigt? (NEJ) 30

31 Er der væsentlige følgeskader forbundet med svigt? (NEJ) Ved svigt på en af pumperne er der stadig to pumper til at sørger for køling af anlægget. Det vil sige at der er redundant på køleanlægget. Kølingen vil dog ikke være lige så effektiv som med tre pumpe, men der vil stadig være køling. Med nej til alle spørgsmålene er den bedst og billigste form for vedligeholdelse afhjælpende vedligeholdelse. Pumperne køre indtil de ikke kan mere og laves ved nedbrud. Rørsystemet, køleanlægget Er der sikkerhedsmæssige risici forbundet med svigt? (NEJ) Er der miljømæssige risici forbundet med svigt? (NEJ) Er der produktionsøkonomiske tab forbundet med svigt? (NEJ) Er der væsentlige følgeskader forbundet med svigt? (NEJ) Sker der brud på et rør i kølesystemet, afhængig af brudstørrelsen, vil køleeffekten blive nedsat eller helt forsvinde. Uden køling kan hærdeprocessen stadig fortsætte, nedkølingen af autoklaven vil dog blive markant langsommer. Kølingen har heller ingen indflydelse på kvaliteten af kompositten. Med nej til alle spørgsmålene, er afhjælpende vedligeholdelse bedst egnet. Har man mistanke om at køleeffekten er forringet, kontrolleres rørsystemet for utætheder. Er der mindre brud, hvor der fortsat er køling på autoklaven. Laves bruddet eventuelt ved næste stop. Er brudte så stort at der intet køling er på autoklaven, laves det med det samme. Køletanken Er der sikkerhedsmæssige risici forbundet med svigt? (NEJ) Er der miljømæssige risici forbundet med svigt? (NEJ) Er der produktionsøkonomiske tab forbundet med svigt? (NEJ) Er der væsentlige følgeskader forbundet med svigt? (NEJ) Tidligere blev det beskrevet at køletanken er gravet ned i jorden under hele anlægget. Så det er ikke til at vedligeholde tanken. En gang om måneden kan man kontrollere niveauet i tanken. På den måde kan man konstatere om der er kølevand til rådighed. Er niveauet faldet siden sidste måling må det også betyde at der er en utæthed i kølesystemet. Så med mindre niveau skal kølesystemet kontrolleres for utætheder og udbedres. 31

32 Beholderen og sikkerhedsventil Beholderen og sikkerhedsventilen indgår sammen med tryksystemet som trykbærende udstyr. Der findes her særregler ifølge arbejdstilsynet. Vedligeholdelse af beholderen og sikkerhedsventil, vil være den samme, som bliver udført på trykanlægget. Dette er beskrevet tidligere under afsnittet trykanlægget. Rullevognen Er der sikkerhedsmæssige risici forbundet med svigt? (JA) Er der miljømæssige risici forbundet med svigt? (NEJ) Er der produktionsøkonomiske tab forbundet med svigt? (NEJ) Er der væsentlige følgeskader forbundet med svigt? (JA) Rullevognen er som tidligere beskrevet lavet af massivt stål og er dermed meget tung. Når den på den lille autoklave skal håndteres med håndkraft, er der en større risiko for arbejdsskader. Skader kan være så slemme at det medføre sygemeldinger. Derfor er der svaret ja til to af spørgsmålene. Det medfører, at forebyggende vedligeholdelse er bedst egnet. Beslutningstræet fortalte tidligere at planlagt reparation er billigste strategi. For at undgå større gnidningsmodstand i lejerne, skal lejerne smøres en hver anden ugen. Smøring vil nedsætte gnidningsmodstanden og vogne vil hele tiden køre let. Oplever man at vognen begynder at køre træg mellem smørings perioderne, kan der eventuelt give ekstra smøring. Temperaturføler Temperaturfølerne er enegangs føler. Så der kommer nye på ved hver hærdecyklus. Det vil derfor ikke være muligt at udføre vedligeholdelse på disse. Oplever man at en føler ikke bliver registret ind start, sættes en anden føler på. Varmelegemet Er der sikkerhedsmæssige risici forbundet med svigt? (NEJ) Er der miljømæssige risici forbundet med svigt? (NEJ) Er der produktionsøkonomiske tab forbundet med svigt? (JA) Er der væsentlige følgeskader forbundet med svigt? (JA) Varmen er en af de største faktorer i hærdeprocessen. Uden varme eller for lidt varme vil kompositten ikke nå sin hærdetemperatur. Forsvinder temperaturen midt i en hærde cyklus, vil temperaturen falde og hærdningen stoppe. Derfor er der svaret ja til to af spørgsmålene. Det medfører at forebyg- 32

33 gende vedligeholdelse bedst egnet. Ud fra beslutningstræet skal der udføres planlagt reparation af varmelegemet. En gang hvert andet året, hvor autoklaven har stilstand, skal der åbnes op til varmelegemet. Her skal de elektriske tilslutninger kontrolleres. Det skal måles på hvert af de enkelte varmelegemer om de kan levere den angivne effekt. Lever de ikke op til mærkeeffekten, bør de skiftes. Fanen Er der sikkerhedsmæssige risici forbundet med svigt? (NEJ) Er der miljømæssige risici forbundet med svigt? (NEJ) Er der produktionsøkonomiske tab forbundet med svigt? (JA) Er der væsentlige følgeskader forbundet med svigt? (NEJ) Varmen skal gerne rundt i alle huller og kanter. Dette gøres ved at fanen cirkulerer den varme luft rundt i autoklaven. Ved at cirkulerer varmen vil kompositten og værktøjerne hurtigere blive varmet op. Som beskrevet i afsnittet arbejdsprocessen, opvarmes kompositten i sekvenser. Her er det den koldest temperaturfølerne på værktøjet der bestemmer hvornår næste sekvens skal starte. Uden cirkulation vil en hærdeproces tage meget længere tid. Dette vil skabe en flaskehals, da nutidens maskiner gerne skal arbejde så effektiv som muligt. Derfor er der svaret ja til et af spørgsmålene, hvilket betyder at forebyggende vedligeholdelse er bedst egnet. Ud fra beslutningstræet skal der udføres planlagt reparation. Da det er et større arbejde at komme ind til fanen, der sidder i forbindelse med varmelegemet, skal det kontrolleres hvert andet år. I forbindelse med kontrol af varmelegemet, skiftes lejer på fanen. Når fanen er ude kontrolleres den for revner og andre skader. Finder der tegn på revner eller skader, udskiftes den med en ny. Samtidig kontrolleres de elektriske forbindelser til fanen. 33

34 Kildeliste Websites: I /Chapters/1-Omrade-og-definitioner.aspx II. III. nd_nitrogen_komp/$file/nitrogen_komprimeret.pdf 34

35 Bilag A, Beslutningstræ 35

36 Bilag B, Vakuumpumpe tekniske data 36

37 Bilag C, Reguleringsventil 37

38 Bilag D, Kølepumpens mærkeskilt 38