Orientering om opfølgning på omkostningsreformen inkl. 3. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner 2007

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Orientering om opfølgning på omkostningsreformen inkl. 3. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner 2007"

Transkript

1 Til alle kommunalbestyrelser Dato: 28. februar 2007 Kontor: Kmadm. J.nr.: Sagsbeh.: SNW/MTH Fil-navn: Orientering om opfølgning på omkostningsreformen inkl. 3. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner 2007 Hermed fremsendes orienteringsskrivelse til kommunerne vedrørende: 1. Åbningsbalance Faste levetider for aktiver m.v. 3. Skyldige feriepenge 4. Tjenestemandspensioner 1. Åbningsbalance 2007 I orienteringsskrivelse af 14. juli 2006 var bl.a. anført en opfølgning på økonomiaftalen for 2007 vedr. omkostningsreformen, herunder de nærmere bestemmelser vedr. åbningsbalancen for I forlængelse heraf redegøres der bl.a. i nærværende orienteringsskrivelse for indførelse af faste levetider for aktiver (pkt. 2) samt ensartede regler til registrering af omkostninger og udgifter vedr. tjenestemandspensioner (pkt. 4). Eftersom tiltagene først og fremmest har til hensigt, at øge sammenligneligheden af kommunernes åbningsbalancer for 2007 og efterfølgende regnskaber skal det præcises, at også forsættende kommuner skal udarbejde en åbningsbalance for Det er således for fortsættende kommuner ikke tilstrækkeligt at registrere modtagne aktiver fra amtskommunerne som en tilgang i anlægsoversigten i regnskab 2007, jf. afsnit l i Budget- og regnskabssystem for kommuner. Værdiansættelsesprincipper m.v. i forbindelse med åbningsbalancen fremgår af nedenstående afsnit Faste levetider for aktiver m.v. Af ovennævnte orienteringsskrivelse fremgår det endvidere, at regeringen og KL i forbindelse med økonomiaftalen for 2007 har aftalt, at der til brug for åbningsbalancen for 2007 skal etableres enslydende retningslinier for alle kommuner. Dette indebærer bl.a., at ældre ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 skal værdiansættes med udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004 (i praksis ejendomsvurde-

2 ringen pr. oktober 2003). Det anføres yderligere i orienteringsskrivelsen, at Budget- og regnskabsudvalget i efteråret 2006 vil drøfte, om der skal være ensartede afskrivningstider for materielle aktiver. Det kan oplyses, at der i Budget- og regnskabsudvalget er enighed om, at der som udgangspunkt indføres faste levetider. Hovedargumentet herfor er, at sammenligneligheden af de kommunale balancer øges væsentligt. De fastlagte levetider er bundet op på kategoriseringen fra anlægskartoteket vedr. materielle anlægsaktiver. Levetiderne er fastlagt indenfor følgende kategorier af aktiver: Grunde og bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar herunder computere og andet IT-udstyr For aktiver, der anskaffes efter 1. januar 2007, tillades det for udvalgte kategorier, at levetiderne kan variere indenfor afgrænsede intervaller. Det skyldes primært to forhold: For det første tages der højde for mulige forskelle i levetid mellem aktiver, der er placeret i samme kategori (fx holder lastbiler almindeligvis lidt længere end personbiler). For det andet tilgodeses, at aktiver af samme type (fx biler) også kan variere i levetid bl.a. som følge af forskelle i udnyttelsesgrad. For aktiver, der er anskaffet før 1. januar 2007 eller som overtages fra amtskommunerne i forbindelse med kommunalreformen, er der i forbindelse med indregningen i åbningsbalancen for 2007 ikke fastlagt en nedre grænse for de restlevetider, der kan anvendes. Dette skyldes bl.a., at den vedligeholdelsesmæssige standard må forventes at variere en del for ældre aktiver, herunder særligt bygninger. Der gøres opmærksom på, at de standardiserede levetider kan fraviges, såfremt kontraktlige eller juridiske forhold tilsiger en anden levetidsperiode. Værdiansættelsesprincipper m.v. i forbindelse med åbningsbalancen for 2007 Når anlægsaktiver værdiansættes i åbningsbalancen, skal kostprisen reduceres med afskrivninger, som udtryk for slidet, der har været på aktivet. Forskellen mellem kostprisen og de akkumulererede afskrivninger udgør den regnskabsmæssige værdi i åbningsbalancen. For ældre ejendomme opført før 1. januar 1999 foretages værdiansættelsen dog med udgangspunkt i ejendomsvurderingen pr. oktober Med udgangspunkt i ejendommens forventede restlevetid foretages der af- og nedskrivninger for årene Forskellen mellem ejendomsvurderingen og de akkumulerede af- og nedskrivninger udgør den regnskabsmæssige værdi i åbningsbalancen. Såvel ejendomsvurderingen som de akkumulerede af- og nedskrivninger skal fremgå af åbningsbalancen. Akkumulerede af- og nedskrivninger er den samlede løbende værdiforringelse, der som følge af de årlige af- og nedskrivninger har været fra aktivet blev anskaffet, indtil tidspunktet for etablering af åbningsbalancen d.v.s. 1. januar Afskrivning af anlægsaktiver skal påbegyndes, når aktivet er klart og tages i brug. Afskrivning af materielle anlægsaktiver under opførelse må ikke påbegyndes før opførelsesperioden er afsluttet. 2

3 3 Forbedringer og vedligeholdelse Forbedringer er relateret til at forøge et eksisterende aktivs værdi, hvorimod vedligeholdelse og reparation alene opretholder aktivets værdi. Efterfølgende udgifter med relation til et anlægsaktiv skal tillægges aktivets regnskabsmæssige værdi som en forbedring, hvis det kan påvises, at graden af målopfyldelse ved anlægsaktivets anvendelse vil forøges som følge af afholdelse af de pågældende udgifter. Alle andre efterfølgende udgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor de påløber. Det betyder, at omkostninger indregnes som forbedringer, når de forbedrer hovedaktivets egenskaber, dvs. nytteværdien af den pågældende investering kan påvises og er varig. Forbedringer værdifastsættes til kostpris, tillægges aktivets regnskabsmæssige værdi og afskrives over hovedaktivets restlevetid, medmindre forbedringen forlænger hovedaktivets levetid eller er at sidestille med et nyt aktiv. I disse sidstnævnte tilfælde fastsættes levetiden for forbedringen indenfor den tilladte/normerede levetidsperiode. Det skal bemærkes, at såfremt udgifterne i resultatopgørelserne er indregnet som vedligeholdelse, kan de ikke i åbningsbalancen registreres som forbedringer. Anlægskartotekets cifferstreng I forbindelse med præsentationen af anlægskartotekets cifferstreng konsekvensrettes antallet af cifre fra to til tre vedr. omtalen af kategoriseringen af aktiver. Det kan i den forbindelse oplyses, at cifferudvidelsen blev bestemt i forbindelse overgangen til Budget og regnskabssystem for kommuner. I samme afsnit indarbejdes endvidere, at hovedfunktionen skal angives med to cifre, hvilket er en følge af indarbejdelsen af denne i Budget- og regnskabssystem for kommuner. 3. Skyldige feriepenge Som anført i orienteringsskrivelsen af 14. juli 2006 er det fra 2007 obligatorisk at registrere skyldige feriepenge på funktion ( ), Skyldige feriepenge. Det skal præciseres, at registreringen skal foretages med virkning fra regnskab Vedr. personale, som har ret til ferie med løn Feriepengeregistreringen skal i omkostningsregnskabet omfatte alle optjente feriepenge for denne personalegruppe. Dette vil sige de almindelige feriepenge på 12,5 % af lønsummen og de 5 særlige feriedage. Feriedage optjenes i kalenderåret og afholdes i ferieåret, som går fra den 1. maj til 30. april året efter. Det betyder, at der er mulighed for 16 måneders optjening, før ferien kan afvikles og dermed tilbageføres i balancen. Dette indebærer, at de skyldige feriepenge ved hver regnskabsafslutning skal omfatte:

4 Feriepenge optjent i indeværende kalenderår samt Feriepenge fra tidligere optjeningsår som endnu ikke er afholdt, men som skal afholdes i perioden fra regnskabsafslutningsdatoen og til 30. april året efter, såfremt der ingen aftaler er om overførsel af ferie. Feriepenge omkostningsføres ved brug af en ny art 0.7 på de relevante funktioner med modpost på funktion , Skyldige feriepenge.i omkostningsregnskabet indebærer feriepengeudbetalingen ikke en omkostning for kommunen, men blot at feriepengeforpligtelsen nedbringes. Det indebærer, at udbetalingerne neutraliseres ved at kreditere de relevante funktioner med anvendelse af art 0.6 og debitere funktion Skyldige feriepenge, ved anvendelse af art 0.9. Ligeledes registreres nedbringelsen af feriepengeforpligtelsen på funktion Skyldige feriepenge med modpost på Balancekontoen. I udgiftsregnskabet driftsføres de løbende udbetalinger af feriepengene på de relevante driftsområder ved brug af art 1.0, således at feriepengeudgiften følger ansættelsesområdet. 4 Vedr. personale, som ikke har ret til løn under ferie Skyldige feriepenge udgør 12,5 % af lønsummen og registreres løbende på de relevante funktioner med modpost på funktion , Skyldige feriepenge. Udbetalingen af feriepenge foretages som en balanceforskydning ved at debitere , Skyldige feriepenge, og kreditere de likvide aktiver. Ligeledes registreres nedbringelsen af feriepengeforpligtelsen på funktion For denne personalegruppe er udgifts- og omkostningsregnskabet identisk. 4. Tjenestemandspensioner Baggrund Som opfølgning på orienteringsskrivelse af 24. februar 2006 har Budget- og regnskabsudvalget haft en drøftelse af de konteringsmæssige problemstillinger, hvad angår kommunernes håndtering af tjenestemandspensioner. Med virkning fra regnskab 2007 ændres reglerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner med den hensigt, at den løbende omkostning til optjening af ret til tjenestemandspension skal belaste ansættelsesstedet i ansættelsesperioden, mens udbetaling af pensioner foretages centralt af kommunen. Således er intentionen bag ændringen af reglerne i budget- og regnskabssystemet at tilnærme omkostnings- og udgiftsregistreringen til praksis for overenskomstansatte medarbejdere med pensionsrettigheder, idet dette giver et mere retvisende billede af omkostninger ved produktion af den enkelte kommunale serviceydelse. Registrering af omkostning Der fastsættes en skønsmæssig omkostning til optjening af tjenestemandspensionsret svarende til den statslige praksis - lydende på 20,3 % af den pensionsgivende løn til den enkelte tjenestemandsansatte i ansættelsesperioden. Denne omkostning registreres senest ved regnskabsafslutning med brug af art 0.3 (pensionshensættelse vedrø-

