Oplysningen uregerlige datter - folkeuniversitetsoplæg forårssemestret 2009

Transkript

1 Oplysningen uregerlige datter - folkeuniversitetsoplæg forårssemestret 2009 Nedenstående er hovedsagelig en beskrivelse af problemstillingerne, der rejses i de enkelte kursusgange. I fremstillingen vil hovedvægten ligge på illustrative cases især i form af enkeltpersoners biografi og relevante tekster. Det teologiske spiller en ret lille rolle nedenfor, men skal tænkes som en løbende, eksplicit dimension i oplæggene. 1. Introduktion: Hvad er mission? Kursusgangen består af to dele. Første del forsøger at indkredse hvad mission er. På baggrund af en række populærkulturelle forestillinger om missionærer (fx Kipling, Tintin, Hans Kirk og den nye Rambofilm) opridses en række karakteristika ved den måde 'vi' opfatter mission. Derefter præsenteres programgrundlaget for Danmission over for programgrundlaget for Danida, og forskelle og ligheder gøres sammen med stereotyperne til grundlag for en diskussion. Anden del giver forudsætningerne for at forstå mission i de kommende kursusgange: Kort gennemgang af hovedpunkterne i 'ydre mission'. På baggrund af en redegørelse for det teologiske grundlag tilbage til Mattæusevangeliets "Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple" opsummeres missionshistorien frem til i dag med hovedvægt på perioden frem til reformationen. Første del: Cuius regio, eius religio. Mission og begyndelsen på kolonialismen 2. Protestantisme og mission - hvorfor stoppede reformationen i Europa? De første lutheranere missionerede ikke. Den tyske teolog Werner Ustorff mener at de var skeptiske over for mission af teologiske årsager bl.a. vedrørende spørgsmålet om frivillighed. En anden årsag kan være den westfalske fred 1648, som dekreterede, at katolikker og protestanter ikke gjorde modpartens borgere til genstand for omvendelsesforsøg. Kursusgangen diskuterer Luthers syn på ikke kristne religioner - reelt kun islam og jødedom - og hvordan de senere protestantiske teologer forholdt sig til dét. På den baggrund 1

2 diskussion af forholdene i de spanske og portugisiske kolonier i Latinamerika over for de nordeuropæiske kolonier der opstod i henholdsvis Nordamerika og Asien. Til denne kursusgang fremstilles to cases der hver repræsenterer koloniale løsninger af det protestantiske missionsspørgsmål: 1. De nordamerikanske sektsamfund efter sir Humphrey Gilbert, der af dronning Elisabeth fik til opgave "at udforske og beslaglægge fjerne hedenske lande der ikke var i nogen kristen fyrstes eller folks besiddelse. [min fremhævelse]". 2. Tranquebar frem til begyndelsen af 1700tallet, grundlagt under Christian d. IV i følge aftale med en lokal hinduistisk fyrste, hvor kristendom var forbeholdt udstationerede europæere. 3. Det begyndte i København: Den første protestantiske mission Historien om Ziegenbalg med baggrund i den pietistiske vækkelse i det danske kongehus. Første del tegner billedet af en teologisk nyorientering, der skabte grundlaget for udsendelse af missionærer. Anden del fortæller historien om Ziegenbalgs ankomst, møde med lokale grupper, kirkeopbygningen og konflikterne med øvrigheden. De forskellige positioner opridses og konflikt- og konvergenslinjerne diskuteres fx på baggrund af citater fra Det begyndte i København over for It began in Tranquebar. Afslutningsvist opridses og diskuteres den rolle Ziegenbalg spiller for indiske kristne i dag - evt. med baggrund i uddrag af filmen om Ziegenbalg, som TELC har lavet. Anden del: Missionsselskaberne og kolonialismen 4. Oplysningens uregerlige datter I anden halvdel af 1700tallet opstod der over hele Europa missionsselskaber som en slags græsrodsinitiativer, der havde til formål at organisere mission i de 'hedenske' lande. Disse missionsselskaber byggede deres legitimitet på en forestilling om en særlig europæisk opgave i verden - ligesom kolonialismens forestilling om 'hvis mands byrde'. I første del opridses på denne baggrund det særlige, danske bidrag som primært opstod i kraft af at Det Ostindiske kompagni i Indien frem til begyndelsen af 1800tallet modsatte sig udsendelse af missionærer fordi det kunne skade stabiliteten. Derfor var de tidlige missionærer aktive i bl.a. Serampore. William Carey gøres til case for denne udvikling. I anden halvdel opridses den drejning i missionen, som førte til 'institutionsmission' gennem opbygning af skoler hospitaler mv. og den interne missionsdiskussion og uenighed diskuteres 2

