III Panserinfanteribataljon/Jydske Dragonregiment i 1985

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "III Panserinfanteribataljon/Jydske Dragonregiment i 1985"

Transkript

1 III Panserinfanteribataljon/Jydske Dragonregiment i 1985 Dette er en redigeret og sammenskrevet version af endnu en række indlæg fra det nu nedlagte Taktisk Forum. I dette her tilfælde er der tale om en anmodning fra en af de andre brugere, der gerne ville vide hvordan III Bataljon/Jydske Dragonregiment så ud i Så jeg dykkede ned i kilderne (først og fremmest de relevante organisationsskemaer) og kom frem til følgende: III Bataljon/Jydske Dragonregiment : III Panserbataljon/Jydske Dragonregiment blev opstillet sidst i 1950 erne som en mobiliseringsbataljon for 2. Division, den enhed som sammen med 3. Division havde ansvaret for forsvaret af den jyske halvø. Bataljonen var divisionens pansrede reserve og den eneste enhed som både kunne bevæge sig og kæmpe under panserbeskyttelse. Med 1960 Forsvarsforliget blev 2. Division nedlagt og i stedet for 3. Division, blev Jyske Division oprettet med Jyske Brigade. III Panserbataljon/Jydske Dragonregiment tilhørte nu 3. Jyske Brigade, der var en mobiliseringsbrigade, som udover III Panserbataljon/Jydske Dragonregiment bestod af tre motoriserede Infanteribataljoner, en trukken Artilleriafdeling, et Panserværnskompagni, et Luftværnsbatteri, et Ingeniørkompagni og fra 1965 en Trænbataljon (Brigadens enheder var i mobiliseringsstyrken og bortset fra III Panserbataljon/Jydske Dragonregiment, var de alle transporteret i upansrede lastvogne). I kraft af 1973 Forsvarsforliget blev 3. Jyske Brigade konverteret til en Panserinfanteribrigade (med to Panserinfanteribataljoner, en Panserbataljon, en delvist selvkørende og pansret Artilleriafdeling, et Luftværnsraketbatteri, et delvist pansret Ingeniørkompagni og en Trænbataljon), samt delvist opstillet i Stående Styrke og bemandet med kontraktansatte konstabler i stedet for værnepligtige. III Panserbataljon/Jydske Dragonregiment forblev brigadens Panserbataljon og en mobiliseringsenhed. Dette skulle vare de næste ti år. Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

2 1984 Forsvarsforliget betød omfattende nedskæringer i Hæren. Mange af de enheder i Stående Styrke, som førhen havde været bemandet med kontraktansatte konstabler blev nu af sparehensyn til mobiliseringsenheder. Disse skulle bemandes med nyligt hjemsendte værnepligtige som skulle indkaldes ved mobilisering. Hærens reaktion på disse nedskæringer var at koncentrere det tilbageværende kontraktansatte stampersonel i de enheder som ikke kunne bemandes med værnepligtige med 9-12 måneders uddannelse bag sig. Dette inkluderede primært Telegrafenheder, Brigadestabskompagnier og Kampvognseskadroner. Som en følge af disse tiltag, kaldet Troppeplan 1985, skulle III Bataljon/Jydske Dragonregiment aktiveres i Stående Styrke. Med nedlæggelsen af de fleste andre stampersonnel-enheder i Jylland, var der også opstået et behov for at have en skolebataljon tilknyttet Hærens Kampskole i Oksbøl. Indtil 1987 blev denne opgave løst af I Panserinfanteribataljon/Kongens Jyske Fodregiment, men for det første var denne enhed en af de som var udpeget til at skulle inaktiveres i Stående Styrke, og for det andet var enheden, med sin placering i Fredericia (bataljonens kampvognseskadron var dog i Varde), ikke velegnet til at støtte Hærens Kampskole, der var placeret i Oksbøl. I forbindelse med sin aktivering i Stående Styrke, skulle III Bataljon/Jydske Dragonregiment derfor placeres i Oksbøl. Fra 1984 begyndte man derfor at aktivere III Bataljon/Jydske Dragonregiment i Stående Styrke. Måden man gjorde dette på, var gradvist at overføre stampersonnel fra de enheder i Stående Styrke, der skulle inaktiveres (blandt andet personnel fra den kampvognseskadron fra Kongens Jyske Fodregiment der var i Varde). Imens denne proces stod på, imellem 1984 og 1987, var III Bataljon/Jydske Dragonregiment opstillet i mobiliseringsstyrken som Panserinfanteribataljon, imens I Bataljon/Prinsens Livregiment, der i fredstidstyrken var en Panserinfanteribataljon i Stående Styrke, var opstillet i krigsstyrken som 3. Jyske Brigades Panserbataljon. Som mobiliseringsenhed tilhørte III Panserinfanteribataljon/Jydske Dragonregiment den kategori der hed Dækningsstyrkens Reserve. Hærens mobiliserings-system var opdelt i flere led, der gjorde det muligt gradvist at forøge beredskabet indtil den fulde krigsstyrke var indkaldt. Det første led i mobiliseringen var den Stående Styrke, der var bemandet med kontraktansatte konstabler. Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

3 Enhederne i Stående Styrke bestod i 1985 af Brigadestabskompagnier, Stabskompagnier/Stabseskadroner, Panserinfanterikompagnier, Kampvognseskadroner, Opklaringseskadroner, pansrede Ingeniørenheder, selvkørende Haubitsbatterier og Luftværnsraketbatterier. I Jyske Division udgjorde enhederne i Stående Styrke anno 1985 ca. 25% af divisionens samlede krigsstyrke. Disse enheder var næsten udelukkende pansrede kampenheder og artillerienheder, med enkelte telegraf og stabsenheder. Stående Styrke kunne derfor kun kæmpe på egen hånd i et meget begrænset tidsrum (næppe mere end timer). Det næste mobiliseringstrin bestod i indkaldelsen af enheder og personnel i Hjemsendt Supplement. Denne kategori bestod af de personer og enheder der var nødvendige for, at gøre Stående Styrke i stand til at kæmpe i længere tid. Enhederne i Hjemsendt Supplement bestod af Panserinfanterikompagnier, Motoriserede Infanterikompagnier, Kampvognseskadroner, Opklaringseskadroner, Artillerienheder, og Ingeniørkompagnier. De vigtigste enheder her var givetvis Trænbataljonerne, der opstillede de forsynings, vedligeholdelses-og sanitetsfaciliteter, som de øvrige enheder skulle bruge for at kunne fortsætte deres kamp i længere tid end timer. Samlet blev kombinationen af Stående Styrke og Hjemsendt Supplement også kaldt for Dækningsstyrken. Indkaldelsen af Hjemsendt Supplement kunne ske på Forsvarsministerens eget initiativ uden forudgående konsultation med regering eller Folketing. I Jyske Division udgjorde enhederne af Hjemsendt Supplement i 1985 ca. 30% af divisionens samlede Krigsstyrke. Det sidste mobiliseringstrin for Felthærens kamp-og kampstøtteenheder var indkaldelsen af Dækningsstyrkens Reserve. Personer og enheder fra denne kategori ville bringe disse enheder op på deres fulde krigsstyrke. Enhederne i Dækningsstyrkens Reserve bestod af Stabskompagnier-og eskadroner, Panserinfanterikompagnier, Motoriserede Infanterikompagnier, Kampvognseskadroner, Artilleri-og Luftværnsenheder, Ingeniørbataljoner, Trænbataljoner og Militærpolitienheder. Indkaldelsen af Dækningsstyrkens Reserve kunne også iværksættes på Forsvarsministerens initiativ, men ville sandsynligvis have krævet en regeringsbeslutning, idet man på dette mobiliseringstrin blandt andet ville begynde at indkalde de civile køretøjer, som skulle udskrives ved mobilisering. Efter dette mobiliseringstrin ville Hærens Panserinfanteribrigader have nået deres krigsstyrke og ville være fuldt kampklare. I Jyske Division udgjorde enhederne af Dækningsstyrkens Reserve i 1985 ca. 45% af divisionens samlede Krigsstyrke. Herudover fandtes der to øvrige mobiliseringstrin, nemlig Øvrige Reserveenheder og Lokalforsvarsstyrker, men idet de ikke er strengt relevante for emnet jeg skriver om her, vil jeg undlade dem for nuværende. Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

4 III Panserinfanteribataljon/Jydske Dragonregiment anno Totalt mandskab samt Hovedvåben-og Materiel: -719 mand -Personlige håndvåben var primært 7.62mm Gevær M/75 suppleret med 9mm Maskinpistol M/49 og 9mm Pistol M/ xMiddeltung Kampvogn Leopard 1A3, hver med 1x105mm kanon og 2x7.62mm Let Maskingevær M/62-32xPansret Mandskabsvogn M113 (Kommandovogn, Mekanikervogn, Infanterigruppevogn, Mortervogn og Panserværnsvogn). -67x7.62mm Let Maskingevær M/62-46x12.7mm Tungt Maskingevær M/50. -4x120mm Tung Morter M/50-8x81mm Middeltung Morter M/57-8x147mm Raketstyr M/74-27x84mm Dysekanon M/79 Bataljonen havde følgende Stabs-og Kampunderafdelinger: Stab. 9 befalingsmænd, fortrinsvis officerer, der havde til opgave at føre og administrere bataljonen. De blev støttet i denne opgave af Stabsdelingen fra bataljonens Stabskompagni, der stillede pansrede og upansrede føringskøretøjer til rådighed. -1xBataljonschef (som regel Oberstløjtnant). -1xOperationsofficer (som regel Major). Fungerede tillige som Bataljonens næstkommanderende. -2xOperationsofficer/Efterretningsofficer (som regel Kaptajner). -1xForbindelsesofficer/Ordonnansofficer (som regel Premierløjtnant). Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

5 De ovennævnte officerer opholdt sig typisk på Bataljonens Kommandostation, sammen med Stabsdelingens Efterretnings-og Operations-sektion. Det var herfra Bataljonen blev ført og planlægningen af nye opgaver fandt sted. Det er også her radioforbindelsen holdtes opad til Brigaden og nedad til de underlagte kompagnier og eskadroner. De pansrede mandskabsvogne gjorde det muligt for Bataljonschefen og/eller hans Operationsofficer at rykke frem og føre bataljonen fra en position umiddelbart bag frontlinjen. Hvis Forbindelsesofficer/Ordonnansofficeren ikke var ude ved en anden enhed for at løse en opgave, ville han også typisk opholde sig her. -1xAdministrationsofficer (som regel Kaptajn). -1xForsynings-og Transportofficer (som regel Kaptajn). -1xIntendanturofficer (som regel Sekondløjtnant). -1xFeltpræst. De ovennævnte officerer opholdt sig typisk i bataljonens Forsyningsområde, der lå op til kilometer bag frontlinjen sammen med dele af Vedligeholdelsesdelingen og Forsyningsdelingen. Administrationsofficeren tog sig primært af personelmæssige forhold og administrerede vedligeholdelsen af køretøjer og materiel, imens Forsynings-og Transportofficeren tog sig af genforsyning og transport af drivmidler og ammunition. Intendenturofficeren tog sig af genforsyning af de forsyningsgenstande som ikke sorterede under Forsynings-og Transportofficeren (såsom mad, kontorartikler, tobak, alkohol o.s.v.) samt udbetaling af løn og uddeling af post. Feltpræsten stod, sammen med Intendanturofficeren, for bataljonens velfærdstjeneste. Herudover var han også ansvarlig for at afholde gudstjenester, mindehøjtideligheder, begravelser o.l. Stabskompagni. Det var Stabskompagniets opgave at hjælpe Staben med at føre bataljonens øvrige kompagnier/eskadroner. Herudover opstillede Stabskompagniet også vigtige kampstøtteenheder, overvågningsenheder og logistikenheder, der leverede støtte af en type, kvalitet og/eller mængde, som de øvrige kompagnier/eskadroner ikke rådede over. 242 Mand, fordelt på følgende enheder: Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

