Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i kirurgi ved Kirurgisk Afdeling Hjørring og Aalborg Sygehus, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling A.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i kirurgi ved Kirurgisk Afdeling Hjørring og Aalborg Sygehus, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling A."

Transkript

1 Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i kirurgi ved Kirurgisk Afdeling Hjørring Aalborg Sygehus, Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling A. Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af sygdomme, skader medfødte misdannelser, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle. Det drejer sig overvejende om diagnostik behandling af sygdomme i gastrointestinalkanalen, lever, galdeveje, pancreas milt, peritoneum, bugvæg, endokrine organer mamma. Kompetencerne indenfor den kirurgiske fællesuddannelse (Common Trunk) skal erhverves i løbet af det 5-årige hoveduddannelsesforløb blandt andet ved hjælp af fokuserede ophold færdighedskurser (se senere). Det tilstræbes, at Common Trunk kompetencerne opnås inden udgangen af 2. år. Uddannelsen erhverves gennem ansættelse i såvel en højt specialiseret enhed (Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling / Den funktionsbærende enhed Kirurgi Syd ved et centralsygehus (FBE)(Organkirurgisk Afdeling Hjørring). Uddannelsesforløbet er sammensat af 1 års ansættelse ved Hjørring Sygehus efterfulgt af 2 års ansættelse i Aalborg 2 års ansættelse i Hjørring. AFDELINGSBESKRIVELSER Hjørring - 1 -

2 Sygehus Vendsyssel er Nordjyllands Amts 2. hovedsygehus med et optageområde som dækker hovedparten af Vendsyssel svarende til ca indbyggere. Rent gerafisk er organkirurgisk afdelings funktioner fordelt på sygehusene i Frederikshavn Hjørring. Den uddannelsessøgendes ansættelsessted er primært Hjørring Sygehus, som så er det sted, hvor vagtfunktionen varetages, men af uddannelsesmæssige grunde kan en begrænset del af arbejdsopgaverne foregå på sygehuset i Frederikshavn. Afdelingens forskellige funktioner er fordelt som følger: Frederikshavn Sygehus: En omfattende elektiv operativ aktivitet med såvel dagklinik som 7-døgnsafsnit med bl.a galdestens- herniekirurgi, laparoskopisk kirurgi, kirurgi for benigne mammalidelser samt chirurgia minor. Der foretages så øvre nedre gastroenteroliske endoskopier samt en del uroliske indgreb. Kirurgisk skadestue med begrænset aktivitet under supervision af ortopædkirurg udsendt fra Hjørring Sygehus. Desuden rummer sygehuset en selvstændig veneklinik som varetages af karkirurgisk afdeling, Aalborg Sygehus. Vene udreder behandler primært patienter med varicer. Hjørring Sygehus: - 2 -

3 Afdelingen varetager al akut kirurgi samt større kirurgi på komplicerede patienter. Desuden opereres børn under 2 år i Hjørring. Al kolorectalkirurgi foregår i Hjørring. Større uroliske indgreb f.eks. nefrektomier - samt urolisk udredning i speciallægeregi. Kirurgisk behandling af mammacancer benigne thyreoidealidelser. ERCP-funktionen er beliggende i Hjørring Afdelingen rummer desuden en selvstændig endoskopienhed, hvor der udføres et stort antal gastroskopier, sigmoideoskopier koloskopier på ambulante patienter. Overlægerne på Organkirurgisk afdeling, Sygehus Vendsyssel, dækker som speciallæger tilsammen områderne almen kirurgi, kirurgisk gastroenteroli uroli de uddannelsessøgende yngre læger alternerer imellem disse funktioner. Afdelingen deltager i uddannelsen af turnusreservelæger kirurgiske introduktionslæger samt af speciallæger indenfor områderne kirurgi, gynækoli almenmedicin. Vagtstrukturen er for øjeblikket under revision. Nærmere oplysninger udførlig afdelingsbeskrivelse af Organkirurgisk afdeling, Sygehus Vendsyssel kan rekvireres hos afdelingens ledende overlæge eller uddannelsesansvarlige overlæge

