Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HØRSHOLM KOMMUNES SKOLER HER OG NU... 5 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HØRSHOLM KOMMUNES SKOLER HER OG NU... 5 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU..."

Transkript

1 Kvalitetsrapport Hørsholm skolevæsen Skoleåret

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 LÆSEVEJLEDNING... 4 HØRSHOLM KOMMUNES SKOLER HER OG NU... 5 HØRSHOLM SKOLE... 5 USSERØD SKOLE... 6 RUNGSTED SKOLE... 8 VALLERØDSKOLEN... 9 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU SKOLEVÆSENETS FAGLIGE NIVEAU HØRSHOLM SKOLES FAGLIGE NIVEAU USSERØD SKOLES FAGLIGE NIVEAU RUNGSTED SKOLES FAGLIGE NIVEAU VALLERØDSKOLENS FAGLIGE NIVEAU RESULTATER VURDERING AF 9. KLASSES AFGANGSPRØVER (SE BILAG 1A) VURDERING AF 10. KLASSES AFGANGSPRØVER (SE BILAG 1B) VURDERING AF TEST (SE BILAG 1C) UDDANNELSESVALG (SE BILAG 1D) DE PÆDAGOGISKE PROCESSER LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN OG ELEVERNES INDDRAGELSE I UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE SKOLE/HJEMSAMARBEJDET, HERUNDER BESLUTNINGER OM ANVENDELSE AF ELEVPLANER DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND, HERUNDER HOLDDANNELSE M.V UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG SKOLENS RAMMEBETINGELSER MÅLOPFØLGNING KOMMUNALE INDSATSOMRÅDER SKOLENS UNDERVISNINGSMILJØVURDERINGER KLAGEFREKVENS UDVIKLINGS- OG HANDLEPLAN

3 Indledning Folkeskolen er en kommunal opgave. Ifølge folkeskoleloven har den enkelte kommunalbestyrelse det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen herunder tilsynspligt. Det er fra centralt hold besluttet, at dette tilsyn skal have form af en kvalitetsrapport. Formålet med kvalitetsrapporten er: at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen ved at tilvejebringe dokumentation om det kommunale skolevæsen at give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning hvad dette angår at bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen at bidrage til åbenhed om skolernes kvalitet. Kvalitetsrapporten skal indeholde: En sammenfattende vurdering af det faglige niveau på den enkelte skole og for det samlede skolevæsen i kommunen Vurderingen baseres på oplysninger om: o resultater (karakterer, testresultater, overgangsfrekvenser m. v) o rammebetingelser (antal skoler, elever, timer m.v.) o pædagogiske processer (evaluering, skole-hjem-samarbejde m.v.) Oplysninger om opfølgningen på den foregående kvalitetsrapport.. Side 3

4 Læsevejledning Rapporten er bygget op over fem kapitler, der kommer omkring temaer som er obligatoriske for kvalitetsrapporten. Kapitlernes konklusioner er beskrevet først i kapitlet. For læsevenlighedens skyld findes talmaterialet i bilag. Dog er vigtige tal, der underbygger konklusioner og pointer, fremhævet i teksten. Kapitel 1: Hørsholms skoler her og nu Kommunens fire folkeskoler præsenteres herunder fakta, status på året der gik og skolernes udviklingsperspektiver. Kapitel 2: Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau Kapitlet er en vurdering af det faglige niveau på den enkelte skole og af skolevæsenet som helhed. Vurderingen er primært baseret på kapitlerne 3-5: Resultater, De pædagogiske processer og Skolens rammebetingelser og kan læses som rapportens konklusioner. Kapitel 3: Resultater Her fremlægges resultater af test, afgangsprøver og overgangsfrekvenser fra det samlede skolevæsen fra den enkelte skole i kommunen. Der foretages en vurdering af resultaterne og peges på udviklingspotentialer på tværs af alle fire skoler. Kapitel 4: Skolens rammebetingelser Skolernes rammebetingelser er beskrevet med udgangspunkt i kommunale nøgletal. Udvalgte nøgletal analyseres på baggrund af sammenligninger med andre kommuner. Kapitel 5: De pædagogiske processer Inden for fokusområderne Evaluering, Skole-hjemsamarbejdet, Den specialpædagogiske bistand og Undervisning i dansk som andetsprog beskrives de pædagogiske processer på den enkelte skole. Der foretages en vurdering af skolevæsenet som helhed inden for hvert område, og der peges på udviklingspotentialer. Kapitel 6: Målopfølgning Der følges op på målene fra det forgangne skoleår. Det drejer sig om mål affødt af sidste års kvalitetsrapport, direktionens tværgående mål samt politiske mål. I dette kapitel fremlægges også en undervisningsmiljøundersøgelse blandt skolernes elever. Kapitel 7: Udviklings og handleplan 2010 Udfyldes senere deadline 31. marts jf. bekendtgørelsen. Side 4

5 Kapitel 1 Hørsholm Kommunes skoler her og nu Følgende kapitel er en beskrivelse af skolernes profil herunder en kort beskrivelse af opgaver, medarbejdere, status og udviklingsperspektiver. Kapitlet er baseret på skolernes egne kvalitetsrapporter 2009/10, men er en komprimeret udgave heraf. For flere perspektiver og nuanceringer henvises derfor til skolernes hjemmeside, hvor kvalitetsrapporten findes. Desuden skal det påpeges, at også skolernes egne rapporter er nedslag i en skolevirkelighed, der rummer andet og meget mere end det beskrevne. Hørsholm Skole Hørsholm Skole er en 3-4 sporet skole fra klasse, men har dog kun 2 klasser på 1. klassetrin. Skolen har pr. 1. september elever, hvoraf 245 går i SFO og 261 i klub. Der er i organisationen ansat pædagogiske medarbejdere (lærere, pædagoger, medhjælpere, børnehaveklasseledere) svarende til 85,6 fuldtidsstillinger, administrative medarbejdere (sekretærer, servicemedarbejdere/ledere) svarende til 4 fuldtidsstillinger samt en ledelse bestående af 2 afdelingsledere, en souschef og en skoleleder alle på fuld tid. SFO- afdelingslederen er stoppet pr. 1. september 2010, og det forventes at stillingen genbesættes primo ADHD-klasser Organisatorisk er kommunens ADHD-tilbud placeret på Hørsholm Skole og omfatter en særlig afdeling for elever, som har fået stillet diagnosen ADHD. I skoleåret 2010/2011 har afdelingen 3 klasser indskoling, mellemtrin og udskoling - fordelt med 4, 5 og 6 elever i hver klasse. Status og udviklingsperspektiver I det forgangne skoleår er nye elevplaner taget i brug, elevmæglerordningen kører på 4. årgang, og der er sat fokus på udmøntning af skolens kommunikationspolitik, som er i god tråd med kommunens politik på området. Desuden er evaluering blevet en fast integreret del af skolens hverdag, hvor der arbejdes efter SMTTE-modellen. Pædagogisk - og faglig udvikling Der er sat mange lærerkræfter ind i forhold til skolens Kompetence Center heriblandt læsevejledere og en ny matematikvejleder en satsning, som synes at bære frugt. I skoleåret 2010/11 arbejdes der med forebyggende projekter: Tidlig læsning og TIM (tidlig indsats i matematik). Desuden sættes der ind med ekstra fokus på socialtræning ikke kun på mellemtrinnet, men også i 7. klasse med henblik på at bevare den gode trivsel. Skolens samarbejde med Paulinum Gymnasium i Münster har udviklet sig i positiv Side 5