5 rende tjenestemænd) på ansættelsesstedet samt som forøgelse af de hensatte forpligtelser på funktion , gruppering 001, Ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner med art 0.9. Der autoriseres således en ny art 0.3, Pensionshensættelse vedrørende tjenestemænd i Budget- og regnskabssystem for kommuner. Der gøres opmærksom på, at den skønsmæssigt fastsatte omkostning på 20,3 % af den pensionsgivende løn omkostningsregistreres, som ovenfor angivet for alle tjenestemænd, uanset om pensionsforpligtelsen er forsikringsmæssigt afdækket eller ej, idet omkostningen i form af optjening af ret til tjenestemandspension antages at være ens for alle tjenestemandsansatte, jf. nærmere herom nedenfor. Registrering af udbetaling Til udbetaling af tjenestemandspensioner autoriseres en ny funktion , Tjenestemandspension, i budget- og regnskabssystemet under hovedfunktionen Lønpuljer, som derfor omdøbes til Lønpuljer m.v.. På funktionen autoriseres en gruppering 001 Udbetaling af tjenestemandspension, forsyningsvirksomhederne til registrering af udbetaling af tjenestemandspensioner, som relaterer sig til forsyningsvirksomhederne. Såfremt der er behov for yderligere at følge fordelingen af udbetalinger af tjenestemandspension på f.eks. funktions- eller institutionsniveau, kan der på funktion oprettes det fornødne antal frivillige grupperinger hertil. På funktion , Tjenestemandspension, debiteres udbetaling af tjenestemandspensioner med brug af art 5.1. Da udbetaling af pension samtidig er en nedbringelse af kommunens pensionsforpligtelse, foretages samtidig en postering på funktion med art 0.6 og med modpost på funktion , Hensatte forpligtelser, som derved nedbringes. Særligt vedrørende forsyningsvirksomhederne, som er underlagt det såkaldte hvile-isig-selv-princip, gør sig gældende, at der i forbindelse med udbetaling af tjenestemandspension skal foretages en yderligere kontering til afklaring af mellemværendet mellem det skattefinansierede og det brugerfinansierede område. Der skal ved pensionsudbetaling således foretages en debitering af den relevante funktion på hovedfunktion 9.35, Udlæg vedrørende jordforsyning og forsyningsvirksomheder, med modpost på balancekontoen, funktion Den direkte postering på balancen skyldes, at pensionsudbetalingen ikke medregnes i det mellemværende, der skal opgøres i forbindelse med regnskabsafslutningen. Nettoudgiften til forsikringspræmier (inkl. bonus) til afdækning af kommunens pensionsforpligtelse registreres ligeledes på funktion med brug af art 1 og med modpost på funktion , Hensatte forpligtelser, idet kommunens pensionsforpligtelse herved nedskrives. Opskrivningen af pensionsforpligtelsen som følge af kravet om en fast tillægsprocent på 20,3 % af den pensionsgivende løn modsvares således for helt eller delvis forsikrede kommuner af nettoudgiften til pensionsforsikringspræmier. Ligeledes vil der på funktion kunne registreres henholdsvis udgifter og indtægter i forbindelse med tjenestemænds jobskifte mellem kommuner, regioner og stat, hvor pensionsforpligtelsen følger med ansættelsen. Begge dele registreres med modpost på funktion , Hensatte forpligtelser, idet det er at betragte som en ændring i kommunens pensionsforpligtelse. 5

6 6 Aktuarmæssig opgørelse Ved den aktuarmæssige opgørelse af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd op- eller nedskrives den bogførte værdi på funktion, , Hensatte forpligtelser, således at der er overensstemmelse mellem den bogførte værdi på funktionen og den aktuarmæssigt opgjorte forpligtelse. Op- eller nedskrivningen foretages med modpost på balancen. Der foretages således ingen fordeling tilbage på omkostningsstederne af den korrigerede opgørelse af omkostningerne på baggrund af den aktuarmæssigt beregnede hensatte forpligtelse på funktionen. Kommuner, der er genforsikret, skal ikke indregne pensionsforpligtelsen som hensat forpligtelse, såfremt denne er fuldt afdækket. Dette gælder ligeledes eventuelle andele af pensionsforpligtelsen, som dækkes af staten. Er der elementer af selvforsikring i forsikringsaftalen, f.eks. i forbindelse med afskedigelse af tjenestemænd eller tidlig pensionering, skal den ikke-afdækkede forpligtelse opgøres. Beregning af den præcise ikke-forsikringsmæssigt afdækkede pensionsforpligtelse indgår som led i den aktuarmæssige opgørelse, som skal finde sted minimum hvert 5. år, jf. reglerne i budget- og regnskabssystemet, afsnit 4.9. En præcisering af beregningsgrundlaget fremgår af konteringsreglerne til funktion , Hensatte forpligtelser. Rammeaftaler mellem kommuner og regioner på social- og specialundervisningsområdet Undtaget fra autoriseringen af en skønsmæssigt fastsat omkostning til tjenestemandspension på 20,3 % af den samlede lønudgift til tjenemandsansatte er de institutioner, som leverer ydelser under rammeaftalerne på social- og specialundervisningsområdet. Her gælder den fastsatte omkostning via de indgåede rammeaftaler. Disse omkostninger konteres derudover i overensstemmelse med reglerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner. Følgende sider ændres i Budget- og regnskabssystem for kommuner: Afsnit 2.5 side 1, 4-7 og 11 Pkt. 3+4 Afsnit 3.6 side 1 Pkt. 4 Afsnit 4.6 side 7 Pkt. 4 Afsnit 4.9 side 10 og Pkt. 3+4 Afsnit 8.2 side 1-5 og 7-8 Pkt. 2 Afsnit 8.3 side 4 Pkt. 2 Afsnit 8.4 (nyt afsnit) Pkt. 2 Med venlig hilsen Stig Wessman

7 Budget- og regnskabssystem for kommuner side Artsinddelingen Den autoriserede artsinddeling Kontonummerets to sidste cifre indeholder en opdeling af de kommunale udgifter og indtægter m.v. efter hovedart - det 15. ciffer - og art - det 16 ciffer. Der er i kontoplanen autoriseret i alt 9 hovedarter, der igen er opdelt på en række autoriserede arter. Den autoriserede artsinddeling er følgende: HOVEDARTER ARTER 0 Beregnede omkostninger 0.0 Statuskonteringer 0.1 Afskrivninger 0.2 Lagerforskydninger 0.3 Pensionshensættelse vedrørende tjenestemænd 0.4 Forrentning 0.5 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger frivillig 0.6 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger obligatorisk 0.7 Feriepenge 0.8 Beregnede og overførte indtægter 0.9 Modregningskonto 1 Lønninger 2 Varekøb 2.2 Fødevarer 2.3 Brændsel og drivmidler 2.6 Køb af jord og bygninger 2.7 Anskaffelser 2.9 Øvrige varekøb 4 Tjenesteydelser m.v. 4.0 Tjenesteydelser uden moms 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser 4.6 Betalinger til staten 4.7 Betalinger til kommuner 4.8 Betalinger til regioner 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. 5 Tilskud og overførsler 5.1 Tjenestemandspensioner m.v. 5.2 Overførsler til personer 5.9 Øvrige tilskud og overførsler 6 Finansudgifter 7 Indtægter 7.1 Egne huslejeindtægter 7.2 Salg af produkter og ydelser 7.6 Betalinger fra staten 7.7 Betalinger fra kommuner 7.8 Betalinger fra regioner 7.9 Øvrige indtægter

8 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 4 Beregnede omkostninger mv. er i artsopdelingen opdelt på 10 arter: 0.0 Statuskonteringer 0.1 Afskrivninger 0.2 Lagerforskydninger 0.3 Pensionshensættelse vedrørende tjenestemænd 0.4 Forrentning 0.5 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger frivillig 0.6 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger obligatorisk 0.7 Feriepenge 0.8 Beregnede og overførte indtægter 0.9 Modregningskonto Vedrørende forhold, der gælder for de enkelte arter, kan der peges på følgende: 0.0 Statuskonteringer I det udgiftsbaserede system udgiftsføres aktiver ved tilgang (og indtægtsføres ved afgang) som drifts- eller anlægsudgifter (-indtægter), mens status ikke påvirkes af tilgangen/afgangen. Da der med virkning fra 2004 skal etableres en samlet statusbalance for hele det kommunale område, skal status påvirkes på alle områder ved tilgang/afgang af alle aktiver. Beløbsmæssigt er det kun aktiver med en værdi på over kr., som det er obligatorisk at indregne i status. Det er frivilligt at indregne aktiver til en værdi på mellem kr. Dette svarer til de aktiver, som kommunen skal optage i anlægskartoteket, jf. kap. 8. Optagelsen af anskaffelsesudgiften sker ved, at denne omkonteres til de relevante statuskonti via hovedkonto 8 og anvendelse af art 0.0. Der skal etableres forretningsgange, der sikrer, at registreringen af anskaffelser i anlægskartoteket også indregnes i status, således at der altid er overensstemmelse mellem til- og afgange i anlægskartoteket og bevægelserne på hovedkonto 8. Eksempel: Eksemplet viser omkonteringen af anskaffelsesudgiften til balancen ved køb af en grund til 2 mio. kr. Grunden skal i dette eksempel anvendes til opførelse af en ny skole.

