Risikokonflikter - kommunikation og rationaler
|
|
- Lasse Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Risikokonflikter - kommunikation og rationaler : Tine Skovmøller Poulsen Udgivet af: Aalborg Universitetsforlag 2004 Omslagsfoto: Henrik Brus Christensen/Studio 1-2 Omslagstilrettelæggelse: Henrik Dalgaard Jensen Sats og layout: Dorthe Christophersen Tryk: J. Tengstedt offset- digitaltryk Distribution: Aalborg Universitetsforlag Niels Jernes Vej 6B 9220 Aalborg 0 Tlf / aauf@forlag.aau.dk website: ISBN MæRKK serien nr. l Skriftserieredaktør er Christian Jantzen, Institut for Kommunikation, AAU. Bogen er udgivet med støtte fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Informatik, Aalborg Universitet
2 Indholdsfortegnelse MæRKK-serien...8 Forord...9 Del 1: Risikosamfundet og de mange aktører...11 Indledning Risiko, rationaler og råbende aktører...14 De centrale risikoaktører...18 Risikokonflikter er særlige enkeltsager...20 Bogens opbygning Moderniseringens risici og samfundets håndtering...25 Risikosamfundet - risiko som vilkår og konstruktion...25 Nye risici og flere risici...26 Diarré eller dødsfald?...28 Når samfundet konstruerer risici...29 Videnskabens enevælde og fald...32 Den forhandlede risiko...33 Bogens kommunikations-sociologiske metode...35 Analysestrategi...36 Sagen om PAH i olivenolie Olivenoliesagen: Konfliktens udvikling...43 En sag i tre akter Risikokonflikter som kommunikation...49 Politisk kommunikation...50 Den redigerede, journalistiske offentlighed...52 Rationalitet, konsensus og offentlighed...53 Den offentlige mening: Legitimering eller deltagelse?...55 Medierne og redigeringsmagten...57
3 Dialog om det usikre Del 2: Risikoaktørerne og deres italesættelse af risiko Eksperter som risikoaktører Den moderne ekspertrolle Videnskab i risikosamfundet Eksperter og de andre risikoaktører Viden som personlig erkendelse Eksperters italesættelse af risiko Befolkningen som risikoaktør Borgerne i risikosamfundet Den kulturelle oplevelse af risiko Befolkningens relationer Samfundsborgere og forbrugere Klienter og konsekvenseksperter Nyhedsinstitutionen som risikoaktør Den redigerende nyhedsinstitution Nyhedskriterierne Rutinejournalistik og fokusjournalistik Medierne og de andre aktører Nyhedsinstitutionens italesættelse af risiko Første akt: Rutinemæssig forbrugeroplysning...92 Anden akt: Myndighedernes (re)aktion...95 Tredje akt: Politikens genoplivningsforsøg En selvstændig risikoaktør Myndigheder som risikoaktører Myndigheders rolle i risikosamfundet Myndighederne og de andre aktører: Ansvar og afhængighed Den lovmæssige ansvarsfordeling - og den reelle Legitimering af politiske beslutninger Professionalisering af kommunikation Kommunikation om den acceptable risiko...119
4 Myndighedernes italesættelse af risiko Samfundets forskellige konstruktioner af risiko Diskussion af moderne risikokommunikation Udgangspunktet for at kommunikere om risiko Samfundets debat om den acceptable risiko Risiko øger afstanden mellem aktørerne Dialog som løsning? Dialog eller handlekraft Høringer - mulighed for demokratisk dialog En risikosag om olivenolie - den endelige diagnose Moderne risikokommunikation: En topik Efterskrift Litteratur
5 MæRKK-serien MæRKK er en forskningsenhed under Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. MæRKK står for Markedskommunikation og Æstetik: Reception, Kognition og Kultur. MæRKK-serien består af monografier og antologier inden for dette forskningsfelt. Markedskommunikation er den del af virksomhedens eksterne kommunikation, som har salgsfremmende sigte. Dens typiske og umiddelbare fremtrædelsesform er reklamen. Anskuet i økonomiske termer anvendes der årligt mere end 20 milliarder kroner på området. Påvirkningskommunikation via symbolske virkemidler er således en sværvægter, som ikke har mange ligemænd inden for mediefeltet. Reklamemarkedets omfang har øget konkurrencen om opmærksomhed. For den enkelte reklame betyder dette, at det bliver sværere at skabe ørenlyd for budskabet og blikfang for produktet. Konkurrencen sætter sig således æstetiske spor, da formen skal fremme opmærksomheden, forståelsen og erindringen af indholdet. Markedskommunikation