4 Aalborg Indledning: Nordjyllands Amt har ca. 0.5 mio indbyggere Aalborg Sygehus, Århus Universitetssygehuse, varetager lands-landsdelsfunktionen for hele Nordjyllands Amt, samt en del af Viborg Amt. Sygehuset har endvidere lokalsygehusfunktion for ca indbyggere hovedsygehusfunk-tion for godt indbyggere. Kirurgien i Nordjyllands Amt har siden 1. januar 2003 gennemgået en udvikling, hen mod oprettelsen af Funktionsbærende Enheder. Fra 1. januar 2004 er kirurgien i Nordjyllands Amt opdelt i 2 Funktionsbærende enheder: FBE Kirurgi Syd der omfatter Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling A, Aalborg Sygehus Kirurgisk Afdeling, Hobro Sygehus. FBE Sygehus Vendsyssel omfatter Organkirurgisk Afdeling, Hjørring Sygehus Kirurgisk Afdeling Frederikshavn Sygehus. Aalborg Sygehus opnåede pr. 1. januar 2003 universitetsstatus indgår nu som en del af Århus Universitet. Sygehuset råder over samtlige lægespecialer med undtagelse af dermato-veneroli, idet der er planlagt oprettet plastikkirurgi i Aalborg Sygehus s samlede budgetramme er i ,936 mill. kr. der er i alt en normering på stillinger. Aktivitetsmåltallene for 2003 var antal indlæggelser, samt ambulante besøg operationer. Sygehuset deltager i alle led af den lægelige videreuddannelse. Der er vedtaget en forskningsstrategi for sygehuset, samt strategier for den lægelige videre- efteruddannelse. Sygehuset har indført obligatorisk introduktionprram for nyansatte yngre læger. Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling A, Aalborg Sygehus: Afdelingen er en del af den funktionsbærende enhed Kirurgi Syd, hvor Kirurgisk Afdeling Hobro Sygehus så er en integreret del. Udover lokalsygehus funktion, forventes udlagt yderligere elekti-ve kirurgiske linier fra Aalborg Sygehus

5 Afdelingen i Aalborg råder over 67 senge på Hobro Sygehus over 49 senge, en del af disse er d dedikeret til uroliske gynækoliske patienter. Både diagnostik behandling har hidtil været varetaget af kirurgisk afdelings læger, men dette skal fremover foregå ved udetjeneste fra Aalborg sygehus af de 2 specialers læger. Afdelingen har et stort for- efterundersøgelsesambulatorium, endoskopi afsnit samt analfysio-li- øsofagusmanometrilaboratorium. Afdelingen har lands- landsdelsfunktion for cardiacancer, livstruende pancreatit, pancreascancer cancer i galdevejene, colitis ulcerosa, familiær polypose til reservoirekirurgi, operativ behandling af HNPCC, analcancer, analfysioliske undersøgelser oesophagus- motilitetsundersøgelser. Udover lokal sygehusfunktion, varetager afdelingen behandlingen af iatrene galdevejslidelser (ekstrahepatisk), ventrikelcancer, komplicerede tilfælde af morbus Crohn, gastrooesophageal reflux, analinkontinens, obstipation, kompliceret fistelkirurgi, endoskopisk samt laparoskopisk ultralyd-skanning. Afdelingen havde i indlæggelser, heraf godt 70 % akutte. Endvidere 7204 ambulante konsultationer, inkl. ambulante endoskopier. Afdelingens lægestab er normeret til 10 overlæger, 1 klinisk professor (i opslag), 1 forskningsprofessor, 2 afdelingslæger, 5 1. reservelæger 7 reservelæger. Kirurgisk Gastroenterolisk afdelings indsatsområder indenfor forskning er primært: Cancerkirurgi, vævsmorfoli, sansemotorik biomekanik, koagulationsanalyser, postoperative forløb, samt minimal invasiv kirurgi. Flere oplysninger kan findes på: samt

6 Om uddannelsesprrammer kompetenceoversigt Uddannelsesprrammet består en oversigt over målbeskrivelsens punkter med forslag til operationalisering angivelse af hvor hvornår den pågældende kompetence skal erhverves. Der henvises endvidere til kompetenceoversigt kompetencekort, hvoraf et udfyldt eksemplar er vedlagt til illustration af, hvorledes systemet fungerer. Der medfølger desuden en vejledning i udfyldelse af kompetencekort, der er det centrale værktøj i planlægning gennemførelse dokumentation af uddannelsesforløbet. Kurser De planlagte kurser kan ses på kompetenceoversigten. De fremgår desuden af målbeskrivelsen, der kan ses på af kursusoversigten, der kan ses på Fokuserede ophold - 6 -

7 Der er i uddannelsesforløbet planlagt 3 fokuserede ophold af 2 uges varighed på henholdsvis urolisk (AalborgII), thoraxkirurgisk (Aalborg II) karkirurgisk afdeling i Aaborg II. Thoraxkirurgi (14 dage). Aalborg. Karkirurgi (14 dage). Aalborg. Uroli (14 dage). Aalborg. Uddannelsesprram for fokuseret ophold i uroli ved Aalborg Sygehus, Urolisk Afdeling Mål Læringsmetode Evalueringsmetode Uddannelsessted Bemærkninger 6 Erkende følgende tilstande planlægge et udredningsprram herfor, vurdere billeddiagnostiske undersøgelsesresultater planlægge det videre forløb: Mesterlære i : Ved deltagelse i afdelingens konferencer, herunder røntgenkonference, samt gennemgang af patientforløb Audit af journaler Urolisk afdeling Ålborg Sygehus Nord. obstruktion af de øvre nedre urinveje på sengeafdelingen. Teoretisk undervisning: blødning fra urinvejene Gennemgang af tidligere akutte skrotale tilstande patientforløb udfra journaler billeddokumentation 10 Aflaste blæren cystoskopere Teoretisk undervisning: Gennemgang af indikationer, procedurer samt apparatur. Mesterlære i : Oplæring i cystoskopi med flexibelt stift scop på mænd kvinder i ambulatorium (lokalbedøvelse) samt på operationsgangen (generel/spinal bedøvelse). Oplæring i aflastning af Urolisk afdeling Ålborg Sygehus Nord. Afdelingen vil gennemføre et undervisningsprram på baggrund af aktuelle patienter på sengeafsnittet samt i ambulatoriet, suppleret med teoretisk undervisning. Afdelingen vil gennemføre et undervisningsprram på baggrund af aktuelle patienter på sengeafsnittet samt i ambulatoriet, suppleret med teoretisk undervisning

