Hvem støder kuglerne? her er det ikke patienter, men fysisk aktive personaler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvem støder kuglerne? her er det ikke patienter, men fysisk aktive personaler"

Transkript

1 Hvem støder kuglerne? her er det ikke patienter, men fysisk aktive personaler

2 1. Navn på det kliniske undervisningssted og dets kontaktpersoner Hospitalspsykiatri og hospitalsbaseret distriktspsykiatri. Psykiatrisk Center Bornholm, Region Hovedstadens Psykiatri. Sygeplejespecialet er Psykiatrisk sygepleje. Adresse: Helsevej 3, 3700 Rønne. Telefon-nummer: adresse: (fælles) Kliniske vejledere er p.t.: Bodil Jørgensen Bodil Rasmussen Hanne Holm Petersen Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Afdelingssygeplejerske Bettina Hammer Fussing Tilknyttet klinisk underviser: Annette Holm 2

3 2. Generel beskrivelse af det kliniske undervisningssted Psykiatrisk Center Bornholm er det eneste psykiatriske hospitalsbehandlingstilbud på Bornholm. Centret samarbejder med socialpsykiatrien om at tage vare på de psykisk syge patienters behov for behandling og støtte under og efter indlæggelse. Centret varetager diagnosticering, behandling og pleje af patienter med alle typer af psykiatriske lidelser, enten selvstændigt eller i samarbejde med specialafdelinger. Herudover varetager centret en række samarbejds- og konsulentfunktioner for Bornholms Regionskommune. Centret hører ind under Region Hovedstadens Psykiatri. Aldersspredningen på patienterne er fra 18 år og opefter. Psykiatrisk Center Bornholm består af: Det distriktspsykiatriske team, som varetager opgaver såvel ude på øen og inde i afdelingen som har et åbent afsnit med 17 sengepladser, Ambulantafsnittet med efterbehandlingspladser og et stort læge- og sygeplejeambulatorium. Team lukket, som varetager opgaver i forbindelse med behandling og pleje af patienter som kræver tæt og intensiv observation, samt personalekontakt døgnet rundt. Afsnittet har 6 lukkede sengepladser. Den samlede normering for centret er 62,35 fuldtidsstillinger fordelt på 72 ansatte pr Der er ansat ca. 24 sygeplejersker i henholdsvis fuldtids-, deltids-, faste- og vikarstillinger. På alle hverdage er der typisk 1-3 distriktssygeplejersker der kører ud fra centret til ambulante patienter. På hverdage er der i dagvagt 2-5 sygeplejersker på sengeafsnittene og 1-3 i aften- og nattevagt. 3

4 Patientkategorier: På centret behandles patienter med alle typer psykiatriske lidelser, som: Skizofrene tilstande Akutte psykotiske tilstande af anden art Forskellige former for demens med adfærdsforstyrrelser Affektive tilstande (depression, mani, selvmordstanker) Svære personlighedsforstyrrelser Behandling af retspsykiatriske patienter Spiseforstyrrelser (anoreksi og bulæmi) Transkulturelle psykiatriske lidelser Komplicerede afrusninger Svære angsttilstande Misbrugsproblematik Patienter med posttraumatisk stress syndrom Patienter med selvskadende adfærd Foruden disse diagnoserelaterede patientkategorier indlægges der patienter på centrets lukkede afsnit som ikke ønsker indlæggelse. Tvangsindlæggelser kan finde sted når patienten er til fare for sig selv eller andre og hvis manglende behandling under indlæggelse indebærer en betydelig risiko for en forværring af patientens tilstand. Kontaktperson: Patienter der indlægges på centret får altid tildelt 1-2 kontaktpersoner indenfor de første indlæggelsesdøgn. Kontaktpersonen har det primære ansvar for at koordinere pleje og behandling af patienten under indlæggelsen. Kontaktpersonen repræsenterer patienten ved den tværfaglige behandlingskonference der holdes én gang om ugen. På den tværfaglige behandlingskonference bidrager teamets forskellige faggrupper med den observation og de behandlingstilbud, den enkelte skønner relevant i forhold til patienten. Her bliver det også vurderet i hvor høj grad der er behov for 4

