Aalborg den 2. septbr E. Wogensen C. Rubner G.C. Hübertz S. Bloch S. (?) Gleerup

Transkript

1 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad c. V. Aalborg stift. Aalborg (2/9). Fiskerierne vedkommende. Her til byen er aldeles ingen fiskeri, der kan kaldes fiskeri,men alene fanges en del flyndre og ål, som ikke engang er så tilstrækkelig, at indbyggerne kan blive forsynet med det behøvende ferske, men i Niber er et anselig fiskeri af sild, som dels afhændes ferske, dels vindtørres, dels røges og dels nedsaltes, men siden 1750 har velsignelsen af sild årlig formindsket sig, så der nu ikke går til den halve part af sild som forhen, siden sildene så stærk er falden til den svenske kyst, Ligeledes har og ålefiskeriet i Nibe forhen været important, men nu fast lige skæbne med fiskerierne her i landet og i Norge, som alle ere i anselig aftagelse, der til dels må have sin årsag i vindens og vejrligets forandrelighed i mange år fremfor forhen, på de adskillige årsens tider, i hvilke ethvert fiskeri efter sin beskaffenhed og fiskenes art og natur bekvemmeligst og fordelagtigst skulle foretages og drives. Om bemeldte sild- og ålfiskeri med dertil brugende garn, som her i landet forsåvidt os er bekendt, forfærdiges, såvelsom hvad tid samme fiskeri foretages, hvortil fustagerne, som består af ottinger og fjerdinger af bøgetræ, forfærdiges i landet, giver den allernådigste forordning af 15. decbr vidtløftigere oplysning. Aalborg den 2. septbr E. Wogensen C. Rubner G.C. Hübertz S. Bloch S. (?) Gleerup Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ ad C. V. Aalborg stift. Thisted (9/8). Hvad fiskerierne betræffer, bruges for nærværenede tid her for Thisted bys grund ikke noget ;vel har indvånerne tilforn brugt at drage med våd, men formedelst den slette fangst,der ej har været tilstrækkelig til at stoppe de på folk og redskaberne gående omkostninger, har sådant igen aldeles afskaffet og nedlagt sig selv, ligesom og erfarenhed har vist, at der ejheller ud for denne bys grund er nogen synderlig fald eller tilhold af fisk. Thisted den 9. aug Steensen, landsdommer i Nørrejylland og byfoged udi Thisted. Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad. C. V. Aalborg stift. Nykøbing (24/8) Ved Nykøbing drives ingen fiskeri uden alene at der af nogle få bliver fisket ved at udsætte kroge i Limfjorden,hvormed fanges ål og helt,men af så ringe betydenhed, at intet deraf bliver nedlagt eller saltet,og langtfra ej er tilstrækkelig til brug i husholdningen for denne bys indvånere; til dette ubetydelige fiskeri bruges 2 a 3 små fiskerbåde, og det lidet dertil brugende redskab bestående af nogle hampeliner, hvortil små messingkroge er hæftede, forfærdiges af fiskerne om vinteren. For resten indses ikke, at fiskeriet med nytte eller fordel kan bruges her ved byen. Nykøbing den 24. aug Woydemann (?).

2 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. V. Aalborg stift. Skagen (10/8) l. Her ved stedet fanges om for- og efterår i særdeleshed mest flynder, dernæst cabliov, torsk og langer, samt kulle foruden andre små saltvands fiske, men ingen i ferske vande, hvoraf ej nogen her med fiske gives. 2. Som forbenævnt er. 3. Ved fangsten af flynder bruges dels våder og dels garn, med de første ilandtrækkes samme og de sidste udsættes i mindre og mere dybe vande, ligesom flynderne befindes at være nær eller længere fra landet til. Til at fange kabliov, torsk og langer bruges de såkaldede torskebakker og til kullefiskeriet både de såkaldede kullebakker og de Såkaldede dybsvåde, med de første fanges disse fiske på kroge,og med de sidste ilanddrages kullene tilligemed andre små saltvandsfiske om foråret for og straks efter pinsetiden. 4. Flynderne bliver dels saltede og dels usaltede i luften tørrede,den første sort kaldes lagede og den anden ludede, på den sidstmeldte måde sker behandlingen i almindelighed om foråret, de øvrige allerede benævnede sorter fiske såsom kabliov, torsk og langer samt kulle, som ikke ferske afsættes til landmanden, bliver i almindelighed let saltede og tørrede, undtagen nogle iblandt, som uden salt tørres til ludfisk, ligeså sker det vel og iblandt, at nogle få torsk og kulle nedsaltes i små fustager. 5. Fiskeriet af forbemeldte sorter fortsættes året igennem mere og mindre ligesom velsignelsen deraf indfalder,undtagen den højeste tid af sommeren, da fiskeriet her ved stedet gemenlig standser. 6. Hvor stor et kvantum af hver slags fiske her årlig tilberedes er ei med nogen vished at bestemme, thi det dependerer jo af den fra forsynet dertil uddelende velsignelse, tilmed kan derom ej noget efterretlig meddeles, siden derover ej forhen enten er gjort kalkulation eller indhentet vedkommende fiskeres efterretning, hvilken, om den endog erholdtes, ej dog blev pålidelig. 7. Hvor stor den part deraf, som herfra udskibes, kan være,er mig ubekendt,men derom kunne erholdes nærmeste efterretning af stedets toldbøger, hvorudi anføres de herfra årlig udskibede fiskevarer. 8. Den største del af de her fiskende varer bliver af sat her i rigets stæder, hvoraf Kbhvn. modtager den meste del, en del ludflynder går og årlig herfra til Lybeck og nogle til Sverrig, vel udføres og en ringe del herfra til nogle få stæder i Norge. 9. Denne bys fast ganske indvånere ere beskæftigede med fiskeriet, hvoraf de ene må søge deres næring, da aldeles ingen anden nærings brug eller middel her gives, og befindes dertil af mænd, kvinder og ugifte at regne over 400 personer, som således foruden børn fra 12 år af og derurnder, der har deres eneste,men for de fleste hel tarvelig næring, ja med sandhed kan erklæres at en stor del oftest ej uden med stor trykkelse og møjsomhed kan erhverve det tørre brød. Deres arbejds betaling derved sker ellers således, at en del af fiskerne sejle selv dermed i provinserne, for der at afsætte samme, en del sælge det her på stedet straks, så frisk som fiskerne i land kommer, men den største del sælger deres fisk efter at de ere på bemt. måde behandlede til andre, som sejle dermed til de under 8. post benævnede steder.

