Om dansk fodfolk , Fodfolksregimentet
|
|
- Gerda Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om dansk fodfolk , Fodfolksregimentet Indledning Ved Hærordningen af 1932 kom Fodfolket til at bestå af følgende regimenter: Regiment Hjemsted Bataljoner Forstærkningsbataljoner Livgarden København 1., 2. og 3. Livgardebataljon Regiment København 1., 15. og 21. Bataljon 24. Forstærkningsbataljon 2. Regiment Haderslev 3., 13. og 18. Bataljon 22. Forstærkningsbataljon 3. Regiment Viborg 6., 9. og 20. Bataljon 23. Forstærkningsbataljon 4. Regiment Roskilde 8., 11. og 17. Bataljon 28. Forstærkningsbataljon 5. Regiment Vordingborg 7., 14. og 19. Bataljon 25. Forstærkningsbataljon 6. Regiment Odense 4., 5. og 16. Bataljon 26. Forstærkningsbataljon 7. Regiment Fredericia 2, 10. og 12. Bataljon 27. Forstærkningsbataljon Ved 1937-ordningen blev 6. Regiment omdannet til Cyklistregimentet, med 4. og 5. Bataljon. Der blev samtidig oprettet en ny enhed af regimentsstørrelse - Fodfolkspionerkommandoet - med 1. og 2. Fodfolkspionerbataljon, hjemsted i Tønder og opgaver inden for lettere pionerarbejder, herunder spærringer, vejødelæggelser og mindre sprængninger. Fodfolksregimentet Fodfolksregimentet består - efter 1937-ordningen - af: Chef (oberst) med stab, træn og ammunitionskolonne (ca. 150) Stabskompagni (285) Skytskompagniet (168) - Se Regimentets kanonkompagni 3 fodfolksbataljoner (á 1469) - Se Fodfolkysbataljonen
2 Regimentets samlede krigsstyrke (uden forstærkningsbataljon) er således ca mand 1), 375 heste, ca. 250 cykler, samt 175 køretøjer (hestetrukne køretøjer, motorvogne og motorcykler). Danske officerer, ca ). Stab og stabskompagni Stabskompagniet består af: Forbindelsesdeling Luftværnsdeling Opklaringsdeling Pionerdeling Sanitetspersonel Ammunitionskolonne Træn Den indbyrdes fordeling af personellet lader sig ikke p.t. fastslå helt præcist, men selve stabskompagniet synes at have bestået af 285 mand 3). Hertil kommer ca. 150 mand i regimentets kommandodeling, ammunitionskolonne og træn. Forbindelsesdelingen Regimentets forbindelsesdeling er udrustet og organiseret stort set som fodfolksbataljonernes forbindelsesdelinger (se Fodfolksbataljonen). Den væsentligste forskel er blot, at der på regimentsniveau er tilføjet yderlige hold. Forbindelsesdeling (1932-ordningen) 1 Delingsfører 1 Næstkommanderende 1 flagehold (2 mand) 1 observatørhold (2 mand)
3 1 Reservehornblæser 4 telefonhold (1 holdfører og 4 mand) 2 signalhold (1 holdfører og 5 mand) 1 reservehold (1 holdfører og 3 mand) 11 ordonnanser, heraf 4 cykel- og motorordonnanser) 1 oppasser På delingens hestetrukne meddelelsesmaterielvogn medføres følgende signalmateriel: 9 felttelefoner (type B eller C) 13 kabeltornystre med tilbehør og udlæggestang (kabeltromle type D) 5 sæt signalflag (á 1 rødt og 1 hvid signalflag) 5 elektriske signalstationer 2 flagetornystre med tilbehør 1 regimentskendingsflage 3 bataljonskendingsflager 5 signalflager med tilbehør 2 brevduetornystre med tilbehør 2 depechebøger 20 depecheholdere 2 signalpistoler 50 signalpatroner med rød kugle 100 signalpatroner med hvid kugle 40 signalpatroner med grøn kugle 40 signalpatroner med 4 røde kugler 40 signalpatroner med 4 hvide kugler 40 signalpatroner med 4 grønne kugler 40 signalpatroner med 2 røde og 2 hvide kugler 4 raketgafler 4) 30 lysraketter (med 6 stjerner) 30 lysraketter (med 3 stjerner) Holdenes funktioner Telefonholdet kan oprette 2 telefonstationer og har desuden materiel til et antal kilometer feltlinje. Signalholdet kan oprette 1 eller 2 stationer og kan efter omstændighederne anvende signalflag eller blinklanterne. Flageholdet råder over 1-2 kendingsflager og 1 sæt (3 stk.) signalflager. Reserveholdet anvendes til Lyssignal, brevdue- og chifreringstjeneste (= kodearbejde) mv. og danner i øvrigt reserve for forbindelsesgruppens øvrige hold. Det råder over materiel til bestridelse af sin særlige tjeneste.
4 Felttelefon 5). Felttelefonen er muligvis af type E, der dog snarere blev anvendt i artilleriet end i fodfolket. Om brug af kendingsflager, signalflager og enkeltmandsstrimler Betydning Placering (i retning fjenden) Vi er klar til angreb. Nået angrebsmål. Vi holder stillingen. Ammunition ønskes. Flagesignalet lægges ved siden af kendingsflagen og i mindst 5 m afstand. På principskitsen er afstanden mellem regimentskendingsflagen (der er for 1. og 2. Regiment) og signalflagerne sammentrængt (af pladshensyn). Principskitse - flagesignaler fra fodfolk og rytteri til flyvere. Tegnet efter Kilde 3.