6 -Kommandosektion (8 mand). 1xLet Personvogn/Felt, 1xMiddeltung Lastvogn/Vej (Kontorvogn), 1xMotorcykel, 1xPansret Mandskabsvogn M113 (Kommandostation med 12.7mm Tungt Maskingevær M/50). Kommandosektionen havde til opgave at føre og administrere Stabskompagniet. Kommandosektionen opholdt sig typisk i det Fremskudte Forsyningsområde der typisk lå 1-5 kilometer bag de forreste kompagnier/eskadroner (sammen med en til to af Sanitetsdelingens Forbindepladser plus dele af Vedligeholdelsesdelingen og Forsyningssdelingen), hvorfra det mest effektivt var muligt at lede og administrere Stabskompagniets støtte til de øvrige kompagnier/eskadroner. Hvis bataljonens Kommandostation blev nedkæmpet eller på anden vis sat ud af spillet, kunne Stabskompagniets Kommandosektion overtage føringen af bataljonen fra det Fremskudte Forsyningsområde. -Forsyningsdeling (35 mand). 1xLet Personvogn/Felt, 1xLet Lastvogn/Felt, 2x Middeltung Lastvogn/Terræn (heraf 1 vogn med spil og 1 vogn med Luftværnsvognaffutage for 12.7mm Tungt Maskingevær), 4xMiddeltung Lastvogn/Felt, 6xTung Lastvogn/Terræn/Spil (heraf 2 med Luftværnsvognaffutage for 12.7mm Tungt Maskingevær og 2 med Læssekran), 2xTung Lastvogn/Felt, 1xMotorcykel, 6x12.7mm Tungt Maskingevær M/50 med tilhørende Luftværnsfeltaffutager, 1xInfraskop M/58. Forsyningsdelingen medbragte bataljonens beholdning af landminer (96 Panserminer og 180 Antipersonnel-trædeminer) og panserværnsvåben (120 stk. 66mm Pansernærbekæmpelsesvåben M/72) samt bataljonens reservebeholdning af forplejning, drivmidler, sprængmidler, røgmidler, signalmidler, håndvåbenammunition og ammunition til de tunge våben (morterer, kampvognskanoner, dysekanoner etc.). En mindre del af Forsyningsdelingens lastvogne opholdt sig i det Fremskudte Forsyningsområde 1-5 kilometer bag de forreste enheder, hvorfra de hurtigt kunne genforsyne de andre kompagnier/eskadroner i bataljonen med fødevarer, vand, brændstof og ammunition. De øvrige dele af Forsyningsdelingen opholdt sig i selve Forsyningsområdet kilometer længere bagude i forhold til Fremskudt Forsyningsområde, hvorfra de kunne modtage yderligere forsyninger fra brigadens Trænbataljon og herefter sende dem frem til det Fremskudte Forsyningsområde. Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

7 -Vedligeholdelsesdeling (31 mand) bestående af: --Delingstrop (4 mand). 1xLet Personvogn/Felt, 1xLet Lastvogn/Felt (Kontorvogn) --Reservedelssektion (5 mand). 1xLet Lastvogn/Vej, 3xMiddeltung Lastvogn/Terræn (heraf 1 med Luftværnsvognaffutage for 12.7mm Tungt Maskingevær samt 2 vogne udrustet som Reservedelsvogne), 1x12.7mm Tungt Maskingevær M/50. --Våben-og Elektronikvedligeholdelses-sektion (7 mand). 1xPick-Up/Vej/Dobbeltkabine, 1xMiddeltung Lastvogn/Terræn (Værkstedsvogn) 1xVærkstedskarosse (trækkes af en af Reservedelsvognene i Reservedelssektionen), 1x1-tons Påhængsvogn med Ladestation (trækkes af en af Reservedelsvognene i Reservedelssektionen), 1x7.62mmLet Maskingevær M/62. --Motorvedligeholdelses-sektion (7 mand). 1xBuslet/Vej, 1xPansret Mekanikervogn M113 (Kontakt-og Mekanikervogn med Kran) --Bjærgningssektion (8 mand) ---Sektionstrop (2 mand), 1xLet Personvogn/Terræn. ---Middeltung Bjærgningsgruppe (3 mand). Pansret Bjærgningsvogn Centurion (med 1x7.62mmLet Maskingevær M/62). ---Let Bjærgningsgruppe (3 mand). Pansret Bjærgningsvogn M578 (med 1x12.7mm Tungt Maskingevær M/50). Vedligeholdelsesdelingen var ansvarlig for bataljonens bjærgnings-og reparationstjeneste. Delingen fremsendte typisk hele Bjærgningssektionen og kontakthold fra Motorvedligeholdelses-samt Våben-og Elektronikvedligeholdelses-sektionen (kontaktholdene kørte i den Pansrede Mekanikervogn fra Motorvedligeholdelses-sektionen) til Fremskudt Forsyningsområde 1-5 kilometer bag de forreste enheder. Herfra kunne Bjærgningssektionen udsende sine køretøjer til at bugsere strandede eller kampskadede køretøjer tilbage til Fremskudt Forsyningsområde, hvor kontaktholdene kunne undersøge dem og afgøre, om hvorvidt reparationer kunne foretages på stedet, eller det var nødvendigt at evakuere køretøjet tilbage til selve Forsyningsområdet for yderligere reparation. Det samme gjorde sig gældende for ødelagte/defekte våben eller elektronik, som blev bragt tilbage til Fremskudt Forsyningsområde. Delingstroppen, Reservedelssektionen plus de resterende dele af Motorvedligeholdelses-samt Våben-og Elektronikvedligeholdelses-sektionen opholdt sig i Forsyningsområdet kilometer længere bagude i forhold til Fremskudt Forsyningsområde, hvor de i relativ fred og ro (og måske Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

8 støttet af civile værkstedsfaciliteter) kunne foretage større reparationsarbejder. Køretøjer, våben og elektronik som ikke kunne repareres her, evakueres bagud til Vedligeholdelseskompagniet ved brigadens Trænbataljon. -Motoriseret Sanitetsdeling (34 mand) --Delingstrop (10 mand). 1xLet Personvogn/Felt, 2xMiddeltung Lastvogn/Vej (Sanitetsvogne som medbringer materiellet til at opstille en til to Forbindepladser). --4xSanitetsgruppe (4x6 mand). 5xLet Lastvogn/Terræn (2xLastvogne udrustet som Sanitetsvogne). Delingstroppen kunne opstille op til to Forbindepladser, hver bemandet med en Læge og tre Sygepassere. Forbindepladserne ville typisk enten være sammen med Fremskudt Forsyningsområde eller på højde hermed, det vil sige placeret 1-5 kilometer bag de forreste enheder. De tre Sanitetsgrupper uden specialudrustede lastvogne afhentede typisk sårede ved de forreste kompagnier og eskadroner, imens den sidste Sanitetsgruppe med sine 2 Sanitetsvogne kunne støtte de øvrige Sanitetsgrupper med ekstra transportkapacitet, afhente sårede hos Stabskompagniets egne enheder eller støtte en af de to Forbindepladser opstillet af Delingstroppen. Det er dog et problem her, at Sanitetsdelingen ikke rådede over pansrede ambulancer på M113 chassis, hvilket gjorde det svært at afhente sårede i områder som fjenden kunne observere og skyde imod. Sanitetsdelingens Forbindepladser var det første led i evakueringskæden for sårede og det første sted hvor de blev underkastet lægebehandling. Indsatsen her var primært beregnet på at stabilisere den sårede, som så herefter kunne evakueres til en Hovedforbindeplads opstillet af Sanitetskompagniet fra brigadens Trænbataljon. Alvorligt sårede blev så hurtigt som muligt transporteret helt tilbage til et Feltlazaret eller civilt sygehus hvor den egentlige behandling eller kirurgiske indgreb foregik. -Stabsdeling (31 mand) --Delingstrop (5 mand). 1xLet Personvogn/Felt, 3xMotorcykel. --Administrations-og Transportsektion (7 mand). 3xLet Personvogn/Felt, 1xMiddeltung Lastvogn/Terræn (Kontorvogn), 1xMiddeltung Lastvogn/Vej (Messevogn). --Efterretnings-og Operationssektion (10 mand). 2xLet Personvogn/Felt, 1xMiddeltung Lastvogn/Terræn (Kontorvogn), 2xPansret Mandskabsvogn M113 (Kommandostationsvogne, med 1x12.7mm Tungt Maskingevær M/50 hver). Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

9 --Sikrings-og ABC-sektion (9 mand). 1xLet Lastvogn/Terræn (der trækker en 1-tons Påhængsvogn), 1xMiddeltung Lastvogn/Terræn, 2x7.62mm Let Maskingevær M/62, 2xInfraskop M/58, 1xInfrarød-Sigtekikkert M/66 med tilhørende Infrarød-Projektør. Stabsdelingen opstillede og betjente bataljonens Kommandostation og Forsyningsområde. Delingstroppen, Efterretnings-og Operationssektionen samt Sikrings-og ABC-sektion opstillede bataljonens Kommandostation, sammen med dele af Staben, hvorfra det meste af bataljonens planlægnings-og føringsvirksomhed udgik. Delingstroppen samt Efterretnings-og Operationssektionen tog sig af at støtte Stabens føringsvirke, imens Sikrings-og ABC-sektionen varetog nærsikringen af bataljonens Kommandostation imod pludselige angreb fra mindre fjendtlige styrker. Sikrings-og ABC-sektionen kunne herudover også opstille og betjene op til to mobile Rensepunkter, hvor bataljonens køretøjer og mandskab kunne få skyllet radioaktivt støv og kemiske kampstoffer af sig. Herudover medbragte Sikrings-og ABC-sektionen også Stabsdelingens store telte, der skulle bruges ved oprettelsen af bataljonens Kommandostation. Længere bagude stod Administrations-og Transportsektionen for, sammen med dele af Staben samt Vedligeholdelses-og Forsyningsdelingerne, at oprette bataljonens Forsyningsområde. Herfra foregik det meste af bataljonens administrative og faglige tjeneste. Det var her nye forsyninger fra brigadens Trænbataljon og erstatningspersonnel blev modtaget og fordelt til det Fremskudte Forsyningsområde og herfra videre til de indsatte kompagnier/eskadroner. Det var her alle større vedligeholdelses-og reparationsarbejder af køretøjer, våben og elektronik foregik. Det var også herfra brigades Trænbataljon afhentede køretøjer, våben og elektronik som krævede yderligere reparation. -Overvågningssektion (10 mand) 3xLet Personvogn/Terræn, 1xMotorcykel, 3x7.62mm Let Maskingevær M/62, 3xInfraskop M/58, 2xInfrarød-Sigtekikkert M/66 med tilhørende Infrarøde-Projektører. 2xInfrarød-Projektør M/67. Overvågningssektionen udgjorde bataljonens primære men begrænsede opklaringskapacitet. Det var således sektionens hovedopgave at kunne finde og melde om fjenden og hans dispositioner. Denne opgave skulle først og fremmest løses til fods via observation, idet sektionens upansrede hjulkøretøjer gjorde den uegnet til at være i kampføling med fjenden. Køretøjernes funktion var således at føre sektionen frem til et skjul, hvorfra sektionen kunne løse sin observationsopgave til Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

