KOMMISSIONENS HENSTILLING. af

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2016) 8525 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af rettet til medlemsstaterne om genoptagelse af overførsler til Grækenland i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013 DA DA

2 KOMMISSIONENS HENSTILLING af rettet til medlemsstaterne om genoptagelse af overførsler til Grækenland i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013 EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og ud fra følgende betragtninger: (1) Medlemsstaterne har siden 2011 suspenderet overførslen af ansøgere om international beskyttelse til Grækenland i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013 (herefter "Dublinforordningen"), efter at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Den Europæiske Unions Domstol 1 har afsagt to domme, hvor der er blevet påvist systemiske mangler i det græske asylsystem, som medfører en tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder, som tillægges ansøgere om international beskyttelse, der i henhold til forordning (EF) nr. 343/ overføres fra medlemsstaterne til Grækenland. (2) Siden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde dom i sag M.S.S. mod Belgien og Grækenland i 2011, har Europarådets Ministerkomité fulgt situationen i Grækenland på grundlag af de statusrapporter, som Grækenland skal fremlægge som bevis for dommens fuldbyrdelse, og på grundlag af dokumentation fra NGO'er og internationale organisationer såsom FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), der opererer i Grækenland. Efter Grækenlands anmodning i juni 2016 har Ministerkomitéen accepteret at udskyde vurderingsproceduren, fordi Grækenland på nuværende tidspunkt oplever et enormt migrationspres, og de særlige og ustabile forhold nu ikke er de samme, som da der blev afsagt dom i M.S.S-sagen for fem år siden. (3) Som følge af M.S.S.-dommen har Grækenland forpligtet sig til at reformere sit asylsystem på grundlag af en national handlingsplan om reform af asylsystemet og migrationsstyringen, der blev fremlagt i august 2010 og ændret i januar 2013 (herefter "den græske handlingsplan"). Den 1. oktober 2015 fremlagde Grækenland en køreplan for gennemførelsen af omfordelingsordningen og hotspottilgangen for Rådet, hvori landet skitserer en række foranstaltninger, der skal prioriteres for at sikre gennemførelsen af de aftalte asyl- og modtagelsesforanstaltninger, som endnu ikke er gennemført. (4) Samtidig sætter den nuværende flygtninge- og migrationskrise fortsat det græske asylog migrationssystem under pres, da Grækenland er det land, hvor flest flygtninge og migranter, der ankommer via den østlige Middelhavsrute, først indrejser. Fra januar til 1 2 M.S.S. mod Belgien og Grækenland (nr /09) og NS mod Secretary of State for the Home Department (sag C-411/10 og C-493/10). EUT L 50 af , s. 1 (som blev erstattet af forordning (EU) nr. 604/2013 (EUT L 180 af , s. 31)). DA 2 DA

3 den 4. december 2016 ankom der irregulære migranter til Grækenland 3. Selv om erklæringen mellem EU og Tyrkiet 4 har ført til et betydeligt fald i antallet af personer, der dagligt ankommer til Grækenland fra Tyrkiet 5, har den samtidig pålagt Grækenland et nyt ansvar. Det gennemsnitlige antal af indrejser i Grækenland er desuden steget i perioden fra starten af august 2016 sammenlignet med perioden fra 1. maj-31 juli Situationen i Grækenland har endvidere ændret sig betydeligt, efter at Vestbalkanruten reelt er lukket, hvilket forhindrer tredjelandsstatsborgere i at fortsætte rejsen. Som følge deraf er der på nuværende tidspunkt flere end irregulære tredjelandsstatsborgere i Grækenland 7. Samtidig viser nødomfordelingsordningen, der er vedtaget efter to rådsafgørelser 8 ("omfordelingsafgørelserne"), en positiv udvikling især i Grækenland, hvor omfordelingsoverførslerne er steget og på nuværende tidspunkt udgør ca om måneden. Det er dog stadig nødvendigt, at alle medlemsstaterne gør en indsats for at lette presset på Grækenland. Kommissionen opfordrer derfor medlemsstaterne til at afgive tilsagn og gennemføre omfordelinger på månedsbasis med henblik på at foretage mindst omfordelingsoverførsler om måneden fra december 2016 og derefter gradvis øge antallet af månedlige omfordelinger 9. (5) Den 10. februar 2016 og den 15. juni 2016 rettede Kommissionen henstilling til Den Hellenske Republik om de hastende foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til Dublinforordningen 10. I henstillingerne blev det konkluderet, at der fortsat er behov for en væsentlig forbedring af situationen i Grækenland, inden Kommissionen kan foretage en yderligere vurdering af, om overførslerne til Grækenland eventuelt skal genoptages i henhold til Dublinforordningen. Den 28. september 2016 rettede Kommissionen den tredje henstilling til Den Hellenske Republik om de specifikke hastende foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til Dublinforordningen 11 ("den tredje henstilling"). I den tredje henstilling blev det konkluderet, at Grækenland stadig oplever udfordringer med at behandle et stort antal nye asylansøgere, primært som følge af gennemførelsen af forudregistreringen og den kontinuerlige tilstrømning af irregulære migranter. Der Frontex-data fra 4. december Erklæring af mellem EU og Tyrkiet. Se Kommissionens rapporter om gennemførelsen af erklæringen mellem EU og Tyrkiet I perioden indrejste der gennemsnit 52 personer om dagen i Grækenland, hvorimod antallet i perioden var på tilgået den 6. december Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 af 14. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og for Grækenland på området international beskyttelse (EUT L 239 af , s. 146) og Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af 22. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse (EUT L 248 af , s. 80). Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, ottende rapport om omfordeling og genbosætning af (COM(2016) ) 791 final. Kommissionens henstilling af rettet til Den Hellenske Republik om de hastende foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til forordning (EU) nr. 604/ (C(2016) 871 final), Kommissionens henstilling af rettet til Den Hellenske Republik om de specifikke hastende foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til forordning (EU) nr. 604/ (C (2016) 3805 final). Kommissionens henstilling af rettet til Den Hellenske Republik om specifikke hastende foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til forordning (EU) nr. 604/ (COM(2016) 6311 final). DA 3 DA

