Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Transkript

1 Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver stillet i skriftlig fremstilling ved folkeskolens afgangsprøver. Hvert enkelt forløb gennemgår en af de opgavetyper, der traditionelt forekommer ved prøven. Eleverne kan arbejde med forløbene i smågrupper eller individuelt. Til hvert forløb er der en række opgaver, der skal guide eleverne igennem en undersøgelse af opgaveformuleringen for at give dem en strategi for, hvordan de kan afdække de krav og muligheder, opgaven giver. Her kan arbejdet slutte, men det vil være oplagt efterfølgende at lade eleverne skrive opgaven med mulighed for at få hjælp af de forskellige ressourcer i iskriv. Prøveopgaverne henvender sig til elever i klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgaven Mobning på nettet. Sådan lyder opgaveformuleringen til prøveopgaven: Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Skriv et debatindlæg til en avis, Facebook eller lignende om mobning på nettet. Du kan bruge oplysninger fra artiklen i dit indlæg. Du skal forholde dig til, hvad der kendetegner digital mobning, og hvordan den er anderledes end andre former for mobning. Giv dit debatindlæg en rubrik. Se prøveopgaven her. Denne vejledning gennemgår og uddyber det prøveforløb, eleverne møder i iskriv. Listen her viser de faser, forløbet består af: Faglige mål Hvad handler opgaven om? Skriv Side 1 / 5

2 FAGLIGE MÅL Eleverne skal: lære at afdække de krav en prøveopgave stiller. lære at samle vigtige oplysninger, som de kan bruge i deres besvarelse. evt. skrive prøveopgaven. HVAD HANDLER OPGAVEN OM? SIDE 1 Læs opgaven Det første, eleverne skal, er at læse opgaveformuleringen grundigt. Derefter skal de klikke sig videre til spørgsmålene på de følgende sider, som hjælper dem med at undersøge opgaveformuleringen. Elevernes svar bliver automatisk gemt, og de kan finde en opsamling med deres svar i Min opsamling. Opsamlingen kan de evt. bruge til en samtale i klassen om undersøgelsen af prøveopgaven. SIDE 2 Nøgleord i opgaveformuleringen Eleverne skal finde nøgleord fra opgaveformuleringen, fx ord, der fortæller, hvilken skriverrolle de skal have, hvilket emne de skal skrive om, hvilken genre de skal skrive i, hvem modtageren er, hvor teksten skal bringes og evt. andre krav. Her er nøgleordene understreget. MOBNING PÅ NETTET Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Skriv et debatindlæg til en avis, Facebook eller lignende om mobning på nettet. Du kan bruge oplysninger fra artiklen i dit indlæg. Du skal forholde dig til, hvad der kendetegner digital mobning, og hvordan den er anderledes end andre former for mobning. Giv dit debatindlæg en rubrik. Side 2 / 5

3 Efter eleverne har fundet nøgleordene, skal de svare på spørgsmålene: 01 Hvad er emnet? Emnet er mobning på nettet. 02 Hvad er din skriverrolle? Eleven skal være en skribent af debatindlæg. 03 Hvilken genre skal du skrive i? Genren er et debatindlæg. 04 Hvem er din modtager? Modtageren er læserne i en avis eller en gruppe på Facebook eller lignende. Modtagerne er i den situation, at de bladrer rundt i fx avisen og læser det, der fanger deres interesse. 05 Hvilke andre krav skal du opfylde? De skal forholde sig til, hvad der kendetegner digital mobning, og hvordan den er anderledes end andre former for mobning. Debatindlægget skal bringes i en avis eller lign., og de skal give deres debatindlæg en rubrik. Da avislæsere er i den situation, at de bladrer rundt i avisen og læser det, der fanger deres opmærksomhed, stiller det krav til rubrikken. SIDE 3 Hvad går opgaven ud på? 06 Skriv kort med dine egne ord, hvad opgaven går ud på. Eleverne skal sætte ord på, hvad opgaven går ud på for at sikre, at de har forstået opgaven og kommer omkring alle de krav, opgaven stiller. Side 3 / 5

