HVORDAN LÆRER MAN AT SYNGE SALMER I DAG?

Transkript

1 NR MEDLEMSBLAD KOR NYT HVORDAN LÆRER MAN AT SYNGE SALMER I DAG?

2 Maj måned er sangens tid: Gak ud, min sjæl, betragt med flid og syng om det: - og Paradisets takkesang genlyder i en efterklang fra lave barnesæde. (DDS 726, 4) Det er et særligt spirekorsvers: Det er i de smås sang, vi hører genlyden af Paradiset. Den skal vi synge til års- og repræsentantskabsmøde den 29. maj, hvor jeg håber, at vi bliver rigtig mange! Det spirer og gror i det hele taget i Folkekirkens Ungdomskor, der med rette er blevet kaldt folkekirkens planteskole. Vi har fået øget vores tilskud fra Kirkeministeriet til korkonsulentordningen, således at vi nu kan opslå tre stillinger på sammenlagt 150% til at bistå korlederne og derigennem styrke korarbejdet i hele landet. Da vi desværre må tage afsked med Hans Christian Magaard som faglig konsulent ved Nodebiblioteket betyder det, at vi samtidig skal have en ny på denne vigtige post. Om kort tid holder vi Landsstævne i Aarhus med temaet Lyset har så mange farver. Fællesværket af samme navn, som tematiserer kirkeårets tekster og fester, vil ganske sikkert blive til glæde i fremtiden for endnu fl ere end landsstævnedeltagerne. Med dette blad følger tredje sats til at tage ud og tage op, når årstiden er skiftet, og det igen bliver Faste og tid til at sige: Lavendel, lad vinteren vende. En anden blomst i planteskolen er Luther-rosen, der er titlen på det sangværk og inspirationsmateriale, Folkekirkens Ungdomskor udgiver i anledning af Reformationsjubilæet i Det landsdækkende projekt har fået navn efter Luthers emblem, den hvide fembladede rose, og vil på samme måde bestå af fem dele, bl.a. nyskrevne salmer og korsatser i fl ere forskellige genrer og niveauer, sådan at alle kor og sogne kan bruge blade fra Luther-rosen til at markere Reformationsjubilæet på den måde, der passer dem bedst. I det hele taget kan man kun med fl id betragte alt, hvad der foregår og arrangeres af stævner og kurser lokalt. Fra kredsbestyrelsernes, hovedbestyrelsens og sekretariatets side arbejdes der på at give et bedre overblik over aktiviteterne i alle kredse. KorNyt er en del af dette billede af livet i Folkekirkens Ungdomskor. Jeg håber, at dette forårsblad vil være til inspiration og fornøjelse. Venlig hilsen Marianne Christiansen Folkekirkens Ungdomskor Sekretariatet Farvergade 27 D, 2. sal 1463 København K Tlf Mail: fuk@fuk.dk KorNyt KorNyt udkommer to gange årligt og udsendes til alle medlemmer af Folkekirkens Ungdomskor. Enkeltmedlemmer modtager ét eksemplar. Kor-kirke-medlemmer modtager to eksemplarer, hvoraf det ene er tiltænkt menighedsrådet. Ønsker man fl ere eksemplarer af Kor- Nyt, kan de bestilles på sekretariatet. Udgiver Folkekirkens Ungdomskor Ansvarshavende redaktør Sara Nørholm Layout og tryk WERKs Grafi ske Hus a s, Aarhus Distribution Dansk Amatørmusik DAM Ryesgade 10, Aarhus C ISSN ISSN X (trykt udgave) ISSN (online udgave) Om Folkekirkens Ungdomskor Folkekirkens Ungdomskor er landsorganisationen af børne- og ungdomskor i folkekirken og er med korsangere og korledere Danmarks største kororganisation. Folkekirkens Ungdomskor varetager korsangernes og korledernes interesser gennem en lang række aktiviteter og er dermed en aktiv medspiller i folkekirkens korarbejde og i forhold til at tilbyde børn og unge i Danmark et liv med sang og musik. Læs mere om Folkekirkens Ungdomskor og om medlemskaber på Forside: Anne Lise Quorning, Fredenskirken, Aarhus, er i luften sammen med sangerne og præst Per Vibskov under optagelser til DR Kirken. Foto: DR. 2

3 INDHOLD 04 ANMELDELSE AF SALMESANG. GRUNDBOG I HYMNOLOGI HANNE MARGRETHE TOUGAARD 05 HVORDAN LÆRER MAN AT SYNGE SALMER I DAG? LOTTE SMITH-PETERSEN 08 SALMEDAG I VARTOV 19. SEPTEMBER ÅRSMØDE SKOLEREFORMEN ET ÅR EFTER 12 LUTHER-ROSEN EN REFORMATIONSFEJRING 17 SOMMERSKOLE HIMMELSKE DAGE OG NORBUSANG KREDSNYT 20 INSPIRATION, VEJLEDNING OG EFTERUDDANNELSE 22 STUDIEDAGE VED NODEBIBLIOTEKET TAK TIL HANS CHRISTIAN MAGAARD 23 HOVEDBESTYRELSE OG STIFTSKREDSE 3