6 retning, og vil fremadrettet bidrage til arbejdet med den internationale dimension i folkeskolen. Endelig vil alle lærere i indeværende skoleår gennemgå et intensivt kursus i faglig læsning. Ude- og indearealer Skolen står foran den længe ventede gennemrenovering af A-bygningen til en værdi af omkring 30 mio. kr. Ifølge byggeplanen kan der holdes officiel åbning omkring april/maj I forbindelse med byggeprojektet er det skolens ønske, at de lange gange indrettes med et undervisnings- og pædagogisk sigte, og at der i byggesummen vil være midler til formålet. Udearealerne er blevet det aktiv, man kunne håbe, men står foran nye udfordringer, når udearealet skal genetableres efter A-bygningens renovering, og når pavillonbyen på idrætspladsen er fjernet. Økonomi Med øget fokus på stram økonomistyring ønsker Hørsholm Skole, at gøre opmærksom på et misforhold mellem budget og det faktuelle forbrug af varme skolen er underbudgetteret med ca i relation til skolens varmeforbrug. Det er penge der bl.a. skal hentes i lønninger til det pædagogiske personale eller i pædagogiske aktiviteter. Desuden gøres der opmærksom på, at skolen ikke vil kunne spare de summer, der er fratrukket i budgettet på eksempelvis IP-telefoni (der ringes mest ud af huset) og kommunens indkøbsordninger. For yderligere perspektiver og nuanceringer se skolens kvalitetsrapport på Usserød Skole Usserød Skole er en tresporet skole fra klasse, men har dog kun 2 klasser på 8. klassetrin. Skolen har pr. 1. september elever, hvoraf 181 går i SFO. Der er i organisationen ansat pædagogiske medarbejdere (lærere, pædagoger, medhjælpere, børnehaveklasseledere) svarende til 70,4 fuldtidsstillinger, administrative medarbejdere (sekretærer, servicemedarbejdere/ledere) svarende til 4 fuldtidsstillinger samt en ledelse bestående af 2 afdelingsledere, en SFO-leder, en viceinspektør og en skoleleder alle på fuld tid. Specialklasserækken Elever med særlige behov fra hele kommunen er i mange år blevet undervist i specialklasser på Usserød Skole. I skoleåret 2009/10 rummede specialklasserækken tre specialklasser med i alt 17 elever. I skoleåret 2010/11 er klassetallet oppe på fire. Side 6

7 Status og udviklingsperspektiver LP-modellen I skoleåret 2009/10 påbegyndte Usserød Skole det første år af et 3-årigt projekt omkring implementeringen af LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse). LP-modellen er oprindelig udviklet i Norge af Thomas Nordahl og på nuværende tidspunkt deltager mellem skoler i Danmark i projektet. Alle lærere og pædagoger har gennemgået et uddannelsesforløb (E-learning) som fælles afsæt for arbejdet med skolens læringsmiljø og de pædagogiske analyser. På tværs af afdelinger analyserer lærere og pædagoger (LP-grupper) problemstillinger fra deres egen hverdag. 12 medarbejdere er uddannet som tovholdere for hver af LP-grupperne, skolens psykolog har deltaget i et LP-kursus m.h.p. at varetage vejledning af LP-grupperne. Specialklasserækkens psykolog er også blevet tilbudt et kursus. I forbindelse med projektet er skolens læringsmiljø blevet kortlagt, og på denne baggrund har ledelsen valgt, at der i det kommende skoleår 2010/11 skal være særlig opmærksomhed på relationer mellem lærer og elev. Cooperative Learning Cooperative Learning blev introduceret sidste år som undervisningsmetode og benyttes ofte blandt lærerne. Gevinsterne er bl.a. styrket samarbejde og relationsdannelse blandt eleverne, mulighed for undervisningsdifferentiering inden for samme gruppe, tydelige strukturer, forventninger og opgaveformuleringer. Det er overbevisningen, at metoden med tiden i højere grad integreres i lærernes hverdag. Den internationale dimension - Comenius Ved udgangen af skoleåret 2008/09 afsluttede skolen Comeniusprojektet Youth for Understanding, der igennem et par år har knyttet Usserød Skole sammen med skoler i Italien, Polen, Tjekkiet og Tyrkiet. Fra skoleåret 2009/10 deltager Usserød Skole i et nyt Comeniusprojekt med titlen Building the European House. Elever og lærere fra klasse samarbejder i denne omgang med skoler i Italien, Spanien, Tyskland og Sverige. Udskudt klassedannelse for 0. årgang I skoleåret ha man arbejdet med udskudt klassedannelse ved skolestart, idet der først blev dannet endelige klasser ved påskeferien. Indtil da var eleverne 10 uger af gangen i basisgrupper. Målet for udskudt klassedannelse er at skabe gode forudsætninger for holddannelse på tværs af årgangen ved at muliggøre relationsdannelse mellem elever på hele årgangen. Princippet for selve klassedannelsen var først og fremmest at få tre homogene og lige- Side 7

8 værdige klasser. En spørgeskemaundersøgelse for forældrene på 0. årgang viste, at 92 % har været tilfredse/meget tilfredse med deres barns første skoleår For yderligere perspektiver og nuanceringer se skolens kvalitetsrapport på Rungsted Skole Rungsted Skole er en 2-sporet skole fra klasse. Skolen har pr. 1. september elever, hvoraf 157 går i SFO og 189 i klub. Der er i organisationen ansat pædagogiske medarbejdere (lærere, pædagoger, medhjælpere, børnehaveklasseledere) svarende til 55,2 fuldtidsstillinger, administrative medarbejdere (sekretærer, servicemedarbejdere/ledere) svarende til 3,5 fuldtidsstillinger samt en ledelse bestående af 3 afdelingsledere og en skoleleder alle på fuld tid. Desuden er der ansat tre flyvere i det fælles Flyverkorps. Flyverkorpset er de servicemedarbejdere, som på skift tilser og lukker alle skoler om aftenen og i weekender. Flyverne hjælper desuden Musikskolen en dag om ugen og er på skift en ekstra hånd på de fire skoler i dagtimerne. Modtageklasse Modtageklassen på Rungsted Skole er for elever med et andet modersmål end dansk, der kommer til Hørsholm kommune, og hvis forældre har planlagt at blive i Danmark. Undervisningen i modtageklassen er fremadrettet mod en fremtid i en almindelig klasse på én af Hørsholms fire folkeskoler. Der er tilknyttet 6 elever i modtageklassen. Status og udviklingsperspektiver Organisationen Rungsted Skole arbejder for at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag. Skolens team af lærere og pædagoger arbejder med en fleksibel organisering af undervisningen, og afdelingsledernes rolle ændrer sig i disse år i retning af en projektlederrolle med fokus på opfølgning og sparring til teamene. Skoledel og SFO-del er knyttet tættere sammen bl.a. gennem en ændring i ledelsesstrukturen, hvor afdelingsleder af indskoling også fungerer som leder af SFO. Bestyrelsen har valgt at fastholde den hidtidige indskolingsordning med lærere i 0.klasse og skolepædagoger i 1. og 2. klasse. Pædagogisk- og faglig udvikling Den store og svære udfordring er at tilpasse undervisningen til den enkelte elev samtidig med at fællesskabet bevares. Skolen arbejder målrettet med holddannelse, bl.a. ved at tilrettelægge undervisning på tværs af klasser. Resursecenteret inspirerer og støtter lærere og elever, og vi har stor succes med vores tilbud til de særligt begavede elever. Denne udvikling fortsætter og specialundervisningen (herunder trivselsarbejdet) integreres i stadigt stigende omfang i den daglige undervisning i klasserne. Side 8