5 Kendingsflager udlægges på jorden for at angive stabens plads overfor flyverne. Flagerne må kun udlægges når: Egne flyvere kredser i lav højde over udlægningsstedet Der gives et forud aftalt signal eller afmærkning af forreste linie Afdelinger ønsker at påkalde flyvernes opmærksomhed for at sende meddelelser ved hjælp af signalflager. Flagerne inddrages så snart flyveren har givet "forstået" eller når fjendtlige flyvere nærmer sig. Signalflager anvendes til at give korte meddelelser til flyverne. Flagesignalerne og deres betydning fastsættes normalt af divisionen og må hyppigt ændres. Kendingsflager skal udlægges samtidig med signalflagerne. Flagerne inddrages så snart flyveren har givet "forstået" eller når fjendtlige flyvere nærmer sig. Enkeltmandsstrimler udlægges under kamp af de forreste - og kun de forreste - fodfolksgrupper til afmærkning overfor egne flyvere af fodfolkets forreste linie. De udlægges kun, når egne flyvere giver det forud fastsatte signal for udlægningen, og inddrages, så snart flyveren giver "forstået". Enkeltmandsstrimlerne føres af 3 forsynere i hver rekylgeværgruppe. Betydning Øvelsessignal Afmærk forreste linje. Hvid lyskugle (Udlæg kendingsflager) Forstået. (Inddrag) Rød lyskugle Til øvelsesbrug anvender flyverne signaler som vist på principskitsen. Signalflagernes aktuelle betydning og flyvernes signaler vil være en del af den aktuelle signalordre. Om brug af meldingsfiskning Meldingsfiskning er et led i meddelelsestjenesten mellem tropper på jorden og flyvere. Den udføres af en lavtgående flyver, efter at tropperne på jorden ved hjælp af delvis improviseret materiel har anbragt den skriftlige melding således, at den kan fiskes af en på den neddykkende flyvemaskine befæstet meldingsfisker. Se f.eks. Hærens Flyvetropper i felten, Del 1, for en nærmere omtale af meldingsfiskning. Betydning Øvelsessignal Fjenden angriber. Spærreild ønskes. Rød lyskugle Eget artilleri skyder på os. Raket med 6 stjerner
6 Læg artilleriilden frem. Raket med 3 stjerner Om brug af lyssignaler fra fodfolk til artilleri Lyssignalerne fastsættes for hver enkelt operation (angreb eller forsvar), i stillingskrig for én eller nogle få dage. Om brug af brevduer For yderligere oplysninger om brug af brevduer se f.eks. Om brevduetjenesten i Den danske Hær. Regimentets og bataljonernes brevduer udleveres fra divisionens brevduedeling. Brevduetjeneste ved Fodfolket, ca ). Selvom en brevdue kan flyve ca. 1 km/minut - og en veltrænet brevdue kan tilbagelægge km uden ophold - så kan den efterfølgende signalformidling være med til at forsinke meldingen. Kilde 3 anfører således følgende nødvendige overvejelser: "... Det må erindres, at brevdueforbindelse er mere anvendelig på lange afstande end på korte, idet man altid må lægge den tid, meldingen er om at komme fra (due)slaget til divisionen, til duens flyvetid, når man vil undersøge, hvornår divisionen kan modtage brevduemeldingen. På kortere afstande vil derfor almindelig ordonnansforbindelse være hurtigere end brevdueforbindelse. Kun hvor forholdene er således, at anvendelsen af ordonnanser er uforsvarlig, og signal- eller telefonforbindelse svigter eller ikke kan anvendes, vil det være rigtigt at anvende duerne på kortere afstande, f.eks. til forbindelse (mellem de forreste styrker og nærmest overordnede led) over terræn, der er eller kan komme under stærk fjendtlig ild, eller i forsvaret til forbindelse mellem fremskudte observationsposter, støttepunkter i en forpostzone, tropper i forreste linje, der har ordre til at fastholde terrænet, selvom fjenden bryder ind i stillingen. Duerne kan under disse forhold blive det eneste anvendelige forbindelsesmiddel." Brevduemeldingens vej er fra afsenderen til divisionens brevdueslag og brevduedeling. Herfra videregives meldingen telefonisk via divisionen til adressaten. Luftværnsdelingen Luftværnsdelingen 4 luftværnsmaskingeværgrupper, hver med
7 1 delingsfører 1 næstkommanderende 2 motorvognførere Delingen anslås at bestå af ca. 24 mand. 1 gruppefører og 4 menige 1 luftværnsskytte 1 hjælper 2 forsynere 1 maskingevær M.1929, med tilbehør Luftværnsdelingen er udrustet med 2 luftværnsvogne, hver med 2 luftværnsmaskingeværer. Til maskingeværerne 7) hører maskingeværtrefod M.1929 inkl. luftmålspivot luftværnsstativ M.1931 På luftværnsvognene medføres bl.a. 2 kasser á 720 stk. panserpatroner, 1 kasse á 720 stk. patroner 1908, 3 kasser á stk. lyssporpatroner samt 12 magasinposer med 48 magasiner, hvert med 30 specialpatroner (panserpatroner). Ved "klar til kamp" - og skydning fra stilling på jorden - fordeles materiellet således: Lastvogn, med maskingevær opsat i luftværnspivot. Fra Kilde 5. I luftværnsmaskingeværgruppen medtager... Følgende... Luftværnsskytte Maskingevær Hjælper Trefod Forsyner 1 Vekselpibe (med hylster) og luftmålspivot
8 Forsyner 2 Luftværnsstativ Lastvognen er muligvis ikke en egentlig luftværnsvogn, men alene en lastvogn med et luftværnsmaskingevær. Regimentets luftværnsdeling kan være udrustet med rekylgevær M.1924 i stedet for maskingeværet. Det antages, at der så er tale om et rekylgevær med rekylgeværtrefod (trefodsgevær), samt et luftværnsstativ. Opklaringsdelingen Regimentets opklaringsdeling består af 1 cyklistdeling 1 rytterhalvdeling Cyklistdelingen 4 cyklistgrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende Delingen anslås at bestå af ca. 40 mand. 1 gruppefører og 7 mand: 1 rekylgeværskytte 1 hjælper 5 forsynere Ammunition til rekylgeværet Rekylgeværskytten har 1 2-magasintaske med 2 rekylgeværmagasiner á 20 patroner. Hjælper og forsynere har 1 10-magasintaske med 10 rekylgeværmagasiner á 20 patroner.
