INDHOLD LEDER AKTUELT FAGLIGT

Transkript

1 4. årgang nr 2 Marts 2006

2

3 LEDER 5 Moderat lønudvikling - flere arbejdspladser Jens Klarskov AKTUELT 6 Fasthold ældre medarbejdere på jobbet Interview med Povl Christensen og Claus Hjort Frederiksen TEMA: UDLICITERING Der er et stort potentiale i udlicitering. Men en af forudsætningerne for success er, at der er trygge rammer for medarbej derne 8 Kæmpe potentiale 9 Tillid sikrer tryghed 10 Kommunalreformens konsekvenser 11 Partnering er vejen frem KORT OG GODT 13 Nyheder om bygge- og anlægsbranchen MENNESKER OG MENINGER 19 Byggeriet står stærkt i Restaurering af et helt bycentrum Christiansfeld sættes i stand 22 Vejen til indflydelse er kort Jørn Rasmussen, medlem af Køges lokale beskæftigelsesråd 24 Dialog skaber fornuftig forretning 26 Koncept tiltrækker nybyggere Frydkjær A/S bygger arkitekttegnede villaer med typehusfordele FAGLIGT 29 Mange barrierer for EU-mobilitet Der er for meget bøvl, når man vil arbejde i Tyskland 30 Ansvarsforhold ved de nye energikrav Den udførendes rettigheder og pligter 31 Energikurser trækker fulde huse Stor interesse i at vide mere om de nye energikrav 32 Sådan bruger du servicebutikken 33 Hvorfor eje når man kan leje 34 Fortidsminder, museumsloven og AB92 SERVICESTOF 35 Paragraffer 37 Entreprenørskolens kurser 39 Produktnyheder 41 Navne 43 Kalender INDKØBSNYT 45 Nyt fra indkøbspartnerne INDHOLD MARTS årgang nr 2 Marts 2006 Redaktion Martin K.I. Christensen (redaktør), Anders Hundahl (ansv.), Anja Binderup, Mogens Hjelm, Stine Zeeberg Kristiansen, Søren Riisgaard Mortensen, Katrine Kehlet Nørskov og Mette Schmidt. Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum og salomet-lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , red@ danskbyggeri.dk. Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , jkh@danskbyggeri.dk. Oplag , 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Der gøres opmærksom på, at indhold i annoncer og lignende udelukkende er annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i rdaktionelt materiale og læserbreve. Forside Byggeri på Holbæk Havn. Foto John Ricky Molloy 3

4

5 leder adm dir. JENS KLARSKOV foto RICKY JOHN MOLLOY Moderat lønudvikling giver flere arbejdspladser. Dansk Byggeri opfordrer arbejdstagere og arbejdsgivere til at holde fast i den rolige lønudvikling, fordi et fast job og en løn, der holder sin værdi, er bedre end en usikker fremtid og et par kroner mere i lønningsposen. I det seneste år har vi haft en moderat lønstigning på ca. 3,2%. Det ligger lidt over de 2,9%, som var gennemsnittet på hele Dansk Arbejdsgiverforenings område. I samme periode steg antallet af beskæftigede fra til i bygge- og anlægssektoren. En af forklaringerne på den moderate lønudvikling er, at vi lever i et lavinflationssamfund, hvor vi i flere år er blevet vant til forholdsvis lave løn- og prisstigninger. En anden forklaring er, at høje lønkrav hurtigt kan medfø re vækst i beskæftigelsen af medarbejdere fra udlandet, og det større udbud af arbejds kraft vil givetvis dæmpe presset på arbejdsmarkedet. De gode takter i byggeriet fortsætter i Derfor arbejder Dansk Byggeri for hele tiden at sikre, at der er arbejdskraft nok. "En af forklaringerne på den moderate lønudvikling er, at vi lever i et lavinflationssamfund." - Jens Klarskov Det gør virksomhederne på kort sigt ved at sige nej til eller udskyde de byggeog anlægsarbejder, de ikke kan nå, eller ved at Dansk Byggeri gør det lettere for arbejdsgiverne at få folk udefra til at give en hånd med. Inden for bygge- og anlægs området var der i slutningen januar 2006 givet 452 arbejdstilladelser via Østaftalen, og herudover var der fra Østeuropa udstationeret medarbejdere i Danmark. Men også på langt sigt arbejder vi på at skaffe flere hænder til byggeriet fx at få flere til at uddanne sig som struktør, murer eller tømrer og ved at sikre, at de bliver i branchen efter endt uddannelse. Arbejdet med at skaffe vækst og arbejdspladser uden inflation ser ud til at lykkes. Det sker bl.a. takket være arbejdstagernes og arbejdsgivernes indsats for at skabe jobfest frem for lønfest. Hold fast i det

6 BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS KAMPAGNE har i første omgang gået på at øge folks viden om de seniorordninger, der har eksisteret i en årrække. Og det er lykkedes. Efter de første dagblads- og tv-annoncer kan fire ud af fem forklare, hvad en senioraftale går ud på. Og ifølge ministeriet er der stor tilslutning til de møder, som man holder rundt omkring i landet. Konsulentbistand. Entreprenørskolen arbejder med udvikling af seniorpolitik og seniorpolitiske ordninger. Skolens konsulenter yder konsulent bistand på både korte og længere forløb. De korte forløb kan være konkrete idéer til mulige seniorordninger, længere forløb, som er dem, der virker bedst på lang sigt, kan indeholde milepælssamtaler og/eller forløb, hvor medarbejderne inddrages i at formulere seniorpolitikken. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen Formand for Dansk Byggeri Povl Christensen Brug mulighederne for at fastholde de ældre medarbejdere på jobbet Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og formand for Dansk Byggeri Povl Christensen mødtes en kold vinterdag på ministerens kontor til en snak om, hvad der skal til for at få medarbejderne til at blive et par år længere på arbejdsmarkedet af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY. "Det handler om at ændre holdninger. Vi skal væk fra, at folk allerede som 50-årige begynder at tænke på at trække sig tilbage, når de fylder 60. Der er kun et par år til, at arbejdsstyrken begynder at falde mærkbart. Derfor handler det om at få medarbejderne til at reflektere over mulighederne for at blive længere på arbejdsmarkedet," siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Han henviser til regeringens løfte om ikke at gennemføre gennemgribende ændringer før efter næste valg. Derfor er der brug for et alternativ allerede nu. Og i den forbindelse er ministeriet nået frem til, at det trods alt vil være nemmere at beholde de medarbejdere, der allerede er på arbejdsmarkedet, i stedet for at skulle ud og lede efter nye. Det er baggrunden for, at ministeriet har iværksat kampagnen 'Et par år ekstra gør en forskel' for at gøre opmærksom på, at der findes mellemformer mellem at arbejde på fuld tid eller trække sig helt tilbage. Projekt i Dansk Byggeri "I dag får folk, der fylder 50, tit kommentaren: 'Nu er der 10 år tilbage, indtil du går på pension'. Det synes vi i Dansk Byggeri er en forkert holdning. Derfor har vi gennem nogle år gennemført et projekt, der skal fastholde medarbejderne lidt længere, og vi har en konsulent ansat, der har specialiseret sig på området,"siger Povl Christensen, formand for Dansk Byggeri og adm. direktør i Hansson & Knudsen A/S. "I mit eget firma begyndte jeg at tænke i seniorordninger for nogle år siden. Blandt andet har jeg en mand i et betonsjak, der holder fri en dag om ugen. Det fungerer fint, også fordi han er fleksibel, når vi har travlt. En af vores murere på 62 planlægger at gå over til at arbejde fra mandag til torsdag middag, og det kan vi også sagtens finde ud af. Når jeg ser mig rundt blandt medarbejderne, er der nok 10 ud af de 220 ansatte, der kunne have glæde af en seniorordning, og det vil også komme virksomheden til gode," siger han. 6