9 Samtidig sker der en opkvalificering af lærere og pædagoger i forhold til klasseledelse og ledelse af pædagogiske processer gennem uddannelse, videndeling og fælles refleksion. Skolens bygninger Der opføres en ny idrætshal ved Rungsted Skole, og denne forventes færdig i maj Samtidig renoveres den sidste del af skolens ældste bygninger, og dette giver bedre lokaler til indskolingen. Med denne renovering er alle skolens faglokaler samt indskolingsfløjen blevet moderniseret inden for de seneste år. Den kommende udfordring på dette område bliver indeklimaet i klasserne på mellemtrin og udskoling, hvor skolen også har meget høje klassekvotienter. Herudover vil der blive behov for en modernisering af skolens udearealer (skolegårde og grønne områder). For yderligere perspektiver og nuanceringer se skolens kvalitetsrapport på Vallerødskolen Vallerødskolen er en 3-4-sporet skole fra klasse. Skolen har pr. 1. september elever, hvoraf 148 går i SFO og 69 i klub. Der er i organisationen ansat pædagogiske medarbejdere (lærere, pædagoger, medhjælpere, børnehaveklasseledere) svarende til 81,5 fuldtidsstilling, administrative medarbejdere (sekretærer, servicemedarbejdere/ledere) svarende til 4 fuldtidsstillinger samt en ledelse bestående af 3 afdelingsledere, en SFO leder og en skoleleder alle på fuld tid. 10. klasse Kommunens 10. klassetilbud er placeret på Vallerødskolen. For at målrette et undervisningsforløb, der bedst muligt tilgodeser den enkelte elevs behov, er der oprettet to typer af 10. klasseforløb: 10 E henvender sig til elever, der overvejer at starte på en erhvervsuddannelse efter 10. klasse 10. X henvender sig til elever, der ønsker at starte på en gymnasial uddannelse efter 10. klasse Side 9

10 Status og udviklingsperspektiver Om- og tilbygning Skolens store om- og tilbygning blev færdig i løbet af foråret Byggeprocessen var en stor udfordring, både på det logistiske og det arbejdsmiljømæssige område for elever og medarbejdere. Efter byggeriet er overstået står skolen med fysiske rammer, der på en lang række områder er udvidede og stærkt forbedrede. Pædagogisk Service Center (PSC) er udvidet og nyrenoveret. Det har forbedret biblioteks- og IT/medie- faciliteterne, der har givet hele skolen et løft. Desuden har en ny tilbygning givet administration og medarbejdere bedre forhold og udvidede rammer til møder og forberedelse. For eleverne og undervisningen har de nye klasselokaler, nye muligheder for gruppe- og værkstedslokaler samt en renoveret og lys samlingssal stor betydning. Pædagogisk - og faglig udvikling Blandt skolens medarbejdere er et velfungerende teamsamarbejde, og afdelingsstrukturen udgør et solidt grundlag for det pædagogiske arbejde på skolen. En pædagogisk weekend har givet en inspiration og motivation til det videre arbejde, bl.a. med Cooporative Learning. I skoleåret 2009/2010 er der arbejdet med forskudt klassedannelse i børnehaveklasserne. Det har resulteret i en god proces og som det ser ud nu nogle gode og velfungerende klasser samt et udvidet årgangssamarbejde på 0. årgang. I 10. klasserne er der udarbejdet en ny struktur, og skolen har i den forbindelse deltaget i et udviklingsarbejde under Skolestyrelsen omkring etablering af erhvervsklasser. Efter indførelse af en ny struktur er gennemførelsesprocenten steget fra 51% til 65%. Skolebestyrelsen har formuleret 5 nye overordnede principper for skolen, der er trådt i kraft fra august I forlængelse heraf skal der udarbejdes retningslinjer og regler, trivsels herunder antimobbestrategi, og udmøntning af skolepolitikken skal indtænkes. Specialpædagogiske kompetencer Vallerødskolen har i en årrække haft et antal enkeltintegrerede elever med forskellige problematikker, lige fra fysiske handicaps og ADHD til grupper af hørehæmmede elever på to årgange. Skolen har opbygget en ekspertise hos både lærere og støttepædagoger på disse områder, som skal videreudvikles i de kommende år. Yderligere udvikles kompetencecentret fortsat, både på AKT-området (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og i den faglige specialundervisning. Læsevejledere prioriteres og skal være primus motorer i udarbejdelsen af en læsepolitik for Vallerødskolen. Hvis ressourcerne rækker, vil der også blive uddannet vejledere på andre felter, f.eks. i matematik, naturfag, sprog. For yderligere perspektiver og nuanceringer se skolens kvalitetsrapport på Side 10

11 Side 11

12 Kapitel 2 Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau Kapitlet omfatter en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau i skolerne i Hørsholm både en vurdering af det samlede skolevæsen og af den enkelte skole. Det faglige niveau skal i denne sammenhæng forstås som andet end karakterer og testresultater. Vigtige pointer fra kapitlerne: Resultater, pædagogiske processer og Rammebetingelser ligger til grund for vurderingen, og kapitlet kan læses som rapportens konklusioner. Ønskes uddybninger, henvises til de respektive kapitler. Vurderingen indebærer en påpegning af styrker og udviklingspotentialer på skoleområdet som helhed. Skolevæsenets faglige niveau På baggrund af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver, læsetest, vurdering af pædagogiske processer og givne rammebetingelser kan det konkluderes, at skolerne i Hørsholm har et meget tilfredsstillende fagligt niveau. Det er skolernes styrke, at de har engagerede medarbejdere og ledelser, der løbende formår at arbejde målrettet med pædagogiske principper og udvikle skolerne i en retning, der bidrager til at fastholde og højne skolernes faglighed. Generelt forlader Hørsholms unge folkeskolen med resultater fra afgangsprøven, der er bedre end landsgennemsnittet, og det er ikke alene et udtryk for, at skolerne prioriterer fagligheden højt. Høje karakterer er også et udtryk for, at der tages hånd om skolernes læringsmiljøer og at eleverne trives. Undervisningsmiljøundersøgelsen Termometeret, som fremlægges senere i rapporten, understøtter, at eleverne i Hørsholm generelt trives og er glade for at gå i skole. Forskning peger på, at det er et vigtigt grundlag for læring. Resultater Kommunens folkeskoleelever klarer sig rigtigt godt i test og til prøver. Skolernes faglige niveau må samlet set vurderes som højt. Resultaterne ligger for den største dels vedkommende fra middel og op efter, og der er relativt få elever, der scorer lavt. Se de eksakte tal i bilag 1A+B og læs mere om resultater i Kapitel 3. I den næste kvalitetsrapport vil de nationale test, som er gennemført i foråret 10, indgå som element i vurderingen af skolernes faglige niveau. Pædagogiske processer Opsamling på kommunalt plan inden for områderne 1) evaluering herunder medinddragelse af eleverne, 2) skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelsen af elevplaner og 3) den socialpædagogiske bistand: Side 12