er imidlertid blevet mere end reklame for produkter. Den forbinder sig i stigende omfang med organisationers interne kommunikation, og dens rationale gennemtrænger i tiltagende grad andre former for påvirkningskommunikation: F.eks. politisk kommunikation til vælgere samt oplysningskampagner og anden offentlig information til borgere. Der sker således en 'marketisering' og æstetisering af andre former for organisations- og offentlig kommunikation. Æstetik og æstetisering karakteriserer ikke blot reklamens udformning eller andre kommunikationsformers 'marketisering'. Æstetisering ytrer sig også i bestræbelsen på at designe produktet og omgivelserne for varekøb og -forbrug på en sådan måde, at både varen, købssituationen og forbrugeren får en ny identitet eller sanselighed. Det er f.eks. en af hensigterne med 'branding'. MæRKK beskæftiger sig således med reklamens æstetik som med æstetiserede former for påvirkningskommunikation. Ambitionen er at udvikle en forståelse af markedskommunikationens æstetik, som vægter samspillet mellem æstetik, kulturel betydning og kognitiv virkning. Æstetisk analyse, kulturanalyse og effektforskning ses som sider af samme sag - og ikke som antagonister. I perioden støttes MæRKK-projektet "Æstetik i markedskommunikation" af Statens Humanistiske Forskningsråd. MæRKKs aktiviteter annonceres og afrapporteres løbende på følgende hjemmeside: Projektleder og skriftserieredaktør er lektor ph.d. Christian Jantzen. 7
6 8
7 Forord Denne bog handler om risiko. Ikke om de personlige risici, vi løber hver dag ved at låne penge i banken eller gå over for rødt lys. Den handler om de risici, vi ikke kan se, men som vi ikke desto mindre oplever nærmest dagligt via mediernes problematisering af dem. Det er risici, vi selv har skabt qua vores industrielle og videnskabelige udvikling, og som afføder et stort antal offentlige konflikter, hvor medier, detailhandlen, interesseorganisationer og mange andre aktører står på tæerne af hinanden for at definere en given risiko og samfundets håndtering af den. Risikoen for BSE i oksekød blev for eksempel diskuteret heftigt i 90'erne, hvor daværende fødevareminister Ritt Bjerregaard greb hårdt ind for at minimere risikoen, og kræftrisikoen ved mobilantenner og sendemaster debatteres i disse år i stor stil, bl.a. har Folketinget arrangeret en offentlig høring om risikoen. Omvendt har Radon - en radioaktiv gas, der findes i huse lavet af tegl og beton - længe været anset som en stor sundhedsrisiko i USA, men i Danmark, hvor tegl og beton er populære byggematerialer, udgør radon tilsyneladende ikke den store risiko. Radon er i hvert fald ikke et hedt emne i den offentlige diskussion af samfundets problemstillinger. Selv risikoen ved skumhøns var en overgang mere interessant, efter at en kvinde på 55 år besvimede, da hun så sin svigerdatter falde om med en blodprop i hjertet efter at have taget en bid af en skumhøne. Begge overlevede hændelsen, der i øvrigt viste sig ikke at have det fjerneste at gøre med skumhøns, men inden myndighederne nåede at undersøge episoden, antydede en læge i tv en sammenhæng mellem skumhøns og de angivelige dødsfald og udpegede dermed skumhøns som en risiko for samfundet. "Risikokonflikter - kommunikation og rationaler" udspringer af mit speciale i Kommunikation på Aalborg Universitet. Min baggrund for at arbejde med samfundets kommunikation om risiko er de mange offentlige konflikter, som de omfattende risici genererer, og som har stor betydning for vores opfattelse af, hvad der er værd at frygte. For hvorfor var samfundet en overgang på nippet til at udråbe skumhøns som en sundhedsrisiko, når risikoen for radon tilsyneladende rager os en fjer? Hvad er det, der ligger til grund for, at visse omstændigheder udpeges som risici? Og hvorfor kommunikerer vi så meget om det i dag? Som bogen påpeger, findes svarene i de forskellige rationaler, samfundets aktører omgås risiko med. Medier, myndigheder, eksperter og interesseorganisationer har ikke samme ansvar for de moderne risici og heller ikke sam- 9