5 at invitere pårørende, socialpsykiatri eller andre vigtige aktører i patientens netværk ind til lægesamtale eller deltagelse i behandlingskonferencen. Centret vægtlægger en stor grad af tværfaglighed og opfatter samarbejde med instanser i primær sektor som meget vigtig når det gælder patientens behov. Centret har som øverste leder centerchefen. Sammen med klinikchefen (læge) eller udviklingschefen (sygeplejerske) repræsenterer centerchefen centerledelsen. Centerledelsen er overordnet afdelingsledelsen, som består af centerchef, klinikchef, overlægerne (3), en afdelingslæge, en ledende ergoterapeut og afdelingssygeplejersken. Afdelingssygeplejersken har det ledelsesmæssige ansvar for plejepersonalet og for rengøringsassistenterne (3). Afdelingssygeplejersken er stedfortræder for centerchefen i forhold til den overordnede ledelse af plejepersonalegruppen. 3. Sygeplejefaglig beskrivelse Centrets målsætning er, at skabe sammenhæng i det tilbud vi giver den enkelte patient. Vi tilstræber at den enkelte patient oplever en rød tråd i behandlingen uanset om det foregår i patientens eget hjem, på centret som indlagt, eller som ambulant behandling. Vi tilstræber at skabe sammenhæng i patientforløbet, der hvor flere instanser er involveret. Psykiatrisk Center Bornholm har delt Bornholm op i to distrikter efter lægepraksis så der allerede ved patientens henvendelse til egen læge og viderevisitering til centret er knyttet et bestemt team til at varetage opgaven. De to teams, det røde og det grønne, vil altså varetage behandlingen afhængig af praksislægetilknytning. Det giver både en tættere tilknytning til den enkelte lægepraksis og også en tættere tilknytning til de øvrige samarbejdspartnere på ø-basis. 5

6 Det enkelte team ledes af en behandlingsansvarlig overlæge og afdelingssygeplejersken og består derudover af følgende personalegrupper: reservelæger, socialrådgiver, psykolog, ergoterapeut, distriktssygeplejerske, sekretær og plejepersonale. Plejepersonalet består af plejere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. I det daglige arbejder plejepersonalet på tværs af de 2 teams som en fælles gruppe. Fælles værdigrundlag og overordnet målsætning Fælles værdigrundlag og overordnet målsætning skal sikre at alle arbejder efter kendte overordnede mål og at det indenfor rammen bliver muligt at udarbejde delmål i de enkelte områder. VÆRDIGRUNDLAG Der arbejdes ud fra et fælles værdigrundlag bestående af nøgleordene: RESPEKT ANSVARLIGHED FAGLIGHED og UDVIKLING Værdierne er grundlæggende holdninger, færdigheder, tænkemåder og egenskaber. Værdierne ligger bag vores handlinger og udtrykkes herigennem. 6

7 Respekt er at tage hinanden alvorligt, personligt og fagligt. Det betyder at alle har ret til at give sin ærlige mening til kende og blive respekteret for det. Man behøver ikke nødvendigvis respekterer andres holdning, men man skal respektere retten til at være ærlig og åben omkring uenigheder. Det betyder også at vi har pligt til at skabe rammer hvor uenigheder kan drøftes på en respektfuld måde. Respekt er også at acceptere flertals og ledelsesbeslutninger, og få det bedst mulige ud af det. Ansvarlighed er at udfylde sin rolle på det arbejdssted i organisationen, man har. Man har ansvar for at gøre sit bedste i forhold til patientbehandlingen og i forhold til samarbejdet med kollegerne. Man har også ansvar for at bruge de fælles ressourcer bedst muligt og at deltage i en fagligt forsvarlig bedømmelse af hvordan prioritering kan ske indenfor de givne rammer. Man har ansvar for at sikre sig at man er kompetent til at løse de opgaver der forventes af en og man er ansvarlig for at bruge uddannelseskompetencer til at udvikle kvaliteten i behandling og pleje af patienterne. Faglighed er at vurdere behovet for behandling individuelt i forhold til den enkelte patient og at tilbyde et samlet behandlingstilbud hvor helheder og sammenhæng er inkluderet. Det betyder at behandlingen planlægges tværfagligt, med inddragelse af patient og pårørende. Det betyder også at både patient og behandler er klar over og har indblik i hvad årsag til og målet med behandlingen er eftersom det er nedfældet i behandlingsplanen. Udvikling er at tilpasse sig det der er behov for og at blive bedre til at møde dette behov. Omgivelserne ændrer sig hele tiden og derfor er det vigtigt at tage bestik af situationen og møde forandringerne på en konstruktiv måde. Udvikling er også at tage afsæt i det man er god til, at forbedre det, vedligeholde det og formidle det til andre. At udvikle sig er både at se ind ad efter hvor jeg som enkelt person eller vi som center har brug for at ændre noget, men også at se ud i omgivelserne efter hvordan vi møder dem i forhold til deres forventninger. Udvikling er at vokse i evne og i tilpasning. Vi skal kendes på respekt, ansvarlighed, faglighed og udvikling. Det tilstræber vi i den måde, vi møder patienter, pårørende og samarbejdspartnere på. Det tilstræber vi ved at sikre et højt informationsniveau og ved at tænke i helheder. Det tilstræber vi ved at kunne se mennesket i al sin mangfoldighed og huske, at virkeligheden opleves forskelligt fra menneske til menneske. Det tilstræber vi gennem omsorg og ved, at behandling og pleje tilrettelægges ud fra en helhedstanke, og ved at fokusere på menneskelige ressourcer. Det tilstræber vi endelig ved at have fokus rettet mod omverden ved at tilpasse os de forventninger og krav patienter, pårørende, direktion og politikerne har til os. 7