4 TUNG OG LET, VIGTIG OG VELKOMMEN ANMELDELSE AF SALMESANG. GRUNDBOG I HYMNOLOGI Af Hanne Margrethe Tougaard, sognepræst i Sakskøbing og medlem af hovedbestyrelsen Vi har fået en tung grundbog i hymnologi. Med en fødselsvægt på 1 kilo og 160 gram er der ikke tale om en lommebog, men om en lærebog, der kan træde sine barnesko på universiteterne, konservatorierne og kirkemusikskolerne. Nok er bogen tung, men den er let at læse. 408 sider med tyngde og lærdom også for dem, der er kommet ud over skolealderen! Redaktørerne Peter Balslev-Clausen og Hans Raun Iversen slår som det allerførste fast: Vi er enige om, at salmesang er den vigtigste praksisform i dansk kirkeliv. Vi er også enige om, at tekster og musik udgør en uopløselig enhed i salmesangen. Denne enighed var deres drivkraft til at indbyde en kreds af kompetente forfattere med stor tekstlig og musikalsk indsigt i salmeuniverset: Erik Skyum-Nielsen, Ole Brinth, Inge Marstal, Lotte Smith-Petersen, Helle Krogh Madsen, Birgitte Ebert, Mads Djernes, Marianne Christiansen, Povl Chr. Balslev, Jesper Hougaard Larsen, Simon Kangas Larsen, Janne Wibroe, Jan Sievert Asmussen, Erik Norman Svendsen, Nils Holger Petersen, Mark W. Lewis foruden redaktørerne selv. Forfatterne skriver godt og grundigt og veldokumenteret. Der er ikke plads til overfl ødig snak, så læsningen er det hele værd. Lige så alsidige forfatterne er, lige så langt kommer de omkring i de seks hovedafsnit i bogen: Salmesangens fænomenologi, Salmesang i dag, Salmesang og gudstjeneste, Den danske salmesangstradition, Musikken i den danske salmesangstradition og Salmerne og deres forfattere. Salmesangens praksis er grundbogens omdrejningspunkt. Og hvor man end sig vender hen i kirken og dens sammenhænge, så følger sangen med: Salmesang er en kropslig og kommunikativ praksis, som på unik vis formulerer, formidler og fastholder eksistentielle og kristne livsudtryk hos den enkelte. Samtidig skaber salmesangen rum for ny fælles forstå- else af og forankring i eksistentiel og kristen livsforståelse for dem, der synger. Da salmesangen er en allestedsnærværende praksisform, er det vigtigt, at vi som kirkens aktører besidder indblik, forståelse og udblik. Alle tre dele kan tilføjes ens tankebaner på vejen gennem bogen, da artiklerne favner bredt fra Salmen som genre over Salmesang som folkekirkelig praksisform til Nye danske salmedigtere i Den Danske Salmebog Selv om fælles (salme-)sang er på retur i skolen, er det ikke tilfældet i kirken. Gennem de sidste årtier er der oprettet et stort antal børne- og ungdomskor i kirken, hvor syngelysten er i top. Det mærker vi også i Folkekirkens Ungdomskor. Men salmesangens indtog i børnenes liv er rykket endnu længere ned med babysalmesangens enorme succes de sidste ca. 10 år og kirkemusikalske legestuer som udløbere deraf. I disse år er der også så småt ved at brede sig en særlig salmesang for dem, der er i den anden ende af livet: salmesang med demente og plejehjemsbeboere. Salmerne er i spil og i bevægelse, og det fordrer et godt fodfæste at bære arven ind i nye tider. Kirken slipper ikke sin salmesang og derfor er en tung, let læselig grundbog både meget velkommen og meget vigtig. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for salmer, men især til studerende i kirkemusik og teologi, organister og præster og bogen bidrager med den gode baggrundsviden, som fremmer forståelsen mellem faggrupperne. Herfra skal der lyde en utvetydig opfordring til (kommende) organister og præster om at læse Salmesang og få kastet ny energi ind i samarbejdet så et godt samarbejde kan blive bedre og et eventuelt dårligt samarbejde kan blive godt. Der er fi re gode registre, som også giver grundbogen præg af håndbog: Personer, Salmer og sange, Melodier og Bibelsteder. Den solide indbinding kalder på solid brug af bogen. Sammen med sin guldgrube af en søster fra samme forlag, Jørgen Kjærgaards Salmehåndbog I-II (2003), bør Salmesang stå på den lettest tilgængelige hylde i præstegårds-/organistbiblioteket. Salmesang. Grundbog i hymnologi 408 s., 398 kr., Det Kgl. Vajsenhus Forlag 4

5 HVORDAN LÆRER MAN AT SYNGE SALMER I DAG? Af Lotte Smith-Petersen, kantor og leder af Vesterbro Sogns Børne- og Ungdomskor Foto: Hanne Margrethe Tougaard Intet er, som det var, og det kan være en gave. Hvor dét at lære mennesker salmer fra barnsben i mange hundrede år har været skolens opgave, har globalisering, forbrugersamfundsidentitet og besparelser i forhold til musikundervisningen givet opgaven ud i fri licitation. Og måske kan det vise sig at være en gevinst. Selvfølgelig ville det nemmeste for kirken være, at skolen tog ansvaret for en grundlæggende salmeindlæring, men tænk på alle de mennesker, som ikke fi k et godt forhold til salmer ved at terpe salmevers eller ved bare mekanisk at synge, det de fi k besked på, uden at nogen åbnede salmen for dem. Nu er vi simpelthen nødt til at være innovative i vores tilgang til hele dette enorme område af kirkens liv, som salmesangen er. Og det viser sig jo, at idéerne blomstrer rundt omkring i folkekirken. Vi er også oppe imod det moderne livs syngemåde og tonedannelsen inden for den elektronisk forstærkede sang, samt i al almindelighed manglen- de sangvane. Og måske er det en myte, at folk tidligere kunne mange salmer. Siden 1960 erne er den rytmiske musik kommet til at fylde mere og mere i folkeskolens musikundervisning, så måske skal vi helt tilbage til fyrrerne eller halvtredserne for at kunne se en fælles salmekanon hos befolkningen. I denne artikel, der er en redigeret version af det ene af mine bidrag til Salmesang. Grundbog i hymnologi, kommer jeg med et bud på, hvordan man lærer at synge salmer i dag. En personlig beretning I årene gik jeg på privatskole i Hillerød. Vi havde morgensang hver morgen, hvor vi sang en salme, og om mandagen tillige en sang fra højskolesangbogen morgensange blev det til. Så hvordan lærte jeg at synge salmer? Ved at gøre det! Det fysiske rum var til stede, og jeg var stærkt motiveret og disponeret for sangen. Kan det lade sig gøre i dag? Næppe. Og hvis ret skal være ret, var der nok også en del af mine kammerater, som ingen salmer lærte i den tid, fordi indlæringen var fuldstændig ensidig. Jeg var dog, fra den første dag jeg mødte en salme, fuldstændig solgt. 10 år gammel havde jeg gået de første tre år af min skolegang på en katolsk skole i Caracas. De fl este af sangene var folkesange og handlede om kærlighed mellem mand og kvinde og/eller kærlighed til fædrelandet. Mødet med salmeteksterne i Danmark gjorde et kæmpe indtryk: Gik alle konger frem på rad så kan de lære det! Til himlene rækker din miskundhed, Gud sikke et fantastisk billede! Og først som meget voksen fi k jeg en forklaring på ordet miskundhed. Men tænk at have noget, som rækker helt op til himlen. Du gav os, o Herre en lod af din jord jeg kunne lugte mulden og se lodden! Weyse og Ingemanns morgen- og aftensalmer sagde mig ikke så meget, de var lidt for søde. Dem er jeg blevet glad for som voksen, men som barn og ung var jeg mere til det storladne: Gud er Gud om alle mand var døde, Døve ører fjern og nær, hører frydesange og Floden som kan klipper vælte, som kan blodskyld tvætte af. Så blev det ikke bedre! Fysisk, sanseligt, dramatisk og følelsesfuldt. Og det er jo det, salmen kan, når vi synger den. Den kombinerer det fysisk kropslige og sanselige med fantasien, med det åndelige og det følelsesmæssige. Jeg kender ingen andre udtryksformer, som spænder så bredt. Og for mange mennesker har salmen været indgangen til et kirkeliv. Men salmeindlæringen har trange kår i dag. En salme skal synges mange gange, før man kommer til at eje den for alvor, fysisk og mentalt, og salmerne skal lukkes op, de åbner sig ikke altid af sig selv ved en enkelt tilfældig gennemsyngning. Og hvordan er det nu med de høje toner? Har man ikke sangvane og teknik, kan en salmesang være decideret anstrengende og ikke specielt behagelig at synge. Den strofiske sang At synge en strofi sk sang er en særlig disciplin, der har med fællesskab at gøre: Man starter i den ene ende, man bliver ved, man arbejder sig igennem linjerne. Man trækker vejret sammen med alle de andre, man kan ikke gå ud af fællesskabet og begynde at snak- 5