8 blæren hos mænd kvinder med transurethralt kateter samt suprapubisk kateter (mænd) 12 Udføre simple skrotale indgreb Teoretisk undervisning: Gennemgang af indikationer, procedure.r Mesterlære i : Med udgangspunkt i planlagte dagkirurgiske scrotale indgreb Urolisk afdeling Ålborg Sygehus Nord Afdelingen vil gennemføre et undervisningsprram på baggrund af aktuelle patienter på sengeafsnittet samt i ambulatoriet, suppleret med teoretisk undervisning Region Nord Kirurgisk Fællesuddannelse (CT) - Karkirurgi Uddannelsessøgende med hoveduddannelse inden for kirurgi, plastikkirurgi, thoraxkirurgi uroli skal i deres hoveduddannelsesforløb gennemgå et fokuseret ophold af 2 ugers varighed i en karkirurgisk afdeling. Nedenstående mål skal opfyldes. Målene vil blive opfyldt ved deltagelse i stuegang, ambulatorium i relevante operationer. Lærings- evalueringsmetoder fremgår af nedenstående skemaer. Tilstedeværelse i 10 hverdage er en forudsætning for godkendelse underskrift ved karkirurgisk uddannelsesansvarlige overlæge. De nærmere forhold planlægges mellem den involverede mentor den uddannelsesansvarlige overlæge på den pågældende karkirurgiske afdeling. De karkirurgiske afdelinger i Viborg Aalborg kan tilbyde at dække det hele, idet der er tilknyttet venekirurgi i henholdsvis Kjellerup Frederikshavn. Karkirurgisk afdeling på Skejby Sygehus kan tilbyde den arterielle del, hvorimod den venøse del må aftales med eventuelt venecenter i Århus Amt eller med de karkirurgiske afdelinger i Viborg eller Aalborg

9 Klinisk færdigheder Mål Tidsplan Læringsmetoder Evalueringsmetoder Erkende følgende tilstande planlægge et udredningsprram herfor, vurdere billeddiagnostiske undersøgelsesresultater planlægge det videre forløb: akut kronisk ekstremitetsiskæmi aortaaneurysmer varicesygdommen Inden for de 2 ugers fokuserede ophold Mesterlære i observation i Tekniske færdigheder Mål Tidsplan Læringsmetoder Evalueringsmetoder Frilægge større arterier, arterierne i lysken anlægge en karanastomose Inden for de 2 ugers fokuserede ophold Operere simple varicer Inden for de 2 ugers fokuserede ophold 19. januar 2004 Den Karkirurgiske Følgegruppe Færdighedskursus Mesterlære i Mesterlære i observation i observation i Mål, lærings- evalueringsmetoder i den kirurgiske fællesuddannelse (common trunk) Medicinsk ekspert Vidensmål - 9 -

10 Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Kompetence Mål Læringsmetoder Rammer ressourcer Sted/ perioder I II - III Redegøre for det kirurgiske stress-respons inklusiv immunoliske forhold relaterede til kirurgi Redegøre for forskellige traumemekanismer Redegøre for den basale koagulationsproces Redegøre for præoperativ ernæringsstatus betydning ved kirurgi Redegøre for særlige risikofaktorer ved kirurgi, som diabetes mellitus, hjerte/kar, lunge-, nyre-, lever- stofskiftesygdomme, steroidbehandling, immunosupression, adipositas samt alkohol-, tobaks- medicinforbrug Redegøre for metoder til nedbringelse af postoperative morbiditet Selvstudier Kursus: Selvstudier Kursus: Selvstudier Kursus: Selvstudier Kursus: Selvstudier Kursus: Selvstudier Kursus: Hjørring I Kirurgisk patofysioli ernæring Hjørring I Kirurgisk patofysioli ernæring Hjørring I Kirurgisk patofysioli ernæring HJØRRING I Kirurgisk patofysioli ernæring HJØRRING I Kirurgisk patofysioli ernæring HJØRRING I Kirurgisk patofysioli ernæring Evalueringsmetoder Kompetencekort Ref. Til Kompetence -oversigt AA AB AC AD AE AF Kliniske færdigheder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne:

