Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: v Godmorgen.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 --- Godmorgen."

Randi Kirkegaard
8 år siden
Visninger:

1 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: v.1-4 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned, når vi lytter til læsningerne fra bibelen. I dag skal vi høre Jesu lignelse om den selvretfærdige farisæer og den ydmyge tolder i templet. Ja, dybest set så handler både de bibelske tekster og alle salmerne om, at i forhold til Gud, så handler det ikke om, hvad vi har at komme med til Gud, men om, hvad Gud har gjort for os. Lad os alle bede Hold op, hvor er der mange fælder at falde i i dagens evangelium om den selvretfærdige farisæer og den ydmyge tolder. Jeg mener, I samme sekund jeg falder for fristelsen til at tænke: Jeg takker dig Gud for, at jeg ikke er som denne selvretfærdige, selvoptagede, selvfede farisæer, ja, så er jeg plumpet i fedtfælden med begge ben. Og den modsatte strategi er ikke bedre, for i samme øjeblik jeg forsøger mig med en ydmyg attitude a la tolderens, om at jeg

I dag skal vi høre Jesu lignelse om den selvretfærdige farisæer og den ydmyge tolder i templet.

2 ikke er noget værd, og ikke har noget som helst at rose mig af, så stinker det langt væk af en falsk og hyklerisk ydmyghed, der står i skærende kontrast til alle mine facebookopdateringer, hvor jeg gladelig uploader selfies fra min skønne sommerferie, smukke solnedgange, 12-taller, lækre hjemmebagte kager, flotte salater, bøger jeg har læst, film jeg har set, musik jeg har hørt eller hvor ku jeg glemme det min søde kat for slet ikke at tale om mine dejlige børn. Jeg er ikke spor ydmyg, når jeg spændt følger hvor mange, der liker alle mine frembringelser og oplevelser. Og hvis jeg endelig uploader et billede af sortbrændte boller, min skoldede næse eller den fotofælde, der kunne have ødelagt feriebudgettet så gør jeg det alene for at få de andres medlidenhed og trøst. Ægte ydmyghed er det i hvert fald ikke. I det hele taget forekommer det mig nærmest umuligt sådan at være ægte ydmyg på kommando. I har garanteret alle sammen en mormor eller tante i familien, der har brugt et helt liv på at perfektionere sine lækre kager og alligevel så sikkert som amen i kirken hver eneste gang serverer dem med ordene: Ja, nu håber jeg, I vil tage til takke det er ikke noget særligt, I er sikkert meget bedre vant, men det er det eneste huset har at byde på.

jeg glemme det min søde kat for slet ikke at tale om mine dejlige børn. Jeg er ikke spor ydmyg, når jeg spændt følger hvor mange, der liker alle mine frembringelser og oplevelser.

3 Hvor hun burde have skreget det ud i hele kvarteret: Hallo, her kommer jeg med Nordeuropas bedste bagværk, så nyd det, I utaknemmelige skarn, det fås ikke bedre. Tantefalsk beskedenhed, janteloven, selvudslettende husmorydmyghed jeg ved ikke hvorfor men reaktionen udebliver aldrig: vi sidder der og tager et stykke til og skamroser bagværket til himlen så måske er ydmygheden bare en smart kvindelist til at få lidt ekstra ros og anerkendelse. For øvrigt, har I lagt mærke til, hvordan ydmyg den sidste tid er blevet et modeord for alle politikere. Der er nærmest ikke en minister eller partileder med respekt for sig selv, der siden valget ikke har erklæret, at de går til opgaven med stor ydmyghed. Retfærdigvis kombinerer flere af politikerne deres erklæringer med, at de er både stolte og ydmyge, hvordan det så lader sig gøre. Men som en kommentator skrev det: Ydmyghed er tidens store plusord, sikkert fordi politikerne efterhånden har lært, at hvis der er noget, befolkningen ikke orker, så er det arrogante magthavere. Men jo mere politikerne beskriver sig selv som ydmyge, desto mere mistænksom bliver man. De nye ministre bør holde op med at fortælle, hvor ydmyge de er og i stedet opføre sig på en måde, der kan få andre til at konkludere det.

måske er ydmygheden bare en smart kvindelist til at få lidt ekstra ros og anerkendelse. For øvrigt, har I lagt mærke til, hvordan ydmyg den sidste tid er blevet et modeord for alle politikere.