8 I det daglige praktiske arbejde betyder dette: At mennesket opfattes som en helhed og skal ses i sammenhæng med sin specielle baggrund og respekteres som et selvstændigt individ, der er ansvarlig for sit eget liv og for de valg, der træffes. Menneskets oplevelse af sundhed og sygdom er personlig, og er påvirkelig af samfundet og dets normer og kulturer. At sundhed opfattes som en dynamisk tilstand af fysisk, psykisk, social og åndelig velvære og ikke blot fravær af sygdom og invaliditet. Opfattelsen af sundhed er individuelt og er grundlaget for den daglige livsførelse. At sygdom opfattes som en tilstand af disharmoni imellem fysiologiske, psykologiske, sociale og åndelige forhold. Opfattelsen af sygdom er personlig og påvirket af den enkeltes samlede ressourcer. At normalitet og afvigelse afhænger af kultur og tradition og derfor er relative begreber. Hvorvidt en bestemt psykisk tilstand eller adfærd kan siges at være afvigende, ændrer sig med det til enhver tid fremherskende menneskesyn og samfundssyn. 8

9 OVERORDNET MÅLSÆTNING Det er vores mål, at der tilbydes behandling, pleje og omsorg, så den sindslidende bliver i stand til, at mestre sit liv bedst muligt. Det betyder: At behandlings-, pleje og omsorgstilbud er sammenhængende i alle faser fra akut behandling til videre behandling og rehabilitering. At tilbuddene ydes på et højt fagligt kvalitetsniveau som til stadighed relateres til kendte referencerammer. At tilbuddene er individuelle, fleksible og let tilgængelige. At tilbuddene er afstemt med de forventninger og behov de sindslidende, deres pårørende og samfundet har på et givet tidspunkt. At tilbuddene gives i et samarbejde med den sindslidende, hvor begge parter tager et ansvar for behandlingens forløb. At de sindslidende som et vigtigt mål for behandlingen, opnår en bedre forståelse af sig selv og samspillet med omgivelserne. At der anvendes det mindst indgribende behandlingstilbud. At de givne ressourcer udnyttes på den bedst mulige måde. 9

10 MÅLSÆTNING FOR MILJØTERAPIEN I PSYKIATRISK CENTER BORNHOLM Vi ønsker at skabe et aktivt behandlingsmiljø som fremmer vækst og udvikling og som er åbent i samarbejdet med familien, det øvrige netværk og samfundet. Miljøterapi er at udnytte både afsnittenes struktur, planlagte aktiviteter og mere tilfældige dagligdags episoder på en terapeutisk måde. Dette indebærer også at gribe fat i aktiviteter og samværssituationer i afsnittende som har med det daglige liv at gøre. Med terapeutisk forstås muligheden for at lære noget mere om sig selv og andre få større selvindsigt og at udvide sine mestrings- og problemløsningsmåder. For at miljøterapien kan få den tilsigtede effekt, må personalet styre udviklingen og den sociale proces bevidst. REFERENCERAMMER FOR MILJØTERAPI Vores teoretiske referenceramme for miljøterapi relaterer sig til den psykodynamiske, kognitive eller mere adfærdsterapeutiske retning afhængig af patientens ressourcer og situation. Få udvalgte bøger er udnævnt som basisbøger, i forhold til teoretiske referencer, i centret. Disse forventes tilegnet på anvendelsesniveau. Liv Strand: Fra kaos mod samling, mestring og helhed. Gyldendal. 1. Udgave, 1. Oplag

11 Clarence Crafoord: Udviklende fortrolighed, tanker om kontaktpersonfunktionen. Hans Reizels Forlag Lars Thorgaard og Kristian Valbak: Kontaktpersonen - relationsbehandling i psykiatrien. Psykoterapeutisk Forlag Jan Kåre Hummelvoll: Helt ikke stykkevis og delt. Hans Reitzels Forlag, 2. rev. udgave Birgitte Bechgaard : Miljøterapi. Hans Reitzels Forlag, 2. Oplag 1994 Kbh. Merete M. Mørch & Nicole K. Rosenberg: Kognitiv terapi, modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 3. oplag Merry Scheel: Interaktionel sygeplejepraksis vidensgrundlag etik og sygepleje Allan Fohlmann: Kompendier fra undervisningsdage i kognitiv terapi Vi ønsker at skabe et aktivt behandlingsmiljø som fremmer vækst og udvikling og som er åbent i samarbejdet med familien, det øvrige netværk og samfundet. Miljøterapi er at udnytte både afsnittenes struktur, planlagte aktiviteter og mere tilfældige dagligdagsepisoder på en terapeutisk måde. Dette indebærer også at gribe fat i aktiviteter og samværdssituationer, som har med det daglige liv at gøre. Med terapeutisk forstås muligheden for at lære noget mere om sig selv og andre få større selvindsigt og at udvikle sine mestrings- og problemløsningsmåder. 11