11 Mål Læringsmetode Rammer (afd) ressourcer Evalueringsmetode Kompetencekort Erkende medinddrage risikofaktorer, herunder ovennævnte særlige risikofaktorer, i beslutningsprocesser vedr. kirurgi, i nødvendigt omfang henvise til relevant speciale til præoperativ optimering Diagnosticere behandle blødningsforstyrrelser, herunder ordinere tromboseprofylakse Instituere relevant adækvat smertebehandling såvel præ- som postoperativt Varetage postoperativ ernæring (enteral parenteral), herunder behandle postoperativ kvalme Mesterlære i Præoperativ vurdering tilsynsplanlægn. Mesterlære i : Overdosering(AK), Tromboseprofylakse, behandling af: DVT, DIC Og principper for diagn/beh af lungeemboli HJØRRING I HJØRRING I Ref. til Kompetenceoversigt Audit BA Audit af journaler Mesterlære i HJØRRING I Audit af journaler Mesterlære i Kursus Ernæringsscrening vurdere kalorie/protein behov / indtag forestå væskebehandling enteral ernæring Kirurgisk patofysioli ernæring Audit af journaler 13 BB BC BD

12 Vurdere en kirurgisk traumepatient instituere livsreddende behandling, herunder hypovolæmisk shock Kursus Mesterlære i Kendskab til traumestuens funktion traumemanual Traumatoli Audit af journaler 12 BE Erkende følgende tilstande planlægge et udredningsprram herfor, vurdere billeddiagnostiske undersøgelsesresultater i relation til dem, stille operationsindikation, selv behandle eller visitere til relevant behandler/behandlingssted: akut kronisk ekstremitetsiskæmi aortaaneurysmer varicesygdommen akut abdomen (appendicitis, cholecystitis, divertikulitis, ileus, perforeret ulcus, pancreatitis) gastrointestinal blødning hernier lungecancer pneumothorax obstruktion af de øvre nedre urinveje blødning fra urinvejene akutte skrotale tilstande Kursus Mesterlære i Gastroentestinal billeddiagnostik. Medicinsk kirurgisk gastrointeroli FO: Karkirurgi FO: Thorax FO: uroli Audit af journaler BF

13 Udøve palliativ behandling ved uhelbredelig sygdom, herunder smertebehandling, palliativ kirurgi anden palliativ symptombehandling Kursus: Mesterlære i Gastrintestinal cancer Audit af journaler 13 BG Tekniske færdigheder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Rammer ressourcer Evalueringsmetoder Kompetence kort Frilægge større arterier, arterierne i lysken anlægge en karanastomose Kursus Mesterlære i Aalborg II Operativ kirurgi FO: karkirurgi Operere simple varicer Mesterlære i Aalborg II FO: karkirurgi Etablere pneumoperitoneum orientere sig i abdomen Foretage sterno- thoracotomi Mesterlære i HJØRRING I Kursus Mesterlære i Aalborg II Operativ kirurgi FO: thorax Se FO karkirurgi Ref. til Kompetenceoversigt CA Se FO karkirurgi CB Se FO thorax CC CD

14 Tage en incisionsbiopsi Mesterlære i Aalborg II deloperation 3 Fjerne mindre hudtumor Mesterlære i Aalborg II Foretage delhudstransplantation Praksis plastik kursus Hjørring I (regional kursus arrangeret af Plast/Århus) Foretage simple arkorrektioner eventuelt med Z- eller W-plastik Praksis plastik kursus Hjørring I (regional kursus arrangeret af Plast/Århus) Anlægge pleuradræn Mesterlære i Operativ kursus FO: Thorax k2 k2 k2 Se FO Thorax CE CF CG CH CI Aflaste blæren cystoskopere Operere for simple elektive akutte kirurgiske tilstande (relateret til et udvalg af ovennævnte tilstande) Mesterlære i Suprapubisk teknik Mesterlære i Aalborg II deloperation FO: uroli deloperation Udføre simple scrotale indgreb Mesterlære i Hjørring I FO: uroli Se FO uroli CJ 10 CK Se FO uroli CL Kommunikator Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Kompetence Ref. til Kompetence

15 Vejlede patienter pårørende i beslutninger om valg af behandling. Mesterlære i kort oversigt DA Informere patienter pårørende om alvorlig, livstruende /eller uhelbredelig sygdom - på et niveau i en detaljeringsgrad, som er tilpasset den enkelte patient, sikre forståelse heraf. Mesterlære i DB Samarbejder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Kompetence Indgå i tværfaglige team-møder team-samarbejde med respekt for de øvrige team-medlemmers meninger rolle i samarbejdet samtidig bidrage med sin egen specialespecifikke ekspertise. Mesterlære i Kursus For eksempel: Operationsstue Stuegang afdelingskonf Ledelse, administration samarbejde kort 360-graders evaluering (skemaer ved vejleder) EA Ref. til Kompetenceoversigt Leder/Administrator Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Kompeence Redegøre for sundhedsorganisationens opbygning m.h.t. patientbehandling, forskning uddannelsesmæssige aktiviteter lokalt, regionalt nationalt Kursus ledelse, administration samarbejde kort Ref. til Kompetenceoversigt FA

