Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 HØRSHOLM KOMMUNES SKOLER HER OG NU... 6 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU...

Transkript

1 Kvalitetsrapport Hørsholm skolevæsen Skoleåret

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 LÆSEVEJLEDNING... 5 HØRSHOLM KOMMUNES SKOLER HER OG NU... 6 HØRSHOLM SKOLE... 6 USSERØD SKOLE... 6 RUNGSTED SKOLE... 7 VALLERØDSKOLEN... 8 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU SKOLEVÆSENETS FAGLIGE NIVEAU KENDETEGN OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER HØRSHOLM SKOLES FAGLIGE NIVEAU USSERØD SKOLES FAGLIGE NIVEAU RUNGSTED SKOLES FAGLIGE NIVEAU VALLERØDSKOLENS FAGLIGE NIVEAU RESULTATER VURDERING AF 9. KLASSES AFGANGSPRØVER (SE BILAG 1A) VURDERING AF 10. KLASSES AFGANGSPRØVER (SE BILAG 1B) VURDERING AF TEST (SE BILAG 1C) UDDANNELSESVALG (SE BILAG 1D) DE PÆDAGOGISKE PROCESSER LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN ELEVERNES INDDRAGELSE I UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE SKOLE-HJEMSAMARBEJDET BESLUTNINGER OM ANVENDELSE AF ELEVPLANER DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND HOLDDANNELSE UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG SKOLENS RAMMEBETINGELSER SFO ELEVFRAVÆR UDGIFTSNIVEAU SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND UNDERSØGELSER (SE BILAG 3) OPFØLGNING SIDSTE ÅRS KVALITETSRAPPORT... 32

3 KOMMUNALT BESLUTTEDE INDSATSOMRÅDER KLAGEFREKVENS UDVIKLINGS- OG HANDLEPLAN INDSATSER AFFØDT AF KVALITETSRAPPORTEN SKOLENS EGNE MÅL KOMMUNALT BESLUTTEDE INDSATSER Side 3

4 Indledning Folkeskolen er en kommunal opgave. Ifølge folkeskoleloven har den enkelte kommunalbestyrelse det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen herunder tilsynspligt. Det er fra centralt hold besluttet, at dette tilsyn skal have form af en kvalitetsrapport. Formålet med kvalitetsrapporten er: at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage dens ansvar for folkeskolen ved at tilvejebringe dokumentation om det kommunale skolevæsen at give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning hvad dette angår at bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen at bidrage til åbenhed om skolernes kvalitet Kvalitetsrapporten skal indeholde: En sammenfattende vurdering af det faglige niveau på den enkelte skole og for det samlede skolevæsen i kommunen Vurderingen baseres på oplysninger om: o resultater (karakterer, testresultater, overgangsfrekvenser m. v) o rammebetingelser (antal skoler, elever, timer m.v.) o pædagogiske processer (evaluering, skole-hjem-samarbejde m.v.) Oplysninger om opfølgningen på den foregående kvalitetsrapport.. Side 4

5 Læsevejledning Rapporten er bygget op over fem kapitler, der kommer omkring temaer som er obligatoriske for kvalitetsrapporten. Kapitlerne skal læses som opsamling og konklusioner for skolevæsenet som helhed. Detaljer om hver enkelt skole findes i skolernes egne rapporter. For læsevenlighedens skyld findes talmaterialet i bilag. Dog er vigtige tal, der underbygger konklusioner og pointer, fremhævet i teksten. Kapitel 1: Hørsholms skoler her og nu Kommunens fire folkeskoler præsenteres. Kapitel 2: Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau Kapitlet er en vurdering af det faglige niveau på den enkelte skole og af skolevæsenet som helhed. Vurderingen er primært baseret på kapitlerne 3-5: Resultater, De pædagogiske processer og Skolens rammebetingelser og kan læses som rapportens konklusioner. Kapitel 3: Resultater Her fremlægges resultater af test, afgangsprøver og overgangsfrekvenser for det samlede skolevæsen fra den enkelte skole i kommunen. Der foretages en vurdering af resultaterne og peges på udviklingspotentialer på tværs af alle fire skoler. Kapitel 4: Skolens rammebetingelser Skolernes rammebetingelser er beskrevet med udgangspunkt i kommunale nøgletal. Udvalgte nøgletal analyseres på baggrund af sammenligninger med andre kommuner. Kapitel 5: De pædagogiske processer Inden for fokusområderne Evaluering, Skole-hjemsamarbejdet, Den specialpædagogiske bistand og Undervisning i dansk som andetsprog beskrives de pædagogiske processer på den enkelte skole. Der foretages en vurdering af skolevæsenet som helhed inden for hvert område, og der peges på udviklingspotentialer. Kapitel 6: Undersøgelser Der er foretaget en undervisningsmiljøundersøgelse for skoleåret Pointerne fra undersøgelsen fremlægges i dette kapitel. Kapitel 7: Målopfølgning Der følges op på målene fra det forgangne skoleår. Det drejer sig om mål affødt af sidste års kvalitetsrapport, Kommunalt besluttede indsatsområder (faglige, organisatoriske, økonomiske) og klagefrekvens. Kapitel 8: Udviklings og handleplan 2011 Udfyldes senere deadline 31. marts jf. bekendtgørelsen. Side 5

6 Kapitel 1 Hørsholm Kommunes skoler her og nu Følgende kapitel er en kort beskrivelse af skolernes profil, samt et overblik over hvilke områder, som skolerne er særligt optagede af. Læseren kan finde mere information om skolernes status og udviklingsperspektiver i skolernes egne rapporter. Hørsholm Skole Hørsholm Skole er en 3-4 sporet skole fra klasse, men har dog kun 2 klasser på 3. klassetrin. Skolen har pr. 1. august elever, hvoraf 242 går i SFO og 192 i klub. Der er i indeværende skoleår ansat pædagogiske medarbejdere (lærere, pædagoger, medhjælpere, børnehaveklasseledere) svarende til 74,11 fuldtidsstillinger, administrative medarbejdere (sekretærer, servicemedarbejdere/ledere) svarende til 4 fuldtidsstillinger samt en ledelse bestående af 2 afdelingsledere, en SFO-leder, en souschef og en skoleleder alle på fuld tid. ADHD-klasser (A-huset) Organisatorisk er kommunens ADHD-tilbud placeret på Hørsholm Skole og omfatter en særlig afdeling for elever, som har fået stillet diagnosen ADHD. I skoleåret 2012/2013 går der i alt 16 elever fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. Status og udviklingsperspektiver Nedenstående områder er beskrevet i skolens kvalitetsrapport som findes her: Trivsel Innovation - skolens mange forsøg Klasserumsledelse Elevplaner Pædagogisk indretning af gangarealer og udearealer IT og medier Usserød Skole Usserød Skole er en tresporet skole fra klasse, men har dog kun 2 klasser på 1. klassetrin. Skolen har pr. 1. august elever, hvoraf 180 går i SFO. Der er i indeværende skoleår ansat pædagogiske medarbejdere (lærere, pædagoger, medhjælpere, Side 6