13 Evalueringer er efterhånden blevet en integreret del af skolernes praksis. Der bruges mangeartede værktøjer og metoder til evaluering af både de faglige og sociale mål - her iblandt forskellige former for test, logbøger, portfolia og elevsamtaler. Der tegner sig et billede af, at skole-hjemsamarbejdet er højt prioriteret på skolerne, og at mange interessenter fortløbende inddrages i kvalificeringen af dette samarbejde. SkoleIntra prioriteres som dialogredskab mellem skole og hjem. Skolerne har yderligere været optaget af at finde frem til modeller for elevplanen, der passer til skolens intentioner med skole-hjemsamarbejdet samt afstemme oplevet kvalitet med tidsforbrug. Der arbejdes fortsat på at udvikle og organisere skolernes socialpædagogiske bistand i Resursecentre/Kompetencecentre (skolerne bruger forskellige betegnelser). I disse centre samles alle lærerkompetencer inden for specialundervisning, AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og dansk som andetsprog i et samlet netværk. Alle fire skoler anvender i stigende grad holddeling som metode til at differentiere undervisningen, og flere skoler eksperimenterer med kønsopdelt undervisning. Rammebetingelser Klassekvotienten er de seneste år dalet en anelse. I år er den gennemsnitlige klassekvotient på 22,3 mod 22,4 og 22,8 i henholdsvis 2007/2008 og 2008/2009. Andelen af lærere med en linjefagsuddannelse er meget høj (87,75) og 99,18 % af alle planlagte timer i kommunen gennemføres. I gennemsnit er der 6 elever pr. nyere computer, hvilket er en stigning i forhold til tidligere. I kommunen har vi meget få børn med dansk som andetsprog 66 i alt. Læs om flere nøgletal i Kapitel 3. Udviklingspotentialer Kvalitetsrapporten understreger, at vi i Hørsholm kommune kan glædes over gode og velfungerende skoler, men rapporten giver også anledning til at pege på områder, som kan forbedres og bidrage til at løfte det faglige niveau endnu højere op. Den videre indsats: Inklusion og anerkendelse Kompetence- og resursecentre videreudvikles Inddragelse af eleverne i tilrettelæggelse af undervisningen Inklusion og anerkendelse Der skal fortsat arbejdes med at skabe anerkendende og inkluderende læringsmiljøer, der bedst muligt understøtter og imødekommer den enkelte elevs behov og forudsætninger. Alle skoler har igangsat en proces mod en systematisering og udvikling af fælles Side 13

14 strategier og værktøjer som afsæt for det pædagogiske arbejde med inklusion og anerkendelse. Skolerne har udvalgt forskellige metodiske tilgange som fælles forståelsesramme om arbejdet. Den videre proces handler om, at skolerne bliver fortrolige med valgte arbejdsmetoder og opbygger nye forståelser, der indarbejdes i skolernes kultur, hvilket er en krævende og langsommelig proces. Kompetence og resursecentre videreudvikles Det er i skolernes kompetence- og resursecentre, at den socialpædagogiske bistand organiseres og muliggør, at også elever med særlige behov og forudsætninger mødes med passende udfordringer i skolen. Det er en positiv tendens, at skolerne prioriterer, at flest mulige elever bevarer tilhørsforholdet til egen klasse og at der i særlig grad fokuseres på de forebyggende indsatser. Tendensen er helt i tråd med inklusionstanken og anbefalinger fra bl.a. og KL og Regeringens rejsehold. Inddragelse af eleverne i tilrettelæggelse af undervisningen Undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø 2010 viser, at en stor andel af eleverne ikke oplever, at de inddrages i undervisningens tilrettelæggelse. Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt, idet erfaringen viser, at eleverne i højere grad engagerer sig og tager ansvar for egne læreprocesser, når de selv har haft indflydelse på form og/eller indhold. Der kan således fortsat arbejdes hen imod, at den enkelte elev i højere grad oplever at blive inddraget både når det omhandler tilrettelæggelse af undervisningen og når det omhandler elevernes mål- og evalueringsproces omkring egen læring. Ovenstående områder drøftes og omsættes til konkrete mål og indsatser i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapportens udviklings- og handleplan, som færdiggøres inden udgangen af januar Side 14

15 Hørsholm Skoles faglige niveau På baggrund af karakterniveau, læsetest, undervisningsmiljøundersøgelse, skolens egen kvalitetsrapport og igangværende indsatser på forskellige områder kan det konstateres, at det faglige niveau og engagement på Hørsholm Skole er højt. Skolens særlige fokusområder er bl.a. faglig læsning og klasserumsledelse, og derudover arbejdes der med sundhed på forskellige niveauer. Resultater Skolens samlede gennemsnit fra 9. klasses afgangsprøve ligger i år på 8,07, men også over en årrække konsoliderer skolen sig på et tilfredsstillende niveau. Læsetesten ligger langt over landsgennemsnittet, hvilket også har gjort sig gældende de seneste år. Desuden tester skolen på mange årgange i dansk og matematik. Pædagogiske processer Skolens fokusområder inden for områderne 1) evaluering herunder medinddragelse af eleverne, 2) skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelsen af elevplaner og 3) den socialpædagogiske bistand: Skolen arbejder systematisk med evaluering og anvender SMTTE-modellen. Årgangsteamene har i indeværende skoleår særligt fokus på elevernes medinddragelse. Antallet af forældremøder er øget fra 1 til 2 møder i skoleåret 2008/2009, hvoraf det sidste planlægges i fællesskab af kontaktforældre og lærere. Der anvendes med stor succes elektroniske elevplaner. Der arbejdes med holddeling som undervisningsdifferentieringsprincip og skolens kompetencecenter er i stadig udvikling. Rammebetingelser nøgletal Skolens gennemsnitlige klassekvotient er på 22,33, hvilket er lidt lavere end de seneste par år, men gennemsnitligt i sammenligning med kommunens andre skoler. Skolen gennemfører tæt på alle planlagte undervisningstimer, og andelen af linjefagsuddannede lærere er høj. 99 % af undervisningen af børn med særlige behov varetages af lærere med en linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer, hvilket er mere end på de andre skoler. Skolen har ingen elever, der modtager dansk som andetsprog. Se flere nøgletal i bilag 2 og læs mere i kapitel 5. Side 15