4 skulle endvidere fortsat tages en række vigtige skridt for at afhjælpe de resterende systemiske mangler i det græske asylsystem, navnlig i betragtning af den manglende kapacitet. På grundlag af de yderligere fremskridt, der er gjort, bør der i en fremtidig genoptagelse af overførslerne til Grækenland efter Dublinforordningen og på linje med den tredje henstilling tages højde for den indvirkning, som denne udfordrende situation har på asylsystemet overordnet set, og den bør derfor startes gradvist og på basis af individuelle vurderinger fra sag til sag. (6) I et brev af 22. november 2016 gav Grækenland Kommissionen yderligere oplysninger om den seneste situation for asylansøgere i Grækenland og om de fremskridt, der var gjort med at reformere landets asylsystem. Grækenland udtrykte også bekymring over udsigterne til en mulig genoptagelse af Dublinoverførslerne i lyset af de mange migranter, som befinder sig i Grækenland, hvilket landets størrelse taget i betragtning udgør en kæmpe byrde og har resulteret i, at asyl- og modtagelseskapaciteten har nået grænsen. Grækenland påpegede ligeledes, at antallet af omfordelinger fra Grækenland til andre medlemsstater fortsat er meget lavere end det antal, som blev fastsat i afgørelserne om omfordeling. De græske myndigheder understregede imidlertid, at de ikke har en permanent udelukkelse fra Dublinsystemet i sinde og opfordrede til oprigtig solidaritet og støtte, indtil situationen i Grækenland er bragt helt i orden. (7) Ifølge oplysninger fra Grækenland af 22. november 2016 har den græske asyltjeneste siden den 1. januar 2016 modtaget omkring asylansøgninger. Der var pr. 30. september 2016 mere end verserende sager, der skulle undersøges i første instans. De græske myndigheder vurderer, at der ved udgangen af 2016 vil være blevet indgivet op mod i alt asylansøgninger 12. Som følge af den normaliserede situation i Grækenland og den forbedrede adgang til asylproceduren er den græske asyltjenestes arbejdsbyrde nu væsentligt større end de foregående år. (8) Kommissionen har i de tidligere henstillinger bemærket, at Grækenland har forbedret den nationale lovgivning for at sikre, at de nye retlige bestemmelser i det omarbejdede direktiv 2013/32/EU om asylprocedurer og nogle af bestemmelserne i det omarbejdede direktiv 2013/33/EU om modtagelsesforhold er blevet gennemført i national lovgivning 13. Det græske parlament vedtog en ny lov (lov 4375/2016) den 3. april Den 22. juni 2016 godkendte parlamentet en ændring til lov 4375/2016, hvorved bl.a. sammensætningen af appeludvalgene og asylansøgeres ret til en mundtlig høring blev ændret 15. Den 31. august 2016 vedtog det græske parlament endvidere en lov om flygtningebørn i skolealderen, som er bosat i Grækenland Ved udgangen af 2016 bør størstedelen af de forudregistrerede ansøgninger være færdigregistreret/- indgivet. Formålet med denne forudregistrering, som blev afsluttet i august 2016, var at forudregistrere alle de irregulære tredjelandsstatsborgere, som var ankommet til Grækenland før den 20. marts 2016, og som ønskede at søge om international beskyttelse, men som endnu ikke var blevet kanaliseret ind i asylproceduren af de græske myndigheder. Omkring personer blev forudregistreret i løbet af sommeren. EUT L 180 af , s. 60 og EUT L 180 af , s. 96. "Lov 4375/2016 om asyltjenestens struktur og drift, klagemyndigheden og modtagelses- og identifikationstjenesten, oprettelse af et generalsekretariat for modtagelse, gennemførelse i græsk lovgivning af Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) og andre bestemmelser" kan ses på: Det er nødvendigt at vedtage gennemførelsesretsakter i form af ministerielle afgørelser eller afgørelser, der træffes af flere ministerier sammen, for at de græske myndigheder kan efterkomme loven i sin helhed. Lov 4399/2016: Lov 4415/2016: DA 4 DA

5 (9) Grækenland har det seneste år øget sin samlede modtagelseskapacitet for både irregulære migranter og ansøgere om international beskyttelse væsentligt. Ifølge de daglige oplysninger, som blev frigivet af de græske myndigheder den 6. december 2016, er der fortrinsvist i midlertidige modtagelsesfaciliteter, herunder indlogering, som UNHCR står for (se betragtning 11), ledige pladser til både irregulære migranter og ansøgere om international beskyttelse i Grækenland 17. Der er dog alvorlige udfordringer med hensyn til kapaciteten på øerne i Det Ægæiske Hav, som er overfyldte: Den maksimale modtagelseskapacitet er fortsat ca , mens det samlede antal registrerede migranter på øerne var pr. 5. december (10) Grækenland har desuden øget antallet af indlogeringspladser til sårbare ansøgere, navnlig uledsagede mindreårige. Den 17. november 2016 var der ledige pladser på opholdsstederne for uledsagede mindreårige, uanset om disse er asylansøgere eller ej. Der er planer om at oprette yderligere 130 pladser til uledsagede mindreårige inden udgangen af Der er dog langt fra tilstrækkeligt med indlogeringspladser til sårbare ansøgere, da disse faciliteter på nuværende tidspunkt er fyldt, og uledsagede mindreårige, som har behov for at blive indlogeret i passende faciliteter, står på venteliste 19. Der gøres således kun langsomt fremskridt på dette område, og det er klart, at Grækenland skal intensivere sine bestræbelser for at sikre, at der findes et passende antal modtagelsesfaciliteter til uledsagede mindreårige for at kunne imødekomme efterspørgslen efter sådanne faciliteter. (11) I januar 2016 blev der undertegnet en delegationsaftale om i alt 80 mio. EUR mellem Kommissionen og UNHCR med henblik på at oprette pladser i åbne indlogeringsfaciliteter (lejelejligheder, hotelvouchere og familieværtsprogrammer) hovedsageligt til gavn for personer, der ansøger om international beskyttelse, og som kan blive genstand for omfordeling. Delegeringsaftalen blev revideret i juli 2016 med det formål at lade indlogeringsfaciliteten omfatte muligheden for at etablere pladser på omfordelingssteder, som forvaltes af UNHCR, og for at præcisere i teksten, at målgruppen for indlogeringsfaciliteten ikke kun omfatter omfordelingskandidater, men også andre asylansøgere, navnlig kandidater under Dublinbestemmelserne om familiesammenføring, personer i sårbare situationer, herunder uledsagede mindreårige og børn, der er kommet væk fra deres familie, handicappede personer, ældre, enlige forældre, kronisk syge og gravide. Siden september er antallet af ledige indlogeringspladser steget betydeligt (med omkring 8 100). UNHCR gav i december 2015 tilsagn om at oprette pladser til ansøgere, som er godkendt til omfordeling i henhold til udlejningsordningen, og pr. 6. december var der ledige pladser, herunder pladser på hoteller/i hele bygninger, pladser i lejligheder, 484 pladser hos værtsfamilier, 960 pladser på omfordelingssteder og 646 pladser i særlige centre for uledsagede mindreårige 20. Eftersom den gældende delegationsaftale udløber den 31. december 2016, har Kommissionen indledt forhandlingerne med UNHCR om forlængelsen af ordningen i 2017 på baggrund af den opdaterede vurdering af Grækenlands modtagelsesbehov Disse midlertidige nødfaciliteter og permanente faciliteter er etableret i hotspotcentrene på øerne i Det Ægæiske Hav og på fastlandet. Den græske minister Mouzalas har udtalt, at der i virkeligheden er færre migranter på øerne (omkring ) DA 5 DA