7 REGERINGENS VELFÆRDSKOMMIS- SION ANBEFALER, at tilbagetrækningsalderen skal være højere og på lang sigt følge udviklingen i levetiden. Folkepensionsalderen skal derfor løftes med én måned om året, første gang i 2013, hvor pensionsalderen bliver 65 år og én måned. Kommissionen anbefaler desuden, at efterlønsordningen skal udfases ved at løfte efterlønsalderen med fire måneder om året, startende fra Tilgangen til efterløn stoppes i 2028, når den maksimale periode, man kan modtage efterløn i, er ét år. For folk, der er født efter 1965, bliver der således ingen efterløn, hvis Velfærdskommissionen får det, som den ønsker. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af efterlønsmodtagere under 65 år vokset med personer fra tredje kvartal 2004 til tredje kvartal en stigning på seks procent. "Det handler om, at vi melder ud tidligt, at ledelsen gerne ser, at medarbejderne bliver længere, end til de fylder 60. De ældre har tit en uvurderlig faglig kunnen, som de skal have mulighed for at give videre til de unge. Oprindeligt tænkte jeg, at det var for tidligt at tage snakken med medarbejderne, når de var 50-55, men jeg har fundet ud af, at det er på høje tid." På egne præmisser "Det er et utroligt vigtigt signal, at medarbejderne får at vide, at der er mulighed for at blive i varierende grad. Undersøgelser viser, at det er det, de allerfleste gerne vil. Det er vigtigt, at det bliver legitimt. Derfor synes jeg det lyder som et rigtig godt initiativ, som Dansk Byggeri har sat i værk," fremhæver Claus Hjort Frederiksen og fortætter: "Vores undersøgelser viser, at de fleste i virkeligheden ønsker en fleksibel tilbagetrækning, når bare det bliver på folks egne præmisser. Nogle vil gerne have otte ugers sommerferie fordi de bor i sommerhus. Andre vil gerne have en ugentlig fridag, hvor de har tid til barnebarnet. Kombinationsmulighederne er uendelige, fordi ordningerne er så fleksible." Han peger på, at alle erfaringer viser, at når først den ene ægtefælle er gået på efterløn, så er det svært at holde på den anden. "Vi ved ikke, hvor mange der benytter sig af de eksisterende muligheder. Men mange steder tror jeg ikke, man har reflekteret over muligheden for at fastholde medarbejderne lidt længere. Men man kan lige så godt øve sig på, at der bliver mangel på arbejdskraft, og de økonomiske udsigter tyder ikke på sorte skyer, særligt ikke hvis de spæde tegn på et opsving i Tyskland bider sig fast," slutter Claus Hjort Frederiksen Povl Christensen og Claus Hjort Frederiksen diskuterer, mens Byggeriets udsendte lytter 7

8 SÆSONUDJÆVNING UDLICITERING De 20 kommuner med flest job ved renovation og snerydning i november 2003 Antal job Antal job København 584 Lyngby-Tårbæk 142 Århus 486 Randers 141 Odense 408 Frederiksberg 138 Køge 266 Kolding 138 Esbjerg 230 Fredericia 117 Bornholm 213 Horsens 117 Ballerup 200 Ålborg 117 Frederikshavn 170 Gladsakse 116 Høje Tåstrup 157 Hillerød 110 Helsingør 152 Hvidovre 104 I alt 10 største I alt største I alt 20 kommuner med job ved renovation og snerydning, dvs. kommunal vejvæsen Kilde: Opgørelse fra DANMARKS STATISTIK Med struk tur refor men er der en oplagt lejlighed til at fremme specialise ring og arbejdsdeling mellem det offentlige og private." - FINN BO FRANDSEN, Specialkonsulent i DANSK BYGGERI af FINN BO FRANDSEN fbf@danskbyggeri.dk effektivitet KÆMPE POTENTIALE I PRIVAT VEJ OG PARK Det vil være en bedre udnyttelse af resurserne, hvis kommunerne udliciterer vej- og parkadelingerne til private entreprenører, da deres produktivitet er højere. Der vil kunne skabes arbejdspladser, mens kommunerne kan koncentrere sig om kravspecifikationer og tilsyn. Hvis politikerne udliciterer de kommunaltekniske driftsopgaver i konkurrence, kan der overflyt tes arbejdspladser fra vej- og parkfor valt nin gerne til de private virksomheder. Det er ikke alle ansatte i vejforvaltningerne, som kan overflyt tes til de private virksomheder, da der skal væ re medarbejdere til myn dig heds opgaver og til at udarbejde udbud, holde licitationer og føre til syn. Dansk Byggeri har med tal fra Danmarks Statistik analyseret antallet af job ved de kommunale vej væsener. De 20 kom muner, som har flest job, havde i alt job i novem ber Hvis vejservice udliciteres, kan der overføres arbejdspladser fra de kommunale forvaltninger til de private virksomheder. Det svarer til 35% af det samlede potentiale på arbejdspladser. Hel ler ikke politikere kan forbedre verden uden at forandre den. Derfor bør politikerne udlicitere, da det skaber mere velfærd for bor- gerne. Med struk tur refor men er der en oplagt lejlighed til at fremme specialise ring og arbejdsdeling mellem det offentlige og private. Specialisering og arbejdsdeling Udlicitering er grundlæggende et oplagt svar på de store udfordringer, som Danmark står over for. Specialisering og arbejds de ling i verden skærper den internationale konkurrence, og her i landet er der et højt skatte tryk og ud - sigt til fle re ældre og færre mennesker i arbejdsstyrken. Under disse betingelse stiller det store krav til det private erhvervsliv og den offentlige sektor, hvis vi skal kunne opretholde den høje vel stan d. Specialisering og arbejdsdeling vedrører ikke alene produktionen i den globale verden, men og så i Danmark. Ved Folketingets åbning i oktober 2002 sagde statsminister Anders Fogh Rasmus sen: 'Det afgørende er ikke, hvem der udfører opgaven. Det afgørende er, hvad vi som bor gere får af ser vice for skattekronerne. Det afgørende er, at vi får mest mulig kvalitet for pengene'. Bedre udnyttelse af resurserne Dansk Byggeris mener, at den offentlige sektor bør koncentrere sig om kerneopgaverne og de opgaver, som de frie mar keds kræfter og det private er hvervs liv ikke kan løfte, fx fast sættelse af kravspecifi ka tioner. Staten og kommunerne bør også være professionelle bygherrer og professionelle indkøbere. De øvrige opgaver bør overlades til det private erhvervsliv. Det vil forbedre udnyttelse af sam fun dets resurser og dermed øge velstan den. Alarmerende udvikling Dog er der noget, der tyder på, at udviklingen går i den forkerte retning. Udliciteringsgraden er faldet siden 2001, og i de nye, store kommuner vil vej- og parkafdelingerne blive endnu større end i dag. Forvaltnin ger ne kan udvide aktiviteterne, og ikke blot udfø re drift og vedligeholdelse af bygninger og an læg, men også større renoveringer eller anlægsar bejder, som fx bygge modning. Tiltag til større håndværks- og entreprenørafdelinger er begyndt at se dagens lys nogle steder. Det er en alarmerende udvikling. Den manglende udlicitering er problematisk, da of fent lig produk tion kan med føre ringere effektivitet end privat, og ringere effektivitet indebærer høje re priser, sådan som bl.a. Vismændene har belyst i en rapport for nogle år siden erhvervspolitik 8