16 Korrespondere med andre kolleger myndigheder, inklusive klageinstanser Udnytte prioritere afdelingsteamets styresystemer ressourcer Udforme instrukser for arbejdsgange, vagttilrettelæggelser behandlingsrutiner Planlægge lede det daglige arbejde, f.eks. en teamfunktion vagtarbejdet på en kirurgisk afdeling Lede tværfaglige konferencer vedrørende patientbehandlingen Indtage en lederrolle i akutte, kritiske situationer Skriftlig opgave. Bedømmelse af opgave Evt gennemgang af tidligere sager Mesterlære i Bedømmelse af For eksempel Booking planlægning af opgave patientforløb Skriftlig opgave. Bedømmelse af opgave Mesterlære i Prioritering i vagtarbejde Mesterlære i Mesterlære i Akutte situationer i modteller afdeling 360-graders evaluering FB FC FD FE FF FG Sundhedsfremmer Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Komprtence Identificere de mest betydningsfulde faktorer, der er af betydning for sundhed, være fortrolig med den underliggende videnskabelige evidens kunne applicere denne forståelse på opgave For eksempel: præoperativ information Bedømmelse af opgave kort Ref. til Kompetenceoversigt GA

17 almindelige problemer tilstande, som optræder i de kirurgiske specialer Rådgive/undervise andre personalegrupper, myndigheder patientforeninger om generelle risikofaktorer af betydning for visse sygdomme Skriftlig opgave For eksempel: adipositas HNPCC alkohol Bedømmelse af opgave GB Akademiker Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Kompetence Undervise studenter, kolleger andet personale Fremkomme med løsningsforslag efter gennemgang af relevant litteratur ved ikke almindelige kliniske problemstillinger Udarbejde en projektbeskrivelse/protokol stå for afvikling af projektet Forberede holde et videnskabeligt foredrag Skriftlig opgave konferenceoplæg Skriftlig opgave konferenceoplæg Skriftlig opgave konferenceoplæg Skriftlig opgave konferenceoplæg Udføre intern undervisning Opgavekatal Deltage i afd projekter HJØRRING I + III Videnskabelig møde Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave Professionel Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetode Ressourcer Evalueringsmetode Kompetence kort kort Ref. til Kompetenceoversigt HA HB HC HD Ref. til kompetencekort

18 Anvende hensigtsmæssige strategier for at opretholde udvikle faglig kompetence, herunder anvende informationsteknoli til optimering af patientbehandling andre aktiviteter. Mesterlære i Kursus: Referere aktuelle tidsskrift emner Litteratursøgning - Extern eller intern Vejledersamtale IA (IA) Anvende principperne for kvalitetssikring, kvalitetsudvikling medicinsk teknolivurdering i dagligt arbejde Skriftlig opgave NIP data Evt Appendicitis MTV Video Bedømmelse af opgave IB Håndtere interessekonflikter, herunder bevidst relatere til konfliktløsningsmodeller Foretage etisk analyse vurdering ved ressourceallokering Bevidst forholde sig til videnskabsetik Mesterlære i Patient / behandlersystem Interkollegialt Skriftlig opgave konferenceoplæg For eksempel: demens/ ernæring cancer/ ernæring Mesterlære i For eksempel: Gennemgå protokol med særlig henblik på GCP Aalborg II Vejledersamtale Bedømmelse af opgave Vejledersamtale

19 Mål, lærings- evalueringsmetoder for hoveduddannelsen i kirurgi Medicinsk ekspert Vidensmål Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringmetoder Kompetence Redegøre for mekanismer, patofysioli klinik ved abdominale traumer, ved ruptur af duodenum, tynd- tyktarm, pancreas, lever, nyrer, blære diafragma samt fri blødning i peritoneum Redegøre for mavetarmkanalens humorale neuronale regulering disses dysfunktioner ved gastrointestinale lidelser Redegøre for patofysiolien ved ulcussygdom, malabsorption inflammatoriske tarmsygdomme, herunder årsager evidensbaseret behandling Redegøre for patofysiolien ved pancreatitis acuta, kolecystit kolangit, herunder årsager evidensbaseret behandling Redegøre for patofysioli ved thyreoideasygdomme andre endokrine lidelser samt medicinsk kirurgisk behandling Selvstudier kursus kursus selvstudier kursus selvstudier kursus selvstudier kursus selvstudier Hjørring III traumatoli HJØRRING III Medicinsk kirurgisk gastroenteroli Hjørring III Medicinsk kirurgisk gastroenteroli Hjørring III Medicinsk kirurgisk gastroenteroli Hjørring III Mamma- endocrin kir Vejledersamtale Vejledersamtale vejledersamtale vejledersamtale kort 12 Ref. til Kompetence oversigt JA JB JC JD JE