6 (12) Når det gælder kvalitet, ligger forholdene i mange af de græske modtagelsesfaciliteter stadig langt fra de krav, der er fastsat i direktiv 2013/33/EU om modtagelsesforhold for personer, der ansøger om international beskyttelse, navnlig på øerne og på visse af de midlertidige faciliteter på fastlandet. Hotspotcentrene på øerne er overfyldte, og de materielle forhold lever heller ikke op til standarderne, for så vidt angår sanitet, hygiejne og adgang til basale tjenester som lægehjælp, navnlig for de udsatte grupper. Sikkerheden er utilstrækkelig, og der er fortsat spændinger mellem forskellige nationaliteter. På fastlandet sikres der med UNHCR's indlogeringsfacilitet passende indlogering, men en stor del af den øvrige modtagelseskapacitet består af lejre (på nuværende tidspunkt er 53 lejre i brug) og nødfaciliteter af meget svingende og ofte utilstrækkelig standard, både for så vidt angår materielle forhold og sikkerhed. Man er begyndt at gøre nogle af disse faciliteter klar til vinteren, men det går langsomt. Selv med udbedringer bliver det svært at omdanne visse af disse lejre til passende permanente modtagelsesfaciliteter, og det bliver muligvis nødvendigt at lukke nogle dem og slå andre sammen. (13) Desuden synes den overordnede modtagelseskoordinering i Grækenland mangelfuld pga. manglende præcis rammelovgivning og overvågningssystemer, hvor nogle lejre forvaltes ad hoc af migrationsministeriet og andre af modtagelses- og identifikationstjenesten. Det er endnu ikke besluttet, hvilke faciliteter der skal gøres permanente. Modtagelsestjenesten er stadig ved at opbygge sin kapacitet. (14) Det følger af ovenstående, at Grækenland skal fortsætte sine fremskridt med hensyn til at oprette tilstrækkeligt med egnede permanente åbne modtagelsesfaciliteter for asylansøgere af passende standard i henhold til EU-lovgivningen. Dette bør omfatte en centraliseret forvaltning af alle modtagelsesfaciliteter og et system til konstant overvågning af de materielle standarder og tilgængelige tjenester på sådanne faciliteter. Nogle midlertidige faciliteter bør omdannes til permanente faciliteter, men der bør ligeledes fastholdes en tilstrækkelig kapacitet med hensyn til midlertidige faciliteter for at imødekomme eventuel manglende kapacitet som følge af uventet tilstrømning. Endvidere er det, som det allerede blev anmodet om i den tredje henstilling, yderst vigtigt, at de græske myndigheder giver mere præcise oplysninger om modtagelseskapaciteten og en omfattende og løbende opdateret behovsvurdering med hensyn til den samlede modtagelseskapacitet og arten af denne kapacitet. (15) Der er konstateret betydelige forbedringer i de tidligere henstillinger, hvad angår oprettelsen af regionale asylkontorer. Grækenlands lovgivning indeholder bestemmelser om oprettelse af asylkontorer i regionerne Attika, Thessaloníki, Thrakien, Epirus, Thessalien, Vestgrækenland, Kreta, Lésvos, Khíos, Sámos, Leros og Rhodos 21. Direktøren for asyltjenesten besluttede, at der også kan oprettes selvstændige asylenheder for at dække asyltjenestens stadig større behov. Ifølge oplysningerne fra Grækenland i et brev af 22. november 2016 er 7 regionale kontorer nu operationelle i regionerne Attika, Thrakien, Thessaloníki, Lésvos, Sámos, Rhodos og Patras. Derudover er 9 selvstændige asylenheder i Piræus, Evros, Xanthi, Leros, Kos, Korinth og en omfordelingsenhed i Alimos operationelle. Som loven foreskriver, tages yderligere tre regionale asylkontorer i drift i regionerne Kos, Epirus (Ioannina), Kreta (Heraklio) og Thessalien (Volos). 21 Artikel 1, stk. 3, i lov 4375/2016. DA 6 DA

7 (16) Den græske asyltjeneste er i gang med at øge sin kapacitet. På nuværende tidspunkt arbejder 478 personer i asyltjenesten 22. Dette tal omfatter stillinger i den centrale tjeneste, på de regionale kontorer og i asylenhederne. 250 stillinger finansieres via statsbudgettet, mens resten finansieres via forskellige EU- og EØS-kilder. Det forventes, at der ved udgangen af året vil være 659 ansatte. Det kommer oven i det personale med tidsbegrænset ansættelse, som UNHCR har rekrutteret, EASOpersonale og medlemsstaternes eksperter, der er udsendt via EASO til den græske asyltjeneste i et fast tidsrum. De græske myndigheder har til hensigt at erstatte alle kontraktansatte med fastansatte inden udgangen af 2017 og ikke øge kapaciteten yderligere; den græske asyltjeneste har angivet over for Kommissionen, at det ikke er muligt at udvide personalet hurtigere på grund af manglen på mere erfarent personale til at uddanne, vejlede og overvåge det nye personale. Eftersom asyltjenesten vil være blevet tre gange større i løbet af 2016, har den angivet, at den har akut behov for at konsolidere sig, især med henblik på at styrke ekspertisen hos mellemledere og personale. (17) I lyset af den store stigning i antallet af asylansøgere i Grækenland, er det stadig ikke klart, om det aktuelle og planlagte personaleniveau for asyltjenesten er tilstrækkeligt til i god tid og på tilfredsstillende vis at behandle den aktuelle og sandsynlige kommende arbejdsbelastning. En af asyltjenestens hovedprioriteter bør være at mindske tidsrummet fra en ansøgning fremsættes, til den indgives, hvilket på nuværende tidspunkt ofte er for langt og har en indvirkning på de pågældende personers rettigheder og følgelig skaber frustrationer hos de berørte. Tidsrummet bør mindskes i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktivet om asylprocedurer, hvori det kræves, at en person, der har fremsat en asylansøgning, i praksis har mulighed for at indgive den "så hurtigt som muligt". Det er endvidere af afgørende betydning, at en ansøgning behandles inden for den frist, der er fastsat i direktivet, dvs. normalt inden for 6 måneder. Behandlingen af en indgivet asylansøgning tager på nuværende tidspunkt i bedste fald adskillige måneder, bortset fra omfordelingssager, der behandles hurtigere, og der hersker en del uvished om, hvor hurtigt det nuværende efterslæb af ansøgninger vil bliver behandlet. Kommissionen noterer sig imidlertid Grækenlands bekymring i brevet af 22. november 2016 om, at en endnu hurtigere stigning i antallet af medarbejdere i asyltjenesten risikerer at påvirke graden af sammenhæng og kvaliteten af beslutningstagningen. (18) Der er akut behov for en vurdering af, om den personalestigning, der er sket indtil nu i asyltjenesten, er tilstrækkelig, og hvordan Kommissionen, dens agenturer og også medlemsstaterne bedst kan hjælpe Grækenland med at behandle disse ansøgninger på kortere tid. Der bør foretages en omfattende behovsanalyse, der løbende opdateres, og som tager hensyn til det antal uafgjorte asylansøgninger, som det er sandsynligt, at den græske asyltjeneste skal behandle på et hvilket som helst tidspunkt, og det antal medarbejdere, der kræves eller sandsynligvis vil være påkrævet for at behandle disse ansøgninger. Disse medarbejdere kunne bestå af yderligere ressourcer, som Grækenland selv stiller til rådighed, og af udstationerede eksperter fra medlemsstaterne i form af et EASO-støtteteam. Uden at give afkald på kvaliteten bør det undersøges, hvordan arbejdsmetoderne kan rationaliseres og effektiviseres for at fremskynde interviews og procedurer, eventuelt med hjælp fra EASO. (19) Asylansøgere skal have adgang til at klage over en negativ afgørelse vedrørende deres krav. Der er gjort store fremskridt i denne henseende. Klagemyndigheden og 22 Oplysninger om personalet, som den græske asyltjeneste fremlagde på et møde med Kommissionens tjenestegrene den DA 7 DA

