Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ ad C. VIII. Ribe stift. Vester1andföhr (12/8).

Transkript

1 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ ad C. VIII. Ribe stift. Vester1andföhr (12/8). b. Die fischerei betreffend. l. Aug Amrum kenine, auf Föhr kann ein liebhaber bis- weilen das gluck haben, ein gericht hecht und schley für seinen tisch zu fangen, es gibt auch auf Föhr eintzelne aale und carautschen. 2. Die austerfischerei, die rochelfischerey, auch wird wohl ein gericht kleine schollen, bötte und aale gefischet, es gibt auch porren t(el. a)lhie, und die armen leute holen auch fleissig muscheln zu ihrer speise. 3. Wann die austers gefischet werden, so sind niemah- len mehr als 8 böte auch wohl weniger je nachdem der pächter es veranstaltet in beschäftigung, jegliches boot hat zwei fischer-eisen, welche an der einen seite plat,an der andern seite aber eine oval-rundung haben woran ein netz aus riemen von seehunds fellen solchergestalt geflochten, dass die muscheln hindurch gehen, die austern aber darin zurück bleiben, befestiget, welches auf den grund gelassen, auf denselben gezogen, wodurch die austern von dem grunde gelost, in das netz gesamlet und darauf in das fischerboot hinauf gezogen werden. Die rocheln werden in einem tief oder strom, welcher mit pfahlen so weit thunlich in der quere des strohms besetzet, vor welchen in der breite des strohmes gesetzen pfahlen netze gehangen, daran die rocheln liegen bleiben, wann selbige mit der eb-strohm wieder ausgehen wollen, und alsdenn in einer schalupe währenden eb-strohms gefischet werden. Die schollen werden gemeiniglich gleich den botten mit haamen, die porren mit einem stricknetze, welches eine persohn gehend vor sich halt, und die aale werden mit stechers aus den grund gefischet. 4. Die austern werden uneingepackt nach der ordre des pachters gleich nach dem fang weggesandt; die rocheln, welche mit verkauft werden, wann sie gefangen, werden in den wind getrocknet, in bunde gebunden, und alsdenn verkauft; der übrige fischfang aber ist von so geringem belang, dassman nur selten davon ein gericht zu kauff bringen kann, und dahero werden solche frisch gespeist. 5. In den monahten septbr., octbr.. novbr., decbr., jan., febr., martz und april werden die austers gefischet, und zwar in selbiger zeit alle 14 tage 3 oder 4 wocher zur winterzeit aber können wohl 12 wochen wegen anhaltenden frostes hingehen, dass mit all nicht gefischet wird. Die rocheln werden in dem april, maj, juni et julj gefangen, und nach den übrigen fischen, ausser den aal, welcher mehrenteils des winters gestochen, wird fast den gantzen sommer von denen die zeit dazu haben, gegangen. 6. Die austern werden sobald sie gefangen nach Husum an den commissionair des pachters gesandt und daselbst ausgemässen, einfolglich bei von hier aus ungeachtet aller angewandten

2 bemühung das eigentliche quantum anzugeben nicht im stande, die beyden rochelfischereyen auf Amrum haben dies jahr circa stück geliefert. 7. Das letzte jahr sind von hier auf keine austers ausgeschiffet, die rocheln bleiben in hiesiger gegend und sind in den letzten jahren nicht einmahl zureichend gewesen. 8. Die austern sind das letzte jahr nach Husum, vorhin zum theil auch nach Hamburg gesandt, und Sylt ziehet in hiesiger gegend wohl die meisten rocheln. 9. Wann austern gefischet werden, so finden auf jegliches boot 4 persohnen ihre arbeit,vder fischerlohn ist für jede persohn a tonne 6 sk., der eigener des boots erhält l mk., und die transport-kosten nach Husum ist 8 sk. an fracht für jede tonne. Bei den beiden rochelfischereyen sind 8 persohenen zum fischen erforderlich, welche, wann sie keine interessenten sind, die hälffte des fanges statt ihres lohns geniesen 10. Wann austern gefischt werden, so werden niemahlen mehr, wohl aber weniger als 8 böte jedesmahl dabey gebraucht, zu einer rochelfischerey zusetzten und wieder aufzuheben sind 3 böte erforderlich, allein zum fischen wird nur eine schalupe gebraucht. 11. Zu der hiesigen fischerey wird gar kein saltz gebraucht. 12. Fustagien werden alhie bey der fischerei nicht gebraucht. Netze und pfähle werden von den fischern selbst zubereitet. 13. Wind und wetter trägt viel zu dem fang bei, harte wintern sind den auster-bänken schädlich, und ob selbige auch einen einfluss in die rochelfischerey und hiesigeb übrigen fischfang haben, davon giebt der diesjährige schlechtere fang einige muthmassung. Diesen sommer ist der fischfang nicht so gesegnet gewesen, als wohl in den vorigen jahren. Es haben zwar liebhabere diesen sommer einen versuch gemacht ein paar neue rochelfischereien anzulegen, allein der fang ist so schlecht gewesen, dass die darauf bey der setzung verwandte kosten nicht einmahl ersetzet, vielweniger der mühe dadurch verlohnet worden. 14. Wann ein paar fischer-schnippen zu cabliau, scholle und schellfische angeschaffet wurden, womit in see gefischet werden konnte, da es an fischere auf Amrum nicht fehlet; so hin der unmassgeblichen meinung, dass die fisscherey zu einer grossen aufnahme gebracht, und denen einwohnern auf Amrum und Föhr zum besondern nutzen gereichen würde. Westerlandföhr den 12. aug A. Petersen.

3 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. VII. Ribe stift. Rømø og Listø (23/8) b. Fiskerierne vedkommende. l. Fersk vands fiskeri er ingen. 2. Af saltvands fiske fanges nogle flyndere og rokele eller skader. 3. At fiske flyderne med bruges en snor, hvortil er bundet er blylod, derudi er igen bunden en fin tråd, som er besat med orme, og som fiskene bider sig fast ved og således trækkes op. Roklerne eller skaderne fiskes således, der sættes nogle pæle, når vandet er udfaldet,fast i grunden i lige linje, og imellem pælene sættes garn, som er gjort af kabelgarn, når nu vandet falder ud,driver med strømmen roklerne derudi, som beboerne farer ud og tager af garnet. 4. Af de såkaldede rokler bliver den største del alene rengjort og tørret i vinden, og flynderne ligeledes Resten bruges af beboerne friske. 5. I maj måned begynder de såkaldede rokler eller skader at komme, og om høsten fanges nogle flyndere, som under 3. post er meldt. 6. Der fanges langt fra ikke engang til beboernes egen husfornødenhed. 7. Bliver altså ikke nogen udskibet. 8. Forklares af forrige post. 9. De få, som fisker, er Rømø og Listø beboere, og arbejdere holdes der ikke, thi de, som haver de udi 3. post ommeldte redskaber, arbejder selv dermed. 10. Dertil bruges ungefæhr en 10 a 12 stk. små både. 11. Salt bruges ikke meget dertil, thi fiskene bliver som meldt i 4. post mest rengjorte og vindtørret, og nogle få saltet. hvor meget salt dertil forbruges, kan umuligt vides, ellers er saltet, som forbruges, Lynenburgsk. 12. De fiskeredskaber, som her bruges, og under 3. post er meldt,gør fiskerne selv, og fustager bruges ikke. 13. Fangsten og velsignelsen er meget aftagen, så at ikke engang kan fiskes så meget, som til beboernes Egen fornødenhed kunne forbruges, årsagen dertil er ventelig denne, at føden, som fiskene søger,må være af sand efterspøllet, så at fiskene desårsag til andet sted må være flyttet, anden grund hertil vides ikke. 14. Fattelse til fiskeriets opkomst synes at være, som meldt er under 13. post, og så vidt indseende og tjenlig kan være, ville dermed ikke være stort at gøre, thi de fleste af ejlandenes beboere farer ud om foråret til Holland, Hamburg eller andre steder, derfra på sælhunde- og hvalfiskefangsten, og de, der ere hjemme, ere gamle folk, som næsten ere utjenlige til fiskeriet, haver heller ingen både, som er bekvem dertil. Ribe amtstue d. 23. aug L. Christensen.