20 Redegøre for principperne for metoder til diagnostik ag mikro makroblødning fra mavetarmkanalen indikationer for disses kliniske anvendelse ved udredning af symptomer screening Redegøre for kirurgiske kræftlidelsers carcinenese, kinetik, metastaseringsformer klassifikation Redegøre for diagnostisk anvendelse af ultralyd ultralydsvejledt punktur biopsi kursus selvstudier kursus selvstudier kursus selvstudier HJØRRING III Medicinsk kirurgisk gastroenteroli HJØRRING III Medicinsk kirurgisk gastroenteroli HJØRRING III ultralyddiagnostik vejledersamtale 9 JF JG JH Kliniske færdigheder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Kompetence kort Diagnosticere visitere oesophagusperforation Diagnosticere behandle abdominale katastrofetilstande forårsaget af ileus Diagnosticere behandle abdominale katastrofetilstande forårsaget af vaskulære sygdomme (emboli, trombose) kursus GI-endoskopi vejledersamtale godkendt kursus audit af journaler audit af journaler 1 Ref. til Kompetence oversigt KA 7 KB 7 KC

21 Diagnosticere behandle abdominale katastrofetilstande forårsaget af perforation af abdominale hulorganer Diagnosticere behandle abdominale katastrofetilstande forårsaget af traumer mod abdomen Vurdere indikation tidspunkt for kirurgisk intervention ved svær pancreatit samt visitere Diagnosticere pancreastraumer samt planlægge behandling visitere Planlægge diagnostik behandling inklusive visitering til ERCP ved kolecystit kolangit Diagnosticere planlægge behandling af levertraumer Diagnosticere planlægge behandling ved milttraume Stille indikationerne for blødningsskintigrafi arterirafi ved gastrointestinal blødning Diagnosticere planlægge behandling ved nekrotiserende fasciitis, herunder Fourniers + kursus traumatoli traumatoli traumatoli Hjørring III audit af journaler audit af journaler 8 KD 12 KE 6 KF 12 KG 4 12 KH KI 12 HJ 2 KK 6 KL

22 gangræn Diagnosticere inguinale, femorale, ventrale umbilikale hernier komplikationer til disse hos børn voksne. Diagnosticere behandle refluksoesophagit Diagnosticere visitere oesophaguscancer til relevant behandling Diagnosticere behandle gastrit ulcus-sygdom, herunder behandle medicinsk Diagnosticere visitere ventrikelcancer til kirurgisk behandling Diagnosticere behandle cholecystolithiasis choledocholithiasis Diagnosticere visitere galdevejsstriktur Diagnosticere visitere galdevejscancer til videre behandling- Diagnosticere behandle pancreatitis, herunder behandle medicinsk /eller kirurgisk/endoskopisk (kursus) Hjørring I børnekirurgi Aalborg II Aalborg II audit af journaler 11 KM 1 1 KN KO 3 KP 3 KQ 4 KR 5 KS KT 6 KU

23 Vurdere relevant pallierende behandling ved pancreascancer visitere Aalborg II 6 KV Visitere til videre behandling ved leversygdomme, herunder visitere cirrhosis hepatitis til videre behandling Udrede diagnosticere tilstande med icterus, herunder fortolke billediagnostiske undersøgelser (UL, CT, MR, ERCP, PTC) visitere til videre behandling Diagnosticere behandle inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), Meckels divertikel, striktur cancer i tyndtarmen, herunder eventuelt visitere til videre behandling Diagnosticere behandle IBD, cancer, polypper, diverticulosis coli, fistula coli et recti obstipation i colon rectum, herunder eventuelt at visitere til videre behandling Diagnosticere behandle tumores hæmorrhoidales, prolapsus musculi ani, fissura ani, fistula ani, incontinentia alvi, prolapsus recti, stenosis ani et recti cancer ani samt eventuelt visitere til videre behandling Diagnosticere behandle absces i mammae HJØRRING III audit af journaler HJØRRING III auditering af journaler Aalborg II Hjørring III 4 KX KY 7 KZ KÆ Hjørring III 15 KÅ 10 KØ

24 mammacyste, diagnosticere visitere cancer mammae Diagnosticere visitere thyreoideasygdomme Kliniskarbejde Hjørring III vejledersamtale 14 K Udøve palliativ behandling ved uhelbredelig sygdom, herunder ophøre med kurativ behandling. kursus Hjørring III GI-cancer /eller Vejledersamtale 13 K Tekniske færdigheder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Kompetence kort Fjerne fremmedlegeme i oesophagus Oversy perforation på ventrikel duodenum Foretage resektion, by-pass anastomose/stomi på tyndtarm Foretage resektion, by-pass anastomose/stomi på colon/rectum Hjørring III Kursus Kursus -deloperationer Operativ kirurgi Hjørring III Operativ kirurgi Ref. til kompetenceoversigt LA LB LC LD

25 Foretage laparoskopisk cholecystektomi åben choledocholitotomi Foretage splenektomi Udføre terapeutisk endoskopi ved gastrointestinal blødning Anlægge Sengstaken-Blakemore sonde i oesophagus Udføre endoskopisk hæmostase i oesophagus, ventrikel duodenum Genemstikke blødende kar i ventrikel duodenum Udføre rektosigmoideoskopi koloskopi Udføre endoskopisk hæmostase, colon. Foretage kirurgisk revision ved nekrotiserende fasciitis, herunder Fourniers gangræn Foretage drænage af intraabdominale abscesser Kursus Kursus operativ kirurgi HJØRRING III Hjørring III operativ kirurgi HJØRRING III HJØRRING III Hjørring III Kliniskarbejde Deloperationer For eksempel: Skift/lynlås Hjørring III 4 LE 12 LF 2 LG observ ation i 9 LH LI LJ LK LL LM LN