7 børnehaveklasseledere) svarende til 62,44 fuldtidsstillinger, administrative medarbejdere (sekretærer, servicemedarbejdere/ledere) svarende til 3,68 fuldtidsstillinger samt en ledelse bestående af to afdelingsledere, en SFO-leder, en souschef og en skoleleder alle på fuld tid. Specialklasserækken Kommunens specialklasserække er organisatorisk placeret på Usserød Skole, hvor elever med særlige behov undervises. I indeværende skoleår går der 17 elever i specialklassen. Status og udviklingsperspektiver Nedenstående områder er beskrevet i skolens kvalitetsrapport som findes her: Skolestart LP-modellen AKT og specialundervisning Vejlederteam Fastlagte holdtimer Skemaer for lige og ulige uger Usserød Skole som professionsløftskole Medarbejdernes trivsel Rungsted Skole Rungsted Skole er en 2-sporet skole fra klasse. Skolen har pr. 1. august elever, hvoraf 168 går i SFO og 181 går i klub. Der er i indeværende skoleår ansat pædagogiske medarbejdere (lærere, pædagoger, medhjælpere, børnehaveklasseledere) svarende til 50,0 fuldtidsstillinger, administrative medarbejdere (sekretærer, servicemedarbejdere/ledere) svarende til 2,5 fuldtidsstillinger samt en ledelse bestående af 3 afdelingsledere og en skoleleder alle på fuld tid. Desuden er der ansat tre flyvere i det fælles Flyverkorps. Flyverkorpset er de servicemedarbejdere, som på skift tilser og lukker alle skoler om aftenen og i weekender. Flyverne hjælper desuden Musikskolen en dag om ugen og er på skift en ekstra hånd på de fire skoler i dagtimerne. Modtageklasse Modtageklassen på Rungsted Skole er for elever med et andet modersmål end dansk, der kommer til Hørsholm kommune, og hvis forældre har planlagt at blive i Danmark. Undervisningen i modtageklassen er fremadrettet mod en fremtid i en almindelig klasse på én af Hørsholms fire folkeskoler. Der er tilknyttet 2 elever i modtageklassen. Side 7

8 Status og udviklingsperspektiver Nedenstående områder er beskrevet i skolens kvalitetsrapport som findes her: Skolens organisering herunder sammenhæng mellem skoledel og SFO Elevernes læringsmiljø Inklusion Indeklima Vallerødskolen Vallerødskolen er en 3-4-sporet skole fra klasse. Skolen har pr. 1. august elever, hvoraf 180 går i SFO og 80 i klub. Der er i indeværende skoleår ansat pædagogiske medarbejdere (lærere, pædagoger, medhjælpere, børnehaveklasseledere) svarende til 77,16 fuldtidsstilling (inklusive timer til vidtgående specialundervisning), administrative medarbejdere (sekretærer, servicemedarbejdere/ledere) svarende til 4 fuldtidsstillinger samt en ledelse bestående af 3 afdelingsledere, en SFO leder og en skoleleder alle på fuld tid. 10. klasse Kommunens 10. klassetilbud er placeret på Vallerødskolen. For at målrette et undervisningsforløb, der bedst muligt tilgodeser den enkelte elevs behov, er der oprettet to typer af 10. klasseforløb: 10. E henvender sig til elever, der overvejer at starte på en erhvervsuddannelse efter 10. klasse 10. X henvender sig til elever, der ønsker at starte på en gymnasial uddannelse efter 10. klasse Læseklasse Hørsholm Kommunes læseklasse for elever fra 4. til 6. klasse er desuden placeret på Vallerødskolen. I indeværende år går der 10 elever. Status og udviklingsperspektiver Nedenstående områder er beskrevet i skolens kvalitetsrapport som findes her: Side 8

9 Trivsel Skole-hjem samarbejdet Faglig læsning Inklusion 10. klasses strukturen Senere klassedannelse Samarbejde med Hørsholm Ungdomsskole Læsehandleplan Pilotskole i udviklingen af Gyldendals nye WEB-baserede danskportal til udskolingen Cooperative Learning Side 9

10 Kapitel 2 Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau Kapitlet omfatter en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolerne i Hørsholm både en vurdering af det samlede skolevæsen og af den enkelte skole. Det faglige niveau skal i denne sammenhæng forstås som andet end karakterer og testresultater. Vurderingen er baseret på alle de parametre for kvalitet, som er beskrevet i skolernes - og skolevæsenets kvalitetsrapport. Skolevæsenets faglige niveau På baggrund af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver, læsetest, vurdering af pædagogiske processer og givne rammebetingelser kan det konkluderes, at skolerne i Hørsholm har et meget tilfredsstillende fagligt niveau. Desuden viser skolernes resultater over en årrække et meget stabilt højt niveau på Hørsholms folkeskoler. Resultater Kommunens folkeskoleelever klarer sig rigtigt godt i test og til prøver. Skolernes faglige niveau må samlet set vurderes som højt. Resultaterne ligger for den største dels vedkommende fra middel og op efter, og der er relativt få elever, der scorer lavt. Selv når der korrigeres for elevernes sociale baggrund scorer Hørsholms elever i de fleste fag højere karakterer end forventet. Se de eksakte tal i bilag 1A+B og læs mere om resultater i Kapitel 3. Pædagogiske processer Opsamling på kommunalt plan inden for områderne 1) evaluering herunder medinddragelse af eleverne, 2) skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelsen af elevplaner og 3) den socialpædagogiske bistand: Evalueringer er blevet en integreret del af skolernes praksis. Der bruges mangeartede værktøjer og metoder til evaluering af både de faglige og sociale mål - her iblandt forskellige former for test, logbøger, portfolio og elevsamtaler. Der gøres forsøg med forskellige former for digitale evalueringsværtøjer. Skole-hjemsamarbejdet er over en årrække i højere grad blevet digitaliseret via SkoleIntra og digitale elevplaner. Fra skoleåret er tiden til skolehjemsamtaler blevet halveret. Det har skabt udfordringer for nogle skoler. Både skolebestyrelser og kontaktforældre betragtes som vigtige medspillere i et velfungerende skole-hjemsamarbejde. Side 10

