Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Transkript

1 Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet for A. Enggaard A/S i 2014 med henblik på fremtidig udvikling af Spritfabrikken. Dorthe Bendtsen, restaureringsarkitekt MAA, journalist DJ Vera Noldus, arkitekturhistoriker MA, Ph.d.

2 Nedenstående tekst er kopieret direkte fra vores registrerings- og vurderingsrapport De Danske Spritfabrikker arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udført for A. Enggaard A/S i Vores metode kan bruges på flere niveauer: byskala/lokalområde, anlæg, bygning, bygningsdele (f.eks. generelt om facader, murværk, vinduer, trapper), rum og øvrige elementer (belægning, lamper, skilte og diverse spor). Tilgangen og metoden bygger på egne erfaringer igennem mange års praksis, på anerkendte metoder såsom SAVE samt på den nyeste forskning på området. Fra indledningen: 1.2. Metode og afgrænsning Rapporten bygger på en bred vifte af kilder, først og fremmest på den udførlige registrering, bilag 1, i både tekst og foto af bygninger og produktionselementer på stedet. Rapporten er også blevet til på baggrund af arkivundersøgelser og en gennemgang af den eksisterende litteratur på området, suppleret med enkelte interviews med tidligere medarbejdere om arbejdets gang på Spritten. Analyser af potentialer og barrierer i forbindelse med transformation af Spritten til ny anvendelse indgår ligeledes i undersøgelsen. Til registrering og vurdering af Spritfabrikkens særlige kvaliteter har vi udviklet et begrebssæt, som bygger på anerkendte metoder, f.eks. SAVE-systemet (registreringsværktøj til udpegning af bevaringsværdige bygninger og miljøer). Vurderingerne bygger på kulturhistorisk, arkitektonisk og miljømæssig kvalitet samt potentiale for fremtidig brug, og på den baggrund vurderer vi en tålegrænse (se kap. 4 for nærmere redegørelse om metoden). Undersøgelsen omfatter ikke alle Spritfabrikkens bygninger. I 1970 erne blev der opført en fabrik til produktion af chips og andre snacks, der grænser op til silobygningen og malteribygningen fra Chipsfabrikken vil med sikkerhed blive revet ned for at skabe plads til nybyggeri og indgår derfor ikke i registreringen og potentialeanalysen. Det samme gælder administrationsbygningen på Strandvejen, som er en del af den oprindelige fabrik. Bygningen huser i dag diverse liberale erhverv og står ikke til at skifte funktion. Ved udviklingen af området vil der dog blive taget højde for administrationsbygningens rumlige betydning Tilgang Når funktionstømte bygninger og helt eller delvist funktionstømte områder anvendes til nye formål, tales der om transformation, dvs. funktionsskifte gennem en fysisk omdannelse, tilpasning og/eller tilbygning. Transformation af eksisterende bygninger og miljøer er en opgave, som er blandt de mest udfordrende og inspirerende. En opgave, som kræver, at de indgreb, der bliver foretaget, bygger på en forståelse af det, der allerede er på stedet. Det gælder også her: At tage hensyn til de særlige kvaliteter i Spritfabrikkens bygninger og genstande, i deres autentiske omgivelser, vil give de største muligheder for at skabe et unikt kulturmiljø med lokale særpræg. 2

3 Nu hvor fabrikken skal transformeres, er det ikke en afslutning, men et nyt kapitel til historien om Spritfabrikken. Bygningerne kan i mere eller mindre grad tåle at blive bygget om; de er kendetegnet ved en funktionel planlægning, hvor man har ændret, tilføjet og bygget om efter tidens behov. Transformationen kan derfor ses som en fortsættelse af den tradition. Det bedste resultat opnås, når indgreb foretages med forståelse for og udgangspunkt i de kvaliteter, som er forsøgt beskrevet i rapporten. Registreringen af de kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter giver mulighed for at vurdere hele områdets og hver enkelt bygnings udviklingspotentiale, og den er et værktøj til at lære områdets anvendelsesmuligheder og -begrænsninger at kende. Fra kap. 4: Spritfabrikken i fremtiden. Vurderinger og anbefalinger: Tilgang Noget ganske særligt for Spritfabrikken er, at de fleste bygninger fremstår meget oprindelige. De ser næsten ud, som da de stod færdige i Når noget er oprindeligt, indeholder det originalsubstans, dvs. de konkrete materialer, det er opført af, og det indeholder også vidnesbyrd om den idé, arkitekten havde for bygningens og anlæggets udseende. Bygningerne fremstår ikke fuldstændig originale og uændrede, men de er meget autentiske, for selv om der er sket diverse ændringer og tilbygninger, så ser anlægget ægte og troværdigt ud. Alle lag (ombygninger, tilbygninger, nybygninger), der er kommet til i tidens løb og er skabt med respekt for det eksisterende, indgår i det autentiske udtryk. Alle lag kan have værdi, hvis de har kvalitet; det kan være kvalitet i kraft af formen, materialerne, kulturhistorien, betydningen for anlægget eller for den fremtidige anvendelse. Men det handler ikke kun om mursten og mørtel. Anlæggets karakter og særlige kvaliteter hører også sammen med det, der sker mellem murene og mellem bygningerne; det der ikke nødvendigvis er lige til at tage og føle på. Det handler om de stemninger, der opstår som den samlede sum af mure, tage, konstruktioner, vinduer, døre og alt det, der er imellem lysindfald, overflader og stoflighed, lyde, dufte, rumlighed og volumener, overgange, patina og det slid, der er en synlig fortælling om tiden, der er gået, og de mennesker, der har haft deres gang på fabrikken. Materialerne er af så høj kvalitet, at sliddet er smukt og både fortæller historier om tidens gang og har en æstetisk værdi, som nye materialer ikke har. 3