4 stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ ad C. VIII. Ribe stift. Vester herred (12/9). l. De sorter af ferske fiske, som falder i Vester herred, findes fornemmelig i Fiil-sø, hvor lodsejerne fiske Gedder, aborrer, brasen, skalle og ål, hvilke slags og findes på få andre steder i herredet, men ikke af nogen betydenhed, og end ikke det, som kan forslå til lodsejernes husholdninger. 2. I salt vand i Vesterhavet uden for Vester herred fanges nogle få torsk, eller kabliau, en del hvilling skuller eller flynder, rokker og håer. 3. I fersk vand fanges fisken med garn eller våd,og ål stanges om vinteren på isen, og ved våddrætten i fersk vand bruges undertiden i Fiil-Sø en båd. Udi salt vand i havet sker fiskeriet således: at en båd af 8 mands equipage føres med livsfare igennem brændingerne, efter at den først omtrent 20 favne er slæbt på tør sand, hvor den ligger af mangel på havn, sådan båd udsejler 2 a 3 mile i havet, og der udkaster en linie omtrent af 2000 favnes længde og 1/4 tommes tykkelse, hvorpå er 4000 fiskerkroge, og på hver krog en orm, hvorpå fiskene bidde. Den lange linie er af hamp,og flyder,efter at den er udsejlet af båden horisontal ved bøjer, omtrent 11 favne under vandfladen, krogene hænge ved små strikker af en alens længde, der synke perpendikulær fra den lange linie, der som meldt i vandet ved bøjerne ligger horisontal; sådan linie ligger i vandet omtrent en halv time, efter at den er udsejlet, hvorefter den igen indhales med hvad fisk, der findes på, i båden, og begyndes af indhale fra den ende,som sidst er udsejlet, hvorefter båden sejles i land,og der opdrages med samme fare, som den sættes i vandet. Skuller eller flynder fanges og med garn 2 a 3 mile ude i havet, med samme både, men ej på den tid, der fanges med kroge og linier. 4. Når båden er kommen i land, bliver fiskene ført til byerne på vogne,hvor fiskene gøres rene. Nogle deraf saltes og tørres, neml. de som skal bruges til at steges, efter at de er tørrede, og noget tørres uden at saltes, neml. det, som agtes at bruges til at koge. En ganske ringe del saltes til egen fornødenhed, som ej tørres. 5. Fornævnte slags ferske fiske fanges fornemmelig for- og efterår, samt om vinteren, og fiskene i det salte vand falder fornemmelig om foråret, ligeså noget om efteråret i den tid, da de fiskende kan være fra avlingen. 6. De fleste åringer fanges ej mere end til fiskerne egen fornødehhed, og undertiden kan sligt ej nær nås. Der menes ellers årlig at fanges i Vester herred fra 30 til 100 torsk, fra til hvilling, fra 9000 til skuller, 2 a 300 rokker fra 7 til 1200 håer, der altsammen tilberedes til egen fornødenhed, undtagen hvad der af tørre skuller udføres og herefter nærmere omtales ved 7. og 8. post. 7. Der udføres som meldt ej uden tørre skuller, som eragtes fra 1/10 til 1/24 af hele fiskeriet, såvidt udskibes. 8. De tørre skuller afsættes alene i Hamborg, når det er muligt; thi undertiden koster de mindre der end her, som endog dette år er indtruffen, hvorover en del er ført tilbage for her at sælges og fortæres.

5 9. I Vester herred er fiskeriet ej af den vished og beskaffenhed, at folk dertil alene kan holdes, eller nogen alene deraf have sin næring, men af beboerne ved strandkanten med deres folk og børn arbejde omtrent et par hundrede mennesker derved, de halve på vandet ved den her foran ommeldte fiskning, og de øvrige halve på landet ved at grave orme, sætte dem på krogene og behandle de fangede fiske, hvilket fiskearbejde alene går for sig, når folkene kan være fra avlingen, uden videre løn. 10. I hele Vester herred bruges 12 både til fiskeriet på havet, og hver båd, som meldt når den fisker, eqviperet med 8 mand. 11. I hele herredet fra 20 til 40 tønder, ligesom fiskeriet træffer ind til. 12. Fiskerredskaberne forfærdiges alle i landet, fustager bruges så godt som ingen, siden ikkun lidet af fiskene saltes til egen fornødenhed. Men de, som bruges, gøres i landet, og er af sådanne ting, som findes i husene til adskillig brug. 13. Fangsten er underkastet stor forandring; thi et år kan næppe fanges halvt imod et andet. Den er og mærkelig i aftagelse; thi for 40 a 50 år siden søgte fiskene langt mere mod landet end nu, og da fangedes over 4 dobbelt mod det, som nu få, og holdtes da i herredet hen ved 40 både til fiskeriet; men som fiskene efterhånden blev mindre i antal, og fangsten blev mere til skade end gavn, blev bådene efterhånden afskaffede. Aarsagen til fiskenes aftagelse er ej muligt at begribe. 14. Der fattes fornemmelig til fiskeriets fremgang, at fiskene ikke, som for 40 a 50 år siden, søge mod landet,der ej synes at stå til at ændre eller hjælpe; desuden må af de 12 nu havende både i herredet nogle ligge ledige i foråret, fordi en del af beboerne,som dermed pleje at fare, ere borte og udskrevne i kongens søtjeneste. Således efter erholdte nøjeste efterretning forfatted. Varde den 12. Septbr J.J. Frausing.