8 klageudvalgene blev oprettet ved lov 4375/2016, som blev vedtaget i april Ved lov 4399/2016 blev nye klageudvalg oprettet. De er ansvarlige for at undersøge alle klager over afgørelser truffet af den græske asyltjeneste, som er indgivet siden 20. juli Klageudvalgene fokuserer primært på sager indgivet på de græske øer for at bidrage til gennemførelsen af erklæringen mellem EU og Tyrkiet. Der er i øjeblikket seks klageudvalg. Der er desuden oprettet et klageudvalg efter den 21. juli til aflastning af de permanente udvalg 23. Med henblik på at håndtere den stigende mængde sager og det eksisterende efterslæb har Grækenland til hensigt at oprette yderligere syv udvalg, som forventes at være operationelle ved udgangen af december 2016 og bringe antallet af udvalg op på 20 ved udgangen af februar (20) Lov 4399/2016 ændrede også strukturen af disse udvalg, som nu består af tre medlemmer: to dommere fra den administrative domstol og én græsk statsborger med relevant baggrund og erfaring til at blive fremsat af UNHCR eller det nationale menneskerettighedsudvalg. (21) Ifølge oplysningerne fra de græske myndigheder i brevet af 22. november 2016 er klager siden den 21. juli 2016 blevet bragt for klageudvalgene, men der er kun blevet truffet 573 afgørelser. (22) Det gamle udvalg til afvikling af efterslæbet af klagesager, som blev oprettet for at behandle Grækenlands efterslæb af sager, havde oprindeligt fået et supplerende mandat til ud over de omfattende klager over afgørelser truffet i første instans at høre klager over afgørelser baseret på antagelighedsgrunde som led i erklæringen mellem EU og Tyrkiet. Ifølge oplysningerne fra de græske myndigheder i brevet af 22. november 2016 er der mellem april og 20. juli 2016 blevet bragt mere end klager for udvalget til afvikling af efterslæbet af klagesager. Oprettelsen af et nyt klageudvalg den 24. juni har lettet byrden for de 20 udvalg til afvikling af efterslæbet af klager og givet dem mulighed for at fremskynde behandlingen af efterslæbet af klagesager. (23) Der er sket større fremskridt med afviklingen af efterslæbet af asylsager under "den gamle procedure", der blev reguleret ved præsidentielt dekret 114/2010. Det nuværende efterslæb er pr. 22. november 2016 på ca sager (et fald fra i alt ca sager, der blev anset som værende en del af efterslæbet i begyndelsen af 2013, og ca sager i september 2016). De græske myndigheder har af humanitære årsager udstedt tilladelser til personer, hvis asylansøgning har ventet på at blive behandlet i lang tid, og som vil kunne få en opholdstilladelse af humanitære eller andre ekstraordinære grunde i henhold til den græske lov 4375/2016. Opholdstilladelser udstedes for et tidsrum på to år og kan forlænges 25. De giver modtagerne de samme rettigheder og fordele, som personer, der har fået subsidiær beskyttelsesstatus i Grækenland 26, og disse personer anses derefter ikke længere som asylansøgere. En del af efterslæbet af klager undersøges imidlertid med hensyn til deres substans. Trods de store fremskridt siden den seneste henstilling bør Grækenland fortsætte med at afvikle efterslæbet af uafgjorte klagesager og sikre, at ansøgere med en uafgjort klagesag får mulighed for at udøve deres ret til effektive retsmidler På grund af den øgede arbejdsbyrde, der følger af gennemførelsen af erklæringen mellem EU og Tyrkiet, har aflastningsudvalget imidlertid 100 sager om måneden til gennemgang. Afgørelse 1982/ truffet af flere ministerier (Grækenlands statstidende B' 335). Artikel 22, stk. 3, i lov 4375/2016. Artikel 28 i præsidentielt dekret 114/2010. DA 8 DA