6 ke, man bliver fastholdt, der er ingen fjernbetjening, man kan zappe sig væk med. Det er en udløber af det forpligtende fællesskab at synge sammen. At trække vejret ind, styre luftstrømmen, danne ordene, skabe billederne eller lade tankerne vandre og blive båret og bære sangen sammen med de andre. Det er en sanglig aktivitet, som adskiller sig væsentligt fra den improvisatoriske musiks syngemåde (læs: rytmisk musik). Sangmåden har rødder tilbage i folkevisen med mange vers og en historie at fortælle, fra dengang man havde god tid, og hvor en sang ikke behøvede at have en bestemt længde, så den kan passe ind i en play-liste eller på en CD. Selve indlæringen De nye salmemelodier er lynhurtigt lært, og derefter kommer de romantiske melodier. Salmemelodier fra reformationstiden som fx Vor Gud han er så fast en borg (Klug 1533) fænger helt klart ikke i første omgang. Ofte er teksterne også sværere at gå til for det moderne menneske/ barn. I den helt praktiske indlæring er papegøjesang meget effektivt. De mindre børn i klasse er meget glade for at læse salmeverset op. I den forbindelse kan man tale om indholdet og svære ord. Undervejs i indlæringen kan man komme ind på den musikalske form i melodien, hvilke linjer er ens, hvilke næsten ens, fx med en forskellig slutning, så børnene efterhånden bliver dygtige til at afkode en melodiform, når de hører en ny sang for første gang. Det gør fremtidig indstudering nemmere, hvad enten det er ved en systematiseret indlæring eller indlæring af en ny salme ved en gudstjeneste, hvor man kommer som deltager. Rent fysisk kræver nogle salmemelodier langt større fysisk parathed og udholdenhed end andre. Fx er der stor forskel på at synge Du som har tændt millioner af stjerner og Lysets engel går med glans. I sidstnævnte har første linje både en punkteringsfi gur og en opbygning op mod en høj tone, og melodiens krav til fysikken fortsætter faktisk specielt i tredje og fjerde linje. Melodiens opbygning i forholdet mellem rytme og melodiske bevægelser kræver langt mere fokus end den mere tilbagelænede syngeform og tonelejet i den førstnævnte. Sangtekniske udfordringer En standende diskussion har i mange år været salmemelodiernes tonearter. Mange hævder de ligger for højt. Det er en omfattende diskussion, men i sig selv giver udsagnet, at salmerne ligger for højt, ingen mening. Vi har knap 500 salmemelodier i vores koralbog. De er meget forskellige i deres opbygning, nogle har en enkelt høj toptone, men ellers ret lav melodiføring, andre har hele melodien liggende inden for et toneområde uden store udsving. Nogle igen har dybe toner, som for halvdelen af befolkningen kan være lige så svære at nå, som de høje er for andre. Et mere alment problem er nok den manglende Hvis ens sanglige forbilleder altid er i de rytmiske genrer, kan det være svært at lave skiftet til en sangmåde med mange overtoner. Dette skal læres, og igen her kan man konstatere, at der er behov for, at børn og unge lærer at synge, og lærer noget om at synge. sangvane, som afspejler sig i en ensidig brug at fuldregistret/talestemmen, når der synges. Stemmeregistre Stemmen har fl ere registre fra bund til top og fl ere måder at bruge disse registre på. I det dybe register svinger stemmebåndene populært sagt med deres fulde muskelmasse, og vi komprimerer luftstrømmen ret hårdt. I toppen har vi et randregister, hvor det er det yderste af stemmebåndsranden, der svinger, og hvor vi har en meget blød kompression. Og i midten har vi et mixregister, hvor det dybe, fuldregistret, og det høje, randregistret, skal mixes. I dette leje ligger alle salmerne. Når vi taler, anvendes ofte det dybe register og kun det. For at synge i et mix kræves det, at stemmen er smidig, at stemmebåndene kan strække sig, at struben er frit stillet, og at bugmuskulatur, mellemgulv og rygmuskulatur kan og vil arbejde, for at få mixet til at fungere. Hvis man altid kun taler, bruger man måske fem toner i det nederste af mellemlejet, og salmen vil stille nogle andre krav. I den danske folkekirke sidder vi gerne ned, når vi synger, og fører os desuden nødig frem. For at synge en sang med et større ambitus/ toneomfang end Jeg har fanget mig en myg, er vi nødt til at aktivere en række muskler på både forsiden og bagsiden af kroppen, og gør vi det, vil der også komme mere lyd, og det vil blive nemmere at nå de høje toner. Foto: Hanne Margrethe Tougaard 6