11 Der arbejdes fortsat på at udvikle og organisere skolernes socialpædagogiske bistand. Alle skoler prioriterer i højere grad en forebyggende indsats og elever med særlige behov bevarer så vidt muligt tilhørsforholdet til egen klasse og oplever en helhed mellem specialundervisning og normalundervisning. Der anvendes i stigende grad holddeling som metode til at differentiere undervisningen, og flere skoler eksperimenterer med kønsopdelt undervisning. Rammebetingelser I år er den gennemsnitlige klassekvotient på 22,8 hvilket er på niveau med de foregående år (22,3, 22,4 og 22,8, 22,5, i henholdsvis 2007/08, 2008/09 og 2009/ /2011). Andelen af lærere med en linjefagsuddannelse er steget med 2% siden sidste år og lander på 90,4 %. Stort set alle planlagte timer gennemføres - 99 %. I gennemsnit er der knapt 6 elever pr. nyere computer, hvilket betyder, at lidt flere elever end tidligere skal deles om en computer. Læs om flere nøgletal i Kapitel 3. Kendetegn og opmærksomhedspunkter Eleverne trives og er glade for deres klasse, kammerater og lærere Alle fire folkeskoler i Hørsholm opnår et karaktergennemsnit, der ligger højere end forventet med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Hørsholms karaktergennemsnit 2012 er det højeste over en fireårig periode Overgangsfrekvensen til de gymnasiale uddannelser er meget høj i Hørsholm i forhold til sammenlignelige kommuner En lav segregeringsprocent på 3,69 % indikerer, at skolerne er dygtige til at inkludere børn med særlige behov Elevfraværet er på et år nedbragt fra over 10 % til 6 % I årets læsetest placerer 94 % af eleverne sig som gode læsere mod 83 % på landsplan Undervisningsprocenten i Hørsholm er høj 40,2 % 99 % af alle planlagte timer gennemføres Over en årrække har den gennemsnitlige udgift til kompetenceudvikling og den gennemsnitlige udgift pr. elev været faldende I undervisningsmiljøundersøgelsen scorer Hørsholm under landsgennemsnittet på Rammer, hvilket primært hænger sammen med toiletforhold, rengøring og udluftning 55 % af eleverne er utilfredse med toiletforholdene 23 % af de større elever oplever lektiemængden som stressende Over halvdelen af eleverne oplever kun i ringe grad medbestemmelse i timerne Side 11

12 Hørsholm Skoles faglige niveau På baggrund af karakterniveau, læsetest, undervisningsmiljøundersøgelse, skolens egen kvalitetsrapport og igangværende indsatser på forskellige områder kan det konstateres, at det faglige niveau og engagement på Hørsholm Skole er højt. Resultater Skolens samlede gennemsnit fra 9. klasses afgangsprøve ligger i år på 8,43, men også over en årrække konsoliderer skolen sig på et tilfredsstillende niveau. Når der korrigeres for elevernes socioøkonomiske baggrund, scorer eleverne højere karakterer end forventet. Læsetesten ligger langt over landsgennemsnittet, hvilket også har gjort sig gældende de seneste år. Pædagogiske processer Skolens fokusområder inden for områderne 1) evaluering herunder medinddragelse af eleverne, 2) skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelsen af elevplaner og 3) den socialpædagogiske bistand: Elevplaner, elevsamtaler og testning danner grundlag for den løbende evaluering. Teamsamtaler med ledelsen sætter fokus på inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Skolens kommunikationspolitik og de digitale elevplaner spiller en central rolle i skole-hjemsamarbejdet. Ledelsen afdækker markedet for andre digitale løsninger vedr. elevplaner. Skolens Kompetencecenter er kernen i den specialpædagogiske indsats og varetages af en række vejledere. Der afholdes ugentlige børnekonferencer, og det forebyggende arbejde prioriteres. Rammebetingelser nøgletal Skolens gennemsnitlige klassekvotient er på 21,9, hvilket er lidt lavere end de seneste par år. Skolen gennemfører tæt på alle planlagte undervisningstimer, og andelen af linjefagsuddannede lærere er høj. 98 % af undervisningen af børn med særlige behov varetages af lærere med en linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer, hvilket er højt i sammenligning med kommunens andre skoler. Skolen har ingen elever, der modtager dansk som andetsprog. Se flere nøgletal i bilag 2 og læs mere i kapitel 5. Side 12

13 Usserød Skoles faglige niveau På baggrund af karakterniveau, læsetest, undervisningsmiljøundersøgelse, LPundersøgelser og skolens egen kvalitetsrapport kan det konstateres, at det faglige niveau på Usserød Skole er højt. Resultater Skolens samlede gennemsnit for 9. klasses afgangsprøve ligger på 6,32, hvilket er lavere end gennemsnittet sidste år. Skolen har inkluderet en del elever med faglige udfordringer, og det afspejles i det gennemsnitlige karakterniveau. Resultatet af årets læsetest er rigtig flot - markant over landsgennemsnittet. Pædagogiske processer Skolens fokusområder inden for områderne 1) evaluering herunder medinddragelse af eleverne, 2) skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelsen af elevplaner og 3) den socialpædagogiske bistand: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen har mange former på skolen, og på skolens Intra henvises til en række forskellige metoder. Skolen har uddannet en evalueringsvejleder og er i gang med at implementere det itbaserede evalueringssystem Vokal. Der arbejdes fortsat på, at inddrage eleverne i undervisningen. Skole-hjemsamarbejdet er med baggrund i budgetaftalens besparelser reduceret til et årligt forældremøde samt en årlig skolehjem-samtale pr elev. Skolebestyrelsen har problematiseret de færre skolehjem-samtaler. SkoleIntra er fortsat den hyppigst anvendte kontakt mellem forældre og lærere. Skoleledelsen har flyttet midler fra de indgribende til de forebyggende indsatser og prioriterer holddannelsen. Hvad angår AKT, har skolen lagt forebyggende forløb i form af kurser ud på alle årgange, ligesom der er afsat ressourcer til særlige kursusforløb med forældre. Der udarbejdes individuelle handleplaner for specialundervisningselever. Rammebetingelser nøgletal Skolens klassekvotient på 22,3 er næsten på niveau med det kommunale gennemsnit på 22,8. Skolen gennemfører 99,0 % af planlagte undervisningstimer. Skolen arbejder med så ren en afdelings- og teamstruktur som muligt, hvilket for eleven betyder færre lærerskift på en skoledag. Derfor er andelen af lærere med linjefagsudddannelse, primært i indskolingen, lidt lavere end kommunens gennemsnit. Skolen har fortsat kommunens la- Side 13