4 Oprindeligt murværk ved siden af nyt murværk fra en mur, der omkranser anlægget; solide hasleklinker og trinforkanter af støbejern, som trods mange års brug og slid stadig er smukke. Kvaliteterne findes i både enkelte dele og i den samlede helhed, som delene skaber. Det har været en tilgang helt fra opførelsen, hvor der er arkitekttegninger til alt fra situationsplaner over facader, planer og snit til detailtegninger af vinduer, døre og porte og endda til møblement og gadeskilte. Selv om møblerne er væk, så findes der stadig mange oprindelige døre og vinduer, udstyr og maskinel, som er med til at gøre den samlede helhed til noget helt specielt. De særlige kvaliteter knytter sig derfor til alle byggefaser og til alle dele og ikke kun til det mest iøjnefaldende: de oprindelige bygninger. Vi beskriver de særlige kvaliteter for fabriksområdet, anlægget, de enkelte bygninger samt udvalgte elementer og samler for hver enkelt del en række anbefalinger; det er de løsninger, vi som fagfolk vurderer som de bedste måder at styrke de eksisterende kvaliteter på, så der kan skabes unikke resultater med udgangspunkt i bygningernes særlige karakter, deres sjæl eller DNA : Anbefalinger og idéer markerer vi med: I erkendelse af, at der er en virkelighed, hvor bygningerne skal kunne bruges, samt ønsker, der kan gå i en anden retning end vores anbefalinger, ridser vi i nogle tilfælde nogle forhold op, som man bør være opmærksom på og tage hensyn til, hvis man ikke vælger den tilgang, vi anbefaler: Alternativer/særlig opmærksomhed markerer vi med: Det er umuligt at sige entydigt ja eller nej til, om der kan bygges til eller på eller ej. Der er ikke én rigtig måde at bygge videre på; resultatet vil altid afhænge af, hvad det er, der kommer til, dvs. hvor god kvaliteten af det nye er både som idé og i udførelsen. 4

5 Metode Anbefalingerne bygger især på registreringen, bilag 1, hvor man kan læse beskrivelser af alle bygninger, bygningsdele og rum, både væsentlige og mindre væsentlige. Her i rapporten drager vi de væsentligste træk fra registreringen frem; vil man vide mere, findes det i registreringen. Kvaliteterne, der ligger til grund for anbefalingerne, bygger på 5 parametre: kulturhistoriske kvaliteter arkitektoniske kvaliteter miljømæssige kvaliteter potentialer; brugsmæssigt, dvs. potentialet for en konkret, fremtidig funktion potentialer; identitetsmæssigt, dvs. potentialet for at være markør eller brand De kulturhistoriske, miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter er de værdier, der ofte opereres med i f.eks. SAVE-systemet, som mange kommuner bruger. Vi mener, at også potentiale bør indgå i overvejelserne, så længe det anskues på bygningernes præmisser. Vi lægger de 5 parametre til grund for en samlet vurdering af de særlige kvaliteter pr. bygning/element og dermed for en tålegrænse, dvs. hvor store eller små indgreb, en bygning kan tåle, uden at den mister sine særlige kvaliteter. Vi illustrerer de 5 parametre i et søjlediagram og angiver i stikord begrundelsen for de enkelte vurderinger. Vægtningen af de 5 parametre angiver graden af tålegrænse, som vi angiver for hver bygning/element: lav tålegrænse () bygningen kan kun tåle små indgreb middel tålegrænse () bygningen kan tåle indgreb høj tålegrænse ( ) bygningen kan tåle omfattende indgreb Herudover omtaler vi de bygninger, der kan fjernes, og de markeres med ( ). Fra kap Vurdering og anbefalinger for bygninger og elementer: Foruden de generelle betydninger og kvaliteter, der er nævnt i afsnit 4.1. og 4.2., har de enkelte elementer og bygninger herudover særlige rum eller kvaliteter, der bør være opmærksomhed omkring. Vi trækker pr. bygning eller element de særlige kvaliteter frem, som ligger til grund for vores vurdering, og præsenterer dem overskueligt med kort tekst og forskellige symboler. De enkelte parametre beskrives først i stikord og illustreres i diagrammet med de 5 parametre: kulturhistorisk, miljømæssig og arkitektonisk værdi samt potentiale for brug og identitet. En afvejning af den samlede værdi pr. bygning med særlige rum, historie osv., resulterer i en samlet tålegrænse, der angives med (lav tålegrænse), (middel tålegrænse), (høj tålegrænse) eller i enkelte tilfælde, hvis det er en bygning, der kan fjernes. Derefter beskrives de særlige dele særskilt. 5

6 Aftapningsbygningen Vurdering: store kvaliteter, middel tålegrænse Aftapningsbygning Kulturhistoriske kvaliteter: rum med spiritusmålere; læsserampe Arkitektoniske kvaliteter: hovedform og facader (dog lidt tung 3. sal); rum med spiritusmålere; dobbelthøjt rum/ atrium Miljømæssige kvaliteter: vigtig del af anlæg; gadefacade; plads C og A Potentiale, brug/funktion: middel tålegrænse og kan bruges ret frit bortset fra rum m. spiritusmålere Potentiale, identitet: facader, læsserampe, rum med spiritusmålere, atrium Langs bygningens vestfacade løber læsserampen med adgang til aftapningsbygningen via 4 store porte. Her kunne jernbanevogne og lastbiler køre hen for at læsse og losse. Læsserampen har på den måde fortælleværdi, og den er også rent praktisk nødvendig for at tage fat i stueetagens niveau, der er højere end terræn. For hver ende af læsserampen findes to lave betontrapper med værn udført som de typiske betontrapper for anlægget. Bygningens vigtigste rum findes i stueetagen: rummet med spiritusmålere. Det er et helt unikt rum, især kulturhistorisk, men også arkitektonisk i form af de gode materialer og overflader: væg- og gulvfliser og det blankpudsede måleudstyr. Også sammenhængen med brænderitårnet er vigtig. 6

7 Et andet karakteristisk rum opstår ved atriet mellem 1. og 2. sal. Etagedækket er åbent imellem 6 søjler og skaber et dobbelthøjt rum med flotte kig og rumlige oplevelser. De to etager forbindes af en jerntrappe, der ikke er den oprindelige, men er udført med samme materialer og detaljering. Ved trappen og langs åbningen i dækket er der de karakteristiske smedede værn. Oprindeligt var der ovenlys over atriet (dvs. før tilbygningen af 3. sal), som dermed kunne trække lys ned i midten af bygningen til både 2. og 1. sal. Atriet er oprindeligt og er dermed en del af den oprindelige arkitektoniske idé og en del af anlæggets historie. Læsserampen bør bevares. Den har potentiale i forhold til at understrege en særlig identitet for aftapningsbygningen set udefra, og funktionelt kan den måske danne basis for udendørsservering eller -ophold. Oprindeligt havde rampen ifølge tegninger og beskrivelsen glassten i fladen, så der kunne trækkes lys ned til kælderetagen. Disse lysskakte er i dag blændede, men de kan genåbnes, og der kan evt. etableres glassten e.l. igen. Rummet med spiritusmålere bør bevares stort set intakt med væg- og gulvfliser og måleudstyr. Potentialet er i høj grad knyttet til identitetsskabelse og kulturhistorie, mens brugsværdien er noget mindre; rummet kan sagtens bruges, f.eks. i forbindelse med brænderitårnet, men det bør ikke ændres, hvilket sætter visse grænser for dets anvendelse. Rummet har derfor en lav tålegrænse. Atriet som dobbelthøjt rum har arkitektoniske værdier og potentiale til at styrke dem ved f.eks. at fortsætte atriet til 3. sal og evt. etablere ovenlys dér. Det vil både rumligt og lysmæssigt gøre etagerne særlige frem for blot nogle ensartede, mere almindelige rum. Vi anbefaler, at atriet bevares og evt. udvides til 3. sal, og at trappe og værn ligeledes bevares. Er det ikke muligt at bevare atriet, kan dækket lukkes uden alvorlige tab. 7