10 fods. Herudover kunne Overvågningssektionen også løses sikringsopgaver, typisk i forbindelse med angreb, hvor sektionen kunne have til opgave at sikre og overvåge en af bataljonens flanker, for her at melde om og forsinke eventuelle fjendtlige modangreb rettet mod bataljonens flanker. I kraft af sit store antal maskingeværer (Overvågningssektionen havde med sine kun 10 mand lige så mange lette maskingeværer som en Infanterideling med mand) kunne Overvågningssektion også tjene som en mobil reserve for bataljonen. Et klart minus ved sektionens indsættelse i enhver kampopgave var dens upansrede hjulkøretøjer, der gjorde det umuligt at udnytte sektionens ellers høje mobilitet. -Tung Morterdeling (35 mand) --Delingstrop (15 mand), 2xLet Personvogn/Terræn (som hver trækker en ¼ tons Påhængsvogn), 1xLet Lastvogn/Terræn (Skydecentral der trækker en 1-tons Påhængsvogn), 2xMotorcykel, 1xOptisk Afstandsmåler M/ xTunge Mortergrupper (4x5 mand). 4xLet Lastvogn/Terræn, 4x120mm Tung Morter M/50. Med 5500 meter udgjorde de Tunge Morterer det våbensystem i bataljonen med længst rækkevidde. I forbindelse med bataljonens forsvar kunne delingen fra en central opstilling nå terrænet foran de tre forrest indsatte kompagnier/eskadroner og derved hjælpe til med at standse fjendens infanteri. Ved bataljonens angreb kunne delingen fra en fremskudt stilling bag de angribende kompagnier levere den tunge ildstøtte, der røgblændede eller holdt fjendens stillinger nede, og derved gjorde det muligt for egne enheder at rykke frem. Brisantgranater til brug imod upansrede og delvist pansrede mål udgjorde ca. 90% af ammunitionsbeholdningen, imens Fosfor-Røggranater udgjorde ca. 10%. Herudover kunne brisantgranaterne indstilles til at eksplodere med forsinkelse, hvilket gjorde dem bedre egnet til at bekæmpe fjendtlige feltbefæstede stillinger og stillinger i huse og kældre. Et lag fra alle fire morter dækkede et område på ca. 100x150 meter med fragmenter. Alternativt kunne delingen røgblænde et areal med en bredde på op til 250 meter. Den Tunge Morterdeling havde en Observationsofficer (der sammen med sin Kører/Signalmand medbragte den Optiske Afstandsmåler) og to Morterobservatører. De var som regel fordelt til de forrest indsatte kompagnier. Der var kke nok Observatører til at hvert kompagni/eskadron kunne få en, men idet bataljonen som regel kæmpede med maksimalt to til tre kompagnier/eskadroner i front, kunne alle de forreste kompagnier/eskadroner få en Observatør tildelt. Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

11 -Pansret Panserværnsraketdeling (22 mand) --Delingstrop (6 mand). 10x66mm Pansernærbekæmpelsesvåben M/72, 2xLet Personvogn/Terræn, 1xLet Lastvogn/Terræn. Delingstroppens lastvogn bærer herudover delingens reservebeholdning af 147mm panserværnsraketter. --4xPansret Panserværnsraketgruppe (4x4 mand). 4xPansret Mandskabsvogn M113 (Raketstyrsvogne, hver med 1x147mm Raketstyr M/74 og 1xTungt Maskingevær M/50), 4xInfraskop M/58. Panserværnsraketdelingens fire 147mm Rakestyr havde en rækkevidde på over 3500 meter og kunne gennemskyde ca. 80 centimeter panserstål. De udgjorde således bataljonens mest langtrækkende og hårdtslående direkte skydende våben. Panserværnsraketdelingens hovedopgave var at beskyde de mål, som infanteriets 84mm dysekanoner, 66mm Pansernærbekæmpelsesvåben og 12.7mm Tunge Maskingeværer ikke kunne gennemtrænge eller nå, på grund af deres korte rækkevidde. Herunder først og fremmest fjendtlige kampvogne men også angribende kamphelikoptere. Et problem her var, at betjening af Raketstyret krævede, at skytten stak overkroppen op igennem lastlugen. Skydning kunne derfor ikke finde sted under panserbeskyttelse, hvilket gjorde det muligt for fjenden at holde Panserværnsraketgruppen nede ved hjælp af artilleri eller anden beskydning. -Motoriseret Panserværnsraketdeling (22 mand) --Delingstrop (6 mand). 10x66mm Pansernærbekæmpelsesvåben M/72, 2xLet Personvogn/Terræn, 1xLet Lastvogn/Terræn. Delingstroppens lastvogn bærer herudover delingens reservebeholdning af 147mm panserværnsraketter. --4xMotoriseret Panserværnsraketgruppe (4x4 mand). 4xLet Personvogn/Terræn (til transport af ekstra raketter og personlig udrustning), 4xLet Panserværnvogn/Terræn (Raketstyrsvogn, hver med 1x147mm Raketstyr M/74), 2x7.62mm Let Maskingevær M/62, 4xInfraskop M/58. Panserværnsraketdelingens fire 147mm Rakestyr havde en rækkevidde på over 3500 meter og kunne gennemskyde ca. 80 centimeter panserstål. De udgjorde således bataljonens mest langtrækkende og hårdtslående våben. Panserværnsraketdelingens hovedopgave var at beskyde de mål, som infanteriets 84mm dysekanoner, 66mm Pansernærbekæmpelsesvåben og 12.7mm Tunge Maskingeværer ikke kunne gennemtrænge eller nå, på grund af deres korte rækkevidde. Herunder først og fremmest fjendtlige kampvogne men også angribende kamphelikoptere. Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

12 Delingens største taktiske problem var, at den bestod af upansrede hjulkøretøjer. Den var derfor tvunget til konstant at skifte ildstilling for at undgå bekæmpelse og ødelæggelse. Den Motoriserede Panserværnsraketdeling var derfor bedst egnet til at støtte bataljonens Motoriserede Infanterikompagni, som heller ikke kunne bevæge sig eller kæmpe under panserbeskyttelse. Alternativt kunne den indsættes sammen med Overvågningssektionen til overvågelse og sikring af bataljonens flanker i forbindelse med angreb. -Motoriseret Jordovervågningsradar-sektion (14 mand). 1xLet Personvogn/Terræn (som trækker en ¼ tons påhængsvogn), 3xLet Lastvogn/Terræn, 3x7.62mm Let Maskingevær M/62, 3xJordovervågnings-radar M/74. Radaren havde en rækkevide på meter imod afsiddet infanteri og kilometer imod større genstande såsom køretøjer. Radarsystemet var meget tidskrævende at opstille og pille ned idet det var det nødvendigt først at bruge en mast til at bringe radaren op i 10 meters højde for at få optimal rækkevidde på systemet. Den fordrede herudover en veluddannet operatør, idet radaren var vanskelig at betjene korrekt. Jordovervågningsradaren kunne herudover bruges til at lede ilden fra den Tunge Morterdeling eller infanterikompagniernes Mortersektioner, idet den kunne registrere hvor granaterne landede og derved hjælpe med indskydningen i mørkt eller tåget vejr. I forbindelse med bataljonens forsvar ville radarerne som regel blive indsat til at observere uindset terræn foran egne enheder, såsom området bag ved en skov eller bakke, der ikke kunne ses med det blotte øje, men hvor radaren fra sin placering op til 10 meter oppe i luften kunne observere uhindret. Radarsektionen var især vigtig i mørkt eller tåget vejr, idet bataljonenes enheder, med undtagelse af Kampvognseskadronen, kun havde begrænsede natobservationsmidler til rådighed. Under bataljonens angreb ville Jordovervågningsradar-sektion sammen med Overvågningssektion typisk blive sat til at overvåge bataljonens flanker, for derved at kunne give varsel om et eventuelt fjendtligt modangreb ind i siden på de angribende kompagnier/eskadroner. Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

13 1. Pansrede Infanterikompagni. De Pansrede Infanterikompagnier udgjorde bataljonens primære offensive og defensive kraft. Ved hjælp af deres Pansrede Mandskabsvogne, kunne kompagniernes mandskab bevæge sig under panserbeskyttelse og derved samarbejde med Kampvognseskadronen. Pansringen på de Pansrede Mandskabsvogne var dog kun tyk nok til at holde håndvåbenild og granatfragmenter ude, hvilket gjorde det nødvendigt at afsidde og kæmpe til fods, hvis kompagniet stødte på panserværnsvåben eller kampvogne. Et andet problem var, at opsiddet kamp fra vognene krævede, at mandskabet stak hoved og overkrop op igennem lugerne for at kunne betjene deres håndvåben og de Tunge Maskingeværer. Egentlig opsiddet kamp under panserbeskyttelse var derfor ikke mulig og det var nødvendigt for infanteriet at sidde af vognene for at kunne udfolde deres fulde kampkraft i form af deres Lette Maskingeværer, Dysekanoner og Pansernærbekæmpelsesvåben. Et andet problem var, at bataljonens Pansrede Infanterikompagnier havde uens materiel, idet kun det ene kompagni havde Pansrede Mortervogne og Mekanikervogn. 135 mand fordelt på følgende enheder: -Kommandodeling (23 mand) med: --Kommandosektion (14 mand). 1xLet Personvogn/Terræn, 1xLet Personvogn/Felt, 1xLet Lastvogn/Terræn (Kontorvogn der trækker en 1-Tons Påhængsvogn), 2xMotorcykel, 1xPansret Mandskabsvogn M113 (Kompagnichefens Kommandostation med 1x12.7mm Tungt Maskingevær M/50), 1x7.62mm Let Maskingevær M/62. --Forsynings og Vedligeholdelsessektion (9 mand). 1xPick-Up/Terræn, 1xMiddeltung Lastvogn/Terræn, 1xMiddeltung Lastvogn/Terræn (med Spil og Luftværnsvognaffutage til 12.7mm Tungt Maskingevær M/50), 1xPansret Mandskabsvogn M113 (Kontakt- og Mekanikervogn med 1x12.7mm Tungt Maskingevær M/50), 1x7.62mm Let Maskingevær M/62, 1x12.7mm Tungt Maskingevær M/50, 1xInfraskop M/58, 1xInfrarød-Sigtekikkert M/66 med tilhørende Infrarød- Projektør, 1xInfrarød-Projektør M/67. Kommandosektionen stod for at opstille kompagniets Kommandostation, der bestod af en stationær del hvor Kontorvognen og kompagniets Næstkommanderende (typisk en Premierløjtnant) opholdt sig og en mobil del, som primært bestod af Kompagnichefen (typisk en Major) og hans Pansrede Mandskabsvogn. Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