6 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. VIII. Ribe stift. Fanø (12/8) (NB! a) gælder for Nordby (Nørby) sn.,b) for Sønderho) l. a) Saltvandsfiskerier alene. b) Ligeså. 2. a) Torsk, hvillinger og flyndre. b) Ligeså. 3. a) Netter og angler somer garn og line. b) Ligel. garn og line. 4. a) Nogle vindtørres saltet og nogle usaltet.. b) Ligesaa. 5. a) Om foråret fra påske og til midsommer. b) Ligeledes. 6. a) Omtrent 30,000 flyndre og ligeså mange hvillinger, og 1oo stk. torsk, og somme år mere eller mindre ligesom velsignelsen er til. b) Ligeså. 7. a) Omtrent 5OO flyndre, da resten sælges på det faste land og i købstæderne her omkring. b) Ligeledes. 8. a) Som meldt afsættes det meste på det faste land og i købstæderne her omkring. b) Ligeså. 9. a) 150 mennesker, som deler fiskene imellem sig, hver gang de hjemkommer fra fiskeri. b) 100 mennesker, som ligel. deler fiskene imellem sig hver gang. 10.a) 13 fartøjer og både. b) 10 fartøjer. 11.a) 30 tdr. grov salt og intet andet. b) 20 tdr. dito salt ligesom de salter til. 12.a) Alle de brugende fiskeredskaber bliver forfærdiget her, og fustagerne i Ribe, når nogen behøves. b) Fiskeredskaberne bliver ligel. forfærdiget her, og fustagerne i Ribe. 13.a) Ja, stor forandring og aftaget så meget, at ikke 10. delen fanges imod forrige åringer, da de nu må 5 à 6 mile længere til havs end som før, såsom jordene ere forandrede,og fiskene ej kommer så nær landet, og storm ofte holder dem fra fiskeri 8 a 14 dage i den bedste tid, som er landet til stor skade, og hvorover ikke halv så mange mennesker fisker nu som før, men bestandig farer. b) Er af samme beskaffenhed her. Ved hvilken fiskeriets aftagelse jeg af den mig som birkedommer i steden for korn allernådigst bevilgede fiskerettighed og lider stor skade, og ikke haver 3. parten imod forrige åringer, og som fiskerne og beboerne forandrer deres næring ved bestandig søfart eller torskefangst, måtte mig og samme godtgøres af dem, lige såvel som af de, der fisker her hjemme, dog var det allerbedst, at samme allernådigst måtte lignes på ildsteder ligesom på Vesterlands Føhr, hvilket jeg beder må tages i konsideration og fastsættes.

7 14. a) At få torskefangst på Island, at endel af beboerne derved kan ernære sig, som de agter at gøre forsøg på med et par fartøjer. b) At få 4 a 6 hukkerter til torskefangst, siden folkene dertil er tjenlig, og fiskeriet årlig aftager, men ingen haver dertil evne, endskønt vilje, så det var at ønske, at nogen dertil ville være dem assisterlig. Hvilken min besvarelse er efter bedste skønsomhed og overlæg med nogle af de fornuftigste mænd her i birket. Fanø d. 12. aug Morten Bølling.

8 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr-skr. af 23/ Ad C. VIII. Ribe stift. Hunderup birk. (5/8). Fiskerierne vedkommende. I det ferske vand og i den såkaldede Kongeå, der går langs på søndre side af Hunderup birk, så og Sneum eller Darum å, som går norden for birket, og begge har deres udløb til havet, der bliver fanget nogle få laks i foråret, fornemmelig in april, og i aug., septbr. og oktbr. måneder nogle ørreter, denne fiskeri rettighed, så vidt deraf findes under birket, henhører til hovedgården Kiergård, som over forbmt. Kongeå haver en laksegård eller for ørreter, hvor udi sættes ruser og ellers fiskes med våd, men i Darum å bruges alene nogle såkaldede skydegarn, hvilke fiskeredskaber forfærdiges ved gården. Fangsten i begge dele befindes at være liden, eller de fleste åringer ringe imod de forrige tider at regne, hvortil foregives årsagen at være, fordi bemt- Konge- og Darum åer skal nu befindes i deres udløb i havet tid efter,anden bliver mere bliver tilstoppet med sand og klæg, som havet indskyller, hvorved fiskenes indgang i åerne og i det ferske vand forhindres. Til sligt at se forandret, vil vel næppe findes udveje; thi om disse åer og strømme i deres udløb i havet, ved og med bekostning kunne opryddes eller udgraves, så holdes ikke for, sligt ville have nogen bestandighed, hvilket erfarenhed ved og haver vist,formedelst den stærke gående ebbe og flod og store anstød derpå indfalder af det salte vand, som ved stormvinde drives langt op på landet over sine grænser og igen tilstoppe per og forandrer åernes udløb. Hvad fiskeriet i det salte vand angår, da har Hundrup birks indvånere ej et eneste fartøj eller båd til fiskeri udi det salte vand, der findes heller ingen plads hvor slige fiskerbåde kunne beholdes sikre i stormvejr og altså drives ej noget fiskeri idet salte vand, uden alene nogle af beboerne kan have en liden våd, hvormed de om sommeren kan undertiden fange små flyndre ved landsiden i havet eller så vidt ude fra landet,som 2 folk med våden kan gå i vandet, men denne fiskeri er liden og næppe ersætter umagen eller tidspilde. Størsbø11 den 5. aug N. Fogh.

9 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. VIII. Ribe stift. Ribe (2/8). (Riberhus birk vedk.). Det fiskeri, som drives eller haves i Riberhus birk, er ej af nogen betydenhed, thi af ferske søer findes ingen og det lidet af gedder, aborrer og skaller, som bønderne i Tveed og Tange, samt Jedsted i der forbi gående åer med toggere eller små sættegarn kan fange i foråret og sommeren,er af bare ringe betydenhed, og ej ti1 at afhænde eller sælge, da og ingen deraf kan have næring og levebrød; og hvad fiskeriet i det salte vand angår da er ingen af birkets bønder, som driver samme, undtagen nogle få af beboerne i Farup sogn og Jedsted, som grænser til stranden, der dels ved nogle så kaldede gårder, som består i nogle ris, de om foråret sætter i stranden,hvor flodvandet går over, og når det er ebbe, eller floden igen går ud, fanger undertiden inden for disse risgårder nogle fisk bestående af små botter eller skulle, som beboerne der på grunden kan gå ud og tage med hænderne uden nogen båd eller redskab, og dels ved garn, som nogle få i Jedsted går ud til fods og drager med efter samme slags fisk, mens det som således fanges, er af så såre ringe betydenhed, så ingen deraf kan have næring eller levebrød, da beboerne selv bruger det lidet, der fanges, dels saltet og dels fersk, undtagen en såre liden del fersk, som nogle fattige husfolk undertiden kan gå herud med til Ribe om sommeren at afhænde. Og således kan ej heller være videre til oplysning eller efterretning ang. fiskeriet eller dessen opkomst på de derom fremsatte 14 poster for Riberhus birk til besvaring at meddele. Ribe den 2. aug S. Lund.

10 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. VIII. Ribe stift. Hind/Ulborg(?) h. (3-18/8)...cirkulær skrivelse udsendt af (herredsfoged Trank rådmand i Ringkøbing) til godserne i de ham anfortroede herreder Få først reqvirerte 21 poster, derom kan aldeles ingen oplysning gives, såsom her for landet er hverken lade- eller lossepladser. Øvrige reqvirerte poster under b, derpå gives til besvaring: Fersk vand er intet her for landet,men såkaldet brak, derudi fiskes helt, sild, smelt, flynder og ål. 2. På vestre side af landet påstøder såkaldet Vesterhav, derudi fiskes torsk, hvilling, rokker, skuller og makrel. 3. Forbemeldte sorter fiskes med kroge, undtagen det sidste, der fiskes med våd. 4. Det, som fanges eller fiskes, bliver solgt fersk ved vandet. 5. For- og efterår bruges fiskeriet, undtagen makrelfangsten der alene drives en kort tid i augusti måned. 6. Det er ikke en mulighed at determinere nogen vis kvantum, hvormeget årlig fiskes, som falder meget forskellig. 7. Aldeles intet bliver udskibet. 8. Det sidste bliver afsat til egnens og oplands beboere. 9. Til fiskeriet bruges ungefærlig 60 mands- og 70 qvindespersoner; mandspersonerne mestendels lønnes ligesom gud giver velsignelsen, og qvindfolkene i løn 5 a 6 rigsdaler, ligesom kan akkorderes. 10. Dertil bruges 10 både, eller såkaldet fiskerskibe. 11. Siden fiskene, som meldt bliver solgte; altså bliver det af de købende saltede og salt dertil købt. 12. Fiskerredskaberne bliver forfærdiget her på landet 13. Fiskeriet er meget dette år aftaget, især på torsk, hvad derudi måtte være årsag, vides ikke. 14. Derom kan ingen forklaring gives. Søgård den 3. aug H. Amidsbøll.