7 I den elektronisk forstærkede sang arbejder man med en forstærkning af grundtonefrekvensen. Hvis man har for mange overtoner forvirrer det lydbilledet. I den akustiske sang og specielt i opera, hvor teknikken er ført ud i sin yderste konsekvens, arbejder man netop med at få stemmen til at klinge med så mange overtoner som muligt. Det er nemlig overtonerne, der får lyd til at bære ud, så man kan høre sangeren. Hvis ens sanglige forbilleder altid er i de rytmiske genrer, kan det være svært at lave skiftet til en sangmåde med mange overtoner. Dette skal læres, og igen her kan man konstatere, at der er behov for, at børn og unge lærer at synge og lærer noget om at synge. Orglet som akkompagnements-instrument Mange mennesker oplever at skulle synge salmer, de ikke kender, ved en kirkelig handling. Det kan være mennesker, som er kirkefremmede og som kommer i forbindelse med barnedåb, bryllup eller begravelse, eller det kan være en kirkegænger, som møder en salme, han eller hun ikke har sunget før. I begge tilfælde er det vigtigt, at orgelspillet faciliterer indlæringen. Vi har i Danmark en stor og fl ot tradition for gennemkomponerede forspil til salmer, samt salmespil, hvor variation i forhold til registrering af orglet samt om-harmoniseringer af ledsagesatsen, er sat i højsædet. Det giver god mening, hvis menigheden kender deres salmebog, men i tilfældet ny-indstudering, kan det nemt komme til at virke fremmedgørende. Hvis man kender salmen godt, kan der være stor æstetisk og musikalsk fornøjelse ved at lytte til et godt forspil og komme i stemning. Men hvis man ikke kender salmen, vil man sjældent være blevet meget klogere på melodien, når forspillet er slut. Her kan kampen godt komme til at stå mellem kirkemusikerens faglige stolthed i forhold til det avancerede musiske og menighedens behov for enkelhed og klarhed til støtte for sangen. Det må være organistens primære funktion at gøre det nemt for menigheden, som i dag oftest består af mennesker, som ikke kender salmerne. Så kan man udfolde den avancerede kunst i præludier og postludier, efterspil, improvisation og koncerter. Jeg hører ofte kollegaer berette om gudstjenester, hvor ingen synger med, men jeg tror også, at meget salmespil har sit udspring i en tid, hvor man kunne forvente, at menigheden kendte de fl este af salmerne. Jeg tror, tiden er kommet til, at man laver workshops inden for kirkemusikerfaggruppen, hvor man synger til hinandens spil og prøver på egen krop at mærke den virkelighed, som de salmeløse sidder i til konfi rmationen eller ved begravelsen. Hvor man som organist ofte tænker på at skabe afveksling mellem versene, kan man i virkeligheden komme til at modarbejde indlæringen i den måde, man vælger registreringer på. Kropsligheden i musikken et afsluttende genresynspunkt Al musik er kropslig og sanselig. Også salmerne, uanset deres genre. Men der kan være stor forskel på, hvordan kropslighed opleves. Accepten af de forskellige grader af kropslighed er i høj grad kulturel betinget, både i den samfundsmæssige kultur og i de nære, fx faglige kulturer. I halvfjerdserne indrettede man et lokale i kælderen på Det kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hvor der var trommesæt, forstærker, sangmikrofoner osv. De studerende på linjen Almen Musikpædagogik øvede bandsammenspil her. På den tid kunne man høre ældre og forargede professorer udtrykke, at der blev spillet den forfærdeligste negermusik dernede i kælderen. Da en salme som Du satte dig selv i de nederstes sted blev taget med i tillægget til salmebogen i 1994 var den almindelige reaktion i organistfaget chok og forargelse, selvom mange organister sandsynligvis lystigt har danset deres ungdom væk til Beatles, Elvis, Doors og meget andet godt. Men i højmessekulturen havde salmen ikke plads og var decideret anstødelig for mange kirkemusikere. Holdningerne til musikalske genrer er blevet mere nuancerede med årene, men man må ikke glemme, at den musik man selv synes om, har lært at kende og er tryg ved, er med til at stabilisere ens selvbillede og identitet og styrke ens tilhørsforhold til en gruppe. Så når man diskuterer, hvilke salmer, man skal synge, og hvilke instrumenter og genrer, man skal lukke ind i kirken, er det vigtigt at gøre sig klart, at hverken dem, som hårdnakket hævder, at den klassiske musik er ukropslig og kun for akademikere, eller dem som frygter at den rytmiske musik skulle være åndløs og kun tale til primitive instinkter i mennesket, er specielt objektive. Og det er også vigtigt at overveje, hvilke signaler, man sender, hvis man fx udelukkende spiller en bestemt genre, som kun kirkens faste fl ok forstår til gudstjenester, men som i øvrigt er ukendt for en meget stor del af befolkningen. Genrevalget vil til hver en tid sende et budskab og have en virkning: inklusion, eksklusion, ophøjethed, kedsomhed, åndelighed Når man arbejder med børn og salmer og kirkemusik, har man mulighed for at åbne børnenes opmærksomhed for genrer, som de ikke kender. Og jeg mener, at det er vigtigt at gøre det, da vi ellers taber mange fremragende salmer for eftertiden. Men man er også nødt til at forholde sig til, at de har nemmest ved bestemte genrer, som de har hørt meget. Så kan man bruge disse genrer som indgang til at møde noget nyt (gammelt). 7 Foto: Pelle P

8 SYNG NYT I VARTOV DEN 19. SEPTEMBER 2015 EN DAG OM NYE SALMER ARRANGERET AF SYNG NYT, GRUNDTVIGSK FORUM OG FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR Salmesangen har altid været en væsentlig del af folkekirkens liv og virke. For Luther var salmesagen direkte bærende for den lutherske menighedsforståelse, og for Grundtvig var den bekendende og syngende menighed om muligt endnu vigtigere. Salmebogen har stadig en ganske særlig værdi for danskerne, også for dem der ikke kommer så ofte i kirken, for salmesangen er en umiskendelig del af vores kulturarv. En arv skal imidlertid forvaltes, og det sker blandt andet, når der skrives og synges nye salmer. Men hvorfor har de nye salmer så svært ved at hamle op med de gamle? Hvad kan vi forvente og forlange af en ny salme? Eller set fra den anden side: Hvordan kan vi forsvare, at størstedelen af de salmer vi synger, har århundreder på bagen? Sender vi ikke dermed et signal om, at det, vi synger om, især var interessant i en fortidig virkelighed? Og hvad med børnene? Hvem skal lære dem at synge salmer? Alt dette og meget mere diskuteres på denne spændende salmedag i Vartov. Oplæg ved bl.a. Marianne Christiansen, Niels Henrik Arendt, Morten Skovsted, Jakob Lorentzen, Erik Skyum-Nielsen og Ulla Morre Bidstrup. Se hele programmet på Ved morgensangen og fyraftenssangen, der afslutter dagen som et åbent og gratis arrangement, medvirker børne- og ungdomskor fra Måløv kirke, Esajas kirke, Rosenvængets og Vesterbro sogn under ledelse af Niels Granvig, Sigga Eythorsdottir, Marlene Lollike og Lotte Smith-Petersen Praktiske oplysninger Salmedagen afholdes i Vartov, Farvergade 27, København, lørdag d. 19. september kl Der er plads til 140 deltagende, og der åbnes for tilmelding d. 4. maj. Tilmelding og betaling direkte til vartov@vartov.dk eller tlf Pris for hele dagen inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe med kage er 350 kr. Der er mulighed for at købe en sandwich til hjemturen for 60 kr. Dette bedes i givet fald oplyst ved tilmelding. For yderligere oplysninger kontakt Morten Skovsted fra Syng Nyt på mail@syngnyt. dk eller tlf

9 VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE 2015 ÅRSMØDET AFHOLDES FREDAG DEN 29. MAJ 2015 KL PÅ LISELUND, SLOTSALLÉEN 44, 4200 SLAGELSE Program Kl Kl. 12:45 Kl Kl Kl Kl Let frokost Velkomst ved bestyrelsesformand Marianne Christiansen Du vilde himmel! påsken i nye ord og toner Salmedigter Iben Krogsdal fortæller om sit arbejde med teksterne til den nye påskeantologi, der udkommer i år, og vi vil sammen synge et par af de nye satser Repræsentantskabsmøde med kaffe undervejs ABBA møder Carl Nielsen. Koncert med Nørrevangskirkens pigekor og Sankt Mikkels Kirkes Børne- og Ungdomskor under ledelse af Signe Schnedler, formand i Roskilde/Lolland-Falster stiftskreds Festmiddag med underholdning Deltagelse i årsmødet er gratis, og alle er velkomne! Tilmelding til fuk@fuk.dk senest 11. maj Det er muligt at bestille overnatning med morgenmad for egen regning. Pris kr. Henvendelse direkte til Liselund på tlf eller info@liselund.dk KONSULENTER TIL FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR Vi udvider den landsdækkende korkonsulentordning og opslår pr. 1. september tre faste deltidsstillinger som korkonsulenter. Samtidig søger vi en ny faglig konsulent til Nodebiblioteket i Løgumkloster. Ansøgningsfrist: 22. maj Se begge stillingsopslag på 9