12 For at miljøterapien kan få den tilsigtede effekt, må personalet styre udviklingen og den sociale proces bevidst. Elementer i miljøterapien er: Fast kontaktperson-system Planlagte aktiviteter i løbet af ugen Fysisk aktivitet med spil, gymnastik og afspænding Patientundervisning i gruppe Morgen- og aftenmøder Rummelige rammer med enestuer til alle patienter Forudsigelige mål med indlæggelsen der journalføres i behandlingsplanen Informationspjecer til patienter og pårørende Vi arbejder til stadighed med at udvikle disse miljøterapeutiske tilbud til patienten. En væsentlig del af denne udvikling søges nået gennem stadig dialog med patienter og deres pårørende og gennem uddannelse i den tværfaglige personalegruppe. Der er intern personaleundervisning Fagligt Forum hver onsdag i centret med fokus på udvikling af behandlingstilbuddene bredt. Centrets referenceramme har særlig vægt på kognitiv terapeutisk teori. Flere personaler har efteruddannelse i pleje og behandling af patienter ved hjælp af kognitiv terapi. Overordnet tilstræbes helhedspleje indenfor rammerne af kontaktpersonsystemet, således at udvikling af en stabil omsorgs- og behandlingsalliance kan finde sted. Kontinuitet, struktur og forudsigelighed er vigtige parametre vi måler på for at vurdere kvaliteten af kontaktpersonfunktionen. På afgrænsede områder som for eksempel medicingivning udføres plejen efter rundepleje-princippet da det er den sikreste og mest effektive afvikling af denne opgave som både indeholder praktiske og administrative elementer. I forhold til sygeplejestuderende vil kontaktpersonfunktionen være i højsædet, da den referere til hele den miljøterapeutiske reference ramme. Tildelt patientpleje praktiseres efter en vurdering af de tilstedeværende ressourcer, kontinuitetsprincippet og individuelle behov hos patienten. 12

13 Psykiatrisk Center Bornholm har installeret it-udstyr således, at det er muligt ved hjælp af webcamera, plasmaskærm og computer at kommunikere med samarbejdspartnere udenfor øens grænser. Teknikken benyttes aktuelt til at behandle patienter med anden etnisk herkomst end dansk. Dette transkulturelle tilbud giver indvandrere en behandling der reducerer barriererne forårsaget af anden kulturforståelse og et andet sprog idet de på denne måde taler med en psykiater i København, som selv er etnisk. På sigt tænkes denne teknik at kunne bruges til konferencevirksomhed med vores nærmeste samarbejdspartner inden for hospitalspsykiatrien, Rigshospitalet, til second opinion i forhold til behandling af svære tilstande, til undervisningsaktivitet og fyraftensmøder. Der bruges EPM (Elektronisk Patientjournal Medicinmodulet) på centret. Både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter er uddannet til at bruge EPM til medicinadministration. Centret har talrige informationspjecer til patienter og pårørende om husregler, behandlingsformer og undervisningstilbud. Disse udleveres ved indlæggelsen når det findes relevant. Centret har gennem de seneste år været igennem en transformationsproces med om- og nybygning på centret, med nedlæggelse af 6 sengepladser og en udvidelse af det ambulante behandlingstilbud.vi håber og ønsker at det vil have en gunstig effekt på de studerendes oplevelse af faglige udviklingsmuligheder i centret. Centret bruger ressourcer på uddannelse og udvikling af den tværfaglige personalegruppe. Fagligt Forum er en undervisningsseance der finder sted på onsdage ca. 12 gange om året. Her fokuseres på særligt afgrænsede emner som har relevans for den tværfaglige personalegruppe. Det kan f. eks. være kognitiv miljøterapi, Recovery eller pårørende arbejde med børn. Én gang om måneden er der instruktion i voldsforebyggelse hvor personalet træner fastholdelsesgreb og strategier for nedtrapning af voldspotentielle patientsituationer. I Fagligt Forum og i instruktion i voldsforebyggelse er sygeplejestuderende meget velkomne til at deltage. 13

14 Udover disse uddannelses- og udviklingsaktiviteter er der også supervision hvor personalet har mulighed for at bearbejde egne og fælles oplevede problemstillinger relateret til patientbehandling og arbejdsmiljø. I personalesupervisionen kan sygeplejestuderende ikke deltage. Igennem studieforløbet på centret vil den studerende få mulighed for at arbejde med indlæggelsesforløb for depressive, psykotiske og personlighedsforstyrrede med defekte mestringsstrategier hvor primitive forsvarsmekanismer viser sig som regression (gå i ansvarsforflygtigende barndom), aggression (korporligt) og projektion (psykisk). Et typisk forløb vil oftest indeholde elementer af medicinering, samtale, inddragelse af pårørende og undervisning. 4. Uddannelsesmæssige aspekter, syn på læring Psykiatrisk center ser på læring som en proces, hvor den studerende får mulighed for at skaffe ny viden, erfaring og udvikling ved at koble teori og erhvervede erfaringer med psykiatrisk praksis. Vi stræber efter at skabe et læringsmiljø, hvor den studerende møder åbenhed, interesse og faglig ekspertise. Et miljø, hvor den studerende i trygge rammer kan arbejde ansvarligt og udviklende med faglige og personlige kompetencer. Studiemetoderne vil være: Anvendelse af portfolio Anvendelse af praksisbeskrivelser Anvendelse af dagbøger Deltagelse i faglige diskussioner, samt relevante arbejdsopgaver, under vejledning Kommunikationsrapport Individuelle studieplaner Vi ser på samarbejdet mellem den studerende og undervisningsstedet som en proces hvor vi bidrager med Faglig ekspertise og udviklingsparathed Imødekommenhed og åbenhed 14

15 Funktion som rollemodeller Parathed til fagligt kritiske diskussioner Et godt psykisk arbejdsmiljø med kollegial omsorg, interesse og humor Vejledning og refleksion omkring den psykiatriske sygepleje Vi forventer, at den studerende bidrager med: At vise ansvarlighed for egen uddannelse At vise vilje til selvstændighed At have blik for den virkelige verden At være nysgerrig og engageret At være indstillet på at modtage vejledning At være en del af det gode psykiske arbejdsmiljø At være fagligt kritisk At have fokus på vigtigheden af situationsfornemmelse 4.1 Organisering af klinisk undervisning På centret er der 4 sygeplejersker med klinisk vejlederuddannelse. Desuden har mange af centrets personaler efteruddannelse i kognitiv behandling. De kliniske vejledere har kapacitet til at fungere som vejleder for 1-2 sygeplejestuderende ad gangen. Tidsforbruget til varetagelse af de særlige opgaver i forbindelse med at være klinisk vejleder forventes at være som følger (pr. sygeplejestuderende): Første studiesamtale 1 time ved klinikkens start. Anden studiesamtale 1 time ved klinikkens afslutning. Reflektionssamtaler 1 time om ugen. 15

16 Planlægning af studiedage for den studerende sker i samarbejde med de kliniske vejledere. Planlægning, vejledning og afvikling af intern prøve 2 timer fordelt efter den studerendes behov. Individuel undervisning og vejledning af den studerende før, under og efter udførte sygeplejeopgaver varetages fortløbende af de kliniske vejledere, men finder også sted i kontakten til de øvrige plejepersonaler. På åbent afsnit, hvor det p.t. er afdelingssygeplejersken der midlertidigt har den kliniske vejlederfunktion tænkes den denne undervisning og vejledning uddelegeret til en daglig vejleder i hver af de 2 teams. Den kliniske vejleder vil være tovholder på denne uddelegerede funktion. Den daglige undervisning og vejledning vil udgøre ½-1 time om dagen, hvilket vil blive dokumenteret på et skema de kliniske vejledere benytter. 4.2 Læringsmuligheder Som medkontaktperson at deltage i patientrelaterede sygeplejeopgaver sammen med kontaktpersonen eller distriktssygeplejersken gennem hele indlæggelses- og udslusningsforløbet og ved mødet i patientens eget hjem, herunder samarbejde med pårørende, interne og eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis samvær med patienterne, under afsnittets daglige aktiviteter. Få en alliance med patient og pårørende. Mødes med patienten i eget hjem og få en alliance med patient og pårørende. Have mulighed for at blive medkontaktperson for 1 eller 2 patienter. Deltage i kollegial respons, behandlingsmøder, sygeplejekonferencer, individuelle vejledningstimer, deltagelse ved intern undervisning. Selvstændigt at indsamle observationer, arbejde med dokumentation i plejeplaner og i journal samt fremlægge og drøfte egne patienter på behandlingskonferencer. Få kendskab til det interne tværfaglige samarbejde. Deltage på tværfaglige behandlingskonferencer. Selvstændigt at etablere samt opretholde og afvikle et patient/sygeplejerske forhold, herunder afprøve relationsbegrebet. Mulighed for selv at lave målrettede aktiviteter med patienterne, hvor der bl.a. er flere sundhedspædagogiske opgaver, så som grænsesætning, kommunikation, kost og motion, arbejde struktureret og målrettet med begreber om jeg støttende sygepleje og de miljøterapeutiske principper. Mulighed for at deltage i psykoedukation. Mulighed for at få kendskab til de forskellige tvangsforanstaltninger. Mulighed for 16