14 veste elevfraværsprocent. Der går 23 børn med dansk som andetsprog. Se flere nøgletal i bilag 2 og læs mere i kapitel 5. Rungsted Skoles faglige niveau På baggrund af karakterniveau, læsetest, undervisningsmiljøundersøgelsen og skolens egen kvalitetsrapport fremstår Rungsted Skole som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er konsolideret på et højt niveau. Resultater Skolens samlede gennemsnit for 9. klasses afgangsprøve ligger på 8,52 og har også over en årrække leveret et højt gennemsnit. I læsetesten ligger skolen langt over landsgennemsnittet og med en stor andel af A-læsere (hurtige læsere med få eller ingen fejl). Skolen har et omfattende testsystem, hvor alle elever årligt testes i dansk og matematik ved hjælp af standardiserede prøver. Pædagogiske processer Skolens fokusområder inden for områderne 1) evaluering herunder medinddragelse af eleverne, 2) skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelsen af elevplaner og 3) den socialpædagogiske bistand: Der anvendes en stor vifte af evalueringsmetoder herunder test, observationer, samtaler og logbog. I den daglige undervisning benyttes ofte web-baserede evalueringsværkstøjer. Eleverne inddrages i planlægning af undervisningen inden for de rammer, som læreren opstiller og i stigende grad i forhold til alder. Skole-hjemsamarbejdet fungerer på tre niveauer: 1)Samarbejdet med skolebestyrelse omkring overordnede temaer, 2) samarbejdet omkring den enkelte klasse og 3) samarbejdet omkring det enkelte barn. Skolens elevplaner indeholder mål og evaluering af elevens faglige og personlige udvikling samt arbejdsindsats. Rungsted Skole har valgt at fastholde 2 årlige skolehjem-samtaler Skolens Resursecenter prioriterer den forebyggende og foregribende indsats. Holddannelse som en metode til undervisningsdifferentiering foregår i den daglige undervisning, både inden for klassens normale ressourcer og med ekstra ressourcer i form af en holdlærer/pædagog eller en lærer fra Resursecenteret. Rammebetingelser nøgletal Skolens klassekvotient ligger på 23,4, hvilket er højere end kommunens gennemsnit. Andelen af linjefagsudannede lærere er høj, og 99 % af skolens planlagte timer gennemføres. Skolens udgifter til undervisningsmidler er lidt højere end gennemsnittet. Skolen Side 14

15 har kun 3 elever, der modtager dansk som andetsprog. Se flere nøgletal i bilag 2 og læs mere i kapitel 5. Vallerødskolens faglige niveau På baggrund af karakterniveau, læsetest, undervisningsmiljøundersøgelsen, skolens egen kvalitetsrapport kan det konstateres, at det faglige niveau på Vallerødskolen er højt. Resultater Skolens samlede gennemsnit for 9. klasses afgangsprøve ligger på 7,42 og har over en årrække ligget på et stabilt godt niveau. I 10. klasse er gennemsnittet i år på 6,6, hvilket er lidt lavere end sidste års gennemsnit, men langt højere end gennemsnittet inden 10. klasses omstrukturering. Læsetesten i 3. klasse viser, at Vallerødskolen har kommunens største andel af A-læsere (hurtige læsere med få eller ingen fejl) og placerer sig lagt over landsgennemsnittet. Der arbejdes med en lang række andre test, der bruges fremadrettet i planlægningen af undervisningen og som et vigtigt grundlag for undervisningsdifferentiering. Pædagogiske processer Skolens fokusområder inden for områderne 1) evaluering herunder medinddragelse af eleverne, 2) skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelsen af elevplaner og 3) den socialpædagogiske bistand: Den løbende evaluering retter sig dels mod de sociale mål og dels de faglige mål. De sociale mål evalueres via elevhandleplaner, klassesamtaler i klassens tid, ved elevsamtaler og på teammøder. De faglige mål evalueres via test, SkoleIntra, portfolio, logbog mm. Elevernes inddragelse drøftes løbende mellem lærere og afdelingsledere på afdelingsmøder, årgangsteammøder og storteammøder. Elevernes egen vurdering vedr. medindflydelse ligger bedre end gennemsnittet Som konsekvens af besparelserne jf. Budgetaftalen er praksis omkring skolehjemsamarbejdet reduceret og det har givet udfordringer. Elevplanerne er digitale og udarbejdes en gang årligt. Vallerødskolen har samlet tiltag, der kræver særlige personalemæssige kompetencer, i et Kompetencecenter. Det drejer sig om den faglige specialundervisning, AKT-området, tosprogsundervisningen, læse-skrive-vejlederfunktionen, elevmæglerordningen og 20, stk. 2-området. Side 15

16 Rammebetingelser nøgletal Skolens klassekvotient ligger på 22,6 og er på niveau med kommunens gennemsnit på 22,8. Tæt på alle timer gennemføres, og skolen har en høj andel af linjefagsuddannede lærere (96,4 %). Vallerødskolen er den skole med flest elever, der modtager dansk som andetsprog. Se flere nøgletal i bilag 2 og læs mere i kapitel 5. Side 16

17 Kapitel 3 Resultater I dette kapitel fremlægges resultater af test og karakterer fra 9. og 10. klasse afgangsprøve. Når der i disse test og afgangsprøver måles på faglighed, er det værd at bemærke, at det er et snævert faglighedsbegreb. Eksempelvis indfanger afgangsprøverne ikke elevernes meget store IT-færdigheder, udbyttet af skolernes mange tværfaglige projekter eller elevernes evne til at indgå i demokratiske processer blot for at nævne et par eksempler. Desuden skal opmærksomheden rettes mod, at skolernes elevsammensætning varierer fra skole til skole og fra år til år og afspejles i testresultater og karakterer. Vurdering af 9. klasses afgangsprøver (se bilag 1A) Afgangsprøverne viser igen i år et meget højt niveau i 9. klasse. Kommunens samlede gennemsnit for 2012 i de obligatoriske fag er på 7,68, hvilket er det højeste kommunale gennemsnit over en fireårig periode. Set over en 3-årig periode er kommunens gennemsnit meget stabilt. I perioden varierer gennemsnittet fra 7,56-7,68 med en forholdsvis lille spredning mellem fagene. Undervisningsministeriet har med udgangspunkt i de forrige 3 års afgangsprøver offentliggjort undervisningseffekten i relation til hver enkelt skoles socioøkonomiske reference. Alle fire folkeskoler i Hørsholm opnår et karaktergennemsnit, der ligger højere end forventet med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund. Tre ud af fire skoler scorer endda signifikant bedre end gennemsnittet. Det er der kun 5,7 % af folkeskolerne på landsplan, der gør. Alt i alt giver ovenstående anledning til at konkludere, at elever i Hørsholm Kommune klarer sig rigtigt godt til 9. klasses afgangsprøve. Hørsholm Skole Karaktergennemsnittene for de afholdte prøver i de obligatoriske fag ligger i feltet 7,52 for dansk skriftligt, (når dansk orden ikke medregnes) til 9,35 i matematik, færdigheder. Det samlede gennemsnit ligger på 8,43 hvilket er højere end sidste års gennemsnit på 8,03. Sidste år scorede eleverne også lavest i dansk skriftligt (7,00) og højest i engelsk mundtligt (9,03). Side 17