10 SKOLEREFORMEN DEN ÅBNE SKOLE Af Gitte Preussler, korkonsulent Kan der efter snart et skoleår med den nye reform gives konkrete anvisninger på, hvordan vi som en del af det kulturelle foreningsliv arbejder sammen med Den åbne skole dvs. den del af skolereformen, der forpligter skolerne på at samarbejde med det omgivende samfund, herunder foreningslivet? Svaret er nej. Der er ingen konkrete anvisninger, der gælder alle sogne og skoledistrikter, for Den åbne skole udvikles decentralt, og reformen udrulles lokalt samtidig med at vejen, der vandres på, asfalteres. Overordnet er skoleverdenens råd: Ro på Sæt dig ind i mulighederne Vær præcis i dit tilbud til skolen Ro på Skolerne har haft og har stadig travlt med at gennemføre den største reform i mange år. Den åbne skole er kun en lille del af reformen én ud af mange opgaver, og reformen er ikke fuldt udrullet endnu. Forvent ikke, at skolen henvender sig til dig. Henvend dig direkte til den enkelte skole, men hav tålmodighed også hvis du allerede har forsøgt at henvende dig til skolen. Prøv fl ere gange. Hvis skolen tøver, betyder det ikke, at de siger nej tak om et-to år. Men brug kræfterne på dem, der vil! Sæt dig ind i mulighederne Inden du henvender dig, er det vigtigt, at du har sat dig ind i skolens verden. Undersøg, hvilke muligheder reformen giver dig som korleder, og gør dig sammen med dit ansættelsessted klart, hvor du/i kan byde ind. Forvent, at lønmidlerne til samarbejdet med skolen skal komme fra din ansættelsesmyndighed. Find det rigtige sted at henvende dig. Den rigtige kontaktperson på skolen er som regel en pædagogisk afdelingsleder, det pædagogiske lærings- eller udviklingscenter eller en kontaktperson på skolen, der har vist sig særlig åben over for et samarbejde. Vær præcis i dit tilbud til skolen Folkeskolen er målstyret, og derfor er det vigtigt, at dit tilbud til skolen bidrager til opfyldelse af mål og rammer for enkelte fag og emner. Giv en kort og præcis beskrivelse af, hvad du kan tilbyde i forhold til læringsmålene, og forklar, hvad det koster at det er gratis hvor undervisningen foregår, og hvordan eleverne kommer derhen. Undersøg, hvordan dine tanker om samarbejde passer ind i formålet med Den åbne skole. Sæt dig ind i de mål og rammer, kommunen har fastsat, og i de principper skolebestyrelsen har formuleret for samarbejdet. Men husk, at det er skolelederen, der bestemmer, hvordan det skal udfoldes i praksis. Der er god hjælp at hente på og og forhåbentlig på din kommunes og skolernes hjemmesider. Du kan også hente folderen Korsang i skole og kirke på BØRNEKOR I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Af Kristian Melchior Echwald, organist ved Gjøl Kirke og kredsformand i Aalborg stiftskreds Siden skolereformen trådte i kraft, har jeg haft kor i den understøttende undervisning, og her kommer nogle af mine erfaringer med det. Gjøl Sogn er et lille landsogn, hvor skolen kun går op til 6. klasse. Ideen i skolereformen om, at man fra skolens side skal samarbejde med eksterne om indhold til den understøttende undervisning, er svær at gennemføre i et lille lokalsamfund, for de frivillige spejderledere og fodboldtrænere er jo på arbejde i skoletiden. Med andre ord er kirken den eneste eksterne samarbejdspartner, som kan levere stabil, kvalifi ceret arbejdskraft, som er gratis for skolen. En kølig formiddag i februar sidste år tog jeg til møde med 10

11 ET ÅR EFTER viceskolelederen Jørgen sammen med vores præst, Lone, for at høre, hvordan tingene så ud i forhold til den kommende skolereform. På det tidspunkt vidste de stadig ikke ret meget om, hvordan det ville komme til at foregå, men vi fi k da at vide, at kor godt kunne ligge i den understøttende undervisning, hvorimod minikonfi rmand ikke kunne, da det betragtes som forkyndende undervisning. Vi aftalte, at jeg kunne få en skoletime i den understøttende undervisning til at undervise mit spirekor (1.-3. klasse) og to timer til at undervise mit børne-ungdomskor (4.-6. klasse). Begge dele i skolens musiklokale om tirsdagen. Endvidere ville skolen arrangere det sådan, at 3. klasse, som er minikonfi r- mander, havde tidligt fri om torsdagen, så minikonfi rmandundervisningen kunne starte kl Madpakker og trommesæt Da vi kom til august viste det sig så, at skolen ikke kunne holde aftalen om de to timer til børne-ungdomskoret. Jeg måtte nøjes med én time, dvs. tre kvarter, som så blev yderligere reduceret af, at nogle af børnene kom fra svømning, og derfor ofte kom for sent, og desuden var hundesultne, så de sad og spiste madpakke de første ti minutter. Efter kor var der lektiecafé, og der må skolen ikke have andre aktiviteter, der lapper ind over, så der var ikke andre muligheder. Derudover viste det sig, at musikskolen skulle bruge musiklokalet, så jeg måtte i stedet skubbe et klaver ind i hjemkundskab og have mine kor der. Det var en ganske uholdbar situation. Til jul sluttede minikonfi rmandundervisningen, og det betød, at jeg kunne rykke undervisningen til torsdag, hvad jeg straks gjorde med begge korene. Det gav mulighed for at spirerne kunne være i musiklokalet, hvad jeg dog siden har fortrudt, for nogle af mine mindste elever kan ikke tåle at se et trommesæt uden at skulle spille på det. Så nu er vi tilbage i hjemkundskab. For de store gav fl ytningen mulighed for en ekstra time, så jeg nu har mit børne- og ungdomskor fra Heraf er den første time understøttende undervisning, mens resten af tiden er deres fritid. Desuden har jeg fl yttet korprøven til sognegården, hvor vi var inden skolereformen. Det betyder, at mine sangere nu kan få saftevand og kage, og ca. en times korprøve, hvilket passer meget bedre. Til gengæld har jeg så mistet to sangere, som har soloundervisning på musikskolen på det tidspunkt, hvor der er kor. For og imod Spirekoret er til gengæld vældig godt med. De er lige nu 11 piger, hvilket er omkring halvdelen af de piger, der går på de tre årgange. Jeg havde jo også tænkt, at det var en fordel, at jeg ikke skulle konkurrere med andre fritidsaktiviteter. Men helt uden konkurrence er spirekoret nu ikke, for de pædagoger, der er ansat til at varetage den understøttende undervisning, kan godt fi nde på at arrangere morder eller bagning på samme tid, som der er kor, så mine piger kommer og spørger, om de ikke må få fri, fordi de hellere vil dét. Det er en lidt speciel situation at være en del af skolens undervisningstilbud, men ikke en del af lærerstaben. Bl.a. har skolen en gang imellem arrangeret noget i mine timer, uden at jeg har vidst noget om det på forhånd. Men efterhånden er de ved at få lært, at jeg også er der, og jeg synes altid, dialogen med både lærere, pædagoger og skoleledelse er præget af en positiv og konstruktiv ånd. Jeg vil helt klart anbefale, at man forsøger at lægge sit spirekor ind i den understøttende undervisning, hvis alle ens sangere kommer fra samme skole. Spirekor passer godt ind i formatet, kan man sige. Mht. børne- ungdomskor er jeg lidt mere forbeholden. Mit eget kor optræder ret ofte i kirken, og hvis der pludselig bliver afl yst en gang, fordi der er temauge, så giver det problemer. Omvendt er det rart, at man ikke skal konkurrere med håndbold eller badminton om elevernes tid. Så der er både for og imod. DEL DINE ERFARINGER Har du oplevet, at dit korliv har ændret sig efter skolereformen? Har du erfaringer gode og mindre gode du gerne vil dele med andre? Har du fundet frem til nye måder at tilrettelægge arbejdet på, som andre kunne have glæde af at kende til? Eller har du idéer til, hvordan der kan samarbejdes i Den åbne skole? Så må du meget gerne sende en mail til formand for Politisk udvalg Astrid Thomsen: asjotho@bbsyd.dk. Samler vi iagttagelser, erfaringer og idéer kan vi sammen styrke korlivet også efter skolereformen. 11

12 LUTHER-ROSEN EN REFORMATIONSFEJRING Af Ole Brinth, rektor for Sjællands Kirkemusikskole og medlem af hovedbestyrelsen Når der i 2017 fejres 500-års-jubilæum for reformationen bliver det med Luther-rosen som det landsdækkende kirkemusikalske projekt anbefalet af Præsidiet for Reformationsfejringen. Luther-rosen udvikles og udfoldes af en arbejdsgruppe i Folkekirkens Ungdomskor, og vi håber, at alle medlemskor har lyst til at tage del og synge med. Luther-rosen bliver et inspirationsmateriale til praktisk brug i kor og kirke. Et materiale der har fokus på to centrale kirkemusikalske aspekter af reformationen: salmesangen og korsangen. Begge havde Luthers store bevågenhed, og talrige er de steder, hvor Luther taler om salmesangen og fremhæver musikkens betydning. I Luther-rosen kommer Luthers tanker om salmesang og korsang i gudstjenesten til udtryk helt konkret. Luther-rosen har navn efter Luthers emblem med den hvide, fem-bladede rose og på samme måde vil materialet bestå af fem dele: Luther-rosen kaster nyt lys på melodierne til de klassiske Luther-salmer gennem nykomponerede koralsatser for såvel ligestemmigt som blandet kor lader de ord fra biblen om sang, salmer, musik og fryderåb, som Luther ofte henviste til, genlyde i en række motetter for både ligestemmigt og blandet kor bringer nydigtede salmer, der tager udgangspunkt i Luthers egen tilgang til salmedigtning med fx gendigtning af Davids salmer omfatter nykomponerede melodier til de nydigtede salmer åbner for refl eksion over, hvad det vil sige at komponere og digte ind i den lutherske tradition for salmesang og kirkemusik, igennem tekster forfattet af de medvirkende digtere og komponister Ny kormusik og nye salmer Luther-rosen er ny kormusik og nye salmer til brug både i jubilæumsåret og fremover. Noder og tekster vil udkomme i veltilrettelagte udgaver fra efteråret 2016, så hele materialet kan sættes i klang i alle de sammenhænge, der måtte byde sig til i løbet af Vi har fået tilsagn fra en række markante danske komponister, der komponerer de nye satser. De er alle er kendt i Folkekirkens Ungdomskor-sammenhæng, og vi kan se frem til bidrag fra Michael Bojesen, Birgitte Buur, Willy Egmose, Phillip Faber, Bo Gunge, Merete Kuhlman, Jakob Stevns-Lorentzen og Merete Wendler. De nydigtede salmer med tilhørende nye melodier udgår fra et nyt samarbejde mellem salmedigtere og salmemelodi-komponister. De senere år har de etableret sig som spændende sammenhænge hver for sig. Vi har opfordret til, at de i 2016 går sammen for at arbejde med de nye salmer til Luther-rosen. Gruppen af salmedigtere omfatter: Lisbet Smedegaard Andersen, Arne Andreasen, Niels Johansen, Hans Anker Jørgensen, Iben Krogsdal, Sten Kålø, Holger Lissner, Leif Rasmussen, Jens Simonsen og Inge Hertz Aarestrup Gruppen af salmemelodi-komponister omfatter: Caroline Borello, Klaus Brinch, Birgitte Buur, Hans Dammeyer, Willy Egmose, Jesper Gotlieb, Bo Gunge, Hans Holm, Erling Lindgreen, Christian Præstholm og Erik Sommer Vil I vide mere om Luther-rosen, og hvordan projektet vil blive udfoldet, eller har I gode idéer, kan I kontakte arbejdsgruppen, der består af: Marianne Christiansen, biskop og formand for Folkekirkens Ungdomskor Anne Lise Quorning, organist og korleder og medlem af hovedbestyrelsen Hans Christian Magaard, organist, korleder, faglig konsulent og medlem af hovedbestyrelsen Niels Granvig, organist, korleder og formand for København/Helsingør Stiftskreds Ole Brinth, rektor for Sjællands Kirkemusikskole og medlem af hovedbestyrelsen 12

13 Denne node kan frit kopieres

14

15

16

17 SOMMERSKOLE 2016 VELKOMMEN TILBAGE VI HAR TÆNKT NYT! Sommerskolen er Sommerskolen er en intens uge med sang og fællesskab i skønne omgivelser på Rønde Høj- og Efterskole. Sommerskolen er for sangere i alderen år og for korledere med eller uden kor. Sangerne kan vælge imellem den velkendte niveauog aldersopdelte sangerlinje for sangere fra år og som noget nyt den nye ungdomslinje for blandet kor-sangere fra år. Korlederne kan vælge imellem en korlederlinje, der omfatter en række grundfag, eller en masterclass-linje udelukkende med direktion. Der er ikke niveaudeling undervisningen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov. Programmet vil ligge klar i efteråret 2015, hvor der også åbnes for tilmelding. For yderligere information kontakt formand for stævneudvalget Susanne Hartmann Stæger: susannehartmannstaeger@gmail.com/ den bedste og sjoveste uge i hele min sommerferie. Jeg elsker bare at være her, og jeg vil helt sikkert med alle de år, jeg kan komme. Alle er bare så søde, og en hel uge, hvor man laver noget af det, man elsker allermest (at synge) sammen med en masse andre søde mennesker, er bare det FEDESTE! Alberte 13 år, Nørresundby sjov, lærerig, oplevelsesfuld, og man får mange nye venner. Fantastisk oplevelse! Maria 15 år, Mårslet for alle med hjerte for sang! Kianna 19 år, Ørsted fed undervisning, fede instruktører og fed musik. Meget lærerigt! Kirstine 21 år, Holstebro et sted man kommer, hvis man ikke vil tysses på,-) Carla 15 år, København noget for sig selv! Du møder nye mennesker fra hele landet, og du får tip top undervisning. Sarah 14 år, Gram et sted du kan være dig selv: synge, danske og få nye venner. Maja 14 år, Enghave super hårdt, men en utrolig lærerig og fantastisk oplevelse. Jeg vil huske disse dage resten af mit liv. Henriette 20 år, Haderslev Fotos: Jeanne Kornum 17

18 KRISTI HIMMELFART 2016 SKAL DU OG DIT KOR MED TIL HIMMELSKE DAGE? NORBUSANG Er I mellem 10 og 25 år? Kristi Himmelfart 2016 er der Himmelske dage i København. Det er Danske Kirkedage, der indbyder til en festival for alle nysgerrige sjæle. Festivallen afholdes i Indre By: i kirkerne og på torve og pladser. Det bliver dage med gudstjenester, koncerter, events og forhåbentlig masser af korsang! Folkekirkens Ungdomskor er med og har meldt sig som en mulig samarbejdspartner for de projekter, der ønsker at lade korsang indgå som en del af deres arrangement. Hvis du og dit kor har lyst til at være med, har idéer til aktiviteter eller spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte sekretariatet på fuk@fuk.dk / Vil I opleve suset af at synge sammen med 500 børn og unge? Vil I have nye venner fra hele Norden? Vil I udfordres og lære nye sange? Så skal I med til Norbusang 2016 Korfestival for børne- og ungdomskor maj i Holstebro Workshops med Sisse Skovbakke Marianne Søgaard Klezmofobia Jakob Lorentzen Henrik Skærbæk Jespersen Ole Faurschou Jesper Fjord Tilmelding fra 1. november 2015 Læs mere på og Læs mere om Himmelske dage på 18

19 KREDSNYT voksne sangere i Christianskirken i Sønderborg d. 3. oktober kl Til stævnet inviteres både ad hoc -sangere og sangere fra mere fast etablerede kor. Hans Christian Hein, rektor for Kirkemusikskolen i Løgumkloster instruerer, inspirerer og dirigerer, og dagen sluttes af med åben prøve kl Lyden af Fyn I anledning af Carl Nielsens 150-års fødselsdag synger rejsekoret, der består af sangere fra 10 fynske kor, ved en koncert søndag d. 22. november i Carl Nielsen Salen i Odense Koncerthus sammen med Odense Symfoniorkester. På programmet er naturligvis værker af Carl Nielsen: Jeg ved en lærkerede, Nu lyser løv i lunde, Min Jesus lad mit hjerte få, Den sorte fugl er kommet og Sænk kun dit hoved. Men derudover og ikke mindst uropføres også et orkesterværk, Lyden af Fyn, skrevet af Andy Pape på baggrund af lyde fra alle fynske kommuner indsamlet af Rasmus Skovmand og Erling Hjernø med inspiration fra Carl Nielsens Min fynske barndom. I ugen op til koncerten altså i uge 47 vil der være sene eftermiddagskoncerter af en times varighed ude i alle ni øvrige kommuner. Alternative koncerter på alternative steder. Her er det tanken, at medlemskor fra Folkekirkens Ungdomskor skal være med til at synge Carl Nielsen og også opføre dele af Andy Papes værk med en blæserog en strygerkvintet. For yderligere oplysninger om projektet kan medlem af hovedbestyrelsen Inger Krarup kontaktes: krarupsmail@gmail.com/ Korstævne for voksne sangere også i ad hoc -kor I ganske mange sogne i Haderslev stift bliver der i øjeblikket etableret fyraftens-kor, ad hoc-kor eller projektkor : kortere forløb på to-fem korprøver forud for en koncert eller særlig musikgudstjeneste, hvor alle sanginteresserede voksne kan snuse til og have glæde af korsang. Det sker også i efteråret 2015 Roskilde/Lolland Falster: Lørdag den 3. oktober, stævne med Marlene Lollike, Holbæk kirke. Aarhus: Lørdag den 24. oktober kl , børnekorstævne med Anne Lise Quorning, Hammel Kirke. København/Helsingør: Lørdag den 31. oktober kl , korstævne for de ældste sangere med Kristian Skaarhøj, Timotheuskirken, Valby. Fyn: Lørdag den 7. november, børnekorstævne med Susanne Wendt. Aalborg: Lørdag den 7. november, voksenkorstævne, Jerslev Kirke og lørdag den 14. november, børnekorstævne i Hasseris Kirke. Ribe: Adventsstævne lørdag den 14. november med Henrik Skærbæk Jespersen, Ribe Domkirke. Viborg: Et efterårsstævne er under opsejling. I Haderslev Stiftskreds vil man gerne bakke op om det, Thomas Berg-Juul fra kredsbestyrelsen betegner som en glædelig udvikling og indbyder derfor til et korstævne for For yderligere information kontakt din lokale stiftskreds se 19

20 INSPIRATION, VEJLEDNING Byggesten til børnekoret Inspiration til arbejdet med kor for klassetrin Folkekirkens Ungdomskor arrangerer i samarbejde med Folkekirkens Kirkemusikskoler i Løgumkloster, Roskilde og Vestervig en inspirationsdag med fokus på børnekor. Kurset er tænkt som en fortsættelse af foregående års kursusdage Byg dit eget børnekor og Byg videre på dit børnekor, men man kan fi nt deltage for første gang. Der bliver også plads til kollegialt samvær og idéudveksling. Kurserne giver inspiration til arbejdet med børnekor for klassetrin og henvender sig til organister, korledere, lærere samt sognemedhjælpere. Undervisere Organist og korkonsulent Gitte Preuss ler Organist og korleder Mirjam Lumholt Korleder og sanger Brian Stenger Poulsen Lærerigt, sjovt og fagligt velfunderet Jeg har været til fl ere kurser i FUK-regi. Alle med stort udbytte! Jeg synes hele kursusrækken omkring Byg dit eget børnekor har været lærerig, sjov, tankevækkende, brugbar og virkeligt godt fagligt funderet. Jeg har kunnet gå hjem og bruge de dele, jeg havde lyst til at arbejde med i mit eget lille kor. Det har været let at inkludere de nyligt lærte ting med det samme. Desuden dejligt at møde kollegaer og høre om deres erfaringer med deres kor og rart at være en del af et fællesskab! Og så er det godt med kursernes placering rundt omkring i landets stifter, så man ikke skal køre så langt hver gang. Glæder mig til næste kursus! Kirsten Poulsgaard, organist i Engesvang kirke Tid og sted Fredag den 28. august 2015 kl på Sjællands Kirkemusikskole Allehelgensgade 8, 4000 Roskilde Fredag den 4. september 2015 kl i Brønderslev Kirke Bredgade 104, 9700 Brønderslev Fredag den 18. september 2015 kl i Christianskirken, Fredericia Christiansvej 4, 7000 Fredericia Pris 800,- kr. for kursus, frokost og kaffe/te undervejs. Tilmelding Senest den 14. august. Læs mere også om hvor og hvordan du tilmelder dig på: Børnekorbasis Folkekirkens Ungdomskor og Dansk Amatør Musik arrangerer i fællesskab en kursusrække med navnet Børnekorbasis. Kursusrækken, der bliver over to semestre, henvender sig både til korledere, som har lyst til at gå i gang med spirekor, og korledere, der har startet et spirekor og som søger inspiration og et fagligt netværk. Kurset vil blive udbudt i 2015/2016. Kursusprogram med information om tid, sted, pris og tilmelding vil blive sendt ud så snart alle deltaljer er på plads og vil også fremgå af: fuk.dk/musikalsk-inspiration/korlederkurser. For spørgsmål til Børnekorbasis er man velkommen til at kontakte korkonsulent Gitte Preussler: korkonsulent-syd@fuk.dk /