11 (Hind/Stadilsu., Hind h) l. Her er ej andet end brakvand, hvorudi fiskes flynder, sild og ål. 2. Intet salt vand her til godset strækkende. 3. Dertil bruges ruser, ned og glive. 4. Af det, her fanges, fortæres alt af beboerne og fiskerne selv, dels ferske og dels tørrede. 5. Flynderne fiskes dels om vinteren på is, dels om sommeren ved St.Hansdagstider, resten fiskes i foråret og drives til St.Hansdag. 6. Fangsten er meget ulige, ingen tid fanges mere end selv bruges. 7. Intet bliver solgt til omliggende, mindre udskibet. 8. Intet. 9. Ingen holder her til fiskeri alene, da bønderne til egen fornødenhed driver det selv. 10. Her bruges til fiskeri 3 både. 11. Salt, som hertil konsumeres, er ej af stor betydenhed. 12. Fiskeredskaberne forfærdiges i sognet. 13. Fiskeriet er meget i aftagelse; årsagen vides ej, undtagen Vaan ås opdemmelse ved Ringkøbing. 14. Derom kan ingen oplysning gives, uden hvad næste post melder. Syndervang den 7. aug N.Borch Fuldmægtig.

12 Angående fiskeriet (ved Aaberg gård), da findes her ved Aaberg gård på l. En fersk sø, hvori fiskes aborre, gedder, brasen, helt og ål, men da dette ej kan beløbe sig til mere,end hvad til gårdens husholdning behøves, så bliver deraf intet at sælge; det dertil behøvende fiskeredskab af våd, ruse, nedder og kroge forfærdiges på egnen. 2. Angående hvad fisk her fanges i salt vand, da falde: her i Vestersøen såvel for gården som en del af godsets ejere capelou, hvillinger, rokler og makrel. 3. Redskaberne, som dertil bruges, ere kroge, og til makrellen våder. 4. Fiskene sælges ferske, så snart de ere komne af vandet til landets indbyggere. 5. Fiskeriet såvel i søen som i havet indfalder fra Påske til St,Hansdag og fra Michelij dag til jul. 6. Angående kvantum, da er samme meget foranderlig og kommer mest an på vejrliget, så antallet ej kan fastsættes. 7. Da udskibes her intet af nogen slags. 8. Da det købes fersk på steden, vides ej hvem af indvånerne der et år imod et andet køber mest. 9. For Aaberg godses grund bruges omtrent 20 mand og 20 qvinder, karlene betales efter fiskeriets lykkelige udfald, da enhver deraf får sin del. Qvinderne bekommer i vis løn omtrent 5 rd. fra påske til St.Hansdag. 10. Da bruges der 3 store fiskerbåde. 11. Som varerne sælges ferske, behøves dertil ingen salt. 12. Fiskerredskabet forfærdiges af fiskerne selv. 13. Fangsten har imen 4 a 5 år været så slet,at de dertil behøvende folk næppe derved har haft det tørre brød. Aarsagen dertil vides ingen anden, end det nu i nogle år, såvel, i høst som forår indfaldende ubestandige vejrlig. l4. Derpå vides intet at mælde. Aaberg den 6. aug J.E.La1chius. Angående søfarten og fiskeriet udi Nordsøen eller såkaldet Vesterhavet og Nissum fjord, hvor Torskminde har sit indlaab, kan ej andet meldes, end hvad som er meldet fra Syndervang og Aaberg gårder, uden alene fiskeriet vedkommende, da falder i Nissum fjord eller såkaldet Nør fjorden laksfiskeri, undertiden liden og somme tider mere, dog ikke af stor betydenhed. Raunsberg d. 7. aug W.Helt.

13 (Hind/Ulborg(?)). 4 l. I Ulfborg fjord fisker omliggende beboere i Staby og Ulfborg lidet af helt, aborrer, flynder, ål, skaller og smelt, som de selv fortærer; laksfiskeriet i bemt. fjord, matrikuleret til Sønder og Nørre Vosborg, drives med vådgarn, som bindes her i sognet, har i en hel del år mærkelig af taget,årsagen vides ej, bemt. laks sælges mesteparten ferske, og nogle få tørres og bortforhandles her i egnen. 2. I Nissum sogn på godset 2 fiskerbåde, som føres hver ved 6 mand og 6 kvinder, iøvrigt ligesom ved Søgård og Aaberg derom er meldt. 3. Ved havet fiskes med kroge. Og i fjorden med våd, ruser, ned og glib. 4. Fiskene sælges ved vandet til egnene beboere. 5. Fiskeriet drives for- og efterår ved havet; laksfiskeriet hele sommeren med våd og ruser; og småfiskeri af de omliggende beboere, fornemmelig med ned hele året om. 6. Da fiskene mesten alt sælges og fortæres ferske, bliver en liden kvantum tørret eller tilberedt, hvilken fiskeri næppe stopper omkostningerne. 7. Intet. 8. Fortæret i egnen. 9. Havfiskeriet er forhen forklaret ved laksfiskeriet 4 karle, hver 6 rdr. 4 mk. i løn. 10. En båd til laksfiskeriet,og bønderne 3 à 4 bade til gråfiskeriet Det meste gråfiskeri konsumeres fersk og bliver ej saltet; havfisket lader de købende salte. 12. Fiskerredskaberne bindes her i egnen, fustager bruges ingen af dertil. 13. Fiskeriet er overalt her i egnen i aftagelse. Aarsagen dertil vides ikke. 14. Ved ingen efterretning at give derom. Sønder Vosborg den 11. aug O.L. Friedenreich. Svarer:..ej andet, end hvad fra Sønder Vosborg er svaret Nørre Vosborg d. 16. aug C. d. Leth Udi mit velb. herskab hr. major Friedenreichs absence meddeles: at her ved gården og godset er aldeles ingen fiskeri. Thimgård den 18. aug Ole Vessel?