9 Dansk Byggeris nyhedsbrev Barometer har gennemført en undersøgelse, der viser, at mange offentlige ansatte er bange for at miste deres job eller indholdet i deres arbejde i forbindelse med udlicitering. Men erfaringerne fra Kaj Bech A/S viser, at information og inddragelse af de medarbejdere, somfølger med over i et privat firma, sikrer en høj grad af tillid og er med til at fastholde medarbejderne. Undersøgelsen viser at 41% er lidt betænkelige ved udlicitering, mens 9% er stærke modstandere af udlicitering. 27% er imidlertid åbne overfor udlicitering. Kaj Bech A/S blev stiftet i 1946 af Kaj Bech og har siden koncentreret sig om det midt- og vestjyske område med bygge- og anlægsarbejder, både som totalentreprenør, hovedentreprenør og fagentreprenør. Virksomheden udfører murer- og entreprenørarbejde, samt større anlægsopgaver, som broer, havne, renseanlæg m.v. I dag har firmaet godt 160 medarbejdere. HOLSTEBRO har ca indbyggere og ligger nær Vesterhavet og Limfjorden. Byen har en række uddannelsestilbud både inden for grunduddannelser og videregående uddannelser og huser Musikteatret, Peter Schaufuss Balletten og Odin Teatret samt en række mindre spillesteder. Fra 1. januar 2007 lægges kommunen sammen med Ulfborg-Vemb og Vinderup kommuner. Tilsammen vil dette udgøre en kommune med godt indbyggere og et areal på 800 kvm. Tillid sikrer tryghed Da Kaj Bech A/S i 2000 overtog ansvaret for Holstebro Kommunes Vej og Park lagde virksomheden stor vægt på at gå i dialog med de 70 medarbejdere, man overtog fra kommunen i forbindelse med de nye opgaver og de fleste er blevet i virksomheden af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto ANDERS BACH Medarbejdere fra Kaj Bechs Vej og Park afdeling. "Det politiske krav gik på at få udliciteret vejdelen, men vi blev hurtigt enige med medarbejderne om, at det handlede om at få udliciteret Vej og Park som en helhed," siger driftschef Poul Munk-Poulsen, Holstebro Kommune. "De sociale relationer er nemlig afgørende, når man udliciterer. Drejer det sig kun om to-tre mand på korte kontrakter, fungerer det sjældent godt, fordi medarbejderne ikke får et egentligt tilhørsforhold til arbejdspladsen," fortsætter han. Afdelingschef Søren Hansen, Kaj Bech A/S, fortæller, at man fra virksomhedens side gjorde meget ud af at informere de kommende medarbejdere om planer, strategier og mål. Og det, mener han, har medvirket til, at alle medarbejderne er blevet i firmaet, bortset fra den naturlige afgang, der altid vil være. Fra detaljer til mål Poul Munk-Poulsen og Søren Hansen er enige om, at også samarbejdet mellem Kaj Beck og kommunen fra start var præget af en høj grad af åbenhed og tillid: "I den første kontrakt var alle ydelserne beskrevet meget detaljeret. Men vi erkendte hurtigt, at det handlede om kvalitet og slutresultatet i stedet. Skriver man, at fodpanelet skal rengøres, får man måske ikke dørkarmen med. Det er jo det samlede resultat, der tæller, og i praksis gik vi derfor over til målstyring," siger Søren Hansen. Allerede tidligt i forløbet igangsattes forskellige udviklingstiltag for at effektivisere løsningen af opgaven. Der blev for eksempel indført nye metoder i forbindelse med vedligeholdelse af kommunens mange kilometer grusstier, asfaltlapning med varmblandet asfalt og renhold af gågader, torve og pladser i Holstebro centrum. "For Holstebro Kommune betyder udliciteringen, at det kompetenceniveau, som vi har til rådighed, er steget. Som privat entreprenør arbejder Kaj Bech også for private kunder, der ofte får lavet dyrere opgaver end det, vi som kommune har råd til. Det betyder, at de kan fastholde de gode medarbejdere, hvilket vi godt kunne have fået svært ved," forklarer Poul Munk-Poulsen. Fra udlicitering til partnering Da den oprindelige kontrakt udløb, valgte Holstebro Kommune at udbyde den næste kontrakt, så der kunne arbejdes med egentlig partnering. Partnering er en samarbejdsform, der er baseret på åbenhed, dialog og fælles målsætninger mellem de involverede parter med henblik på at opnå løbende optimering af opgaveløsningen. Disse elementer blev i forbindelse med genudbuddet formaliseret. "Vi overførte de erfaringer, vi havde gjort sammen med Kaj Bech, til skrift, dog udformet så de kunne omsættes til virkelighed, hvis et andet firma skulle gå hen at vinde," siger Poul Munk-Poulsen. Den nye kontrakt lød på 120 mio. kr. over 5 år. Udbuddet fandt sted i slutningen af 2004 efter prækvalifikation. Tilbudsgiverne blev ikke kun bedømt på billigste pris men også på deres oplæg til partneringsamarbejde, organisering af opgaven, arbejdsmiljø og miljø. Kaj Bech A/S var ikke billigst ved licitationen men blev alligevel udvalgt på grund af de øvrige tildelingskriterier

10 SÆSONUDJÆVNING UDLICITERING kommunalreformen "kommunesammenlægningerne bør medføre nedlæggelse af de kommunale entreprenørafdelinger frem for etablering af større kommunale entreprenører." - JENS KLARSKOV Kommunerne har udliciteret de fleste bygge- og anlægsopgaver til private virksomheder. Dog er der en række kommunale entreprenørafdelinger, der udfører lettere anlægsopgaver samt en række driftsopgaver på vej- og parkområdet. En ny undersøgelse fra Dansk Byggeri offentliggjort i nyhedsbrevet Baromenter viser, at der er private job i øget udlicitering på vej- og parkområdet. af LARS HØIER, lah@danskbyggeri.dk, foto JOHN RICKY MOLLOY FALD I UDLICITERINGEN PÅ KORT SIGT OG ET BOOM PÅ LÆNGERE SIGT Det var en af konklusioner på den konference om offentlig-privat samarbejde efter kommunalreformen, som Dansk Byggeri, HTS og Kommunernes Landsforening holdt i fællesskab for nylig. Over 200 deltagere fra entreprenørselskaber, serviceleverandører, rådgivere, kommuner, amter og organisationer havde fundet vej konferencen. Og debatten kredsede om, hvorvidt reformen vil medføre mere eller mindre offentlig-privat samarbejde, og hvilke forventninger kommunerne og de private leverandører har til hinanden. Blandt konklusionerne var, at reformen nok vil medføre et fald i udliciteringen på kort sigt og et boom i udliciteringen på længere sigt. En anden pointe var, at der er behov for mere dialog og gensidig forståelse mellem parterne på området. Dansk Byggeris adm. direktør, Jens Klarskov, sagde blandt andet, at kommunesammenlægningerne bør medføre nedlæggelse af de kommunale entreprenørafdelinger frem for etablering af større kommunale entreprenører. Fra salen blev det fremført, at det er svært for private entreprenører at konkurrere med kommunale entreprenører, når kommunale entreprenører ikke indregner alle omkostninger i deres kontrolbud. Enkelte kommunalfolk bemærkede, at kommunerne nok kunne blive lidt bedre til dette. Krav om smidighed Cheføkonom Jan Olsen fra KL understregede, at udlicitering udelukkende er interessant for kommunerne, hvis det kan dokumenteres, at udlicitering vil medføre lavere priser og højere kvalitet. "Desuden må private leverandører udvise smidighed og fleksibilitet, når de samarbejder med kommunerne i den kommende tid. Kommunerne er nemlig under et voldsomt arbejdspres med forberedelse af de kommende kommunesammenlægninger. Det drejer sig om organisationsændringer, der er større end de største fusioner i det private erhvervsliv," sagde Jan Olsen. Vær opsøgende Kommunaldirektør Mogens Hegnsvad, Græsted-Gilleleje Kommune, nævnte, at private leverandører skal blive bedre til opsøgende salg overfor kommunerne. "En entreprenør skal ikke bare sidde og vente på, at opgaver bliver sendt i udbud - han skal aktivt fortælle kommunen, hvordan han kan hjælpe med at løse dens opgaver, og han skal indgå i diverse innovative netværk," påpegede Mogens Hegsnsvad. Politisk opbakning afgørende På konferencen var der også en workshop om udfordringerne på det tekniske område. Her var et af argumenterne, at solid politisk opbakning i byrådet er afgørende for vellykket udlicitering. Desuden blev det fra kommuneside fremført, at private entreprenører bør sætte mere fokus på virksomhedsoverdragelsen af medarbejdere i forbindelse med udlicitering, eftersom det er noget, som byrådspolitikere interesserer sig meget for. Det gælder simpelt hen om at få udbredt de gode historier på området

