Årsplan for 4. klasse Natur og Teknologi 2018/2019

Transkript

1 Her i 4. klasse arbejder vi videre med den viden og kunnen eleverne har opnået i de forgående år. Glæden ved at gå på opdagelse, undersøge og skabe noget alene eller i fællesskab har en vigtig plads i undervisningen. Vi kommer omkring forskellige undersøgelsesmetoder og eleverne stifter bekendtskab med enkelt udstyr. Der hvor det er muligt benytter vi naturtro modeller ellers benyttes billeder og film til læring af fx blodkredsløbet. Eleverne skal lære at skelne mellem virkelighed og model ved at drage paralleller, herunder vil der være fokus pa illustrationer og rumlige modeller. Der arbejdes med elevernes evne til at perspektivere til egen hverdag. De skal kunne fortælle om, hvad de har lært i arbejdet med NT, og hvor de ser den viden blive brugt i deres hverdag, og at det der læres i NT dermed kan sættes i relation til eget liv og den nære omverden. Vi vil arbejde med forskellige former for formidling, hvor elevernes skal kunne vise og fortælle andre om resultater af undersøgelser og om modeller, eleverne har lavet og arbejdet med. I undervisningen vil der være fokus pa, at eleverne arbejder med at adskille hverdagssprog fra fagsprog. Eleverne vil blive støttet i at benytte nye og mere præcise betegnelser for genstande, fænomener og organismer i omverdenen, som eleverne tidligere har benævnt med hverdagstermer. Som noget nyt arbejdes der ud fra onlineportalen Cleo online. Årsplanen er stærkt inspireret af de forløb som ligger her, da disse er lavet specielt til 4. klasse i henhold til fællesmål og for at sikre en progression fra 4. til 6. klasse. Herudover skal vi arbejde med Ultra:bit et sammenarbejde med DR Ultra, hvor alle elever i 4. klasse får en personlig micro-computer i hånden, som de kan bruge til at udvikle digitale færdigheder gennem leg og undervisning er Videnskabs a r i DR. Ultra:bit-projektet er det største enkeltstående tiltag i videnskabens a r og har under teamet Børn, kreativitet og teknologi børnene i centrum. Især DR Ultra vil med en stribe programmer og initiativer ruste børn til en bedre teknologiforståelse, så de kan udnytte deres veludviklede fantasi, nysgerrighed og kreativitet til at bygge fremtiden med teknologi og samtidig lære aktivt at tage stilling. Samtidig vil DR Skole tilbyde undervisningsmateriale og aktiviteter til landets skoler. Undervisningen tilrettelægges ud fra de fire kompetenceområder undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation Kompetencema let for undersøgelse Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger Kompetencema let for modellering Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad Kompetencema let for perspektivering Eleverne kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Kompetencemålet for kommunikation 1

2 Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger. Lys og liv Vi kender alle følelsen af at nyde den første, varme forårssol. Både planter, dyr og mennesker har brug for lyset, men på hver sin måde. Solens lys har stor betydning for livet på Jorden. I dette forløb skal eleverne læse om energien i solens lys og arbejde med, hvorfor sollyset er vigtigt for dyr og planter. De skal også arbejde med, hvordan dyreliv og planteliv bliver påvirket af årstiderne. De vil i forløbet komme til at læse tekster om solens lys, fotosyntese og om, hvorfor vi har årstider. De vil også komme til at lave forsøg med fotosyntese og aktiviteter, hvor de skal lave modeller, der viser, hvordan årstiderne skifter. Igennem hele forløbet skal de i klassen arbejde med at lave en prezi, der viser klassens arbejde og nye viden. Undersøgelse Naturen lokalt og globalt (fase 2) Eleven kan undersøge dyrs og planters tilpasninger til naturen Modellering Jorden og solsystemet (fase 1) Eleven kan med modeller fortælle om hovedtræk af Jordens, Månens og Solens indbyrdes bevægelser og herunder med animationer Jeg kan med en model beskrive, hvorfor vi har årstider Jeg kan undersøge sammenhængen mellem lys og liv Jeg kan forklare, hvilken betydning det har for lys og liv, at årstiderne skifter Mit elektriske liv En dag uden elektricitet. Det ville betyde ingen kold mælk til din morgenmad, intet varmt brusebad, ingen mobiltelefon eller computer og intet fjernsyn hele dagen. Lyder det skrækkeligt? I dag har vi vænnet os til at have elektricitet, og vi kan ikke forestille os et liv uden. I dette forløb skal eleverne lære om, hvad vi bruger elektricitet til, og hvordan det har ændret vores liv. De skal forestille sig et liv uden elektricitet og undersøge deres eget elforbrug på deres værelse. De skal også læse om, hvad vi bruger elektricitet til, og tegne elektricitetens vej fra kraftværket til et hus. Bagefter skal de lære om, hvad elektricitet egentlig er, og hvordan det fungerer. De skal læse en tekst om emnet og lave et stort begrebskort ud fra teksten. Og så skal de lave tre forskellige aktiviteter om elektriske kredsløb. I den ene aktivitet skal de undersøge, hvilke materialer der kan lede elektricitet. I de to andre aktiviteter skal de lave to forskellige slags batterier og teste dem. Undersøgelse (fase 1) Eleven kan designe og afprøve enkle produkter Eleven har viden om enkel produktviden Perspektivering Perspektivering i naturfag (fase 2) Eleven kan sætte naturfaglig og teknologisk udvikling i historisk perspektiv Modellering (fase 1 og 2) Eleven kan lave elektriske kredsløb ud fra enkle diagrammer Eleven har viden om elektriske kredsløb Eleven kan fremstille enkle modeller over husstands forsyning med vand, el og varme samt spildevands- og affaldshåndtering 2

3 Jeg kan undersøge, hvilke materialer der kan lede elektricitet Jeg kan lave et batteri og teste det Jeg kan fortælle om, hvordan elektricitet har udviklet vores samfund og ændret vores liv Jeg kan tegne en model, der viser elektricitetens vej fra kraftværk til hus. Kan du finde mig? Har I en smartphone, og bruger I den nogle gange til at finde vej? Det kan kun lade sig gøre, fordi der flyver satellitter rundt oppe i rummet. Satellitterne kan mange ting og én af dem er, at hjælpe til, at gps'en i jeres mobiltelefon er præcis. Forløbet starter med, at eleverne skal læse om, hvad satellitter er, og hvad de bruges til. De skal også læse om, hvorfor satellitter oprindeligt blev lavet, og hvad de dengang primært blev brugt til. Derefter skal de læse om og lave aktiviteter, der handler om deres mobiltelefoner, og hvordan man kan påvirke deres signal. Efter det skal eleverne arbejde med at undersøge, hvilke materialer en mobiltelefon er lavet af, og hvordan de bedst genbruger den. De skal finde ud af, om de er mobilengle eller mobilmonstre. Til slut i forløbet skal de læse om, hvordan gps'en fungerer, og lave forskellige aktiviteter, der handler om at finde vej. Perspektivering- (fase 2) Eleven kan beskrive sammenhæng mellem behov for og udvikling af et produkt Eleven har viden om teknologiudvikling gennem tiden. Modellering Naturen og lokalt og globalt (fase 1) Eleven kan på enkle kort forklare signaturens betydning, herunder på digitale kort. Jeg kan forklare, hvordan en satellit fungerer. Jeg kan beskrive, hvad satellitter har betydet for den måde, vi kommunikerer på. Jeg kan forklare, hvordan en mobiltelefon fungerer. Jeg kan med og uden hjælp fra en satellit bruge et kort til at finde vej. ultra:bit det grønne forløb Introforløbet Vi skal lære lidt om micro-computeren. Hvad består den af og hvad hedder de enkelte dele. Teknologi i hverdagen Eleverne skal lærer om teknologi, kredsløb, input/output og hvad BBC Micro:bit kan. Eleverne skal arbejde i tomandsgrupper og tegne kredsløb, der skal vises frem for klassen. Hvordan virker teknologien? Her skal eleverne finde teknologi fra deres hverdag, som de skal lære at forklare ud fra skemaer. Vi skal stifter bekendtskab med begrebet computationel tænkning. Eleverne skal arbejde i tomandsgrupper og de skal vise deres teknologier frem. Fremtidens by Her skal eleverne anvende deres viden om teknologi til at bygge en by. De skal forholde sig til menneskets behov og ønsker til fremtidens by. Vi producerer en prototype af fremtidens by i mindre grupper. Undersøgelse Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter fra hverdagen Eleven kan designe og afprøve enkle produkter Eleven har viden om materialer og stoffer i produkter 3

4 Eleven har viden om enkle produktudvikling Modellering Eleven kan lave elektriske kredsløb ud fra enkle diagrammer Eleven kan fremstille enkle modeller over husstands forsyning med vand, el og varme samt spildevands- og affaldshåndtering Eleven har viden om elektriske kredsløb Eleven har viden om lokalområdets forsynings- og afledningssystemer Perspektivering Eleven kan beskrive en proces fra ressource til færdigt produkt og fra produkt til ressource Eleven kan beskrive sammenhæng mellem behov for og udvikling af et produkt Eleven har viden om enkle produktionskæder Eleven har viden om teknologiudvikling gennem tiden Kommunikation Formidling (fase 1) Eleven kan formidle egne data mundtligt og skriftligt Ordkendskab Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Eleven har viden om fagord og begreber Faglig læsning og skrivning Eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster Jeg kender forskellige teknologi fra min hverdag Jeg ved hvordan en computer tænker Jeg har lært at designe en bæredygtig fremtidsby Liv i rummet Hvordan opstod livet på Jorden? Og er der liv på andre planeter? Det er spørgsmål, der gennem tusinder af år har interesseret mennesker. Med nutidens teknologi er det blevet muligt at udforske eller komme tæt nok på planeterne til at gøre observationer eller indsamle materialer derfra. I dette forløb skal eleverne lære om, hvordan universet, Jorden og livet på Jorden er opstået. Det er der nemlig forskellige meninger eller teorier om. De skal læse om det og undersøge det i en aktivitet. De skal også se en video om, hvad liv er, og læse om, hvorfor det kunne opstå på Jorden. I den sidste del af forløbet skal eleverne undersøge, hvad der skal til for at besøge en anden planet. De skal opleve at være på Månen, og de skal planlægge et besøg til Mars og rapportere derfra. Perspektivering Perspektivering i naturfag (fase2) Eleven kan sætte naturfaglig og teknologisk udvikling i historisk perspektiv Eleven har viden om centrale naturfaglige og teknologiske udviklinger Perspektivering Jorden og solsystemet (fase 1) Eleven kan skelne mellem astronomi og alternative forklaringer om solsystemets opståen og livets begyndelse 4

5 Eleven har viden om solsystemets opståen og livets begyndelse Jeg kan beskrive forskellige teorier om universets opståen og livets begyndelse. Jeg kan give eksempler på, hvilket udstyr der skal til, for at mennesket kan besøge andre planeter. Blodets kredsløb Vi kan mærke blodet pumpe i kroppen, når vi bevæger os. Det er, fordi hjertet sørger for, at blodet kommer rundt i hele kroppen. Blodet bevæger sig i to kredsløb, og dem skal eleverne lære om i dette forløb. I første del af forløbet skal de tale om, hvad de ved om blod, hjerte og lunger, og om hvordan blodet bevæger sig rundt i kroppen. Derefter skal de læse en tekst, der handler om blodets kredsløb. Når de har læst teksten, skal de lave aktiviteter, som viser blodets kredsløb, men også handler om hjertet og lungernes betydning for blodets kredsløb. Forløbet afsluttes med, at eleverne nærstuderer hjertet. I denne del skal de dissekere et svinehjerte og undersøge, hvordan det er opbygget. Forløbet afsluttes med en evaluering. Undersøgelse Mennesket (fase 1 og 2) Eleven har viden og sammenlignende anatomi Eleven har viden om åndedræt og blodkredsløb hos mennesker og dyr Modellering Mennesket (fase 2) Eleven har viden om illustration af blodkredsløbet Jeg kan dissekere et svinehjerte og fortælle om menneskehjertets anatomi Jeg kan undersøge og beskrive menneskets blodkredsløb Jeg kan ud fra en model beskrive blodets kredsløb. Kortets sprog Det er altid sjovt at lave et skattekort. Men hvordan tegner man et skattekort, så man faktisk kan finde skatten? Eleverne bruger nok et X dér, hvor skatten ligger. Men hvis der nu er en bakke eller en sø, hvad tegner man så? I dette forløb skal eleverne lære om, hvordan man læser kort, og hvilke signaturer der bruges for at vise, at der fx er en bakke, en sø, en jernbane eller bygninger. De skal læse en tekst om kort og om, hvordan kort er opbygget. Derefter skal de lave forskellige aktiviteter, hvor de selv skal undersøge kort og finde signaturer. De skal også kigge på luftfoto og selv lave et kort. På kortet skal de indsætte de signaturer, de mener er vigtige, for at deres kammerater kan bruge kortet. Modellering Modellering i naturfag (fase 1og 2) Eleven kan konstruere enkle modeller Eleven har viden om symbolsprog i modeller Eleven kan anvende enkle modeller til at vise helheder og detaljer Eleven har viden om modellens detaljeringsniveau Kommunikation Formidling (fase 1) Eleven kan formidle egne data mundligt og skriftligt Eleven har viden om medier og formidlingsformer Jeg kan læse et kort og forklare, hvad det fortæller om et område 5

6 Jeg kan anvende forskellige typer signaturer Jeg kan beskrive mine overvejelser om signaturer på et kort, så det kan formidles til andre. ultra:bit det gule forløb Temperaturen i lokalet Vi skal arbejde med simpel kodning af BBC micro:bit. Der skal laves dataindsamling i klasselokalet og der skal fremstilles grafiske fremstillinger i af data i Excel. Forskellige løsninger I dette forløb bliver elevernes færdigheder med kodning udvidet. Vi skal arbejde med variable, logik og matematik. Der kobles eksterne enheder til BBC micro:bit, så den bliver en controller. Spil og kode Vi slutter af med et forløb hvor eleverne skal lave to forskellige spil: Sten-saks-papir og Tampen Brænder. Begge spil indeholder anvendelse af radiofunktionen. I Tampen Brænder kombineres kodning med fysisk aktivitet. Undersøgelse Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter fra hverdagen Eleven kan designe og afprøve enkle produkter Eleven har viden om materialer og stoffer i produkter Eleven har viden on enkel produktudvikling Vand, luft og vejr Eleven kan udføre enkle undersøgelser om atomsfærisk luft og lys Eleven kan gennemføre enkle målinger af vejret, herunder med digitalt måleudstyr Modellering Eleven kan lave elektriske kredsløb ud fra enkle diagrammer Eleven kan fremstille enkle modeller over en husstands forsyning med vand, el og varme samt spildevands- og affaldshåndtering Eleven har viden om elektriske kredsløb Eleven har viden om lokaleområdets forsynings- og afledningssystemer Vand, luft og vejr Eleven kan illustrere nedbør og temperatur over tid Eleven har viden om enkle grafer til illustration af nedbørs- og temperaturmålinger Perspektivering Perspektivering i naturfag (fase 2) Eleven kan sætte naturfaglig og teknologisk udvikling i historisk perspektiv Eleven har viden om centrale naturfaglige og teknologiske udviklinger Kommunikation Formidling (fase 1) Eleven kan formidle egne data mundtligt og skriftligt Ordkendskab Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Eleven har viden om fagord og begreber Faglig læsning og skrivning Eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster 6

7 Jeg kan kode en BBC micro:bit Jeg ved hvordan man løser det samme problem på forskellige måder Jeg kan kode forskellige spil Ret til ændringer forbeholdes Charlotte Zacho 7