9 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 5 1) Købesum Anlæg x-skole Kassen sted zzzz.zz.zz ) Omkontering til status via art 0 3) Afledte posteringer på hovedkonto 9 Anlæg x-skole Grunde og bygninger sted xxxx Modpost skattefinansierede aktiver Grunde og bygninger xxxx xxxx Afskrivninger Aktiver, der indgår i produktionen/udførelsen af produkter/ydelser, vil med tiden typisk blive forbrugt. Som et led i opgørelsen af omkostninger registreres et sådant forbrug i form af beregnede afskrivninger på bygninger, inventar, materiel m.v. Disse afskrivninger registreres under art 0.1 Afskrivninger. Anvendelsen af art 0.1 Afskrivninger er obligatorisk. Afskrivninger registreres på stedniveau, hvor dette er autoriseret i kontoplanen. På øvrige områder registreres afskrivninger på funktionsniveau. 0.2 Lagerforskydninger I forbindelse med opgørelsen af omkostninger er der behov for at foretage en periodisering af udgifterne. Der kan således være tale om omkostninger til vareforbrug, som ikke er udgiftsregistreret i det år, hvor forbruget finder sted, fordi der forbruges fra lager. Omvendt vil registrerede udgifter til varekøb ikke skulle medregnes i omkostningsregnskabet, i det omfang der alene er tale om lageropbygning. Registreringen af sådanne forskydninger vedrørende henholdsvis forbrug fra eller opbygning af lager sker ved at registrere forskydningerne under art 0.2 Lagerforskydninger. Det er frivilligt at anvende art 0.2 Lagerforskydninger. 0.3 Pensionshensættelse for tjenestemænd Art 0.3 anvendes til at omkostningsregistrere ændringer i kommunens pensionsforpligtelse vedrørende tjenestemænd. Hensættelse til tjenestemandspensioner med anvendelsen af art 0.3 er obligatorisk. Omkostningsregistreringen skal ske årligt på samme niveau som afskrivninger, jf. ovenfor under art 0.1. Betaling af forsikringspræmier registreres ved brug af hovedart 1.

10 Budget- og regnskabssystem for kommuner side Forrentning I en given aktivitet vil der typisk være bundet en vis kapital. Ved omkostningsberegning er der behov for at indregne en forrentning af den kapital, der er investeret i tilknytning til den omhandlede aktivitet. Forrentning skal f.eks. beregnes i forbindelse med kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig pleje og praktisk hjælp for ældre. Registreringen sker på art 0.4 Forrentning. Det bemærkes, at kommunernes mellemværende med forsyningsvirksomhederne ikke registreres under hovedart 0, men på hovedart 6 og 8. Det er frivilligt at anvende art Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger - frivillig Der kan forekomme beregnede udgiftsbeløb/omkostninger, som kan være relevante i de enkelte omkostningsberegninger. Som eksempel kan nævnes indirekte omkostninger, der er forbundet med kommunal levering af personlig pleje og praktisk hjælp til ældre, f.eks. andel af fællesomkostninger til ledelse, administration, husleje mv. Disse registreres under art 0.5 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger. Derudover benyttes art 0.5 til registrering af overførte udgifter, der ikke skal øve indflydelse på kommunens udgiftsregnskab. Det bemærkes, at overførte udgifter, der skal indgå i kommunens udgiftsregnskab herunder overførsler til og fra forsyningsområdet ikke registreres under hovedart 0. Det er frivilligt at anvende art Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger - obligatorisk Art 0.6 har samme funktion som art 0.5, men anvendes i de tilfælde, hvor der er krav om at registrere omkostninger. Det er obligatorisk at anvende art 0.6 til at omkostningsregistrere ændringer i kommunens pensionsforpligtelse vedrørende tjenestemænd, såfremt forpligtelsen ikke er forsikringsmæssigt afdækket. Omkostningsregistrering af øvrige hensatte forpligtelser er frivilligt og der anvendes derfor art 0.5. Omkostningsregistreringen skal ske på samme niveau som afskrivninger, jf. ovenfor under art Feriepenge Art 0.7 anvendes til at registrere omkostninger til feriepenge. 0.8 Beregnede og overførte indtægter Under art 0.8 registreres beregnede og overførte indtægter, der ikke skal øve indflydelse på kommunens regnskaber. Det bemærkes, at overførte indtægter, der indgår i kommunens udgiftsbaserede regnskab herunder overførsler til forsyningsområder - ikke registreres under hovedart 0. Anvendelsen af art 0.8 Beregnede og overførte indtægter er frivillig. 0.9 Modregningskonto Under art 0.9 modposteres registreringer foretaget under art og 0.8, dvs. registreringen på art 0.9 foregår med modsat fortegn af registreringen på art og 0.8. Modregningskontoen er en teknisk konto, der sikrer, at kun poster med finansiel betydning kan øve indflydelse på kommunens samlede udgiftsregnskab. Det er således modregningskontoens funktion at neutralisere de nye posteringer i forhold til udgiftsregnskabet. Anvendelsen af art 0.9 Modregningskonto er obligatorisk at anvende som modpost for art 0.1. HOVEDART 1 LØNNINGER På hovedart 1 Lønninger registreres kommunens lønudgifter, herunder lønbidrag af enhver art.

11 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 7 Godtgørelse af ansattes udgifter i forbindelse med tjenesten, dvs. udgifter til repræsentation, rejser, brug af eget motorkøretøj og lignende, registreres ikke under hovedart 1 Lønninger, men under hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Det samme gælder vederlag til sagkyndige og specialister i liberale erhverv samt vederlag og lignende til medlemmer af kommissioner, råd og nævn, hvor medlemmerne hverken er kommunalt ansatte eller medlemmer af kommunalbestyrelsen. I visse tilfælde kan det være vanskeligt at sondre mellem lønninger og tjenesteydelser. Det vil her være afgørende, om den pågældende person er kommunalt ansat. Udbetalinger til personer, der ikke er ansat i kommunen, registreres ikke som lønninger, men under hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Kommunalbestyrelsesmedlemmer betragtes i denne forbindelse som kommunalt ansatte. Skattepligtige mødediæter, vederlag og honorarer til kommunalbestyrelsesmedlemmer registreres på hovedart 1 Lønninger, mens ikke-skattepligtige diæter og lignende til disse personer registreres på hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Pensionsforsikringspræmier registreres på hovedart 1, mens direkte udbetalt pension, ventepenge, rådighedsløn og understøttelse registreres på hovedart 5 Tilskud og overførsler. Pensionsforsikringspræmier vedrørende tjenestemandspensioner skal registreres på funktion Bonus og lignende vedrørende pensionsforsikringspræmier samt refusion af dagpenge vedrørende kommunalt ansatte skal minusposteres som udgift under hovedart 1 Lønninger. Det bemærkes, at udgiften til løntilskud til personer i fleks og skånejob registreres på funktion 5.41 under anvendelse af art 5.2, jf. konteringsreglerne herfor. Lønudgiften til personer i kommunale fleksjob og skånejob registreres på art 1 under de kommunale virksomheder, institutioner og forvaltninger, hvor de er ansat. På de samme funktioner indtægtsføres endvidere løntilskuddet på art 1. Under hovedart 1 findes ingen autoriserede arter. Som eksempler på kontering under hovedart 1 kan anføres: 1 Lønninger Arbejdsgivernes elevrefusion (AER) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden ATP Beklædningsgodtgørelse (skattepligt) Direkte udbetalt løn Døgnplejeløn Feriegodtgørelse Fond til uddannelse af tillidsmænd Godtgørelse fra dagpengefond vedr. løn under barsel Godtgørelse fra dagpengefond vedr. sygdom over 5. uge Kursusgodtgørelse fra arbejdsløshedskasser Lønmodtagernes garantifond Mødediæter, honorarer og vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer (skattepligtige) Overtidsgodtgørelse Pensionsforsikringspræmier Løntilskud til personer i fleks- og skånejob Tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for skattepligtige.

12 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 11 Fragt Leverancer fra kommunens egne forsyningsvirksomheder Revision og telefon m.v. Sanitære tjenesteydelser, f.eks. rengøring, bortkørsel og forbrænding af affald, skorstensfejning, slamsugning, vask og rensning samt vinduespolering Udgifter til vand HOVEDART 5 TILSKUD OG OVERFØRSLER På hovedart 5 Tilskud og overførsler registreres som hovedregel udgifter, der ikke direkte modsvares af præstationer hos tilskudsmodtageren. Endvidere registreres udgifter til forsørgelsesydelser vedrørende aktiverede kontanthjælps-modtagere under hovedart 5. Herudover registreres udgifter i forbindelse med sygesikring på hovedart 5. Direkte udbetalte tjenestemandspensioner skal registreres på funktion Tilskud og overførsler er i artsinddelingen opdelt på 3 arter: 5.1 Tjenestemandspensioner m.v. 5.2 Overførsler til personer 5.9 Øvrige tilskud og overførsler Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 5 kan anføres: 5.1 Tjenestemandspensioner m.v. Direkte udbetalte pensioner og understøttelser (men ikke præmier til ansattes pensionsforsikringsordninger, idet pensionsforsikringspræmier registreres under hovedart 1 sammen med den udbetalte løn) Pensionsoverførsler ved overgang mellem stat og kommuner eller mellem to kommuner (betalende kommune: debet, modtagende kommune: minus debet) Pensionsudbetalinger, der tilfalder kommunen (minus debet) Ventepenge og rådighedsløn 5.2 Overførsler til personer Boligsikring Erstatninger Kostgodtgørelse til beboere på institutioner m.v. Tilskud og overførselsindkomster i henhold til de sociale love f.eks. folkepension, førtidspension og dagpenge Udgifter til forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik samt sygesikring Fripladser i dagtilbud for børn. Søskenderabat 5.9 Øvrige tilskud og overførsler Aconto udbetalinger til selvstændigt regnskabsførende sociale institutioner Tilskud til foreninger og institutioner Tilskud til personaleklubber Tilskud til kollektive trafikselskaber