3 10. De såkaldede fartøjer, som i almindelighed herfra stedet transporterer fiskevarer til afsætning på et og andet sted kan regnes til 12 a 14 stykker større og mindre, dog ingen af højere drægtighed end 6 læster, men de fleste af mindre drægtighed, og fiskebådene, som bruges ved fiskeriet, er 20 a 24 stykker. 11. Hvad der af salt konsumeres til brug ved fiskeriet kan ej af mig meddeles noget efterretlig om, thi dette kan kalkuleres efter hvis der årlig her til toldstedet enten er indført med stedets fartøjer, eller og iblandt ved indtræffende saltladningers indstranding af det derfra bjærgede kan være til byen indbragt, hvorefter ungefærlig kan gøres beregning, hvor meget konsumeringen af salt til fiskeriet udfordres. 12. Deres behøvende fiskeredskaber forfærdiger indvånerne her selv ligesom de fornødne få fiskefustager gøres her i landet udi skovegnen. 13. Med al sandhed er fangsten og velsignelsen ved fiskeriet underkastet mærkelig forandring, der desværre dette år er alt for kendelig, da samme er i stor aftagelse, thi foruden det i vinter og forår har været slet og ringe med al slags fiskeri, så er nu, som sædvanlig ellers den bedste tid til flynderfiskeriet, der her ved stedet er hovednæringsfiskeriet, aldeles ingen fangst af flyndre eller nogen anden fisk, og ej heller tegn til i dette efterår at skal blive. Indvånerne ere da herover dels formedelst slig manglende fiskeri, dels ved de utålelig høje priser på kornet,hvoraf endog intet nu kan fås, satte i en utrolig fattig tilstand, da de således for hånden er betaget næringsmiddel, og ej heller have de fleste den formue at forskaffe sig den nødtørftig ophold, hvad årsagen ellers er til fiskeriets aftagelse er vel især denne det forsynet har behaget at tøve med sin velsignelse. 14. Det synes at kunne være tjenlig til fiskeriets opkomst her på stedet, om indvånernes vilkår i almindelighed var bedre end den virkelig er, at de kunne have lejlighed til at forskaffe sig stedse det fornødne som udfordres til deres fiskeredskabers vedbørlig istandsættelse og vedligeholdelse, thi ved slig indtræffende mangel af fiskeri, korn og andre levnedsmidlers dyre priser, samt mange udgifter såsom ekstraskatten, indkvarteringspenge med videre byen påligger at udrede trykkes indvånerne således at de sættes ikke aleneste i fattig tilstand og mindre end formår til de fleste tider at forskaffe sig de til fiskeriets fortsættelse udfordrende redskaber. Skagen d. 10. aug H. Ferslev.

4 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad. C. V. Aalborg stift. Sæby (16/9). Sæby by, samt Børglum og Jerslev herreder l. Herved byen eller i de mig allernådigst anfortroede herreder er ingen ferske vande af betydenhed, hvor, udi kan fiskes, men alene nogle mådelige åer og strømme hvorudi falder vel små ørreder, aborrer, gedder, skaller og ål, dog ikke af nogen mængde som kunne betale mere end redskabet og umagen, som derpå skal anvendes, undtagen hvor der ved nogle få sædegårde ere anlagt ålekister, hvori på et par måneders tid om sommeren kan fiskes nogle fjerdinger eller tønder ål. I havet eller såkaldet Kattegat øster for landet her ved byen fiskes fornemmelig i for- og efterår kuller, nogle få torsk og hvillinger, i ongefæhr 3 måneder om sommeren fiskes flynder, og i en kort tid ved enden af dette fiskeri dørres makrel. I efterhøsten fanges nogle få sild. 3. Til flynder og sild bruges garn, men til kuller, torsk og hvillinger etc. bruges bakker, undertiden om sommeren små våde ved landet. 4. Det meste af hvad herved steden fiskes bliver solgt til byen og landets folk ferske, undtagen nogen lidet af kuller bliver saltet, og flynder saltet og vindtørret. 5. Er ved forestående 2. post besvaret. 6.Det er ej synderlig for mere at regne end hvad til egen fornødenhed behøves. 7. Der udskibes ej noget Ved fiskeriet ernæres 8 familier. 10. Dertil bruges den meste tid kuns 2 både og iblandt 3, når de enroullerede alle ere hjemme. 11. Det til fiskeriet forbrugende salt er ej af betydenhed. 12. Ja, fiskerne forfærdige selv alle deres redskaber, og fustager gøres i landet. 13. Fangsten er ikke i almindelighed aftaget, men det træffer ofte her som andre steder, at fangsten bliver slet, hvortil kan være adskillige årsager. 14. Fiskeriet vides ikke at kan være at forbedre uden der kunne fas flere folk til at drive samme; ellers er jeg i den formodning, at her ud for byen kunne opdages en østersbanke; thi på en vis dybhed kan fiskerne få en del østers i deres flyndergarn, som de klager over at ske stor skade på, da garnene, som falde på bunden, ofte fæste sig således på østernes knortede skaller, at de ikke kan få dem op derfra igen, uden at sønderrives. Jeg havde i sinde at lade det forsøge og til den ende bekostede en skrabe, men siden forbuddet lå de rette bankers brug blev gjort, har jeg ikke turdet befatte mig dermed. På denne østre side af landet i de mig allernådigst anfortroede herreder er ingen som bruger fiskeri med både, men om forår og sommeren ere vel nogle, som drage med våd ved landet,s å vidt de kan

5 våde ud, hvor med de fanger nogle små sild, små makrel, flyndre og fjæsinger,som løbe så nær ind til landet, så er der og nogle fattige folk, som går med glib efter ål. Ved. Vester side af landet i Børglum herred i Fureby sogn.. Fiskeriet vedkommende. l. Ved Furby og Lyngby sogne falder ingen fiskeri i ferske vande. 2. Med våd, bakker og dørrer. 3. Flynder, små torsk og makrel. 4. Det meste sælges fersk til bønderne og andre på landet deromkring, men lidet mere bliver saltet eller tyrket end til egen fornødenhed. 5. Flynderfiskeriet falder først om våren, og makrel fiskeriet i aug. og septbr. 6. Det er ubetydelig. 7. Intet De fleste af ermeldte fiskere ere jordbrugere tillige, undtagen nogle husmænd, og udgør vel en halv snes familier, der undertiden kan få arbejdet vel betalt,og iblandt få intet. 10. Her til bruges 4 a 5 både. 11. Har ej været at bringe i erfaring, men ellers er ubetydelig. 12. Ja, redskaberne gøres af fiskerne selv, og de behøvende fustager ligeledes her i landet. 13. Det dependerer af vejrlig, strøm og lykke til at træffe fiskene. 14. Til forbedring vides intet at proponere. Sæby den 16. septbr F. Meldahl.

6 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. V. Aalborg stift. Lindenborg (4/9)..ved baroniet Lindenborg og underliggende godser ej anden fiskeri end noget lidet udi en å, som løber forbi gården, og et par søer samt nogle mølledamme hvoraf undertiden fanges nogle retter fisk bestående af gedder, aborrer, ørreder, ål, helt og skalle til husbehov, dog ikke nær de fornødne. Og kan samme ikke være tilstrækkelig mod fangstomkostningerne, mindre af sådan betydenhed, at nogle mennesker derved skulle fortjene deres føde, ligesom deraf heller ikke sælges eller udføres, og altså bruges dertil hverken fustager eller salt. De ved ommeldte mådelige fiskeri, der hverken tager af eller til, men er ungefær ens, brugende redskaber, ere: vådde og små ruser, samt en liden båd, som alt forfærdiges her på landet. Lindenborg den 4. septbr H. Hansen.