8 me viden om dem eller kontrol med dem. I dag er risiko udelukkende myndighedernes ansvar, og deres råd og handlingsanvisninger er derfor vigtige for offentlighedens opfattelse af risiko. Som mange risikokonflikter illustrerer, får de dog sjældent lov til at definere risiko alene, men må konkurrere med et væld af andre definitioner, der pga. den usikre viden, der kendetegner de moderne risici, ofte synes lige så sandsynlige som myndighedernes. På den måde er det svært for offentlige myndigheder - og for private virksomheder og organisationer - at håndtere risiko i dag, dels fordi deres risikodefinitioner udfordres, dels fordi samfundets risici er svære at erfare og dermed kontrollere. Med udgangspunkt i risikoen for kræftfremkaldende PAH-stoffer i olivenolie, som den håndteres og ikke mindst debatteres i sommeren 2001, analyserer bogen derfor det offentlige spil om risiko. Fødevaredirektoratet håndterer risikoen for PAH ved bl.a. at trække al olivenolie tilbage fra butikkernes hylder, men den beslutning kritiseres fra flere sider. Grøn Information, TV2 og Politiken anklager flere gange myndighederne for at overreagere og overdramatisere risikoen for de kræftfremkaldende stoffer i olien. Myndighedernes risikohåndtering og risikokommunikation kommer derfor overvejende til at handle om at forsvare deres omdiskuterede indgreb - og ikke så meget om den risiko, befolkningen reelt udsættes for. Jeg undersøger kommunikation om risiko som en central disciplin først og fremmest for myndigheder, men også for andre store organisationer, der har meget på spil i offentlighedens enkeltsagsbehandling - ikke med henblik på at kritisere myndighedernes håndtering, men for at skabe en forståelse for den kontekst, de opererer indenfor, og ikke mindst de aktører, de kommunikerer med. Bogen analyserer avisartikler, pressemeddelelser og nyhedsindslag fra tv. Desuden inddrager jeg kommentarer fra vicedirektør i Fødevaredirektoratet Henrik G. Jensen, som er fremsat i to samtaler, hvor vicedirektøren og jeg talte dels om håndteringen af den specifikke sag om PAH i olivenolie, dels om myndighedernes muligheder for at håndtere og kommunikere om risiko generelt. Jeg vil gerne takke vicedirektør Henrik G. Jensen for med stor entusiasme at medvirke. Og ikke mindst vil jeg takke Christian Jantzen for de mange gode tilbud, og Ida B. Præstegaard, Mikkel Krogsdal og Tine Juul Nielsen for en kæmpe håndsrækning. Tine Skovmøller Poulsen København, februar
9 DEL 1: RISIKOSAMFUNDET OG DE MANGE AKTØRER Indledning Under overskriften "Ulven kommer" bringer TV2-Nyhederne d. 27/ et indslag om fundet af kræftfremkaldende PAH-stoffer 1 i olivenolie. Studievært Anders Bech Jessen annoncerer: "Myndighederne har igen bedt butikkerne om at tage en vare af hylderne. Denne gang er det olivenolie, der måske kan indeholde kræftfremkaldende stoffer. Forbrugerne, de er efterhånden ligeglade". 2 I indslaget udtrykker to forbrugere en lettere forvirring over myndighedernes risikokommunikation, og Christine Antorini, sekretariatschef i Forbrugerinformationen, er ligeledes indbudt til at kommentere myndighedernes angivelige overreaktion. Studieværten tematiserer situationen således: "Hvorfor så ikke vente med at gå ud og sige 'Der er noget farligt her', hvis man først bliver syg efter at have drukket litervis af det?" 3 Antorinis svar afslører imidlertid en anden tematisering: "Jamen, desværre har der jo været situationer, hvor myndighederne har sagt 'Nu skal vi lige have undersøgt det her ordentligt, før vi går ud og siger, at her er et problem'. Og der har reaktionen altså været der med det samme fra forbrugerside og fra pressen". 4 Det er dog ikke kun TV2, der kritiserer Fødevaredirektoratets håndtering. Politikens chefredaktion kritiserer flere gange direktoratet for at overreagere med den begrundelse, at det er et drastisk indgreb i forbrugernes hverdag pludselig at stemple et ganske almindeligt produkt som farligt. 5 Forud for kritikken af Fødevaredirektoratet har myndighederne i halvanden måned søgt at håndtere de kræftfremkaldende stoffer i olivenolie. Men det er 1 PAH (såkaldte polycylic aromatic hydrococarbons) er en samlet betegnelse for en gruppe kemiske stoffer, hvoraf flere er kræftfremkaldende. 2 TV2-Nyhederne kl d. 27/ Ibid. 4 Ibid. 5 Politiken d. 2/9 2001, PS side