14 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. VIII. Ribe stift. Skodborg/Vandfuld(?) (10-24/8)...cirkulærskrivelse (udsendt af byfoged Søfrensen i Lemvig) til godserne i. Fiskeri vedkommende.. Min gårds mark ligger ved en arm af Limfjorden, hvorudi hvert forår i marti og april måneder, når isen er af vandet, og hvert efterår i septbr, og oktbr. månede fanges nogle gedder, aborrer og slige ferskvandsfiske, ej i overflødighed, mens til nogen liden hjælp i husholdningen, langt mindre at sælges eller eksporteres, da hvad man ej spiser, friske, saltes i 24 timer, og siden enten i, vinden eller røghuse hænges til tørre, hvad fiskeredskaber dertil bruges, forfærdiges herpå gården af l karl, jeg dertil holder, og består i ruser våd eller et såkaldet nedergarn, hvorpå er kroge, som orme påsættes, og derved fanges fiskene. Fiskeriet har været bedre og i større overflødighed tilforn end nu i nogle år,enten det har sin årsag af Vesterhavets overgang i Limfjorden ved stærke stormvinde af vesten og nordvest, som ved sit saltede vand driver de ferske vands fiske bort, eller det kommer af pulsvådenes utilladelige fiskeri, både i de tilladelige og forbudne tider, og tillige og i de viger og på de steder, hvor det stedse er forbuden, at de må fiske, hvorved yngelen mærkelig bliver forringet, synes mig at være de årsager til fiskeriets aftagelse nu i nogle, år mere end tilforn. Cabbel d. 10. aug V. Stiernhiel. Vaskiergård bruger ingen fiskeri udi Limfjorden, men har sit fjordfisk til husbehov af 2 strømme, Mølbech og Tørring bæk kaldet, hvorudi fiskes om foråret gedder, aborrer og skaller og om efteråret mestendels helt,som fanges med små håndbrejler. Dog må bækmunderne, som ofte tilstoppes af Limfjorden med nordlige, nordost og østlige vinde, jævnlig ryddes og holdes åben, således at strømmene kan have sit løb, hvorimod fiskene går, dog fås ikke mængde nu som i forrige tider men af hvad årsag vides ikke tilforladelig, med mindre Vesterhavets overbrud, som sker oftere nu end tilforn forvolder det, thi husmændene under Tørring berg ved fjorden haver alene en pulsvåd, som åbnes hvert år af vedkommende øvrighed ad St.Hansdag og igen af dem til lukkes og forsegles ved Bartholomejdag, i hvilken tid bemt. 2 strømme haver lidet eller ingen løb; samme husmænd bruger og undertiden en liden heltvåd og nogle nedder, men fangsten er alene for sognet, som bruger det lodvis og til egen underholdning. Vaskergård d. 12. aug Matz 0llufsen. Dahl

15 Ankom hertil i min principals absence. Rammegård den 14. aug M.D.Clementin. Her haves intet fiskeri af betydenhed, alene om efter året i en sø kaldet Langsø kan med våd drages nogle få helt, når det indtræffer med sådan vind og højt vand på den tid, helten er i gang, at de fra fjorden bliver inddrevne, så og kan undertiden i en her værende å, i dertil brugende hover fås nogle få ål, dertil brugende redskab gøres af en mand her i sognet,og ved de folk, som ellers tjener mig, befordres fiskeriet, der når det er allerlykkeligst, ikke opbringer den tiende del af det fisk, her til husholdningen behøves Bechmark 15. aug F.C.Møller. Fiskeri angående. l. Da er her til gården 2 ferske søer Sønder Sund og Tang sø kaldet,hvori fiskes helt, gedder, aborrer og skaller. 2. Her til gården fiskes intet i saltvand, men bønderne som ligger ved fjorden, hvoraf Torskminde har sin udgang, fisker flynder og sild. 3. I det ferske vand fiskes med Våd at drage imod landet, i fjorden sættes nedgarn og ruser. 4. Fisket saltes en dag og siden tørres i vind og røg 5. I disse ferske søer er fiskertiden i novbr., decbr. og januar, når tøvejr og sydvestvind indfalder, ellers ere ubrugelige, i fjorden fiskes flynder, når det er stille østen vejr, den liden sildefangst er i april og maj måneder. 6. Det kan tilgå til egen fornødenhed, uden bønderne kan sælge nogle flynder, som dog er sjælden, til nærmeste købstæder. 7. Intet. 8. I Holstebro. 9. Jeg giver min fisker kost og løn, og bønderne i og før min tid har været behjælpelige ved omgang at drage våd aften og morgen, og, når nu det fattes, kan det ej lønne sig selv. Bonden har deraf ej alene næring, men kuns en liden hjælp til husholdning. 10 og 11. Salt til mine fiske er l tdr. ungefærlig. 12. Enhver kan enten selv eller for betaling ved sin nabo få sit redskab færdig. 13. og 14. Fangsten i de ferske søer er nu i mærkelig aftagelse, som jeg synes har 2 årsager, først overskylles meget sand af havbakken i fjorden, hvoraf helten opgår, så at grunden er hinderlig, desuden besætter bønderne i opgangstiden så stærk opgangene med deres nedgarn, at fangsten nu mere hindres, end tilforn sket er. Flynderfangsten er ej heller så god som i forrige tider, som vel kan være til hinder, at det små yngel bliver fisket, som kunne forebygges ved forbud at flynder og heltened ej måtte bindes engere i båndet end 7 maske i hver alen efter nye mål, desligest med deres både og udvoien (?) i opgangene og strømgange i heltenes opgangstider, som de nu mere trodsig end tilforn bruger, måtte indskrænkes. Uldsund d. 16. aug

16 P. Harpyth. Her til gården haves intet andet fiskeri end det, jeg har part udi med min nabo på Bechmarch, og derfor kan ej andet mælde, end hvad han har forklaret, og da dette er lidet og kan ej stoppe omkostningerne, må købes en stor del til en stor husholdning og det meget dyrt. - Holmgård d. 17. aug J.J.Colding. Her til Kongensgård haves eller bruges ingen fiskeri Kongensgård d. 17. aug O. Hovedstrup- Her til gården haves slet ingen fiskeri med hvad jeg behøver til husholdning købes fra Vesterhavet, som er 3 mile herfra, uden sild, som kan fås ved Limfjorden, men dog l mil her fra gården. Gudum kloster d aug C. Ollesen. Til Veiberggård bruges ikke nogen fiskeri, men i Limfjorden her tæt ved bruges af nogle bønder fiskeri med pulsvåde fra St.Hansdag til Bartholomei dag om året,ligesom nogle og på en tid imellem jul og pinsedag,når fjorden er åben, med en båd udsætter vådder, den de på landet går og ved reb igen af fjorden indtrækker,hvorved fanges nogle sild, helt etc., som dog ikke er af større betydenhed end det kan her omkring i egnen afsættes og fortæres, til disse vådder, såvel som pulsvåddene til ålefangst, bruges kuns nogle små både, som bønderne selv mest bygger af fyr eller gran fjæl,ligesom og fattige folk spinder og binder vådderne. Fiskeriet hermed er ungefær som i forrige tider, somme åringer slet, og andre år bedre, til dette fiskeri heromkring kan nogle få tønder salt tilstrække, fartøjer større end forbemt. både bygges her ikke formedelst havets langt fraliggenhed, såvel som og for tømrets ufanglighed, ferske søer haves heromkring ikke,som kan fiskes udi; men alene i Limfjorden, som meldt er, der er brakvand. De få fustager til dette fiskeris brug er alene nogle få fjerdinger, som gøres her i landet. Vejbergård d. 20. aug J. Bi11eskou.

17 Udi en arm af Limfjorden tæt ved Strandberggård bruges lidet fiskeri af nogle husfolk med pulsvåder fra St.Hansdag og til Bartholomeidag om året,såvel som og samme husfolk udi marti måned og til udgangs april bruger at kaste våd, som opdrages med reb på landet, hvorved fanges nogle sild, kun ikke af større kvantum end som egnens beboere og de fiskende til husholdning nødvendig kunne behøve; til disse, og ovenmeldte pulsvåder bruges nogle små både af størrelse at bære 3 à 4 mand, som bliver bygget af bønderne og husmænd sammested, ligesom og det garn, som bruges til bemt. fiskeri, både spindes og, bindes af de fiskende selvom vinteren; ferske søer eller vande haves her udi egnen ikke, hvor udi kan fiskes, uden alene som for er meldt, udi Limfjorden. Til dette fiskeri bruges ikke mere salt, end som enhver husfader til sit daglige husholdning måtte behøve, siden her hverken saltes ål eller sild for at bortføres til fremmede stedet Fartøjer kan ikke bygges her af mangel på tømmerets ufangelighed. Strandberggård d. 24. aug A. Hansen.

18 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.~skr. af 23/ Ad C. VIII. Ribe stift. Rammegård (26/8). b. Fiskerierne vedkommende. Da består samme, såvidt disse godsers bønder bruger, mest af havfiskeri udi salt vand, som dog er ringe og ubetydelig, dog fiskes og undertiden i fjorden, og hvad oplysning derom kan meddeles er følgende l. Det ferske vands fiskeri, som her på godserne drives, består a) af helt, som om efteråret, når de ferske søer og vande vokser så høje, at de får udløb i Limfjorden, går til og søger ind efter det ferske vand. På hvilke tider vedkommende beboere med et lidet garn, som kaldes brejler, fanger helten udi indløbene til de ferske vande. b) af ål, som stanges på isen om vinteren med et jern på en lang stage, som kaldes en algier. c) af nogle få brasen, aborrer og skaller, samt gedder, som drages i de ferske søer. Dog giver deslige fiske rier sjælden mere af sig, end som beboerne behøver til egne husholdninger, og om der undertiden bliver noget deraf afhændet, sker det mere af trang for at samle en skilling til udgifterne, end af overflødighed fra egen fornødenhed. 2. I salt vand drives fiskeriet i havet fra den første tid af foråret, som vejrliget vil tillade det, og indtil henimod St.Hansdag efter torsk eller cabliau, hvillinger, kuller, rokler, håer og helleflynder samt deslige. Fra den tid og indtil Bartholomeidag tager adskillige, som intet andet haver at ernære sig af end fiskeri, ned ad Limfjorden for at fiske efter ål med pulsvåder. I efteråret noget før Michaelii begynder fiskeriet igen på havet og vedvarer så længe, indtil vinteren forhindrer det.. Undertiden indtræffer og, at der ved Michaelii tider fiskes sild med garn i havet, men da det ej er almindelig, er fangsten og så forskellig. 3. Det redskab, fiskerne bruger til, havet, består af kroge, som hænger på tråde, hvilke de kaster i havet; til samme fiskeri bruges skibe eller både,5 eller 6 n; mand om hvert skib, der driver fiskeriet til fælles med hinanden og kaldes et skibslav. Til ålfiskeriet bruges vådgarn og a parte skibe af en forskellig indretning, der ligeledes drives i skibslav i fællig med, hinanden. 4. Fiskerne borttinger gerne fiskene hver dag for sig til omkringboende proprietærer, præster og bønder, som lader møde med vogne og modtager fiskene lige som de kommer af havet,uden at fiskerne rester nogen steds dermed. Men når gud giver så stor velsignelse, at fiskerne ej på den måde kan afsætte det fersk; da bliver om foråret en del af torskene tørrede på havsanden uden salt, hvilke kaldes sandtorsk, en del tillige med andet fisk bliver nedstrøet i salt eller lagt i lage, og derefter ophængt i fri luft unde der åben himmel at tørres. Om efteråret derimod, da luften ej har så megen tørre i sig, bliver den del, som fiskerne ej afhænder fersk, nedsaltet i træer for at konserveres til vinterhusholdning, og hvad deraf som egnen ikke behøver, afhændes til Aalborg igen fjorden, samt Ringkøbing, Lemvig og andre omliggende steder. Af ålene bliver de største nedsaltede, og bruges af almindelig mand ligesom spegesild på andre steder, men de mindre bliver ræsede i røg og tør luft, af hvilke,når fangsten er lykkelig, en stor del bliver vognet over land til alle Jyllands købstæder: især. 5. Er besvaret under den 2. post. 6. Hvor stor kvantum af hver slags fisk årligen kan tilberedes,kan ingenlunde bestemmes, da fiskeriet er meget ulige det ene år imod det andet.

19 7. I de åringer, jeg har kendt denne egn, har der ikke mig bekendt været så stor fiskeri, at nogen deraf har været at udskibe, men egnen her omkring har højlig behøvet alt, hvad fiskerne har haft at sælge; når ellers overflødig fiskeri indtræffer, går der fiskerbåde ned igennem Limfjorden til Aalborg, og forhandler den tørre og saltede fisk; ligeså går der og, undertiden vogne over land til Ribe, Horsens, Aarhus, Randers og Viborg pp med tør fisk, som dog mere sker, fordi priserne: på slige fiskevarer der ere højere, end fordi de ej kan afsættes her hjemme, da egnen mangen gang ej af deslige årsager kan blive forsynede med det fornødne. 8. Allerede besvaret i næste post. 9. Udi 1769 års forårs fiskeri var der mig bekendt på en distance af ongefær 6 mil nemlig for Holmsland, Husby, Nissom, Fjaltring, Trans og Ferring sogner 192 fiskere, som brugte havfiskeri, og lige så mange kvindes personer brugtes til at esse (ejsse), dog har de sidste der imellem forrettet anden gærming. Når en karl, fæstes til fiskeri, får han sædvanlig i løn fra fiskeriet begynder og til St.Hansdag 10 sldr., og en qvinde 14 mk. foruden kosten, om efteråret får de mest halv lod i fiskeriet i steden for løn. 10. Til samme fiskeri 1769 blev brugt 35 såkaldede i havskibe eller både, på sine steder 5 og på andre steder 6 mand med skibet. 11. Derom kan ingen oplysning gives, og er det ikke en liden kvantum. 12. Fiskeredskabet bliver her i landet forfærdiget og fustagerne ligeså. 13. Dette fiskeri er i særdeleshed underkast store forandringer, thi så længe det er storm og vinden bærer på landet, kan fiskerne ikke komme ud på fiskeri, I hvilket undertiden kan indtræffe og vedholde i 2 a 3 uger og længere tillige, undertiden i fiskeriets bedste tid, ja når det står med boyder eller kastvinde kan de ej heller komme på havet, thi det sker ofte, at: skibene kan gå ud i godt vejr, men næppe kan fiskerne få deres fiskerkroge kast, førend de må forlade redskabet og ile til landet, og undertiden ikke nå landet uden at sætte liget til, hvilket uheld især overgik fiskerne på denne egn for 2 år siden, da der på ovenmeldte 6 mils distance druknede nogle og tyve mennesker mesten på een tid, ja det er og arriveret, at 5 skibe fra Fjaltring og Trans sogner for nogle år siden måtte ligge på den vilde hav i 4 på 5 døgn, førend de kunne komme ind på land, hvorved mangfoldige mennesker satte livet, til disse og flere vanskeligheder gør, at fiskeriet til, sine tider er lige så farlig, som foranderlig og uvis. 14. Til dette fiskeris vedligeholdelse og opkomst ville især være nyttig, at hvad forlag der behøves til fiskeriet af salt, hamp, tjære eller skibstømmer allernådigst måtte bevilges fri for told. Rammegård den 26. aug A.Bræmer.

20

21 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ ad C. VIII. Ribe stift. Øster-Nør h. (5/9). Øster-Nør-herred i Lundenes amt. l. I det ferske vand, som fornemmelig består af Lønborre å og nogle flere få bække og åer, falder, så vidt Lønborre å strækker sig til Lundenes laks, ørred og helt,såvelsom der og i øvrige ferske vande i herredet gedder, aborrer, ål og skaller, men kuns lidet af hvert slags og af ingen betydenhed. 2. I det salte vand, som alene består i en del af den såkaldede Ringkøbings fjord,fanges allene et slags flynder og ål. 3. Redskaberne til fiskeriet i fersk vand består i våd og hammer; men i det salte vand af et slags garn kaldet nedder og glibe. 4. De meste af forbemt. slags fisk saltes, røges og tørres, og noget deraf konsumeres fersk, samt noget grønsaltet. 5. I foråret og sommeren falder ovenbemt. slags fisk, men ål og helt falder fornemmelig i efterhøsten. 6. Af ovenbemt. slags fisk falder som meldt intet af betydenhed og ej videre end de fiskende selv fortærer og såre lidet, som kan sælges til andre naboer i nærværelsen. 7. Af ovenbemt. slags fisk udskibes aldeles intet, siden det end ikke kan forslå til de fiskendes husholdning; thi sælges noget til naboerne, sker det for at tjene dem, der ej har noget fiskeri, og ej just fordi det kan undværes. 8. Der udskibes som meldt ikke noget enten til et eller andet sted. 9. Ingen får derved sin næring; men bønderne, deres folk eller børn prøver fiskeriet undertiden, når de vente at kunne få noget. 10. Ved vådtrækninger i åerne bruges alene en liden båd. 11. Salt bruges omtrent til samtlige fiskerierne 2, 3,4 à 6 tønder. 12. Enhver forfærdiger selv sine fiskerredskaber, eller i det mindste får dem gjort i sognet, hvor han bor. Saltningen sker gemenlig, formedelst intet udskibes, i et eller andet slags kar, som enhver bruget i sit hus. 13. Fiskeriet aftager kendelig, i besynderlighed hvad lakse fangsten angår, uden at nogen kan vide årsagen. Nogle gætter på, at indløbet ved Nyminde gab,som meget har forandret sig, ved en og anden høj vandflod, er årsagen; men ingen ved til visse, om det er så, eller fiskeyngelen i sig selv aftager. 14. Da fiskeriet formedelst fiskene af alle slags ere ringe betydenhed i Øster Nør herred, og ingen ved nogen midler til fiskemængdens forøgelse; så vides ej heller noget,som kan være tjenlig til fiskeriets opkomst der i herredet. Således efter indhentede nøjeste efterretninger forfattet. Varde den 5. septbr J. Franting (?).

22 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ ad C. VIII. Ribe stift. Ribe (6/8). Fiskerierne vedkommende. l. De sorter fiske,her ved Ribe fanges i det ferske vand,består af laks, ørter, gedder, aborrer, skaller og ål,men så lidet, at end ikke indvånerne kan blive forsynet med det behøvende. 2. Her fiskes intet i salt vand. 3. Redskaberne, som her bruges at fiske med i det ferske vand,er våd, garn, hammer og ålteene. 4. Laks og ørter bliver til dels saltet og røget, og dels ligesom alle øvrige sorter konsumeret fersk. 5. Fiskeriet kontinuerer så længe, vandet ej er belagt med is. 6. Her tilberedes intet uden som foran meldt til egen provision. 7. Her udskibes intet. 8. Er besvaret ved 6. spm. 9. De få mennesker, som her ligger sig efter at fiske, fortjener ligesom fangsten lykkes for dem. 10. De fartøjer, dertil bruges, er små, flakke både til l à 2 personer. 11. Saltet, dertil forbruges, er af ingen betydenhed. 12. De fiskeredskaber, her forbruges, bliver også her forfærdiget. 13. Fiskeriet her er mærkelig i aftagelse, især i henseende til laks og ørter, årsagen dertil vides ikke, uden så er at rivierens årlige tilstoppelse forvolder det. 14. Til fiskeriets opkomst her vides ikke nogen mulighed. Ribe den 6. aug D. Fridsch J.R.Rahr. T.N.Ussing S. Lund.

23 Stiftamtmændenes indb. ef.kmr.-skr. af 23/ Ad C- VIII. Ribe stift. Kolding (8/8) l. I de ferske søer her haves brasen, gedder, aborrer, skaller og ål, som alt i egnen fortæres. 2. I salt vand, nemlig her i fjorden, fanges torsk, flynder, hornfisk, makrel, ål, ørter og krokker. 3. Fiskerne bruge fiskegarn, kaldet våd, så og sættegarn og togger, samt ruse til ørter og fiskekroge til makrel 4. De bliver af fiskerne solgt ferske og her straks konsumeret. 5. Mest i for- og efterår; dog haves lidet af torsk, ål og flynder hele året igennem. 6. Slet ingen og 7. altså ingen udskibet. 9. Her er tvende fiskebyer ved fjorden beliggende,hvis beboere er sølemitter og ialt kan være et hundrede mennesker samme øver fiskeriet og sælger straks, hvad de fanger,hvoraf de har deres næring og ophold a 40 både. 11. Ganske lidet, og ej mere end hvad i husholdning til de friske fiskes afkogning behøves. 12. Fiskerne forfærdiger selv deres fiskeredskab, og fustager bruges ingen af. 13. Her fanges ikke halvpart så mange fisk nu, som for 20 a 30 år siden; hvad årsagen er, vides ikke. 14. Det synes ikke, at der er nogen forbedring eller hjælp for fiskeriet her ved byen. Colding rådstue den 8. aug H. Junghans (?) L. C. Paaby. P. Bahnsen.

24 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ ad C. VIII. Fredericia (6/8). angående fiskerierne. l. Ej langt her fra byen pptr. l mil ligger Taulov sø,hvoraf somme tider haves gedder og aborrer, når bønderne vil fiske, som dog ej er af betydning. 2. De saltvandsfiske, her fanges,er mest torsk og små flynder eller plæder, samt sild; og ved Mikkeldagstider ål, det øvrige er hornfisk, makrel og hvillinger, dog ej i overflødighed. 3. Redskaber, silden, hornfisken, makrel ved bundgarn, torsk og plæder ved snører eller kroge; ål ved de anlagte ålegårde med de dertil sædvanlig brugende garn: ålruser kaldet. 4. Fiskene. sælges ferske straks til indvånerne, undtagen en del ål, som herefter meldes, og følgelig kan ej om deres behandling ommeldes. 5. Sildfangsten, som ej er overflødig, begyndes in martio og varer kort,torsk og plæder fås fast hele året igennem, når vandet er åbent. Hornfiskene fanges in majo og af og til om sommeren; Makrelen fanges ved St. hansdagstider og til henimod Mikkeldagstider. Aalefangsten begynder ved Mikkeldagstider i mørke nætter, og varer til hen efter Martini. 6. Her beredes ej anden slags fisk end ål, som de, der ej sælges ferske kastes i et kar med salt og vand,og løber sig selv rene deri, så at slimen går af dem, derefter nedsaltes i fjerdinger; i disse sidste åringer ej over 16 a 20 fjerdinger således nedsaltet og bortsendt,men tilforn, førend fangsten så anselig af tog, er udsendt stor mængde,siden ålene falder her federe og bedre end andre steder i Jylland. 7. Hvor meget, der udskibes, forrige år 14 fjerdinger. 8. De bleve sendte af indbyggerne til Kbhvn. og Fyn, men forrige tider udsendt stor mængde til Lybeck, da kostede en fjerding 8 à 9 mk., nu 2 r. og derover. 9. Til al den fiskeri, her er, bruges ej over 10 à 12 mennesker, dog lever de tillige af anden arbejde. De 7 ålegårde her er, er under forpagtning, og giver ej afgift imod i forrige tider, de øvrige bortlejes, og betaler lejerne derfor årlig 3 a 4 rd. 10. Her er alene en færge, som går herfra til Strib, for en derfor sat takst, desuden 4 både, som bruges dels til transporten og dels til fiskeriet. 11. Til de saltede ål kan bruges 4 a 5 ak. spansk salt årlig. 12. Fiskegarnene og fustagerne forfærdiges alle her i byen. 13. Fiskeriet er her på 10 à 20 år meget aftaget i besynderlighed ål, som forhen er anført. Aarsagen dertil ved ingen at give os efterretning om. 14. Fiskefangsten er ej større end indbyggerne her nødvendig behøver, om det end var mere; men til sammes udbredelse vides ej nogen forandring at foreslå (kmr. R.Richter har for nylig ved Trelle ½ mil herfra ladet anlægge et ørtefiskeri og anden slags fisk). Fredericia rådstue d. 6. aug H.D.Hoffman H. Lund. H.M.Richter. A. Holst P. Lorentzsen

25 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ ad C. VIII. Ribe stift. Fredericia (6/8). Fiskerierne. l. I ferske vande er her ved stedet ej nogen fiskeri af nogen synderlig betydenhed. 2. Mest sild, dernæst torsk, flynder, hornfisk, makrel og ål og hvillinger. 3. Sildene, hornfiskene og makrel ved bundgarn, torsk og plæder ved snører eller kroge, og ål med et dertil sædvanlig brugende garn, ålruse kaldet. 4. Da fiskeriet for nærværende tid ej er større her ved stedet end de derved erholdende fiske bliver mesten dels straksen af fiskerne til fattige og andre indvånere i småt bortsolgt, så kan herfra ej noget derom meldes. 5. Sildfangstens begyndelse er sædvanlig martij måned torsk og plæder fås her hele året, dog om vinteren kun få deraf. Hornfiskene fiskes i maj og den øvrige tid af sommerne. Makrel fanges her ved St.Hansdags tider og til henimod Michaeli dag, ålefangstens begyndelse er ved Michaelidags tider. 6. Her tilberedes ej anden slags fisk end ål, som i nogle år. ej har været mere end 15 à 20 fjerdinger, da de øvrige er i småt straksen udsolgte og fortærede. 7. En 10 a 15 fjerdinger. 8. De er i sær til Kbhvn. forsendt, dog tilforn i mængde bragt til Lybeck. 9. Alene 10 à 12 mennesker har derved arbejde, dog lever de ej alene deraf. De 7 har ålegårde i forpagtning, og de øvrige lejes af samme og betales 3 a 4 rdr. hver for sommer. 10. Alene 3 à 4 bade. 11. Til de saltede ål er brugt 4 à 5 skp. spansk salt. 12. Fiskegarnet og ligeledes fustagerne bliver her på stedet forfærdiget. 13. På en tid af 10 à 20 år er fiskefangsten herved mærkelig forandret i formindskelse og i besynderlighed ål, da man nu deraf ikke får den halve del imod den tid. Den egentlige årsag hertil er ej mulig at få nogen pålidelig efterretning om. 14. Da fiskefangsten ej er større end jo til stadens indbyggere kan behøves, og der ej ses at kan på nogen måde udbrede samme videre, så vides ej i den fald nogen forandring at forslå. Fredericia d. 6. aug J. Bruun.

26 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/7 ad C. VIII. Ribe stift. Vejle (16/8). b. Fiskerierne vedkommende. l. Lakse- og ørtefiskerier bliver der her ved og til byen egentlig dreven, og det (a) af borgeren Otto Pedersen som forpagter af en en halv fjerding_mil ungefær oven og vesten for byen beliggende, og tværtover den ene af de 2 åer eller strømme, hvorom foranmentioneret slagne lakse- og ørte fangst,her almindelig thene kaldende, med dertil henhørende fiskerettighed, stående for hartkorn 8 tønder 4 skæpper, der i forrige tider tilhørte kongen, mens for en del år siden blev solgt, og nu er sr. Mogens Nellemann tilog på Leerbech ejer deraf, fra hvilken jeg er blevet meddelt lit. C.,(b) af den her i byen, mens ved den anden af mig ommt. strøm, beliggende vandmølle, hvortil også henhører ørtefiskeri, som er matrikuleret for 2 tdr. l skp. hartkorn, dessen ejer og beboer afgl. Niels Busches efterladte enke og (c) af nogle her i byen bo ende fiskere, hvilke på nærværende tid ikkuns ere 4,og ej af videre er bestående, end som ved at sætte dertil forfærdigede fiskegarn ud i fjorden, og der er, og fra alders tid har været, for den til den ovenmt. theene, eller lakse- og ørtegard, henhørende rettigheds skyld således indskrænket, at samme garnsætning, skal og har skullet ske på langs med og ud ad fjorden til, og må ingenlunde være på skrås eller på tværs stående; og at der desforuden for udløbet af åen eller strømmen, som her fra byen af og ud til fjorden ikkuns af en, mens som jeg forhen har meldet her ved byen af 2 sig samlet er bestående, skal 30 favnes bredde for sådan garnsætning befriet blive,ligesom og 15 favne imellem hver radgarn, som på forommeldte måde alene sat vorder, og hvilke rader endnu udi adskillige, ere, men i forrige tider af flere har været,samt måttet være af så mange,som efter fjordens bredde kunne ske,når de ikke befandtes enten midtstrømmen, eller hinanden nærmere end som meldt er, at være sat bestående. Dette således indskrænkede fiskeri er ikke matrikuleret. Og foruden samme,så fås og undertiden såvel af de ommeldte 4 fiskere, som også af en og anden af byens fattige indvånere udi fjorden en liden del af ål. I forrige tider har de her boende fiskere og dreven på sildfiskeri ligeså i fjorden ved at trække med garn, mens sligt sker nu ikke,som hvortil årsagen foregives at være: at siden ejerne af grunden på begge sider langs hen med fjorden nu har fået en del flere fiskere etableret end som forhen,og de bedste trækningssteder derved er bleven de her boende og en del længere fraliggende betagen, så har fortjenesten ved sådan fiskeri næppe kunnet stoppe de medgående bekostninger, mindre den desforuden udfordrende daglige subsistence tilvejebringe; imidlertid fås altså nu ikke deraf her til byen videre, end som af de udenbys boende fiskere til at afsætte bringes; såvel theene- eller lakse- og ørtegårdens som ogå møllens tilhørende fiskeri,drives vel i det ferske vand, mens de derved bekommende fisk har deres opgang fra søen og fjorden dertil; og af egentlig ferske vands fiskerier er der hverken her til byen nogen eller videre her i nærværelsen, end som vedkommende selv i husholdningen forbruger og kunne behøve. 2. Udi fjorden, hvor garnsætningen sker, og desforuden fås ål og sild, er vandet brak eller egentlig en blanding af både salt og fersk, den ene sort fra søen og den anden fra landet sit tilløb havende.