3 på baggrund af Cox, Jeffrey (2002): Imperial fault lines: Christianity and colonial power in India, Som case fremføres opbygningen af dansk mission i Arcot lutheran Church. 5. Undertrykkelse og hybriditet: Missionærerne og den lokale kultur I denne kursusgang diskuteres missionærernes forhold til de lokale samfund de mødte på et mere overordnet plan: Missionærerne var bærere af en europæisk kultur og i de forestillinger, de udbredte, lå også forestillinger om samfundets opbygning og forholdet mellem forskellige folkeslag. På den måde var missionen mere radikal i sit angreb mod lokale samfund end kolonialismen. Alligevel blev missionærerne også selv påvirket af de samfund, de befandt sig i, ligesom deres modstandere også tog elementer af missionærernes forestillinger til sig. Diskussionen føres igennem tre cases: 1. En kritik af mission som ødelæggende kraft ud fra eksempler alá Comaroff & Comaroffs kritik af mission i Sydafrika. 2. En beskrivelse af dels det inklusivistiske missionsparadigme ved Farquhars Christ the Crown of hinduism, dels Frelsens hærs aktiviteter i indiske storbyer hvor de praktiserede 'going native', 3. Brahmo Samaj og 'reformhinduismen' som eksempel på bevægelser, der tager kristne principper og missionspraksis til sig. 6. Dansk mission frem til Første verdenskrig Gennemgang af hovedlinjer og forestillinger i dansk mission fra Dansk Missionsselskabs (DMS) stiftelse. Første del gennemgår de danske diskussioner om mission med bl.a. gennemgang af modsætningerne mellem grundtvigianere og Indre mission om grundlaget for mission, som førte til at sidstnævnte overtog magten over DMS. Anden del gennemgår de indiske forhold omkring Arcotkirken med eksempler på konsekvenserne af den øgede betydning som indiske kristne fik - fx kastestridighederne og de forskellige måder som missionærer forholdt sig til kaste på. Tredje del: Afkolonisering 7. Uafhængighedsbevægelserne og mission Mission opstod som nævnt inden for den koloniale opbygning, så hvordan forholdt missionærerne sig til de uafhængighedsbevægelser der opstod i anden halvdel af 1800tallet - og hvordan forholdt uafhængighedsbevægelserne sig til missionærerne? 3

4 Første del: Gennemgang af forskellige tilgange til mission i bevægelserne for afkolonisering. Den klassiske antikolonialistiske forfatter Franz Fanon og Gandhi vendte sig skarpt mod mission, mens den nigerianske teolog Lamin Sanneh har argumenteret for at missionen førte til en empowerment af lokale grupper af bl.a. kasteløse. Anden del: Konkret fremstilling af missionærernes egen holdning eksemplificeret ved striden mellem Anne Marie Petersen og Dansk Missionsselskab i Arcot, der førte til grundlæggelsen af Porto Novo missionen. 8. De unge kirker Perioden efter første Verdenskrig var præget af opbygningen af lokale kirker på baggrund af de tidligere missionsmarker. Missionærerne italesatte ofte denne bevægelse som en kristen nødvendighed, der hele tiden havde været planen - ofte spillede pragmatisk grunde dog stærkt ind, fx frygt for missionærernes stilling efter uafhængigheden eller ejendomsretsstrid når missionærer og kolonistyrer repræsenterede stridende europæiske magter. Oplægget tænkt som en beskrivelse af missionærernes holdning til og rolle i forhold til opbygningen af nye kirker og deri modsætningen mellem lokale beslutningstagere og missionærer. Målet er en diskussion af forskellige tilgange som tager udgangspunkt i de to kirker der blev stiftet i Tranquebar umiddelbart efter Første Verdenskrig: CSI som rent indisk kirke og TELC med missionærer på de ledende poster - evt. med en parallel til Arcotkirken som reelt indskrænkede de indiske kristnes indflydelse i mellemkrigstiden. Heri både redegørelse for spændinger mellem missionærer men også mellem indiske kristne som eksempel på besværet med at opbygge en minoritetsreligion. Fjerde del: Den postkoloniale mission 9. Postkolonial mission Efter at de tidligere kolonier blev selvstændige blev selvstændighedstanken mere nærværende i de kirker som missionærerne havde opbygget, og i et land som Indien hvor de kristne udgjorde en lille minoritet med lille indflydelse følte missionærerne sig som en udsat gruppe. Første del: Udgangspunkt i omstændighederne omkring den såkaldte Nyogi-rapport fra 1956, der anbefaler udelukkelse af missionærer fra Indien - en anbefaling som blev delvist 4

5 fulgt af den indiske regering. Derefter beskrivelse af antikonversionslovgivning, men også af meget magtfulde 'aggressive' missionsgrupper som pinsekirken. Anden del: Tranquebar har været præget af relativ harmoni; i dag blusser uroligheder op i bl.a. Orissa. Paven har talt om 'antikristianisme' på lige fod med antisemitisme. Hvad er fremtiden for religiøs harmoni og hvilken rolle spiller mission? 10. Mission og bistand Mission er blevet betegnet som bistandens fortrop i Danidas officielle bog om deres aktiviteter i Indien, Den rige mus og den fattige elefant. På mange områder har mission faktisk været med til at skabe bistanden og mange af de organisationer som bistandsorganisationerne samarbejder med har rødder i kirker som er grundlagt af europæiske missionærer, ofte endda fra de samme lande som bistanden kommer fra - jvf. Mellemfolkeligt Samvirkes aktiviteter på gamle lutheranske missionsmarker i Tanzania. På denne baggrund tager jeg udgangspunkt i mit speciale der fortæller historien om hvordan missionærerne i Sydindien begyndte at orientere sig i retning af bistandsparadigmet. 11. Mission i dag Hvordan er situationen for mission i dag? Missionen lever stadig men på delvist andre præmisser. Første del: Verden vendt om? Meget kristen mission i dag udføres internt i de enkelte lande af ikke-vestlige missionærer. Vesten er derimod genstand for mission fra islam, buddhisme og hinduistisk inspirerede religioner. Anden del: Saudiarabien, USA og Sydkorea kæmper om sjælene i en række tredjeverdens lande i især Asien og Afrika, derved skubber de til relativt skrøbelige balancer. Danmark er en lille aktør, men årligt går 250mill. danske kroner til mission - hvad betyder det? 12. Opsamling. 5