10 ikke en let opgave. For som mange andre sager om risiko er sagen om PAH i olivenolie præget af usikker viden, forskellige rationaler og dermed af en konflikt, der bølger frem og tilbage i flere måneder mellem en række aktører, som alle har en interesse i at definere risikoen. Vi har tidligere været vidne til en konflikt om risikoen for hormonforstyrrende stoffer i solcreme, USA og Europa er i disse år splittet om risikoen ved gensplejsede fødevarer, og i 90'erne oplevede vi herhjemme en række omdiskuterede indgreb mod risikoen for BSE i dansk oksekød. Med andre ord ender myndighedernes håndtering af risiko ofte med en konflikt, bl.a. fordi risiko handler om fremtiden - om at foregribe skader, som endnu ikke er sket, og hvis omfang vi derfor ikke kender. Myndighederne har således ansvaret for at håndtere en lang række risici, som de selv sagt ikke har en endegyldig løsning på eller definition af. For det springende punkt i sager om risiko er, hvem der i grunden kan afgøre, hvad der er den acceptable risiko for samfundet, når nu ingen kender risikoen eller ved, om den overhovedet vil udgøre en reel fare. Samtidig er risiko en social konstruktion, det vil sige et arbitrært udpluk i mængden af farer i vores omverden, som tildeles værdi og italesættes i en bestemt social og kulturel kontekst. Der er ganske vist en reel fare for kræft ved PAH i olivenolie, som eksisterer, uanset om vi kender til den eller ej, men vi forstår den kun som en risiko, i og med Fødevaredirektoratet har sat fokus på den. Farer er derfor reelle forekomster, hvorimod risiko er vores fornemmelse for farer - som måske, måske ikke, er der. Karakteristisk for sager om risiko er derfor, at medier, eksperter og andre risikoaktører sætter myndighederne under pres i en offentlig strid om at definere en aktuel risiko. Denne bog handler om risikokommunikation - ikke som forebyggende kommunikation om risiko som f.eks. kampagner mod rygning eller overvægt, men risikokommunikation som den offentlige definitionsforhandling i forbindelse med ulykker eller akutte risici. Den handler om, hvordan centrale aktører 6 i samfundets risikokonflikter - myndigheder, nyhedsinstitutionen, 7 eksperter og befolkningen - taler om risiko, og hvorfor deres kommunikation ofte fører til konflik- 6 Aktør- eller agentbegrebet stammer fra traditionen fra Max Weber og handlingssociologien, og det er f.eks. centralt i Giddens' strukturationsteori. Jeg bruger det udelukkende for at operationalisere behandlingen af risikosagemes parter ved at omregne dem til den fælles enhed sociale aktører, hvorved de kan sammenlignes. I denne bog defineres samfundets risikoaktører således på lige fod - velvidende at de er endog meget forskellige, hvad angår indflydelse, ansvar og interesse i risikokonflikter, jf. bogens del 2. 7 Jeg opfatter medierne som én samlet nyhedsinstitution, jf. kap
11 ter. I sager om risiko har befolkningen brug for handlingsanvisninger, medierne har brug for forbrugernes reaktioner på bl.a. myndighedernes håndtering, myndighederne har brug for eksperter og medierne, og på den måde er risikoaktørerne indbyrdes afhængige. Men i og med de hverken har samme viden, kontrol eller ansvar i deres omgang med risiko, taler myndigheder, medier, eksperter og befolkningen om risiko på forskellige måder. Konflikter om risiko handler dermed i højere grad om kommunikation og forskellige rationaler, end om videnskabelige definitioner og analyser af risiko. Risikokommunikation er derfor i dag en særlig udfordring for eksempelvis myndigheder og private virksomheder, bl.a. fordi samfundets aktører sjældent opfatter risiko ens, men også fordi den offentlige kommunikation om risiko er øget, jf. samfundets mange konflikter og enkeltsager. Drevet af forskellige undertiden mindre åbenlyse interesser søger mange aktører i dag at definere risiko offentligt, f.eks. for at sælge nyheder, flytte offentlighedens fokus eller miskreditere et produkt eller en forskning. Risikokommunikation er samtidig en påtrængende disciplin i samfundets risikohåndtering, fordi offentligheden har krav på handlingsanvisninger, og fordi det samtidig er vitalt, at anvisningerne er utvetydige, bliver forstået og i bedste fald efterlevet. Men en nok så væsentlig omstændighed, der stiller krav til moderne risikokommunikation, er, at nutidens eller moderniseringens risici er væsentligt anderledes end tidligere tiders risici. 13