14 Forsynings-og Vedligeholdelses-sektionen stod for at oprette kompagniets Forsyningspunkt, hvorfra forsyninger fra bataljonens Forsyningsdeling kunne modtages og fordeles til kompagniets øvrige enheder. Det var også fra Forsyningspunktet at kompagniets mekanikere i deres Pansrede Mandskabsvogn M113 kunne køre ud til frontdelingerne for at løse reparationsopgaver, eventuelt støttet af yderligere mekanikere eller bjærgningskøretøjer fra Stabskompagniets Vedligeholdelsesdeling. Forsynings-og Vedligeholdelses-sektionen medbragte kompagniets beholdning af landminer (48 Panserminer) og panserværnsvåben (60 stk. 66mm Pansernærbekæmpelsesvåben M/72, normalt fordelt med 15 pr. Infanterideling og resten i reserve) samt kompagniets reservebeholdning af drivmidler, sprængmidler, røgmidler, signalmidler, håndvåbenammunition og ammunition til de tunge våben (morterer, dysekanoner etc.). -3xPansret Infanterideling (3x34 mand). --Delingstrop (4 mand). 1x60mm Let Morter M/51 (med 50% Fosfor og 50% Lysgranater), 2xFeltaffutage til Let Maskingevær M/62 (normalt fordelt til Infanterigrupperne), 1xInfraskop M/58, 1xInfrarød-Projektør M/ xPansret Infanterigruppe (3x10mand). 3xPansret Mandskabsvogn M113 (Infanterigruppevogn med 1x12.7mm Tungt Maskingevær M/50 hver), 3x7.62mm Let Maskingevær M/62, 3x84mm Dysekanon M/79 (Ammunitionen er ca. 70% Hulladningsgranater til brug imod panser, 10%Røg, 10% Brisant og 10% Lys), 3xFeltaffutage til Tungt Maskingevær M/50, 3xInfrarøde-Sigtekikkerter M/66 med tilhørende Infrarøde-Projektører. De Pansrede Infanteridelinger udgjorde kompagniets primære kampkraft. Den effektive rækkevidde for delingernes våbenvirkning lå på maksimalt 500 meter, idet dette var den største afstand hvor det Tunge Maskingevær kunne bekæmpe let-pansrede køretøjer og hvor både det Lette Maskingevær og 84mm Dysekanon stadig kunne forventes at opnå træf. Et problem her var, at Dysekanonen ikke kunne gennemtrænge frontpanseret på Warszawapagtens mest moderne kampvogne (T64, T72 og T80). Både de Tunge Maskingeværer og de Lette Maskingeværer i Feltaffutage havde en rækkevidde på ca meter imod fjendtligt infanteri og upansrede køretøjer. Den Lette Morter kunne støtte med røgblænding imod fjendtlige punktmål (såsom maskingeværstillinger etc.), men var først og fremmest beregnet på at levere belysning ved kamp om natten. Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

15 -Pansret Middeltung Mortersektion (10 mand). 2xPansret Mandskabsvogn M125 (Mortervogn, med 1x81mm Middeltung Morter M/57 og 1xTungt Maskingevær M/50 hver, 1 Mortervogn også udrustet som Skydecentral), Ammunitionen er ca. 85% Brisantgtanater, suppleret med Fosfor (10%) og Lys (5%), 1xMotorcykel, 1xOptisk Afstandsmåler M/54. Sektionsføreren for den Middeltunge Mortersektion ville normalt fungere som Observatør og opholde sig ved den/de deling(er) som skulle støttes, medbringende Afstandsmåleren. Den Middeltunge 81mm Morter havde en rækkevidde på 3600 meter (dog kun 2800 meter ved brug af Lysgranat) og et lag fra begge Sektionens morterer dækkede et område på ca. 75x75m med sprængstykker. Afhængig af vejr og vindforhold var det også muligt at dække et område på op til 150 meter i bredden med fosfor-røg. 2. Pansrede Infanterikompagni. De Pansrede Infanterikompagnier udgjorde bataljonens primære offensive og defensive kraft. Ved hjælp af deres Pansrede Mandskabsvogne, kunne kompagniernes mandskab bevæge sig under panserbeskyttelse og derved samarbejde med Kampvognseskadronen. Pansringen på de Pansrede Mandskabsvogne var dog kun tyk nok til at holde håndvåbenild og granatfragmenter ude, hvilket gjorde det nødvendigt at afsidde og kæmpe til fods, hvis kompagniet stødte på panserværnsvåben eller kampvogne. Et andet problem var, at opsiddet kamp fra vognene krævede, at mandskabet stak hoved og overkrop op igennem lugerne for at kunne betjene deres håndvåben og de Tunge Maskingeværer. Egentlig opsiddet kamp under panserbeskyttelse var derfor ikke mulig og det var nødvendigt for infanteriet at sidde af vognene for at kunne udfolde deres fulde kampkraft i form af deres Lette Maskingeværer, Dysekanoner og Pansernærbekæmpelsesvåben. Et andet problem var, at bataljonens Pansrede Infanterikompagnier havde uens materiel, idet kun det ene kompagni havde Pansrede Mortervogne og Mekanikervogn. 141 mand fordelt på følgende enheder: Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

16 -Kommandodeling (23 mand). --Kommandosektion (14 mand). 1xLet Personvogn/Terræn, 1xLet Personvogn/Felt, 1xLet Lastvogn/Terræn (Kontorvogn, der trækker en 1-Tons Påhængsvogn), 2xMotorcykel, 1xPansret Mandskabsvogn M113 (Kompagnichefens Kommandostation, med 1x12.7mm Tungt Maskingevær M/50), 1x7.62mm Let Maskingevær M/62. --Forsynings og Vedligeholdelsessektion (9 mand). 1xPick-Up/Terræn (Kontakt-og Forsyningsvogn), 1xLet Lastvogn/Terræn (Mekanikervogn der trækker en ¾-tons Påhængsvogn), 1xMiddeltung Lastvogn/Terræn, 1xMiddeltung Lastvogn/Terræn (med Spil og Luftværnsvognaffutage til 12.7mm Tungt Maskingevær M/50), 1x7.62mm Let Maskingevær M/62, 2x12.7mm Tungt Maskingevær M/50, 1xInfraskop M/58, 1xInfrarød-Sigtekikkert M/66 med tilhørende Infrarød-Projektør. 1xInfrarød-Projektør M/67. Kommandosektionen stod for at opstille kompagniets Kommandostation, der bestod af en stationær del hvor Kontorvognen og kompagniets Næstkommanderende (typisk en Premierløjtnant) opholdt sig og en mobil del, der primært bestod af Kompagnichefen (typisk en Major) og hans Pansrede Mandskabsvogn. Forsynings-og Vedligeholdelses-sektionen stod for at oprette kompagniets Forsyningspunkt, hvorfra forsyninger fra bataljonens Forsyningsdeling kunne modtages og fordeles til kompagniets øvrige enheder. Det var også fra Forsyningspunktet at kompagniets mekanikere i deres Pick-Up kunne køre ud til frontdelingerne for at løse reparationsopgaver, eventuelt støttet af yderligere mekanikere eller bjærgningskøretøjer fra bataljonens Vedligeholdelsesdeling. Et åbenlyst problem her var dog manglen på pansring af mekanikerkøretøjet, der reelt gjorde det umuligt for mekanikerne at komme frem til materiel i forreste linje, der så i stedet måtte føres bagud til Forsyningspunktet. Forsynings-og Vedligeholdelses-sektionen medbragte kompagniets beholdning af landminer (48 Panserminer) og panserværnsvåben (60 stk. 66mm Pansernærbekæmpelsesvåben M/72, normalt fordelt med 15 pr. deling og resten i reserve) samt kompagniets reservebeholdning af drivmidler, sprængmidler, røgmidler, signalmidler, håndvåbenammunition og ammunition til de tunge våben (morterer, dysekanoner etc.). -3xPansret Infanterideling (3x34 mand). --Delingstrop (4 mand). 1x60mm Let Morter M/51 (med 50% Fosfor og 50% Lysgranater), Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

17 2xFeltaffutage til Let Maskingevær M/62 (normalt fordelt til Infanterigrupperne), 1xInfraskop M/58, 1xInfrarød-Projektør M/ xPansret Infanterigruppe (3x10mand). 3xPansret Mandskabsvogn M113 (Infanterigruppevogn med 1x12.7mm Tungt Maskingevær M/50 hver), 3x7.62mm Let Maskingevær M/62, 3x84mm Dysekanon M/79 (Ammunitionen er ca. 70% Hulladningsgranater til brug imod panser, 10%Røg, 10% Brisant og 10% Lys), 3xFeltaffutage til Tungt Maskingevær M/50, 3xInfrarøde-Sigtekikkerter M/66 med tilhørende Infrarøde-Projektører. De Pansrede Infanteridelinger udgjorde kompagniets primære kampkraft. Den effektive rækkevidde for delingernes våbenvirkning lå på maksimalt 500 meter, idet dette var den største afstand hvor det Tunge Maskingevær kunne bekæmpe fjendtlige let-pansrede køretøjer og hvor både det Lette Maskingevær og 84mm Dysekanon stadig kunne forventes at opnå træf. Et problem her var, at Dysekanonen ikke kunne gennemtrænge frontpanseret på Warszawapagtens mest moderne kampvogne (T64, T72 og T80). Både de Tunge Maskingeværer og de Lette Maskingeværer i Feltaffutage havde en rækkevidde på ca meter imod fjendtligt infanteri og upansrede køretøjer. Den Lette Morter kunne støtte med røgblænding imod fjendtlige punktmål (såsom maskingeværstillinger etc.), men var først og fremmest beregnet på at levere belysning ved kamp om natten. -Middeltung Mortersektion (16 mand). 3xPick-Up/Terræn (1xPick-Up trækker en ¾-Tons Påhængsvogn, 1xPick-Up udrustet som Skydecentral), 1xMotorcykel, 1x7.62mm Let Maskingevær M/62, 3x81mm Middeltung Morter M/57 (Ammunitionen er ca. 85% Brisantgranater, suppleret med Fosfor (10%) og Lys (5%), 1xOptisk Afstandsmåler M/54. Sektionsføreren for den Middeltunge Mortersektion ville normalt fungere som Observatør og opholde sig ved den/de deling(er) som skulle støttes, medbringende Afstandsmåleren. Den Middeltunge 81mm Morter havde en rækkevidde på 3600 meter (dog kun 2800 meter ved brug af Lysgranat) og et lag fra Sektionens tre morterer dækkede et område på ca. 75x75m med sprængstykker. Afhængig af vejr og vindforhold var det også muligt at dække et område med en bredde på op til 200 meter med fosfor-røg. Det var dog et klart problem her, at Mortersektionen ikke rådede over Pansrede Mortervogne og derfor ikke kunne følge de Pansrede Infanteridelinger igennem terrænet i forbindelse med angreb og bevægelig forsvarskamp. Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