13 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 1 6 Fællesudgifter og administration m.v. POLITISK ORGANISATION (42) Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn 2 Statsrefusion 001 Refusion vedrørende abort- og sterilisationssamråd m.v Valg m.v. 1 Drift 001 Fælles formål 002 Folketingsvalg 003 Kommunalvalg ADMINISTRATIV ORGANISATION (45) Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger 1 Drift 090 Administrationsudgifter overført til forsyningsvirksomhederne 095 Administrationsudgifter overført til drifts- og anlægsarbejder vedrørende motorveje, hovedlandeveje og kommunale veje 097 Gebyrer for byggesagsbehandling 098 Administrationsvederlag vedrørende havne Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Administration vedrørende naturbeskyttelse Administration vedrørende miljøbeskyttelse ERHVERVSUDVIKLING, TURISME OG LANDDISTRIKTER (48) Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love Vækstfora Turisme Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation og ny teknologi Erhvervsservice og iværksætteri Udvikling af yder- og landdistriktsområder LØNPULJER m.v. (52) Lønpuljer Tjenestemandspension 001 Udbetaling af tjenestemandspensioner, forsyningsvirksomhederne

14 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 7 LØNPULJER (52) Lønpuljer Denne funktion benyttes til budgettering af udgifterne vedrørende særlige overenskomstmæssige lønpuljer, der ikke kan fordeles ved budgettets vedtagelse, f.eks. lokalog cheflønspuljer. Udgifterne overføres til de respektive funktioner, når puljerne fordeles. Det bemærkes, at øvrige udgifter til løn, herunder f.eks. udgifter til vikarer, over/merarbejde m.v., skal registreres på de funktioner, som udgifterne vedrører Tjenestemandspensioner På funktionen debiteres udgift til udbetaling af tjenestemandspensioner i kommunen ved brug af art 5.1. Udbetalingerne registreres således centralt og skal ikke følge ansættelsesområdet. Evt. nettoudgift til pensionsforsikringspræmier (inkl. bonus) registreres også på funktionen, men med brug af art 1. Ligeledes registreres på funktionen pensionsoverførsler ved tjenestemænds jobskifte (betalende kommune: debet, modtagende kommune: kredit). Begge typer af kontering har modpost på opgørelsen af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd på funktion Hensatte forpligtelser. Det bemærkes, at i omkostningsregnskabet indebærer pensionsudbetalinger ikke en omkostning for kommunen, men blot at pensionsforpligtelsen nedbringes, idet denne allerede er hensat i regnskabet. Det indebærer, at udbetalingerne neutraliseres ved at kreditere funktionen med anvendelse af art 0.6 og debitere funktion , Hensatte forpligtelser, med brug af art 0.9. På funktionen er autoriseret følgende gruppering: 001 Udbetaling af tjenestemandspensioner, forsyningsvirksomhederne På grupperingen registreres udbetalinger af tjenestemandspensioner indenfor forsyningsvirksomhederne, idet det, som følge af adskillelsen af det brugerfinansierede og det skattefinansierede område, skal være muligt særskilt at opgøre udgiften hertil. Særligt vedrørende forsyningsvirksomhederne, som er underlagt det såkaldte hvile-isig-selv-princip, gør sig endvidere gældende, at der i forbindelse med udbetaling af tjenestemandspension skal foretages en yderligere kontering til afklaring af mellemværendet mellem det skattefinansierede og det brugerfinansierede område. Der skal ved pensionsudbetaling således foretages en debitering af den relevante funktion på hovedfunktion 9.35, Udlæg vedrørende jordforsyning og forsyningsvirksomheder, med modpost på balancekontoen, funktion I kommunens interne økonomisystem i øvrigt skal det sikres, at den enkelte udbetaling kan henføres til hovedfunktionerne i kontoplanen. Formålet hermed er at sikre, at pensionsudbetalingerne kan identificeres på hovedområder, bl.a. med henblik på korrekt takstfastsættelse, hvor disse er udgiftsbaserede.

15 Budget- og regnskabssystem for kommuner side Skyldige feriepenge Funktionen skal vise kommunens opgørelse af skyldige feriepenge. Vedr. personale, som har ret til ferie med løn Feriepengeregistreringen skal i omkostningsregnskabet omfatte alle optjente feriepenge for denne personalegruppe. Dette vil sige de almindelige feriepenge på 12,5 % af lønsummen samt den særlig feriegodtgørelse på 1,5 % og de 5 særlige feriedage. Feriedage optjenes i kalenderåret og afholdes i ferieåret, som går fra den 1. maj til 30. april året efter. Det betyder, at der er mulighed for 16 måneders optjening før ferien kan afvikles og dermed tilbageføres i balancen. Dette indebærer, at de skyldige feriepenge ved hver regnskabsafslutning skal omfatte: Feriepenge optjent i indeværende kalenderår samt Feriepenge fra tidligere optjeningsår som endnu ikke er afholdt, men som skal afholdes i perioden fra regnskabsafslutningsdatoen og til 30. april året efter, såfremt der ingen aftaler er om overførsel af ferie. I omkostningsregnskabet indebærer feriepengeudbetalingen ikke en omkostning for kommunen, men blot at feriepengeforpligtelsen nedbringes. Det indebærer, at udbetalingerne neutraliseres ved at kreditere de relevante funktioner med anvendelse af art 0.6 og debitere funktion Skyldige feriepenge, ved anvendelse af art 0.9. Ligeledes registreres nedbringelsen af pensionsforpligtelsen på funktion Skyldige feriepenge med modpost på Balancekontoen. I udgiftsregnskabet er feriepengene lig med den udbetalte løn til personalet under dennes ferieafholdelse. I udgiftsregnskabet driftsføres de løbende udbetalinger af feriepengene på de relevante driftsområder ved brug af art 1.0, således feriepengeudgiften følger ansættelsesområdet. Vedr. personale, som ikke har ret til løn under ferie Feriepengeregistreringen skal i omkostningsregnskabet for denne personalegruppe omfatte de optjente feriepenge på 12,5 % af lønsummen. I udgiftsregnskabet er feriepenge defineret som de udbetalte feriepenge Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager

16 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 21 Hensatte forpligtelser adskiller sig fra eventualforpligtelser ved, at sidstnævnte ikke kan opgøres med tilstrækkelig pålidelighed, og at det ikke er sandsynligt, at afviklingen vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer. Det er obligatorisk at registrere hensatte forpligtelser til ikke-forsikrede tjenestemandspensioner, mens det først er obligatorisk for øvrige hensatte forpligtelser fra regnskab Ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner Grupperingen skal vise kommunens gældsforpligtelser i form af pensionstilsagn, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket. Pensionsforpligtelsen opgøres med virkning fra regnskab 2007 på baggrund af forudsætninger om en pensionsalder på 62 år, Danmarks Statistiks seneste officielle levealderforudsætninger samt et renteniveau på 2 pct. Dette svarer til de gængse forudsætninger, der oftest er anvendt ved aktuarmæssig beregning af den ikke-forsikrede pensionsbyrde. Forpligtelsen opgøres både for pensionerede, fraflyttede og erhvervsaktive tjenestemænd. Ligeledes opgøres forpligtelsen for samtlige kommunale og amtskommunale områder. Kommuner, der er genforsikret, skal ikke indregne pensionsforpligtelsen i balancen, såfremt denne er fuldt afdækket. Er der elementer af selvforsikring i forsikringsaftalen, f.eks. i forbindelse med afskedigelse af tjenestemænd eller tidlig pensionering skal den ikke-afdækkede forpligtelse opgøres. Den ikke-afdækkede pensionsforpligtelse opgøres i forbindelse med åbningsbalance pr. 1. januar 2004 aktuarmæssigt. Herefter skal pensionsforpligtelsen som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5. år. Ændringer i pensionsforpligtelsen kan ske på følgende måde: a) Forøgelse ved at erhvervsaktive tjenestemænd optjener pensionsret b) Ændring som følge af forventet ændret dødelighed, afgangsalder, afskedigelse m.v. blandt erhvervsaktive, fraflyttede og pensionerede tjenestemænd c) Nedbringelse via løbende udbetalinger til pensionerede og fraflyttede tjenestemænd Ændringen i pensionsforpligtelsen, som den opgøres efter punkt a) og b), svarer til omkostningen ved tjenestemandspensioner i resultatopgørelsen i det omkostningsbaserede regnskab, mens pkt. c) svarer til udgiften i det udgiftsbaserede driftsregnskab. Ad pkt. a) og b): Omkostningerne debiteres på de relevante omkostningssteder, hvor dette er autoriseret, ellers direkte på funktionen, ved anvendelse af art 0.3. Omkostningerne beregnes som et procenttillæg til 20,3 % af den samlede lønudgift for den tjenestemandsansatte. Omkostningen krediteres funktion , Hensatte forpligtelser, gruppering 001, Ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner, ved anvendelse af art 0.9. Ligeledes registreres ændringen på funktion , Hensatte forpligtelser, gruppering 001, med modpost på balancekontoen.

17 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 22 Ad pkt. c) Løbende pensionsudbetalinger, der nedbringer pensionsforpligtelsen, skal registreres ved brug af art 5.1 på funktion , Udbetaling af tjenestemandspension. Det bemærkes, at i omkostningsregnskabet, indebærer pensionsudbetalinger ikke en omkostning for kommunen, men blot at pensionsforpligtelsen nedbringes, idet denne allerede er hensat i regnskabet. Det indebærer, at udbetalingerne neutraliseres ved at kreditere funktion med anvendelse af art 0.6 og debitere funktion Hensatte forpligtelser, gruppering 001, ved anvendelse af art 0.9. Ligeledes registreres nedbringelsen af pensionsforpligtelsen på funktion Hensatte forpligtelser, gruppering 001, med modpost på Balancekontoen. Det bemærkes, at pensionsforpligtelsen for tjenestemænd i folkeskolen m.v., der er ansat senest 31. marts 1992, henhører under staten, jf. 12 i lov om tjenestemænd m.v. i folkeskolen. Ligeledes afholder staten i henhold til 26b i lov om gymnasier m.v. pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved regionernes og Frederiksberg Kommunes gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes gymnasieskoler m.v. Den statslige andel af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd er ikke at henregne til kommunens opgørelse af pensionsforpligtelsen. EGENKAPITAL (75) Egenkapitalen udgør differencen mellem kommunens aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde et udtryk for kommunens formue. Egenkapitalen skal specificeres på funktionerne , , og samt Modpost for takstfinansierede aktiver Der er tale om en teknisk konto, som sikrer, at kommunens finansielle egenkapital ikke øges ved at optage de takstfinansierede aktiver på balancen Modpost for selvejende institutioners aktiver Der er tale om en teknisk konto, som sikrer, at kommunens finansielle egenkapital ikke øges ved at optage de selvejende institutioners aktiver på balancen Modpost for skattefinansierede aktiver Der er tale om en teknisk konto, som sikrer, at kommunens finansielle egenkapital ikke påvirkes af optagelsen af de skattefinansierede aktiver på balancen Reserve for opskrivninger Funktionen er en slags ikke finansiel egenkapital. Formålet med funktionen er at kunne opgøre, hvor stor en del af værdien af de ikke-finansielle aktivers værdi, der kan tilskrives ikke realiserede opskrivninger. Opskrivningerne skal i øvrigt fremgå af en særskilt anlægsoversigt til kommunens regnskab.