11 Partnering er vejen frem Vejdirektoratet har siden 2003 samarbejdet i partnering med en række entreprenører om drift af statens veje. Entreprisernes samlede kontraktsum i 2005 udgjorde cirka 145 mio. kr. Kontrakternes varighed er tre-syv år af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto MORTEN FAUERBY. "I Vejdirektoratet har vi en lang tradition for et godt samarbejde med vores private leverandører. Vi er nu gået nye veje med udlicitering og samarbejde, der bygger på partnering, og erfaringerne er meget gode. Partnering gør os endnu bedre i stand til at opfylde Vejdirektoratets målsætninger på driftsområdet. Målsætningerne er blandt andet øget fremkommelighed på vejene, trafikanttilfredshed, sikkerhed, bevarelse af vejkapitalen samt en effektivisering på 2% pr. år," siger driftschef Niels Chr. Skov Nielsen, Vejdirektoratet. Visionen med samarbejde i partnering er således at forbedre opgaveløsningen. Samtidig skal den forpligtende samarbejdsform sikre en mere langsigtet udvikling af måden, som parterne samarbejder på. Slutresultatet kommer trafikanterne til gode, fordi opgaverne med blandt andet drift og vedligeholdelse af sidearealer, autoværn, skilte og beplantning bliver løst bedre. "Partnering er en samarbejdsform, hvor der løbende søges efter forbedringer. Der indføres et incitamentssystem, som belønner entreprenøren for at opfylde Vejdirektoratets målsætninger. Og for at opretholde det gode samarbejde gennemføres der løbende målinger og fælles aktiviteter. Og endelig sikres det gennem en åben og ærlig dialog, at uenigheder ikke udvikler sig til resursekrævende konflikter," forklarer udviklingschef Ole-Jan Nielsen, NCC Roads. Betydelige besparelser For de tre entrepriser, som blev påbegyndt i 2003, er de direkte økonomiske effekter i procent af de samlede kontraktsummer altså besparelser steget fra cirka 3% i 2003 til cirka 6 i For 2005 er der tilsvarende opnået en besparelse på cirka 4%. De økonomiske effekter i 2005 har været påvirket negativt af ekstraordinære besparelser som følge af udgifter i forbindelse med kommunalreformen. "Der er opnået betydelige besparelser, som er blevet fordelt mellem Vejdirektoratet og entreprenørerne. For Vejdirektoratets vedkommende giver dette muligheder for at øge vejarbejderne og derved indhente noget af vedligeholdelsesefterslæbet," siger Niels Chr. Skov Nielsen. Ole-Jan Nielsen supplerer med, at partneringsamarbejdet for entreprenørerne betyder, at dygtighed belønnes, og at konkurrencekraften derved også bliver styrket ved fremtidige udbud. Bedre processer Desuden bemærker Ole-Jan Nielsen, at der ud over de direkte økonomiske effekter også har været store indirekte effekter, blandt andet i form af mindre bureaukrati mellem parterne. "Den vigtigste fordel ved partnering er, at planlægnings- og udførelsesprocesserne bliver optimeret, og at der derved kan opnås effektiviseringsgevinster. Der er dog også ulemper. Især i de første år oplevede vi et større administrativt resurseforbrug end ved et sædvanligt entreprisesamarbejde. Og der kan være en risiko for, at der i en periode kun er en begrænset kreds af bydende, der har de nødvendige kompetencer til at samarbejde i partnering. Disse udfordringer vil dog blive overvundet i takt med, at flere driftsherrer begynder at efterspørge partneringsamarbejder, og i takt med at man generelt får mere erfaring med samarbejdsformen," slutter Niels Chr. Skov Nielsen

12 Vi sikrer en optimal løsning! VIKAR & REKRUTTERING Globel er et professionelt vikarog rekrutteringsbureau, der er specialiseret i at udleje faglærte håndværkere. Murer Værktøjskasse, Vaterpas Alu, Murerskeer, Spandeske, Fugeskeer, Hammer murer, Sikkerhedshjelm hvid, Sikkerhedsbrille, PF pudsebræder, Fliserensebræt m/opskåret skum, Eskimo trækbræt, Eskimo glittebræt, Hammer lægte, Hammer Klap, Bindetang, Trådbinder, Sømbælte, Pilot arbejdsjakke, Arbejdsbukser, Termokedeldragt Jylland Håndværker inkl. værktøj pr. time Pris 259,00 Sjælland Håndværker inkl. værktøj pr. time Pris 269,00 Håndværker inkl. standard værktøj Tømrer Værktøjskasse, Koben, Fuchsvans, Tommestok, Blyant tømmer, El/karosserimejsel, Kniv LC500Y, Tang binde, Bænkhammer, Bitssæt PH/kærv, Stemmejernssæt, Lægtehammer, Vinkel snedker, Kridtsnor m.kridt, 2 vatterpas, Rundsav Bosch, Hjelm, Handsker og briller, To forlængerledninger, Kabeltromle, Borehammer, Akku maskine, Pilot arbejdsjakke, Arbejdsbukser, Termokedeldragt Jylland Håndværker inkl. værktøj pr. time Pris 259,00 Sjælland Håndværker inkl. værktøj pr. time Pris 269,00 VVS Værktøjskasse, Indsatsbakke, Tommestok, Tømmerblyant, Nedstryger, Rørtænger, Skiftenøgler, Unbracosæt, Bidetang, Vandpumpetang, Vaterpas, Ringgaffelnøglesæt, Bitssæt, Rørskærere, Afgater rør, Lygte, Borehammer, Akku maskine, Pilot arbejdsjakke, Arbejdsbukser, Termokedeldragt Jylland Håndværker inkl. værktøj pr. time Pris 259,00 Sjælland Håndværker inkl. værktøj pr. time Pris 269,00 Elektriker Værktøjskasse, Indsatsbakke, Tommestok, Tømmerblyant, Nedstryger, Afisoleringstang, El/karosserimejsel, Skiftenøgle, Bitssæt, Unbracosæt, Bidetang, Vandpumpetang, Vaterpas, Alu 400mm, Bænkhammer, Skruetrækkersæt, Skruetrækker isoleret, Tang storkenæb lige, Kniv, Kabelfi x, Combicheck Steinel, Mukkert, Lygte, Borehammer Bosch, Akku maskine Bosch, Pilot arbejdsjakke, Arbejdsbukser, Termokedeldragt Jylland Håndværker inkl. værktøj pr. time Pris 259,00 Sjælland Håndværker inkl. værktøj pr. time Pris 269,00 Globel A/S Stavneagervej 11 DK-8250 Egå. Tlf.: Fax: Mail: globel@globel.dk