18 Usserød Skole Karaktergennemsnittene for de afholdte prøver i de obligatoriske fag ligger i feltet 5,39 i fysik/kemi, mundtligt til 7,5 i dansk, mundtligt. Det samlede gennemsnit ligger på 6,32, hvilket er lidt lavere end sidste års gennemsnit på 6,89. Sidste år scorede eleverne ligeledes lavest i matematik problemløsning (6,6) og højest i dansk mundtlig ligesom i år (7,77). Rungsted Skole Karaktergennemsnittene for de afholdte prøver ligger i feltet 6,59 i fysik/kemi til 9,43 i dansk retstavning. Det samlede gennemsnit ligger på 8,52, hvilket er lidt højere end sidste år, hvor gennemsnittet var på 8,05. Sidste år scorede eleverne lavest i matematik, problemløsning (6,84) og højest i dansk, mundtligt (9,52). Vallerødskolen Karaktergennemsnittene for de afholdte prøver ligger i feltet 6,23 i skriftlig dansk til 9,00 i mundtlig engelsk. Det samlede gennemsnit ligger på 7,42, hvilket er på niveau med sidste års gennemsnit på 7,43. Sidste år scorede eleverne lavest i skriftligt, dansk (6,08) og højest i mundtligt engelsk (10,13) Vurdering af 10. klasses afgangsprøver (se bilag 1B) Til 10. klasses afgangsprøve opnåede eleverne et gennemsnit i de obligatoriske fag på 6,3. Det er højere end sidste års resultat på 5,98. Siden omstruktureringen i en gymnasialt forberedende linje og en erhvervsrettet linje har 10.klasserne opnået et stabilt og meget tilfredsstillende niveau. Side 18

19 Vurdering af test (se bilag 1C) Læseprøven i 3. klasse I årets læsetest placerer 94 % af eleverne sig som gode læsere. Det er en stigning i forhold til sidste års læseresultat på 91 %. På landsplan er tallet 83 %. 56 % af eleverne placerer sig i den bedste gruppe, hvad angår tempo og sikkerhed mod 31 % på landsplan. Kun 5 % af eleverne betegnes som ustabile læsere og placerer sig i de dårligste kategorier. På landsplan er det 17 %. Nationale tests Samlet set ligger Hørsholms skolevæsen som forventet over middel i de nationale test. Testene bruges fremadrettet med henblik på at tilrettelægge indsatser for klassen/den enkelte elev, hvis testene viser, at der er et behov. Sprogscreening Pr. 1.august 2009 blev det obligatorisk for alle skoler at foretage vurderinger af børnenes sprog i starten af børnehaveklassen. Sprogvurderingen bruges til planlægning af undervisningen i børnehaveklassens temaer med udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger. Den er et redskab, som skal give børnehaveklasselederen bedre grundlag for at differentiere undervisningen under hensyntagen til såvel det enkelte barns som hele gruppens sproglige kompetencer. Evalueringen af den fælles Hørsholm model viser, at lærerne oplever en tidligere opsporing af elever med sprogvanskeligheder. Evalueringen viser også, at materialet ikke giver redskaber til at arbejde yderligere med de børn, der fungerer sprogligt godt. Andre test Foruden læsetest, nationale test og sprogscreening arbejder de fleste skoler med en række andre test, der også bruges fremadrettet i planlægningen af undervisningen. Alle testene er et vigtigt grundlag for undervisningsdifferentieringen. På alle skoler findes resurse-/kompetencecentre, hvor der er tilknyttet lærere, som er specialiseret i at hjælpe/støtte elever, der bl.a. scorer lavt i testene. Hjælpen gives i form af støtte i klassen og holdundervisning eller i særlige tilfælde individuel undervisning i nogle timer om ugen. Uddannelsesvalg (se bilag 1D) Set over en årrække er overgangsfrekvensen til de gymnasiale uddannelser høj i Hørsholm kommune og særdeles høj i år - også i sammenligning med kommuner som Allerød, Furesø og Rudersdal. Siden sidste år er der sket et lille fald i andelen af elever, der vælger henholdsvis 10. klasse og en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Side 19

20 Kapitel 4 De pædagogiske processer Kapitlet er en konklusion og vurdering af områderne Evaluering, Elevinddragelse Skole-hjemsamarbejdet, Elevplaner, Den specialpædagogiske bistand og Undervisningen i dansk som andetsprog. Det er et lovkrav at inddrage nævnte områder. Inden for rammen af Kommunalbestyrelsens overordnede beslutninger har skolerne pædagogisk metodefrihed og arbejder dermed også forskelligt. Der henvises til skolernes egne kvalitetsrapporter samt kapitel 1 og 6 for beskrivelser af de pædagogiske processer på hver enkelt skoles. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Vurdering og udviklingspotentialer Løbende evalueringer af elevernes udbytte af undervisningen er efterhånden blevet en integreret del af skolernes praksis. Der bruges mangeartede værktøjer og metoder til evaluering af både de faglige og sociale mål - heriblandt forskellige former for test, logbøger, portfolio og elevsamtaler. Tendensen er, at skolerne i stigende grad anvender web-baserede evalueringsværktøjer. Fælles for skolerne er, at der laves en sprogscreening i børnehaveklassen, en læsetest i 3. klasse foruden anvendelsen af de obligatoriske nationale test. Desuden tester de fleste skoler årligt i dansk og matematik. Resultatet af de løbende evalueringer giver information til lærere, elever og forældre om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat, og på hvilken måde den videre undervisning kan planlægges og gennemføres. Der kan fortsat arbejdes med, at den enkelte elev bliver en aktiv deltager i mål- og evalueringsprocessen omkring egen læring, ligesom en evalueringssystematik fortsat kan prioriteres. Yderligere skal der arbejdes mod målopfyldelse af skolepolitikkens målsætninger vedr. temaet Evaluering Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Vurdering og udviklingspotentialer Det er ét af skolepolitikkens mål, at børn og unge aktivt inddrages i beslutninger omkring skole- og fritidsdel. Erfaringen viser, at jo større indflydelse eleverne har haft på tilrette- Side 20

21 læggelse og indhold, jo større engagement og selvstændighed lægges der i arbejdet. På alle skoler arbejdes der for at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Det kan eksempelvis handle om indflydelse på arbejdsform og afleveringsproduktet. Undervisningsmiljøundersøgelsen 2012 peger på, at der her er et udviklingspotentiale. Som del af den demokratiske dannelse er der på kommunalt plan tilrettelagt et demokratiprojekt for 9. klasserne, der skal øge elevernes interesse for demokrati, styrke deres deltagelsesmuligheder og rette opmærksomheden mod demokrati på lokalplan. Projektet afsluttes med et demokratispil, Valget er dit, samt et dialogmøde mellem 9. klasserne og lokalpolitikere. Skole-hjemsamarbejdet Vurdering og udviklingspotentialer I skoleåret er skolehjem-samtaler blevet halveret som konsekvens af de vedtagne besparelser i budgetaftalen Besparelsen har betyder, at skolerne har reorganiseret skole-hjemsamarbejdet. For nogle skoler har besparelsen betydet, at lærere og pædagoger oplever at være tidspresset i samarbejdet med forældrene, hvilket opleves som et dårligt grundlag for en god dialog. Problematikken er også italesat af enkelte skolebestyrelser. Fælles for de fire skolers skole-hjemsamarbejde er, at der over en årrække er sket en bevægelse mod, at kommunikationen mellem skole og hjem i højere grad er blevet digitaliseret via SkoleIntra og digitale elevplaner. Med mindre tid til face-to-face møder kommer SkoleIntra fortsat til at spille en meget central rolle i kommunikationen mellem skole og hjem. Derudover er det fælles for skolerne, at både skolebestyrelse og kontaktforældre betragtes som vigtige medspillere i et velfungerende skole-hjemsamarbejde. Beslutninger om anvendelse af elevplaner Vurdering og udviklingspotentialer Det er op til den enkelte skole at afgøre, hvilket værktøj der anvendes til elevplanerne. Alle skoler har dog udarbejdet et digitalt koncept, der er knyttet til ForældreIntra. I relation til elevplanens indholdsmæssige del er der i højere grad end tidligere fokus på elevernes potentialer, ligesom den i højere grad har et fremadrettet perspektiv frem for blot en statusdel. Som konsekvens af budgetaftalen udarbejder skolerne én frem for to elevplaner årligt. Det skærper problematikken omkring fastsættelse af relevante Side 21