18 Budget- og regnskabssystem for kommuner side Anlægskartoteket Den detaljerede registrering af kommunens materielle aktiver sker i et særskilt anlægskartotek. Anlægskartoteket indeholder forskellige oplysninger om det enkelte aktiv bl.a. om typen af aktivet, hvilket område (funktion) aktivet anvendes til, aktivets værdi, akkumulerede afskrivninger mv. Overordnede oplysninger vedrørende aktivernes værdi, årets afskrivninger mv. overføres fra anlægskartoteket til en samlet statusbalance, der indeholder såvel oplysninger om de finansielle aktivers værdi som oplysninger om de materielle aktivers værdi fra anlægskartoteket. Oplysningerne overføres fra anlægskartoteket til statusbalancen med udgangspunkt i kategoriseringen af aktiver, som er beskrevet i afsnit 2.1 nedenfor. Statusbalancen vil således indeholde oplysninger om værdien af kommunens grunde og bygninger, tekniske anlæg, maskiner og større specialudstyr, inventar, transportmidler mv. Ligeledes overføres fra hovedkonto 9 oplysninger om kommunens finansielle aktiver og passiver til den samlede statusbalance. Anlægskartoteket er som udgangspunkt et internt arbejdsredskab i den enkelte kommune, og der stilles alene formkrav til en overordnet kategorisering af aktiverne i anlægskartoteket (jf. nedenstående kategorisering). Derudover stilles en række indholdsmæssige krav i form af autoriserede regler for indregning og måling af materielle aktiver samt krav til, hvilke oplysninger der som minimum skal kunne genereres på baggrund af anlægskartoteket (jf. afsnit ). Det skal bemærkes, at de standardiserede levetider som findes i anlægskartoteket kan fraviges, såfremt kontraktlige eller juridiske forhold tilsiger en anden levetidsperiode Anlægskartotekets grundstruktur Kategoriseringen af kommunens materielle aktiver i anlægskartoteket skal som minimum følge nedenstående kategorisering. Det er frivilligt at foretage en yderligere opdeling i forskellige typer af aktiver, f.eks. kan 001 opdeles i administrationsbygninger, bygninger til serviceformål, infrastruktur og offentlige anlæg. MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER: (obligatorisk) 001 Grunde og bygninger 002 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler 003 Inventar herunder computere og andet IT-udstyr 004 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (Obligatorisk fra regnskab 2005) 005 Udgifter til udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver OMSÆTNINGSAKITVER 006 Varebeholdninger/-lagre (Obligatorisk fra regnskab 2007)

19 Budget- og regnskabssystem for kommuner side Grunde og bygninger bestemt til videresalg (obligatorisk) Definitionen af de enkelte kategorier er beskrevet nedenfor. Der kan i nogle tilfælde opstå tvivl om den konkrete kategorisering af et aktiv. I disse tilfælde skal aktivets hovedformål lægges til grund for kategoriseringen. Det kan f.eks. være tilfældet med en pumpestation eller en transformatorstation. Her vil de tekniske installationer/anlæg oftest være det centrale element, idet bygningen kan betragtes som en ydre skal, der samtidig udgør et væsentligt mindre beløb sammenlignet med det tekniske anlæg. Hele anlægget skal derfor registreres som 002 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler. 001 Grunde og bygninger (obligatorisk) Til denne kategori hører forskellige bygninger. Kategorien omfatter både bygninger, som anvendes til: forskellige serviceydelser (folkeskoler, daginstitutioner samt tilhørende legepladser, plejehjem/-boliger, gymnasier, hospitaler, brandstationer, biblioteker, idrætsanlæg, svømmehaller mv.) administrative formål (rådhuse, administrationsbygninger mv.) boligformål ungdomsboliger, kommunalt almennyttigt boligbyggeri mv. diverse formål (kommunale kiosker eller pavillioner, parkeringskældre mv). Grunde og bygninger bestemt til videresalg er ikke omfattet af denne kategori, men optages under kategori 007 grunde og bygninger til videresalg. Tilsvarende gælder for et tidligere anlægsaktiv (f.eks. en daginstitution), der sættes til salg. Til en bygning henregnes udgifter og installationer, som er nødvendige for bygningens funktion. Det gælder særlige installationer samt grundforbedringer f.eks. kloakering samt have- og parkeringsanlæg. Det bemærkes, at leasede bygninger ligeledes registreres under denne kategori. Til kategorien hører endvidere grunde, som ikke besiddes med salg for øje. Dette gælder såvel bebyggede grunde som ubebyggede arealer. Bygninger anses normalt for at have en begrænset levetid, og disse anlægsaktiver skal derfor afskrives systematisk over brugstiden. Alt andet lige anses grunde og bygninger, der benyttes til produktion eller til et konkret serviceformål f.eks. daginstitutioner, skoler mv. for at have kortere levetid end beboelsesejendomme samt administrationsbygninger. Grunde antages derimod ikke at have en begrænset brugstid, og der skal derfor normalt ikke foretages afskrivninger herpå. Kan grundens værdi ikke opretholdes f.eks. som følge af forurening, og antages der at være tale om en permanent værdiforringelse, nedskrives grundens værdi dog (jf. i øvrigt afsnit 3.1 om nedskrivninger). I tilknytning til aftalerne om den kommunale økonomi for 2007 er det aftalt, at autorisere følgende levetider indenfor kategorien grunde og bygninger:

20 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 3 Bygningens anvendelse Administrative formål Forskellige serviceydelser Diverse formål Eksempler Rådhuse, administrationsbygninger mv. Folkeskoler, sociale institutioner, daginstitutioner samt tilhørende legepladser, plejehjem/-boliger, brandstationer, biblioteker, idrætsanlæg, svømmehaller mv. Kommunale kiosker eller pavillioner, parkeringskældre mv. Levetid år år 15 år Det skal bemærkes, at der skal anvendes særlige levetider for aktiver indenfor ovennævnte kategorier, som er anskaffet før 1. januar 2007, i forbindelse med åbningsbalancen for 2007 jf. afsnit 8.4 Der er endvidere fastlagt følgende værdiansættelsesprincipper samt levetider vedr. indretning i lejede lokaler samt installationer i bygninger: Indretning af lejede lokaler Værdiansæætelsesprincip Kostpris Levetid 10 år eller over lejekontaktens varighed Indretning af lejede lokaler omfatter lokalefaciliteter, hvor enheden selv har foretaget særligt indretning af de lejede lokaler og afholdt udgiften hertil. Lokaleindretning afholdt af udlejer indregnes ikke på enhedens balance. Indretning af lejede lokaler omfatter udgifter, som relaterer sig til nagelfast indretning der tilgodeser lejers særlige behov. Har anskaffelsen karakter af inventar eller lignende, som ikke er nagelfast, indregnes udgiften som Inventar. Deposita betalt til udlejer i forbindelse med indgåelse af lejekontrakter mv. klassificeres som et omsætningsaktiv. 002 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler (obligatorisk) Til denne kategori hører anskaffelser, der har karakter af tekniske anlæg samt større maskiner og specialudstyr. Kategorien omfatter bl.a. transformerstationer, transmissions- og distributionsnet, stikledninger, forskellige produktionsanlæg, kompressere, pumper og veksleranlæg, rentvandsbeholdere, indvindingsboringer, spildevandsanlæg, slamsugere, sorteringsanlæg, containere, gravkøer, cementblandere, fejemaskiner, sneplove, større græsplæneklippere, lyskurver og parkeringsautomater. Til kategorien hører endvidere kraner, hejseanlæg, særlige maskiner eller specialudstyr til storkøkken, centralvaskerier og lignende. Endvidere omfatter kategorien forskellige former for transportmidler, bl.a. personbiler, lastbiler, busser og minibusser, både, færger, ambulancer, brandbiler, skraldevogne og traktorer. For denne kategori kan der være afgrænsningsproblemer til såvel bygninger som til de særlige installationer, der ofte indgår som en del af bygningen (jf. 001 Grunde og bygninger ovenfor). En vejledning for afgrænsningen mellem 001 Grunde og bygninger og 002 Tekniske anlæg, maskiner og større specialudstyr kan være, hvad der medtages i den offentlige ejendomsvurdering. Medtages en særlig installation som en

21 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 4 del af den offentlige ejendomsvurdering, vil det være korrekt at medtage installationen under kategori 01 Grunde og bygninger. I tilknytning til aftalerne om den kommunale økonomi er det aftalt, af følgende levetider skal benyttes i balancen fra regnskab 2007 vedr. tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmider: Kategori Eksempler Levetid Tekniske anlæg Ledninger og stikledninger 75 år (anskffet før 1980) 100 år (anskaffet efter 1980) Forsinkelsesbassiner 50 år Pumpestationer 20 år Øvrige anlæg år Maskiner Sneplove og fejemaskiner Asfalts-, beton- og mørtelmaskiner år Maskinelt udstyr til affaldshåndtering (pumper, luftrensere/ventilatorer m.m.) Elektriske motorer/maskiner Maskiner til storkøkkener, vaskerier, beskyttede værksteder og lignende Specialudstyr Laboratorieudstyr 5-10 år Transportmidler Større lastbiler og busser Påhængsvogne bl.a. personbiler og handicapbiler 5-8 år Det skal bemærkes, at der skal anvendes særlige levetider for tekniske anlæg og transportmidler, som er anskaffet før 1. januar 2007 i forbindelse med åbningsbalancen for 2007 jf. afsnit 8.4

