Statusrapport Aktiviteter ved Skov- og Naturstyrelsen, Vestjylland

Transkript

1 Statusrapport 2009 Aktiviteter ved Skov- og Naturstyrelsen, Vestjylland "Opdaget"! Denne rå har klaret sig godt igennem vinteren, til forårets grønne udspring. (Foto: J. Skriver). Skov- og Naturstyrelsen, Vestjylland. Gl. Landevej 35, 7620 Lemvig. Læs mere på:

2 Med nærværende rapport gør Skov- og Naturstyrelsen, Vestjylland status over aktiviteter i Naturpleje i skov og hede Lyngens bladbille, (Lochmaea suturalis). Lyngen på de store hedearealer blev i 2009 ramt af et meget kraftigt angreb af lyngens bladbille. En lille bille som pludseligt kan opformere sig i milliontal og derefter æde alt grønt på lyngplanten. Heden får hen på sommeren et brunt præg, og ved nærmere eftersyn er det let at se de flossede kanter efter lyngbillens gnav. Lyngen er fladevis død på % af arealet. De næste par år vil døde lyngplanter derfor stå som en grå masse, mens plantearter som revling og græsser vil nyde godt af den mindre konkurrence om vand og lys. Erfaringsmæssigt vil hedelyngen dog hurtigt spire igen fra nye frø i jorden, og om 3 5 år vil man igen kunne nyde hedelyngens violette blomsterpragt i august/september måned. Genfremspiringen af ny lyng kan fremskyndes ved en afbrænding af den døde lyng. Vejret var i marts måned 2009 temmelig koldt og vådt, hvilket ikke er godt afbrændingsvejr. Det lykkedes dog at afbrænde tre større lyngområder ved Stråsø Plantage. På Nørre Tang Hede, hvor der efterhånden var massiv opvækst af nåletræ, blev heden afbrændt og nåletræet blev efterfølgende nedskåret og flishugget. På Vind Hede ved Fuglsangvej afbrændtes et større areal i flere partier (god mosaik virkning), og endelig afbrændtes flere partier mellem Langelinie og Fuglsangvej. Der er nedskåret store mængder selvsået nåletræ på flere heder. Det nedskårne materiale afventer flishugning på de steder, hvor der ligger mest. Et stort moseareal på ca. 4 ha syd for badesøen i Stråsø plantage er blevet ryddet for massiv opvækst af contortafyr. Området kaldes Nøvling Sande, og der var tidligere en helligkilde i området. De fældede stammer afventer flishugning i en tør periode, da kørsel i det fugtige område er vanskeligt og uønsket, hvis der dannes dybe kørespor. På Stolbjerg, tæt på Lilleåen ved Stolbjerg, udsigt mod Lilleåen. (Foto: C. Hollesen) Fuglsang er der fældet en kile i bevoksningen af hensyn til udsigten. Indgrebet har genskabt en storslået udsigt ud over Lilleådalen, Fuglsang egekrat og Vind Hede. 1

3 Ligeledes er der langs Lystlundvej lavet en kraftig lysstilling i en rødgranbevoksning som skjulte udsigten over Lilleådalen. På Nr. Vosborg hede er Nagstrups Træer fældet. Det var en separat rødgranbevoksning på ca. 5 ha plantet i Det har i driftsplanen været anført, at træerne skulle fjernes ved modenhed, og området skulle overgå til hede. Det tidspunkt indtraf altså i Ligeledes er en større rødgranbevoksning syd for Troldtoft egekrat fjernet. Det drejer sig om ca. 4 ha rødgran plantet i Området ligger i Natura 2000 område, og skal ligeledes overgå til hedeareal. Fortidsminder En del gravhøje i Klosterheden-, Ølgryde- og Fejsø plantager er plejemæssigt ryddet for træopvækst. Ved fortidsmindet Rammedige er bygningsmassen på Bøvlingvej 93 under nedbrydning. Kulturarvsstyrelsen har udvalgt fortidsmindet til at indgå i et særligt arbejde, hvor bevaringen og formidlingen af området skal styrkes. Skovdyrkning Enhedens skovning i 2009 blev påvirket af ekstraskovning på grund af micansangreb i sitkagran. Micans, på dansk Jættebarkbille, eller Dendroctonus micans, som den videnskabeligt kaldes, er en bille der angriber nåletræ af arten sitkagran. Den gnaver sig ind under barken og lægger sine æg her. Larverne af Jættebarkbillen æder det sukkerholdige vækstlag, der bringer sukkerstoffer rundt til træets respirerende celler. Dette slår træet ihjel. Når træerne dør som følge af micansangreb, forsøger vi at skove dem imens de fortsat er relativt friske og inden vedkvaliteten bliver for ringe. Jættebarkbille, (Dendroctonus micans) Der blev i 2009 skovet i alt m 3 på enheden med følgende geografiske fordeling: Gl. Klosterheden: Gl. Ulborg: m 3 heraf m 3 flis m 3 heraf m 3 flis Da planhugsten (den planlagte hugstmængde) er ca m 3 har der været en merhugst på ca m 3 Heraf udgjorde flis m 3. Den resterende merhugst hidrører fra de ekstraordinære micanshugster. En stor del af flisfældningsopgaverne er 1.gangs indgreb i nåletræsbevoksninger fra de store tilplantninger efter 1981 stormen. Dette arbejde udføres mest effektivt som manuel rækkehugst, altså hvor skovarbejdere fælder hele rækker af træer i bevoksningerne med afmålte mellemrum. En stor del af den manuelle flisnedskæring blev udført af entreprenører efter udbud. 2

4 Enheden etablerer løbende ny skov der hvor gammel skov er hugget eller blæst om. Der er fortsat tilplantningsarealer fra 2005 stormen. I 2009 blev der tilplantet 27 ha med i alt planter. Eg og bøg udgjorde planter og lærk, skovfyr og douglas udgjorde planter. Når nåletræsandelen er så høj skyldes det tilplantning af en større åben flade med vanskelige vækstbetingelser. Her etablerer og klarer de nævnte nåletræsarter ofte bedre end løvtræarterne. En del af plantningsopgaven var udliciteret og blev forestået af entreprenører. Dette drejede sig om i alt planter. I tillæg til plantningen blev der sået 200 kg bog (frø fra bøg), fordelt på ca. 10 ha. Denne opgave blev forestået af enhedens eget personale. Den generelle skovsundhedstilstand i 2009 må betegnes som god, selvom der var visse problemer med billeangreb. De gamle sitkabevoksninger på Fejsø og Hoverdal blev således, som tidligere nævnt, hårdt angrebet af micans barkbillen. 10 ha måtte lade livet på denne konto og ca. 30 ha blev gennemskovet for angrebne træer. Der var ligeledes fortsat spredt forekomst af typografbilleangreb, især fra den sene sværmning i august. Der ses fortsat spredt forekomst ind i Pyntegrønt og juletræer. Det er i SNS besluttet, at produktion af pyntegrønt og juletræer skal udfases på styrelsens arealer. Derfor forsøger enheden at udnytte de sidste eksisterende produktionsmuligheder bedst muligt, men investerer ikke i den fremtidige produktion. Da afsætningsmulighederne for Nordmannsgran juletræer for tiden er meget gode, lykkedes det fra Skårmose at sælge ca stk. toptræer af dårlig kvalitet til en selvhugger. Pyntegrøntproduktionen er derimod ramt af vanskeligheder. Nobilis i alle aldre havde i 2009 en massiv koglesætning, som påvirker kvaliteten af pyntegrøntet kraftigt. Denne påvirkning vil vare ved i 2010 og delvis i 2011, da koglestabbene bliver siddende på den del af grenen som normalt afklippes til pyntegrønt. Efterspørgslen efter nobilis pyntegrønt er samtidig vigende. Biproduktionen af træarter som omorika, rødgran og bjergfyr er ligeledes faldende, da disse træarter ikke længere plantes i større stil på SNS arealer. De samlede salgsindtægter for pyntegrønt, juletræer, mos, tagrør og kogler udgjorde knap 1 mio. kr. Produktionsmængderne for hver enkelt træart fremgår af nedenstående tabel. Det meste er oparbejdet af selvklippere. Sum af mængde træart Type BJF NGR NOB OMO RGR WEY Hovedtotal kg pyntegrønt Stk. juletræer Hovedtotal Høstudbytter af pyntegrønt og juletræer Vildtforvaltning, Mink SNS, Vestjylland har været leder af et 3-årigt projekt, der belyser hvordan mink i naturen bekæmpes bedst muligt. Resultaterne af projektet blev præsenteret på Nr. Vosborg ved et seminar den 7. april

5 De væsentligste resultater var blandt andet følgende: Der var væsentlige udfordringer ved brug af frivillig deltagelse i projektet. At bifangstproblemerne kunne løses, og at mange af de fangne mink stadig stammer fra minkfarmene. De vestjyske bævere Bæverne trives fortsat og har det godt. Der er ved bævertællingen i 2009 igen konstateret en stigning i bestandsstørrelsen, set i forhold Bæverne har ved udgangen af 2009 et udbredelsesområde med følgende begrænsning: Mod øst: Hellegård Å og Tvis Å. Mod syd: Husby- og Nørresø. Mod vest: Nissum Fjord og mod nord: Flynder Å s nordlige forløb gennem Klosterheden Plantage. Den årlige bævertælling blev i 2009 afviklet d og 3. april og der var vanen tro mødt mange glade og interesserede bævertællere op. I alt deltog 79 personer i tællingen af bæverne. Optællingen er korrigeret for flergangsobservationer af samme dyr og den samlede bestand vurderes primo 2010 at tælle i alt 139 dyr. Bæverne har ved udgangen af 2009 i alt tømret 89 dæmninger sammen. Den længste af disse er 90 m bred og den skaber en vandstandsniveauforskel på 0,6 m. Det Bæverne fælder ret store træer. højeste stem der er målt i 2009 skaber en vandstandsniveauforskel på 1,1 m. Bæverbestanden er nu sammenstykket af 32 territorier med 44 kendte bæverhytter. Herudover kendes 2 territorier hvor bæverhytterne endnu ikke er lokaliseret. Interessen for at komme i nærkontakt med en vestjysk bæver syntes usvækket og der blev i 2009 således afviklet næsten samme antal bæverture som året før, og deltagerantallet var lidt højere. 101 gange blev der holdt bæverture og i alt 2864 voksne og 973 børn blev givet muligheden for at opleve bæverne. Bæverne kan selvsagt også opleves på egen hånd. Optimale tidspunkter umiddelbart før, og efter solopgang og solnedgang. Goder steder er Møllesøen eller Døjbæk Sø. Man bør placere sig højt et sted og forholde sig roligt, så skal de spændende dyr nok åbenbare sig. Jagt I jagtsæsonen 2009/10 blev der solgt 180 pladser på riffeljagter, 50 pladser på haglbøssejagter og 20 jagtkursuspladser. Desuden blev der solgt 20 pladser på et såkaldt anstandsjagtarrangement, hvor de deltagende jægere blev placeret på strategiske steder i skoven, og vildtets naturlige bevægelse morgen og aften udnyttes. Denne stille jagtform tiltaler mange jægere. Alle Skov- og Naturstyrelsens enheder har gennem flere år afholdt nyjægerjagter. SNS, Vestjylland afholder hvert år to jagter for nye jagttegnsløsere. Alle der aflægger og består Hyggestemning på nyjægerjagt. (Foto: J.H. Jakobsen) 4

6 jagtprøven får udleveret et slipbrev. Den nye jæger kan udfylde og indsende denne slip og dermed deltage i lodtrækningen om årets pladser på nyjægerjagterne. Jagterne afvikles som en traditionel haglbøssejagt i skov, og forud for jagten introduceres deltagerne grundigt til dagen. Under jagten evalueres dagen løbende, og der er god tid til at demonstrere behandling af det nedlagte vildt og schweisshundearbejde (arbejde med eftersøgshunde). I 2009 afholdt SNS, Vestjylland for første gang et bukkejagtsarrangement for nye bukkejægere. Jagtforeningerne havde fundet 10 jægere der ikke havde nedlagt en sommerbuk tidligere. Alle havde en god aften, og en enkelt flot buk blev nedlagt. En samling glade nye riffeljægere. (foto: J.H. Jakobsen) Jagtsæsonen 2009/10 vil gå over i historiebøgerne som den sæson, hvor der er nedlagt de fleste krondyr i Vestjylland. En stor bestand og den første "rigtige vinter" i 15 år er nok forklaringen på at der er nedlagt så mange dyr. Hjortevildtgruppe Vestjylland, hvor SNS-Vestjylland fungerer som sekretær, har bl.a. til opgave at indsamle afskydningstal for et stort område i Midt- og Vestjylland. Og da alle tal var indsamlet, kunne det konstateres at i de tre kerneområder hvor afskydningen opgøres, var afskydningen øget med 40 % fra ca dyr i 2008/09 til ca i 2009/10. Den øgede afskydning har været et ønske fra Hjortevildtgruppe Vestjylland og SNS-Vestjylland, da bestanden lokalt har været så stor, at massive markskadeproblemer har været en konsekvens. Den øgede afskydning har formodentligt "knækket" vækstkurven for kronvildtet. På egne arealer blev der i Klosterheden nedlagt 62 krondyr mod 71 året før. Det lavere afskydningstal skyldes at der overhovedet ikke blev drevet jagt i skoven i januar grundet de store mængder sne i Klosterheden. På naboarealer blev der derimod nedlagt flere dyr, så totalafskydningen steg fra 150 dyr i 2008/09 til 180 i 2009/10. På Gl. Ulborg-arealerne blev der nedlagt ca. 20 dyr flere i denne sæson, så årets afskydning endte på 213 krondyr. Råvildtet har generelt klaret sig fornuftigt gennem den hårde vinter. Naturen er så viseligt indrettet at det er de svageste individer der først bukker under, når en bestand er under pres. Det er indtrykket at de dyr der er fundet som faldvildt primært har været svage lam og gamle dyr med så slidte tænder, at de ikke har kunnet omsætte tilstrækkelige mængder grovere vinterfoder. Der er dog i Klosterheden fundet mere faldvildt end på de øvrige arealer. Vi er opmærksomme på et eventuelt problem, og har sendt de friskeste dyr til nærmere undersøgelser. 5

7 Myndighedsområdet Skov- og Naturstyrelsen er myndighed på skovlovsområdet. Der er udarbejdet ca. 30 afgørelser efter skovloven, samt behandlet en lang række henvendelser. Formidling og naturvejledning Formidlingen af den vestjyske natur vedbliver, at være et højt prioriteret område for enheden. I 2009 blev afviklet i alt 386 arrangementer i regi af SNS-Vestjylland med et samlet deltagerantal på Heraf var børn, og voksne. Følgende arrangementer og tal danner grundlag for ovenstående tal. Der blev afviklet 76 naturbusture med i alt 2832 deltagere. Søgningen på vores naturbusture kommer næsten udelukkende fra voksne, hvoraf mange er gangbesværede. Bussens teknologi giver mulighed for at trække de ville dyr ind på skærme i bussen uden at forstyrre unødigt. Flere af de ovennævnte bæverture er ligeledes afviklet i naturbussen, men mange af disse foregår dog til fods under mere normale formidlingsaktiviteter. Der blev i 2009 afviklet 77 Ud På Tur arrangementer med og uden deltagerbetaling. Heraf blev 16 afholdt for turistforening mod betaling (hestevognsture og bæverture). På Naturskolen, Kjærgaard Mølle har der været vanlig høj aktivitet. Det er vanskeligt at adskille tallene på naturskolebesøg og generel formidling på SNS-Vestjylland præcist, men det skønnes at der totalt har været