4 Og så har jeg ikke sagt et ord om, hvordan reglerne for eftervederlag og ministerpension bliver fulgt til punkt og prikke. Nå, nu kan det jo være, at I slet ikke er på facebook, og nogen ministre eller partiledere har jeg heller ikke spottet her i kirken i dag men hånden på hjertet: Hvem ligner I mest, farisæeren, der takker sin Gud og skaber for, at han ikke ligner den usle og foragtede tolder, der tjener sin dagløn ved at arbejde for den romerske besættelsesmagt. Hånden på hjertet, hvem af os, har ikke mere end en gang følt os bedre og højt hævet over en eller anden stakkel eller tænkt; godt det ikke er mig, der har sådan nogle vanartede unger, uden af den grund at forsøge at række en hjælpende hånd. Eller hånden på hjertet ligner du mon tolderen. Står du her med hatten i hånden, vel vidende, at du ikke har noget som helst at komme med. Nej, vel, jeg vil vove den påstand, at de fleste af os inderst inde tænker: Gud fri mig for nogen sinde at ende som denne selvundertrykkende, selvhadende, selvfordømmende depressive tolder. Lad mig illustrere det med et selvhjælpsråd, jeg faldt over forleden, formentlig stammer det fra en eller anden mindfulnesseller coachingfilosofi.

takker sin Gud og skaber for, at han ikke ligner den usle og foragtede tolder, der tjener sin dagløn ved at arbejde for den romerske besættelsesmagt.

5 Rådet lyder: Giv slip på den, du tror, du burde være og elsk den du er! Det lyder sådan set meget tilforladeligt ikke mindst i en tid, hvor så mange er ved at løbe livet af sig for at leve op til al verdens mere eller mindre umulige wellnessidealer, for hvad vi skal veje, se ud, gøre for og med vores børn osv. osv. Rådet: Giv slip på den, du tror, du burde være og elsk den du er! Det råd er slet ikke så dumt, indtil eftertanken melder sig: For hvad nu, hvis jeg er et egoistisk, selvoptaget, småracistisk dumt svin, som ingen kan holde ud, skal jeg så også bare elske den, jeg er. Nej, selvfølgelig ikke I og jeg har med garanti alle sammen plads til forbedringer i, hvordan vi er og tænker og handler. Den der med, at du er god nok, som du er det kan være godt nok at sige til den, der er ved at knække sammen over alt det, hun vil og synes, hun skal. Men skal sandheden frem, så er hverken farisæeren eller tolderen eller nogen af os gode nok, som vi er. Og hvis nogen af jer tænker, nej, præst, der tager du grundigt fejl, jeg er faktisk fuldstændig god nok, så vil jeg forfærdelig gerne havde lov at trykke din hånd bagefter måske vi ku tage en selfie, så jeg ku lægge billedet på min facebook.

veje, se ud, gøre for og med vores børn osv. osv. Rådet: Giv slip på den, du tror, du burde være og elsk den du er!