13 KORT OG GODT Det Tysk-Danske Handelskammer og Dansk Byggeri har indledt et samarbejde om to projekter, der skal skaffe arbejdskraft til Danmark, ved at formidle kontakter til tyske underleverandører og arbejdsløse tyske bygningshåndværkere. Der er arbejdsløse faglærte bygningshåndværkere i Tyskland. udenlandsk Partnerskab skal forny og forbedre etagebyggeriet. Fonden Realdania og Grundejernes Investeringsfond skyder hver især 25 mio. kr. ind i projektet. Pengene tildeles egnede udviklingsprojekter over en tre-årig periode fra 2006 til udgangen af Passiv rygning stadig normalt på arbejdet viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen. På 12 ud af 100 arbejdspladser er rygning tilladt overalt. 36 ud af 100 svarer, at rygning er tilladt i visse lokaler - vel at mærke ikke rygerum eller rygekabiner, men arbejdslokaler. I bygge- og anlægsbranchen svarer 38% af arbejdspladserne, at de ikke har regler, der begrænser rygning. En anden undersøgelse viser, at halvdelen af befolkningen går ind for, at der vedtages en lov, der sikrer mod passiv rygning i arbejdstiden. RUNDT OM VÄTTERN: Historie på de svenske veje af Søren Riisgaard Mortensen, srm@danskbyggeri.dk, fotos Carl Johan Hansen, Ulrik Blindum. Dansk Vejhistorisk Selskab, DVS, var i efteråret i Skåne, Småland og Götaland. På strækningen langs E4 fra Helsingborg mod Jönköping, der ligger syd for Vättern, kan man kan man se flere generationers veje. Den nyeste i form af et motorvejsbyggeri omkring Markaryd, ca. 100 km nordøst for Helsingborg, hvor NCC og Vägverket bl.a. står for en smuk bro over åen Lagan. Herfra tilbydes den vejinteresserede rejsende NY NATIONAL STRATEGI FOR STANDARDISERING: Større offentligt engagement efterlyses af SØREN RIISGAARD MORTENSEN srm@danskbyggeri.dk. Økonomi- og Erhvervsministeriet har præsenteret en national strategi for standardiseringsområdet, fordi man ønsker, at få et samlet overblik over området. Dansk byggeri finder, at der gælder særlige forhold på bygge- og anlægsområdet, som skal tages med i betragtning, når strategien sættes i værk. "Da regeldannelsen for byggeriet omfatter forhold som sikkerhed, miljø, brand og energi samt udførelsesmæssige forhold, er det i virkeligheden i hele samfundets interesse, at regeldannelsen for byggeriet munder ud i et gennem- KULTURTREND: Bygningskultur skal være en folkesag af MARTIN K.I. CHRISTENSEN mic@danskbyggeri.dk. Bygningskulturelt Råd skiftede den 6. februar navn til Bygningskultur Danmark som led i en forvandling fra ren interesseorganisation til også at være en videns- og rådgivningsorganisation. "Bygningskultur er en meget fysisk og nærværende del af vores dagligdag, som har potentiale til at blive et fokusområde på linje med dansk mode og design. Bygninger med en spændende historie og et en tur tilbage i historiebogen med broer og veje fra 1800-tallet, hulveje, milesten og runesten. "Vi beså Sveriges største hulvejssystem i Sandhem, og Sveriges eneste overdækkede træbro i Vaholm. Men også flere såkaldte 'kulturvägar' med gamle milepæle Vägverket har efter en opgørelse af gamle vejstrækninger registreret disse bevaringsværdige og kulturhistorisk værdifulde veje. Et meget beundringsværdigt arbejde", fortæller akademiingeniør Carl Johan Hansen. 2 tænkt standardiseringsarbejde," siger afdelingsleder i Dansk Byggeri Niels Nielsen. "I de senere år har særligt Økonomi- og Erhvervsministeriet skåret voldsomt ned på statens engagement i standardiseringsarbejdet, og dette vil ikke ændre sig med den nye strategi. Tværtimod peger den nye nationale strategi mod, at pengene i stigende grad skal findes i den private sektor, hvilket ikke harmonerer med den store betydning, standardiseringen har for samfundet," siger Niels Nielsen. Han påpeger endvidere, at det er uheldigt, at strategien ikke redegør for byggestandardiseringens unikt look passer perfekt til vores søgen efter det individuelle, som kan understrege vores personlige stil eller 'brand'. Det gælder både private husejere, virksomheder og hele lokalområder. Men bygningskultur er desværre et overset og forsømt område, som vi også i Bygningskultur Danmark må erkende, at vi indtil nu har været for dårlige til at profilere i den brede offentlighed," siger direktør Thomas Martinsen, som står i spidsen for Bygningskultur Danmarks imagekampagne og nye profil. Kulturväg i Västragötaland med smuk stensætning. Vägverket har efter en inventering af gamle vejstrækninger registreret såkaldte kulturvägar, som anses for bevaringsværdige og kulturhistorisk værdifulde veje. Det er et meget beundringsværdigt arbejde til bevarelse af kulturarven afgørende rolle som retsgrundlag og konstaterer, at hvis vi ikke havde denne standardisering, vil omfanget af bekendtgørelser og cirkulærer svulme op og det samme ville omkostningerne. Samtidig har standardiseringsarbejdet stor betydning for Danmarks evne til at klare den globale udfordring. "Derfor synes Dansk Byggeri, at det er vigtigt, at det offentlige vedkender sig et økonomisk ansvar." 2 erhvervsteknik Bygningskultur Danmark vil fremover servicere ejerne af fredede og bevaringsværdige bygninger gennem gratis personlig rådgivning, hvis huset fx skal bygges om. Der vil blive oprettet en videnportal med gode råd og 'opskrifter' til vedligeholdelse - og senere på året lanceres også en digital markedsplads, hvor husejere kan finde frem til rådgivere, håndværkere og de helt rigtige materialer og gode produkter til bygningsbevaring

14 KORT OG GODT 'Viden om Træ'- bladene behandler alt fra brandimprægnering af træ over limtræs varighed til sikkerhedskrav til børnemøbler. Bladene udgives af Teknologisk Institut, og i hvert blad tages et trærelateret emne op, som der gås i dybden med. Servicebutikken har netop modtaget en stor ladning, som sælges med rabat til medlemmer af Dansk Byggeri. servicebutikken Brugte gipsplader skal genanvendes, har Københavns Kommune besluttet. Reglerne medfører, at erhvervsvirksomheder skal frasortere gipspladeaffald og indgå aftale om afhentning af affaldet. De gamle gipsplader knuses, og pulveret bruges til produktion af nye. Firmaer med mindre mængder gipspladeaffald (under 200 kg) kan aflevere affaldet på kommunens genbrugsstationer. Yderligere informatione hos miljøkontrollen på tlf Skattetrykket sætter rekord trods skattestoppet. Kun én gang siden kartoffelkuren for snart 20 år siden har skattetrykket været højere, og det var i Det viser nye tal fra Skatteministeriet. Danskerne må af med 49%, og det er 1 procentpoint mere end i 2001, hvor VK-regeringen trådte til. DET DIGITIALE BYGGERI: Netværk skal ruste branchen til nye it-krav af MARTIN K.I. CHRISTENSEN mic@danskbyggeri.dk NY BOG: Gulvbranchens Arbejdsgiverforening i 100 år af KATRINE KEHLET NØRSKOV kkn@danskbyggeri.dk. Den 24. januar 1906 blev Foreningen af Arbejdsgivere i Linoleumsbranchen i Kjøbenhavn og Frederiksberg oprettet af seks gulvlæggervirksomheder i København. 100 års udvikling har gjort organisationen til hele branchens organisation. Gulvbranchens Arbejdsgiverforening har arbejdet for at sikre medlemmerne de bedste betingelser for at kunne drive gulvvirksomhed i Danmark. I anledningen af jubilæet har. Fra 2007 skal alle virksomheder, der byder på statslige byggeopgaver leve op til en række it-krav. Det vil være krav om at bruge informationsog kommunikationsteknologi, her under 3D projektering, projektweb til videndeling samt digitalt udbud og digital aflevering af driftsdata. Formålet er at øge produktiviteten og kvaliteten i byggeriet. Det stiller store krav til virksomheder og medarbejdere, når der skal kommunikeres digitalt mellem forskellige aktører i byggeprocessen. Derfor er det nødvendigt at ruste byggeriet til den nye hverdag via uddannelse og ved at have fokus på organisering og samarbejde mellem byggeriets virksomheder. Derfor har Dansk Byggeri, Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, TEKNIQ og BAT-kartellet dannet et netværk, der har fået en bevilling på Gulvbranchens Arbejdsgiverforening udgivet bogen 'Gulvbranchens Arbejdsgiverforening i 100 år'. Det er en flot bog, som præsenterer gulvbranchens historie gennem 100 år i en række billeder, og som belyser en række temaer, der har været vigtige for branchens udvikling. Desuden bliver begivenhederne i gulvbranchen bogen igennem sat i forhold til danmarkshistorien servicebutikken Københavns Rådhus under opførelse. Øverst oppe ses tømrerne på stilladset ANMELDELSE: Håndværk - da det var håndens værk af MARTIN K.I. CHRISTENSEN mic@danskbyggeri.dk, foto fra bogen. Brødrene Jørgen Duus og Steffen Duus har udgivet en bog om 27 håndværksfag omkring år 1900, før man begyndte at bruge maskiner. Bogen 'Håndværk - da det var håndens værk' - er i to bind og spækket med interessante fakta og masser af spændende fotos og illustrationer om de forskellige fag. En stor del af teksten baserer sig på de erindringer, som Nationalmuseet for godt 50 år siden opfor- 16 mio. kr. fra Socialfonden, Fonden Realdania, uddannelsesfonde med flere. Netværket skal gennem oplysning og uddannelse ruste byggeriets virksomheder til digital kommunikation i byggeprocessen. Dansk Byggeri fungerer som sekretariat for Implementeringsnetværket drede håndværkere til at skrive om deres læretid i 1890erne. Man kan læse bogen fra ende til anden, men der er nok først og fremmest tale om et opslagsværk, hvor man kan slå ned på de håndværk, man synes er særlig interessante. Man kan læse mere om indholdet i bøgerne på ny-havn.dk 2 servicebutikken 14