ca. 225 naturskolearrangementer med i alt ca deltagere heraf børn og voksne. Fra de to kommuner i naturskoleaftalen har der i skoletiden været 131 besøg med i alt deltagere. Lemvig kommunes skoler har haft 64 besøg, med deltagere, imens Struer kommunes skoler har aflagt naturskolen 67 besøg med i alt deltagere. Daværende Miljøminister, Troels Lund Poulsen i brintbilen på Skovens Dag. Skovrider, Thomas Borup Svendsen er behjælpelig med sikkerheden. indsamle data om teknologien i bilen bød også på større konkrete formidlingsarrangementer. Skovens Dag blev afviklet i Klosterheden Plantage under temaet Skovens Klima deltagere fandt vej til arrangementet der havde udgangspunkt ved Ællebæksøerne. På dagen blev brintbilprojektet indviet af daværende miljøminister Troels Lund Poulsen. Brintbilen er et privat - offentligt samarbejde som Skov- og Naturstyrelsen Vestjylland deltager i sammen med firmaet H2 Logic for at 6

8 Læs mere om projektet på vores hjemmeside: Et andet arrangement der fandt sted i 2009 var store brændedag der d. 24. januar trak ca. 250 deltagere i skoven ved Trækris i Ølgryde Plantage, for at lære om brænde som energiressource. Det var koldt på dagen, men der var mange aktiviteter der kunne give varmen, og muligheden for at udvide brændehorisonten blev udnyttet af de fremmødte. Lørdag d. 13. juni var der dømt forbudt for voksne i skoven. Monkey Sunday, der i virkeligheden fandt sted fra søndagens begyndelse kl. 24 havde samlet ca. 20 børn og unge, der ikke var blege for at konfrontere de uhyggelige væsner der kan dukke op i skoven om natten. Alle havde en god oplevelse her. Den 27. juni 2010 arrangeres der Naturkanondag, hvor der i SNS-Vestjyllands regi fokuseres på vestkysten. På denne dag formidles der om kysten, og landskabet bag kystlinjen. Vi tager fat i en mængde emner, eksempelvis landskabsdannelse, dyre- og planteliv, kulturhistorie og erhverv. I 2010 fortsætter de ture som vi i 2009 kaldte Gå og Forstå. Formålet er at få motion at give deltagerne en rask tur i skoven. Desuden vil vi gøre folk der normalt ikke kommer meget i skoven opmærksomme på hvilke muligheder der findes for fantastiske oplevelser. I år kalder vi konceptet Over stok og sten. Som navnet siger bringes deltagere på disse ture også uden for den slagne vej. Følg i øvrigt med på vores hjemmeside: Friluftsliv, faciliteter og anlæg Der var i 2009 sædvanlig stor søgning på vore forskellige faciliteter. Vore shelterpladser bliver brugt meget, der er stor søgning på vore naturlegepladser og vore mange vandreruter er også meget besøgte. Vi forsøger fra SNS-Vestjyllands side at vurdere, hvilke faciliteter der er de mest populære og disse steder opprioriteres i forhold til, anvendelsen af de ressourcer vi har til rådighed til denne del af vores drift. Samtidig må vi konstatere, at de midler vi kan anvende bliver færre i disse år. Derfor startede vi i 2009 en gennemgang af vore faciliteter med det formål at prioritere vore midler endnu skarpere. Som skovgæst kommer du til at mærke dette ved, at nogle af de faciliteter du kender fra skovbilledet måske forsvinder, imens andre får en opfrisker i Vi bestræber os på at holde de bevarede faciliteter i en stadig høj standard. Dem som derimod ikke bruges meget, eller er for nedslidte og ikke umiddelbart kan erstattes med nye, sløjfer vi. I denne sammenhæng er det særligt de sikkerhedsmæssige aspekter vi tager med i vores betragtning (Naturlegepladser, lejrpladser og lignende). Enheden etablerede i 2009 samarbejde med Lemvig Løbeklub, om etablering og vedligeholdelse af løberuter i Klosterhedens vestlige del. Samarbejdet sikrer løbeklubben mulighed for, at øve indflydelse på ruternes udformning samt en kilometermarkering ude på ruten. Fordelen for enheden er reduktion af den arbejdsbyrde der følger med vedligeholdelsen af ruterne. Ruteforløbene blev indviet d og kan ses på det nye digitale naturkort Ud i naturen find det på SNS hjemmeside: 7