22 Budget- og regnskabssystem for kommuner side Inventar herunder computere og andet IT-udstyr (obligatorisk) Til denne kategori hører forskellige former for inventar bl.a. kontormøbler, reoler, skolemøbler, hospitalssenge samt møbler og inventar i institutioner som daginstitutioner, plejehjem og boliger. Inventar omfatter også telefaxer, scannere, kopimaskiner, computere og andet IT-udstyr, telefon- og kommunikationsanlæg. Til kategorien hører endvidere belysning, gardiner, persienner, gulvtæpper, service, billeder mv. Endvidere omfatter denne kategori forskellige kunstgenstande eksempelvis malerier, skulpturer, bøger mv. Det skal bemærkes, at mange anskaffelser inden for denne kategori i sig selv falder under den beløbsmæssige bagatelgrænse. Betragtes inventaret i stedet som samlede anskaffelser ud fra funktion og levetid f.eks. kontormøbler eller telefonanlæg er det hensigtsmæssigt at indregne inventaret som et samlet aktiv. Der kan ofte opstå tvivl om, hvornår anskaffelser under denne kategori skal indregnes i anlægskartoteket og medtages i statusbalancen. Praksis er, at inventarkøb aktiveres, når der er tale om en nybygning, tilbygning eller om en væsentlig modernisering. Er der bare tale om udskiftning af enkelte dele eksempelvis enkelte kontormøbler, skal disse anskaffelser ikke optages i anlægskartoteket eller på statusbalancen, men alene udgiftsføres som en driftsudgift i anskaffelsesåret. I tilknytning til aftalerne om den kommunale er det aftalt, af følgende levetider skal benyttes i balancen fra regnskab 2007 vedr. inventar herunder computere og andet IT-udstyr:: IT Kategori Eksempler Levetid It og andet kommunikationsudstyr samt 3 år større servere Inventar Driftsmateriel Kontorinventar samt inventar på institutioner El- og vvs-udstyr Legepladsudstyr Værktøj Måleapparater og instrumenter 3-5 år 10 år

8.2.1 Anlægskartotekets grundstruktur

8.2.1 Anlægskartotekets grundstruktur Budget- og regnskabssystem 8.2 - side 1 Dato: 2. juli 2004 Ikrafttrædelsesår: Budget 2005 8.2 Anlægskartoteket Den detaljerede registrering af kommunens og amtskommunens materielle aktiver sker i et særskilt

Læs mere

Budget- og regnskabssystem for regioner 8.2 - side 1. Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011

Budget- og regnskabssystem for regioner 8.2 - side 1. Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 Budget- og regnskabssystem for regioner 8.2 - side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 8.2 Anlægskartoteket Den detaljerede registrering af regionens materielle aktiver sker i et særskilt

Læs mere

Orientering om opfølgning på omkostningsreformen samt 4. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for regioner

Orientering om opfølgning på omkostningsreformen samt 4. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for regioner Til alle regionsråd Dato: 28. februar 2007 Kontor: Kmadm. J.nr.: Sagsbeh.: SNW/MTH Fil-navn: Orientering om opfølgning på omkostningsreformen samt 4. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem

Læs mere

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner, samt 25. omgang rettelsessider

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner, samt 25. omgang rettelsessider Samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 5. juli 2004 Kontor: 1.ø.kt. J.nr.: 2004-2542-12 Sagsbeh.: hen/jsn Fil-navn: møde19/bilag Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner

Læs mere

Side - 1 - Anvendt regnskabspraksis Regnskabet er aflagt i overensstemmelse med Budget- og Regnskabssystemet for kommuner.

Side - 1 - Anvendt regnskabspraksis Regnskabet er aflagt i overensstemmelse med Budget- og Regnskabssystemet for kommuner. Side - 1 - Anvendt regnskabspraksis Regnskabet er aflagt i overensstemmelse med Budget- og Regnskabssystemet for kommuner. Med virkning fra regnskab 2010 er regnskabspraksis ændret for det omkostningsbaserede

Læs mere

Sammenhæng til Økonomiregulativet Dette bilag er en uddybning af afsnit 11.1 i økonomiregulativet om registrering af kommunens

Sammenhæng til Økonomiregulativet Dette bilag er en uddybning af afsnit 11.1 i økonomiregulativet om registrering af kommunens Bilag 16 Anvendt regnskabspraksis Sammenhæng til Økonomiregulativet Dette bilag er en uddybning af afsnit 11.1 i økonomiregulativet om registrering af kommunens aktiver Indledende bemærkninger: Formålet

Læs mere

Der er i kontoplanen autoriseret i alt 9 hovedarter, der igen er opdelt på en række autoriserede

Der er i kontoplanen autoriseret i alt 9 hovedarter, der igen er opdelt på en række autoriserede Budget- og regnskabssystem for regioner 2.5 - side 1 Dato: September 2012 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2012 2.5 Artsinddelingen Den autoriserede artsinddeling Kontonummerets to sidste cifre indeholder en

Læs mere

Forslag til Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver i Mariagerfjord kommunes omkostningsregnskab.

Forslag til Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver i Mariagerfjord kommunes omkostningsregnskab. Forslag til Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver i Mariagerfjord kommunes omkostningsregnskab. Mariagerfjord kommunes regnskabspraksis for aflæggelse af det omkostningsbaserede regnskab

Læs mere

Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010

Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 Budget- og regnskabssystem for kommuner 2.5 - side 1 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 2.5 Artsinddelingen Den autoriserede artsinddeling Kontonummerets to sidste cifre indeholder

Læs mere

8.1. Generelle regler for registrering af aktiver

8.1. Generelle regler for registrering af aktiver Budget- og regnskabssystem for regioner 8.1 - side 1 Dato: 19. oktober 2007 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 8.1. Generelle regler for registrering af aktiver I aftalerne om kommunernes og amtskommunernes

Læs mere

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 14. november 2002 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2002/ Fil-navn: notat_fysiske aktiver

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 14. november 2002 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2002/ Fil-navn: notat_fysiske aktiver INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 14. november 2002 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2002/1561-12 Fil-navn: notat_fysiske aktiver ORIENTERING OM REGLER FOR REGISTRERING AF AKTIVER OG OMKOST-

Læs mere

8 INDREGNING OG MÅLING AF MATERIELLE OG EVENTUELLE IMMATERIELLE AKTIVER

8 INDREGNING OG MÅLING AF MATERIELLE OG EVENTUELLE IMMATERIELLE AKTIVER Budget- og regnskabssystem for kommuner Dato:December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 8 INDREGNING OG MÅLING AF MATERIELLE OG EVENTUELLE IMMATERIELLE AKTIVER Indhold Side 8.1 Generelle regler

Læs mere

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat.

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat. Generelt Jammerbugt Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for kommuner.

Læs mere

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Generelt Odense Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem

Læs mere

Til alle amtskommuner og forberedelsesudvalg

Til alle amtskommuner og forberedelsesudvalg Til alle amtskommuner og forberedelsesudvalg Dato: 19. juli 2006 Kontor: Kmadm. J.nr.: 2005-2540-28 Sagsbeh.: HEN Fil-navn: Orienteringsskr. 19. juli 2006 Orientering om endelig version af Budget- og regnskabssystem

Læs mere

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat.

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat. Generelt Jammerbugt Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og regnskabssystem for kommuner.

Læs mere

Bilag 2-1 Hovedoversigt

Bilag 2-1 Hovedoversigt Bilag 2-1 Hovedoversigt Hovedoversigten til regnskabet har til formål at give et summarisk overblik over regnskabet såvel aktivitetsmæssigt som finansielt. Den vil også oplysningsmæssigt kunne give et

Læs mere

Bilag 9 Kasse- og regnskabsregulativet omkring måling af aktiver

Bilag 9 Kasse- og regnskabsregulativet omkring måling af aktiver Bilag 9 Kasse- og regnskabsregulativet omkring måling af aktiver Grundlag I henhold til gældende regler for kommunale budget- og regnskabssystemer fastsættes nedenstående regler for indregning og måling

Læs mere

Bilag - Principper for økonomisk styring

Bilag - Principper for økonomisk styring Bilag - Principper for økonomisk styring Registrering og måling af materielle og immaterielle anlægsaktiver Revideret maj 2014 ifm. godkendelse af regnskab 2013 Allerød Kommune Maj 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Budget- og regnskabssystem side 1

Budget- og regnskabssystem side 1 Budget- og regnskabssystem 2.5 - side 1 Dato: 4. juni 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 2.5 Artsinddelingen Den autoriserede artsinddeling Kontonummerets to sidste cifre indeholder en opdeling af de

Læs mere

7.7 Bilag til kapitel 7

7.7 Bilag til kapitel 7 Budget- og regnskabssystem for regioner 7.7 - side 1 Dato: Februar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2014 7.7 Bilag til kapitel 7 7.7.1 Bilag 1 Resultatopgørelse Budget- og regnskabssystem for regioner

Læs mere

Budget- og regnskabssystem for kommuner side 1. Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010

Budget- og regnskabssystem for kommuner side 1. Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 Budget- og regnskabssystem for kommuner 2.5 - side 1 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 2.5 Artsinddelingen Den autoriserede artsinddeling Kontonummerets to sidste cifre indeholder

Læs mere

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune Bilag Den 26. november 2007 Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling I forbindelse med aflæggelsen af åbningsbalancen

Læs mere

Bilag - Principper for økonomisk styring

Bilag - Principper for økonomisk styring Bilag - Principper for økonomisk styring Anvendt regnskabspraksis Udkast til økonomiudvalgsmøde den 18. januar 2011 Allerød Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Regnskabsopgørelse

Læs mere

1 INDLEDNING. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1

1 INDLEDNING. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1 Budget- og regnskabssystem for kommuner Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 1 INDLEDNING Indhold Side 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets

Læs mere

Dato: 1. april 1990 Ikrafttrædelsesår: Budget 1991. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1

Dato: 1. april 1990 Ikrafttrædelsesår: Budget 1991. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 Budget- og regnskabssystem Dato: 1. april 1990 Ikrafttrædelsesår: Budget 1991 1 INDLEDNING Indhold Side 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning

Læs mere

Henvisning til Norddjurs Kommune - Principper for økonomistyring, side 20

Henvisning til Norddjurs Kommune - Principper for økonomistyring, side 20 Norddjurs Kommune Økonomiafdelingen Område: Registrering af aktiver og passiver Gældende fra: 1. februar 2011 Ansvarlig: Økonomi- og lønchefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Henvisning til Norddjurs

Læs mere

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006 Tommerup Kommune Årsregnskab for Indholdsfortegnelse Indledning...3 Årets resultat og den økonomiske status...4 Udgiftsbaseret regnskab...5 Omkostningsbaseret regnskab...7 Anvendt regnskabspraksis...10

Læs mere

Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver herunder etablering af anlægskartotek.

Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver herunder etablering af anlægskartotek. Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver herunder etablering af anlægskartotek. Betænkning nr. 1369 om "Det fremtidige budget- og regnskabssystem for kommuner og amter" (omkostningsreformen)

Læs mere

Retningslinjer for omkostningsregistrering

Retningslinjer for omkostningsregistrering Retningslinjer for omkostningsregistrering Regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis Det omkostningsbaserede årsregnskab for Kalundborg Kommune aflægges i overensstemmelse med budget- og regnskabssystem

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 20. december 2002 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2002/1562-18 Fil-navn: orientering.december.2002 ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM

Læs mere

8 INDREGNING OG MÅLING AF MATERIELLE OG EVENTUELLE IMMATERIELLE AKTIVER

8 INDREGNING OG MÅLING AF MATERIELLE OG EVENTUELLE IMMATERIELLE AKTIVER Budget- og regnskabssystem for regioner 8 indhold side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 8 INDREGNING OG MÅLING AF MATERIELLE OG EVENTUELLE IMMATERIELLE AKTIVER Indhold Side 1 Generelle

Læs mere

1 INDLEDNING. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1

1 INDLEDNING. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1 Budget- og regnskabssystem for kommuner 1 INDLEDNING Indhold Side 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1. Budget- og regnskabssystem

Læs mere

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler.

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler. Notat AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale. AffaldVarme Århus aflægger regnskab efter de kommunale regler, hvilket ifølge Indenrigs-

Læs mere

1 INDLEDNING. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1

1 INDLEDNING. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1 Budget- og regnskabssystem for kommuner 1 INDLEDNING Indhold Side 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1. Budget- og regnskabssystem

Læs mere

8 INDREGNING OG MÅLING AF MATERIELLE OG EVENTUELLE IMMATERIELLE AKTIVER

8 INDREGNING OG MÅLING AF MATERIELLE OG EVENTUELLE IMMATERIELLE AKTIVER Budget- og regnskabssystem for kommuner Dato:December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 8 INDREGNING OG MÅLING AF MATERIELLE OG EVENTUELLE IMMATERIELLE AKTIVER Indhold Side 8.1 Generelle regler

Læs mere

Hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.

Hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v. Budget- og regnskabssystem 4.1 - side 1 Dato: 1. april 2001 Ikrafttrædelsesår: Budget 2001 Hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v. Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende forsyningsvirksomheder,

Læs mere

2.5.1. Principper for anvendt regnskabspraksis

2.5.1. Principper for anvendt regnskabspraksis Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Dato: 6. oktober 2011 Sagsnr.: 201106827-1 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5037 Fax +45 8888 5501

Læs mere

Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014. Åbningsbalance ## Beredskab

Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014. Åbningsbalance ## Beredskab Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014 Åbningsbalance ## Beredskab Indholdsfortegnelse Fællesskabsoplysninger... 3 Påtegninger... 4 Fællesskabets åbningsbalance pr. 1. januar 2016... 6 Åbningsbalance...

Læs mere

2 KONTOPLANENS OPBYGNING OG GENERELLE REGLER FOR KONTERING

2 KONTOPLANENS OPBYGNING OG GENERELLE REGLER FOR KONTERING Budget- og regnskabssystem for kommuner Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 2 KONTOPLANENS OPBYGNING OG GENERELLE REGLER FOR KONTERING Indhold Side 2.0 Oversigt over kontoplanen 2.0-1 2.1

Læs mere

8 INDREGNING OG MÅLING AF MATERIELLE OG EVENTUELLE IMMATERIELLE AKTIVER

8 INDREGNING OG MÅLING AF MATERIELLE OG EVENTUELLE IMMATERIELLE AKTIVER Budget- og regnskabssystem Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 8 INDREGNING OG MÅLING AF MATERIELLE OG EVENTUELLE IMMATERIELLE AKTIVER Indhold Side 8.1 Generelle regler for registrering

Læs mere

Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010

Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 Budget- og regnskabssystem for kommuner 8.1 - side 1 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 8.1 Generelle regler for registrering af aktiver Kommunerne skal indregne og måle materielle

Læs mere

Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014. Åbningsbalance Sønderjyllands Brandvæsen

Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014. Åbningsbalance Sønderjyllands Brandvæsen Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014 Åbningsbalance Sønderjyllands Brandvæsen Indholdsfortegnelse Fællesskabsoplysninger... 3 Påtegninger... 4 Fællesskabets åbningsbalance pr. 1. januar 2016...

Læs mere

Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for kommuner Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 1 INDLEDNING Indhold Side 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets

Læs mere

1 INDLEDNING Indhold

1 INDLEDNING Indhold Budget- og regnskabssystem Dato: 8. november 2005 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 1 INDLEDNING Indhold Side 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets

Læs mere

Budget- og regnskabssystemet omfatter flere hovedbestanddele:

Budget- og regnskabssystemet omfatter flere hovedbestanddele: Samtlige forberedelsesudvalg og amtskommuner Dato: 20. april 2006 Kontor: Kommunaladm. kt. J.nr.: 2005-2540-28 Sagsbeh.: Fil-navn: hen Orient-200406 Orientering om Budget- og regnskabssystem for regioner

Læs mere

Dato: 1. april 1990 Ikrafttrædelsesår: Budget 1991. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1

Dato: 1. april 1990 Ikrafttrædelsesår: Budget 1991. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 Budget- og regnskabssystem Dato: 1. april 1990 Ikrafttrædelsesår: Budget 1991 1 INDLEDNING Indhold Side 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning

Læs mere

Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014. Åbningsbalance Midtjysk Brand & Redning

Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014. Åbningsbalance Midtjysk Brand & Redning Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014 Åbningsbalance Midtjysk Brand & Redning Indholdsfortegnelse Fællesskabsoplysninger... 3 Påtegninger... 4 Fællesskabets åbningsbalance pr. 1. januar 2016... 6

Læs mere

1 INDLEDNING. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1

1 INDLEDNING. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1 Budget- og regnskabssystem for kommuner Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 1 INDLEDNING Indhold Side 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 45, stk. 1, 46 og 57, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes

Læs mere

Hovedkonto 6 Fællesudgifter og administration m.v.

Hovedkonto 6 Fællesudgifter og administration m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.6 - side 1 Dato: Juli 2012 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2012/Budget 2013 Hovedkonto 6 Fællesudgifter og administration m.v. Denne hovedkonto omfatter udgifter og

Læs mere

Københavns Kommunes regnskabspraksis

Københavns Kommunes regnskabspraksis Indhold 1. Indledning... 1 2. God bogføringsskik... 2 3. Drifts- og anlægsregnskabet... 2 3.1 Indregning af indtægter og udgifter... 2 4. Præsentation af balancen... 2 5. Materielle anlægsaktiver... 2

Læs mere

Ligeledes indregnes alle udgifter, der vedrører året, hvis udgifterne er opgjort og blevet faktureret.

Ligeledes indregnes alle udgifter, der vedrører året, hvis udgifterne er opgjort og blevet faktureret. Bilag 8 Retningsliner for omkostningsregistrering Regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis Det omkostningsbaserede årsregnskab for Kalundborg Kommune aflægges i overensstemmelse med budget- og regnskabssystem

Læs mere

DEL I KONTOPLAN OG KONTERINGSREGLER

DEL I KONTOPLAN OG KONTERINGSREGLER DEL I KONTOPLAN OG KONTERINGSREGLER. Budget- og regnskabssystem for regioner 2 indhold side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 2 KONTOPLANENS OPBYGNING OG GENERELLE REGLER FOR KONTERING

Læs mere

Budget- og regnskabssystemet omfatter flere hovedbestanddele:

Budget- og regnskabssystemet omfatter flere hovedbestanddele: Samtlige forberedelsesudvalg og amtskommuner Dato: 20. april 2006 Kontor: Kommunaladm. kt. J.nr.: 2005-2540-28 Sagsbeh.: Fil-navn: hen Orient-200406 Orientering om Budget- og regnskabssystem for regioner

Læs mere

8 Balanceforskydninger

8 Balanceforskydninger Budget- og regnskabssystem for kommuner 3.8 - side 1 Dato: Juli 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2016 8 Balanceforskydninger FORSKYDNINGER I LIKVIDE AKTIVER (22) 8.22.01 Kontante beholdninger 8.22.05 Indskud

Læs mere

Orienteringsskrivelse om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner

Orienteringsskrivelse om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner Samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. december 2003 Kontor: 1.ø.kt. J.nr.: 2002-2544-25 Sagsbeh.: jsn Fil-navn: Orienteringsskrivelse om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner

Læs mere

2 KONTOPLANENS OPBYGNING OG GENERELLE REGLER FOR KONTERING

2 KONTOPLANENS OPBYGNING OG GENERELLE REGLER FOR KONTERING Budget- og regnskabssystem Dato: 1. oktober 2001 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2001 2 KONTOPLANENS OPBYGNING OG GENERELLE REGLER FOR KONTERING Indhold Side 2.0 Oversigt over kontoplanen 2.0-1 2.1 Hovedkonti,