7 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ ad C. V. Aalborg stift. Haverslev sn. (14/8). l. Fiskerierne herved landet i Limfjorden er sild og ål. 2. Alt i salt vand. 3. Redskaberne til at fange sild er de såkaldede ned, spunden og knyttet af fin hørtråd, sættes i Limfjorden ved stager eller steg. Aalene fiskes dels med ruser 6 a 7 til 8 ruser i en lænke, dels med kroge, dels stanges. 4. Sildene nedsaltes til spægesild og ålene,som ikke straks forbruges færske, nedsaltes ligeledes. 5. Høstsildfangsten her begynder den 17. septbr. og endes in nobr. Aalfangsten med ruser begynder Bartholomæi dag og vedvarer til ultimum septbr. 6. En del fisker kun til deres husholdning, da de derforuden ere agerdyrkere, en del fisker for at erhverve brødet,men hvor stor et kvantum kan næppelig bestemmes, thi det kommer an på lykke, vejrliget og for al ting guds velsignelse. 7. Altså vorder intet heraf udskibet- og eller 8. ingensteds udført. 9. Til sildfiskeriet her i sognet henimod 30 menneske som i disse dyre tider ikke kan fortjene brødet derved,men til ålefiskeriet 6 a 8, som derved haver lidet til husholdning, men intet i fortjeneste mænd er om en kåg til sildfangsten, og ethvert selskab til ålefangsten behøver og l kåg. 11. Man beregner saltet ongefær 16 a 18 tdr. 12. Fiskegarnet forfærdiges af fattige huskvinder her i landet, men stegene føres fra Norge. 13. Fiskeriet er i aftagelse, men årsagerne er ubekendte. 14. Ligeledes ved man ikke, hvad tjenligt kunne være til fiskeriets opkomst her på stedet. Haverslev d. 14. aug Lars Pedersøn Vestergård.

8 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. V. Aalborg stift. Flade og Fladstrands sn. (10/9) Fiskeriet vedkommende. Da drives fiskeriet ved Fladstrand og Bangsbostrand og om de 14 poster desangående kan gøres flg. forklaring. l. Intet fiskeri drives i fersk vand. 2. Udi salt vand: flyndre med sine adskillige slags, tunger, pivarrer, isinger,hanser, stenbidere; så og kuller, hummere, krabber, små torsk, villinger, langer, skader, rokker, små gråsej, sild, makrel, håer og fjæsinger. Deraf er egentligen flyndre og kuller-fiskeriet det, som drives ved Fladstrand og Bangsbostrand. 3. Flyndre fiskes med garn 20 favne i længden og l a 2 alen dybe. Ved underste side af garnet hænges sten, og ved den øverste fladholt eller kork. Garnet lade fiskerne løbe ud af en båd, da det står i havet, hvor fisken formodes at støde til, sædvanligen i 24 timer, hvor efter det drages op i båden, fisken aftages, garnet redes, ophænges for at tørres, og når fornøden gøres, bødes. Til en fuld båd høre 36 garn at drage,36 at sætte og 36 garn i beredskab. Et garn kan koste 2 rdr., er af hør, og bindene af hamp. Kuller fiskes med bakker. Så kaldes de trug, på hvilke fiskerkrogene med deres snore ligge. Krogene ounes med orm eller saltet oxe- eller svinelever. Til en båd hører 9 a 10 trug bakker, og 500 kroge til hver trug. Makrel dyrres på snører med 2 kroge, og bedes eller ounes med fersk makrel, eller det hvide af flyndre skind. Hummere, krabber og undertiden østers fanges i flyndre garnet. 4. Flyndrene blive saltede og vindtørrede. Kullerne nedsaltes i træ, nogle blive vindtørrede eller røgtørrede. Andre fisk bruges ferske. 5. Flyndre fiskeriet begynder imellem påske og pinsedag og varer til efter St. Olufs dag. Fra den tid til efter Michaelis dyrres makrel. Imellem Michaelis og Martini begynder kullerfiskeriet og varer til jul, eller så længe vinteren det tillader. 6. Er ikke til visse at bestemme. Det ene år mod det andet beregnet kan sættes det uvisse tal flyndre, 360 tdr. kuller, 60 tdr. makrel ved Fladstrand og hen imod samme antal ved Bangsbostrand. 7. Deraf kan regnes, at de 2 parter udskibes og den 3. fortæres i provinsen. 9. (8 er sprunget over). I Fladstrand ca. 60 fiskere og ved Bangsbostrand henved 40 foruden hustruer og børn. 10. Sædvanligen 6 både til flyndre og 6 til kuller- fangsten ved Fladstrand og lige så mange ved Bangsbostrand, undertiden færre på begge steder. 11. Til en td. kuller kan forbruges en god skp. spansk salt, eller 12 skp. fransk salt, men fiskerne bruge i almindelighed aske, som brændes af tang, hvilket ikke til nogen vis mål eller måde kan beregnes.

9 12. Flyndergarnene forfærdige fiskerne af hør og hamp som købes i købstæderne; fladtræet og korken købes fra Kbhvn. eller Aalborg. 13. Kommer an, under guds nådige forsyn, dels på vejrliget og fiskenes tilgang, dels og derpå, at det mandskab, som skal udgøre et selskab til en båd, kan være samlet, og bådene bruges. Fiskene gå ikke så stærkt til nu, som for nogle år siden, hvortil ingen anden årsag kan formenes end det urolige vejrlig. Fiskernes fattige vilkår kommer dels af fiskenes formindskelse, dels deraf at vind og vand undertiden borttager deres fiskergarn og redskaber, men i synderlighed formedelst de dyre kornpriser. 14. a. At der ved udskrivning til kongens tjeneste blev tagen i konsideration, at selskaberne som høre til en fiskerbåd ikke adskilles, ved det at manden, som skulle forsørge familien, udtages; eller sønnen, som skulle fiske, tages fra en enke eller gamle, senge- liggende forældre. Nuværende session, for disse sølimiter, attenderer gunstigen disse omstændigheder. b. Siden fiskerne, nogle få undtagen, som have nogle få skp. kornsæd, ingen anden næring og brug have, end fiskeriet, og mange iblandt dem have skatpligtige børn så trykkes fiskerne meget ved at udrede den allernådisgste påbudne ekstraskat, særdeles da fiskeriet i disse åringer mislinger. Fiskerne i Fladstrand må betale consumption lige som: andre,der sammesteds bruge mere end bondenæring, hvilket i disse dyre åringer falder dem overmade tungt. Kunne fiskerne med familie blive fritagne for at betale ekstraskatten, og fiskerne i Fladstrand tillige forskånes for at betale konsumption, kunne de bedre fortsætte deres brug og næring. Flade præstegård den 10. septbr Jens Gram