15 Selv om virksomhederne kender statens krav om nøgletal for statslige byggerier og eksistensen af Byggeriets Evaluerings Center, så er der alligevel en stor del af dem, som efter eget udsagn ikke ved tilstrækkeligt om nøgletalssystemet. Det fremgår af en undersøgelse, som Dansk Byggeri har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af sine medlemsvirksomheder inden for murer- og tømrerområdet. Undersøgelsen omfatter 66 virksomheder ud af de 200, som fik et spørgeskema tilsendt. 73% af disse har hørt om nøgletal, 61% føler sig ikke tilstrækkeligt orienteret om Byggeriets nøgletalssystem. -evaluering.dk På trods af at bygge- og anlægsaktiviteten sidste år var på det højest registrerede niveau nogensinde, formåede branchen at holde fast i en moderat lønudvikling. Stigningen i timelønningerne ved bygge- og anlægsvirksomhed var på 3,2% mod 2,9% på hele DA-området. "Der er flere årsager til den moderate lønudvikling. Vi lever i et lavinflationssamfund, hvor vi i flere år er blevet vant til forholdsvis lave løn- og prisstigninger," siger specialkonsulent Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. erhvervspolitik SMÅ INVESTERINGER KAN GIVE STORE GEVINSTER: God luftkvalitet øger produktiviteten på jobbet af SØREN RIISGAARD MORTENSEN srm@danskbyggeri.dk. Ny forskning fra Danmarks Tekniske Universitet viser, at produktiviteten kan øges med op til ti procent, hvis virksomhederne forbedrer luftkvaliteten på arbejdspladserne fra middelmådig til høj. Lektor fra DTU, Pawel Wargocki, står bag undersøgelserne og forklarer, at det er mindre investeringer i lav-emitterende materialer og ventilation, der skal til for at gøre den store forskel. Han har testet produktiviteten både via laboratorieforsøg og i rigtige kontormiljøer, hvor man- KONFERENCE: Lokalforeningerne samlet tekst og foto ANDERS HUNDAHL ahu@danskbyggeri.dk. Jørn Buch-Andersen, næstformand for Dansk Byggeri, indledte med at byde velkommen til 120 repræsentanter for 108 lokalforeninger landet over. På konferencen blev der orienteret om kontrolordningen, som et PERSONALEPOLITIK: Brug pensionen aktivt af PETER JEPSEN, red@danskbyggeri.dk ge ukendte faktorer dog spiller ind. Resultaterne peger imidlertid mod, at når luftkvaliteten bliver forbedret, falder fejlkvotienten, mens hastigheden går op. Gamle tæpper og computerskærme har fx indflydelse på præstationen, da de afgiver organiske stoffer, kaldet VOC'er. Disse stoffer påvirker os, selv i meget små mængder. "Vi kender ikke alle mekanismerne bag VOC'erne, men kombinationen af stofferne i luften påvirker vores krop og kan være skyld i hovedpine og mindsket koncentrationsevne", siger DTU-forskeren.. I marts udsender PensionDanmark en pensionsoversigt til alle medlemmer, der har en pensionsordning i selskabet. Det er en god anledning til at sætte pension på den personalepolitiske dagsorden Der er rift om dygtige medarbejdere. Pensionsordningen kan bruges til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. "Det er positivt, at det går godt for vores medlemmer. Men det stiller også krav til virksomhederne om at gøre en ekstra indsats for at fastholde og tiltrække gode medarbejdere. Og her kan virksomhederne bruge pensionsordningen som et aktiv. En god pensionsordning er en del af en god arbejdsplads og viser, at virksomheden er med til at tage et socialt ansvar for sine ansatte," siger Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Byggeri. Pensionsoversigter på vej I marts modtager alle medarbejdere med en pensionsordning i PensionDanmark en pensionsoversigt. Det er en god anledning til at fortælle medarbejderne om deres pensionsordning fx at det kan være en god idé at give pensionen et tjek, så den passer til de behov, Professor i indeklima Peder Wolkoff fra Arbejdsmiljøinstituttet understreger, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål om VOC'erne og deres indflydelse på os. Han så dog også gerne, at der kom mere fokus på indeklima hos virksomhederne. Både Peter Wolkoff og Pawel Wargocki anbefaler, at virksomhederne køber inventar og byggematerialer, der er baseret på gode råvarer er lav-emitterende, og har det danske indeklimamærke, som anbefalet i byggereglementet. 2 enigt repræsentantskab og bestyrelse har vedtaget. Adm. direktør Jens Klarskov talte blandt andet om lokalforeningernes vigtige rolle som dels øjne og ører lokalt, dels som Dansk Byggeris repræsentant i diverse råd, nævn og udvalg. Et arbejde foreningerne varetager i tæt kontakt med Områdernes bestyrelser, der er Dansk Byggeris politiske omdrejningspunkt lokalt. De øvrige emner på dagsordenen var uddannelsessituationen, den kommende kampagne for Byg Garanti, nøgletal og Byggeriets Evalueringscenter, sort arbejde og udenlandsk arbejdskraft. 2 den enkelte medarbejder har. Pensionsoversigten giver medarbejderne et enkelt og hurtigt overblik over: 2 Hvad medarbejderen har sparet op i alt og hvad der er indbetalt i løbet af Hvad medarbejderen kan få udbetalt ved pensionering. 2 Hvordan medarbejderen og dennes familie er sikret ved kritisk sygdom, førtidspension og dødsfald. 2 personalepolitik 15

16 KORT OG GODT E-fakturering bliver lettere fra 1. juni. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Dansk Byggeri, de offentlige bygherrer, byggerådgiverne og IT- og Telestyrelsen anbefaler nu fælles retningslinjer for e- fakturering ved offentlige bygge- og anlægssager. Særligt udvekslingen af fakturaer og bilag har tidligere voldt problemer. Murerfaget får et nyt innovationsnetværk, der skal gøre faget bedre i stand til at udvikle produkter og arbejdsprocesser. Bag initiativet står fem byggefaglige aktører: Dansk Byggeri, 3F, Murerfagets Oplysningsråd, Murerfagets Fællesudvalg og Statens Byggeforskningsinstitut. Fonden Realdania støtter med 1,2 mio. kr En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge- og anlægsområdet. Men over halvdelen af dem får senere job i andre brancher, viser en undersøgelse fra Dansk Byggeri, som er omtalt i analysebrevet Barometer. barometer MATERIELLOGISTIK PÅ HØJT NIVEAU: God start for Materielsektionens uddannelse Deltagere i kurset afprøver logistikspillet tekst og foto ANDRÉ BAKKE red@danskbyggeri.dk. Det første hold maskin- og materielejere har netop gennemgået Logistikuddannelsen på Entreprenørskolen i Ebeltoft. Uddannelsen henvender sig til maskinejernes ansatte, som til dagligt er beskæftiget med logistik og ma- FLERE I UDDANNELSE: Brug for flere resurser af JESPER JUUL SØRENSEN, jjs@danskbyggeri.dk foto JOHN RICKY MOLLOY. Danske byggevirksomheder vil gerne være med til at uddanne flere unge, men politikerne skal fortsat bidrage til at højne kvaliteten i erhvervsuddannelserne og afsætte de nødvendige resurser til at gennemføre en kvalitetsuddannelse. For at regeringens målsætning, om at 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, skal lykkes, skal indsatsen på erhvervsuddannelserne skærpes. Virksomheder og lærlinge skal opleve, at der kvalitet i uddannelserne. Ellers vil flere falde fra, og virksomhederne vil ikke stille de nødvendige praktikpladser til rådighed. Lærlingene skal opleve, at de lærer noget hver dag, og uddannelsen skal kaste et ordentligt slutprodukt af sig til virksomhederne. Det handler fx om at have undervisning de 37 timer, som terieladministration. Der undervises bl.a. i kørselsplanlægning, materiel-, kvalitets- og målstyring, økonomi, og der gives en række nyttige redskaber til at optimere virksomhedens egen logistik. "Optimering af materiellets samlede udnyttelse er meget vigtig for materieludlejere og entreprenører med egne maskinparker. Selv om fokus på salg og omsætning er vigtigt, skærpes konkurrencen dag for dag i udlejningsbranchen, og kun de virksomheder, som forstår at udnytte materiellet optimal, vil fortsat kunne være konkurrencedygtige," siger formand Erik Høi, Materielsektionen. FORBRUGERAFTALE: Få aftalerne med forbrugerne på skrift af METTE SCHMIDT, msc@danskbyggeri.dk. Formålet med Forbrugeraftalen er, at forbrugeren og virksomheden får gennemgået opgaven, og efterfølgende får det aftalte ned på skrift. En gennemgang af arbejdsopgaverne sammenholdt med en skriftlig aftale giver de bedste forudsætninger for, at det endelige resultat bliver tilfredsstillende for begge parter. virksomheden betaler løn for, og at de 37 timer har et meningsfyldt indhold for lærlingene. Kvalitet eller kvantitet Regeringens målsætning betyder, at der skal skabes praktikpladser, og at flere svage elever skal gennemgå en erhvervsuddannelse. Overlader skolerne de svage elever til sig selv under mantraet 'ansvar for egen læring', får denne gruppe med stor sandsynlighed ikke meget ud af det. Og fokuset på kvantitet betyder samtidig, at debatten om uddannelsernes kvalitet bliver kørt i baggrunden. En skærpet holdning til kvalitet fra politisk side ville medføre et højere niveau, men det er stadig ikke realistisk, at erhvervsuddannelserne kan optage og uddanne så mange flere elever. Det er derfor vigtigt, at rammerne udvides og forbedres. Der er knyttet en hjemmeopgave til forløbet så deltagerne efterfølgende kan arbejde praktisk med de gennemgåede værktøjer i en konkret problemstilling i virksomheden. "Det har været et spændende forløb. Udover en inspirerende professor, som kunne sit stof, et lærerigt pensum og et underholdende Lego-logistikspil, har det sociale sammenhold og god grobund for at skabe netværk også været positivt," siger Poul Nielsen, afdelingschef for Materielservice i YIT A/S "Forbrugeraftalen er et værktøj til at indgå klare, skriftlige aftaler. Det er både i forbrugernes og i håndværksvirksomhedernes interesse at bruge aftalen, for det kan afværge misforståelser og tvister. I sidste ende kan det betyde færre sager i Byggeriets Ankenævn. Derfor har Dansk Byggeri deltaget aktivt i udviklingen af aftalen og anbefaler forbrugere og virksomheder at benytte den," siger sekretariatschef Gro Andersen, Byggeriets Ankenævn. 2 servicebutik servicekoncept Og der skal oprettes en ny type erhvervsrettet uddannelse, som er skolebaseret og tager udgangspunkt i virksomhedernes behov. Der skal være mulighed for virksomhedsophold, og finansieringen må det offentlige stå for. 2 uddannelse 16

17 TO STÆRKE FORRETNINGSFORBINDELSER CITROËN XSARA PICASSO ComfortVan HDi 90 SX BUSINESS Cd-afspiller, aircondition (SX-modellerne), sædevarme, fjernbetjent centrallås, el-ruder, el-sidespejle, ABS-bremser med EBD, Business-pakke, m.m. KUN KR ,- CITROËN XSARA PICASSO ComfortVan HDi 90 SX FRA KR ,- SPAR KR. XSARA PICASSO VAN BUSINESS-PAKKE Garmin navigation Baksensor 15 alufælge VÆRDI KR ,- CITROËN C8 ComfortVan HDi 110 BUSINESS 2-zonet aut. klimaanlæg, radio/cd m. 8 højt talere, 2 skydedøre, el-betjente spejle m. varme, el-side-ruder, fartpilot, sædevarme, Business-pakke, m.m. KUN KR ,- CITROËN C8 ComfortVan HDi 110 FRA KR ,- SPAR KR. C8 VAN BUSINESS-PAKKE Garmin navigation Baksensor 16 alufælge VÆRDI KR ,- De angivne priser er ekskl. moms og levering - levering kr ,- ekskl. moms - og gælder ved levering inden Tilbudene gælder alene hos de Citroën-forhandlere, der deltager i kampagnen. Tilbudene kan ikke kombineres med andre særaftaler med rabatydelse. De viste modeller er inkl. ekstraudstyr mod en tillægspris. Forbehold for prisændringer og trykfejl.

18 Fagfolk mødes på... BYGGERI 2006 Smid bæltet og få en på opleveren... Vi har samlet 300 af de førende og mest innovative leverandører i Fredericia Messecenter og vi slipper dem ikke ud, før du har fået en på opleveren. Oplev det bedste, det nyeste og alt det frække. Se og mærk på byggematerialer, -komponenter, værktøj og udstyr og opdag nye metoder, løsninger og anvendelsesmuligheder, der gør hverdagen nemmere for byggeriet. Læs mere på: Der er ikke noget at betænke sig på - saml hele personalet og kør en tur til Fredericia Messecenter. Vi ses fra den 21. til den 24. marts, ikk! Fri adgang for fagfolk! Bliv racerkører for en dag! Registrer og udskriv dit personlige, gratis adgangskort til messen på så deltager du i lodtrækningen om en rejse til en engelsk racerbane, tæt på London, hvor du kan prøvekøre flere drømmebiler... Bedre BYGGERI Følg det glade hus din vejviser igennem en verden af nye løsninger og metoder på BYGGERI 2006 BYGGERI marts Fredericia Messecenter Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia Tirsdag - fredag kl Arrangeret af: Danske Fagmesser A/S, tlf , i samarbejde med Trælasthandlerunionen-TUN