Læs mere

1 INDLEDNING. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1

1 INDLEDNING. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1 Budget- og regnskabssystem for kommuner 1 INDLEDNING Indhold Side 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1. Budget- og regnskabssystem

Læs mere

Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for kommuner Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 1 INDLEDNING Indhold Side 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets

Læs mere

4.6. Afstemning af statuskonti mv.

4.6. Afstemning af statuskonti mv. 4.6. Afstemning af statuskonti mv. Retningslinjer for afstemning De enkelte centre skal iværksætte afstemningsprocedurer, der sikrer, at der løbende foretages afstemninger, kontroller og fejlrettelser

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i

Læs mere

Ryby Elinstallation ApS

Ryby Elinstallation ApS Ryby Elinstallation ApS Damgårdsvej 55 2990 Nivå CVR-nr. 11 75 25 35 Årsrapport 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 7 / 4-2015 Dirigent Bjarne Dueholm

Læs mere

8 Balanceforskydninger

8 Balanceforskydninger Budget- og regnskabssystem for kommuner 3.8 - side 1 Dato: Juli 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 8 Balanceforskydninger FORSKYDNINGER I LIKVIDE AKTIVER (22) 8.22.01 Kontante beholdninger 8.22.05 Indskud

Læs mere

Indstilling. Indstilling vedrørende Århus Kommunes åbningsbalance for Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indstilling vedrørende Århus Kommunes åbningsbalance for Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 26. november 2007 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Indstilling vedrørende Århus Kommunes åbningsbalance for

Læs mere

Bilag 1 - Regnskabspraksis

Bilag 1 - Regnskabspraksis Bilag 1 - Regnskabspraksis Aarhus kommunes regnskabspraksis beskriver den gældende praksis for registreringerne af udgifter og indtægter i Aarhus Kommunes regnskab. - 91 - Regnskabspraksis for indregning

Læs mere

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 2.6 - side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 2.6 Moms Det er hovedreglen i det regionale budget- og regnskabssystem, at udgifter og indtægter

Læs mere

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 1 indhold side 1 1 INDLEDNING Indhold Side 1 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 2 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1 Budget- og regnskabssystem

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato:22. december 1999 Kontor: 1.økonomiske kontor J. nr.: 1999/1561-7 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ december.1999.(18).a ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 1 indhold side 1 1 INDLEDNING Indhold Side 1 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 2 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1 Budget- og regnskabssystem

Læs mere

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 1 indhold side 1 1 INDLEDNING Indhold Side 1 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 2 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1 Budget- og regnskabssystem

Læs mere

3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN

3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN 3 indhold side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN Indhold Side 1 Sundhed 3.1-1 2 Social og specialundervisning 3.2-1 3 Regional udvikling 3.3-1 4 Fælles formål

Læs mere

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 1 indhold side 1 1 INDLEDNING Indhold Side 1 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 2 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1 Budget- og regnskabssystem

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1 og 2, i lov

Læs mere

De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6

De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6 Budget- og regnskabssystem for regioner 4.5 side 1 Dato: 14. marts 2008 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6 Kontoplanens hovedkonto 1-4 omfatter regionens egentlige

Læs mere

Region Syddanmark. Åbningsbalance pr. 1. januar 2007

Region Syddanmark. Åbningsbalance pr. 1. januar 2007 Region Syddanmark Åbningsbalance pr. 1. januar 2007 Indholdsfortegnelse: Side 1 Indledning...3 2 Ledelsespåtegning...4 3 Revisionspåtegning...5 4 Anvendt regnskabspraksis i Region Syddanmark...6 4.1 Indledning...6

Læs mere

Overtagelsesbalance for aktivitet i Århus Vand- og Spildevandsforsyning pr. 1. november 2009

Overtagelsesbalance for aktivitet i Århus Vand- og Spildevandsforsyning pr. 1. november 2009 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Bruun's Galleri Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Århus C Telefon 86 76 46 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk CVR-nr. 32 56 23 61 Overtagelsesbalance

Læs mere

Tvillingernes Håndværkerservice IVS

Tvillingernes Håndværkerservice IVS Tvillingernes Håndværkerservice IVS Søndervigvej 52 2720 Vanløse Årsrapport 2. maj 2016-1. maj 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 27/07/2017 Rasmus Haugaard

Læs mere

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider Samtlige kommuner og amtskommuner Dato: 10. marts 2006 Kontor: Kommunaladm. J.nr.: Sagsbeh.: Fil-navn: SNW 34. omgang Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt

Læs mere

Dato: Januar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015

Dato: Januar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015 Budget- og regnskabssystem for kommuner 3.9 - side 1 Dato: Januar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015 9 Balance LIKVIDE AKTIVER (22) 9.22.01 Kontante beholdninger 9.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

Læs mere

Åbningsbalance pr. 1. januar 2007 for Furesø Kommune

Åbningsbalance pr. 1. januar 2007 for Furesø Kommune Åbningsbalance pr. 1. januar 2007 for Furesø Kommune Åbningsbalance pr. 1. januar 2007 for Furesø kommune. Indledning: Furesø kommune består fra 1. januar 2007 af følgende sammenlagte kommuner: Værløse

Læs mere

8 Balanceforskydninger

8 Balanceforskydninger Budget- og regnskabssystem 3.8 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 8 Balanceforskydninger FORSKYDNINGER I LIKVIDE AKTIVER 8.01 Kontante beholdninger 8.05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

Midget Marketing ApS. Årsrapport for 2014/15

Midget Marketing ApS. Årsrapport for 2014/15 c/o 4audit DK ApS Søndergade 44,4 8000 Århus C CVR-nr. 13120803 Årsrapport for 2014/15 25. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 17. december 2015

Læs mere

Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet

Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 44 Offentligt Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet 1. Indledning og

Læs mere

Bilag 12 Økonomiforvaltningens bidrag til det omkostningsbaserede regnskab

Bilag 12 Økonomiforvaltningens bidrag til det omkostningsbaserede regnskab Bilag 12 Økonomiforvaltningens bidrag til det omkostningsbaserede regnskab Økonomiudvalget (1.000 kr.) Hovedfunktion Primo 2012 Ultimo 2012 Grunde 9.58.80 3.373 3.373 Bygninger 9.58.81 3.423 3.674 Tekniske

Læs mere

Feriepengeforpligtelsen

Feriepengeforpligtelsen Feriepengeforpligtelsen Erhvervsdrivende fonde er underlagt deres helt eget regelsæt lov om erhvervsdrivende fonde, som senest er blevet væsentligt justeret med virkning fra 1. januar 2015. Som følge af

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Alle regioner Sagsnr. 1206404 Doknr. 1046624 Dato 27-09-2012 Orientering om 16. omgang rettelsessider til Budget- og regnskabssystem for regioner Hermed orienteres om ændringer

Læs mere

Dato: Juni 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013

Dato: Juni 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 Budget- og regnskabssystem for regioner 2.4 - side 1 Dato: Juni 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 2.4 Gruppering Grupperingerne på kontonummerets 12-14. ciffer anvendes til en yderligere opdeling af

Læs mere

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4.

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Indholdsfortegnelse SIDE Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 5. Selskabets hovedaktivitet 6. Årsregnskab Anvendt regnskabspraksis 7. Resultatopgørelse

Læs mere

ODENSE KOMMUNE. ÅBNINGSBALANCE pr. 1. januar 2007

ODENSE KOMMUNE. ÅBNINGSBALANCE pr. 1. januar 2007 ODENSE KOMMUNE ÅBNINGSBALANCE pr. 1. januar 2007 INDHOLD Påtegninger Ledelsens påtegning 3 Revisionspåtegning 4 Regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis ved udarbejdelse af åbningsbalance pr. 1/1 2007

Læs mere

Bilag 2 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab (OBR) 2013

Bilag 2 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab (OBR) 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 06-02-2014 Sagsnr. 2013-0264522 Bilag 2 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab

Læs mere

Dato: 17. oktober 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 17. oktober 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 4.6 side 1 Hovedkonto 6 Balance Hovedkonto 6 udgør regionens samlede balance. Overordnet består balancen af materielle, immaterielle aktiver samt finansielle aktiver og passiver, idet der ved passiver

Læs mere

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 1 indhold side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 1 INDLEDNING Indhold Side 1 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 2 Budget-

Læs mere

Haslev-Hansen VVS & Kloak ApS

Haslev-Hansen VVS & Kloak ApS Haslev-Hansen VVS & Kloak ApS Håbets Allé 18 2700 Brønshøj CVR-nr.: 73 29 25 14 Årsrapport for året 2011/2012 (28. regnskabsår) 1 Årsrapport Indholdsfortegnelse: Selskabsoplysninger 2 Ledelsespåtegning

Læs mere

ABCD KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Bruun's Galleri Værkmestergade 25 Postboks Århus C

ABCD KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Bruun's Galleri Værkmestergade 25 Postboks Århus C KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Bruun's Galleri Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Århus C Telefon 86 76 46 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Åbningsbalance pr. 1. januar 2009 MANKO:

Læs mere

Hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.

Hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.1 - side 1 Dato: Januar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015 Hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v. Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende

Læs mere

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 1 indhold side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 1 INDLEDNING Indhold Side 1 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 2 Budget-

Læs mere

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 1 indhold side 1 1 INDLEDNING Indhold Side 1 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 2 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1 Budget- og regnskabssystem

Læs mere

DEL I KONTOPLAN OG KONTERINGSREGLER

DEL I KONTOPLAN OG KONTERINGSREGLER DEL I KONTOPLAN OG KONTERINGSREGLER. Budget- og regnskabssystem for regioner 2 indhold side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 2 KONTOPLANENS OPBYGNING OG GENERELLE REGLER FOR KONTERING

Læs mere

Dato: Juli 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010

Dato: Juli 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.9 - side 1 Dato: Juli 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 Hovedkonto 9 Balance Hovedkonto 9 udgør kommunens samlede balance. Overordnet består balancen af materielle,

Læs mere