4 SIDE 4 Teksten det vigtigste Når der er en tekst eller lignende til den opgave, eleverne skal skrive, skal de være sikre på, at de har forstået teksten og de oplysninger, den giver. I denne opgave drejer det sig om artiklen Elever lever i frygt for mobning på Facebook og sms. 07 Læs artiklen Elever lever i frygt for mobning på Facebook og sms grundigt, og noter de oplysninger om mobning på nettet, som du kan bruge i din besvarelse af opgaven. Artiklen giver blandt andet oplysninger om: Et konkret eksempel på digital mobning. At mobning på nettet breder sig. At digital mobning er, når flere medlemmer af en gruppe gentagne gange forfølger eller udelukker en udvalgt person gennem mobil eller websides. At den kan foregå via sms/mms, andre tekstbeskeder fx i gæstebøger, i chatrooms m. m. Tre ting der kendetegner digital mobning: 1) at ofrene ikke ved, hvem og hvor mange, der står bag mobningen. 2) at ofrene ikke kan slippe væk fra mobningen, der kan fortsætte hele døgnet. 3) eksponeringen alle vil kunne se det. Det skaber usikkerhed. At mobbeofre har svært ved at bede voksne om hjælp til den digitale mobning. At digital mobning er voldsommere end traditionel mobning, fordi mobberen ikke behøver at se offeret i øjnene. At digital mobning ofte sker i skolen i frikvartererne og om aftenen. At mobningen ofte udspringer af noget, der er sket i skolen. At lærerne skal blive bedre rustet til at tale med eleverne om digital mobning. Artiklen kan give eleverne den baggrundsviden, de har behov for, når de skal skrive debatindlægget. Tal evt. med eleverne om, hvordan de kunne bruge oplysningerne i artiklen i deres debatindlæg. 08 Er det et krav eller en mulighed at bruge oplysninger fra teksten i din besvarelse? Det er ikke et krav, at eleverne bruger oplysninger fra artiklen, men det en mulighed de har. De kan i stedet vælge at hente oplysninger på nettet. Side 4 / 5

5 SIDE 5 Genrekendetegn For at opfylde kravene skal eleverne kende genrekendetegnene for den genre, de skal skrive i. 09 Skriv genretræk, du skal opfylde. Før eleverne skal i gang med at skrive, skal de have styr på genrekendetegnene for et debatindlæg. Til det formål kan de bruge genreplakaten for et debatindlæg. Den ligger ikke i selve forløbet, men kan hentes i Basen. Se også genreplakaten for et debatindlæg her. DEL Opsamling Hvis eleverne har arbejdet sammen om undersøgelsen, kan de dele deres svar på denne side. Forløbet kan afsluttes med en klassesamtale om undersøgelsen, eller eleverne kan skrive opgaven. SKRIV Skriv Skal eleverne skrive opgaven, kan de hente hjælp i Basen til at planlægge, skrive og evaluere deres tekst. Eleverne kan vælge mellem følgende ressourcer til genren debatindlæg: Planlægningsassistent Værktøjer, fx tankekort Genreplakat Skrivemål Layoutguide Evalueringsassistent Eleverne kan uploade deres færdige tekst til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under Prøveopgaver i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Side 5 / 5

6 1:2 Mobning på nettet Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Skriv et debatindlæg til en avis, Facebook eller lignende om mobning på nettet. Du kan bruge oplysninger fra artiklen i dit indlæg. Du skal forholde dig til, hvad der kendetegner digital mobning, og hvordan den er anderledes end andre former for mobning. Giv dit debatindlæg en rubrik. Elever lever i frygt for mobning på Facebook og sms Mobning på mobilen og på internettet breder sig blandt elever, viser ny undersøgelse. Af Jacob Fuglsang og Jakob Stig Jørgensen»Jeg håber, hun rammer rigtigt«. Sådan kunne en skoleelev læse om sig selv på Facebook. Sætningen er et eksempel på, hvorfor digital mobning rammer så hårdt og skaber frygt og uvished blandt børn og unge.» At ramme rigtigt betyder her at ramme pulsåren. De, der har skrevet opdateringen, ved, at pigen er cutter og skærer sig selv på armene. Det, at de kender hende, gør, at modtagere af sådanne beskeder mærker ubeskyttetheden. Det bliver svært at afgøre, hvor grusomheden kommer fra, og det er den uvished, der karakteriserer mobning på sociale medier og mobiltelefoner,«siger lektor Jette Kofoed fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet. Mobning 24 timer i døgnet I bogen Mobning gentænkt, der udkommer i dag, fremlægger hun resultater fra en undersøgelse lavet blandt elever fra 4. til 8. klasse. Eksemplet viser de tre ting, som ifølge undersøgelsen kendetegner digital mobning. For det første ved ofrene ofte ikke, hvem og hvor mange der har været med til at skrive de sårende ord. For det andet kan de ikke slippe væk fra mobningen. Det, at mobningen kan fortsætte 24 timer i døgnet, giver usikkerhed. CHIKANE PÅ NETTET DIGITAL MOBNING Digital mobning er, når flere medlemmer af en gruppe gentagne gange forfølger eller udelukker en udvalgt person gennem digital teknologi (mobil eller websites). Den digitale mobning kan foregå via sms/mms, mail, andre tekstbeskeder f.eks. beskeder i gæstebøger, i chatrooms m.m.»de unge kan godt slukke deres telefon. Men næste gang de tænder den, bipper beskederne ind igen. De kan lukke ned for Facebook men opdateringerne dukker op, næste gang de går på Facebook. Det gør det vanskeligt at beskytte sig imod,«siger Jette Kofoed. Eksponering giver»dobbelt ubehag«endelig er der eksponeringen.»de voksne kan godt sige, at det er Kilde: Alinea

7 2:2 Mange elever oplever, at digital mobning er voldsommere end traditionel mobning. Både fordi mobbeofrene ikke kan slippe væk, men også fordi mobningen er grovere. Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever DIGITAL mobning. Flere og flere unge oplever mobning på nettet og på sms. Foto: Yuanting, Photos.com begrænset, hvor mange der læser med på børnenes profil. Men for børnene er det lige meget. For potentielt kan hele verden se det, hvis de vil,«siger Jette Kofoed og peger på, at usikkerheden fører til et»dobbelt ubehag«, som børnene lever med. Undersøgelsen viser ikke, hvor mange der rammes direkte af digital mobning.»men er det bare én i en klasse, der modtager ubehagelige beskeder, bliver uvished et vilkår for elevernes fællesskab. Undersøgelser viser, at mange børn enten har modtaget eller skrevet ubehagelige beskeder«, siger Jette Kofoed. Elever vil rådgive elever Undersøgelsens resultater genkendes af Vera Rosenbeck, som er formand for Danske Skoleelever.»Mange elever oplever, at digital mobning er voldsommere end traditionel mobning. Både fordi mobbeofrene ikke kan slippe væk, men også fordi mobningen er grovere. Det er meget nemmere for dem, der mobber, fordi de ikke behøver se offeret i øjnene,«siger Vera Rosenbeck. Hun fortæller, at mobbeofre har svært ved at tage fat i de voksne og bede om hjælp, når de udsættes for mobning på internettet. Lærerne ved meget lidt om digital mobning, og derfor holder de sig enten helt ude af diskussionen, eller også tramper de ind og gør problemet endnu værre, mener Vera Rosenbeck.»Der er afsat fire millioner på finansloven til at forebygge digital mobning. Dem søger vi med henblik på at lave en elevtelefon, hvor der sidder elever og taler med dem, der ringer ind. På den måde bliver håndteringen af problemer på elevernes niveau. Et niveau, som eleverne kan forstå, og hvor man kan gøre noget ved problemerne,«siger Vera Rosenbeck. Red Barnet lancerer kampagne 5. februar er Sikker Internet Dag, som mere end 90 lande markerer under overskriften Tal pænt til hinanden. Herhjemme lancerer 26 organisationer i uge 6 en kampagne mod digital mobning. Red Barnet udgiver undervisningsmateriale, som skal ruste lærere til at håndtere netop mobning på internettet:»vi vil gerne medvirke til, at lærerne bliver bedre til at håndtere problemet,«siger Jon Kristian Lange, projekt leder i Red Barnet.»Børn er allermest online om aftenen og i løbet af spisefrikvarteret. Derfor er mobning på internettet og på mobilen noget, som i stor stil foregår i skolen. Vi ved også, at næsten al mobning på nettet udspringer af noget, der er sket i skolen. Derfor skal lærerne blive bedre til at lægge mærke til, hvad der sker i skolen, så vi kan komme digital mobning til livs«.»lærerne taler sjældent med eleverne om, hvordan man skal opføre sig på nettet. Mange taler om, hvordan vi er over for hinanden i hverdagen. Men ikke i det digitale rum. Derfor er det sværere at have et beredskab i mod det,«siger hun. Danske Skoleelever har fokus på problemet og vil nu oprette en telefon, der blandt andet skal afhjælpe mobning. Alinea Politiken.dk

8 ARGUMENTERE GENREKENDETEGN DEBATINDLÆG JEG SYNES FORMÅL At starte eller deltage i en debat om et aktuelt emne. OPBYGNING OG KENDETEGN Begyndelsen skal fange læserens opmærksomhed. Problemet præsenteres og beskrives. Afsenderen fremsætter sit synspunkt. 2-3 argumenter for synspunktet under bygget med eksempler. Afsenderen kommer med løsningsforslag på problemet. Særligt vigtige oplysninger gentages. Sagen ses fra flere sider. Andres løsningsforslag omtales sagligt. Slutning med en konklusion og gentagelse af synspunktet. Et debatindlæg er en tekst, som bringes i fx en avis, ofte på en særlig debatside. Indlægget er skrevet af en person, som ønsker at skabe eller deltage i en debat om et aktuelt emne. SPROG Teksten bliver fortalt af en tydelig jeg fortæller, som argumenterer for sit synspunkt. Brug af scener til at anskueliggøre problemet. Sproget er sagligt, konkret og levende. Tonen må gerne være skarp, men ordentlig og ikke nedladende. Der anvendes ord, som viser argumentation: derfor, fordi, nemlig, således, da, på grund af. Faste ord og vendinger som: for det første, for det andet, endvidere, dertil kommer. Alinea