22 mål for eleverne i deres elevplaner. Der er i højere grad brug for elevplansværktøjer, der muliggør løbende målfastsættelse og evaluering af eleverne. Den specialpædagogiske bistand Vurdering og udviklingspotentialer Skolernes socialpædagogiske bistand organiseres i Resurse/Kompetencecentre/Vejlederteam (skolerne bruger forskellige betegnelser). Her samles alle lærerkompetencer inden for det specialpædagogiske felt. Det kan handle om specialundervisning, AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel), dansk som andetsprog, inklusionsindsatser mm. Der er særligt to tendenser, der gør sig gældende på skolerne, og som synes rigtigt positive: At eleverne støttes i en udvikling, hvor flest mulige bevarer tilhørsforholdet til egen klasse og oplever en helhed mellem specialundervisning og normalundervisning At forebyggende indsatser i særlig grad prioriteres I Center for Dagtilbud og skole arbejdes med følgende initiativer, der skal bidrage til at kvalificere den specialpædagogiske indsats: Fælles inklusionsstrategi for dagtilbud og skole Kompetenceudvikling (kurser afholdt for alle lærere g pædagoger i august 2012) Pædagogisk kontinuitet i overgangen fra dagtilbud til skole Desuden fortsætter Hørsholm Kommune arbejdet med børn med særlige forudsætninger. Der er i projektforløbet sket et perspektivskifte fra at udskille børnene til særlige undervisningsforløb uden for skoletid og på tværs af skoler til at imødekomme børnenes behov i normalundervisningen via holddannelse og undervisningsdifferentiering på egen skole. Holddannelse Vurdering og udviklingspotentialer Alle fire skoler prioriterer holddeling som metode til at differentiere undervisningen i det omfang, det er muligt, og der eksperimenteres med niveaudeling og kønsopdelt undervisning. Nogle skoler har valgt at prioritere holdtimer i indskolingen for at fastholde den indskolingsordning, som ikke længere eksisterer, jf. politisk beslutning herom. Holddeling er en udvikling, der ønskes fastholdt, idet holdtimer er et vigtigt værktøj i relation til at møde den enkelte elev med passende krav og udfordringer og i forhold til inklusion at eleven oplever at være en værdifuld deltager i det faglige og sociale fællesskab. Side 22

23 Undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering og udviklingspotentialer Undervisningen i dansk som andetsprog foregår dels som støtte i klassen og dels som supplerende undervisning efter elevernes skoletid. Den relativt lille andel af tosprogede børn i kommunen betyder en tilsvarende lav grad af synlighed og fokus. I Hørsholm Kommune er der nedsat en tværfaglig to-sprogsgruppe med henblik på at styrke fokus på denne gruppe af børn i vores institutioner. Side 23

24 Kapitel 5 Skolens rammebetingelser (se bilag 2 for yderligere talmateriale) Klassetrin, spor og elever (pr. 1. august 2012) Der er fire folkeskoler i kommunen med 2-4 spor afhængigt af skole og klassetrin og i alt 2692 elever heraf 45 specialklasseelever. Den gennemsnitlige skolestørrelse i kommunen er højere end både sammenligningsgruppen 1 og landsgennemsnittet. I gennemsnit er klassekvotienten på 22,8, hvilket er på niveau med sidste år (22,5). Til sammenligning er klassekvotienten i sammenligningsgruppen 21,8 og for hele landet 21,2, dvs. en anelse lavere end i Hørsholm (Kilde: ECO-nøgletal for folkeskolen 2011/2012). SFO En meget høj andel af vores elever fra klasse går i SFO 1, men når det kommer til de større børn falder andelen af SFO-børn. Det hænger dels sammen med, at børnene begynder at opdyrke sports- og fritidsaktiviteter, og at leg/samvær med kammerater i hjemmene er stigende i denne aldersgruppe, dels at der er andre klubtilbud i kommunen end skolernes SFO 2. Nær Vallerødskolen er Ådalsparkens Fritidscenter med klubtilbud til elever fra 4. klasse og tilsvarende ligger fritids- og ungdomsklubben Stampen tæt på Usserød Skole, hvorfor nævnte skoler har få eller ingen børn i SFO 2. Børn kan begynde i Stampen og Ådalsparkens Fritidscenter fra 2. klasse, hvorfor både Vallerødskolen og Usserød Skoles andel af SFO 1 børn også er lavere end på Rungsted og Hørsholm Skole. Elevfravær Det samlede sygdomsfravær er i forhold til sidste år faldet 6,65 % til 3,9 %, hvilket er en markant nedbringelse. Også andet fravær er faldet på alle skoler. Det betyder, at den samlede fraværsprocent er nedbragt til 6 %, hvor den de tidligere år har ligget på over 10 %. Lærerstillinger og undervisning I Hørsholm er der i gennemsnit 13 elever pr. normeret lærerstilling. Til sammenligning er 1 Sammenligningsgruppen består af Lejre, Egedal, Gentofte, Rudersdal, Roskilde, Gribskov, Allerød, Solrød, Frederikssund, Hillerød, Dragør, Køge, Furesø og Lyngby-Taarbæk. Side 24

25 folkeskolens landsgennemsnit på 11,2 for skoleåret 2009/2010 (seneste opgørelser fra Ministeriet). Kl har gennemført en analyse af lærernes arbejdstid, der viser, at Hørsholm kommune har den højeste undervisningsprocent blandt kommuner med en Ok-08 arbejdstidsaftale, og at Hørsholm er et meget effektivt skolevæsen. Undervisningsprocenten i Hørsholm er opgjort til 40,2 %. Planlagte undervisningstimer i Hørsholm kommune er højere end Undervisningsministeriets fastsatte minimumsgrænse, og i nogle fag og fagblokke ligger skolerne også over Undervisningsministeriets vejledende timeantal (Kilde: BEK. Nr 1131 af 15/11/2006). Sammenlignet med de forrige skoleår er der sket en lille stigning af den samlede andel af lærere med en linjefagsuddannelse. Linjefagsdækningen i udskolingen er størst, hvilket er en tendens, som også gør sig gældende på landsplan (UNI C statistik og Analyse ) 99,1 % af alle planlagte timer gennemføres, viser skolernes opgørelse for skoleåret UNI C Statistik & Analyse har lavet en landsdækkende undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning og indhentet oplysninger ved landets folkeskoler om omfanget af timeaflysninger og vikarforbrug 3 uger i november måned 2010: Timer læst Vikarundervisningstimer Selvstændige un- Vikartimer Aflyste ti- efter pla- dervisningstimer uden under- mer nen visning Hørsholm 92,7 % 5,6 % 0,2 % 0,5 % 0,9 % Landsgennemsnit 90,7 % 8,2 % 0,2 % 0,3 % 0,5 % Udgiftsniveau Alle udgifter er baseret på regnskabsåret 2011, og eleverne fra 2009/10 og 2010/11 er omregnet til kalenderårselever. Den samlede udgift pr. elev udgjorde i kr. Det er den laveste udgift over en 5-årig periode: 2010: kr. 2009: kr. Side 25

26 2008: kr. 2007: kr. Udgiften pr. elev til undervisningsmidler er i kr. 2010: 1465 kr. 2009: 1965 kr. Dvs. næsten på niveau med sidste år og lavere end i Antal elever pr pc: Der er ca. 6 elever pr. nyere pc (under 5 år), hvilket har været status quo de sidste år. Antal anvendte timer til efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere: I 2011 er der anvendt timer. I 2010 var det tilsvarende tal timer og i 2009 og 2008 endnu højere ca timer pr år. Specialpædagogisk bistand 98 af kommunens folkeskoleelever modtager specialundervisning over 12 lektioner. Det svarer til 3,69 % og er under regeringens målsætning om en segregeringsprocent på højst 4. Antal elever i specialundervisningen Egen kom- Andre kommuner Andre Total i mune i eget netværk kommuner Enkeltintegrerede med mere end timers støtte Specialklasser/-rækker/ gruppeordninger Specialskoler Total elever modtager dansk i andetsprog. Side 26

27 Kapitel 6 Undersøgelser (se bilag 3) Børne- og Skoleudvalget har besluttet, at der hver andet år gennemføres en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre og hvert andet år en undervisningsmiljøvurdering blandt elever. I år er der gennemført en undervisningsmiljøvurdering i juni måned 2012 med anvendelse af DCUM s værktøj Termometeret. Undersøgelsen er bygget op omkring forskellige emner, som undersøges gennem en række spørgsmål, der udløser point mellem 0 og 10, afhængigt af elevernes besvarelser. 10 er bedst, og som sammenligningsgrundlag er der udregnet et landsgennemsnit inden for hvert emne. Undersøgelsen er differentieret mellem indskoling (0.-3. klasse) og øvrige klasser (4.-9. klasser). Som kommunal benchmarker gives adgang til den enkelte skoles opgørelser af point fordelt på emne, mens elevernes spørgsmålsbesvarelser kun opgøres for det samlede skolevæsen. Det betyder, at hvis en skole scorer lavt inden for et givent emne, er det kun skolen selv, der har adgang til en nærmere analyse af problematikken via elevernes besvarelser. Der henvises derfor til skolernes egne rapporter for flere nuanceringer pr. emne. I denne rapport fremhæves tendenser for det samlede skolevæsen, da skolernes pointtal inden for hvert emne ligger meget tæt. Af bilag 3 fremgår de små pointforskelle skolerne imellem. Nedenfor gennemgås undersøgelsens resultater inden for hvert emne, men først fremhæves nogle overordnede konklusioner fra undersøgelsen. Konklusioner Der er ingen emner, hvor Hørsholm Kommune eller en enkelt skole skiller sig væsentligt ud i forhold til pointtal på landsplan. Hørsholm skiller sig positivt ud i forhold til Sikkerhed og Kost og rygning og ligger minimalt under gennemsnittet på to emner: Rammer 1 og Rammer 2 Det er glædeligt, at eleverne generelt trives synes de lærer noget i skolen vurderer sig selv som dygtige er glade for deres klasse, kammerater og lærere Opmærksomhedspunkter: Elevernes oplevelse af medindflydelse og kedsomhed i timerne Toiletforhold Stressende lektiemængde Side 27

28 Rengøringsstandard og udluftning Klassen og kammeraterne klasse I indskolingen svarer 94,4 % af eleverne ja til, at de har venner i klassen og 6,6 % synes man taler grimt til hinanden. Hvilket er noget lavere end på de øvrige klassetrin. Indskolingen scorer gennemsnitligt i forhold til landsgennemsnittet klasse 86,7 % af eleverne har mere end 5 kammerater i klassen. Ca. 12 % af eleverne synes, at man taler grimt til hinanden. Ca. 5 % af eleverne føler sig uden for fællesskabet. På de øvrige klassetrin ligger skolerne på 8,3 point, hvilket er 0,1 point bedre end landsgennemsnittet. Mobning klasse I indskolingen ligger emnet på niveau med landsgennemsnittet på 7,7 point. 5,4 % oplever tit at blive drillet i et omfang, så de bliver kede af det, og 3,2 % tror, de har drillet andre i et omfang, så de er blevet kede af det. 90,1 % oplever at læreren griber ind ved drillerier klasse Inden for emnet mobning scorer Hørsholm 0,1 point bedre end landsgennemsnittet. 26 % af eleverne svarer, at de har set en eller flere elever blive udsat for mobning på skolen inden for de sidste to måneder. Det er 5 % lavere end ved sidste undersøgelse. Andelen af elever der svarer, at de selv er blevet mobbet inden for de sidste to måneder er noget lavere nemlig ca. 12 %. Andelen af elever, der er blevet mobbet mange eller flere gange inden for de sidste to måneder er 4,1 %. Mobningens karakter er primært, øgenavne (72,6 %), hånlige kommentarer (76,7 %), udelukkelse (51,6 %) og skub, slag, spark (28,1 %). Konflikter Emnet er kun undersøgt i klasse. 10 % af eleverne oplever ofte konflikter, og 34 % af eleverne oplever konflikter en gang i mellem. Landgennemsnittet ligger pointmæssigt på 6,2, hvilket er samme niveau som i Hørsholm. Klasselæreren Der tegner sig et billede af, at størstedelen af eleverne har en god relation til deres klasselærer Side 28