26 Foretage incision/excision af perianal absces pilonidal absces Operativt behandle inguinale, femorale, ventrale umbilikale hernier hos børn voksne Operativt behandle refluksoesophagit under (supervision). Stille indikation for udføre oesophago-gastro-duodenoskopi Sklerosere oesophagusvaricer Dilatere oesophagusstriktur Deloperationer ved laparoskopi Kursus Hjørring I (FO uroli) Børnekirurgi Aalborg II Kursus Kursus Kursus GI-endoskopi GI-endoskopi HJØRRING III GI-endoskopi Udføre gastroenteroanastomose Kliniskarbejde HJØRRING III Udføre relevant aflastende indgreb på galdeveje. Foretage percukutan intraoperativ biopsi ved primær cancer, metastaser benigne HJØRRING III HJØRRING III 10 LO 11 LP 1 LQ LR 2 LS 1 LT LU LV 13 LX

27 processer Udføre hæmorrhoidektomi, dilatatio ani, incision andre typiske operationer på anus Tage nåle- knivbiopsi fra mamma inklusive tumor mamma resektion Udføre partiel total mastektomi inklusive exairesis axillae samt sentinel node biopsi Under supervision udføre (unieller bilateral resektion af gld. thyreoidea I akutte situationer kunne foretage UL-scanning af abdomen erkende væsentlige patoliske forekomster. Aalborg II 10 Kliniskarbejde Hjørring III observ ation i 15 Hjørring III Kliniskarbejde Hjørring III observ ation i Kursus Tilstræber afdelingsul scanning (deltage ved rtglæge) Aalborg II UL-diagnostik LY LZ LÆ LØ LÅ Ved de følgende lægeroller under hoveduddannelsen er der kun angivet områder som ikke er identisk anført under Common Trunk. Kommunikator Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Kpmpe Tence kort Ref. til Kompetence oversigt

28 Kommunikere relevant empatisk forud for palliativ behandling ved uhelbredelig sygdom, herunder ved ophør med kurativ behandling i forbindelse med livets afslutning Vejlede patienter pårørende i beslutninger vedr. valg af behandling sikre forståelse af vejledningen Hjørring III /eller 360-graders evaluering Hjørring III /eller 360-graders evaluering DC DE

29 Samarbejder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Kompe Tence Redegøre for teorier om dynamik rollefordeling i grupper Redegøre for konfliktløsningsmodeller I relation til primærsektoren indgå i tværfaglige team-møder team-samarbejde med respekt for de øvrige teammedlemmers rolle meninger i samarbejdet bidrage med sin egen specialespecifikke ekspertise Indgå i tværfagligt team for sygdomme med berøring til flere specialer, f. eks. Endocrine lidelser, mammasygdomme, IBD oa. Kursus: selvstudie Kursus: selvstudier F.ex: Udskrivningskonferencer Deltage i tværfaglige konferencer HJØRRING III Ledelse, administration samarbejde HJØRRING III Ledelse, administration samarbejde HJØRRING III 360 grader vejledersamtale kort Ref til Kompetence oversigt EB EC ED EF Leder/Administrator Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne Under dette afsnit er afsnittet om kvalitetsudvikling anført, men helt identisk med tilsvarende under professionel under Common trunk se dette Sundhedsfremmer Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne:

Håndbog i specialevalg. En præsentation af de lægevidenskabelige specialer

Håndbog i specialevalg. En præsentation af de lægevidenskabelige specialer Håndbog i specialevalg En præsentation af de lægevidenskabelige specialer Håndbog i specialevalg En præsentation af de lægevidenskabelige specialer Dansk Medicinsk Selskab København, 2005 Håndbog i specialevalg

Læs mere

de syv lægeroller 2013

de syv lægeroller 2013 de syv lægeroller 2013 De syv lægeroller Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

DIAGNOSTISK PAKKEFORLØB for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft

DIAGNOSTISK PAKKEFORLØB for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft DIAGNOSTISK PAKKEFORLØB for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft 2012 Diagnostisk pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne

Læs mere

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING AF VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE:

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING AF VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE: FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING AF VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE: - apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi (TCI) - traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati 2011 Forløbsprogram

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser. Marts 2015

Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser. Marts 2015 Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser Marts 2015 BERETNING OM HOSPITALERNES BRUG AF PERSONALERESURSER Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 201 1 Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser LÆGEFORENINGEN. - speciallægen med i front

Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser LÆGEFORENINGEN. - speciallægen med i front LÆGEFORENINGEN Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser - speciallægen med i front Alle akutte patienter, der visiteres til de fælles modtagelser, skal tilses af rette læge på rette tidspunkt. Politikpapir

Læs mere

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Patientstøtte & Lokal Indsats, 2014 Forord Kræftens Bekæmpelse ønsker at sætte fokus på en forbedring af indsatsen for de