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereKom ud over rampen med budskabet
Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereGuide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre
Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer
Læs mere- lev livet grønnere, sjovere og smartere...
Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og
Læs mereFORMIDLINGS- ARTIKEL
FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereSEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn
SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet
Læs mereNye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?
Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereMobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs mereNår man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser
Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mereRefleksionskema Den dybere mening
Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereRedigeret af Ole Ingemann Hansen, Karen Klitgaard Povlsen og Gorm Toftegaard Nielsen. Viden om drab
Redigeret af Ole Ingemann Hansen, Karen Klitgaard Povlsen og Gorm Toftegaard Nielsen Viden om drab Aarhus Universitetsforlag Viden om drab Viden om drab Redigeret af Ole Ingemann Hansen Karen Klitgaard
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereNyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)
Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.
Læs merePARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark
A V I Ø B Green-Pedersen O Christoffer F K PARTIER I NYE TIDER Den politiske dagsorden i Danmark O V K Ø B A I F C C Partier i nye tider DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Læs mereTILBLIVELSER. Aktuelle kulturanalyser
TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser Redigeret af Erik Granly Jensen og Anne Scott Sørensen SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2018 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag
Læs mereKom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1
Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre
Læs mereE-markedspladser et springbræt for dansk eksport
E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave
Læs mereLis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur
Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur
Læs mereMEDIER OG POLITISKE BESLUTNINGER. Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet
MEDIER OG POLITISKE BESLUTNINGER Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Baggrund 1. Politik er blevet medialiseret politik foregår i høj grad i medierne. Det er her politikkerne
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mere1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne
PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereKOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8
KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs mereguide Er dit hjem udsat? Den farlige radon sider Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre?
Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Den farlige radon Er dit hjem udsat? Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre? Radon er kræftfremkaldende
Læs mereANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-
76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions
Læs mereHvidbjerg Banks Adfærdskodeks 2016 (Code of Conduct)
Hvidbjerg Banks Adfærdskodeks 2016 (Code of Conduct) Indledning Bestyrelsen i Hvidbjerg Bank ønsker med dette Adfærdskodeks at udstikke regler og retningslinjer til bankens medarbejdere, bestyrelse og
Læs mereTips & ideer om kommunikation
Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander
Læs mereFrivillighed skal kun tjene den gode sag
Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereDemokrati og deltagelse i arbejdslivet
Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereHVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?
54 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner www.op-i-røg.dk 55 Kapitel 6: Indhold Kapitlet giver et overblik
Læs mereKonkurrence tatens pædagogik
Brian Degn Mårtensson Konkurrence tatens pædagogik En kritik og et alternativ Aarhus Universitetsforlag Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson Konkurrencestatens
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mereRisikokommunikation og MRSA
Risikokommunikation og MRSA Oplæg ved Rådet for Bedre Hygiejnes seminar om MRSA og kommunikation, 4. december 2014 Slagteriskolen, Roskilde Thomas Breck, konsulent, cand. comm. adjunkt, Katastrofe- og
Læs mereUndervisningsplan/undervisningsbeskrivelse
Undervisningsplan/undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 maj 2014 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereDet internationale område
Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets
Læs mereKommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.
Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereHvidbjerg Banks Adfærdskodeks 2017 (Code of Conduct)
Hvidbjerg Banks Adfærdskodeks 2017 (Code of Conduct) Indledning Bestyrelsen i Hvidbjerg Bank ønsker med dette Adfærdskodeks at udstikke regler og retningslinjer til bankens medarbejdere, bestyrelse og
Læs mereOg selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.
Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereBent Lexner: Livet er en guddommelig gave, der skal behandles ordentligt
1 of 6 2013-12-21 21:37 Bent Lexner: Livet er en guddommelig gave, der skal behandles ordentligt Bent Lexner 13. december 2011 13. DECEMBER Som mennesker skal vi opføre os ordentligt over for hinanden
Læs mereMad og mennesker. Overordnede problemstillinger
Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereRespondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%
Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereFilosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
Læs mereEn museumsudstilling kræver mange overvejelser
En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være
Læs mereDefinitioner på publikationstyper i PURE
Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse
Læs mereStyrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud
Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Line Vaaben 28. juni 2013 AFSTEMNING: Sundhedsstyrelsen finder ikke anledning til at forbyde rituel omskæring af drengebørn i Danmark,
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende
Læs mereHensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.
Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende
Læs mere10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer
10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereAT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM
AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM Beretninger fra og for pårørende til parkinsonramte Redigeret af Marie Lenstrup AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM 1. udgave, 1. oplag, 2012 Forfatterne og Parkinsonforeningen
Læs mereKommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk
Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for
Læs mereMaterialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag
Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver
Læs mereForskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv
Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereGRAFISK DESIGN. Proces. Ideudvikling. »Jeg er blevet bedt om at udvikle nogle ideer til at udvikle John Frandsens nuværende annoncesider«
P f t r o o i l o 1 H GRAFISK DESIGN»Jeg er blevet bedt om at udvikle nogle ideer til at udvikle John Frandsens nuværende annoncesider«proces For at udvikle annoncen måtte jeg først klarlægge, hvad der
Læs mereI dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.
GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang
Læs mereLad os ikke en krise DANSK SELSKAB FOR RISIKOLEDELSE DSFR
Lad os ikke spilde en krise DANSK SELSKAB FOR RISIKOLEDELSE DSFR ledelse forpligter Der er ingen grund til at udvikle en frygtkultur, selv om der tales om både pandemier, klimaændringer, ressourcemangel,
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereBilag 1 Første survey Bilag 2 Resultater af første survey Bilag 3 Anden survey Bilag 4 Resultater af anden survey Bilag 5 Tredje survey Bilag 6
Bilag 1 Første survey Bilag 2 Resultater af første survey Bilag 3 Anden survey Bilag 4 Resultater af anden survey Bilag 5 Tredje survey Bilag 6 Resultater af tredje survey Bilag 7 Første plakat til Kampsax
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs merePrædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.
1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,
Læs mereMit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen
Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet
Læs mereGENERALFORSAMLINGER I KREDSEN
Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 18. FEBRUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Traditionen
Læs mereMinisterens tale til brug ved samråd den 11. april 2007
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereUDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE
UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering
Læs mereIdéhæfte til brug af filmen om
1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,
Læs mereEt kulturanalytisk blik på læremidler
Et kulturanalytisk blik på læremidler Præsentation af ph.d. projekt Anledning og emne: sundhed og sundhedsundervisning Læremiddelforskning Receptionsorienteret forskning: opfattelse og anvendelse: hvordan
Læs mereDen vigtige kommunikation
Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereSpørgeskema til danske interesseorganisationer
Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereuniversitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.
Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet
Læs mereDORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE
DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE
Læs mereSkal galt gøres normalt?
Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.
Læs mere