9 Skovhjælpere Der er etableret et samarbejde med det kommunale beskæftigelsesudbud Struer Værkstedet omkring Skovhjælpere. Skovhjælperne består primært af hjerneskadede og udviklingshæmmede. Skov- og Naturstyrelsen lægger opgaver, beklædning og arealer til, mens Struer Værkstedet tager sig af resten. Der er tale om ekstra opgaver på enhedens lejr- og legepladser såsom brændekløvning, let opkapning af stier, rydning af uønskede træer og buske m.v. Daværende miljøminister Troels Lund Poulsen bød skovhjælperne velkommen d. 29. oktober. Lokale grønne partnerskaber Flere lokale grønne partnerskaber er realiseret i Et lokalt grønt partnerskab er en gruppe med 2 eller flere parter, som har et fælles ønske om at gennemføre et lokalt projekt, der gavner naturen, friluftslivet eller viden om naturen. Et sådant grønt partnerskab er der etableret tæt på Kulsøen nord for Troldhede. Her har lodsejer Bertel Jensen, Ringkøbing Skjern Kommune og SNS-Vestjylland samarbejdet om at etablere et nyt madpakkehus. Huset er etableret på privat jord der grænser op til statens ejendom. Ved etableringen af det flotte hus håber aftaleparterne, at Nyt flot Madpakkehus ved Kulsøen. (foto: S. Frederiksen) forbedre især børn og unges muligheder for, at komme ud og opleve den spændende natur omkring Kulsøen og Ørkenarboretet. Huset kan således danne en fin ramme for formidling og ophold i området, også når vejret viser sig fra en mere bidsk side. SNS har støttet partnerskabet med ca kr. I sammenhæng med etableringen af madpakkehuset har SNS-Vestjylland fremstillet en ny folder til formidling om området. SNS har medvirket i andre grønne partnerskaber. Der er således givet kr. til Nissum Fjord, Netværket til udvikling af stisystemer omkring fjorden kr. til etablering af shelter i Thyborøn kr. til Ølstrup Sogneforening til etablering af Ølstrup Sø m.v. Ordningen om lokale grønne partnerskaber kørte fra 2007 til Det forventes at en lignende ordning vil træde i kraft i Fremme af befolkningens friluftsliv SNS-Vestjylland har indstillet at der tildeles midler til Naturrum Thyborøn fra puljen til Bedre muligheder for friluftsliv. Projektet er blevet tildelt kr. der blandt andet skal anvendes til et fugleskjul på Harboøre Tange. I forbindelse med fugleskjulet etableres informationstavler der formidler om fuglelivet på og omkring tangen. Desuden er der midler til bordebænkefaciliteter samt afmærkning af stiforløb. Derudover er der fra samme pulje bevilliget et bidrag på kr. Til en ny hundeskov ved Videbæk. 8