17 at få kendskab til kognitive behandlingsmetoder. Selvstændigt at arbejde med kommunikation. Mulighed for fordybelse og refleksion over de diagnosegrupper, der kendetegner de indlagte og ambulante patienter - herunder fordybelse via journaler og plejeplaner. Mulighed for at få indblik i den medicinske behandling. Mulighed for at undervise og vejlede andre elever/studerende i afdelingen. Mulighed for studiebesøg på Midtpunkt, Slottet, Farmen og Blæksprutten. Mulighed for at deltage i vagter, dvs. deltagelse i 1-2 weekendvagter + 2 aftenvagter. Deltagelse i morgenbriefings. Deltagelse i rapportgivning mellem vagtlag. Mulighed for at få kendskab til det eksterne tværfaglige samarbejde og derved have mulighed for, at få indblik i det gode patient forløb Den generelle studieplan Vejledningen indgår i studieplanen som et pædagogisk redskab. Vejledningen kan beskrives som en aktiv og fremadrettet proces, hvor hensigten er at formidle indsigt og forståelse, hvor der stilles forventninger til den studerende om at være reflekterende, aktiv, ansvarlig og kunne træffe selvstændige valg. Målet for vejledningen er, at give den studerende det bedst mulige grundlag for at udvikle selvstændighed og faglig dygtighed. Introduktionsfasen: Varighed 2 uger - indledes med 1 dags planlagt introduktion. Læringsfasen: Varighed 4 uger. Selvstændighedsfasen: Varighed 2 uger. Intern prøve afvikles sidst i perioden Introduktionsfasen Mål for introduktionsfasen: 17

18 At den studerende: Får indtryk af, hvilke patientkategorier, der forekommer i afsnittet. Får kendskab til afsnittets pleje og behandlingstilbud. Får kendskab til at deltage i nogle af afsnittets grundlæggende sygeplejeopgaver. Oplever egne holdninger og fordomme til psykiatriske patienter. Udvikler åbenhed i forhold til at bearbejde egne oplevelser. Opleve vigtigheden af at kunne udvise ansvarlighed overfor egen uddannelse med henblik på at styrke sine teoretiske, praktiske og personlige kompetencer. Metoder i forhold til mål for introduktionsfasen: Orientering om og iagttagende samvær med patienter i og uden for afsnittet. Iagttagende deltagelse i sygeplejefagligt møde, morgenmøde og planlægnings- møder. Diskussion af egne observationer. Under vejledning og støtte at udføre de enkeltstående sygeplejeopgaver. Oplever personalets åbenhed og anvendelse af egne ressourcer i forhold til problem-løsning Læringsfasen Mål for læringsfasen: At den studerende bliver i stand til at etablere, vedligeholde samt afvikle et patient/sygeplejerskeforhold af både formel og emotionel karakter. At den studerende med 18

19 støtte fra afsnittets personale eller distriktssygeplejersken bliver i stand til at bruge denne kontakt som udgangspunkt for målrettet sygepleje. At den studerende kan observere såvel sunde som afvigende træk hos psykiatriske patienter, samt under vejledning være i stand til at analysere disse og reflektere over dem. At den studerende deltager aktivt i planlægning og udøvelse af den psykiatriske sundheds- og sygepleje. At den studerende får forståelse for betydningen af at drage omsorg for patienten på en sådan måde, at patienten bedst muligt udnytter sine egne ressourcer. At den studerende medvirker ved vurdering af den ydede sygepleje. At den studerende får forståelse for kommunikationens betydning og indhold. Herunder betydningen af at være åben og lyttende. At den studerende arbejder med målrettet kommunikation og bliver i stand til at planlægge og udføre målrettet samtale i forhold til den enkelte patient. At den studerende prøver sin situationsfornemmelse. At den studerende under vejledning får forståelse for og kan anvende de på skolen lærte pædagogiske teorier. At den studerende under vejledning kan udarbejde en skriftlig, fremadrettet plejeplan eller journalnotat med begrundelse for handlinger/tiltag, evaluering heraf og opstille nye mål. At den studerende kan videregive såvel skriftlig som mundtlig rapport. At den studerende under vejledning kan varetage den daglige medicinadministration eller når det er relevant til patienter i distriktssygeplejen. At den studerende får kendskab til hvilke ressourcepersoner, der kan anvendes i sundheds- og sygeplejen, såvel i som uden for afsnittet. At den studerende får indsigt i det psykiatriske områdes tilbud inden for profylakse, rehabilitering og behandling. At den studerende har et teoretisk og praktisk kendskab til lovgivningen omkring psykiatriske patienter. At den studerende under vejledning kan varetage afsnittets almindelige administrative opgaver. 19

20 At den studerende har forståelse for og i praksis arbejder inden for sit ansvars- og kompetenceområde- At den studerende har kendskab til og forståelse for kontakt og sygeplejeopgaver i forhold til pårørende. At den studerende deltager i vagter (1-2 weekends og 2 aftenvagter) for at få indsigt i arbejdsvilkårene som sygeplejerske, samt øge den studerendes mulighed for at følge konkrete patientforløb. Metoder i forhold til mål for læringsfasen: Overordnede metoder i forhold til mål for indlæringsfasen: Samarbejde med klinisk vejleder. Den studerendes egen ansvarlighed i forbindelse med opnåelse af kompetencerne og egen læreproces i afsnittet. Deltagelse i morgenmøder, sygeplejefaglige møder, planlægningsmøder. Være aktiv, nysgerrig og opsøgende. Opleve og anvende gensidig åbenhed/evaluering i forhold til personalegruppen. Brug af praksisbeskrivelser refleksion. Situationsundervisning. Samvær med patienterne under vejledning i aktiviteter i og uden for afsnittet. Være medlem af gruppen og under vejledning aktivt at deltage i gruppens sygeplejemæssige opgaver. Under vejledning at udføre den daglige pleje hos 1-2 patienter som med-kontaktperson. Anvendelse af daglig refleksions ark med før/under og efter refleksion i samarbejde med klinisk vejleder. Være aktiv, nysgerrig og opsøgende Blive bevidst om at anvende sin viden om kommunikation og udvikle de kommunikative færdigheder i praksis. 20

21 4.2.4 Selvstændighedsfasen: Mål for selvstændighedsfasen: At den studerende bliver i stand til at etablere, vedligeholde samt afvikle et patient- /sygeplejerskeforhold af såvel formel som emotionel karakter. At den studerende bliver i stand til selvstændigt at bruge denne kontakt og holdningsmålene som udgangspunkt for målrettet sygepleje. At den studerende kan observere såvel sunde ressourcer som afvigende træk hos psykiatriske patienter samt selvstændigt blive i stand til at analysere disse og reflektere over dem. At den studerende aktivt og selvstændigt deltager i planlægning og udførelse af den psykiatriske sundheds- og sygepleje og herunder varetager patienternes sikkerhed. At den studerende selvstændigt kan vurdere den ydede pleje. At den studerende selvstændigt bliver i stand til at planlægge og udføre målrettet samtale i forhold til den enkelte patient. At den studerende kan udarbejde plejeplan og mundtligt redegøre for den udførte pleje eller lave et journalnotat på en ambulant patient som er besøgt i distriktspsykiatrien. At den studerende kan varetage den daglige medicinadministration. At den studerende bliver i stand til at arbejde tværfagligt med såvel internt som eksternt personale samt få indsigt i det psykiatriske områdes tilbud inden for profylakse, rehabilitering og sundhedsservice i øvrigt. At den studerende får kendskab til og forståelse for den lovgivning, der findes for psykiatriske patienter. At den studerende kan varetage afsnittets almindelige administrative opgaver. At den studerende kender og kan arbejde inden for sit ansvars- og kompetenceområde. 21

Det nye i praktikken. Information til praktikvejledere på social- og sundhedsuddannelsen om den nye uddannelsesordning

Det nye i praktikken. Information til praktikvejledere på social- og sundhedsuddannelsen om den nye uddannelsesordning Det nye i praktikken Information til praktikvejledere på social- og sundhedsuddannelsen om den nye uddannelsesordning Forord Fra januar 2013 følger nye elever på socialog sundhedsuddannelsen en ny uddannelsesordning.