10 Stiftamtmændenes indb. Ef. kmr. -skr. af 23/ Ad C. V. Aalborg stift. Fladstrand (3/9) Fiskerierne vedkommende. l. Ingen ferskvandsfisker. 2. Saltvands fiske fås: flyndre og kuller er den største del af fiskeriet; dog fås og undertiden nogle få, små torsk og makrel. 3. Til flyndrene bruges garn, kullerne og torsk bakker og kroge, samt makrel blylod og snore. 4. Flyndrene saltes og tørres i luften; af kullerne saltes nogle og nedlægges i fustager, andre, dog ikkuns få, tørres i luften, hvilke får intet salt, men derefter udblødes som andet ludfisk. 5. Flyndre fiskeriet indfalder fra påske til St. Oluf dags tid, kuller fra septbr. til jul, eller så længe vandet er åbent, makrel i juli og aug. måneder og torsken om foråret. 6. Det er mig ikke muligt at vide eller angive, hvad kvantum fisk af hvert slags her tilberedes årligen; men det har ellers de sidste 3 år været meget mindre end forhen, hvilket har forøget fiskernes armod. 7. Toldbetjentene og ikke jeg kan give oplysning om, hvad deraf udskibes. 8. Hvad deraf udskibes er mest til Kbhvn. og lidet til Norge. 9. Omtrent 46 mænd arbejde ved fiskerierne med deres familier, som derved søger deres næring. De arbejder selv, og hvad fisk de får, er deres betaling. 10. Her bruges 8 både, store og små til bemeldte fiskeri. 11. Hvad salt her forbruges til fiskerierne af noget slags, kan jeg ikke melde, som noget der er mig ubekendt. Men ellers brænder fiskerne noget salt af tang, som inddriver fra søen om sommeren, hvilket de bruger til fiskeriet, såvidt det dertil kan forslå. 12. Fiskeredskaber og fustager gøres her i landet. 13.Fangsten er som meldt mindre end den forhen har været her; men hvad der er årsag til, vides ikke videre end den velsignelse, som mere dependerer af skaberen. 14. Intet middel vides til fiskeriets opkomst her, de af- og tiltager, ligesom gud. Fladstrand den 3. septbr Jhs. Høyer

11 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. V. Aalborg stift. Lerbæk (13/9). Fiskerierne vedkommende. l. Her på Leerbechs gods ere kun ganske få, ongefæhr 5 a 6 mænd i tallet,som fiske; dog kuns undertiden, når der mærkes eller synes, ligesom fiske ville falde til, og deres anden landarbejde vil tillade samme, og det alene i salt vand med flyndergarn og dybsvådder; thi ferske søer gives her ingen. 2. Flyndre og kuller. 3. Undertiden bruges garn til flyndre og bakker med kroge eller angler til kuller, undertiden de såkaldede dybsvådder, hvorudi tages begge sorter, ja ofte mange flere, deriblandt kan indtræffe. 4. Kullerne saltes i træ, og flynderne dels saltes og tørres, dels tørres uden saltning; hvilket sidste dog kun sker alene om foråret. Og disse kaldes ludflyndre 5. Her kan ingen vis tid determineres; thi det lidet fiskeri, her i egnen gives, indfalder snart om foråret, snart om høsten, snart midt om sommeren. Alt efter guds behag. 6. Herom kan jeg aldeles intet mælde enten lidet eller meget; thi nogle år kan en mand fiske l a 2 tusinde flyndre, vel og flere, andre år slet ingen, eller og ganske få. 7. Denne liden kvantum her fiskes, sælges dels til landmanden, dels bliver til bondens egen provision. 8. Denne post er besvaret under forrige. 9. Man kan ikke sige: at de få fiskere her ere i egnen og på godset have deres næring af fiskeriet; thi de ere bønder tillige, og da de arbejde for dem selv med deres egne både og redskabe; så kan intet meldes om, hvorledes deres arbejde bliver betalt; men nogle år få de mere, nogle år mindre for deres fiskevare, alt ligesom fiskeriet har været slettere eller bedre og ligesom libhabere gives til. Prisen deriverer sig og af fiskenes behandling, som igen især af vejret dependerer i henseende til flynderne, og endelig og kullerne på hvad tid om året de fiskes; thi de nedlægges dels i træ, dels saltes og tørres dels tørres uden salt. 10. Her på godset haves i højeste 4 à 5 fiskerbåde pr. prosenti, hvorudi andre godsers bønder af nærmeste naboer ere lodtagne, nogle år blive de ikke engang brugte alle; desuden ejer en mand her af godset nu en stor åben båd, hvormed han nogle år gør en a to rejser /:nogle år slet ingen:/ med fiskevarer til Aarhus og slige små steder. 11. Hvad salt dertil konsumeres tror jeg ikke engang fiskerne selv skulle kunne sige, allerhelst det meste de bruge, brænde de selv af den så kaldede inddrevne strandtang og sammes aske lage.

12 12. Fiskeredskaberne forfærdige fiskerne selv, undtagen: de kroge og angler, samt hør og hamp dertil bruges, hvilket de må købe. Ligeså forfærdiges og her i landet de bøgefustager, som dertil bruges, hvilke de og må købe fra skovegnen. 13. Der er mærkelig aftagelse på fiskene her og over alt i egnen, fremfor i forrige tider, skal have været. og synes årlig at blive slettere og slettere. Mens hvad dertil kan være årsag, kan vel lige så lidet siges, som hvad der er årsag til,at der i nogle år ikke er givet nær sådan velsignelse af sild i Limfjorden som forhen, og tværtimod under Sverrig sådan over- flødighed på nogle år, som aldrig forhen har været fiskeri. Altså hertil forsynets vilje den eneste årsag. Med mindre man ville statuere, at flere østerlige vinde,som på nogle år have indtruffet, skulle have for uroliget fiskene indenfor Skagen og her imellem landene og forjaget dem ad Nordsøen på det dybere vand. 14. Dertil forstår jeg /:desværre:/ ingen forslag at gøre, uden bod og bedring, samt bøn til gud om sin velsignelse. Leerbech den 13. septbr J.S. Würnfeld.