10 Sandflugt Efter flere meget blæsende efterårs- /vinterperioder, var vindforholdene efteråret 2008/vinteren 2009 væsentligt mere rolige. Skaderne på klitterne har derfor været betydeligt mindre end de foregående år, og vegetationen, af primært hjælme, havde fået ro til at komme i god vækst. Der er dog stadig flere steder, hvor dæmpning af sandflugten har været nødvendig - bl.a. på Harboøre Tange, hvor sandflugten påvirker de fugtige fredede enge på østsiden af klitterne negativt. Desuden er de årlige pålægninger af hø/halm på nogle af adgangsvejene til havet gennemført. Hjælme (sandhjælme - Ammophila arenaria) i god vækst i det sandlag der er påføget i efterårets og vinterens storme. Plantning af hjælme er en god metode til dæmpning af sandflugt og opbygning af nye klitter. (Foto: J.H. Jakobsen) Køb og salg Der arbejdes fortsat på at afhænde styrelsens sommerhusgrunde. Enheden har solgt 10 af sommerhusgrundene i Bjerghuse. Større naturprojekter Life - Engfugleprojektet er et projekt der blev afsluttet I SNS, Vestjylland har været koordinator og pennefører på projektet, der har forbedret leve- og ynglevilkår for engfugle på fire vigtige engfuglelokaliteter i Danmark (Nyord, Vestamager, Vestlige Vejler og Harboøre Tange). Som en del af projektet blev der I april afholdt et seminar med deltagelse af engfuglefolk fra 7 forskellige lande. Yderligere oplysninger om Life Engfugle projektet kan findes på følgende adresse: Ved Skærum Mølle indviedes den 29. oktober 2009 de nye smukke slyngninger på åen. Restaureringen, der er blevet til som et projekt under planen for Særlig Vand og Natur Indsats (SVNI - i daglig tale refereret til som miljømilliarden ), har til formål at skabe bedre fysiske forhold i Lilleåen samt, gennem etableringen af lavtliggende våde enge, at reducere udledningen af især kvælstof til Nissum Fjord. Daværende miljøminister, Troels Lund Poulsen åbnede i bogstaveligste forstand for vandet til de nygravede slyngninger, og området har allerede demonstreret sin værdi som genskabt fuglelokalitet. I fremtiden vil de lavtliggende enge blive plejet ved afgræsning, og det genetablerede samspil mellem å og ådal vil sikre årlige oversvømmelser og våde områder til glæde for fugle, flora og fauna. Endelig er de højere liggende områder syd og vest for Skærum Mølle blevet plantet til med skov, der i fremtiden yderligere vil skabe naturværdi, og spændende oplevelser for publikum. Som en del af SVNI - projektet Nissum Fjords Enge, blev der i 2009 foretaget en kortlægning af den nuværende formidling af engene, og udarbejdet forslag til forbedring af denne. 9

11 Der lukkes vand på de nye slyngninger. Under gravearmen ses daværende miljøminister Troels Lund Poulsen, der selv fjernede den første skovlfuld jord. (Foto: Mariebjergskolen) Ved Helmklink Havn er der opkøbt jord til reetablering af strandenge. I 2010 opsættes her desuden infotavler, der formidler naturpleje ved afgræsning. Et planlagt fugletårn ved Gørding Havn skal forbedre publikums muligheder for at opleve engfugle, og i forbindelse med fugletårnet opsættes der ligeledes infotavler omhandlende engene og deres fugle og dyreliv. På Gørding Dæmningen, samt Krogshede Engene er der etableret nye hegn og foretaget slåning af vegetationen. Private lodsejere forestår den videre pleje af arealerne. Natura Indsatsplanerne På Natura 2000 området afventes de konkrete handlingsplaner der forventes færdige ultimo 2010 / primo SNS-Vestjylland forvalter Natura 2000 områder på mange strandenge, slugter og heder i Klosterheden Plantage, hederne i Stråsø komplekset, Idom Ådal samt arealer inden for habitatområderne Vest Stadil og Nissum fjorde. Certificering Nøglebiotoper og levesteder for rødlistearter er registreret på digitale kort. I 2010 besigtiges nøglebiotoper og levesteder for rødlistearter. Desuden planlægges et brushup kursus i certificeringsregler for enhedens skovarbejdere. Med venlig hilsen Medarbejderne ved Skov- og Naturstyrelsen, Vestjylland 10