Hvordan skaber vi klimarobuste byer?
|
|
- Thomas Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan skaber vi klimarobuste byer? Danske byer: Klimafølsomme Stor CO 2 udledning Fremtidens byer: Klimarobuste Lav CO 2 udledning Forsat velfærd 1
2 Hvordan skaber vi the livable city i en dansk kontekst?! Tryghed Biodiversitet Klima Dekoration Aktivitet Medbestemmelse Spontanitet Livsglæde Bevægelse Livsglæde Infrastruktur 2 Kultur Offentligt rum Vand Liveability er.. Historie Grønne teknologier Parkering Kreativitet Arbejdspladser Vandafledning Afhængigt af behov! Bæredygtighed Lokal forankring Cykel venlig Børnevenlig Accept Høj faglighed Velfærd Sund økonomi
3 3 Hvordan kan Danmark gå foran med gode eksempler på klimatilpasning?
4 4 Er vi nødt til at inddrage vores børn?
5 Status for Projekt Klimaskole * Demonstrationsanlæg * Koncept til alle skoler 5
6 Delprojekter i Projekt Klimaskole Teknologigruppen Lindebjergskolen Undervisningsgruppen Lindebjergskolen Klimacentergruppen Lindebjergskolen Eksperimentarium af nye og eksisterende teknologier til klimatilpasning Beskrivelse af teknologier Guidelines: Sådan kommer du i gang få konceptet på din skole! Udvikling af ny undervisning om klimatilpasning Beskrivelse af koncept: Hvordan bruger vi de nye teknologier i undervisningen? Udvikling af skolen som klimacenter Opslagstavle ud mod omverdenen Aktivt medborgerskab Omdrejningspunkt: Klimatilpasning Formidling af klimacenterkoncept til alle andre skoler Ny undervisningsportal Links til eksisterende gode undervisningssites Indhold bag QR-koder: Videoklip, animationer, elevernes fortælling, forklaring af fysiske modeller Booking af kurser til elever og lærere Links til udlån af klimatilpasningspakke Eksisterende undervisningstilbud findes + og/eller efterprøves Læringsprint koncept udvikles til beskrivelse af teknologierne Målgruppe: alle Formål: læring, udsmykning, bevægelse Ungdomsbyens koncept udvikles i forbindelse med klimatilpasning Udvikling af kurser & LAB: Fysiske undervisningsmodeller afprøves og testes Klimatilpasningspakke udvikles: Nye fysiske undervisningstilbud
7 Økonomiske indsprøjtninger kr. gennem Vand i Byer kr. fra Miljøstyrelsen til demoanlæg for håndtering af regn Desuden tilsagn om egenfinansiering (timer, materialer) fra private og offentlige virksomheder på i alt kr kr: 7
8 Grundkort, luftfoto, skitse over regnvands-ledninger Tilbage til starten til skolebestyrelsens visioner 8
9 9 Skolen og hallen skal håndtere al regnvand som en ressource
10 10 Skolen skal være selvforsynende med el og varme
11 11 Skolen skal lære om sund mad
12 12 Skolebus drevet af brændselsceller eller lokal biogas samt cykelbus
13 Klimaskolen skal formidle og måle 13
14 14 Og hvad er så sat i værk?
15 Forankring Stormøde for forældrene afholdt den 25. oktober 2011 Visionering Visionen for Lindebjergskolen er præsenteret Projektering Skitseprojektering for håndtering af regnvand er i gang 15
16 16 Forankring næsten 500 deltagere
17 Synergi RUC Klimahøjskolen Vindinge: forsøg med nedsivning af regn Forsinkelsesbassin Maglemose Å Risø Park DTU Risø Gundsølillehal Lindebjergskolen Klimagrundskolen Herringløse som energilandsby 17 Skolen som Klimacenter
18 Hvorfor Lindebjergskolen - hvorfor Roskilde Kommune? Optimale pladsforhold Skolen ønsker den gode historie der samler lokalsamfundet og styrker fagligheden Forankring Synergi med fx Risø Park Besparelse på drift Klimabevidsthed i skolepolitikken Det er i 100% overensstemmelse med kommunens ambitiøse klimapolitik Kommunen sparer penge på drift/forbrug 18
19 19 Projektering: håndtering af regn ( OBS! De andre emner er lige så vigtige!)
20 Teknologigruppen: Formål: at diskutere, hvilke teknologier, der skal bruges på skolen: Status: Overordnet koncept er på plads Ansøgning om nedsivningstilladelse er sendt svar er modtaget Nedbørmåler forventes etableret sep
21 Hvad giver Teknologigruppen til de andre grupper? 21 Konkrete idéer - eksisterende og nye: Grønne tage Vandrender Kanaler Regnbede Faskiner Permeable belægninger Vandbremser Måleudstyr, dokumentation Synligt regnvand Legemuligheder Multifunktionelle løsninger => liveability
22 22 Vandrender kan være meget forskellige!
23 Undervisningsgruppen: Formål: Hvordan vi kan bruge de præsenterede teknologier på skolen? Status: Idéer til undervisningsportal er grundlagt Er kommet med konkrete input til fysiske undervisningstilbud Fundraising til undervisningsmidler, fx EU ansøgning feb og energifonden.dk afsendt juni
24 Hvad giver undervisningsgruppen til de andre grupper? Overordnet vision for undervisningstilbud: Vi skal tydeliggøre paradoxet: Vi har problemer med at kunne håndtere meget vand, men vi har også problem med at have for lidt vand. Vi skal skabe en forståelse for sammenhæng, en cyklusforståelse, så vi kan forklare, hvorfor vi gør, som vi gør. Fx skolen har været oversvømmet tidligere, nu håndterer vi regnvandet lokalt. QR-koderne i læringsprintene skal være motivator for samfundsforståelsen. Men forudsætningen er bl.a., at eleverne skal blive motiveret for at gå ind i tragten, der omdanner en komplex problemstilling til viden, ejerskab og handlingskompetencer. Vi skal opstille dilemmaet først, og vi skal finde motivationen og skabe undren. 24
25 Input til fysiske undervisningstilbud 1. Det skal bare virke! 2. Det primære er ikke fuld skala-anlæg, det vigtigste er at det fungerer. 3. Teknologiernes robusthed skal overvejes/styrkes. Hvad hvis der er en elev der sparker til fx ACO-dræn? 4. Teknologier og undervisningstilbud skal kunne stå ude om natten uden at blive ødelagt 5. Undervisningstilbud skal være enkle, funktionelle og vedligeholdelsesfrie 6. Der skal være gode beskrivelser: vildt god manual, lamineret, simpel, ikke være for afhængige af computere 25
26 Input til fysiske undervisningstilbud 7. Der skal være målere/sensorer, som eleverne kan se, aflæse, bruge til databehandling 8. Teknologierne skal være synlige 9. Fysiske modeller, gerne hands on, er vigtige, fx rør, faste installationer, der anbringes rundt omkring på skolen, noget man kan bruge, håndtere, samle, fx forskellige typer grus og sand 10. Kamera ned i opsamlingstanken til regnvand er vigtigere end at kunne se tanken 11. Det vil have stor effekt at lave nogle bakker af det grønne tag, som man kan tage med ind i et fysiklokale 26
27 Input til fysiske undervisningstilbud (fortsat) 12. Små fysiske modeller indendørs har stor effekt 13. Det skal dokumenteres, at teknologierne virker: erfaringsopsamling, systematisk opsamling af data, dokumentation af tilbagebetalingstid. 14. Varsling er HOT! Det vil have stor effekt med varslíng af skybrud til alle forældre/elever - sms til forældrene. Man kan tilmelde sig varslingen via intra. Dette vil skabe undren: Hvordan fandt de ud af, at der skulle sendes en sms nu? 27
28 Klimacentergruppen: Formål: Hvordan kan skolen kan bruges af fx kommunen eller forsyningen til at diskutere/formidle klimatilpasning. Hvordan kan skolen være opslagstavle ud mod verden og skabe aktivt medborgerskab? Status: Idéen om klimaprint og klimaruter diskuteres Opfølgning på stormødet planlægges God og værdifuld dialog med Roskilde Forsyning 28
29 Hvad giver klimacentergruppen til de andre grupper? Teknologierne skal forklares Ikke bare til eleverne men også til forældre, bedsteforældre, lokalsamfundet Skolen skal fungere som opslagstavle ud mod omverdenen! Skolen skal skabe aktivt medborgerskab Eleverne skal inddrages og fx lave QR-koder QR-koder er vigtige og måske på sigt NFC / RFID Konkret handling: Ekskursion i dag! Koncept for klimaprint skal udvikles Opfølgning på stormødet er vigtig Projekt med akustik-billeder, workshop med elever klasse 29
30 Dataindsamling: Grundkort, luftfoto, skitse over regnvands-ledninger 30
31 Afstrømningsmodel fra DHI opstilles: Hvordan løber regnvandet i rør og på terræn ved forskellige regn - nu? Hvordan vil regnvandet løbe i rør og på terræn i fremtiden? Modellen kan bruges i undervisningen Der søges penge til fysisk afstrømningsmodel Desuden: Måling af nedbør (evt. online) via solcelledreven nedbørmåler Varsling af skybrud til alle via intra 31
32 Måleudstyr fra MJK til pejling af grundvandsstand 2 stk. niveaumålere til pejling af Grundvandsstand opsat 3. april 2012 Der måles 2 gange i døgnet 32
33 33 Infiltrationstest
34 34 Lindebjergskolen muligheder for lokal afledning af regn og skybrud
35 Det første synlige, fysiske tegn Det første grønne tag blev indviet onsdag den 2. maj
36 Klimaambassaden Concito: Uddannelse af 23 klimaambassadører april - juni
37 Innovation indenfor formidling og undervisning? Udvikling af klimaprint som del af læring klimaruter mv. 37
38 38 Første demo-print indviet juni 2012
39 Workshop for klasse: Hvad kunne de tænke sig at vælge af fysiske undervisningstilbud (få muligheder)? Hvilke aktiviteter kan de lave omkring fx regnbed Hvad er sjovt at lege med regnvand? 39
40 40 Status
41 41
42 Permeabel belægning foran bygning Der etableres vandrende langs med stien til tagvand. Eksisterende acodræn og sandfangsbrønde afkobles. 42
43 Præsentationer: KlimaSundet i Roskilde Vand i Byers ledelsesgruppe Visionsdag for lærerne på Lindebjergskolen Water Sensitive Cities 28. aug Energidag i Herringløse 8. sep Nye internationale kontakter: Hamburg, Melbourne, Egypten!! 43
44 Fondsansøgninger: Augustinus (sendt 10/7/2012) Realdania (teaser sendt 10/7/2012) Energifonden (teaser sendt juni 2012) Afventer: Johannes Fogs fonden Nye fonde: MUDP Obelsfonden, Trygfonden OBS Kunst og udsmykningsprojekt: Rockwool vil gerne donere Rockfon plader til at beklæde blåt storrum med klimaprint i samarbejde med eleverne. Det kræver penge til udvikling af klimaprint-koncept 44
45 Udfordringer: Hvordan skaffer vi (flere) penge? Hvilken rolle har Roskilde Kommune? Laver vil teknologierne for teknologiernes egen skyld? Hvordan får vi eleverne til at tage ejerskab, handle og formidle? Hvordan kan de 3 grupper følges ad og understøtte hinanden? 45
46 Erfaringer! Forankring er det vigtigste! Læring af proces. Proces er også et resultat! Tænk på klimaskolen, når der alligevel skal graves, vedligeholdes, renoveres, laves nedsivningsprojekter (tilbagebetaling af tilslutningsbidrag?), udvikling af undervisningsmaterialer mv. Det at være firstmovers ta r tid! 46
Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011
Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 1 Baggrund: Vi er i gang på 3 niveauer Visionering Visionen for Lindebjergskolen præsenteres Projektering Planlægning
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereTil forældrene / lokalsamfund: For eleverne:
Til forældrene / lokalsamfund: Gavn og glæde for lokalmiljøet Ændret adfærd / aktiv med i regnvands reduktion Lokalsamfundet orientere om hvad arbejder vi egentlig med i skolen når vi taler miljø Mere
Læs mereVelkommen! Vand i Byer stormøde om digitalisering. v/ Hanne Kjær Jørgensen, Teknologisk Institut & Berislav Tomicic, DHI
Velkommen! Vand i Byer stormøde om digitalisering v/ Hanne Kjær Jørgensen, Teknologisk Institut & Berislav Tomicic, DHI Hvad er Vand i Byers opgave? Hvordan kan vi skabe the liveable city i en dansk kontekst
Læs mereInnovationsnetværket Vand i Byer 20. april 2016 Nyt i Vand i Byer
Innovationsnetværket Vand i Byer 20. april 2016 Nyt i Vand i Byer Ved Charlotte Corfitzen, DTU og Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut Vand i Byer aktiviteter i 2016 Ekskursion til Singapore fra den
Læs mereLAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Læs mereVand i Byer II Hvad nu?
Vand i Byer II Hvad nu? Vand i Byer Styregruppemøde 21. januar 2015 Ved Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut Dagsorden til styregruppemøde den 21/1 kl. 16-18 1. Velkomst og præsentation v) Ulrik 2.
Læs mereLAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Læs mereViB Projekt Klimaskole Konceptudvikling af den klimatilpassede folkeskole
ViB Projekt Klimaskole Konceptudvikling af den klimatilpassede folkeskole Udarbejdet januar 2014 af: Hanne Kjær Jørgensen, TI Birgitte Hoffmann, AAUC Ole Mark, DHI 1 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Baggrund...
Læs mereIP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse
IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet
Læs mereBilag 1: Åben skole kompetencebanken
Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Læringsaktiviteten: Besøg DOLL s lyslaboratorier i Hersted Industripark Fag Klassetrin Natur/teknologi/Biologi/Geografi/Fysik-kemi Mellemtrin og udskoling Varighed
Læs mereLAR og klimasikring af bygninger
LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje
Læs mereKLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling
KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke
Læs mereLAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER
LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort
Læs mereUddannelsesplan. for. Lindebjergskolen som praktikskole
Uddannelsesplan for Lindebjergskolen som praktikskole Lindebjergskolen ligger i Gundsølille ca. 10 km. fra Roskilde. Lindebjergskolen er en 2-sporet skole fra 0. 9. klasse med 340 elever, 37 lærere, 2
Læs mereGedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet
Læs mereDen sidste slide er en teaser til næste del af workshop-kittet, som handler om løsninger
Del 1 Workshop-kit, Grundejerforeningers egen klimatilpasning Formålet med denne præsentation er at guide grundejerforeningen igennem det første step i forhold til at blive klogere på klimatilpasning.
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereBirgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand
Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereRegnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!
Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu
Læs mereVand i Byer stormøde
Vand i Byer stormøde Klimatilpasning, regnvand og digitalisering hvordan gør vi det? Tirsdag den 20. marts 2018 kl. 9.30 16.00, Konferencesalen, Indgang 1 Gregersensvej, 2630 Taastrup Hvad betyder digitalisering
Læs mereHvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Læs mereDagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)
Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet
Læs mereInnovationsnetværket Vand i Byer 21. maj 2015 Udviklingsprojekter i Vand i Byer
Innovationsnetværket Vand i Byer 21. maj 2015 Udviklingsprojekter i Vand i Byer Ved Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut Vand i Byer som netværk Mere fokus på de generelle aktiviteter, som idegenerering,
Læs mereInnovationsnetværket Vand i Byer 19. september 2017 Beredskab og kystsikring, havvandsstigninger og stormflod
Innovationsnetværket Vand i Byer 19. september 2017 Beredskab og kystsikring, havvandsstigninger og stormflod Ved Ulrik Hindsberger, netværksleder Vand i Byer Vand i Byer skal være med til at sætte dagsordenen
Læs mereKlimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann. NVF Søren Gabriel
Klimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann NVF 02-11-2017 Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Program Klimatilpasnings- og skybrudsplaner hvorfor og hvordan En systematisk tilgang til klimaprojekter
Læs mereKlimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015
Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere
Læs mereKvalitet af regnafstrømning fra A til Åen
Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen - vandkvalitet i forbindelse med regnvandshåndtering Vand i Byer Innovationsnetværk for klimatilpasning 2014-2018 Baggrund: De seneste år er kommuner og forsyninger
Læs mereStatus for Vand i Byer - hvor langt er vi og hvilke projekter er sat i gang?
Status for Vand i Byer - hvor langt er vi og hvilke projekter er sat i gang? Hvad er formålet med ViB og hvor langt er vi? Hvilke projekter er sat i gang? Temamøde 13. juni 2013 Global opvarmning. Sektion
Læs mereVelkommen til Lindebjergskolen
Velkommen til Lindebjergskolen Lindebjergskolen Lindebjergskolen ligger i Gundsølille i dejlig natur med grønne områder og gode legefaciliteter. Vi har nært samarbejde med vores nabo Gundsølillehallen,
Læs mereVelkommen til stormøde i Vand i Byer. V/ Michael Nørgaard, Publicpress, Hanne Kjær Jørgensen og Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut
Velkommen til stormøde i Vand i Byer V/ Michael Nørgaard, Publicpress, Hanne Kjær Jørgensen og Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut Vand i Byer aktiviteter i 2016 Sidste stormøde var den 20. april i
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereAktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011
Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:
Læs mereLAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel
LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende
Læs mereVelkommen til Lindebjergskolen
Velkommen til Lindebjergskolen Lindebjergskolen Lindebjergskolen ligger i Gundsølille i dejlig natur med grønne områder og gode legefaciliteter. Vi har nært samarbejde med vores nabo Gundsølillehallen,
Læs mereVandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret
Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet - Formål Partnerskabet Vandet fra landet blev udbudt af NST i december 2013 Partnerskabet
Læs mereInformationsmøde om kloakseparering. Onsdag den 10. februar 2016
Informationsmøde om kloakseparering Onsdag den 10. februar 2016 Dagsorden Velkommen Præsentation af projekt Tidsplan Spørgsmål til projektet Spørgsmål 1:1 til enkelt ejendom Baggrund Statens vandplan,
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereMasterplan for LAR i Brøndby
Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden
Læs mereInnovative klimaløsninger
Innovative klimaløsninger - udfordringer og samarbejder set fra en kommunal synsvinkel Danish Water Forum, tirsdag den 30. april Ved Philip Hartmann, By- og Miljødirektør, Gladsaxe Kommune Agenda Hvad
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereRegnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ
Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder
Læs meregladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015
gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke
Læs mereVand i Byer faktablade om renseteknologier
Vand i Byer faktablade om renseteknologier Stormøde om IP 10 Regn med kvalitet 28. august 2014 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut 1 Formål og baggrund Behov for at regnafstrømning fra de mest forurenede
Læs mereKlimatilpasning af Domus Vista Park III
Frederiksberg Forsyning Klimatilpasning af Domus Vista Park III Oplæg til Dialogmøde December 2016 Projektmål: 1. Reducere effekterne af skybrud både lokalt for DVPIII og for det relevante opland på Frederiksberg.
Læs mereRegnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5
Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereKlimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning
Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning v/ direktør Allan Bruus, Middelfart Spildevand Copyright Middelfart Spildevand as 1 Området Copyright Middelfart Spildevand
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereGRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV
GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.
Læs mereKøbenhavn. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Læs mereVandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune
Vandbesparelser og afledning af regnvand Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune A) Er vandbesparelser vigtige generelt eller kun i de egne af landet, hvor vand er en meget begrænset
Læs mereREGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R
REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R BELLINGE FÆLLED BELLINGE FÆLLED Bæredygtighed Bydel 45 Ha Ca. 500 boliger åben/lav Tæt/lav Beliggende
Læs mereEr borgerne bare farligere i Danmark? Søren Gabriel, Orbicon
Er borgerne bare farligere i Danmark? Søren Gabriel, Orbicon Udgangspunkt i de forskelle, jeg ser mellem Australien og USA på den ene side og Danmark på den anden side Borgernes rolle i regnvandshåndtering
Læs mereGIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO
GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO ATV Vintermøde 2013 6. marts 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA Ph.d. Peter Møller Duch, ALECTIA Baggrund
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereLAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk
LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven
Læs mereLindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin
Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin Formål at genbruge og videreudvikle undervisningsmateriale Indhold i klassehåndbogen: Vision Børnevision Strategi og fokusområder Lærernes rolle på tværs Tværfaglig
Læs mereKvalitet af regnafstrømning fra A til Åen
Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen - vandkvalitet i forbindelse med regnvandshåndtering Baggrund: De seneste år er kommuner og forsyninger begyndt at implementere klimatilpasningsplanerne. I den
Læs mereINDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE
INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til
Læs mereVejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand
Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand Rørcentret 2016 Titel: Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven Rekvirent: Sikkerhedsstyrelsen, Nørregade 3, 6700
Læs mereOPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER
OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på
Læs mereI Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning
dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved
Læs mereNy kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018
Ny kloak i Husum Ballum Borgermøde onsdag den 7. november 2018 Velkomst og præsentation Jan Kirchner, Tønder Forsyning A/S (projektleder) Flemming Oltmann, Tønder Forsyning A/S (skriver referat fra mødet)
Læs mereInnovationsnetværket Vand i Byer 30. marts 2017 Årsmøde i Vand i Byer
Innovationsnetværket Vand i Byer 30. marts 2017 Årsmøde i Vand i Byer Ved Ulrik Hindsberger, netværksleder Fakta om Vand i Byer Vand i Byer har både deltagelse af Virksomheder (Rådgivere & arkitekter,
Læs mereAnvendelse og afledning af
Anvendelse og afledning af Undervisningsministeriet. 14-01-2014. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres
Læs mereInnovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management
Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?
Læs mereVand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november
Vand i Byen KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Marina Bergen Jensen Professor i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset et ændret klima mbj@life.ku.dk 27244447 Dias 1 Byerne er vores
Læs mereTak for et godt informationsmøde i Hundslund
Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,
Læs mereKlimatilpasning af København
Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for
Læs mereProjektområde og problemstilling
Cost-benefit-analyse af klimatilpasning på Horsedammen i kommune Projektområde og problemstilling 1 Forsyningens forventning ønsker en cost-benefit-analyse (CBA) af mulig klimatilpasning i Horsedammen
Læs mere17-09-2009. Findes klimaænderinger?
Kloakker og mere vand fra oven, fra neden og fra begge sider Findes klimaændringer? Hvad dimensionerer vi egentlig for? Hvorfor mere vand?! Hvornår skal vi tilpasse os? Hvilke muligheder har vi som samfund?
Læs mereAfkobling og rensning af vejvand
Afkobling og rensning af vejvand Om Byer i Vandbalance på Vejforum den 5. december 2012 ved Ulrik Hindsberger, 1 Hvad kan vejene bidrage med i forhold til klimatilpasning? Nye metoder til vejafvanding
Læs mereVelkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer
Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København
Læs mereGG strategi 17. august Forord
GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereKontakt os gerne... Regnvandet skal ud af kloakken i Hovborg! Derfor inviteres du til borgermøde
Kontakt os gerne... Hvis du har spørgsmål før eller efter borgermødet, er du velkommen til at kontakte os: pk@tekstoggrafik.dk januar 2017 Vejen Forsyning Carsten Sundbæk, 76 32 66 19 casu@vejenforsyning.dk
Læs mereBorgerinddragelse og separatkloakering CASE: Låsby
Borgerinddragelse og separatkloakering CASE: Låsby At få et blik på metoder til at involvere jeres borgere/brugere, og på hvorfor det er vigtigt Give jer konkret indsigt i, hvad vi gjorde og hvorfor i
Læs mereProblemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?
Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere
Læs mereÅrsplan for 4. klasse Natur og Teknologi 2018/2019
Her i 4. klasse arbejder vi videre med den viden og kunnen eleverne har opnået i de forgående år. Glæden ved at gå på opdagelse, undersøge og skabe noget alene eller i fællesskab har en vigtig plads i
Læs mereAktivitet 6 Øget innovationskapacitet. April 2010 Vand i byer
Aktivitet 6 Øget innovationskapacitet April 2010 Vand i byer A6 MÅL: Innovationskapacitet Klimarobuste & kreative byer & Innovative organisationer - Der er topgearet til nye udfordringer og udviklingskrav
Læs mereBæredygtig håndtering af regnvand
OPGAVEEKSEMPEL Bæredygtig håndtering af regnvand Indledning: Formålet med opgaven er, at blive lidt mere konkrete om, hvordan lokal afledning af regnvand på forskellige måder kan bruges og indarbejdes
Læs mereGodsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities
Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereKlimatilpasning Domus Vista Park III. Dialogmøde 19. Januar 2017
Klimatilpasning Domus Vista Park III Dialogmøde 19. Januar 2017 1 Formålet med dialogmødet At ejerne har mulighed for at give deres mening til kende Så bestyrelsen bedst muligt kan repræsentere ejernes
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereINNOVATIV SKYBRUDS- HÅNDTERING
INNOVATIV SKYBRUDS- HÅNDTERING LAP - Lokal Afledning af Peaks NYT VÆRKTØJ TIL SPILDEVANDSSELSKABER Når kloakken ikke kan følge med Disse år bygges store anlæg - under og over jorden - for at udvide kloakkens
Læs mereKLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?
KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013
Læs mereGOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...
GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres
Læs mere2) Vurderingskriterier og løsningsformat for din løsning, som skal udfyldes og sendes til senest 26. oktober.
Kære Innovatør, Her kan du læse mere om: 1) Udfordringen stillet af Fors A/S og Boligselskabet Sjælland 2) Vurderingskriterier og løsningsformat for din løsning, som skal udfyldes og sendes til karolina@corolab.dk
Læs mereEfteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri
Faskiner. 15. Hvad er de vigtigste forudsætninger for at etablere faskine på egen grund? 16. Hvis kommunen ikke stiller særlige krav om overbelastningshyppighed og klimafaktor, hvad anbefales så følge
Læs mereBlå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune
Blå Plan Kolding s Spildevandsplan Hvad er spildevandsplanen for en størrelse? Formalia: (Miljøbeskyttelseslovens 32) Kommunen skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand! Konkrete krav til
Læs mereBarriere for LAR løsninger den 5. oktober 2011
Barriere for LAR løsninger den 5. oktober 2011 Verner H. Kristiansen Partner I Aqua Planning, (innovative afløbsløsninger) 1 4 2011 Formand Danske Kloakmestre 2008 Syns og skønsmand 2008 Vognmand, Karl
Læs mereKonference: Vand, stormflod og befolkning
Konference: Vand, stormflod og befolkning Underviser Hanne Kjær Jørgensen Ulrik Keller Mogens Bjørn Nielsen Anne Vinther Kjerulf Ole Mark Tilpasning til fremtidens vandmasser er en ny og udfordrende opgave
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mere