13 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. V. Aalborg stift. Kær-Hvetbo h. (29/8)....ang. fiskerierne i Kær, Hvetbo herreder samt Dronninglunds og Hals birk. l. I fersk vand bliver ingen slags fiskeri dreven, anderledes end de, som rettighed til at fiske i søerne dammene og åerne,fisker ikke mere end til deres egen husholdning,hvoraf det meste forbruges fersk. Fiskene ere i almindelighed: gedder, aborre, skaller og ål; i Ingstrup sø desuden brasen og sudere; i en del små damme karusser; i såkaldede Kær herreds å nogle få krebs, samt i Rye å og Nørdyb, som er en indvig af fjorden, helt. 2. I salt vand; i det såkaldede Vesterhav for Ingstrup Saltum og Huun sogns grunde i Hvetbo herred fiskes torsk, langer,kuller,rokker eller skadfisk, knuder, flynder,makrel,pivarre,schiæger og undertiden nogle meget små sild. I det såkaldede Østerhav for Dronninglunds og noget af Hals sogns grunde fiskes: sild, ål og flynder, samt undertiden nogle få makrel og hornfisk. I Limfjorden for Vadum, Sundby, Hvorup, Hammer, Horsens, Vesterhassing, Østerhassing og Hals sogns grunde fiskes i særdeleshed: sild og en del ål og flynder. 3. Ved Vesterhav bruges flyndervådde, som ros ud med på vandet, udgives og drages på land; bakker eller kroge, hvormed fanges: torsk, kulle, skader og slige fisk, de sættes ud på bankerne i havet og røgtes, når vejret er således fiskerne kan komme på havet. Ved Østerhav bruges bundgarn, nedgarn og ruser, som sættes fast i havet og røgtes hver morgen af fiskerne, item kroge og bakker til flyndre. I Limfjorden bruges l: store sildvåde, som på en båd eller såkaldet kåg ros ud på dybet og der udgives, da vådden siden bliver draget til landingen ved de tilladte varpsteder af fiskerne, som i store støvler går ud i vandet til midt på lårene,og når de får vådden draget til land såvidt ske bør, løftes silden med våddens kalve ind i kågen. Ved dette fiskeri må fiskerne nøje beopagte ebbe og flod. 2:endnu bruges til sildefangsten drivenedgarn, som af tvende mennesker på en liden såkaldet kåg bringes ud på dybet og udkastes,da den sidste ende af garnet, der, ligesom fjorden er bred til, består af fra 5 til 10 stykker sammenhæftede garn, som kaldes lænker, fæstes med kågen, da garnet tilligemed kågen driver med strømmen langs i fjorden, indtil fiskerne eragter det tjenlig at drage garnet ind, da sildene er løbet ind i garnet med hovedet. Garnet er bunden af godt spunden hørgarn. 3:ålruser til ål, som fæstes fast ved pæle eller så kaldet steg; den ene arm, som er kort, til land, og den anden, som er lang, ud mod dybet. 4:vådglibe bruges til at fange ål med; der vades ud med dem det længste de kan komme; den sættes ned i grunden af en person, da en anden person imidlertid forfra jager ålene i den. 5:bruges ålestang og 6:kroge eller bakker, hvormed de fanger flynder. I de ferske vande bruges vådde og ruser. 4. Det som fiskes i fersk vand forbruger enhver mestendel fersk i sin husholdning, men intet afhænder. Saltvandsfiskene sælges mestendel ferske til landboerne og en del til Aalborgerne. Landboerne behandler fiskene ligesom de selv behager at have dem til deres husholdning; sildene, efter at gjeldingen er udtaget, bestrøs med lidet salt; står omtrent 24 timer; afstryge og nedsaltes i fustager, og det fornemmeligst af de sild,der fanges om efteråret. Nogle sild tørres i vinden og nogle røges; begge lægges en nat over i stærk lage, tages så op og hænges i vinden at tørres; men de som skal sprøges eller røges, bliver ikke hængende i vinden længere end l a 2 dage, da de hænges i røgen indtil de have nok. Flynder, pivarrer og deslige bliver rengjort, let lagede og ophængt i vinden at tørres Makrellen bliver dels saltet og dels røget ligesom sildene. Torsken og langerne bliver dels flækket, let laget og tørret i vinden, dels først bestrøet med lidet salt, efter at de er skåren i stykker,

14 derefter presset og siden ordentlig nedsaltet i fustager. Kullerne bliver som sildene enten nedsaltet i fustager eller flækket og tørret. Rokkerne bliver rengjort, riflet, lidt laget og tørret i vinden. Aalene bliver rengjort ligesom sildene,og slimen tages af dem ved tør sand, da de saltes i fustager. 5. I fersk vand fiskes altid så længe vandet er åben; men helten om efteråret alene. I det salte vand indfalder fiskeriet om for- og efteråret, nemlig i Vesterhavet efter flynder om foråret, mest i april måned, og efter torsken og kuller samt skader etc. fra Michels dag til i decbr. I Østerhav om for- og efteråret sild og flynder; om foråret makrel; fra først i aug. til Michelsdag ål. I Limfjorden fiskes sild fra medio martii til 11. juni med vådde, og fra høsten indtil i novbr. med nedgarn. Aal med ruser fra først i aug. til michelsdag; og ellers med vadglibe og ålestangen om sommeren. Bakker eller kroge bruges mestendel hele året. 6. Da således, som i 4. post er meldt,fiskene af det salte vand mest afhændes til landmanden ferske i vol, snes eller stykkevis, og fiskerne ikke tilbereder mere enten saltet,tørret eller røget, end til deres egen husholdning; så kan jeg ikke, endskønt jeg derfor har gjort min flid, bestemme noget vist kvantum. 7. Fra fiskerne eller landmanden eksporteres eller udskibes intet. 8. Da intet eksporteres, kan den 8. post ikke besvares 9. Ved fiskerierne såvel i Østerhav som Vesterhav og Limfjorden bruges efter den nøjeste beregning jeg der på har kunnet gjort ialt 464 arbejdere til alle slags fiskerier; men disse mennesker haver ikkun arbejde ved fiskeriet ligesom det indfalder til, og ernærer sig ellers af landbrug og andet tilladeligt; kan derfor ikke siges, at de alene ernærer dem af fiskeriet. De fiskere, som har part i fiskeredskaberne deler fiskene imellem sig, og de som er lejede til hjælp får efter akkord en vis del af fiskene, eller i dets sted penge derfor efter landkøbet. 10. Ved fiskeriet bruges såvel i havet som i Limfjorden 170 store og små fiskerkåge og både. 11. Da fiskene som meldt afsættes til landmanden,og intet behandles til udskibning, så har jeg ikke så gærne som jeg vilde, kunnet fastsætte hvor meget salt forbruges; men i almindelighed bruges spansk salt,og ved Østerhav undertiden noget salt, som beredes af havtang 12. Fiskeredskaberne bliver forfærdiget i landet, men hampen og hørren dertil købes i Aalborg. Fustagerne forfærdiges og her i landet. 13. Ferskvandsfiskeriet er meget i aftagelse, i særdeleshed fanges nu i Ryeå og Nørdyb ganske få helt og nogle år aldeles ingen. Fiskeriet eller fiskefangsten i det salte vand er på 20 års tid såre mærkelig aftaget og aftager årlig; årsagen dertil ved alene gud, der giver og borttager sin velsignelse efter hans behagelige vilje. Fiskerne såvel ved Limfjorden som ved havet begynder meget at nedlægge deres fiskeri, såsom de snart intet kan tjene derved, og mangen gang næppe så meget, som deres redskaber at udrede og holde i stand koster. 14. Det er mig ganske umulig at udfinde noget, som kunne være tjenlig til fiskeriets opkomst. Vorberggård den 29. aug Peder Høeg.

15 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. V. Aalborg stift. Gudumlund (15/8)..Gudumlunds gods i Hellum Hindsted herred, Als sn. dets fiskeri angår l. Dets godses bønder i Als sogn har ej noget fiskeri i fersk vand. 2. I Østerhav haves fiskeri, hvor der fås sild, makrel, flynder og håu-fisk. 3. Til samme fiskeri bruges 4 bundgarn, som er fæstede ved pæle i havet. 4. Det fiskerne bjerger, bliver dels ferske og dels saltede af dem selv fortæret. 5. Fiskeriet tager sin begyndelse i vår dagene, enten sidst i april eller først i maj måned. 6. Af hver slags kan ungefærlig årlig tilberedes neml sifd 50 ole, makrel 16 ole, flynder 26 ole og håu-fisk 4 a 6 ole. 7. Af det, der bjerges, bliver intet udskibet eller solgt, da der ej fås mere end det, bønderne til egen husholdning nødvendig behøver, ja mange år ej det. 8. Besvaret på næst forestående post. 9. Ved fiskeriet kan 16 a 20 mennesker have arbejde, og har fangsten i nogle år ej lønnet de fiskendes umage. 10. Dertil bruges 6 både. 11. Til fiskeriet kan årlig forbruges 2 tdr. spansk salt. 12. De fiskende forfærdiger selv deres redskaber; men af fustager /:siden de ingen behøver:/ bliver ej nogen gjort. 13. Der er mange år de ej nær fisker det, de behøver til deres husholdning, og derimod kan indfalde de åringer, da de næsten kan få så meget som til deres hus at vedligeholde behøves; hvoraf den forandring kommer er ubekendt. 14. Det synes at disse fiskere driver deres fiskeri på bedste måde,og derfor vides ej, hvad der kunne være tjenlig til at sætte det i bedre stand. Gudumlund den 15. aug J.Schmitz, fuldmægtig