Læs mere

ANBEFALINGER TIL KOMPETENCER FOR SYGEPLEJERSKER I DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER TIL KOMPETENCER FOR SYGEPLEJERSKER I DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER TIL KOMPETENCER FOR SYGEPLEJERSKER I DEN PALLIATIVE INDSATS Anette Lindgren, Birte Rasmussen, Birthe Ørskov, Helle Nordestgaard Matthiesen, Ina Lillevang, Jeanette Nielsen, Jorit Tellervo,

Læs mere

Aftale om Kræftplan III

Aftale om Kræftplan III Aftale om Kræftplan III Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at gennemføre en styrket indsats på kræftområdet med en Kræftplan III. Den massive indsats

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 1 1 20 HØRINGSUDKAST Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan

Læs mere

Forløbsprogram for patienter med hoftebrud

Forløbsprogram for patienter med hoftebrud Forløbsprogram for patienter med hoftebrud v/hospitalsklyngen Horsens Juni 2009 Regionshospitalet - 1 - Horsens, Brædstrup og Odder Kommunerne: Hedensted, Horsens, Ikast-Brande og Odder Praktiserende læger

Læs mere

Hvem støder kuglerne? her er det ikke patienter, men fysisk aktive personaler

Hvem støder kuglerne? her er det ikke patienter, men fysisk aktive personaler Hvem støder kuglerne? her er det ikke patienter, men fysisk aktive personaler 1. Navn på det kliniske undervisningssted og dets kontaktpersoner Hospitalspsykiatri og hospitalsbaseret distriktspsykiatri.

Læs mere

NORDISK FRIVILLIGPROJEKT FRIVILLIGE PÅ HOSPICE

NORDISK FRIVILLIGPROJEKT FRIVILLIGE PÅ HOSPICE NORDISK FRIVILLIGPROJEKT FRIVILLIGE PÅ HOSPICE Anbefalinger for god praksis vedrørende rekruttering, kvalificering og rådgivning mm. af de frivillige til inspiration for frivillig koordinatorer i det daglige

Læs mere

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for KOL Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Baggrund...5 2.1 Kronisk obstruktiv lungesygdom...7 3. Definition

Læs mere

KATALOG OVER BEDSTE PRAKSIS FOR PALLIATIVE INDSATSER

KATALOG OVER BEDSTE PRAKSIS FOR PALLIATIVE INDSATSER KATALOG OVER BEDSTE PRAKSIS FOR PALLIATIVE INDSATSER 2012 Katalog over bedste praksis for palliative indsatser Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet

Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet SYGEPLEJEFAGLIG KLARINGSRAPPORT Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet Brug af kvalitetsmål og indikatorer Rapporten er udarbejdet af: Sussie Laustsen, Vibeke

Læs mere

Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS. Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde

Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS. Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde Enheden for Brugerundersøgelser POPS Patienters oplevelser i Overgange

Læs mere

God praksis. - i indsatsen for medicinske patienter

God praksis. - i indsatsen for medicinske patienter God praksis - i indsatsen for medicinske patienter 1 God praksis - i indsatsen for medicinske patienter Danske Regioner 2009 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner ISBN trykt 978-87-7723-618-1

Læs mere

Vi har nyrekræft. En praktisk vejledning til patienter og deres pårørende

Vi har nyrekræft. En praktisk vejledning til patienter og deres pårørende Vi har nyrekræft En praktisk vejledning til patienter og deres pårørende FORORD DaRenCa Der diagnosticeres mellem 600 og 700 nye tilfælde af nyrekræft om året i Danmark. Der er sket markante fremskridt

Læs mere

Medicinsk Teknologivurdering

Medicinsk Teknologivurdering Medicinsk Teknologivurdering Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan? Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering M T V Medicinsk Teknologivurdering Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan? Statens Institut for

Læs mere

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11 MODUL GENERELLE KRITERIER

Læs mere

National strategi for sjældne sygdomme

National strategi for sjældne sygdomme National strategi for sjældne sygdomme 2014 National strategi for sjældne sygdomme National strategi for sjældne sygdomme Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 0 Indhold Indledning... 2 Hvorfor satse på patientinddragelse?... 2 Hvorfor øget inddragelse af patienter og pårørende?... 5 Inddragelse

Læs mere

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser RAPPORT FRA REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 1 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske

Læs mere

UNDERSØGELSE Hvad betyder knækket?

UNDERSØGELSE Hvad betyder knækket? Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening TEMA: ULTRALYD I KIROPRAKTORPRAKSIS Uddannelse afgørende NIKKB NYT Ny MTV om tværfaglig indsats for rygpatienter UNDERSØGELSE Hvad betyder knækket?

Læs mere

Vold gør sårbar. Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder. Karin Sten Madsen. Kvindekrisecentre

Vold gør sårbar. Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder. Karin Sten Madsen. Kvindekrisecentre Vold gør sårbar Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder Mette Volsing Lene Johannesson Landsorganisation for Kvindekrisecentre Susan Andersen Karin Helweg-Larsen Karin Sten Madsen Statens Institut for

Læs mere