16 Usserød Skoles faglige niveau På baggrund af karakterniveau, læsetest, undervisningsmiljøundersøgelse, skolens egen kvalitetsrapport og en stor vilje blandt ansatte til fortsat at udvikle skolen, kan det konstateres, at det faglige niveau på Usserød Skole er højt og tilfredsstillende. Skolen arbejder målrettet med fortsat at implementere LP-modellen herunder fokus på lærer-elev relationen og elev-elev relationen, udvikle kompetencecentret og forbedre organiseringen af holddannelse. Resultater Skolens samlede gennemsnit for 9. klasses afgangsprøve ligger på 7,59, hvilket er en stigning på 0,4 i forhold til skoleåret 2008/2009. Resultatet af årets læsetest er også flot - markant over gennemsnittet. Det er ledelsens vurdering, at der fortsat er potentiale for yderligere forbedringer. Pædagogiske processer Skolens fokusområder inden for områderne 1) evaluering herunder medinddragelse af eleverne, 2) skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelsen af elevplaner og 3) den socialpædagogiske bistand: Evalueringen på skolen er i fortsat udvikling. Der anvendes ikke en fælles evalueringsmodel, da evaluering forstås som situationsbestemt og derfor kræver forskellige modeller. Det er almindelig praksis på skolen at evaluere et gennemført undervisningsforløb, såfremt der er fastlagt tilstrækkeligt klare mål til, at det kan evalueres. Årets termometerundersøgelse har givet nye indsigter i relation til inddragelse af eleverne i tilrettelæggelse af undervisningen, som anvendes fremadrettet. Der gennemføres 1-2 årlige skole-hjemsamtaler. I årets løb er en såkaldt potentialeaftale i tillæg til elevplanen blevet udformet af skolebestyrelsen, men da der efterfølgende fra såvel lærerside som forældreside er blevet rettet kritik mod potentialeaftalens udformning og anvendelighed, skal der findes en anden løsning. Skolens ledelse vil i skoleåret introducere et nyt evalueringsmateriale, der løbende kan styrke kommunikationen mellem skole og hjem om elevens faglige udvikling og derved muligvis overflødiggøre potentialeaftalen. Skolen bliver stadig bedre til at anvende holddannelse i undervisningen og dermed imødekomme behovet for undervisningsdifferentiering. For at imødekomme holddannelse på tværs af årgange har lærerne efterspurgt flere parallellagte timer. I skoleåret er der på trods af denne udfordring lavet flere spændende hold- Side 16

17 dannelsesprojekter og eksempelvis eksperimenteret med kønsopdelt undervisning. Rammebetingelser nøgletal Skolens klassekvotient på 21,14 ligger lidt lavere end kommunens gennemsnit på 22,33. Skolen gennemfører meget tæt på alle planlagte undervisningstimer. Andelen af lærere med en linjefagsuddannelse er lidt lavere end kommunens gennemsnit. Til gengæld prioriteres der mange midler til LP-modellen, der også muliggør et fagligt løft. Skolen har forholdsvis mange børn med dansk som andetsprog og har kommunens laveste elevfraværsprocent. Se flere nøgletal i bilag 2 og læs mere i kapitel 5. Rungsted Skoles faglige niveau På baggrund af karakterniveau, læsetest, undervisningsmiljøundersøgelse, skolens egen kvalitetsrapport og fokus på fortløbende udvikling fremstår Rungsted Skole som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er konsolideret på et højt niveau. Skolen har særligt fokuseret på i højere grad at integrere it i undervisningen, klasseledelse, udvikling af resursecenteret og læsning. Resultater Skolens samlede gennemsnit for 9. klasses afgangsprøve ligger på 8,75 og har også over en årrække leveret et højt gennemsnit. I læsetesten ligger skolen langt over landsgennemsnittet og med en stor andel af A-læsere (hurtiglæsere med få eller ingen fejl). Skolen har et omfattende testsystem, hvor alle elever årligt testes i dansk og matematik ved hjælp af standardiserede prøver. Pædagogiske processer Skolens fokusområder inden for områderne 1) evaluering herunder medinddragelse af eleverne, 2) skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelsen af elevplaner og 3) den socialpædagogiske bistand: Rungsted Skole gennemfører årlige test af alle elever i dansk og matematik. I den daglige undervisning benyttes i stigende grad evalueringsværktøjer, som er tilgængelige på skolens personaleintranet. Resultaterne og øvrige observationer danner baggrund for dialog med elever og forældre om elevens faglige og personlige udvikling og nye mål. Eleverne inddrages i særlig grad i planlægning og organisering af undervisningen i de tværfaglige forløb. Forældreintra anvendes i stigende grad og kvalificerer skole-hjemsamarbejdet. Elevplanerne tjener som statusredskab, men der er endnu ikke udarbejdet en model med fokus på udviklingspotentialer i tråd med den anerkendende pædagogik, som er fremherskende på skolen. Side 17

18 Skolens Resursecenter er blevet reorganiseret, og her er de økonomiske midler (primært specialundervisningstimer) og særlige medarbejderkompetencer samlet. Skolens øvrige holdtimer (puljetimer) bruges især til undervisningsdifferentiering ved at danne hold i den enkelte klasse (især i klasser med en høj klassekvotient) eller hold på tværs af klasser. Rammebetingelser nøgletal Skolens klassekvotient ligger på 23 og er kommunens højeste mod et gennemsnit på 22,33. Andelen af linjefagsudannede lærere er høj, og meget tæt på 100% af skolens planlagte timer gennemføres. Der prioriteres mange midler til efteruddannelse af lærere. Skolen har kun 2 elever, der modtager dansk som andetsprog. Elevfraværet ligger over gennemsnittet i kommunen. Se flere nøgletal i bilag 2 og læs mere i kapitel 5. Vallerødskolens faglige niveau På baggrund af karakterniveau, læsetest, undervisningsmiljøundersøgelse, skolens egen kvalitetsrapport og en lang række af udviklingstiltag, der fortsat skal sikre en positiv udvikling af skolen, kan det konstateres, at det faglige niveau på Vallerødskolen er højt og tilfredsstillende. Blandt udviklingstiltagene kan nævnes udvikling af kompetencecenter, etablering af nye faciliteter i skolegården og cooperative learning. I 10. klasse er der gennemført en omstrukturering, der har muliggjort, at alle elever kan udfordres på deres faglige niveau. Det har medført et betydeligt niveauløft og et meget mere tilfredsstillende 10. klassesforløb for eleverne. Resultater Skolens samlede gennemsnit for 9. klasses afgangsprøve ligger på 8,09 og har over en årrække ligget stabilt og på et højt niveau. I 10. klasse er gennemsnittet i år på 6,9, hvilket er en stigning på 2,5 i forhold til sidste år. Læsetesten i 3. klasse markerer et niveau, der er langt over gennemsnittet. Der arbejdes med en lang række andre test, der bruges fremadrettet i planlægningen af undervisningen og som et vigtigt grundlag for undervisningsdifferentiering. Pædagogiske processer Skolens fokusområder inden for områderne 1) evaluering herunder medinddragelse af eleverne, 2) skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelsen af elevplaner og 3) den socialpædagogiske bistand: Den løbende evaluering retter sig dels mod de sociale mål og dels de faglige mål. De sociale mål evalueres via elevhandleplaner, klassesamtaler i klassens tid, ved elevsamtaler og på teammøder. De faglige mål evalueres via test, skoleintra, Side 18