29 0.-3. klasse 90 % af eleverne synes, at klasselæreren gør meget for, at alle i klassen skal have det godt, hvilket er noget højere end på mellemtrin og i udskolingen. Lidt færre elever tror, at klasselæreren kan lide dem meget, nemlig 76 %. Indskolingen placerer sig på 8,2 point, hvilket er 0,3 % under gennemsnittet klasse 60 % af eleverne synes, at klasselæreren gør meget for, at alle i klassen skal have det godt og 76 % synes, at læreren interesserer sig meget eller noget for den enkelte elev. Det er et opmærksomhedspunkt, at 21 % af eleverne ikke eller sjældent fortæller klasselæreren, hvis de oplever problemer i skolen. 60 % af eleverne oplever, at der altid, for det meste og sommetider er en anden voksen til rådighed ved problemer. Hørsholm scorer 7 point inden for dette emne. Det er 0,2 point højere end på landsplan. Timerne og undervisningen klasse 74 % synes, de klarer sig godt i skolen, og 16,5 % svarer nogenlunde. 8,4 % keder sig ofte i timerne, 2,8 % synes, det, de skal lave i timerne, er for svært, mens 11,5 % synes det er for let. Indskolingen scorer 7,3, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet (7,2) klasse Over halvdelen af eleverne placerer sig selv i den bedste kategori rent fagligt. Og 85 % synes altid eller for det meste, at de lærer noget i skolen. På den ene side synes 85,1 % af eleverne, at der stilles passende krav til dem i skolen, men på den anden side keder godt halvdelen af eleverne sig sommetider, mens 23,7 % af eleverne keder sig tit og meget tit. 36,5 % af eleverne savner tit og meget tit i de boglige fag at arbejde praktisk og kreativt. Desuden oplever eleverne kun i ringe grad medbestemmelse i timerne både i relation til form og indhold. 35 % af eleverne svarer, at de sjældent oplever medbestemmelse i timerne, mens 11,1 %, svarer at de aldrig gør. Siden sidste undersøgelse er der sket forbedringer mht. elevernes oplevelse af medbestemmelse. Inden for emnet scorer Hørsholm 6 point mod 5,9 på landsplan. Stress Emnet er kun undersøgt i klasse 70,2 % af eleverne oplever et passende niveau for lektier, mens 25,8 % oplever, at de har for mange lektier for. Ca. 23 % oplever, at lektiemængden er stressende. En stor andel af eleverne går til rigtigt mange fritidsaktiviteter. 23,7 % skal af sted til fritidsaktiviteter 5 eller flere end gange om ugen, mens 40,4 % tager til fritidsaktiviteter 3-4 gan- Side 29

30 ge om ugen. Inden for emnet stress ligger kommunen på 6,2 0,2 point bedre end landsgennemsnittet. Rammer 1 (omhandler skolens fysiske rammer) klasse Langt størstedelen af indskolingseleverne er tilfredse med skolegården. 96 % af eleverne synes, at der er områder udenfor, hvor det er rart at være. 70 % synes, der er gode boldbaner, og 5,3 % er uenige. 56,6 % af eleverne synes, legepladsen er god, og 8,5 % er uenige. 70 % synes, skolegården er rar at være i, og 4,1 % er uenige. 94 % af eleverne synes også, deres klasselokale er et rart sted at være, men 35 % savner steder med fred og ro. Det er bemærkelsesværdigt, at 55 % af eleverne påpegerr toiletterne, som værende ikke i orden. Hørsholm scorer 7,6 % ligesom landsgennemsnittet klasse Omkring 20 % af eleverne påpeger følgende forhold som værende ikke i orden : Antallet af lokaler/steder til gruppearbejde (19,7 %), muligheden for at opbevare overtøj, egne ting mm (27,4 %), toiletterne (54,6 %), antallet af steder/områder, hvor man kan være i ro (29,9 %), skolens legeplads (21,8 %). Der er også rigtigt mange forhold på skolerne, som eleverne påpeger som værende helt i orden. Generelt beskriver flest elever egen skole som hyggelig, rar og lys. Hørsholm scorer 6 point mod 6,3 på landsplan. Aktivitetsmuligheder Emnet er kun undersøgt i klasse I frikvartererne er 65,5 % af eleverne tit og meget tit aktive. I timerne er det tilsvarende tal 26,7 %, mens 32,9 % sjældent eller aldrig er aktive. I forhold til landsgennemsnittet oplever eleverne i Hørsholm bedre muligheder for fysisk aktivitet i timerne og frikvartererne. Inden for emnet scorer Hørsholm 0,2 point højere end gennemsnittet. Rammer 2 (omhandler indeklima, lys og ergonomiske forhold) klasse Langt de fleste elever er tilfredse med borde og stole og kan se og høre, hvad der foregår i klasen. Ca. 15 % synes, der er beskidt i klassen, og 50 % af eleverne synes ikke altid, temperaturen er passende. Hørsholm scorer 7,6 %, dvs. 0,2 point dårligere end gennemsnittet klasse Ca. 1/3 af eleverne påpeger borde og stole herunder mulighed for at indstille borde og stole - som værende ikke i orden. Ca. 45 % af eleverne problematiserer larm og støj, Side 30

31 og % % oplever problemer med dårlig rengøring, udluftning og rod. Inden for dette emne ligger Hørsholm pointmæssigt på 4,9 mod et landsgennemsnit på 5,1 point. Sikkerhed klasse 95 % af eleverne svarer, at de ved, hvad de skal gøre, hvis der udbryder brand på skolen, og kun få elever kommer ofte til skade på skolen. Med 8 point ligger kommunen et halvt point bedre end landsgennemsnittet. Både indskolingen og de øvrige klassetrin scorer 0,5 point højere end landsgennemsnittet. Kost og rygning Emnet er kun undersøgt i klasse 79,7 % af eleverne spiser morgenmad hver dag og 72,7 % frokost. 97,4 % af eleverne er ikke-rygere. Det placerer Hørsholm med 0,4 point mere i forhold til landsgennemsnittet på 7,9 Helbred og velbefindende klasse På den positive side svarer 93,4 % af eleverne, at de tit er glade og føler sig godt tilpas. 14,3 % af eleverne svarer, at de tit er triste og kede af det, mens 20,4 % ofte oplever at være trætte og uoplagte. Inden for emnet scorer Hørsholm 0,1 point bedre end gennemsnittet på 7, klasse 97,5 % af eleverne vurderer deres helbred som rigtig godt eller godt. Det placerer Hørsholm med 0,1 point over landsgennemsnittet på 6,8. Ekstra temaer Foruden de overordnede hovedtemaer, som er gennemgået ovenfor, er der i resultatrapporten genereret nogle ekstra emner, der er beregnet ud fra elevernes svar på forskellige spørgsmål på tværs af hovedtemaerne. De ekstra emner omhandler social trivsel, sundhed, det fysisk/æstetiske miljø, lærer-elevrelationen, læring og medindflydelse. Se pointtal i bilag. Der henvises til skolernes egne kvalitetsrapporter for uddybninger af undersøgelsen. Side 31