9 (24) I lyset af den væsentlige stigning i antallet af ansøgninger, der er indgivet i Grækenland siden gennemførelsen af erklæringen mellem EU og Tyrkiet, er det endnu vigtigere at råde over en fuldt bemandet klagemyndighed, der er i stand til at behandle den forventede betydelige stigning i antallet af klager. Udvalgenes effektivitet bør øges, samtidig med at kvaliteten bibeholdes, og uden at dette berører udvalgsmedlemmernes uafhængighed. Dette kunne i særdeleshed omfatte hyppigere møder i klageudvalgene, anvendelse af juridisk bistand i forbindelse med udarbejdelse af afgørelser og specialisering af udvalgene samt ansættelse af medlemmerne på fuld tid. Der bør også ansættes mere støttepersonale 27. Der bør ligeledes gennemføres en løbende behovsvurdering på grundlag af antallet af verserende klager i de forskellige klageorganer, som sandsynligvis vil blive behandlet af disse, med henblik på at vurdere, om antallet af udvalg er tilstrækkeligt og arbejdsmetoderne hensigtsmæssige. (25) Den nye lov (lov 4375/2016) indeholder også bestemmelser om gratis retshjælp til ansøgere i klagefasen. Alle foranstaltninger til gennemførelsen af denne lov er imidlertid endnu ikke truffet i praksis. Den 9. september 2016 blev der vedtaget en ministeriel afgørelse om gennemførelse af bestemmelsen om retshjælp i henhold til lov 4375/2016. Finansieringen til gennemførelsen af gratis juridisk bistand er sikret gennem de nationale programmer under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF). Derudover blev der inden for rammerne af AMIF's nødhjælpsfinansiering tildelt et beløb på 30 mio. EUR til UNHCR via en støtteaftale 28. UNHCR bruger bl.a. disse midler til at ydre gratis juridisk bistand til ansøgere om international beskyttelse i klagefasen frem til begyndelsen af 2017, hvor de græske myndigheder forventes at have indført deres egen ordning for gratis retshjælp. To projekter gennemføres i samarbejde med ikkestatslige organisationer (Metaction og Greek Council for Refugees): det ene, som omfatter alle klager, gennemføres på øerne, og det andet, som gennemføres på fastlandet, dækker kun klager indgivet i Athen og Thessaloníki og ikke klager indgivet af frihedsberøvede asylansøgere. Den 19. september informerede Grækenland Kommissionen om, at listen over advokater, som skal føres af asyltjenesten, vil blive oprettet i starten af Grækenland bør straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre retten til gratis retshjælp for alle asylansøgere, som indgiver klager. (26) Der er stadig alvorlige bekymringer angående beskyttelsen af sårbare ansøgere, herunder uledsagede mindreårige, navnlig på baggrund af manglen på et velfungerende værgemålssystem, utilstrækkelig adgang til passende indkvartering og generelle bekymringer angående ansøgernes sikkerhed. Den nye lov 4375/2016 indeholder bestemmelser om et nyt direktorat for modtagelse og et direktorat for social integration, som begge skal omfatte specialiserede afdelinger for modtagelse og integration af uledsagede mindreårige i ministeriet for indre anliggender og administrativ genopbygning, bl.a. ved at stille en repræsentant til rådighed for dem. Til trods herfor er det stadig nødvendigt, at de græske myndigheder vedtager gennemførelsesforanstaltninger for i praksis at sikre uledsagede mindreårige passende proceduremæssige garantier og modtagelsesforhold. Der mangler stadig at blive vedtaget en ny lovgivningsmæssig ramme, som skal indeholde bestemmelser om et effektivt værgemålssystem. De græske myndigheder har bekræftet, at ministeriet for arbejde og social solidaritet, som står i spidsen for håndteringen af uledsagede mindreårige, er i færd med at forberede en ny lov vedrørende værgemål, som bør være Oplysninger, som blev givet til Kommissionens tjenestegrene på et møde med klagemyndigheden i november Låneaftalen blev undertegnet den DA 9 DA

10 klar inden udgangen af Inden for rammerne af denne lov etableres en særlig tjeneste, muligvis en afdeling, med ansvar for værgemålssystemet. Selvom den græske regering allerede har vedtaget et ministerielt dekret om aldersvurdering af uledsagede mindreårige, som ansøger om asyl 29, meldes der stadig om bekymringer angående den praktiske gennemførelse af vurderingen på grund af manglende identifikation og manglen på retsmidler i forbindelse med den aldersvurdering, som udføres af politiet. (27) Der er gjort væsentlige fremskridt med hensyn til adgang til uddannelse. Lov 4415/2016 fra august 2016 har bl.a. til formål at sikre psykosocial støtte og uddannelse til børn af asylansøgere samt en smidig integration i det græske uddannelsessystem for dem, som ønsker at blive i Grækenland efter en forberedende overgangsperiode. På trods af lokal modstand træffer de græske myndigheder omfattende foranstaltninger for at gennemføre denne retlige ramme fuldt ud og på effektiv vis. (28) Ifølge en række interessenter er situationen for uledsagede mindreårige overordnet set stadig usikker, og der er mange bekymringer angående deres sikkerhed i modtagefaciliteterne på fastlandet og på øerne, og ifølge nogle oplysninger frihedsberøves eller indkvarteres børn stadig i længere perioder i "beskyttede områder" i åbne modtagefaciliteter under overfyldte og uhygiejniske forhold uden en repræsentant eller adgang til retshjælp, indtil der kan findes passende indlogering til dem 30. Som anført i betragtning 10 er manglen på passende indlogering til mindreårige et stort problem, som fortsat skal løses hurtigst muligt. (29) Europa-Kommissionen har ydet betydelige finansielle midler til Grækenland for at støtte landet i dets bestræbelser på at bringe asylforvaltningssystemet i overensstemmelse med EU-standarderne. Siden begyndelsen af 2015 er der blevet ydet mere end 352 mio. EUR i nødhjælp via fondene på området indre anliggender (AMIF og Fonden for Intern sikkerhed (ISF)) til Grækenland enten direkte til de græske myndigheder eller via EU's agenturer og internationale organisationer, der arbejder i Grækenland. Af dette beløb blev omkring 90 mio. EUR tildelt de græske myndigheder direkte i juli 2016 for at styrke deres kapacitet til at forbedre levevilkårene og yde primære sundhedsydelser i flygtningecentre samt tilbyde migranterne modtagelses- og sundhedsydelser. Der ydes ligeledes omfattende midler (ca. 198 mio. EUR), som skal dække migranternes og flygtningenes grundlæggende humanitære behov, til de humanitære partnerorganisationer gennem det nyligt oprettede nødhjælpsinstrument. Disse midler er med til at gennemføre den beredskabsplan, som Kommissionen, de græske myndigheder og/eller relevante interessenter har udviklet sammen for at klare den nuværende humanitære situation i marken og/eller understøtte gennemførelsen af erklæringen mellem EU og Tyrkiet. (30) Nødhjælpen kommer oven i de 509 mio. EUR, der er afsat til Grækenland i perioden via landets nationale programmer inden for rammerne af AMIF og ISF, hvilket gør Grækenland til det EU-land, der modtager flest midler fra fonde på området indre anliggender. (31) Grækenland bør sikre, at disse finansielle midler straks anvendes fuldt ud på den mest effektive måde. Grækenlands nationale programmer revideres derfor inden for rammerne af fondene på området indre anliggender (AMIF og ISF) med henblik på at tilpasse dem til de nye prioriteter. Revisionen af AMIF's nationale program er fuldendt, mens revisionen af ISF's nationale program befinder sig i sidste fase og bør Ministeriel afgørelse 1982 af (Grækenlands statstidende B' 335). Human Rights Watch, "Why Are You Keeping Me Here?", september DA 10 DA

11 snart være afsluttet. Selv om den formelle udpegelse af den nye ansvarlige myndighed er gennemført, er der stadig behov for at strømline procedurer og operationelle foranstaltninger for at sikre, at de græske myndigheder fuldt ud mobiliserer de midler, som er til rådighed under de nationale programmer, for at dække hastende behov, navnlig for så vidt angår modtagelse og andre tjenester til de migranter, som opholder sig i landet. (32) Som det erkendes i Kommissionens meddelelse af 4. marts 2016 med titlen "Tilbage til Schengen" 31, er det at sikre et fuldt fungerende Dublinsystem en nødvendig del af de bredere bestræbelser for at stabilisere asyl-, migrations- og grænsepolitikken. Disse bestræbelser på at normalisere Dublinsystemets funktionsmåde bør føre til en tilbagevenden til et normalt fungerende Schengenområde. Suspenderingen af Dublinoverførsler til Grækenland siden 2011 har skabt et incitament for asylansøgere, der ankommer til Grækenland på irregulær vis, til at fortsætte til andre medlemsstater, hvilket er en af årsagerne til de sekundære bevægelser, som har undergravet Schengensystemets funktionsdygtighed. Det er derfor vigtigt, at Grækenland behandler de udestående foranstaltninger i denne henstilling som hasteforanstaltninger. Samtidig bør ændringen af Dublinreglerne som foreslået af Kommissionen 32 på grundlag af målet om solidaritet og en ligelig fordeling af byrden mellem medlemsstaterne prioriteres. Forhandlingerne om dette forslag er endnu ikke afsluttet. (33) Kommissionen anerkender det store fremskridt, som Grækenland bistået af Kommissionen, EASO, medlemsstaterne og internationale og ikkestatslige organisationer har gjort siden M.S.S-dommen i 2011 for at forbedre den måde, hvorpå det græske asylsystem fungerer. Men Grækenland har fortsat en udfordring med hensyn til at behandle et stort antal nye asylansøgere, primært som følge af gennemførelsen af forudregistreringen, den kontinuerlige tilstrømning af irregulære migranter, om end i et lavere antal end før marts 2016, og landets ansvar i forbindelse med gennemførelsen af aftalen mellem EU og Tyrkiet. Derudover skal der tages flere vigtige skridt for at rette op på de resterende mangler i det græske asylsystem, navnlig angående kvaliteten af modtagefaciliteter, behandlingen af sårbare ansøgere og den hastighed, hvormed ansøgningerne registreres, indgives og gennemgås i de to instanser. For at tage hensyn til denne udfordrende situations betydning for asylsystemets overordnede funktionsdygtighed og for at undgå at placere en uholdbar byrde på Grækenland kan en fuldstændig genoptagelse af Dublinoverførsler til Grækenland endnu ikke anbefales, selv om det stadig er det endelige mål. (34) Grækenland har dog gjort betydelige fremskridt med hensyn til at opbygge de nødvendige institutionelle og retlige strukturer til et velfungerende asylsystem, og der er gode muligheder for, at et fuldt funktionsdygtigt asylsystem vil være på plads i den nærmeste fremtid, så snart der er rettet op på alle de resterende mangler, navnlig med hensyn til modtagelsesforhold og behandlingen af sårbare personer, herunder uledsagede mindreårige. Det er derfor passende at anbefale, at overførslerne genoptages gradvist og på grundlag af individuelle garantier, under hensyntagen til modtagelseskapaciteten og behandlingen af ansøgninger under overholdelse af relevant EU-lovgivning og til den på nuværende tidspunkt utilstrækkelige behandling af visse kategorier af personer, navnlig sårbare ansøgere, herunder uledsagede mindreårige. Genoptagelsen bør desuden ikke gælde med tilbagevirkende kraft, men Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, "Tilbage til Schengen - En køreplan" (COM(2016) 120 final af ). COM(2016) 270 final. DA 11 DA

12 vedrøre asylansøgere, som Grækenland har ansvaret for fra en bestemt dato, for at undgå, at der placeres en uholdbar byrde på Grækenland. Det anbefales, at denne dato fastsættes til den 15. marts (35) På grundlag af ovenstående fastlægger denne henstilling de foranstaltninger, som de græske myndigheder skal træffe eller opretholde med henblik på at genoptage Dublinoverførslerne af asylansøgere, som over de ydre grænser er indrejst i Grækenland på irregulær vis fra den 15. marts 2017 og derefter, eller som Grækenland fra denne dato har ansvaret for i henhold til andre kriterier end artikel 13 i kapitel III i forordning EU (nr.) 604/2013. Med dette mål for øje bør Grækenland hurtigst muligt tage alle de skridt, som fremgår af denne henstilling. Under overholdelse af princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling bør de andre medlemsstater også bidrage til at nå dette mål, navnlig ved at reagere på EASO's forskellige indkaldelser og udsende eksperter med det formål at bistå de græske myndigheder samt ved fuldt ud at leve op til deres omfordelingsforpligtelser i medfør af omfordelingsafgørelserne. (36) Denne henstilling fastlægger også, hvordan overførslerne kan genoptages, hvilket bør omfatte nært samarbejde i de enkelte overførselssager mellem de græske myndigheder og myndighederne i den overførende medlemsstat på grundlag af forpligtelsen til oprigtigt samarbejde mellem medlemsstater, herunder med henblik på at sikre, at den enkelte person vil blive indlogeret på passende vis i overensstemmelse med de standarder, der er fastlagt i direktiv 2013/33/EU, og at vedkommendes anmodning vil blive behandlet i overensstemmelse med direktiv 2013/32/EU. Dette vil kræve, at Grækenland for hver enkelt person, der skal overføres, giver specifikke garantier med hensyn til den behandling, som vedkommende vil blive udsat for. Derudover bør der oprettes en mekanisme til understøttelse og indberetning bestående af et EASO-team af eksperter fra medlemsstaterne, som skal bistå med at sikre, at sådanne standarder anvendes i praksis i forbindelse med de overførte personer. (37) I forhold til at sikre at denne henstilling gennemføres fuldt ud, er det vigtigt, at Grækenland regelmæssigt rapporterer om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af disse foranstaltninger. Som fastlagt i denne henstilling bør Grækenland derfor senest den 15. februar 2017 fremlægge en indledende rapport, der navnlig bør omfatte en beskrivelse af, hvordan de græske myndigheder under overholdelse af den relevante EU-lovgivning fastsætter proceduren for at give garantier i individuelle overførselssager. Derefter bør Grækenland afgive rapport om gennemførelsen af denne henstilling hver anden måned. (38) Kommissionen vil på grundlag af disse rapporter og andre relevante oplysninger, som den råder over, eller andre udviklinger regelmæssigt aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af denne henstilling, og om nødvendigt ajourføre anbefalingerne heri. (39) Ansvaret for at beslutte om overførslerne i individuelle sager skal genoptages, ligger udelukkende hos medlemsstaternes myndigheder under tilsyn af domstolene, som kan henvise sager vedrørende fortolkningen af Dublinforordningen til præjudiciel afgørelse for Den Europæiske Unions Domstol DA 12 DA