16 Stiftamtmændenes indb. eft. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. V. Aalborg stift. Dueholm, Ørum, Vestervig amter (30/8). l. Alt fiskeri, som i Dueholm, Ørum og Vestervig amter drives, er i Limfjordens vande, hvor fiskes især af de beboere, som ligger nær ved vandet, gedder, aborrer, helt, ørreder, skaller, ål og sild. Af færske søer findes her meget få, de tilvejebringer ellers gedder, aborrer, helt, skaller og ål. 2. Udi Vesterhavet falder, når stille vejrlig haves med østlige vinde, cabliau, rokkefisk eller skader, små torsk, kuller, makreler, undertiden sild, langer, helleflynder, hummere og taskekrabber, der indtræffer vel og andre slags fisk af adskillige sorter, dog noget rart og meget få af hvert slags. 3. I fjorden bruges pulsvåde og kroge til ål, til sild sildvåde, de øvrige slags fisk i fjorden fanges med våde og bundgarn samt ruser. Udi de ferske vande bruges våde, ruser og nedgarn; men udi i havet består fiskeredskaberne af nogle såkaldede store kroge eller store bakker til cabliau, rokkefisk og andet sådant stor fisk, til små torsk haves snore med en liden krog til kuller små kroge eller bakker, makrellen fanges med en såkaldet dørre snor med en krog, ved det man sejler frem og tilbage for at oplede stimlen. Silden fanges med drivegarn, som driver med strømmen, hummeren og krabben falder ikkun ved St.Hansdag tider, tages udi et lidet garn, som er spændt på en bøjle og synkes med stene ned på bunden. 4. De sorter fisk, som ej fortæres ferske, behandles således: De store fisk opskæres, indvoldene deraf udtages hvorefter de ophænges til at tørres i vinden; det øvrige slags små fisk bliver nedsaltet i hele og halve tønder, samt fjerdinger. 5. Om foråret og efterhøsten falder det bedste fiskeri, undtagen ålfiskeri, som tager sin begyndelse ved St.Hansdag og endes ved Bartholomæi dag, ligesom og ålen den ganske sommer fås på kroge, og om vinteren på isen ved at stange. 6. Umuligt kan fastsættes noget vist kvantum af hvert slags fisk, som tilberedes, i særdeleshed haver fiskeriet været meget slet i dette år udi disse amter, formedelst den lange vedvarende vinter og det fast bestandige onde vejrlig. 7. Hvad som ej fortæres i amterne, sendes til Aalborg og sælges på offentlige markeder, hvorved er besvaret den 8. post. 9. Over 1000 mennesker finde derved arbejde og næring når fiskeriet vil lykkes, kan ethvert menneske regne at have 20 rd. i behold, de fleste have andre håndteringer, og de som mangler dette, lider stor nød, når fiskeriet fejler. 10. Så umulig som det er positive at kunne sige, hvor mange mennesker dertil bruges, ligeså vanskeligt er det at angive, hvor mange både dertil behøves; nogle både ere store og andre små, dog kan regnes en båd til 4 fiskere. 11. Der er stor forskel det ene år imod det andet med fiskeriet, dog kan regnes, når fiskeriet er nogenledes, 2 tønder spansk stor salt til hver båd.

17 12. Fiskeredskaberne bliver alle forfærdigede her i landet, ligeså fustagerne, hvoraf en del fås fra Aalborg andre lader træet komme fra Norge og forfærdiger samme herhjemme. 13. Fiskeriet er underkast mærkelige forandringer, da et år kan give dobbelt så meget som et andet, de største hindringer man mærker herudi, er vejrligets beskaffenhed om sommeren, så og vinterens tidlige ankomst og lange vedholdende, da imedens isen ligger, lidet eller intet fanges, i særdeleshed udi Limfjorden. Ved havet gør isen sjælden nogen hindringer; men i nogle år haver dog havfiskeriet kendelig aftaget. 14. Mange påstår at kunne vente langt større fordel ved fiskeriet udi Limfjorden, når H.M. ville tillade enhver af landets beboere at bruge alle værende samt påfindende fiskeredskaber, for så vidt som sand og vandet strækker for enhvers grund på alle årets tider, når de lystede, ligesom og at lade disse redskaber forfærdige, uden at vorde tilholdt efter de allernådigst udgangne forordninger, at indrette samme med mindre eller større bind af maskerne, eller derover at være underkastet nogen slags inqvisition. Beboerne ved havet foregiver: at fiskeriet sættes meget tilbage ved de mange sølemitter, som borttages til h.m.s tjeneste som gærne er de mest duelige folk til fiskeriet, da ofte ej nogen bliver tilbage, uden de som udygtige til kgl. Tjeneste, følgelig også uduelig til fiskeriet. Thisted den 30. aug F. F. Hauch(?)

18 Stiftamtmændenes ind. Ef. Kmr. skr. Af 23/ Ad C. V. Aalborg stift Klim sn. Kliim sogne Fiskeriet angående. Klim Strand ellers kaldes Havet eller Nordstrand 2. Torsk, Kolle, Makrel, Sild og Flyndere. 3. Våd, krog og sildegarn 4. Fortæres på stedet og sælges udi egnen fersk. 5. Foråret og Mikkelsdagstiden. 6. Ikke mere end der fortæres i egnen. 7. Intet. 8. I egnen. 9. Ingen kan dertil holde folk eller nære sig deraf 10. Fire kølbygde både 11. Hvad hver får mere end de bruger selv det sælges fersk. 12. Forfærdiges af dem selv. 13. Sålænge som ingen sydlige vind fanges intet. 14. Intet uden havets rolighed og sydlige vinde. Limfjorden Intet Ferske søer Intet Således rigtig og det retteste vides forfattet for Klim sogn d. 14. Aug Svend Nielsen, Klim

19 Stiftamtmændenes indb. Ad C. V. Aalborg stift. Vester Thorup sn. Ang. Fiskeriet. Thorup strand, som ellers kaldes Havet eller Nørstrand. 2. Torsk, kolle, makrel og sild og flyndre. 3. Våd, krog og sildgarn 4. Fortæres på stedet og sælges udi egnen fersk. 5. Foråret og Mikkelsdags tider. 6. Ikke mere end der fortæres i egnen. 7. Intet. 8. I egnen. 9. Ingen kan dertil holde folk el. nære sig deraf kølbygte både 11. Hvad hver får mere end de bruger selv, det sælges fersk. 12. Forfærdiges af dem selv 13. Sålænge som ingen sydlige vinde er, fanges intet. 14. Intet uden havets rolighed og sydlige vinde. Limfjorden Intet Ferske søer Intet Det er samtlige Vester Thorup sogn mænds enstemmige svar. Vester Thorup d. 6. Aug Niels Madsen