9 Cykel M.1903/30, med magasintasker til rekylgevær. Fra Kilde 6. Cyklistgrupperne er principielt udrustet som rekylgeværgrupper (minus håndgrenaderen) i fodfolksbataljonernes rekylgeværkompagnier, se Rekylgeværkompagniet. Rytterhalvdelingen 2 grupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende Delingen anslås at bestå af ca. 20 mand. 1 gruppefører og (anslået) 7 mand Soldaterne er udrustet med rytterkarabin M.1889; delingsføreren med pistol M.1910/21. Rytterordonnans på vej ind med en melding. Fra Kilde 5. De p.t. rådige kilder anfører ikke, hvorfra rytterhalvdelingen kom. Jeg er således ikke klar over, om der var tale om soldater uddannet ved Fodfolket eller Rytteriet, og som i sidstnævnte tilfælde ved mobilisering indgik i fodfolksregimentet. Kilde 2 anfører, at soldaterne i rytterhalvdelingen var udrustet præcis som husarer eller dragoner, inkl. sabel. De anførte oplysninger er mit bedste bud på rytterhalvdelingens organisation m.v. Pionerdelingen Pionerdelingen 4 pionergrupper, hver med
10 1 delingsfører 1 næstkommanderende 4 motorvognførere Delingen anslås at bestå af ca. 40 mand. 1 gruppefører og (anslået) 7 menige Kilde 1 og 2 anfører intet om de meniges særlige funktioner i gruppen. Af funktionsudrustning nævnes, at gruppeføreren var udrustet med en pigtrådssaks. Pionerdelingen råder over 4 pionervogne (lastvogne), hvorpå der blandt andet medføres 4 redskabskasser (Nr. 1-4) med: 1. Værktøj til minering 2. Værktøj til jordarbejde 3. Tømmerværktøj 4. Værktøj til rydning af spærringer 1 rambuk med ramklods 1 mindre jordbor 2 kasser á 24 panservognsminer 8) 6 trådspiraler Bevæbning Regimentspionererne er udrustet med gevær M.1889; delingsføreren med pistol M.1910/21. Sanitetspersonel Sanitetspersonel På den hestetrukne lægevogn føres bl.a. følgende materiel: 1 læge 1 kantinesoldater 1 bereden ordonnans 1 kusk 1 kantinetornyster 1 større kantine Kvartermærke for læger. Principskitsen er fremstillet med udgangspunkt i Kilde 4 samt oplysninger i Kilde 9 og 10, der trods 38 års forskel er stort set enslydende:
11 Kvartermærket for læger er trekantede hvide flag forsynet med Genferkors. De bruges til mærkning af lægens kvarter og forbindingspladser. Stangen er forsynet med en lygte, med Genferkors i lygteglasset. Fodfolkstræn indladet på jernbanevogn9). Bortset fra de hestetrukne meddelelsesmaterielvogne og lægevogne, var fodfolksregimenternes træn fuldt motoriseret. Lægevognen var af samme type som den trænvognen M.1909, som ses på billedet. Træn Stabskompagniets træn (alle vogne er lette lastvogne) Køkkenvogn På køkkenvognen føres bl.a.: 9 kogekasser med dagens middag 10) Køkkenrekvisitter 285 brød og tørkostportioner (til kompagniet for 1 dag) Havre for 1 dag Bagagevogn I Bagagevogn II På bagagevognene føres bl.a.: Regimentets arkiv, kort og kvartermærke Mandskabets bagagetornystre (Bagagevogn I: 64) Befalingsmændenes kufferter (Bagagevogn I: 12) Skomagerværktøj Skrædderværktøj Reserveudrustning for enkeltmand Pudse- og rengøringsmidler Reservevogn Reservevognen medfører intet særligt materiel.
12 Udlevering af middagsmad fra kogekasse. Bagagevogn I var beregnet til regimentschef med egentlig stab, chefen for stabskompagniet samt forbindelsesdelingen, mens Bagagevogn II 11) var beregnet til Luftværnsdelingen, opklaringsdelingen og pionerdelingen. I Livgarden fandtes en Bagagevogn III, som bl.a. transporterede kufferter og bagagetornystre for musikerne og deres oppassere. Maden skal bringes i kog før den kommer i kogekassen og kan koge videre efter høkassesystemet under transporten. Regimentets træn Ammunitionskolonnen På hver vogn føres bl.a.: 6 ammunitionsvogne (8 mm) 54 kasser á 720 stk. 8 mm patroner 3 vogne 45 kasser á 720 stk. 8 mm patroner 9 kasser med 8 mm lysspor- og panserpatroner 3 vogne 9 ammunitionsvogne (81 mm) 25 kasser á 12 stk. 81 mm brisantgranater (eller 15 kasser á mm brisantgranater) 2 ammunitionsvogne (20 mm) 10 kasser á 150 stk. 20 mm patroner
13 3 ammunitionsvogne (37 mm) 24 kasser á 25 stk. 37 mm patroner 2 ammunitionsvogne (hånd- og geværgranater) 12 (eller 13) kasser á 48 håndbomber 12 (eller 13) kasser á 48 håndgranater 5 kasser á 60 geværgranater 96 æsker á 25 patroner til pistol M.1910/21 12 (eller 13) æsker á 12 patroner til pistol af ældre model Beholdning af signalpatroner og -raketter Regimentsstabens træn og bagagetrænet På hver vogn føres bl.a.: 1 køkkenvogn (til bagagetræn og kommandodeling) 7 kogekasser med dagens middag Køkkenrekvisitter Ca. 150 brød og tørkostportioner 1 bagagevogn (stabens træn) 9 kufferter og 116 bagagetornystre 1 gasmaskevogn Reservebeholdning af gasmasker m.v. - se nedenfor 1 sadelmagervogn 2 sadelmagertasker og 1 sadelmagerransel 1 skanseredskabsvogn 200 lange spader M lange hakker M skovle 40 skov- og 40 håndøkser 20 lange og 20 korte skovsave 10 håndsave 10 storkøller (mukkerter) 20 knibtænger 40 lægtehamre 10 lange koben 2 bøssemagervogne Værktøjs- og supplementskasser til udrustning og materiel 3 værksteds- og benzinvogne Dunke med benzin og kander med olie 1 kasse med motormekanikerværktøj Bagagetornyster til 1 motorordonnans (på en vogn dog til 2)
14 2 luftværnsvogne 2 rekylgeværer med luftværnssigtemidler 2 luftværnsstativer 5 kasser med 8 mm patroner (lysspor- og panserpatroner) 10 reservevogne Reservevognen medfører intet særligt materiel. For at fuldende oversigten over fodfolksregimentets køretøjer skal der til ovenstående lægges et antal personvogne samt solo- og sidevognsmotorcykler. Gasmaske M Fra Kilde 8. Gasmaskevognens reservebeholdninger består af: 12 kasser á 20 sæt gasmasker 4 kasser á 125 filtratorer 2 patronkasser M.1912 á antidugskiver 200 triplexglas 500 tynde og 100 tykke gummiringe 2 kasser á 448 æsker antidugsalve. Hver soldat har udleveret en gasmaske, med 2 filtratorer. Bag hver af maskens øjeglasholdere er der indlagt en antidugskive, der hviler på 1 tyk eller 2 tynde gummiringe, som sikrer tætning. Drivmidler Værksteds- og benzinvognene medfører følgende drivmidler (driftsmidler, med datidig terminologi): Pr. 3 motorcykler 1 stk. 32 l benzindunk
15 Pr. 3 personvogne 2 stk. 32 l benzindunke Olie medbringes i forholdet 1/10 af benzinmængden. Pr. 3 lette lastvogne 2 stk. 32 l benzindunke Bevæbning m.v. Alle, som er bevæbnet med gevær eller karabin M.1889, er udrustet med 40 patroner, undtagen hjælperen ved luftværnsgrupperne og cyklistgrupperne, der kun har 10 stk. En del af befalingsmændene ved forbindelsesdelingen, cyklistdelingen og pionerdelingen har dog 20 almindelige 8 mm patroner samt 20 panserpatroner. Rekylgevær M.1924 i luftværnstrefod M Fra Kilde 6. Trænets luftværnsdeling 4 luftværnsmaskingeværgrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 2 motorvognførere Delingen anslås at bestå af ca. 24 mand. 1 gruppefører og 4 menige 1 luftværnsskytte 1 hjælper 2 forsynere 1 rekylgevær M.1924, med tilbehør Ved "klar til kamp" fordeles materiellet således:
16 I luftværnsrekylgeværgruppen medtager... Følgende... Luftværnsskytte Rekylgevær Hjælper -- Forsyner 1 Vekselpibe (med hylster) Forsyner 2 Luftværnsstativ Da trænets luftværnsdeling - i modsætning til stabskompagniets - ikke var udstyret med luftværnspivot, kunne skydning mod luftmål alene ske fra en stilling på jorden. Kilder 1. Lærebog for Fodfolkets Korporalskoler - Udrustning og Train, Krigsministeriet, København Feltudrustning for Enkeltmand, Krigsministeriet, København 1936, med rettelsesblade frem til august Feltreglement III - Meddelelsestjenesten, Krigsministeriet, København 1934, med rettelser frem til september Huskebog til brug i felten, ved øvelser og krigsspil af H.H. Jørgensen, N. Olaf Møllers Forlag, København Forsvarsbogen af oberst T. Andersen, Gyldendal, København Gardehusarkasernen den 29. august 1943 af Anders D. Henriksen, Forlaget Devantier, Næstved 1993, ISBN geværet i det danske forsvars tjeneste af A.N. Hvidt, Særtryk af Våbenhistoriske Årbøger XIII, København Lærebog for Fodfolkets Korporalskoler - Våbenlære, Krigsministeriet, København Lærebog for sygehjælpere og sygebærere, Krigsministeriet, København Lærebog for Hærens sanitetspersonel, Forsvarets Lægekorps, København Lærebog for Hærens menige, 1. Del, Fælles for alle våben, korps og afdelinger, København Per Finsted Efterskrift - Om forstærkningsbataljonerne Med 1932-ordningen blev der oprettet 7 forstærkningsbataljoner, som administrativt blev knyttet til hvert af fodfolksregimenterne (undtagen Livgarden). I tilfælde af mobilisering skulle forstærkningsbataljonerne formeres i 3 forstærkningsregimenter. Forstærkningsenhederne var lavt prioriterede. De bestod af ældre mandskab, men var principielt organiseret og udrustet som enheder af linjen. Mandskabsstyrken var dog noget mindre og antallet af støttevåben var meget begrænset. Forstærkningsbataljonen Forstærkningsbataljonerne består af:
17 Stab 4 rekylgeværkompagnier 1 maskingeværdeling á 4 maskingeværer. P.t. rådige kilder giver desværre ikke yderligere oplysninger om forstærkningsbataljonernes organisation end de her anførte. Forstærkningsbataljonens maskingeværdeling Maskingeværer og ammunition transporteres på heste, benævnt henholdsvis våbenheste og ammunitionsheste. På våbenhesten føres bl.a. På ammunitionshesten medføres bl.a. 1 maskingevær M.1929 i hylster 3 vekselpiber i separate vekselpibehylstre 1 maskingeværtrefod med overtræk 1 luftmålspivot 2 10-magasintasker M ) 2 retningsstokke 8 10-magasintasker M I maskingeværdelingen indgår de samme funktioner som i linjebataljonernes maskingeværdelinger. Herudover er delingen tilsyneladende suppleret med en ammunitionsgruppe, der muligvis er normeret som en tilsvarende gruppe i 1932-ordningens ammunitionsdeling (i maskingeværkompagniet). Ammunitionsgruppe (mulig organisation) 1 fører 8 forsynere 1 karremand 1 hestetrækker 1 patronkarretog á 1 forstilling og 3 patronkarrer
18 Ammunitionshest, med ammunitionssadel M Fra Kilde 6. Dette er ikke en ammunitionshest fra en af forstærkningsbataljonerne, men fra Gardehusarregimentet. Billedet giver dog et indtryk af, hvorledes maskingeværdelingens ammunitionsheste - bortset fra rekylgeværtrefoden oven på sadlen - tog sig ud. Noter: 1) Tallet gælder ikke for 6. Regiment (fra 1937 Cyklistregimentet) og Fodfolkspionerkommandoet, da disse regimenter har en anden organisation og vil blive beskrevet separat. Forstærkningsbataljonerne er omtalt nærmere i efterskriften til denne artikel. 2) Fra Garnisonen, Nr. 3/2001, udgivet af Udgivet af Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseums Støtteforening. Den tredje officer (fra højre) er daværende premierløjtnant, og senere generalmajor, Jens Skriver Jensen, hvis levnedsløb er beskrevet i det pågældende blad. Fra 1935 til 1941 gjorde premierløjtnanten tjeneste i diverse traditionelle funktioner ved 5. Bataljon og 6. Regiment. 3) I Livgarden er tallet 334 mand. Forskellen udgøres af dette regiments musikkorps - det eneste i Hæren efter nedlæggelsen af regimentsmusikken i De 49 mand er musikerne og disses oppassere. 4) Raketgaflen var 133 cm lang og fremstillet af jern. (Kilde 7.) 5) Fra Dansk militært Månedshæfte, Nr. 7, ) Fra Brevduer i forsvaret af Sune Wadskjær Nielsen, FOV Nyhedsbrev nr ) Se Skytskompagniet, Del 2, for billeder af maskingeværet og maskingeværtrefoden. 8) Kilde 1 anfører, at regimentet råder over en minevogn, med i alt 192 panservognsminer (pakket i 16 kasser), men til gengæld ikke, at pionervognene medfører miner. Mest sandsynligt de "samme" miner, blot ført på en separat lastvogn. 9) Fra Vor Hær i Krig og Fred, Bind II af Arne Stevns, Nordiske Landes Bogforlag, 1943.
19 10) I Livgarden, som jf. note 2, som grundet sit musikkorps havde et større stabskompagni, var antallet af kogekasser 11 og antallet af brød- og tørkostportioner ) Kilde 2 indeholder ikke oplysninger om det præcise antal kufferter og bagagetornystre på Bagagevogn II. 12) Kilde 2 omtaler specifikt, at der på våben- og ammunitionsheste medføres magasiner M.1924, hvilket er 20-skuds magasiner beregnet til rekylgeværet, og ikke - som forventeligt - det 30-skuds magasin M.1929, som hører til maskingeværet. Maskingeværdelingen er således også ringere stillet, hvad angår mulighed for afgivelse af længere byger, uden magasinskift.
Om dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 1
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 1 Indledning Efter Hærloven af 1932 var skytskompagniet i praksis et morterkompagni (chef med kommandogruppe samt 3 delinger á 2 mortergrupper og 1 ammunitionsdeling),
Læs mereOm dansk fodfolk , Regimentets kanonkompagni
Om dansk fodfolk 1932-1941, Regimentets kanonkompagni Indledning Fodfolksregimenternes kanonkompagnier blev oprettet som en del af 1937-ordningen, og udrustet med en - efter datidens forhold - slagkraftig
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2 - Supplement
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 - Supplement Cyklisteskadronen Cyklisteskadronen er organiseret således: Rekylgeværskytte, Gardehusarregimentet. Fra Kilde 2. Stab Kommandodeling (kommandogruppe og forbindelsesgruppe)
Læs mereOm dansk fodfolk , Fodfolksbataljonen
Om dansk fodfolk 1932-1941, Fodfolksbataljonen Indledning Fodfolket er Hærens hovedvåben. Dets færdighed i at bruge sine våben, dets faste vilje til at holde ud under kampens anstrengelser og farer og
Læs mereOm dansk fodfolk , Rekylgeværkompagniet
Om dansk fodfolk 1932-1941, Rekylgeværkompagniet Rekylgeværkompagniet Rekylgeværkompagniet består af: Chef og kommandogruppe 4 delinger á delingstrop og 4 rekylgeværgrupper. Rekylgeværgrupperne i 4. deling
Læs mereDen danske Hær Fodfolkspionerkommandoet
Den danske Hær 1932-1941 - Fodfolkspionerkommandoet Indledning Fodfolkspionerkommandoets opgave var, som navnet siger, at foretage lettere pionerarbejder, herunder særligt spærringer, vejødelæggelser og
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 2
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 2 Maskingeværdelingen Delingstrop 4 maskingeværgrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 1 karrefører 1 afstandstager 1 vinkeltager 2 ordonnanser
Læs mereDen danske hær Ammunitionstjeneste - supplement
Den danske hær 1932-1941 -Ammunitionstjeneste - supplement Indledning Let lastvogn af typen Ford A, 1935 1). Ammunitionsforsyningsenheder hører ikke til de mest omtalte militære enheder, men uden en effektivt
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2 - Supplement
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 - Supplement Motorcyklisteskadronen Motorcyklisteskadronen var organiseret således: Stab Stab Kommandodeling (kommandogruppe og forbindelsesgruppe) 4 motorcyklistdelinger
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 3
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 3 Morterdelingen Delingstrop 3 mortergrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 1 karrefører 1 telefonhold (1 holdfører og 3 telefonister) 1 afstandstager
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 1937-1939 Med 1937-ordningen fortsatte moderniseringen af rytteriet. Et rytterregiment bestod nu af: regimentsstab med forbindelsesdeling, 2 ryttereskadroner, 2 cyklisteskadroner,
Læs mereOm dansk fodfolk Ammunitionstjenesten
Om dansk fodfolk 1932-1941 - Ammunitionstjenesten Indledning En nylig diskussion af krigsspilsregler for ammunitionstildeling og regnskab med forbrug har affødt behovet for at klarlægge hvorledes ammunitionstjenesten
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 4
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 4 Maskinkanondelingen Maskinkanondelingen blev indført så sent i perioden, at det p.t. rådige kildemateriale ikke omtaler den i samme detalje, som øvrige
Læs mereDen danske Hær Telegrafbataljonen
Den danske Hær 1932-1941 - Telegrafbataljonen Indledning I forbindelse med Hærloven af 1922 gennemførtes en gennemgribende modernisering på det signaltekniske område, herunder et omfattende udviklingsarbejde
Læs mereDen danske Hær Veterinærtjenesten
Den danske Hær 1932-1941 - Veterinærtjenesten Indledning Hvor Lægekorpset tager sig af sårede og syge soldater, sørger Dyrlægekorpset for sårede og syge heste. Yderligere havde Dyrlægekorpset fra 1932
Læs mereOm brevduetjenesten i Den danske Hær
Om brevduetjenesten i Den danske Hær Indledning Brevduetjenesten hører ikke til et af hærens mest velbeskrevne kapitler, men ved hjælp af blandt andet to nyere artikler og et ældre reglement er det dog
Læs mereDen danske hær Ambulancen
Den danske hær 1932-1941 - Ambulancen Indledning I artiklerne Om dansk fodfolk 1932-1941 - Fodfolksregimentet og fodfolksbataljonen - omtaler jeg bl.a. den såredes vej fra bataljonens forbindingsplads
Læs mereHærens Flyvertropper - I felten, Del 1
Hærens Flyvertropper - I felten, Del 1 Indledning Nærværende artikel omhandler en flyverafdelings organisation og virksomhed under feltforhold. En flyverafdeling En flyverafdeling består af en afdelingsstab
Læs mereHærens Flyvertropper - Ballonparken
Hærens Flyvertropper - Ballonparken Observationsballon. Tegnet af Adolph Holst. Tegningen, der stammer fra et udklipsark fra 1930'erne, er venligt stillet til rådighed af Gert Strande Sørensen. Indledning
Læs mereOm dansk rytteri , Del 4
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 4 1939-1940 Gardehusarregimentet Regimentet formeredes 2. september 1939 i henhold til mobiliseringsbestemmelserne, men med reducerede styrker, da hærordningen ikke var
Læs mereOm den danske hærs håndvåben Gevær 1889
Om den danske hærs håndvåben 1932-1941 - Gevær 1889 Indledning Under arbejdet med at beskrive fodfolkets organisation, udrustning og materiel er jeg stødt på hæftet 1889- geværet i det danske forsvars
Læs mereOm dansk rytteri , Del 3
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 3 Panservogne I 1930'erne gennemførtes også i Danmark en række forsøg med pansrede køretøjer. Forsøgene omfattede såvel typer som deres taktiske anvendelse. Hærordningerne
Læs mereUdklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3
Udklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3 Indledning Det så vidt vides fjerde og sidste udklipsark i serien Danske Soldater (fra cirka 1946), tegnet og/eller udgivet af N.C.W. - se Udklipsark: Danske
Læs mereUdklipsark: Danmarks hær og flaade
Udklipsark: Danmarks hær og flaade Indledning "Danmarks Hær og Flaade" er titlen på et hæfte med udklipsark, som er udgivet en gang i 1940'erne. Arkene er tegnet af Ove Meier og udgivet på Arthur Jensens
Læs mereDansk luftværnsartilleri 1940
Dansk luftværnsartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift de kapitler i LÆREBOG for HÆRENS MENIGE, II. Del for Luftværnsartilleriet, årgang 1940 1), som omhandler
Læs mereDansk motoriseret feltartilleri 1940
Dansk motoriseret feltartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift af de kapitler i Lærebog for Hærens menige, II. Del for motoriseret feltartilleri, 1940 1), som
Læs mereOm reservehornblæsere og reservetrompetere
Om reservehornblæsere og reservetrompetere 1932-1946 Indledning I organisatoriske oplysninger om Hæren i 1930'erne møder man bl.a. betegnelsen reservehornblæser (i fodfolket og ingeniørtropperne) og reservetrompeter
Læs mereDen svenske hær Infanteriet
Den svenske hær 1939-1945 - Infanteriet Indledning Baggrunden for denne beskrivelse af den svenske hær under Anden Verdenskrig er ønsket om at undersøge, hvorledes de svenske enheder, der kunne have deltaget
Læs mereOm dansk militærmusik i
Om dansk militærmusik i 1911-1943 Indledning I mine hidtidige omtaler af Hæren i 1930'erne og 1940'erne har jeg ikke beskæftiget mig med den militære musik, men kun berørt reservehornblæsere og reservetrompetere,
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Sanitetskompagniet
Indledning Sanitetskompagniet var en miniatureudgave af Hærens Lægekorps og havde det lægefaglige ansvar for sanitetstjenesten ved Brigaden. Alt sanitetspersonel (læger, underlæger, sygepassere, sygebærere,
Læs mereSlovakiske mobile enheder i Rusland
Slovakiske mobile enheder i Rusland Indledning Slovakiske enheder deltog i operation Barbarossa næsten fra starten af felttoget. I Slovakiet begyndte mobiliseringen om morgenen d. 22. juni 1941. Samtidigt
Læs mereDansk hestetrukket feltartilleri 1940
Dansk hestetrukket feltartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift de kapitler i Lærebog for Hærens menige, II. Del for hestetrukket feltartilleri, 1940, som omhandler
Læs mereDen danske Brigade i Sverige Organisation mv.
Indledning Dette papir er tænkt som en samlet oversigt over Brigadens forskellige enheder, deres styrketal og organisation. De enkelte enheder, herunder deres udrustning mv., er omtalt detaljeret i en
Læs mereDen danske Hær Pionerbataljonen
Den danske Hær 1932-1941 - Pionerbataljonen Indledning Pionertroppernes vigtigste opgave er at udbedre, bygge, istandsætte og ødelægge veje, broer, færger, jernbaner og lignende. Desuden anvendes de til
Læs mereTung selvkørende kanon ISU-152
Tung selvkørende kanon Lidt om historien En tung selvkørende kanon med en 152 mm haubits så dagens lys første gang i 1943, hvor køretøjer af type SU-152 blandt andet deltog i Slaget ved Kursk. Grundlaget
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1
Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Indledning Brigadens 5. (tunge) bataljon havde følgende krigsstyrke: Bataljonsstab: Chef med stab (34) samt 2 personvogne, 5 lastvogne
Læs mereForsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -
Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil
Læs mereRussisk feltartilleri indsat som luftværn
Russisk feltartilleri indsat som luftværn Indledning Det følgende er essensen af en russisksproget artikel, som jeg har funder på Internettet. Artiklen ( http://www.weapon.df.ru/ poligon/ contents/ number1/
Læs mereGlimt af luftværnsartilleriet indsats i neutralitetsforsvaret
Glimt af luftværnsartilleriet indsats i neutralitetsforsvaret 1939-40 Indledning Som kilde til belysning af hvorledes luftværnsartilleriet var organiseret og virkede, har jeg brugt bogen 9. April, som
Læs mereGardehusarregimentets Historiske Samling
Gardehusarregimentets Historiske Samling Introduktion til Historisk Samling Antvorskov Kaserne Slagelse Information: I Historisk Samling kan du få ny viden om et gammelt regiment, om dets historie og om
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Uniformer
PEFINSKIPROD DANMARK Pressemeddelelse Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Uniformer Indledning Det var en omtale i Knud J.V. Jespersens bog om Brigaden (Kilde 2), der førte mig på sporet af det (hedengangne)
Læs mereIII Panserinfanteribataljon/Jydske Dragonregiment i 1985
III Panserinfanteribataljon/Jydske Dragonregiment i 1985 Dette er en redigeret og sammenskrevet version af endnu en række indlæg fra det nu nedlagte Taktisk Forum. I dette her tilfælde er der tale om en
Læs mereERINDRINGSMEDALJE 1864
ERINDRINGSMEDALJE 1864 UNDERSKRIFTER Ansøgningerne om en erindringsmedalje blev primært indsendt til Krigsministeriet. Herfra blev de videresendt til den enhed, som lå inde med arkivet efter det regiment
Læs mereDen røde Hærs brobygnings- og overgangsmateriel - Del II
Den røde Hærs brobygnings- og overgangsmateriel - Del II Indledning Del I handlede om virkelighedens materielgenstande, mens temaet i del II er krigsspilsenheder og materiellet, som det eksempelvis kan
Læs mere8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION
8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION Tekst og billeder: Niels Gyrsting I april 1995 bragte Østerbro Avis et billede af en modstandsgruppe, der var opstillet foran Idrætshuset på den nuværende Gunner Nu Hansens
Læs mereBritains figurer - Royal Indian Army Service Corps
Britains figurer - Royal Indian Army Service Corps Indledning Blandt de mere usædvanlige enheder i Det engelske Ekspeditionskorps i Frankrig, 1939-40, var 6 forsyningskompagnier udrustet med muldyr. Kompagniernes
Læs mereAngrebet. Styrker og planer. 2. udgave ved udgiver Keld Yding, Svendborg, 2014. angrebet@takys.dk. www.angrebet.dk
1 Angrebet Styrker og planer 2. udgave ved udgiver Keld Yding, Svendborg, 2014 angrebet@takys.dk www.angrebet.dk Bogen er beskyttet i henhold til lov om ophavsret 2 2. udgave er delt i 3 bind. Opmarch
Læs mereNordvest for byen GLEBOVKA blev der i de tidlige morgentimer den 4. februar 1943 nedkastet et kompagni fra 31. Faldskærmsregiment.
Ozereika Udgangssituation Vi befinder os ved Sortehavet i februar 1943. Det aktuelle terrænområde er besat af en tysk kystartilleriafdeling (789.) og en rumænsk infanteribataljon (+) (1./38. Infanteriregiment).
Læs mereDen røde Hærs brobygnings- og overgangsmateriel - Del I
Den røde Hærs brobygnings- og overgangsmateriel - Del I Indledning Et fælles træk i beretningerne om krigen på Østfronten er russernes imponerende evne til at krydse vandløb ved hjælp af improviserede
Læs merePz Kpfw IV. Indledning. Billeder
Pz Kpfw IV Indledning Mit andet kompagni med tyske kampvogne er udrustet med typen Pz IV. Sådanne kamvogne indgik blandt andet i 2. Bataljon i SS-Panserregiment 9 fra "Hohenstaufen" divisionen. Mine modeller
Læs mereKongevagt på Amalienborg
Kongevagt på Amalienborg Her kan du se, skridt for skridt, hvordan et vagtskifte på Amalienborg udføres, når regenten er på slottet. Se hele forløbet, lige fra gardernes påklædning kontrolleres på Livgardens
Læs mereEt tysk kampvognsangreb i 1918
Et tysk kampvognsangreb i 1918 Indledning Tysk kampvognskommandør foran en Sturm-Panzerkraftwagen A7V, oktober 1918. Fra Nigel Thomas & Ramiro Bujeiro: The German Army in World War I (3), Osprey Publishing,
Læs mereTysk luftværnsartilleri
Tysk luftværnsartilleri Nu er turen så kommet til en lille beskrivelse af mit tyske luftværnsbatteri. Som med mine øvrige tyske krigsspilsenheder er der tale om brug af modeller fra mange forskellige fabrikater
Læs mereVELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT
VELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT Velkommen til Jydske Livkompagni (4 KMP)! Jeg skriver til dig for at byde dig velkommen til din kommende tjeneste ved vores
Læs mereVelkommen til. Haderslev Kasernes Venners Generalforsamling 2019
Velkommen til Haderslev Kasernes Venners Generalforsamling 2019 1 Haderslev Kasernes Venner Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forgangne år. 2 Til Forsvarsministeren. Formanden for
Læs mereOm belgisk organisation og uniformering 1914
Om belgisk organisation og uniformering 1914 Indledning Denne artikel kan læses som et supplement til Ryttertræfningen ved Haelen, 12. august 1914 og det er hensigten at give et rids af periodens belgiske
Læs merePz Kpfw V Panther. Panserregimentets chef kørte i en kampvogn, som var mærket R01. En spændende afmærkning, som jeg bare måtte lave.
Pz Kpfw V Panther I fortsættelse af min artikel om SdKfz 251 serien - og dermed billeder af ældre modeller - så er her et par snapshots af mine Panthere. Her er også her tale om Esci modeller i skala 1:72.
Læs mereProgram. Forsvarets Mesterskaber i Militær Femkamp 2009. Den Kongelige Livgarde. Garderkasernen
Program Forsvarets Mesterskaber i Militær Femkamp 2009 Den Kongelige Livgarde Garderkasernen 12. 15. maj 2009 Velkomst Det er Den Kongelige Livgarde en glæde og ære at være værter ved Forsvarets Mesterskab
Læs mere1. LOGISTIKBATALJON. En professionel bataljon, i en moderne hær
1. LOGISTIKBATALJON En professionel bataljon, i en moderne hær 1. Logistikbataljon er inde i en særdeles spændende periode med mange forandringer og nye opgaver, indledningsvis med fokus på rekruttering
Læs mereTysk organisation og uniformering 1914
Tysk organisation og uniformering 1914 Udmarchen i 1914. Samtidigt postkort tegnet af A. Roloff, gengivet fra hjemmesiden The Great War in a Different Light. Indledning I forbindelse med læsningen af Walter
Læs mereBritains figurer - Hestetrukne trænvogne - Del 3
Britains figurer - Hestetrukne trænvogne - Del 3 Indledning Som nævnt i indledningen til del 1, så fremstillede Britains sin model af Ambulance Wagon i to forskellige udgaver: 1. Royal Army Medical Corps
Læs mereEt brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette
Et brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette Indledning Et gammelt udklip fra SE og HØR er dukket frem af gemmerne. Det er noget mærket af tidens tand, men desværre ikke dateret. Af historier
Læs mere"Ungarische Reiter in der Ukraine" - Ungarske husarer, 1941
"Ungarische Reiter in der Ukraine" - Ungarske husarer, 1941 Indledning Det tyske tidsskrift Die Wehrmacht, Nr. 18/5. årgang, fra 27. august 1941, indeholder en malerisk beretning af krigskorrespondenten
Læs mereOversigt over de Danske tropper i krigen 1864.
Krigen 1864 15:04:19 07-12-2014 Side 1 af 11 Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864. L Heltborg 07-12-2014 15:04 Regiment Brigade Bataillon Bemærkn. Kompagni Leder - Division Armeens overkommando
Læs mere1. LOGISTIKBATALJON 125 års jubilæum. 1. november november 2005
1. LOGISTIKBATALJON 125 års jubilæum 1. november 1880 1. november 2005 1. Logistikbataljons mærke: I bataljonens mærke indgår et træn-t, der oprindeligt var det mærke som Trainafdelingens heste blev brændemærket
Læs mereNYHED omkring PRIK 4 for INFHVK-JON
Fotos i slutningen af nyheden Infanterikompagni Jonstrup leverede igen varen i forbindelse med PRIK 4 weekendøvelsen i Slagelse Infanterikompagni Jonstrup (INFHVK-JON), som består af flere delinger infanteri
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE
Kompetenceudvikling er vital for Forsvarets evne til at løse tidens og fremtidens opgaver. UDDANNELSESBESKRIVELSE Officersbasisuddannelse, HRN Uddannelsesbeskrivelse Formål Formålet med officersbasisuddannelsen
Læs mereUdklipsark - Danske fly, cirka 1935, Del I
Udklipsark - Danske fly, cirka 1935, Del I Indledning Jeg har været heldig at låne at par motiver af danske fly, der hidrører fra tilsyneladende to forskellige udklipsark fra 1930 erne. De kan således
Læs mereORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner
ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 21. september 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2013 indbydes
Læs mereKompetenceprofil for konstabel/panseringeniørkompagni (KS/PNIGKMP) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER
Kompetenceprofil for konstabel/panseringeniørkompagni (KS/PNIGKMP) HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver
Læs mereEngelsk rytteri under Første Verdenskrig
Engelsk rytteri under Første Verdenskrig Indledning Under søgning på Internettet mødte jeg en spændende dokumentation af et stykke grundigt udført slægtsforskning, hvori historien bag et gammelt fotografi
Læs mereM 1901 fremstillet i 1908 M 1901 fremstillet i 1942
Dragonhjelm M 1901 Dragonhjelm M 1901 er den yngste og dermed den sidste hjelm i kategorien af nysølvhjelme. Hjelmen fremstår nærmest som en krydsning mellem tre af de tidligere beskrevne hjelme, nemlig
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5
Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7
Læs mereDK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA
DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA I uge 38/2013 var alle finskytterne samlet i Jylland til DM for finskytter. Konkurrencen foregik i Tranum skydeterræn,
Læs mereHærens/Flyvevåbnets røde/blå plader.
1 Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. GMC ere og en Dodge ¾ t 1960 erne foto: UMAK DLR Denne lille artikel blev oprindelig skrevet i 2003. siden da har jeg fra forskellige kilder og billeder fået flere
Læs mereOm begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april 1940. Af Carl Georg Bartholdy.
Om begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april 1940. Af Carl Georg Bartholdy. Mandag 8. april holdt jeg med mit kompagni (cyklister) en øvelse mellem Graasten og Dybbøl. Øvelsen skulle sluttes
Læs mereSvær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet.
Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Tro kan flytte bjerge, Kampvogne kræver blokvogne. Ovennævnte er med til at berettige Svær Transportdeling og som det ses på billedet fra 1960, taget
Læs mereOm engelsk jernbaneartilleri under Anden Verdenskrig
Om engelsk jernbaneartilleri under Anden Verdenskrig Indledning Som supplement til min artikel Om engelsk jernbaneartilleri under Første Verdenskrig kan historien rundes af med en omtale af den engelske
Læs mereOversigt over de Danske tropper i krigen 1864.
Krigen 1864 12:52:26 18-05-2014 Side 1 af 9 Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864. L Heltborg 18-05-2014 12:52 Brigade Bataillon Bemærkn. Kompagni Leder - Division Armeens overkommando Overg eneral
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV
UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV 1. FORMÅL Uddannelsen har til formål at bibringe eleven de fornødne forudsætninger for at kunne fungere som mellemleder på laveste funktionsniveau.
Læs mereLektionsoversigt 6002 march BSO og afsøgning
Lektionsoversigt 6002 march BSO og afsøgning Lek nr. 1. Teori 60 min Praksis 90 min March Forskydning, opsiddet Gennemføre forskydning, opsiddet efter huskeordet SIMUMFAHROF samt en kalke. Delingsføreren
Læs mereFagplan Våbenuddannelse i skydeterræn for enkeltmand 1
Fagplan Våbenuddannelse i skydeterræn for enkeltmand 1 Titel lang: Våbenuddannelse i skydeterræn 1. Titel kort: VBUDD 1 Formål Faget skal give soldaten en sådan viden og sådanne færdigheder og holdninger,
Læs mereChakoten anno Indledning. Det hele er en uniformssag
Chakoten anno 1946 Indledning Jeg har været heldig at låne en artikel, som stammer fra Billedbladet, sandsynligvis en gang i 1946. Her får man et spændende indblik i selskabets tidlige år og de personer,
Læs mereUKLASSIFICERET. Fagplan 2030 MAR 2015 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 2030 MAR 2015 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 2030 Forsyningsbefalingsmand kursus B. Kort navn FSBM FAGPLAN C. Formål Kursus skal give kursisten det nødvendige grundlag for
Læs mereAML. Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad
Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad 1 2 9 10 11 14 15 16 17 18 19 20 21 24 25 31 32 33 34 35 36 41 42 46 47 48 49 50 51 53 54 55 56 57 29.05.2019 Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad udgives
Læs mereNavn Mål Indhold Gennemførelse og kontrol. Henvisninger og hjælpemidler 1. Klar til kamp o I dagslys o I mørke.
Lektionsoversigt 6001 Lek nr. Navn Mål Indhold Gennemførelse 1. 90 min. Klar til kamp. Ved lektionens afslutning skal, i delingsramme kunne: Gøre klar til kamp. Til sin rådighed har enheden ORG MAT NBH
Læs mereLandsknægtfaner. Indledning. Kilder. af Preben Kannik, 1962
Landsknægtfaner af Preben Kannik, 1962 Indledning Landsknægttidens 1) faner kan deles i to store hovedgrupper. Den såkaldte ældre type er karakteriseret ved at være syet af forskelligtfarvet silketøj i
Læs mereORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner
ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 6. april 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold februar 2013 indbydes
Læs merePrøveskydning af 18 punds kanon model 1757 i Oksbøl skydeterræn tirsdag den 29. august 2006.
September 2006 Prøveskydning af 18 punds kanon model 1757 i Oksbøl skydeterræn tirsdag den 29. august 2006. Foto H.U. Hansen (HAS) - 2 - Forord. Rapporten er udarbejdet af ingeniør Jørgen Svender, som
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1943-1945 - 1. - 4. Bataljon, Del 1
Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - 1. - 4. Bataljon, Del 1 Indledning De fire lette bataljoner udgjorde Brigadens kampbataljoner. De følgende tal angiver organisationsskemaernes tal, hvorfor de aktuelle
Læs mereINFANTERIKURSUS II - OFFENSIV
INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV (GRO/HO) Formål 1. At bibringe kadetten (KT) den faglige viden, de fornødne færdigheder og holdninger i relation til infanteridelingens virke og anvendelse, således at KT,
Læs mereVagtskifte i Prag. Poster og uniform
Vagtskifte i Prag Fornylig var jeg i Prag, på den tur var vores guide Politikkens rejsebog " Turen går til Prag". I den læste jeg, at der hver dag er vagtskifte kl.1200 på Prags borg. Bogen giver en kort
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 6054 DeMars DIR D 02624391 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 6054 DeMars DIR D 02624391 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6054 Angreb B. Kort navn Angreb FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte enheden i stand til at nedkæmpe
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereRigtig mand til jobbet
Rigtig mand til jobbet Indledning: Grundlaget for denne skrivelse er en opfølgning på artiklen Er du mand nok til at være chef, hvor tyngden her er at skabe målrettet indsats mod kernen af de frustrationer
Læs mereOrienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner
Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Lørdag d. 22. september 2012 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2012 indbydes
Læs mereLæringsplan. Føringsvirksomhed Certificeringsøvelse Hjemmeværnets Beredskabsstyrke
Læringsplan Føringsvirksomhed 6100 Certificeringsøvelse Hjemmeværnets Beredskabsstyrke Udarbejdet af: KN Peter Hartvig Andersen og SBH Pia Kristine Hjort Dato og år: AUG 2017 Side 1 af 9 Version 1-2017
Læs mereVELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT
2 ESK(HBU)/V UDDBTN/JDR Dragonkasernen 7500 Holstebro Tlf. 7282 3631 VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT 1. SITUATION: Du er tilsagt at skulle aftjene din værnepligt
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE
Kompetenceudvikling er vital for Forsvarets evne til at løse tidens og fremtidens opgaver. UDDANNELSESBESKRIVELSE Uddannelsesordning for løjtnantsuddannelse i Hæren/Modul I LBU Udgave: 2017-02-21 Uddannelsesbeskrivelse
Læs mereTaleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg
Forsvarsudvalget 2017-18 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg den 16. november 2017
Læs mere