13 VEDTAGET AT HENSTILLE: I. Foranstaltninger til styrkelse af det græske asylsystem Modtagelsesforhold og -faciliteter (1) Grækenland bør fortsat bestræbe sig på at sikre, at modtagelsesfaciliteterne er tilstrækkelige til at rumme alle ansøgere om international beskyttelse på landets område, og at modtagelsesforholdene i alle disse modtagelsesfaciliteter opfylder standarderne i EU-lovgivningen. Grækenland bør prioritere højt at: (a) (b) (c) (d) (e) (f) (g) sikre, at der er etableret et tilstrækkeligt antal åbne modtagelsesfaciliteter, som kan rumme alle de ansøgere, der søger om international beskyttelse, som landet modtager eller sandsynligvis vil modtage, og de personer, de har forsørgelsespligt over for, under hele asylprocessen sikre, at alle disse faciliteter som minimum lever op til standarderne i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse, herunder i forbindelse med sårbare ansøgere og i vinterperioden beslutte hurtigst muligt, hvilke faciliteter på fastlandet, der skal opgraderes, og hvilke, der skal lukkes beslutte hurtigst muligt, hvordan modtagelseskapaciteten på øerne øges skabe de nødvendige yderligere indlogeringspladser til uledsagede mindreårige for at sikre, at alle uledsagede mindreårige, der ansøger om asyl, straks indlogeres under passende forhold og ikke holdes under forhold, der ikke lever op til standarderne, eller frihedsberøves, og sikre, at disse faciliteter opretholdes sørge for, at ansøgere får den nødvendige lægebehandling, som mindst skal omfatte akut lægehjælp og absolut nødvendig behandling af sygdom og alvorlige mentale forstyrrelser sikre effektiv og løbende centraliseret forvaltning og koordinering af alle modtagelsesfaciliteter og sikre et system til konstant overvågning af de materielle standarder i disse faciliteter og de tjenester, som ydes i dem, herunder i hotspotcentrene, og sikre, at de ansvarlige myndigheder får tilstrækkelige ressourcer til dette formål. Grækenland bør også sikre, at der ud over de permanente faciliteter er et passende antal midlertidige åbne modtagelsesfaciliteter til rådighed, eller at de kan stilles til rådighed med kort varsel for indlogering af uventede strømme af ansøgere om international beskyttelse og de personer, de har forsørgelsespligt over for, under passende forhold. De græske myndigheder bør foretage en omfattende behovsvurdering af den samlede krævede modtagelseskapacitet og arten af denne kapacitet samt løbende ajourføre denne vurdering i lyset af, hvordan situationen udvikler sig. DA 13 DA

14 Adgang og ressourcer til asylproceduren i første instans (2) Grækenland bør fortsætte sin indsats for at sikre, at alle ansøgere om international beskyttelse reelt har adgang til asylproceduren, navnlig ved at: (a) (b) (c) (d) (e) vurdere om antallet af medarbejdere i asyltjenesten er tilstrækkeligt til at behandle de asylansøgninger, der indkommer inden for de frister, der er fastsat i direktiv 2013/32/EU om asylprocedurer sikre rekruttering af yderligere personale til asyltjenesten, som der på grundlag af denne vurdering er behov for, med henblik på snarest muligt at kunne sikre effektiv og rettidig behandling af alle ansøgninger om international beskyttelse og/eller udpege yderligere personale, herunder både sagsbehandlere og tolke, som kan udsendes af medlemsstaterne via EASO-støtteteams oprette yderligere regionale asylkontorer eller enheder i overensstemmelse med det overordnede behov i Grækenland fremskynde interviews og procedurer, samtidig med at de nødvendige standarder, hvor det er hensigtsmæssigt, opretholdes med støtte fra EASO, herunder ved at indføre interview- og støtteværktøjer mindske tidsrummet mellem tilkendegivelse af interesse for at søge om asyl og den faktiske indgivelse af asylansøgningen, jf. artikel 6, stk. 2, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse. Behovsvurderingen i litra a) bør løbende ajourføres og indeholde oplysninger om antallet af rekrutterede medarbejdere. Klagemyndighed (3) Grækenland bør fortsat bestræbe sig på at sikre, at alle ansøgere om international beskyttelse har adgang til effektive retsmidler, navnlig ved at sikre: (a) (b) (c) (d) (e) at den nye klagemyndighed er fuldt funktionsdygtig ved at oprette de planlagte 20 klageudvalg inden udgangen af februar 2017 og om nødvendigt øge dette antal på grundlag af den behovsvurdering, som er nævnt nedenfor tilstrækkelige menneskelige ressourcer til klagemyndigheden og udvalgene, herunder støttepersonale, til at klare alle verserende og sandsynlige fremtidige klager, herunder klager inden for rammerne af erklæringen mellem EU og Tyrkiet afvikling af alle anmodninger om domstolsprøvelse af administrative afgørelser, som på nuværende tidspunkt ikke er færdigbehandlet, snarest muligt en stigning i antallet af afgørelser per udvalg, herunder eventuelt gennem planlægning af hyppigere møder, anvendelse af juridisk bistand i forbindelse med udkast til afgørelser, specialisering af udvalgene og fuldtidsansættelse af udvalgenes medlemmer, uden at dette berører deres uafhængighed tilstrækkelig uddannelse af medlemmerne af klageudvalgene, herunder eventuelt med bistand fra EASO. De græske myndigheder bør på grundlag af en fuldstændig og løbende behovsvurdering finde frem til, hvor mange udvalg til behandling af klager under klagemyndigheden der er brug for til at behandle alle klager indgivet af ansøgere om DA 14 DA

15 international beskyttelse, hvor mange menneskelige ressourcer, der er behov for til at sikre, at disse udvalg fortsat fungerer gnidningsfrit, og eventuelle andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige, så som ændring af arbejdsmetoderne. Dette bør navnlig omfatte en vurdering af, om de 20 klageudvalg, som skal oprettes inden udgangen af februar 2017, er tilstrækkelige. Retshjælp (4) Grækenland bør sikre, at rammelovgivningen vedrørende adgangen til gratis retshjælp i praksis er effektiv, og at alle asylansøgere får den nødvendige juridiske bistand til domstolsprøvelse af administrative afgørelser om ansøgninger om international beskyttelse. Grækenland bør navnlig: (a) (b) effektivt gennemføre en ministeriel afgørelse om gratis retshjælp snarest muligt hurtigt indgå en aftale om en permanent liste over advokater i Grækenland, der kan yde disse tjenester til alle ansøgere, der har klaget over en afgørelse. Indtil disse foranstaltninger er gennemført, bør Grækenland sikre, at der inden for rammerne af de to projekter, som gennemføres på fastlandet og på øerne, ydes gratis juridisk bistand til alle ansøgere, der har klaget over en afgørelse. Behandling af uledsagede mindreårige og sårbare personer under asylproceduren (5) Grækenland bør sikre, at der oprettes passende strukturer, og træffe passende foranstaltninger, til at finde frem til og behandle sårbare ansøgere, navnlig uledsagede mindreårige. Grækenland bør navnlig: (a) (b) (c) straks indføre en passende værgemålsprocedure ved at vedtage den nødvendige juridiske ramme til gennemførelse af de relevante bestemmelser i lov 4375/2016 fastsætte, hvor meget personale der er brug for i direktoratet for modtagelse og direktoratet for beskyttelse af mindreårige og rekruttere dette for derved straks at give de nødvendige garantier i medfør af asylreglerne, hvad angår opsporing af familie og juridisk repræsentation sikre, at procedurerne for at finde frem til ansøgere med særlige procedure- og modtagelsesmæssige behov, herunder uledsagede mindreårige, i praksis gennemføres, således at disse ansøgere kan få den nødvendige psykosociale støtte, navnlig hvis de har været ofre for seksuel vold og udnyttelse eller menneskehandel, og at der altid tages behørigt hensyn til barnets tarv. Brug af EU-midler under de nationale programmer (6) Grækenland bør sikre, at de betydelige EU-midler, der ydes, anvendes fuldt ud, navnlig ved straks at mobilisere de ressourcer, der er til rådighed under de nationale programmer inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed og udnytte de supplerende midler fra strukturfondene. I denne forbindelse bør Grækenland med henblik på at dække presserende behov, navnlig på modtagelsesområdet og i forbindelse med andre tjenester til de migranter, som befinder sig i Grækenland, træffe de nødvendige foranstaltninger for at DA 15 DA

16 mobilisere al den finansiering, som er til rådighed under de nationale programmer, især ved at forbedre koordineringen mellem de relevante interessenter, øge den operationelle kapacitet og forbedre gennemførelsesmekanismerne. Teknisk bistand fra andre medlemsstater (7) Medlemsstaterne opfordres til at yde yderligere støtte til Grækenland ved at reagere på EASO's forskellige indkaldelser og udpege eksperter, sørge for længere udsendelser og udpege mere erfarne og specialiserede profiler. II. Retningslinjer for genoptagelse af overførslerne (8) Det anbefales, at overførslerne af asylansøgere til Grækenland i medfør af forordning (EU) nr. 604/2013 genoptages på de betingelser og efter de retningslinjer, der er fastsat i punkt 9 og 10. Anvendelsesområde (9) Genoptagelsen af overførsler bør, efterhånden som modtagelseskapaciteten og behandlingen af ansøgerne i Grækenland opfylder direktiv 2013/32/EU og 2013/33/EU, gælde asylansøgere, som over de ydre grænser er indrejst i Grækenland på irregulær vis fra den 15. marts 2017 og derefter, eller andre personer, som Grækenland gradvist fra denne dato har ansvaret for i henhold til andre kriterier end artikel 13 i kapitel III i forordning EU (nr.) 604/2013. Sårbare asylansøgere, herunder uledsagede mindreårige, bør ikke overføres til Grækenland på nuværende tidspunkt. Samarbejde og individuelle garantier (10) Før en ansøger overføres til Grækenland opfordres medlemsstaternes myndigheder til at arbejde tæt sammen med de græske myndigheder for at sikre, at betingelserne i punkt 9 overholdes, og navnlig at ansøgeren modtages i en modtagelsesfacilitet, som opfylder de standarder, der er fastsat i EU-retten, navnlig i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse, at vedkommendes ansøgning behandles inden for de frister, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, og at vedkommende behandles i overensstemmelse med EU-retten i alle andre relevante henseender. De græske myndigheder opfordres til at samarbejde fuldt ud med hensyn til at give sådanne garantier til de andre medlemsstater. DA 16 DA

17 III. Støtte og rapportering EASO-støtte og rapportering (11) EASO bør oprette et team af eksperter fra medlemsstaterne, som skal udsendes til Grækenland for at understøtte samarbejdet mellem medlemsstaterne, og melde tilbage om, hvorvidt de personer, som i henhold til Dublinforordningen overføres tilbage til Grækenland, behandles i overensstemmelse med de garantier, som Grækenland skal give i henhold til punkt 10. Rapporter fra Grækenland (12) Grækenland anmodes om senest den 15. februar 2017 at fremlægge en rapport om de fremskridt, der er gjort for at efterkomme denne henstilling. Rapporten bør navnlig indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at rette op på de mangler, som er identificeret i denne henstilling, herunder, hvordan de græske myndigheder har sikret eller planlægger at sikre de nødvendige menneskelige og materielle ressourcer, der er omhandlet i punkt 1-5 i denne henstilling, og en beskrivelse af de løbende behovsvurderinger, der er omhandlet i afsnit 1-3 i denne henstilling. Rapporten bør derudover give en detaljeret beskrivelse af, hvordan de græske myndigheder har til hensigt at gennemføre proceduren om at give garantier i individuelle sager, der er omhandlet i punkt 10. (13) Rapporten bør desuden indeholde følgende oplysninger: (a) den samlede nuværende og planlagte permanente og midlertidige modtagelseskapacitet til indlogering af ansøgere om international beskyttelse og arten af denne kapacitet (b) (c) (d) det samlede antal verserende asylansøgninger i første instans omfattende data om alle verserende klager og udstedte afgørelser i anden instans, herunder sager om antagelighed, fra både de nye klageudvalg og udvalgene til afvikling af efterslæbet af klager det samlede antal nuværende og planlagte medarbejdere til behandling af asylansøgninger, der registreres i asyltjenesten og direktoratet for modtagelse og det samlede nuværende og planlagte antal medarbejdere og antallet af udvalg, som klagemyndigheden gradvist har gjort operationelle. (14) Efter den 15. februar 2017 anmodes Grækenland om at afgive rapport om gennemførelsen af denne henstilling hver anden måned. DA 17 DA

18 Udfærdiget i Bruxelles, den På Kommissionens vegne Dimitris AVRAMOPOULOS Medlem af Kommissionen DA 18 DA