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Socialt arbejde med rehabilitering

Socialt arbejde med rehabilitering Dansk Socialrådgiverforening Maj 2011 Socialt arbejde med rehabilitering Indhold Socialrådgiverens rolle i rehabiliteringsindsatsen 4 Cases på socialt arbejde med rehabilitering 5 Cases Sundhedscentre

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

Det har gjort en forskel. en evaluering af Lærkehøj, et herberg for hjemløse med misbrug

Det har gjort en forskel. en evaluering af Lærkehøj, et herberg for hjemløse med misbrug Det har gjort en forskel en evaluering af Lærkehøj, et herberg for hjemløse med misbrug 1 Indhold Forord 3 1 Boform for hjemløse med misbrug 4 2 Lærkehøjs formål 5 3 Beboerne på Lærkehøj 6 4 Hverdagen

Læs mere

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser RAPPORT FRA REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 1 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske

Læs mere

KATALOG OVER BEDSTE PRAKSIS FOR PALLIATIVE INDSATSER

KATALOG OVER BEDSTE PRAKSIS FOR PALLIATIVE INDSATSER KATALOG OVER BEDSTE PRAKSIS FOR PALLIATIVE INDSATSER 2012 Katalog over bedste praksis for palliative indsatser Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Koncept for systematisk inddragelse af pårørende

Koncept for systematisk inddragelse af pårørende Koncept for systematisk inddragelse af pårørende Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C. Tlf.: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 0 Indhold Indledning... 2 Hvorfor satse på patientinddragelse?... 2 Hvorfor øget inddragelse af patienter og pårørende?... 5 Inddragelse

Læs mere

Uden et mål kan man ikke ramme plet

Uden et mål kan man ikke ramme plet Uden et mål kan man ikke ramme plet Afrapportering af TUP-projektet: Kompetencebaserede læreplaner på vej mod praksisnær kompetenceudvikling. Strategisk uddannelsesplanlægning Indkredsning af mål og planer

Læs mere

NORDISK FRIVILLIGPROJEKT FRIVILLIGE PÅ HOSPICE

NORDISK FRIVILLIGPROJEKT FRIVILLIGE PÅ HOSPICE NORDISK FRIVILLIGPROJEKT FRIVILLIGE PÅ HOSPICE Anbefalinger for god praksis vedrørende rekruttering, kvalificering og rådgivning mm. af de frivillige til inspiration for frivillig koordinatorer i det daglige

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering i Danmark Forord I denne hvidbog præsenteres en generel dansk definition og beskrivelse af rehabiliteringsbegrebet. Endvidere opstilles nogle udfordringer

Læs mere

Pædagogers kompetenceprofil

Pædagogers kompetenceprofil Pædagogers kompetenceprofil Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet bestående af repræsentanter fra: Amtsrådsforeningen, Børne- og kulturchefforeningen, BUPL, Daginstitutionernes

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Udfordringer til rehabilitering i Danmark

Udfordringer til rehabilitering i Danmark Udfordringer til rehabilitering i Danmark Bjarne Rose Hjortbak, Jette Bangshaab Jan Sau Johansen, Hans Lund Rehabiliteringsforum Danmark Hjortbak, BR, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H (2011): Udfordringer

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien. Magt og afmagt i psykiatrien

Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien. Magt og afmagt i psykiatrien Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Medlemmer af Det Etiske Råd pr. 1. juni 2012 Jacob Birkler formand Lillian

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

At klare sig selv, men ikke alene.

At klare sig selv, men ikke alene. PLATANGÅRDENS UNGDOMSCENTER At klare sig selv, men ikke alene. Evaluering af Platangårdens Støtteboliger Udarbejdet af Uwe Schmacke 2012 P R Æ S T E G Å R D S V E J 8, 4 7 6 0 V O R D I N G B O R G Indholdsfortegnelse

Læs mere

også Vi gjorde noget ved volden!

også Vi gjorde noget ved volden! Vold som Udtryksform og Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 1 også Vi gjorde noget ved volden! Erfaringer fra ni arbejdspladsers målrettede indsats for at forebygge vold og voldens skadevirkninger

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

KORTLÆGNING AF VIDEN OG METODER I FORHOLD TIL TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE I PSYKIATRIEN

KORTLÆGNING AF VIDEN OG METODER I FORHOLD TIL TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE I PSYKIATRIEN HJEM RESUME KONTAKT OM SPIR 01 Den uafhængige samarbejdsmodel 02 Den parallelle samarbejdsmodel 03 Den serielle samarbejdsmodel 04 Gensidigt afhængige samarbejdsmodel 05 Bilag KORTLÆGNING AF VIDEN OG METODER

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

ANBEFALINGER TIL KOMPETENCER FOR SYGEPLEJERSKER I DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER TIL KOMPETENCER FOR SYGEPLEJERSKER I DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER TIL KOMPETENCER FOR SYGEPLEJERSKER I DEN PALLIATIVE INDSATS Anette Lindgren, Birte Rasmussen, Birthe Ørskov, Helle Nordestgaard Matthiesen, Ina Lillevang, Jeanette Nielsen, Jorit Tellervo,

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS. Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde

Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS. Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde Enheden for Brugerundersøgelser POPS Patienters oplevelser i Overgange

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere