Angrebet. Styrker og planer. 2. udgave ved udgiver Keld Yding, Svendborg,

Transkript

1 1

2 Angrebet Styrker og planer 2. udgave ved udgiver Keld Yding, Svendborg, Bogen er beskyttet i henhold til lov om ophavsret 2

3 2. udgave er delt i 3 bind. Opmarch Weserübung Sud Styrker & Planer. Denne opdeling giver mulighed for at læse om dagen mere selektivt. Bind 1 og 2 har svært ved at klare sig uden hinanden. Her er fortællingen. Bind 3 vil mange kunne springe over. Det et fortællingens bilag, og dette bind er primært rettet mod læsere med særlig militærhistorisk og dyb interesse i detaljerne omkring de deltagende militære enheder samt marchplaner og ordrer. 2. udgave har nyt layout, lidt sproglige opstramninger samt en hel del tilføjelser i detaljerne. En række henvisninger er styrket, så de nu peger på primære kilder, hvor de før pegede på sekundære. Af tilføjelser i indhold kan i 1. bind nævnes stærkere gennemgang af spillet mellem Vestmagterne og Norge. 2. bind har ikke nogen særlige ændringer, men 3. bind har en dybere gennemgang af enkelte aktørers roller. Herunder særligt Abwehr og dertil knyttede enheder. Kernen i 1. og 2. udgave er dog den samme, - ændringer og tilføjelser handler om detaljer. 3

4 Det har været forfatterens intention at komme sandheden så nær som muligt. At undersøge den fra mere end et perspektiv. Det har været den grundlæggende motivation for arbejdet. Bogens indhold er dog kun et udtryk for en sammenstilling af, hvad forfatteren har formået at finde frem fra kilderne. Den objektive sandhed kan sine steder afvige herfra. Skulle nogen finde en direkte fejl, der kan verificeres solidt, er forfatteren interesseret i at høre om det. Alle vurderinger, konklusioner og udsagn om personer, organisationer, nationer og situationer fra forfatteren er udelukkende udtryk for forfatterens synspunkter og overbevisning. 4

5 STYRKER OG PLANER...7 DE DANSKE STYRKER... 9 Danske hærstyrker... 9 Danske flådestyrker Danske flystyrker Danske forsvarsværker DE TYSKE STYRKER Höheres Kommando z.b.v. XXXI Tyske hærstyrker De tyske flådestyrker - Kriegsmarine De tyske flystyrker Luftwaffe UDDRAG AF GENERAL KAUPISCH BERETNING DANSKE CHEFERS EVALUERING Garnisonskommandanten i Slagelse Kommandøren for 4. bataljon Chefen for 2. fodfolkspionerbataljons afværgekompagni Chefen for 2. regiment Garnisonskommandanten i Sønderborg Chefen for 14. artilleriafdelings 3. batteri (Esbjerggruppen) Prior Kaptajn Bahnsen, Kaptajnen fra kampen ved Bjergskov ORDFORKLARING KILDER VÆSENTLIGE KILDER Originale, eller kopi af dokumenter og kort Akademiske afhandlinger o.l Bøger Hjemmesider tilgået i perioden marts 2013-januar Aviser, blade m.v Andre kilder OM FORTÆLLEREN NOTER

6 Hermed 3. bind i den danske og den tyske fortælling om angrebet på Danmark 9. april. Fortællingen sluttede i 2. bind. 3. bind er bilagene. Det er mit håb, at bilagene med noter kan kaste lys over forhold for den mere militærhistorisk interesserede læser, som har sans for detaljen. God læselyst Keld Yding Sørensen 6

7 Styrker og planer BILAGE NE OM STYRKER OG PLANER KAN L ÆSES FRA EN DE T IL ANDEN, MEN BILAGEN E KAN OGSÅ BRUG ES SOM OPSLAG, ELLER SOM N EDSLAG, HVOR IN TERESSEN ER STØR ST. BILAGE T ER SÆRL IG T F OR L ÆSEREN ME D FOKUS PÅ DE TA LJE N. VÆRSGO. De danske styrker gennemgås værn for værn. Hertil kommer en gennemgang af forsvarsværkerne. Forsvarets placering geografisk gennemgås ligesom det gennemgås i relation til de tyske angrebsruter. Forhold om mobilisering, uddannelsesgrad og materiel m.v. bliver ligeledes gennemgået. Efter gennemgangen af de danske styrker beskrives de tyske styrker. De tyske styrker gennemgås også værn for værn. De større tyske enheder gennemgås ligeledes med henblik på organisation og kommandoforhold, styrke, materiel og uddannelsesgrad. Hvor de tyske enheder er af en type, som forfatteren har skønnet vil være ukendt af flere læsere, vil der også være en beskrivelse af enheden som type. Bilaget om de tyske styrker er forholdsvis vægtigt. Dette er valgt, da forfatteren i sine undersøgelser af danske stort set kun er stødt på samstemmende data. For tyske styrker har sekundære kilder ikke altid afspejlet den samme overensstemmelse om styrker, omfang, organisering m.v.. Som tyske styrker fremstilles her i bilaget, er der først og fremmest taget afsæt i de originale dokumenter mht. kampgrupperne, deres størrelser, sammensætning og planer. Hvor beskrivelserne rækker ud over dette, har det ofte været nødvendigt at støtte sig op ad sekundære kilder. Disse kilder er brugt i det omfang, at de er i overensstemmelse med de originale dokumenter, for de forhold der kan kontrolleres. Har der været flere kilder 7

8 at vælge imellem, har akademisk udarbejdede været fortrukket. I bilagene om de tyske styrker vil der også være mulighed for at læse nogle af de planer og ordrer, som lå bag det tyske angreb. Disse kan være svære at finde, og derfor er de gengivet her. Hvor de kun er fundet på originalsprog, foreligger de her i forfatterens egen oversættelse til dansk. I gengivelserne af de tyske dokumenter er alt væsentligt indhold medtaget, hvor i mod stempler, fordelingsprocedurer, påtegnelser, kort m.v. ikke er medtaget. Gengivelserne er alene for den almindeligt interesserede læser. Forskeren bør gå til originaler med alle påtegninger. Alt materiale fra planlægningen er ikke med. Det eksisterer for det første ikke alt sammen længere. Men, det eksisterende er stadig alt for omfangsrigt. De dokumenter, som gengives, findes ofte i mange versioner. Her gengives de i den sidst reviderede version, som forfatteren har kendskab til. De oversatte dokumenter er generelt indsat i sammenhæng med beskrivelsen af de enheder, som dokumenterne relaterer til. Danske dokumenter er ikke medtaget i samme omfang som tyske. Disse dokumenter kan man tilgå nemt uden erfaring med forskning og kildesøgning. Med brug af noteapparatet her i bogen kan man selv komme forholdsvis langt uden de store anstrengelser via Statens Arkiver, Forsvarsbiblioteket og Folkebibliotekerne. 8

9 DE DANSKE STYRKER DANSKE HÆRSTYRKER Hærens potentiale ved mobilisering var mand. Graden af mobilisering, der var mulig 8. april, er dog usikker. Mobilisering tager tid. Bortset fra indkaldelse af en stambesætning til Niels Juel og mindst et lokalt forsøg på mobilisering, i Haderslev, under selve angrebet, blev mobiliseringspotentialet ikke udnyttet, og derfor bestod hæren ved angrebet kun af Jyske og Sjællandske Division. Hærens udrustning, størrelse m.v. er gennemgået i fortællingen. Herunder er overblik for hærens hovedbestanddele, sådan, som det var bestemt i loven om hærens ordning fra Generalkommandoen Generalstaben med generalstabsafdeling og kommandoafdeling Generalinspektøren for Fodfolket Generalinspektøren for Rytteriet Generalinspektøren for Artilleriet Generalinspektøren for Ingeniørtropperne Generalinspektøren for Hærens Flyvertropper Generalkommandointendanten. Generalkommandolægen Generalkommandodyrlægen Sjællandske Division Livgarden -København 1. Regiment -København 4. Regiment -Roskilde & Holbæk 5. Regiment -Vordingborg & Slagelse Gardehusarregimentet København 9

10 1. Feltartilleriregiment København 2. Feltartilleriregiment -Holbæk & Ringsted 1. Pionerbataljon af Ingeniørregimentet København Jyske Division 2. Regiment -Haderslev & Sønderborg 3. Regiment -Viborg 6. Regiment -Odense 7. Regiment -Fredericia & Tønder Fodfolkspionerkommandoet Jyske Dragonregiment -Randers & Aarhus 3. Feltartilleriregiment -Aarhus & Haderslev 2. Pionerbataillon af Ingeniørregimentet København Luftværnsregimentet -København, dog 14. afd. -Århus Ingeniørregimentet København Hærens Flyvertropper (Sjællandske & Jyske Flyverafdeling Kbh. Her ud over var bl.a. Bornholms Værn Trainafdelingen Kommandanten i København Hærens tekniske Korps Forplejningskorpset Lægekorpset Dyrlægekorpset Auditørkorpset. Hærens Officersskole. Materielintendanturen. Hærens Bygningstjeneste Københavns Militærhospital Ovenstående afspejler hærens ordning, som den var bestemt ved lov i Næste afsnit omhandler mere præcist hæren og dens placering. 9. april

11 HÆRENS PLACERING 9. APRIL I RELATION TIL DE TYSKE STYRKER Skitse for danske styrketal og placering 9. april om morgenen. Kilde: Generalkommandoen 1940, Bilag 5 11

12 Kortet herover stammer fra Generalkommandoens rapport om 9. april. Det giver et rids over, hvordan hæren var placeret tidligt om morgenen. Det skitserer også, hvor megen uddannelse soldaterne havde. Herunder gennemgås den danske hærs styrke i relation til hver af de tyske marchruter. I gennemgangen skal man være opmærksom på, at for danskerne beskrives, hvad der var til stede, da angrebet blev sat ind. For tyskerne beskrives, hvad der var planlagt og afsat til de forskellige marchruter. Da overgivelsen kom, var dele af de tyske styrker slet ikke inde i Danmark endnu, men de var under kommando, klar og undervejs. Opstillingen herunder er derfor ikke en beskrivelse af, hvilke styrker der mødtes 9. april. Den er derimod et udtryk for potentialet, hvis kampen havde udviklet sig i flere timer. Havde kampen trukket endnu længere ud, skulle der retfærdigvis også tilføres danske mobiliserede tropper til opstillingen, men så langt er der ikke gået her. Denne opstilling repræsenterer kun, hvad der faktisk var. PÅ DEN TYSKE MARCHRUTE I VESTJYLLAND De danske soldater på denne rute skulle tage kampen op mod 11. Schützenbrigade, som bestod af motoriserede 110. og 111. Schützenregiment. Hertil kom et forstærket motorcykelkompagni fra regiment Göering, panservogne fra Panzer Abteilung 40 z.b.v, tre motoriserede felthaubitsbatterier af 677. artilleriregiment, en tung motoriseret opklaringsenhed fra kavaleriskole Krampnitz, et pansertog, en motoriseret afdeling af 19. antiluftskytsregiment og Mg. Bat. 4. Dernæst kom dele af 170. infanteridivision, som også gik over grænsen i vest. Det var kampgrupperne B og D. Tyskerne havde intensiv flystøtte fra jagerfly. 2. gruppe af Jagdgeschwader 77 med fly af typen Bf. 109 var afsat til støtte over Jylland med særligt fokus omkring Esbjerg, og længere mod nord var 1. gruppe af Zerstöhrergeschwader 76 tildelt som støtte omkring Aalborg med 12

13 jagerbomberen Bf 110. Hertil kom rekognosceringsfly og muligheden for at trække på styrtbombere og tunge bombefly ved behov. Til at møde denne styrke stod i Vestjylland: Tønder og omegn: 250 danske soldater Esbjerg og omegn: 100 danske soldater Styrkeforholdet her ser meget skævt ud. Mildest talt, - men den forstærkede skyttebrigade havde også til opgave at kunne kæmpe omkring Viborg og ved Aalborg. Det ulige styrkeforhold var derfor mere et udtryk for, at man hurtigt skulle have tyngde lagt langt op i Jylland, end det var et udtryk for, hvad tyskerne anså for nødvendigt i mødet med de 350 danske soldater i selve Vestjylland. PÅ DEN TYSKE MARCHRUTE ØSTJYLLAND De danske soldater på denne rute skulle tage kampen op mod tyngden af 170. infanteridivision, som var forstærket med maskingeværbataljon 14, to motoriserede batterier fra 729. tunge batteriafdeling, en motoriseret afdeling af 8. antiluftskytsregiment, et pansertog samt kampvogne fra Panzer-Abteilung 40 z.b.v.. Ligesom i Vestjylland kunne tyskerne trække på luftstøtte. Til de tyske hærstyrker kom en bataljon infanterister, som blev nedsat gennem Luftwaffe i Aalborg. Blev der problemer, så var yderligere en tysk division klar til at drage mod Jylland. Lykkedes det ikke at etablere et brohoved ved Vordingborg, så skulle de dele af 198. infanteridivision, som endnu ikke var afsejlet fra Warnemünde, i stedet svinges mod Jylland. Transportplanerne lå klar, hvis det skulle blive nødvendigt. Der var dermed potentiale til forholdsvist hurtigt at kunne trække sammenlagt mere end ekstra 13

14 soldater til forstærkning af de allerede afsatte tyske styrker på denne marchrute. Slagskibet Schlesien lå ved kysten. Skibet ville formentlig kunne yde artilleristøtte i kystnære områder, ligesom det havde været planen ved Korsør med slagskibet Schleswig Holstein. Tyskerne havde erfaring med denne brug af de gamle slagskibe fra kampene i Polen. Mod dette stod danskerne med: Området syd for Åbenrå: Cirka 850 soldater (Sønderborgs 350 inkl.) Åbenrå og omegn: Cirka 100 soldater Haderslev og omegn: Cirka 400 soldater Fredericia og Vejle fjord: Cirka soldater Århus og omegn: Cirka 800 soldater Randers og omegn: Cirka 500 soldater Viborg og omegn: Cirka 800 soldater PÅ DEN TYSKE MARCHRUTE KORSØR-KØBENHAVN De danske soldater på denne rute skulle tage kampen op mod cirka tyske soldater. Det var soldater fra 198. infanteridivision forstærket med dele af maskingeværbataljon 13. Tyskerne kunne trække på styrtbombere, jagerfly og bombefly. Artilleristøtten fra Kriegsmarinen gik midlertidigt tabt, da slagskibet gik på grund. Ved København ville tyskerne kunne gå i forbindelse med 14

15 kampgruppen, som kom op fra Gedser, og samvirke med bataljonen der allerede sad på Kastellet. Mod denne styrke stod: Slagelse og omegn: 300 danske soldater Ringsted og omegn: 500 danske soldater Roskilde og omegn: 400 danske soldater København og omegn: danske soldater PÅ DEN TYSKE MARCHRUTE GEDSER-KØBENHAVN De danske soldater på denne rute skulle tage kampen op mod den del af 198. infanteridivision, som ikke var landsat i Korsør og København. Gruppen var forstærket med et kompagni fra maskingeværbataljon 13. Hertil kom 80 faldskærmsjægere. I alt ca soldater, som dog langt fra kom på én gang. Så store var færgerne på Gedser-Warnemünde-farten heller ikke. Det var denne styrke, som trinvis kunne akkumuleres til fuld styrke i brohovedet ved Vordingborg eller sendes til Jylland, hvis danskerne holdt Storstrømmen. Ingen af delene blev nødvendige, og kun de forreste dele af kampgruppen opnåede føling med danskerne, før overgivelsen faldt. Tyskerne kunne trække på styrtbombere, jagerfly og bombefly. I hovedstadsområdet ville kampgruppen kunne gå i forbindelse med Korsørgruppen og samvirke med styrken på Kastellet. I Danmark stod følgende til at tage kampen op: 15

16 Storstrømmen/Masnedø: 2 soldater og en varmemester Vordingborg og omegn: 400 danske soldater Sydsjælland: danske soldater København og omegn: danske soldater (Helsingør og omegn: 200 danske soldater) (Nordvestsjælland/Holbæk: 700 danske soldater) Parenteser herover tilkendegiver, at soldaterne ikke lå direkte på de tyske marchruter, men de var dog mulige at bevæge og involvere i en kamp. VED DET TYSKE ANGREB PÅ LILLEBÆLT Her blev landsat lidt mere end tre kompagnier tyske soldater. Tyskerne kunne trække på støtte fra Luftwaffe. Til det danske forsvar lå garnisonen i Fredericia og eventuelt de 600 mand i Odense. VED DET TYSKE ANGREB PÅ NYBORG Her blev landsat omkring halvandet hundrede tyske soldater. Tyskerne kunne trække på støtte fra Luftwaffe. Til forsvar var der ikke umiddelbart nogen danske soldater. Der lå dog lidt over 600 mand i Odense. 16

17 VED DET TYSKE ANGREB PÅ AALBORG Her blev udkastet dele af et faldskærmsjægerkompagni samt nedsat en bataljon af 59. infanteriregiment. Tyskerne havde en gruppe Bf 110 jagermaskiner tildelt til sikring og støtte under angrebet. Det var den forstærkede 1. gruppe af Zerstöhrergeschwader 76. Ud over dette kunne den tyske styrke trække på styrtbombere og regulære bombefly. Der var ikke umiddelbart danske soldater til forsvar af Aalborg, men i området nord for lå cirka 600 danske soldater. VED DET TYSKE ANGREB PÅ KASTELLET Ved angrebet på Kastellet blev indsat en forstærket bataljon tyske soldater. De tog kampen op mod Kastellets vagtstyrke, som primært bestod af garnisonssoldater samt en håndfuld ubevæbnede gendarmer. Ud over det lå ca soldater i København og omegn. Danskerne kunne umiddelbart trække på støtte fra flåden. Tyskerne kunne trække på jagerbombere Bf 110 fra Zerstöhrergeschwader 1 samt bombefly fra Kampfgeschwader 4. De to grupper fly var direkte tilknyttet aktionen i København. 17

18 DANSKE FLÅDESTYRKER Flåden havde et mobiliseringspotentiale, som betød, at man kunne udskifte besætninger uden uddannelse med uddannede besætninger, skrue op for styrken på forterne i Kystdefensionen m.v... Ligesom i hæren var mobilisering i flåden heller ikke noget, der kunne gennemføres på minutter. Det var en tidskrævende øvelse. Det ses bl.a. i det forhold, at den eneste besluttede mobilisering i Danmark var indkaldelse af en stambesætning til Niels Juel. Selv om dette var besluttet, så nåede beslutningen ikke at få effekt, og skibet lå i forhold til sit potentiale relativt ukampdygtigt, da angrebet kom. Flåden fik ikke udnyttet sit potentiale, og nåede ikke nogen forøgelse i mandskab. Nærmere tværtimod, da man mødte angrebet decimeret på grund af, at besætninger stadig var tildelt landlov m.v.. 2 Den danske flådes mulighed lå netop i angrebets indledende faser. Flåden kunne ved forter, minefelter og særligt torpedovåbnet decimere den styrke, som skulle gå i land på Sjælland. Da tyskerne først var i land, havde flåden udspillet sin rolle. Skulle flåden have haft efterfølgende betydning, kunne det have været gennem forstyrrelse af de tyske forsyningslinjer. Hvad det kunne have betydet er uvist, men det er helt sikkert, at det ville have betydet voldsom modreaktion fra Luftwaffe, som stod klar med dykbombere, Ju 87, på en times varsel i Nordtyskland. Skal man se på flådens reelle muligheder, er det måske ikke urimeligt at afgrænse det til en overvejelse om muligheder i et indledende og overraskende stød mod troppetransporterne. Den danske flåde var bygget op af enheder af begrænset størrelse, og mange enheder havde kendt bedre dage, men der var også slagkraftige enheder tilpasset danske forhold. Her tænkes særligt på torpedobåde og ubåde. To typer fartøjer, som ikke længere indgår i flådens tal i dag, men som tidligere var bærende elementer i forsvaret af danske farvande. Flådens mandskab, inklusiv Kystdefensionen og flyvevæsenet udgjorde i alt cirka mand. Knap 40 % af styrken blev udgjort af værnepligtige. 3 18

19 Det var ikke en kampflåde, som tyskerne sendte mod Danmark. Det var transportgrupper med massiv eskorte. Den moderne slagkraftige tyske flåde lå langt mod nord. Det var om Norge, som en tysk flådeofficer havde udtrykt, at den tyske Kriegsmarine skulle finde sin skæbnetime, og derfor var alle Krigsmarinens væsentlige enheder engageret der. Til operationen i Danmark stod et par bedagede slagskibe, der f.eks. kunne indsættes som artilleristøtte for kampene i land, nogle minefartøjer og torpedobåde, samt et væld af småfartøjer, samt ombyggede handels- og fiskerifartøjer. Den 9. april var den danske flådes enheder stationeret ud over landet. I store træk var det med en torpedobådsgruppe ved Frederikshavn, en undervandsbådsgruppe i Århus, en torpedobådsgruppe og en minestrygergruppe i Storebælt samt vagtskibe ved minefelterne. På Holmen lå en minestrygergruppe og en undervandsbådsgruppe sammen med Niels Juel. Enkelte andre fartøjer var fordelt i andre havne. FLÅDENS PLACERING 9. APRIL I RELATION TIL DEN TYSKE KRIEGSMARINE Den 9. april formerede den tyske Kriegsmarine sig i kampgrupper, som, bortset fra minegrupperne på Vestkysten, hovedsageligt havde til opgave at transportere og eskortere hærens kampgrupper frem til angreb på de danske øer. De danske forsvarsmuligheder, man synes at kunne udlede på baggrund af positionerne, skal man huske at moderere på flere måder. Truslen fra Luftwaffe må medtænkes. Ubåde kunne ikke operere på grund af isen, og flåden havde ikke forhøjet beredskab. Samtidig skal huskes, at flådens muligheder for forsvar af landet primært lå i det tidsrum, hvor angrebet i land endnu ikke var indledt. Før angrebet var erkendt. Altså på et tidspunkt, hvor Danmark skulle have været den udfarende kraft. På et tidspunkt, hvor Danmark stadig håbede på ikke at få en konflikt. Da flådens fartøjer blev 19

20 orienteret om situationen på skibschefniveau, var flådens muligheder stort set forpasset. Den kunne måske stadig have taget kampen op, hvis ikke den havde fået forbud mod at skyde, men muligheden for at gøre afgørende forskel lå før angrebet satte ind Før cheferne var orienteret. Her en gennemgang over flådens placering. Først i henhold til de tyske kampgrupper, og dernæst som en mere detaljeret gennemgang af den danske flåde. KRIGSMARINENS KAMPGRUPPE 7 TIL LANDSÆTNINGER I STOREBÆLT Den tyske kampgruppe bestod i hovedtræk af et ældre slagskib, som endte med at gå på grund. Hertil kom fem transportskibe, to minestrygere, en ældre torpedobåd, et par slæbebåde og en trawlergruppe samt diverse småfartøjer. Disse skibe gik op i Storebælt, hvor den danske flåde lå med et inspektionsskib, et ældre bevogtningsfartøj, tre moderne torpedobåde, fire minestrygere samt diverse småfartøjer. KRIGSMARINENS KAMPGRUPPE 8 TIL LANDSÆTNING I KØBENHAVN Den tyske kampgruppe bestod af et transportskib og en armeret isbryder. Hertil kom en mindre gruppe småfartøjer. Gruppen gik gennem Storebælt og nord om Sjælland, hvorefter transportskibet og isbryderen fortsatte ned i Øresund. Til forsvar mod de to tyske skibe havde Danmark ved København søforterne, et artilleriskib, et inspektionsskib, fire minestrygere og fire 20