18 3. Kampvognseskadron. Med sine ti Middeltunge Kampvogne af typen Leopard 1A3, var Kampvognseskadronen bataljonens mest slagkraftige enhed ved kamp i åbent terræn. Det var den eneste af bataljonens underafdelinger der både kunne bevæge sig og kæmpe under panserbeskyttelse. I tilgift var Kampvognseskadronen, i kraft af vognenes ABC-beskyttelsesanlæg, også den eneste enhed i bataljonen som kunne kæmpe nogenlunde problemfrit i områder forgiftet med kemiske kampstoffer og radioaktivt nedfald. I tillæg til alt dette var kampvognene også de eneste våbensystemer i bataljonen som alle var i stand til både at bevæge sig og kæmpe om natten, i kraft af deres lysforstærkningsperiskoper og kombinerede Infrarøde/Hvidtlysprojektører. 63 mand fordelt på følgende enheder: -Kommandodeling (21 mand). --Kommandosektion (9 mand). 1xLet Personvogn/Felt, 1xLet Lastvogn/Terræn (Kontorvogn der trækker en 1-Tons Påhængsvogn), 1xMotorcykel, 1xMiddeltung Kampvogn Leopard 1A3 (med 105mm kanon og 2x7.62mm Let Maskingevær M/62) --Forsynings-og Vedligeholdelsessektion (12 mand). 1xPick-Up/Vej/Dobbeltkabine, 1xMiddeltung Lastvogn/Terræn, 1xMiddeltung Lastvogn Terræn (med Spil og Luftværnsvognaffutage til 12.7mm Tungt Maskingevær M/50), 1xPansret Mandskabsvogn M113 (Kontakt-og Mekanikervogn, med 1x12.7mm Tungt Maskingevær M/50), 1x12.7mm Tungt Maskingevær M/50, 1xInfraskop M/58. Kommandosektionen stod for at opstille kompagniets Kommandostation, der bestod af en stationær del hvor Kontorvognen og kompagniets Næstkommanderende (typisk en Premierløjtnant) opholdt sig og en mobil del, der primært bestod af Kompagnichefen (typisk en Major) og hans Leopard 1A3. Forsynings-og Vedligeholdelses-sektionen stod for at oprette kompagniets Forsyningspunkt, hvorfra forsyninger fra bataljonens Forsyningsdeling kunne modtages og fordeles til kompagniets øvrige enheder. Det var også fra Forsyningspunktet at kompagniets mekanikere i deres Pansrede Mandskabsvogn kunne køre ud til frontdelingerne for at løse reparationsopgaver, eventuelt støttet af yderligere mekanikere eller bjærgningskøretøjer fra bataljonens Vedligeholdelsesdeling. Forsynings-og Vedligeholdelsessektionen medbragte eskadronens beholdning af landminer (12 Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

19 Panserminer) og panserværnsvåben (15 stk. 66mm Pansernærbekæmpelsesvåben M/72, primært til brug for nærforsvar af Kommandodelingen) samt eskadronens reservebeholdning af drivmidler, sprængmidler, røgmidler, signalmidler, håndvåbenammunition og ammunition til de tunge våben (maskingeverer, kampvognskanoner etc.). -3xKampvognsdeling (3x14 mand). Delingerne udgjorde eskadronens primære kampkraft. Kampvognene kunne med deres stabiliserede kanoner og optiske afstandsmålere erkende og ramme mål på flere kilometers afstand. Med de ammunitionstyper som man rådede over i 1985 var det muligt at bekæmpe både fjendtlige kampvogne, kamphelikoptere, pansrede mandskabsvogne samt panserværnsvåben og infanteri. -Delingstrop (6 mand). 1xLet Personvogn Terræn. 1xMiddeltung Kampvogn Leopard 1A3 (med 105mm kanon og 2x7.62mm Let Maskingevær M/62, 1xInfrarød-Sigtkikkert M/66 med tilhørende Infrarød Projektør. 1xKampvogn i hver deling var også udrustet med et Dozerblad. -2xKampvognsgrupper (2x4 mand). 1xMiddeltung Kampvogn Leopard 1A3 (med 105mm kanon og 2x7.62mm Let Maskingevær M/62 Fordelingen af ammunition på Kampvognene var: ca. 56% Panserpatron. Dette var stadig den ældre Panserpatron 105/62, der var den danske betegnelse for den britiske L28 eller den forbedrede L52 underkalibrerede Panserpatron. Denne patron var primært beregnet på at skyde ældre Warszawapagt-kampvogne (T55 eller T62) og havde kun begrænset slagkraft imod nyere modeller (T64, T72 og T80). Den effektive rækkevidde lå på ca meter og gennemslagskraften på 1000 meter var ca. 31cm panserstål og på 2000 meter ca. 28 cm. En forbedret finnestabiliseret og underkalibreret Panserpatron var under anskaffelse i 1985 og blev udleveret hen imod slutningen af året. Denne havde en gennemslagskraft på 1000 meter på ca. 38 cm panserstål og på 2000 meter ca. 36 cm. Ca. 39% Brisantpansergranatpatron, der var den danske betegnelse for den britiske L35 HESH (High Explosive Squash Head), beregnet til brug imod både pansrede og upansrede mål. Granaten havde en rækkevidde på op til 4000 meter. På grund af sin lave mundingshastighed mistede den dog hurtigt sin præcision på længere afstande, men granaten havde dog den fordel, at den ikke mistede sin gennemslagskraft på lange afstande. Granaten virkede på den måde, at den klaskede en ladning plastisk sprængstof op på siden af målet, som herefter detonerede. Imod pansrede mål virkede granaten ved at slå igennem pansret hvis det var tyndt (op til 15 cm). Hvis målets pansring var Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

20 tykkere end 15 cm, slog granatens detonation flager af vognens inderpansring, der så som projektiler farede rundt inde i målet og derved kunne ramme besætning, ammunition og brændstof. Imod upansrede mål virkede den tilnærmelsesvist som enhver anden brisantgrant. Ca 5% Røg (Fosfor). Denne havde en rækkevidde på op til 3000 meter og en blev brugt både til at blænde et punktmål såsom et panserværnsvåben eller køretøj i stilling. Alternativt kunne røggranaten også bruges til at måludpege for andre enheder. 4. Motoriserede Infanterikompagni. Det Motoriserede Infanterikompagni var bataljonenes eneste fuldstændigt upansrede enhed. Så snart der var risiko for møde med fjenden, var enhedens infanteri derfor tvunget til at sidde af de upansrede lastvogne på sikker afstand og rykke frem til fods. Kompagniet var derfor mest velegnet til kamp i lukket terræn såsom skov og by. Hvis man ser bort fra Tunge Maskingeværer, havde enheden havde dog næsten lige så stor ildkraft som det Pansrede Infanterikompagni. 129 mand fordelt på følgende enheder: -Kommandodeling (17 mand). --Kommandosektion (12 mand). Let Personvogn/Terræn (der trækker en ¼-Tons Påhængsvogn), Let Personvogn/Felt, 1xLet Lastvogn/Terræn (Kontorvogn der trækker en 1-TonsPåhængsvogn), 2xMotorcykel, 1x7.62mm Let Maskingevær M/62. --Forsynings-og Vedligeholdelsessektion (5 mand). 1xLet Lastvogn/Terræn (Mekanikervogn der trækker en 1-Tons Påhængsvogn), 1xMiddeltung Lastvogn/Terræn/Spil, 1x7.62mm Let Maskingevær M/62, 1xInfraskop M/58. Kommandosektionen stod for at opstille kompagniets Kommandostation, der bestod af en stationær del hvor Kontorvognen og kompagniets Næstkommanderende (typisk en Premierløjtnant) opholdt sig og en mobil del, der primært bestod af Kompagnichefen (typisk en Major) og hans Signalmand, som i kamp førte kompagniet til fods og under forskydninger på vej kørte i den Lette Personvogn/Felt. Forsynings-og Vedligeholdelses-sektionen stod for at oprette kompagniets Forsyningspunkt, hvorfra forsyninger fra bataljonens Forsyningsdeling kunne modtages og fordeles til kompagniets øvrige enheder. Det var også fra Forsyningspunktet at kompagniets mekanikere i til fods eller ved Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

21 hjælp af en af Kommandosektionens Lette Personvogne kunne bevæge sig ud for at varetage opgaver, eventuelt støttet af yderligere mekanikere eller bjærgningskøretøjer fra bataljonens Vedligeholdelsesdeling. Et åbenlyst problem her var manglen på pansring, som gjorde det svært at nå frem til reparationsobjekter i kamplinien. Forsynings-og Vedligeholdelses-sektionen medbragte kompagniets beholdning af landminer (48 Panserminer) og panserværnsvåben (60 stk. 66mm Pansernærbekæmpelsesvåben M/72, normalt fordelt med 15 pr. deling og resten i reserve) samt kompagniets reservebeholdning af drivmidler, sprængmidler, røgmidler, signalmidler, håndvåbenammunition og ammunition til de tunge våben (morterer, dysekanoner etc.). -3xMotoriseret Infanterideling (3x32 mand). --Delingstrop (5 mand). 1x12.7mm Tungt Maskingevær M/50 med Feltaffutage, 1x60mm Let Morter M/51 (med 50% Fosfor og 50% Lysgranater), 2xFeltaffutage til Let Maskingevær M/62 (normalt fordelt til Infanterigrupperne), 1xInfraskop M/58, 1xInfrarød-Projektør M/ xMotoriseret Infanterigruppe (3x9mand). 1xLet Lastvogn/Terræn, 1x7.62mm Let Maskingevær M/62, 1x84mm Dysekanon M/79 (Ammunitionen er ca. 70% Hulladningsgranater til brug imod panser, 10%Røg, 10% Brisant og 10% Lys). De Motoriserede Infanteridelinger udgjorde kompagniets primære kampkraft. Den effektive rækkevidde for delingernes våbenvirkning lå på maksimalt 500 meter, idet dette var den største afstand hvor det Tunge Maskingevær kunne bekæmpe fjendtlige let-pansrede køretøjer og hvor både det Lette Maskingevær og 84mm Dysekanon stadig kunne forventes at opnå træf. Et problem her var, at Dysekanonen ikke kunne gennemtrænge frontpanseret på Warszawapagtens mest moderne kampvogne (T64, T72 og T80). Både de Tunge Maskingeværer og de Lette Maskingeværer i Feltaffutage havde en rækkevidde på ca meter imod fjendtligt infanteri og upansrede køretøjer. Den Lette Morter kunne støtte med røgblænding imod fjendtlige punktmål (såsom maskingeværstillinger etc.), men var først og fremmest beregnet på at levere belysning ved kamp om natten. Udover manglen på pansrede løretøjer var det største problem for det Motoriserede Infanterikompagni manglen på natkampmidler, idet kompagniet ikke rådede over infrarøde kikkerter eller projektører. Enheden var derfor fuldstændig afhængig af belysning fra lysgranater affyret fra kompagniets egne morterer og dysekanoner (alternativt lysgranater affyret fra støttende artilleri-enheder). Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