19 ET UDPLUK AF ANBEFALINGERNE 2 Byggeriets virksomheder skal styrke evnen til at adressere brugernes behov. 2 Byggesektoren skal identificere og fjerne årsagerne til fejl og mangler. 2 Kunderne skal have fuld garanti. 2 Byggeriets virksomheder bør etablere alliancer med virksomheder fra andre sektorer for at styrke proces- og produktinnovation. 2 Der skal sættes fokus på udvikling og indførelse af IKT (informations- og kommunikationsteknologi) i byggeriet. 2 De uddannelsesmæssige rammer skal styrkes ved integration af kompetencer på grunduddannelser og specialisering på overbygningen. 2 Byggeriet bør arbejde for at etablere én ny samlende brancheorganisation. "Vision 2020 Byggeri med mening" kan bestilles gratis på: Ambitioner for Danske byggevirksomheder er internationalt førende 2 Der er ingen fejl og mangler i byggeriet 2 Byggeriet går forrest i løsningen af sociale, sundheds- og energimæssige udfordringer i samfundet 2 Byggeriets image er stærkt 2 I alle byggeprojekter er tilliden mellem parterne stor og misforståelserne små 2 Byggeriets uddannelser er tværgående og modulopbyggede 2 De fleste af byggeriets virksomheder indgår alliancer med forskningsinstitutioner og virksomheder fra andre sektorer for at styrke innovation vision 2020 af ANJA BINDERUP abi@danskbyggeri.dk foto fra MT HØJGAARD A/S BYGGERIET STÅR STÆRKT I 2020 Kravene til byggebranchen vokser år for år. En gruppe erhvervsledere i byggeriet har givet deres bud på, hvor kræfterne skal sættes ind, hvis vi skal være med i front om knap 15 år i Vision Hvor er vi på vej hen? Det er et spørgsmål, som de færreste stiller sig selv, når den ene dag tager den næste i et hæsblæsende tempo. Men ind imellem er det sundt at hæve sig op i helikopteren og forsøge at skue ind i fremtiden. Det giver idéer til, hvordan man løser de mange opgaver og udfordringer, der hver dag banker på døren. Skepsis blev vendt til begejstring Erhvervs- og Byggestyrelsen nedsatte i april 2005 en såkaldt visionsgruppe, der fik til opgave at udstikke pejlemærkerne for byggeriet de næste 15 år. Gruppen har bestået af 20 ledere fra byggeriet og de tilgrænsende erhverv, og resultatet af deres anstrengelser er nu offentliggjort i rapporten Vision 2020 en rapport som indeholder interessante bud på, hvilke krav fremtiden vil stille til bygge- og anlægssektoren. "Det har været spændende at arbejde med visionen. Nogle af os var lidt skeptiske, inden vi gik i gang. Vi var bange for, at vi blev taget som gidsler i et projekt, der blot var et spørgsmål om at fremføre Erhvervs- og Byggestyrelsens dagsorden. Det var heldigvis ikke tilfældet tværtimod. Vision 2020 er virkelig blevet vores vision", siger Peter Henningsen, direktør i MT Højgaard, som har siddet med i visionsgruppen. Peter Henningsen, MT Højgaard Vi er på rette vej... Visioner kan godt virke lidt 'flyvske', når man kigger på dem med hverdagens briller. De skal trækkes ned på jorden og omsættes til handling, hvis de skal have betydning i det daglige. I følge Peter Henningsen har visionsgruppen selv været opmærksom på problemet: "Rapporten må helst ikke ende på en hylde, hvor den står og støver til. Derfor har vi valgt at kombinere de visionære tanker med en række konkrete anbefalinger, som vi mener, er vejen frem, hvis branchen skal stå stærkt om 15 år." Anbefalingerne viser, at byggeriet på flere områder er på rette vej. Fx fremhæver rapporten nødvendigheden af at mindske svigt i byggeriet, at øge anvendelsen af it og ikke mindst på at styrke sektorens image. Her har erhvervet allerede taget store skridt i den rigtige retning. På andre områder er der endnu lang vej, inden branchen kan matche udfordringerne. Især når det drejer sig om produktudvikling, systemleverancer og styrkelse af byggeprocessernes effektivitet. De gode forslag skal forfølges Vision betyder forestilling om fremtiden, men det er langt fra sikkert, at visionsgruppens forestilling om fremtiden bliver til virkelighed. Meget kan ændre sig inden 2020, og markedskræfterne spiller en stor rolle. Men de 20 erhvervsledere har formuleret en række ambitioner, som de mener, sektoren skal styre efter for at kunne leve op til de stadig højere krav fra eksempelvis brugerne og globaliseringen. "Samfundet ændrer sig hele tiden, og derfor er kun én ting sikkert alt ser anderledes ud om 15 år. Men vi har forsøgt at indkredse en række ambitioner, som er værd at tænke over, når man arbejder i bygge- og anlægsbranchen: Hvordan får vi et stærkt image, hvordan bliver vi internationalt førende, og hvordan får vi styrket vores uddannelser?" "Nu vil vi spille bolden videre til byggesektorens virksomheder, organisationer og myndigheder for de skal alle tage et aktivt ansvar og overveje, hvordan vi gennemfører ambitionerne, og på hvilken måde anbefalingerne kan bruges aktivt i forhold til deres arbejde", slutter Peter Henningsen

20 Netop nu er folk fra Preben Johansen A/S ved at genopbygge hotellets værelser med materialer og murerteknik anno 2006 Med midler primært fra Fonden Realdania er Christiansfeld midt i at blive genopbygget. Det er Danmarks største privatfinansierede bybevaringsprojekt Restaurering af et helt bycentrum af OLE FARBØL, ole@reporters.dk, foto ANDERS BACH. Gennem de sidste tre år har især lokale byggefirmaer haft glæde af det storstilede Christiansfeld-projekt. En lille snes håndværkere er netop nu i gang, og der er udsigt til arbejde i flere år endnu, hvis det kan lykkes at finde flere penge. Oprindeligt blev det skønnet, at behovet var 70 millioner kroner til bygningsistandsættelse, men nu ser det ud til at fuldførelsen af den ambitiøse plan om restaurering af et helt bycentrum vil løbe op i måske 125 millioner kroner. "Vi har foreløbigt skaffet 53 millioner, hvoraf Fonden Realdania har givet 47 millioner kroner," fortæller arkitekt Jørgen Toft Jessen, som er totalrådgiver på projektet. Augustinusfonden har også ydet et bidrag, og i takt med bygningsistandsættelsen vil byens Brødremenighed, som ejer størstedelen af byens 103 fredede eller bevaringsværdige ejendomme, gennem stigende huslejeindtægter kunne bidrage til finansieringen. Christiansfeld og Brødremenigheden er uløseligt knyttet sammen. Herrnhutterne indvandrede i slutningen af 1700-tallet og skabte byen, der er en af de første danske byer præget af byplanmæssig helhedstænkning. Men selvom Brødremenigheden gennem de sidste 25 år har brugt omkring 50 mio. kroner på renoveringer, så rakte frikirkens midler langt fra til at imødegå forfaldet. Derfor indgik menigheden og Realdania i 2002 en partnerskabsaftale med kommunen som bisidder om en genrejsning af bygningsmassen. Levende by, ikke et museum "Vi bruger moderne teknikker og moderne materialer, men vi gør det med respekt. Vi vil bevare byen, men med rationelle metoder og så de imødekommer nutidige byggetekniske krav samt behov fra beboere og erhvervslejere. Det er en levende by, vi vil bevare, det er ikke et museum, vi prøver at skabe," siger Jørgen Toft Jessen. Et af eksemplerne er Lindegade 23, lokalt kendt som Spielwerg, som nu næsten er færdig. Udvendigt nænsomt restaureret, men med et højst nutidigt undertag under tegltaget. Indvendigt er gulvvarmen i badeværelserne ligeså nutidig, mens vinduerne i samarbejde med Raadvadcentret er istandsat, hvis det overhovedet har været muligt. "Vinduerne er et kludetæppe af bygningens 200-årige historie og afspejler, at vi ikke prøver at skrue tiden tilbage til slut 1700-tallet, men mere prøver at bevare byens 20