19 portfolio, logbog mm. Test og evauleringer inddrages i det fremadrettede arbejde med elevernes læring. Der afholdes årligt to skole-hjemsamtaler og to forældremøder. Fokuseringen på det fremadrettede perspektiv og elevens potentialer går igen i skolens nye elevplanskoncept, der er digitalt, og som udarbejdes og distribueres via skoleintra. I specialundervisningen er der en udvikling i gang med uddannelse af læsevejledere, udvikling af kompetencecenter og udvikling af AKT-området. Udviklingen bliver et omdrejningspunkt i skolens arbejde med skolepolitikkens nøgleord, anerkendelse og inklusion. Rammebetingelser nøgletal Skolens klassekvotient ligger på 21,69. Tæt på alle timer gennemføres, og skolen har kommunens højeste andel af linjefagsuddannede lærere. Vallerødskolen er den skole med flest elever, der modtager dansk som andetsprog. Elevfraværet er gennemsnitligt for kommunen. Se flere nøgletal i bilag 2 og læs mere i kapitel 5. Side 19

20 Kapitel 3 Resultater I dette kapitel fremlægges resultater af test og karakterer fra 9. og 10. klasse afgangsprøve. Når der i disse test og afgangsprøver måles på faglighed, er det værd at bemærke, at det er en snævert defineret faglighed, der måles på. Eksempelvis indfanger afgangsprøverne ikke elevernes meget store IT-færdigheder, udbyttet af skolernes mange tværfaglige projekter eller elevernes evne til at indgå i demokratiske processer blot for at nævne et par eksempler. Desuden skal opmærksomheden rettes mod, at skolernes elevsammensætning varierer fra skole til skole og fra år til år og afspejles i testresultater og karakterer. Vurdering af 9. klasses afgangsprøver (se bilag 1A) Afgangsprøverne viser igen i år et meget højt niveau i 9. klasse. Kommunens samlede gennemsnit for 2010 i de obligatoriske fag er på 7,66, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste års gennemsnit på 7,61. En sammenligning på landsplan 2010 er endnu ikke mulig, men landsgennemsnittet 2009 er på 6,12. Det giver anledning til at konkludere, at elever i Hørsholm Kommune klarer sig rigtigt godt til 9. klasses afgangsprøve. Tre ud af kommunens fire folkeskoler scorede lavest i fysik/kemi og på en enkelt skole fik fysik/kemi næstlavest score. Det bør overvejes, hvorvidt resultatet afspejler en svær afgangsprøve, eller hvorvidt faget kræver ekstra opmærksomhed fremadrettet. Hørsholm Skole Karaktergennemsnittene fra de afholdte prøver ligger i feltet 5,98 (dansk, skriftlig fremstilling) til 10,09 (historie, mundtligt). Det samlede gennemsnit ligger på 8,07, hvilket er lidt højere end sidste års gennemsnit på 7,9. Sidste år scorede eleverne ligeledes lavest i dansk, skriftlig, (6,59) men højest i matematik, færdigheder (9,26). Usserød Skole Karaktergennemsnittene fra de afholdte prøver ligger i feltet 5,46 (fysik/kemi) til 9,75 (fransk, mundtligt). Det samlede gennemsnit ligger på 7,59, hvilket er noget højere end sidste års gennemsnit på 7,2 Sidste år scorede eleverne ligeledes lavest i fysik/kemi (5,16) men højest i kristendom (8,89) Side 20

21 Rungsted Skole Karaktergennemsnittene fra de afholdte prøver ligger i feltet 7,50 (fysik/kemi) til 10,79 (geografi, skriftligt). Det samlede gennemsnit ligger på 8,75, hvilket er en del bedre end sidste år, hvor gennemsnittet var på 8. Sidste år scorede eleverne lavest i dansk, læsning (5,57) og højest i engelsk, mundtligt (9,66). Vallerødskolen Karaktergennemsnittene fra de afholdte prøver ligger i feltet 6,34 (fysik/kemi - ordenskarakterer ikke medregnet) til 10,33 (geografi, skriftligt). Det samlede gennemsnit ligger på 8,09, hvilket er 0,11 lavere end sidste års gennemsnit på 8,2 Sidste år scorede eleverne lavest i dansk, retstavning (7,34) og højest i færdighedsregning (9,98) Vurdering af 10. klasses afgangsprøver (se bilag 1B) Karaktererne i 10. klasse ligger langt over sidste års resultater, både når det gælder de obligatoriske fag og når tilbudsfagene også inkluderes i gennemsnittet. I de obligatoriske fag er gennemsnittet steget fra 4,44 til 6,9, dvs. en stigning på 2,46 i forhold til sidste år. Det er også lykkedes at flytte karaktergennemsnittet fra at være et godt stykke under landsgennemsnittet til at ligge over. Det ser således ud til, at den nye 10.klasses struktur med henholdsvis en gymnasial forberedende linje og en erhvervsrettet linje bærer frugt. Det afspejles ikke alene i karakterniveauet, men underbygges også af stor tilfredshed blandt eleverne med undervisningsmiljøet og en høj gennemførelsesprocent i forhold til sidste år. 1 Vurdering af test (se bilag 1C) Læseprøven i 3. klasse Årets læseresultater for eleverne i tredje klasse har aldrig været bedre end i år. 97 % af eleverne er gode læsere, og med dette tal har Hørsholm slået sin egen rekord. 68 % af eleverne placerer sig desuden i den bedste gruppe, hvad angår tempo og sikkerhed, hvilket er mere end det dobbelte af landsgennemsnittet. Samtlige elever læser med få eller ingen fejl. 1 Den nye 10. klasses struktur er evalueret i rapporten Evaluering af erhvervsklasseforsøg, udarbejdet af Vallerødskolen. Side 21

22 Andre test Pr. 1.august 2009 blev det obligatorisk for alle skoler at foretage vurderinger af børnenes sprog i starten af børnehaveklassen. Kommunens fire folkeskoler har længe sprogtestet eleverne i børnehaveklassen, men det nye lovkrav har afstedkommet, at der nu er udarbejdet en fælles Hørsholm model. Alle involverede lærere har fået et kursus i brugen af det nye testmateriale. Sprogvurderingen skal bruges til planlægning af undervisningen i børnehaveklassens temaer med udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger. Den er et redskab, som skal give børnehaveklasselederen bedre grundlag for at differentiere undervisningen under hensyntagen til såvel det enkelte barns som hele gruppens sproglige kompetencer. Foruden læsetest og sprogscreening arbejder de fleste skoler med en række andre test, der bruges fremadrettet i planlægningen af undervisningen. Alle testene er et vigtigt grundlag for undervisningsdifferentieringen. De nationale test er gennemført i foråret 10 og inddrages i kvalitetsrapporten På alle skoler findes resurse-/kompetencecentre, hvor der er tilknyttet lærere, som er specialiseret i at hjælpe/støtte elever, der bl.a. scorer lavt i testene. Hjælpen gives i form af støtte i klassen og holdundervisning eller i særlige tilfælde individuel undervisning i nogle timer om ugen. Der ligger fortsat en opgave i at støtte elever og lærere/pædagoger i en udvikling, hvor flest mulige elever bevarer tilhørsforholdet til egen klasse og oplever en helhed mellem specialundervisning og normalundervisning. Skolerne bør stræbe efter inklusion i det omfang, det er til gavn for såvel den enkelte elev som for helheden. Uddannelsesvalg (se bilag 1D) Set over en årrække er overgangsfrekvensen til de gymnasiale uddannelser høj i Hørsholm kommune - også i sammenligning med kommuner som Allerød, Furesø og Rudersdal. I år har 5 % færre elever ønsket at starte i gymnasium efter 9. klasse, mens andelen af elever, der har valgt at starte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse er status quo. Det indikerer, at omstruktureringen af 10. klasse i en gymnasial forberedende linje og en erhvervsrettet linje har været en succes, og at 10. klasse nu også matcher (og tiltrækker) den elevgruppe, der ønsker et år yderligere i folkeskolen inden opstart i gymnasium. Side 22