22 -Middeltung Mortersektion (16 mand). 3xPick-Up/Terræn (1xPick-Up trækker en ¾-Tons Påhængsvogn, 1xPick-Up udrustet som Skydecentral), 1xMotorcykel, 3x81mm Middeltung Morter M/57, 1x7.62mm Let Maskingevær M/62, 1xOptisk Afstandsmåler M/54. Sektionsføreren for den Middeltunge Mortersektion ville normalt fungere som Observatør og opholde sig ved den/de deling(er) som skulle støttes, medbringende Afstandsmåleren. Den Middeltunge 81mm Morter havde en rækkevidde på 3600 meter (dog kun 2800 meter ved brug af Lysgranat) og et lag fra Sektionens tre morterer dækkede et område på ca. 75x75m med sprængstykker. Afhængig af vejr og vindforhold var det også muligt at dække et område med en bredde på op til 200 meter med fosfor-røg. Som de øvrige dele af kompagniet rådede Mortersektionen ikke over pansrede køretøjer. Panserinfanteribataljonens indsættelse og taktiske muligheder. -Ved Angreb/Fremrykning kæmpede bataljonen som regel med to kompagnier/eskadroner forrest og to i reserve. Hvilke enheder der var forrest afhang af terrænet og opgaven. Kampvognseskadronen eller de Pansrede Infanterikompagnier ville typisk være de forreste enheder i åbent terræn, imens det Motoriserede Infanterikompagni primært var forrest i lukket terræn som by og skov. Bataljonen ville typisk ikke angribe over en bredde større end km. -I forsvar kæmpede bataljonen typisk med de tre Infanterikompagnier forrest og Kampvognseskadronen i reserve, hvorved bataljonen reelt kunne dække et forsvarsrum med en bredde på 3-5 kilometer. Panserværnsraketdelingerne kunne her både være indsat til støtte for infanterikompagnierne eller være i reserve. Den Tunge Morterdeling støttede fra en central stilling de tre infanterikompagnier i frontlinjen. -Herudover blev Panserinfanterikompagnierne som regel forstærket med en Kampvognsdelin,g hvis de som en del af en Fremrykning eller et Angreb var tildelt deres egen akse som forreste enhed. Det pågældende kompagni kunne så afgive en Infanterideling til Kampvognseskadronen. Det Motoriserede Infanterikompagni blev som regel ikke forstærket med kampvogne, men måske med den Motoriserede Panserværnsdeling. Kompagniet kæmpede derfor helst i terræn ugunstigt for panser som f.eks. by eller skov. Alternativt kunne det Motoriserede Infanterikompagni kæmpe i åbent terræn imod en pansret modstander, hvis det var nedgravet i feltbefæstede kampstillinger. -Panserinfanteribataljonens våben havde en respektabel rækkevidde i dagslys med god sigtbarhed. Copyright Rune Holmeå Iversen Sidst ændret

Det danske panservåbens mulige udvikling 1990-2014

Det danske panservåbens mulige udvikling 1990-2014 Det danske panservåbens mulige udvikling 1990-2014 Dette lille essay er baseret på noget af den forskning jeg p.t. sidder og laver om det danske forsvar under den Kolde Krig. Det er lavet lidt for sjov

Læs mere

1. LOGISTIKBATALJON. En professionel bataljon, i en moderne hær

1. LOGISTIKBATALJON. En professionel bataljon, i en moderne hær 1. LOGISTIKBATALJON En professionel bataljon, i en moderne hær 1. Logistikbataljon er inde i en særdeles spændende periode med mange forandringer og nye opgaver, indledningsvis med fokus på rekruttering

Læs mere

Jydske Dragonregiment. Pansrede køretøjer fra 1945. APRIL 2008

Jydske Dragonregiment. Pansrede køretøjer fra 1945. APRIL 2008 Jydske Dragonregiment. Pansrede køretøjer fra 1945. APRIL 2008 Centurion kampvogne på vej til øvelsespladsen Indholdsfortegnelse. Forord. 3 Indledning. 4 Humber Scout Car. Panseret spejdervogn. 6 Humber

Læs mere

KAMPVOGNSKOMMANDØRKURSUS LEOPARD 2 A5

KAMPVOGNSKOMMANDØRKURSUS LEOPARD 2 A5 Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: HKS 20 KAMPVOGNSKOMMANDØRKURSUS LEOPARD 2 A5 Formål 1. At give eleven sådan viden og færdigheder, at denne er i stand til at udføre

Læs mere

Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Sanitetskompagniet

Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Sanitetskompagniet Indledning Sanitetskompagniet var en miniatureudgave af Hærens Lægekorps og havde det lægefaglige ansvar for sanitetstjenesten ved Brigaden. Alt sanitetspersonel (læger, underlæger, sygepassere, sygebærere,

Læs mere

INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV

INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV (GRO/HO) Formål 1. At bibringe kadetten (KT) den faglige viden, de fornødne færdigheder og holdninger i relation til infanteridelingens virke og anvendelse, således at KT,

Læs mere

VELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT

VELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT VELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT Velkommen til Jydske Livkompagni (4 KMP)! Jeg skriver til dig for at byde dig velkommen til din kommende tjeneste ved vores

Læs mere

Nordvest for byen GLEBOVKA blev der i de tidlige morgentimer den 4. februar 1943 nedkastet et kompagni fra 31. Faldskærmsregiment.

Nordvest for byen GLEBOVKA blev der i de tidlige morgentimer den 4. februar 1943 nedkastet et kompagni fra 31. Faldskærmsregiment. Ozereika Udgangssituation Vi befinder os ved Sortehavet i februar 1943. Det aktuelle terrænområde er besat af en tysk kystartilleriafdeling (789.) og en rumænsk infanteribataljon (+) (1./38. Infanteriregiment).

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 6054 DeMars DIR D 02624391 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 6054 DeMars DIR D 02624391 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 6054 DeMars DIR D 02624391 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6054 Angreb B. Kort navn Angreb FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte enheden i stand til at nedkæmpe

Læs mere

INFANTERIKAMPKØRETØJSKOMMANDØRKURSUS CV 9035

INFANTERIKAMPKØRETØJSKOMMANDØRKURSUS CV 9035 INFANTERIKAMPKØRETØJSKOMMANDØRKURSUS CV 9035 Formål 1. At sætte eleven i stand til at udføre funktionen som IKK kommandør i dagslys og i mørke. 2. At give eleven en sådan holdning, at denne af egen drift

Læs mere

Tung selvkørende kanon ISU-152

Tung selvkørende kanon ISU-152 Tung selvkørende kanon Lidt om historien En tung selvkørende kanon med en 152 mm haubits så dagens lys første gang i 1943, hvor køretøjer af type SU-152 blandt andet deltog i Slaget ved Kursk. Grundlaget

Læs mere

Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1

Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Indledning Brigadens 5. (tunge) bataljon havde følgende krigsstyrke: Bataljonsstab: Chef med stab (34) samt 2 personvogne, 5 lastvogne

Læs mere

VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT

VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT 2 ESK(HBU)/V UDDBTN/JDR Dragonkasernen 7500 Holstebro Tlf. 7282 3631 VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT 1. SITUATION: Du er tilsagt at skulle aftjene din værnepligt

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Viking kompagniet er et af tre kompagnier i II Panserinfanteribataljon ved JDR. Kompagniet består af to delinger med Infaterikampkøretøjer, en deling

Viking kompagniet er et af tre kompagnier i II Panserinfanteribataljon ved JDR. Kompagniet består af to delinger med Infaterikampkøretøjer, en deling Viking kompagniet er et af tre kompagnier i II Panserinfanteribataljon ved JDR. Kompagniet består af to delinger med Infaterikampkøretøjer, en deling med pansrede mandskabsvogne og en kommandodeling. En

Læs mere

Tysk luftværnsartilleri

Tysk luftværnsartilleri Tysk luftværnsartilleri Nu er turen så kommet til en lille beskrivelse af mit tyske luftværnsbatteri. Som med mine øvrige tyske krigsspilsenheder er der tale om brug af modeller fra mange forskellige fabrikater

Læs mere

Lektionsoversigt 6002 march BSO og afsøgning

Lektionsoversigt 6002 march BSO og afsøgning Lektionsoversigt 6002 march BSO og afsøgning Lek nr. 1. Teori 60 min Praksis 90 min March Forskydning, opsiddet Gennemføre forskydning, opsiddet efter huskeordet SIMUMFAHROF samt en kalke. Delingsføreren

Læs mere

Taktisk kursus for officerer af reserven (TAKKUR RESOF)

Taktisk kursus for officerer af reserven (TAKKUR RESOF) Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: HKS 12 Taktisk kursus for officerer af reserven (TAKKUR RESOF) Formål 1. At give eleven viden om og forståelse for panserinfanterikompagniet

Læs mere

Tyske pansergrenaderer - SS-Panzergrenadier Regiment "H"

Tyske pansergrenaderer - SS-Panzergrenadier Regiment H Tyske pansergrenaderer - SS-Panzergrenadier Regiment "H" Om infanterienhederne i 9. SS-Panzerdivision "Hohenstaufen" Divisionen rådede over to pansergrenaderregimenter - 19. og 20. SS-Panzergrenadier-Regiment

Læs mere

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil

Læs mere

Starterenheder (Initial Units)

Starterenheder (Initial Units) Starterenheder (Initial Units) Den Britiske Hær Infanterisektion 60 point (British Army Infantry Section) Hold : Korporal med L85A2, 2 riffelmænd med L85A2, skytte med Minimi Para Hold 2: Overkostable

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Kompetenceprofil for logistikmand, teknik (LOGMD, Teknik) /INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for logistikmand, teknik (LOGMD, Teknik) /INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for logistikmand, teknik (LOGMD, Teknik) /INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver

Læs mere

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Lørdag d. 22. september 2012 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2012 indbydes

Læs mere

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 21. september 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2013 indbydes

Læs mere

HÆRENS MATERIELKOMMANDO 2003-09-09 NOTAT. Status vedr. anskaffelsesprojekt LEOPARD 2

HÆRENS MATERIELKOMMANDO 2003-09-09 NOTAT. Status vedr. anskaffelsesprojekt LEOPARD 2 HÆRENS MATERIELKOMMANDO 2003-09-09 NOTAT Status vedr. anskaffelsesprojekt LEOPARD 2 FORMÅL. Grundet den seneste tids presseomtale ønsker HMAK, med dette korte notat, at orienter myndighederne om status

Læs mere

VELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT

VELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT VELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT Velkommen til Jydske Livkompagni (4 KMP)! Jeg skriver til dig for at byde dig velkommen til din kommende tjeneste ved vores

Læs mere

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 6. april 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold februar 2013 indbydes

Læs mere

B E L L E A L L I A N C E

B E L L E A L L I A N C E B E L L E A L L I A N C E Regler for krigsspil fra Napoleonstiden 1809-1815 på bataljonsniveau Lexnet 2001 Anden udgave Belle Alliance, anden udgave, 18. juni 2001 Side 1 Indholdsfortegnelse Forord..........................

Læs mere

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 MAR 2013 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser

Læs mere

kanoner). fjendens position.

kanoner). fjendens position. Præsenteret af: To-kanonen her er en kopi af Garderhøjfortets rigtige To-kanon. Øverste etage er kanonrummet med to kanoner. I den nederste etage drejer man kanonen i den retning, den skal skyde. Den rigtige

Læs mere

REDEGØRELSE FORSVARETS AUDITØRKORPS AUDITØRERNE I KØBENHAVN. J.nr. 04-7089-188. Den 22. maj 2007

REDEGØRELSE FORSVARETS AUDITØRKORPS AUDITØRERNE I KØBENHAVN. J.nr. 04-7089-188. Den 22. maj 2007 FORSVARETS AUDITØRKORPS AUDITØRERNE I KØBENHAVN J.nr. 04-7089-188 Den 22. maj 2007 REDEGØRELSE Sammenfatning: Forsvarets Auditørkorps har afsluttet sin undersøgelse af skydeulykken i Oksbøl øvelsesterræn

Læs mere

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen

Læs mere

Bjærgningskursus Bjærgningsvogn, WISENT

Bjærgningskursus Bjærgningsvogn, WISENT Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: HKS 28 Bjærgningskursus Bjærgningsvogn, WISENT Formål 1. At give eleven sådan viden og færdigheder, at denne er i stand til at udføre

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 6086 DeMars DIR D 02625473 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 6086 DeMars DIR D 02625473 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 6086 DeMars DIR D 02625473 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6086 Eskortetjeneste 1 B. Kort navn ESKORTE 1 FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte enheden i stand

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser for flugtskydning med haglgevær under Danmarks Jægerforbund (DJ) Januar 2015

Sikkerhedsbestemmelser for flugtskydning med haglgevær under Danmarks Jægerforbund (DJ) Januar 2015 Sikkerhedsbestemmelser for flugtskydning med haglgevær under Danmarks Jægerforbund (DJ) Januar 2015 Indhold KAPITEL 1 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER... 3 KAPITEL 2 - SIKKERHEDSBESTEMMELSER FOR DEN ENKELTE

Læs mere

Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet.

Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Tro kan flytte bjerge, Kampvogne kræver blokvogne. Ovennævnte er med til at berettige Svær Transportdeling og som det ses på billedet fra 1960, taget

Læs mere

Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR KAMPTROPPERNE 1

Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR KAMPTROPPERNE 1 Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR KAMPTROPPERNE 1 1 Tjenestegrensmodulet benævnes våbenkursus internt i Hæren. Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL... 3 3.

Læs mere

DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA

DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA I uge 38/2013 var alle finskytterne samlet i Jylland til DM for finskytter. Konkurrencen foregik i Tranum skydeterræn,

Læs mere

Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen Opbrydning

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 6076 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 6076 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 6076 DeMars DIR D 02624393 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6076 Kampeksercits og formationer 3 B. Kort navn KEKSFORM 3 FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte MOTOVDEL

Læs mere

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION 8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION Tekst og billeder: Niels Gyrsting I april 1995 bragte Østerbro Avis et billede af en modstandsgruppe, der var opstillet foran Idrætshuset på den nuværende Gunner Nu Hansens

Læs mere

Den danske Hær Veterinærtjenesten

Den danske Hær Veterinærtjenesten Den danske Hær 1932-1941 - Veterinærtjenesten Indledning Hvor Lægekorpset tager sig af sårede og syge soldater, sørger Dyrlægekorpset for sårede og syge heste. Yderligere havde Dyrlægekorpset fra 1932

Læs mere

Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik

Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Indledning Formål De danske bidrag til INTOPS og udviklingen af kampeksercitser til disse,

Læs mere

Kamptropperne 4 2001 2010.

Kamptropperne 4 2001 2010. Jydske Dragonregiment. Kamptropperne 4 2001 2010. FEBRUAR 2013 Leopard kampvogn gennemfører indskydning i Helmand. 2 Indholdsfortegnelse. Forord. 4 Indledning. 5 Lokalforsvarsregion Syd- en af de nye Lokalforsvarsregioner.

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

Troppetegn ???? Grundtegn. Bilag 3. Landbaseret. Luft baseret. Sø baseret. Tilhørsforhold/farve. Ved ikke (gul) Ukendt (gul) Formodet ven (Blå)

Troppetegn ???? Grundtegn. Bilag 3. Landbaseret. Luft baseret. Sø baseret. Tilhørsforhold/farve. Ved ikke (gul) Ukendt (gul) Formodet ven (Blå) Bilag 3 Troppetegn Grundtegn Tilhørsforhold/farve Luft baseret Landbaseret Enhed Materiel Sø baseret Ved ikke (gul)???? Ukendt (gul) Formodet ven (Blå)???? Egne/allierede Neutral (Grøn) Fjende (Rød) Grænser,

Læs mere

Prøveskydning af 18 punds kanon model 1757 i Oksbøl skydeterræn tirsdag den 29. august 2006.

Prøveskydning af 18 punds kanon model 1757 i Oksbøl skydeterræn tirsdag den 29. august 2006. September 2006 Prøveskydning af 18 punds kanon model 1757 i Oksbøl skydeterræn tirsdag den 29. august 2006. Foto H.U. Hansen (HAS) - 2 - Forord. Rapporten er udarbejdet af ingeniør Jørgen Svender, som

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 6029 DeMar Dir D 02624302 APR 2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 6029 DeMar Dir D 02624302 APR 2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 6029 DeMar Dir D 02624302 APR 2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Bykamp 1, 6029 B. Kort navn Bykamp 1 FAGPLAN C. Formål Enhedsuddannelsen i bykamp har til formål at gruppen

Læs mere

Bekendtgørelse om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner

Bekendtgørelse om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner BEK nr 1732 af 21/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-105-00005 Senere ændringer

Læs mere

Priser fra Dragonfonden

Priser fra Dragonfonden Priser fra Dragonfonden Socialrådgiver Mie Nørby Dahl og Betina Skov Gjesing Socialrådgiver Mie Nørby Dahl og Betina Skov Gjesing tildeles hermed et legat fra Dragonfonden. For med stor ildhu positivt

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Brugsvejledning for Cykeldrom - Opstilling, nedtagning & anvendelse

Brugsvejledning for Cykeldrom - Opstilling, nedtagning & anvendelse - Opstilling, nedtagning & anvendelse Udarbejdet af Ranum Telt- & Eventudlejning A/S 2007 Vesterled 46 9681 Ranum Tlf: 98 67 68 39 w w w. ranum-teltudlejning. d k Før brug/opstilling Gennemlæs opstillingsvejledningen

Læs mere

T A K T I S K K R I G S S P I L F R A D E N A M E R I K A N S K E B O R G E R K R I G 1 8 6 1-1 8 6 3

T A K T I S K K R I G S S P I L F R A D E N A M E R I K A N S K E B O R G E R K R I G 1 8 6 1-1 8 6 3 T A K T I S K K R I G S S P I L F R A D E N A M E R I K A N S K E B O R G E R K R I G 1 8 6 1-1 8 6 3 2. UDGAVE 1992 Dette regelsæt kan uden tilladelse kopieres til privat brug og distribueres på ikke-kommercielle

Læs mere

Rigtig mand til jobbet

Rigtig mand til jobbet Rigtig mand til jobbet Indledning: Grundlaget for denne skrivelse er en opfølgning på artiklen Er du mand nok til at være chef, hvor tyngden her er at skabe målrettet indsats mod kernen af de frustrationer

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

Forsvarsministeriet Den 28. januar Konsekvenser for tjenestestederne

Forsvarsministeriet Den 28. januar Konsekvenser for tjenestestederne Region Nordjylland samlet ca. 0 når forsvarsforliget er gennemført - For Frederikshavn gælder, at der på den ene side kommer nye arbejdspladser, idet staben til 3. Eskadre og Søværnets Søopmåling, som

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 6006 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 6006 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 6006 DeMars DIR D 02623690 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6006 Kamp fra stilling - nærforsvar B. Kort navn KSTL-NFS FAGPLAN C. Formål Enhedsuddannelsen i kamp fra

Læs mere

Jydske Dragonregiment. Kamptropperne 1971 1980. SEPTEMBER 2010

Jydske Dragonregiment. Kamptropperne 1971 1980. SEPTEMBER 2010 Jydske Dragonregiment. Kamptropperne 1971 1980. SEPTEMBER 2010 Centurion kampvogne under øvelse. Indholdsfortegnelse. Forord. 3 Indledning. 4 Centurion BRICK STONE. 5 Kaptajn J. Hvidegaard. Oktober 1971.

Læs mere

Navn Mål Indhold Gennemførelse og kontrol. Henvisninger og hjælpemidler 1. Klar til kamp o I dagslys o I mørke.

Navn Mål Indhold Gennemførelse og kontrol. Henvisninger og hjælpemidler 1. Klar til kamp o I dagslys o I mørke. Lektionsoversigt 6001 Lek nr. Navn Mål Indhold Gennemførelse 1. 90 min. Klar til kamp. Ved lektionens afslutning skal, i delingsramme kunne: Gøre klar til kamp. Til sin rådighed har enheden ORG MAT NBH

Læs mere

Deployment Rasmus skulle stille op først, og han vælger klogeligt at stille sine tre Grenadier-delinger så de dækker hvert sit objekt.

Deployment Rasmus skulle stille op først, og han vælger klogeligt at stille sine tre Grenadier-delinger så de dækker hvert sit objekt. Just bevæbnet med D-Day skulle der kæmpes i "The Bocage". Samtidig var det faktisk første gang jeg skulle spille LW med Festung Europa (FE), så det var spændende nok. Kompagnierne fra FE US Rifle company

Læs mere

Gruppeførerens huskelister

Gruppeførerens huskelister Frigivet til internettransmission af Hjemmeværnsskolen hjemmeværnsskolen Gruppeførerens huskelister HVS 7005-004-67 OKT 2005 Frigivet til internettransmission af Hjemmeværnsskolen Har du forslag til ændringer

Læs mere

Operation OVERLORD-1. Indledning. Spillet. Billedmateriale

Operation OVERLORD-1. Indledning. Spillet. Billedmateriale Operation OVERLORD-1 Indledning I sommeren 2000 blev der i kredsen af krigsspillere talt om, at det kunne være spændende at prøve et spil fra Invasionen i Normandiet, den 6. juni 1944, også kaldet D-Dag.

Læs mere

1. KØR I TO RÆKKER ( SKIFT:

1. KØR I TO RÆKKER ( SKIFT: PARADEKØRSEL 1. KØR I TO RÆKKER hold sideretning ingen må køre i mellemrum, når det er en større række. Hold passende afstand ( 20 cm til 1 m afhængig af rutine) 2. SKIFT: Forreste yderste mand trækker

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

6 marts Landroveren med LMG på taget. Javel Hr. Sgt. Hvordan er det de støvler ser ud. Puds dem

6 marts Landroveren med LMG på taget. Javel Hr. Sgt. Hvordan er det de støvler ser ud. Puds dem 2009: 1. Øvelse støtte til hæren 04-01-09 (Den Norske Telemarkbataljon) havnen Ålborg. 2. Delings Øvelse 060309. 3. PTR-KUR Støtte til JGK 11 til 12-03-09 Klokkeholm og Hals. 4. 60års jubilæum hjv. 5.

Læs mere

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe.

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe. VM finder sted i Belek, Antalya i Tyrkiet i denne uge. Danmark stiller med dette hold: Compound Martin Damsbo Patrick Laursen Stephan Hansen Camilla Søemod Recurve Maja Jager Anne Marie Laursen Carina

Læs mere

Hjemmeværnet. Fagplan. Gennemførelse af faget: Modul 2. Funktionsuddannelse. Dysekanon HJEMMEVÆRNSSKOLEN

Hjemmeværnet. Fagplan. Gennemførelse af faget: Modul 2. Funktionsuddannelse. Dysekanon HJEMMEVÆRNSSKOLEN Hjemmeværnet Fagplan Gennemførelse af faget: Modul 2 Funktionsuddannelse Dysekanon Side 1 af 11 Fagplan Titel lang: Funktionsuddannelse Dysekanon Modul 2 Titel kort: FUNK DYKN (2) Formål Faget skal give

Læs mere

Oversigt over skydetider ØVELSESPLADS / SKYDETERRÆN MÅNED ÅRSTAL. Nr. Uttrup Øvelsesplads Juli 2017

Oversigt over skydetider ØVELSESPLADS / SKYDETERRÆN MÅNED ÅRSTAL. Nr. Uttrup Øvelsesplads Juli 2017 Oversigt over skydetider ØVELSESPLADS / SKYDETERRÆN MÅNED ÅRSTAL Nr. Uttrup Øvelsesplads Juli 2017 Dato (Aktivitet angives som periode i timer. f.eks 1000-) Mulig Mulig Planlagt Planlagt Mulig Mulig Mulig

Læs mere

INDHOLD Meddelelser fra redaktøren... 211 Vurdering af hærens muligheder for at anvende værnepligtige OberstV. J.Fält-H ansen...

INDHOLD Meddelelser fra redaktøren... 211 Vurdering af hærens muligheder for at anvende værnepligtige OberstV. J.Fält-H ansen... R E D A K T Ø R : MAJ OR K. B A R T E L S INDHOLD Meddelelser fra redaktøren... 211 Vurdering af hærens muligheder for at anvende værnepligtige OberstV. J.Fält-H ansen... 212 Væmevilje og kampeffektivitet

Læs mere

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2006 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, 2600 Glostrup. www.hasbro.dk Made in Ireland 120614575108

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan 2030 MAR 2015 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan 2030 MAR 2015 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 2030 MAR 2015 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 2030 Forsyningsbefalingsmand kursus B. Kort navn FSBM FAGPLAN C. Formål Kursus skal give kursisten det nødvendige grundlag for

Læs mere

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Taktik og føring Udgivelse Juni 2014

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Taktik og føring Udgivelse Juni 2014 UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Udgivelse Juni 2014 2. FAGETS MÅL Viden I rammen af bevogtningsdelingen har kursisten forståelse for: Grundlæggende standarder og kampeksercitser. Grundlæggende føringsværktøjer.

Læs mere

Torden over Europa Stortaktisk krigsspil fra Napoleonstiden

Torden over Europa Stortaktisk krigsspil fra Napoleonstiden Torden over Europa 7. udgave af 18. oktober 2006 VEXprint udgave 7.0 Forord Regelsættet har nu siden første udgave stået sin prøve dels i Dansk Figurspilsforening og dels i Chakoten både ved mindre som

Læs mere

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader.

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. 1 Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. GMC ere og en Dodge ¾ t 1960 erne foto: UMAK DLR Denne lille artikel blev oprindelig skrevet i 2003. siden da har jeg fra forskellige kilder og billeder fået flere

Læs mere

Tyske faldskærmsjægere - Enheder fra 9. Fallschirmjäger Division

Tyske faldskærmsjægere - Enheder fra 9. Fallschirmjäger Division Tyske faldskærmsjægere - Enheder fra 9. Fallschirmjäger Division Indledning Under forstudierne til det, der senere blev til Chakotens krigsspil i april 2000 - Kampene om Seelow- Højderne - stødte jeg for

Læs mere

Krigsspil - Kampen om Schnee Eifel og St. Vith

Krigsspil - Kampen om Schnee Eifel og St. Vith Krigsspil - Kampen om Schnee Eifel og St. Vith Baggrund Spillet startede på offensivens første dag d. 16. december 1944 (Null Tag) ved daggry i Schnee Eifel bjergene lige øst for St. Vith. Området lå i

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 6077 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 6077 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 6077 DeMars DIR D 02624394 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6077 Kamp fra stilling 3 B. Kort navn KSTL 3 FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte MOTOVGRP og -DEL

Læs mere

Instruktion havkajak

Instruktion havkajak Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende

Læs mere

Til: Hærens Kampskole

Til: Hærens Kampskole HÆRENS KAMPSKOLE (bedes anført ved henvendelser) Til: Hærens Kampskole Lokal Støtteelement i Oksbøl 1. Ildstøtte Afdeling Forsvarets Sundhedstjeneste i Oksbøl Drivmiddelsektion Danilog Skydesikkerhedskontor

Læs mere

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Electronic Warfare Operatør/sprog (EWOPR/sprog) Funktionsniveau og M100 (hæren). værnstilhørsforhold Antal

Læs mere

Kamptropperne 3 1991 2000.

Kamptropperne 3 1991 2000. Jydske Dragonregiment. Kamptropperne 3 1991 2000. SEPTEMBER 2012 Leopard kampvogn på vej fra Split til Tuzla i Bosnien. 2 Indholdsfortegnelse. Forord. 5 Indledning. 6 Erfaringer med en panserbataljon s

Læs mere

REGLER TIL KRIGSLIVE X

REGLER TIL KRIGSLIVE X Regler til Krigslive X REGLER TIL KRIGSLIVE X Dette regelsæt er skrevet til Krigslive X. 1 ÅNDEN I REGLERNE Krigslive er kun sjovt for alle, hvis der er en fælles forståelse af hvad der er sjovt og hvad

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold FEB 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold FEB 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold FEB 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 7. marts 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef for

Læs mere

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn.

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. CANASTAKLUBBEN stiftet 20. januar 1995 For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. Canasta er et ungt spil, hvori man finder ideer fra flere kortspil.

Læs mere

Aktiviteter for personel af reserven ved 4 NSBTN 2017 Opdateret: 24. AUGUST 2017

Aktiviteter for personel af reserven ved 4 NSBTN 2017 Opdateret: 24. AUGUST 2017 Aktiviteter for personel af reserven ved 4 NSBTN 2017 Opdateret: 24. AUGUST 2017 Tilmelding via mail sendes til RESELM trr-ktp-4n-in-reselm@mil.dk Emne: Tilmelding RESPSN [Aktivitetens navn] Indhold MA-

Læs mere

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915 Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed

Læs mere

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i.

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i. I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 8 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 22!!) med link til turen.

Læs mere

Jesper Mailand. Militært ansat i Forsvaret i 21 år. Udsendt til Balkan 3 gange. I dag civilt fleksjob i Forsvaret

Jesper Mailand. Militært ansat i Forsvaret i 21 år. Udsendt til Balkan 3 gange. I dag civilt fleksjob i Forsvaret 45 år gammel Jesper Mailand Militært ansat i Forsvaret i 21 år Udsendt til Balkan 3 gange I dag civilt fleksjob i Forsvaret I Forsvaret bl.a. uddannet følgende: Kampvogn (Tanks..) Brandmand og røgdykker

Læs mere

Om dansk rytteri , Del 3

Om dansk rytteri , Del 3 Om dansk rytteri 1932-1940, Del 3 Panservogne I 1930'erne gennemførtes også i Danmark en række forsøg med pansrede køretøjer. Forsøgene omfattede såvel typer som deres taktiske anvendelse. Hærordningerne

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Spillet om verdensherredømmet

Spillet om verdensherredømmet Spillet om verdensherredømmet 2004 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, DK-2600 Glostrup, Denmark. www.hasbro.dk 040414538108 K O

Læs mere

Operation BUG-2. Vej. Målestok: Skov, åben. Jernbane. Bygning, træ. Bunker, beton. Bygning, sten. 5. januar 2003 Bilag 1A LJASNAJA 100,3 100,2 BUG

Operation BUG-2. Vej. Målestok: Skov, åben. Jernbane. Bygning, træ. Bunker, beton. Bygning, sten. 5. januar 2003 Bilag 1A LJASNAJA 100,3 100,2 BUG N A B C D E 1 1 2 LJASNAJA 2 Mod BREST 3 3 4 MATYKALY 4 5 100,3 5 100,2 6 6 7 7 8 BUG 8 9 9 10 100,1 PATULIN 10 Vindretning A B C D E Målestok: Flod Vandløb Vej 30 cm Jernbane Bakke Skov, åben (600 m)

Læs mere

Den danske Hær Fodfolkspionerkommandoet

Den danske Hær Fodfolkspionerkommandoet Den danske Hær 1932-1941 - Fodfolkspionerkommandoet Indledning Fodfolkspionerkommandoets opgave var, som navnet siger, at foretage lettere pionerarbejder, herunder særligt spærringer, vejødelæggelser og

Læs mere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere TM Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere fyrværkeri og våben til at skræmme deres fjenders heste. Mange,

Læs mere

Forældremateriale omkring:

Forældremateriale omkring: Forældremateriale omkring: Forældre Version Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men

Læs mere

Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Uniformer

Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Uniformer PEFINSKIPROD DANMARK Pressemeddelelse Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Uniformer Indledning Det var en omtale i Knud J.V. Jespersens bog om Brigaden (Kilde 2), der førte mig på sporet af det (hedengangne)

Læs mere

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning.

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning. Lærervejledning: Hos Skoven i skolen finder du en god vejledning og illustration til, hvordan eleverne kan snitte deres egen bue og pil. Du skal scrolle lidt ned før illustrationen dukker op. http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bue-og-pil-0

Læs mere