20 Stiftamtmændenes indb. Ad C. V. Aalborg stift. Hjortdals sn. Hjortsdal sn., som fisker ved den såkaldte Slet strand, i havet og på Nørstrand. 1. Intet. 2. Torsk, kolle, makrel, sild og flyndre. 3. Våd, krog og sildgarn 4. Fortæres på stedet og sælges udi egnen fersk. 5. Om foråret og ved Mikkelsdags tider. 6. Ikke mere end der fortæres i egnen. 7. Intet. 8. I egnen. 9. Ingen kan derved holde folk, men arbejder ved gårdsbruget iblandt. 10. Nogle fladbygte både og nogle 6 alen kølbygte både. 11. Hvor hver får mere end de bruger selv det sælges fersk. 12. Garnet forfærdiges af fiskerne selv, men krogen købes i Aalborg, hos angelmageren. 13. Så længe ikke et godt vejr og østlig og sydlige vinde fanges intet 14. Havets rolighed, godt vejr og gud sender fisk ind på grundene. Det er samtlig Hjortsdals sognemænds, dem som fisker ved havet, deres enstemmige svar. Vester Svenstrup d. 15. Aug Simon Laursen, Svenstrup

21 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. V. Aalborg stift. Aggersborggård (9/8) l. Her til Aggersborggård haves udi Limfjorden sildfiskeri, fås og undertiden nogle få flynder, gedder og aborrer, da vandet er en blanding af salt og ferskvand. 2. Er ved den første besvaret. 3. Til mit sildefiskeri, der består af 14 bundgarn og 2 ruse matrikulerede stader, bruges bundgarn og side ruser, som rygtes l a 2 gange i hver 24 timer, ligesom strømmen og vejrliget det vil tillade. 4. Silden nedsaltes i fjerdinger og ottinger, nogle tørres i vinden og nogle røges. 5. Forbemeldte bundgarn og ruser udsættes årlig i medio marti eller derefter, når vandet er åben, og står til den 15. juni, men ved Michaelj tider udsættes alene et bundgarn og l silderuse. 6. Af anførte sildefiskeri bliver ingen ved mine folk tilberedt uden alene til min egen husholdning. 7. Ligeså ej heller udskibet. 8. De sild, som fra min husholdning kan undværes, bliver solgt til de her i egnen boende, så snart de komme af vandet. 9. Udi den tid, som forårsfiskeriet bruges, bliver dertil holdt af mig, en fiskerkarl, der forestår fiskeriet og nyder for hans arbejde og umage 1/8 part af det, som fiskes, desuden holdes dertil 5 husmænd, som på en tid af 7 a 8 uger nyder hver til løn 6 rdr. 4 mk. 10. Dertil bruges 2 kåge eller både. 11. Da silden, som meldt,sælges fersk, forbruges dertil ikke af mig noget salt. 12. Sildruserne og bundgarnene bliver forfærdiget af fiskerkarlene og andre her i egnen. 13. Fangsten af sild, samt andet små fisk, såsom gedder aborrer og flynder, er af og til, undertiden lidet og undertiden mere,så det ikke i de sidste 10 år kan siges at være synderlig aftaget eller formeret. 14. På denne post kan ikke gives noget svar, da fiskerkarlene erklærer, de dertil ikke kan give noget forslag Aggersborggård d. 9 aug For Cancelliråd Speitzers efterladte A.M. Lund

22 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C.V. Aalborg stift. Vesløs sn. (13/8) Her til dette liden Vesløs sogn og by er ikke nogen ferske søer, der fiskes noget i, men til fjorden, som er her ved, bruges 2 stag vode til helt, som, bliver brugt fra Martens dag til jul, om fjorden bliver åben så længe, hvor bruges to både og 3 mand til hver båd 6 mænd er der, som bruger ned også til helt samme tid, hvor til bliver brugt 3 både,2 mand til hver båd, der fiskes ikke mere end til deres egen huses fornødenhed. Vesløs den 13. aug Mikkel Christensen.

23 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. V. Aalborg stift. Bejstrup sn. (12/8) l. I ferske vand er slet intet. 2. Hvilke i salt vand er sild og ål. 3. Hvad redskaber som er nedgarn, stående fast ved staver eller steg kaldet til silden, men ål er i ruser eller ållænk. 4. Det lidet, der fiskes af begge slags, bliver saltet til sammen. 5.Sild fiskeriet begyndes en 10 a 12 dage hen i septbr og endes først i nobr. Aal fiskeriet tager begynderle først i aug. og ender sidst i septbr. 6. Kvantumen kan der på ikke af begge slags beregnes, undertiden for mere end til deres husholdning, som fisker, og nogle år er det så tilstrækkeligt, at de afhænde nogle til næst omliggende. 7. Til købmandskab eller udskibning intet. 8. Er i næst ovenstående, i med beregnet. 9. Til sildfiskeriet 20 a 24,til ålen 4 mennesker kan behøves,og undertiden kan de få arbejdet betalt og noget over og undertiden ikke. 10. Til sildfiskeriet bruges 5.kåge og til ålen l kåg 11. Hvad salt samme kan behøve er omtrent em 14 tdr. 12 til silden og 2 til ålen. 12. Fiskegarnet bliver forfærdiget hjemme i egnen, stagerne føres fra Norge. 13. Hvad forandring der er nu frem for tilform i det der fås mindre, vil nogle mene skal være årsagen de Nibe strygeglibe, som ligger og krøger og støder grunden op hos os frem for tilforn. 14. Hvad tjenligt kunne være til fiskeriets opkomst vides intet, ikke heller kan det bruges på anden maner end som det bruges. Bejstrup den 12 aug C. C1emmensen Tvergård.

24 Stiftamtmændenes indb. af. Kmr.-srr. 23/ Ad C. V. Aalborg stift. Tømmerby sn. (u.d.) Vi fattige mænd af Tømmerby sogn haver en liden fjord som kaldes Tømmerby fjord, hvorved bruges nogle få helvåde (heltvåd?),som stages ud fra landet med en båd, og sætter en karl på landet med 40 til 60 favne reb. Vi have og nogle stykker heltgarn, som sættes ved pæle udi dybden, som altsammen bruges til helt, og begyndes ved Mortensdags tider, og varer til hen imod juletider, om vandet bliver åben; fisken, som fiskes, er helt; og bruges mest af sognets fattige og kan ikke forslå til sognets underholdning, hvilke vi underskrevne tilstår Peder Møller Niles Nielsen Liønge Christen Christensen Christen Larsen Liønge Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.s-skr. af 23/ ad C. V. Aalborg stift. Kokkedal (20/8)..her til gården bruges om foråret tvende bundgarns stader, hvoraf det ene er lejet, og efteråret nogle få åleruser, hvilke bundgarn og ruser forfærdiges her af bønderne for betaling, og i samme nydes om foråret sild og efteråret ål, mens ikke af større mængde, end at når de behøvende til husholdningen fratages, bliver mange og de fleste åringer lidet eller intet at sælge. Indtræffer et her såkaldet godt års fiskeri, bliver dog ej mere tilovers fra husholdning end lidet, som overlades fersk til bønderne her i sognet. Til samme at opvarte holdes en båd med 2 karle samt desuden en vogn med heste og køresvend, hvilke tre karle nyder vis løn og underholdning, altså når de kgl. skatter af staderne tillige med gjorte bekostning årlig på fiskergarnene og bådens istandsættelse med ovenmeldte folkes kost og løn samt den dertil holdende vogn blev sammenregnet, kunne det deraf nydende fisk de fleste åringer ikke tilstrække til sådants afbetaling, mens siden fiskerierne herpå egnen er kuns mådelig og få, så for at være forvisset om da årlig at nyde lidet til husholdningen, er dette fiskeri her ved gården således som meldt hidindtil vedligeholdt og brugt. Kokkedal den 20 aug Hviid som fuldmægtig.