6 Men hvad i al verden stiller vi så op, virker det ikke nærmest som om, det er fuldstændig lige meget, hvad vi gør, så havner vi enten i farisæerfælden eller i den hykleriske falske ydmygheds fælde. Og måske er det netop Jesu pædagogiske pointe ved at fortælle denne historie om farisæeren og tolderen. For den sætter en endegyldig stopper for ethvert menneskeligt forsøg på selv at gøre sig fortjent til Guds kærlighed. Jesus sætter slet ikke spørgsmålstegn ved, om farisæeren reelt er et anstændigt, godt og ordentlig menneske. Farisæerne blev faktisk i folkemunde kaldt de retfærdige, fordi de i alt bestræbte sig på at følge Guds bud. Problemet er ikke farisæerens godhed, men at selvretfærdigheden har forledt ham til at mene, at han selv kan det hele. Tilsvarende: Jesus siger ikke et ord om, at tolderen er god nok, som han er. Jesus protesterer slet ikke over at tolderen synes, han er en synder. For idealet for Jesus er selvfølgelig ikke, at du skal være så dumt et svin som muligt. Nej, hele den pædagogiske øvelse består i at sige både til den bedste og til den værste: I Guds øjne handler det slet ikke om, hvorvidt du og jeg lykkes eller mislykkes med vores liv.

For den sætter en endegyldig stopper for ethvert menneskeligt forsøg på selv at gøre sig fortjent til Guds kærlighed.

7 Det handler ikke om, hvorvidt vi er gode nok, som vi er. For retfærdigheden er ikke noget, vi skal præstere selv det er noget vi bliver gjort ene og alene i kraft af Gud og hans kærlighed. Alle selvudviklingsbøgernes stræben efter at blive hele mennesker, de møder i dagens evangelium det helt befriende budskab om, at Gud er Gud også for alle os, der halter afsted, og hvor manglerne står i kø. I den forstand er kirken det præstationsfrie rum. Kirken er det sted, hvor det ikke gør det fjerneste, at vi ikke har noget som helst at komme med. Det gør på den anden side heller ikke det fjerneste, hvis vi synes, vi da er lykkedes meget godt med vores liv, eller hvis vi i vores stille sind synes, vi har masser at komme med og glæde os over og have vores selvtillid i det er bare slet slet ikke det, det handler om. For her handler det ikke om, hvad jeg er, hvad jeg gør, hvad jeg har udviklet mig til, hvilken erkendelse jeg har nået for her i kirken er det ikke min personlige selvudvikling der er i centrum. Ja, faktisk er det nærmest det modsatte. I kirken afvikles jeg. Her får jeg for et øjeblik lov at slippe fri af omgivelsernes eller mit eget nådesløst strenge blik på mig selv og alle mine fejl og mangler.

står i kø. I den forstand er kirken det præstationsfrie rum. Kirken er det sted, hvor det ikke gør det fjerneste, at vi ikke har noget som helst at komme med.

8 Her får jeg lov at låne Guds blik for dét i mig, der trods alt er værd at elske, også selv om jeg langt fra er god nok. I Guds hus får jeg lov til blot for en time at slippe af med min selvoptagethed. Her i kirken er jeg ikke andet end et menneske der deler vilkår med min sidemand eller kvinde. Se på din nabo se på mig du og jeg er fælles om, at vi har fået livet som en gave du og jeg er fælles om, at en dag tager Gud gaven tilbage. Kort eller langt det ved vi heldigvis ikke men uanset om vi i verdens eller egne øjne lykkes eller mislykkes, uanset om vi den dag livet er slut synes, at vi har noget at komme med, eller vi står tomhændede med hatten i hånden blankede af til skindet. Ja, så er du og jeg fælles om, at i sidste ende, så er det eneste, der tæller, ikke hvad vi har gjort, men hvad Gud har gjort for os i sin kærlighed. Se, det havde tolderen i sin mislykkethed mere blik for end farisæeren, der var blændet af sin egen vellykkethed og det har vi vel altid mere blik for, når vi rammer bunden, end når vi er helt på toppen - men grundlæggende er deres og dit og mit vilkår det samme: Står budskabet om Guds ufortjente kærlighed og tilgivelse ikke til troende, så er vi fortabt, i det spil er det ikke nok at være god nok som du er. Amen

Se på din nabo se på mig du og jeg er fælles om, at vi har fået livet som en gave du og jeg er fælles om, at en dag tager Gud gaven tilbage.

Relaterede dokumenter

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,