21 OG EFTERUDDANNELSE Coaching et tilbud til alle medlemmer Står du og savner et skub i dit korarbejde? Trænger du til at sparre med en anden om korets klang eller repertoire? Savner du inspiration til en ny tilgang til korprøven? Måske er det et besøg af en coach, der skal til. Coaching har til formål at tilbyde korledere i Folkekirkens Ungdomskor vejledning og sparring i konkrete situationer og hos den enkeltes eget kor for at styrke korarbejdet i hverdagen. Det er gratis for medlemmer at få besøg af en coach bortset fra coachens transportudgifter, som man selv skal betale. Emner for coachingforløbet kan være: Sang/det vokale arbejde Hørelære/teori i korprøven Repertoire og inddragelse af gudstjenestelære Didaktik / undervisningens opbygning Ledelse og roller/ gode råd til, hvordan jeg opbygger og fastholder min rolle eller autoritet Direktionsteknik Der er også mulighed for at tage andre problemstillinger op i forløbet evt. med inddragelse af en ny fagperson. Kontakt din korkonsulent Hvis du er interesseret i at få besøg af en coach, kan du kontakte din korkonsulent. Sammen finder I frem til, hvem der kunne være den helt rigtige coach for lige netop dig. Coachen vil være en højt kvalifi ceret fagperson med erfaring inden for netop dét emne, som optager dig, og vedkommende vil blive bevilget til ét besøg i første omgang. Ved dette besøg kan du og din coach blive enige om, hvorvidt der er brug for et-to eller efter aftale med korkonsulenten fl ere besøg Skriv en mail med navn, kor og evt. ønske til coach eller indhold i forløbet til: Korkonsulent Nord (Viborg, Aarhus, Aalborg stift) Mail: korkonsulent-nord@fuk.dk Tlf.: Korkonsulent Syd (Ribe, Haderslev, Fyens stift) Mail: korkonsulent-syd@fuk.dk Tlf.: Korkonsulent Øst (København, Helsingør, Roskilde og Lolland-Falster stift) Mail: korkonsulent-oest@fuk.dk Tlf.: KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven Uddannelsen henvender sig til korledere for både børne- og voksenkor, musiklærere og musik studerende fra hele landet. Tid: Sted: Roskilde Pris: kr. Tilmeldingsfrist: KONTAKT KRISTINE VAD KORKONSULENT-OEST@FUK.DK LÆS MERE PÅ FUK.DK Kor-leder-vej Sæt kryds i kalenderen den januar 2016, hvor der er Kor-leder-vej. En weekend med stævne og kursus i ét og en stor fælles oplevelse for både korledere og sangere. For yderligere oplysninger kontakt medlem af Udvalget for faglig udvikling, Brian Stenger Poulsen: b_stenger_poulsen@ hotmail.com /

22 INSPIRATION TIL REPERTOIRE? Tag på studiedage ved Nodebiblioteket i Løgumkloster Fra mandag den 15. til fredag den 19. juni 2015 er der mulighed for at deltage i studiedage ved Nodebiblioteket i Løgumkloster. Studiedagene, der er på to-fem dage efter eget valg, har til formål at give korledere inspiration, mulighed for fordybelse og for at planlægge den kommende korsæsons repertoire. Under rolige forhold og i skønne omgivelser kan den enkelte deltager tilrettelægge korrepertoire for den kommende sæsons gudstjenester og koncerter samt generelt orientere sig i brugen af Nodebiblioteket og repertoire-databasen. Det er gratis at deltage, og der stilles enkeltværelse til rådighed med mulighed for selv at lave mad. Man kan også bestille sine måltider på Løgumkloster Refugium. Mere information og tilmelding hos Folkekirkens Ungdomskors faglige konsulent Hans Christian Magaard: nodebiblioteket@fuk.dk / tlf og bibliotekar Helle D. Kjeldsen: hdk@km.dk / tlf TAK TIL HANS CHRISTIAN MAGAARD Af Marianne Christiansen, biskop over Haderslev stift og formand for Folkekirkens Ungdomskor Folkekirkens Ungdomskor lever som alt andet folkeligt og kirkeligt liv af vekselvirkningen mellem kontinuitet og fornyelse, erfaring og nye idéer. I Hans Christian Magaard er vi imidlertid så heldige at have et menneske som på forunderlig vis forener begge poler i sit virke og sin person. Flere gange har Hans Christian taget nye udfordringer op og gået nye veje i de senere år som Folkekirkens Ungdomskors første korkonsulent og som projektleder på nodedatabasen, Korsatser til Kirkeåret, som Hans Christian opbyggede i et samarbejde mellem Kirkemusikalsk Kompetencecenter og Nodebiblioteket. Det, der har gjort fornyelsen særlig holdbar er, at Hans Christian i alle funktioner har medbragt sin enorme erfaring som korleder, organist og kirkemusikskolelærer. En tredie opgave, som Hans Christian har varetaget for Folkekirkens Ungdomskor, er funktionen som faglig konsulent for Nodebiblioteket. Biblioteket befi nder sig i Løgumkloster og drives i et samarbejde mellem Løgumkloster Kirkemusikskole, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Folkekirkens Ungdomskor. Efter seks år som faglig konsulent går Hans Christian af den 1. juni, og i den anledning skal derfor lyde en hjertelig tak. Hans Christians indsigt og overblik har sammen med det fremragende samarbejde med bibliotekar Helle D. Kjeldsen sikret, at Nodebiblioteket fremstår som det mest omfattende og opdaterede af sin art i Danmark. Utallige korledere har haft glæde af råd og vejledning ved henvendelser og af spændende repertoirekurser i forbindelse med biblioteket. Takket være Hans Christian er Studiedagene blevet et fast tilbud til korledere, der hvert år i juni kan komme og bo og få vejledning af den faglige konsulent og bibliotekaren og mulighed for at fordybe sig i Nodebibliotekets materialer. Vi er så heldige at beholde såvel den kontinuitet som den fornyelse, Hans Christian repræsenterer i kraft af hans medlemskab af hovedbestyrelsen. Nodebiblioteket, som oprindeligt opbyggedes af Mogens Hybel og Orla Olesen i Skalborg, skal nu have en ny konsulent. I sporene efter Hans Christians indsats bliver det en spændende og givende opgave at tage fat på. 22