25 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.s-skr. af 23/ ad C. V. Aalborg stift Vust sogn. Vuust strand, som ellers kaldes havet el. Nordstrand 2. Torsk, kolle, makrel, sild og flynder 3. Våd, krog og sildegarn. 4. Fortæres på stedet og sælges udi egnen færsk. 5. Foråret og Mikkelsdags tider. 6. Ikke mere end der fortæres i egnen. 7. Intet. 8. I egnen. 9. Ingen kan derved holde folk eller nære sig deraf. 10. Kølbygte både 8 stykker. 11. Hvad hver får mere, end de bruger, selv, det sælges fersk. 12. Forfærdiges af dem selv. 13. Så længe som ingen sydlige vinde er fanges intet. 14. Intet uden havets rolighed og sydlige vinde. Limfjorden. Intet. Ferske søer. Intet Således rigtig og det retteste vides forfattet af Vuust den 17. Aug Jens Poulsen.

26 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/7 l771. Ad C. V. Aalborg stift. Oxholm (20/8) Fiskerierne,forsåvidt samme drives her på Øland under Oxholms birk. 1.De fiskerier, som her drives, består alene i sild og ål, men ingen af delene fanges i færsk vand. 2. Silden og ålene fanges i Limfjorden, som er salt vand. 3. Dertil bruges bundgarn og ruser, som bliver røgtet efter vandets ind- og udgang. 4. Af sildene bliver en del saltet, en del vindtørret og røget, ålene bliver til dels tørret, nogle saltet i fjerdinger. 5. Sildfiskeriet begyndes om foråret, der kaldes vår fiskeri, og sildfiskeriet, der kaldes her høstfiskeriet begynder ved Michaeli tider, det bedste ålefiskeri begynder først i septbr. og kontinuerer kuns en 4 a 6 uger. 6. Her på landet bliver ikke stort kvantum fisket enten af sild eller ål, uden hvad der behøves til deres egen husholdning, men hvor meget det er, ved de ikke til visse. 7. Her bliver ingen sild udskibet; thi hvad bønderne ikke selv til egen husholdning behøve, sælger de til andre her i egnen. 8. Fiskerne her afsætter ikke noget uden til bønderne på landet, som køber silden ferske og tørrer dem. 9. Her på landet er kuns 8 a 9 mennesker, som bruger fiskeriet :/efter sild:/ som ere husfolk; deres betaling såvelsom omkostninger tager de af deres fiskeri og holder ellers ingen folk til arbejdet, men de med hinanden er fælled derom; ålene fiskes af samtlige bønderne, men både er det en kort tid og ganske lidet for umagen, iøvrigt ernære de sig ved avlings drift og brug. 10. Her er kuns 3 a 4 kåge eller både, som bruges til fiskeri. 11. Hvad saltet angår, da siden fiskeriet på Oxholms grund mest bruges af Nive og Gjøl beboere, imod årlig afgift,ved man ikke hvor meget salt der bruges, siden den mindste del af fiskeriet bruges af landets beboere, hvortil ungefær vil medgå en 10 fj.r spansk salt. 12. Redskaberne bliver alle forfærdigede på landet og fustagerne, som bruges, forfærdiges af bødkerne i næste købstad. 13. Der er stor forskel imod forrige tiders fiskeri i henseende til mængden og velsignelsen på fiskeriet, som meget er i aftagelse, de egentlige årsager ved man ikke,undtagen at en del tid efter anden har haft stor tab og forlist meget derved, så der er kuns få, der kan formå at bruge det, da alle behøvende ting er dyre og kostbar,hvilket ventelig er den største årsag.

27 14. Hamp, tjære og steg er dyre, så beboerne på landet ikke formår at købe det, siden de i almindelighed er i slette og fattige omstændigheder, hvilket er den sandfærdigste årsag til fiskeriets aftagelse her på landet Strygglibene, som bruges af Nibe, er ej gavnlig for fiskenes yngel. Oxholm den 20. aug S. Stoubye fuldmægtig.

28 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. V. aalborg stift. Hellum-Hindsted h. (4.-19/8) Rundspørge fra herredsfoged C.Fugl til godserne i de nævnte herreder. Villestrup: Ankommen den 4/8 og samme dag afsendt. De rekvirerede skal blive her herredsfogeden tilstillet fra A(?) Damsgaard Fiskeri på baroniet Villestrup er at anse som intet. Vel går Mariagers fjord en liden strækning forbi 4 bøndergårdes grund, som hører under baroniet, men fiskeriet bruges ej anderledes, end at bemeldte 4 gårdbeboere undertiden kan sætte et lidet såkaldet flyndergarn, hvorudi somme tider fås nogle få flynder eller sild til deres egen husholdning, men de fleste gange intet og aldrig til salg. Så går og husfolkene og vader i fjorden med gliber efter ål, men får så godt som intet. På baroniets gods er ellers 2 a 3 små ferske søer og en å, som løber forbi gården, hvorudi undertiden med en liden våd kan tages aborrer, gedder, skaller eller ål, hvert slags efter årstiden, til herskabets husholdning for en kort tid, men aldrig til at sælges. Hvilket er alt hvis på foranførte kan gives til oplysning. Villestrup den 20. aug A. Damsgaard. Lindenborg: Ankommet den 5. sildig og igen afsendt 6. aug. Det rekvirerede skal til det danske kammer direkte blive indsendt. M. Andkier. Gudumlund for det gods i Als sogn: Det rekvirerede skal forså vidt Guddumlunds gods i Als sogn angår blive her herredsfoged Fugl tilsendt. Ankom til Guddumlund den 7. aug. og den 8. dito bortsendt til Ræfs næs fra J. Schmitz. Refsnæs: Refsnæs underliggende bøndergods har ingen fiskeri, men her ved hovedgården er nogen små åer og bække, hvorudi undertiden kan fanges nogle små fiske, nemlig aborrer, gedder, skaller og ål, som dog ikke er mere end til egen fornødenhed. I henseende at denne fiskefangst er af så ringe importence, anser jeg det ej for nogen nytte at mælde videre til oplysning her, om de rekvirerede poster. Dette ankom den 8. og 9. aug. sendt til Randrup. C. Nissen. Randrup og Kongstedlund: Fiskeri har Randrup bøndergods intet af, Kongstedlunds ikke heller, undtagen 3 st i Als sogn, Hurup, som har fællig med hinanden om et bundgarn, hvori de om foråret får lidet sild og hornfisk ved havsiden til hjælp til deres underholdning; men ikke af nogen betydenhed, eller deraf sælger; thi samme fiskeri har i mange år været ringe,og år efter anden mere og mere aftager.- Bortsendt til Viffersholm d. 9. aug / Til begge gårdene ingen almindelig fiskeri, alene Vaarst og Smidie søer, hvorpå om vinteren på isen trækkes med våd efter gedder, aborrer, skaller og ål, som giver lidt af sig. H.G.Dedeth(?)