23 Kapitel 4 De pædagogiske processer I nærværende kapitel beskrives områderne Evaluering, Skole-hjemsamarbejdet, Den specialpædagogiske bistand og Undervisningen i dansk som andetsprog, som det foreskrives af bekendtgørelsen. Der foretages en vurdering af hvert område, og i den forbindelse fremhæves udviklingspotentialer. Skolernes pædagogiske processer omfatter naturligvis andet end ovennævnte områder. At drive en skole er overordnet en pædagogisk proces, hvor alle valg og fravalg har betydning for skolens praksis og konsekvenser af den ene eller anden art. Valg og fravalg skal være båret af det overordnede ønske om at give Hørsholms elever de maksimale betingelser for en god skolegang med mulighed for udvikling og læring. Dette kan opfyldes ad flere veje. Inden for rammen af kommunalbestyrelsens overordnede beslutninger har skolerne pædagogisk metodefrihed og arbejder dermed også forskelligt. Der henvises til skolernes egne kvalitetsrapporter samt kapitel 1 og 6 for beskrivelser af flere nuancer og beskrivelser af de pædagogiske processer og projekter, der kendetegner den enkelte skole. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Vurdering og udviklingspotentialer Løbende evalueringer af elevernes udbytte af undervisningen er efterhånden blevet en integreret del af skolernes praksis. Der bruges mangeartede værktøjer og metoder til evaluering af både de faglige og sociale mål - her iblandt forskellige former for test, logbøger, portfolia og elevsamtaler. Resultatet af den løbende evaluering giver information til lærere, elever og forældre om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat, og på hvilken måde den videre undervisning kan planlægges og gennemføres. Der kan fortsat arbejdes med, at den enkelte elev bliver en aktiv deltager i mål- og evalueringsprocessen omkring egen læring, ligesom en evalueringssystematik fortsat kan prioriteres. Yderligere skal der arbejdes mod målopfyldelse af skolepolitikkens målsætninger vedr. temaet Evaluering I relation til elevernes inddragelse i undervisningen viser undervisningsmiljøundersøgelsen 2010 (Termometerundersøgelsen), at der er plads til forbedringer på dette område. Over halvdelen af eleverne fra klasse oplever sjældent (44 %) eller aldrig (11,6 %) medbestemmelse i timerne. Erfaringen viser, at jo større indflydelse eleverne har haft på tilrettelæggelse og indhold, jo større engagement og selvstændighed lægges der i arbejdet. Under temaet Medbestemmelse, medansvar og dialog er det et mål, at børn og unge aktivt inddrages i beslutninger omkring skole- og fritidsdel. Som del af den demo- Side 23

24 kratiske dannelse er der på kommunalt plan tilrettelagt et demokratiprojekt for 9. klasserne, der skal øge elevernes interesse for demokrati, styrke deres deltagelsesmuligheder og rette opmærksomheden mod demokrati på lokalplan. Projektet afsluttes med et dialogmøde mellem 9. klasserne og politikere. Projektet starter i skoleåret 2010/2011. Hørsholm Skole Skolen arbejder fortsat systematisk med evaluering og anvender bl.a. SMTTE-modellen. Desuden er den daglige undervisning en løbende evaluering med feedback læringsmål etc. Den pædagogiske proces, der finder sted i samspillet mellem eleverne og lærerne betragtes således som en meget væsentlig del af evalueringen og det er bl.a. her, at eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Årgangsteamene har i indeværende skoleår særligt fokus på elevernes medinddragelse, og dette vil blive drøftet ved teamsamtaler med ledelsen i løbet af skoleåret. Yderligere er elevplanerne et vigtigt element i evalueringen. Usserød Skole Evalueringen på skolen er i fortsat udvikling. Skolen har hidtil afvist at bruge en fælles evalueringsmodel, idet man finder, at valget af model er situationsbestemt. Det er almindelig praksis på skolen at evaluere et gennemført undervisningsforløb, såfremt der er fastlagt tilstrækkeligt klare mål til, at de kan evalueres. Termometerundersøgelsen 2007/2008 tydeliggjorde, at eleverne ikke i tilstrækkelig grad oplevede inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Siden er der for de mindste elever på den ene side sket en positiv udvikling, idet eleverne i langt højere grad oplever at blive inddraget i undervisningen. På den anden side oplever samme gruppe af elever, at undervisningen ikke er tilpasset deres niveau. For eleverne på klassetrin gør den omvendte tendens sig gældende. Eleverne oplever et passende niveau for undervisningen, men synes ikke i samme grad som de yngste, at de inddrages i tilrettelæggelsen. På denne baggrund sættes der større fokus på medindflydelse på klassetrin, mens man i de mindste klasser udvider fokus til i højere grad også at omfatte de dygtigste elever. Rungsted Skole Rungsted Skole gennemfører årlige test af alle elever i dansk og matematik. I skoleåret 09/10 er alle test blevet rettet af skolens testlærer, som efterfølgende har rådgivet lærerne i forhold til de enkelte elevers resultater. I den daglige undervisning benyttes i stigende grad de evalueringsværktøjer, som er tilgængelige på skolens personaleintranet. Resultaterne og øvrige observationer opsamles i intranettets klasselog, som klassens lærerteam har adgang til, og denne danner baggrund for dialogen med elever og forældre om elevens faglige og personlige udvikling og nye mål. Elevsamtalerne (mellem lærer og den enkelte elev) afholdes systematisk før udarbejdelse af elevplan og skole-hjemsamtale, og her inddrages eleven i fastsættelse af egne nye mål (personlige og faglige). Herudover foregår en løbende dialog mellem lærere og de enkelte elever, fx i differentierede undervisningsforløb, hvor eleverne arbejder Side 24

25 individuelt eller i grupper. Eleverne bliver særligt inddraget i planlægningen og organiseringen af undervisningen i de tværfaglige forløb, og inddragelsen er stigende i forhold til elevernes alder. Vallerødskolen Den løbende evaluering retter sig dels mod de sociale mål og dels mod de faglige mål. De sociale mål evalueres via elevhandleplaner, klassesamtaler i klassens tid, ved elevsamtaler og på teammøder. De faglige mål evalueres via test, skoleintra, portfolio, logbog mm. Tilbagemeldinger på de faglige mål gives løbende i forbindelse med undervisningen, ved elevsamtaler og ved skole-hjemsamtaler. Skolen har ikke fælles aftaler om bestemte evalueringsmodeller ud over test. Derfor kan der være variation i omfanget af og brugen af evalueringsværktøjer. Der er på skolen stor interesse for arbejdet med Cooporative Learning. Arbejdet hermed vil i fremtiden øge mulighederne for inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. I SFO arbejdes der med handleplaner omkring elever med særlige sociale problemstillinger. Der arbejdes med systematisk evaluering i forbindelse med emner og værksteder. Endeligt evalueres der på månedlige børnemøder. Skole-hjemsamarbejdet, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Vurdering og udviklingspotentialer Der tegner sig et billede af, at skole-hjemsamarbejdet er højt prioriteret på skolerne. Der er mange interessenter i spil, der løbende arbejder på at styrke samarbejdet her iblandt skolebestyrelse, kontaktforældre, forældre, elever, lærere, pædagoger og ledelse. Fælles for skolerne er bl.a., at SkoleIntra er ét af de redskaber, der bidrager til at kvalificere samarbejdet mellem skole og hjem. Det er op til den enkelte skole at afgøre, hvilket værktøj der anvendes til elevplanerne. Der er dog en tydelig tendens til, at skolerne udarbejder et fælles koncept med henblik på at lærer, elev og forældre får viden om, hvad eleven allerede kan, og hvilke mål eleven skal støttes i at arbejde henimod. Skolerne har været optaget af at finde frem til modeller for elevplanen, der passer til skolens intentioner med skole-hjemsamarbejdet samt afstemme oplevet kvalitet med tidsforbrug. Sidstnævnte har affødt et fokus på, hvordan den tekniske del af arbejdet med elevplanen kan optimeres. Nogle skoler har valgt at udarbejde én frem for to elevplaner, og andre har digitaliseret arbejdet. I relation til elevplanens indholdsmæssige del er der i højere grad end tidligere fokus på elevernes potentialer, når elevplanen udarbejdes. Side 25

26 Hørsholm Skole Sidste års tilfredshedsundersøgelse bekræfter et godt skole-hjemsamarbejde, ligesom der er et velfungerende samarbejde med både den tidligere samt nyvalgte bestyrelse og klassernes kontaktforældre. Det er parter, som bl.a. har haft stor indflydelse på den nu indførte sundhedspolitik, renoveringsplaner for A-bygningen m.m. I 08 øgede Hørsholm Skole forældremøderne fra 1 til 2, hvoraf det ene planlægges i fællesskab af kontaktforældre og lærere. Det er fortsat en succes med 2 møder. I foråret 09 udviklede skolen elektroniske elevplaner, der anvendes to gange årligt. Evalueringen viser stor tilfredshed med de nye elevplaner, og at anvendt tid står mål med udbyttet. Usserød Skole Som resultat af lærernes professionelle råderum, har en hel del klasser valgt at afholde en enkelt skole-hjemsamtale for alle elever suppleret med behovssamtaler. Skolebestyrelsen besluttede sidste år at indføre en såkaldt potentialeaftale som supplement til elevplanen. Formålet var at sikre, at den enkelte elev hele tiden blev udfordret på sine potentialer, fagligt såvel som socialt. Elementerne fra potentialeaftalen blev indarbejdet i elevplanen og udgivet i efteråret. Tanken var, at potentialeaftalen alene skulle udgives om foråret i sammenhæng med skole-hjemsamtale nr. 2., men da ikke alle lærere gennemfører to årlige skole-hjemsamtaler, og da der fra såvel lærerside som forældreside er blevet rettet kritik mod potentialeaftalens udformning og anvendelighed, skal der findes en anden løsning. Skolens ledelse vil i skoleåret introducere et nyt evalueringsmateriale, der løbende kan styrke kommunikationen mellem skole og hjem om elevens faglige udvikling og muligvis overflødiggør potentialeaftalen. Rungsted Skole I alle klasser bruges nu Forældreintra, og dette har kvalificeret skole-hjemsamarbejdet. Alle forældre orienteres om den daglige undervisning via ugeplaner eller lignende, og de halvårlige elevplaner er velfungerende som statusredskab og et godt udgangspunkt for skole-hjemsamtalerne. Elevplanerne tjener et godt formål som statusredskab i forhold til forældrene. Dog er der ikke udarbejdet en ensartet model med fokus på udviklingspotentialer, som ville være i tråd med den anerkendende pædagogik, som er fremherskende på skolen. Vallerødskolen På Vallerødskolen afholdes to skole-hjemsamtaler årligt og to forældremøder. Det har vist sig vanskeligt at nå både information og dialog om de faglige og de sociale mål på et enkelt forældremøde. Derfor indførtes et ekstra møde sidste år for at give plads til dialog om elevernes trivsel. Side 26

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 HØRSHOLM KOMMUNES SKOLER HER OG NU... 6 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 HØRSHOLM KOMMUNES SKOLER HER OG NU... 6 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... Kvalitetsrapport Hørsholm skolevæsen Skoleåret 2010-2011 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 LÆSEVEJLEDNING... 5 HØRSHOLM KOMMUNES SKOLER HER OG NU... 6 HØRSHOLM SKOLE... 6 USSERØD SKOLE... 7 RUNGSTED

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. Hørsholm Kommunes skoler her og nu 5

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. Hørsholm Kommunes skoler her og nu 5 Kvalitetsrapport Hørsholm skolevæsen Skoleåret 2009-2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 Hørsholm Kommunes skoler her og nu 5 Hørsholm Skole 5 Usserød Skole 6 Rungsted Skole 8 Vallerødskolen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 HØRSHOLM KOMMUNES SKOLER HER OG NU... 6 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 HØRSHOLM KOMMUNES SKOLER HER OG NU... 6 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... Kvalitetsrapport Hørsholm skolevæsen Skoleåret 2011-2012 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 LÆSEVEJLEDNING... 5 HØRSHOLM KOMMUNES SKOLER HER OG NU... 6 HØRSHOLM SKOLE... 6 USSERØD SKOLE... 6 RUNGSTED

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 BILAG 1A 9. KLASSES AFGANGSPRØVE 2 BILAG 1B - 10.KLASSES AFGANGSPRØVE 3 BILAG 1C LÆSETEST I 3. KLASSE 4 BILAG 1D UDDANNELSESVALG 5 BILAG 2 NØGLETAL 6 BILAG 2A KLASSETRIN,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

SKOLEN HER OG NU... 3 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 4 RESULTATER... 5 SKOLENS RAMMEBETINGELSER... 8 DE PÆDAGOGISKE PROCESSER...

SKOLEN HER OG NU... 3 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 4 RESULTATER... 5 SKOLENS RAMMEBETINGELSER... 8 DE PÆDAGOGISKE PROCESSER... Kvalitetsrapport Rungsted Skole Skoleåret 2011 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE SKOLEN HER OG NU... 3 OPGAVER, MEDARBEJDERE OG BRUGERE...3 STATUS OG UDVIKLINGSPERSPEKTIVER...3 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Udviklings- og handleplan 2011 Hørsholm Skole

Udviklings- og handleplan 2011 Hørsholm Skole Udviklings- og handleplan 2011 Hørsholm Skole Indsatser affødt af kvalitetsrapporten I lighed med sidste år: tingene hænger sammen og i den gode gænge som arbejdet med kvalitetsrapporterne er kommet, er

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale.

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale. Svinninge Skole Hovedgaden 76F, 50 Svinninge http://www.svinningeskole.dk Skoleleder: Henning Hansen Almindeligt skoletilbud for børnehaveklasse til niende klasse. Specialtilbud for elever med ADHD Rammebetingelser

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4 Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere