BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE NYKER BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE NYKER BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng 10 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 13 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER Læringsmål for alsidig personlige udvikling Læringsmål for sociale kompetencer Læringsmål for sproglig udvikling Læringsmål for krop og bevægelse Læringsmål for natur og naturfænomener Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier 18 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Refleksion 20 6 AFSLUTNING 21 2

3 1 Indledning 1.1 Indledning Kommunens fastsatte indledning De pædagogiske læreplaner er udarbejdet samlet for Dagtilbuddet på Bornholm. Læreplanerne tager udgangspunkt i Bornholms Regionskommunes værdier, - tillid, respekt, åbenhed, engagement og ansvarlighed. Bornholms Regionskommune har desuden valgt at have inklusion som indsatsområde. Læreplanerne indeholder følgende 6 temaer: - Barnets alsidige og personlige udvikling - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur og naturfænomener - Kulturelle udtryksformer og værdier Der skal i læreplanerne indgå læringsmål og metode og aktiviteter. Læreplanerne skal evalueres minimum hvert andet år i samarbejde med forældreråd og bestyrelse. Dagtilbuddets indledning Vores læreplaner er lavet af personalegruppen og derefter godkendt af forældrerådet. Vi bruger læreplanerne som et redskab i vores arbejde med børnene. I denne periode har vi focus på det sproglige, hvor vi bruger læseleg som et af redskaberne. 1.2 Dagtilbuddets værdier Kommunens fastsatte værdier Dagtilbuddets værdier tager udgangspunkt i kommunens børnepolitik og politik for inkluderende læringsmiljøer, - deltagelse, tilstedeværelse og læring. SUNDHED: Sundhed er en forudsætning for et godt børneliv. Det betyder, at vi: 3

4 - Prioriterer en tidlig og forebyggende indsats højt gennem hele barndommen - Har kost og bevægelsespolitik - Inddrager den bornholmske natur i de daglige aktiviteter - Forventer, at alle samarbejder om at sikre sunde livsformer HELHED OG SAMMENHÆNG: Et godt børneliv bygger på helhed og sammenhæng: - Samarbejde med børnenes hjem - Sammenhæng mellem kommunens tilbud sikret gennem "Den røde tråd" - Der arbejdes med at skabe partnerskaber i lokalsamfundet LEG OG LÆRING: Udviklende læreprocesser er en del af et godt børneliv. Derfor er de tilrettelagt, så de styrker helhed, alsidighed og initiativ. Fællesskab, der skaber rammerne om et godt børneliv ved at give plads til alle, vise alle respekt og skabe muligheder. - Skaber gode rammer for børnenes leg - Understøtter børnenes nysgerrighed og lyst til at lære - Bakker op om skabende og kreative miljøer - Opstiller mål for børnenes sociale, faglige, kulturelle og alsidige personlige udvikling - Lærer det enkelte barn at deltage i forpligtende fællesskaber Vi skaber rammerne om et godt børneliv ved at give rummelighed, mangfoldighed og respekt. UDSYN OG NÆRVÆR: Det betyder, at vi: - Motiverer børnene til at tage stilling og blive nysgerrige, tolerante verdensborgere - Vil være åbne og inddrage det omgivende samfund 4

5 - Møder børnene åbent og engageret - Er tydelige og nærværende rollemodeller RUMMELIGHED OG RESPEKT: Børn, som er i udsatte positioner, skal tilbydes støtte så tidligt som muligt. Støtten skal gives ud fra princippet om at være mindst muligt indgribende i barnets liv. Samtidig skal støtten gives således, at den forventes at kunne imødekomme de problemer og behov, som barnet har. Børn og familiers ressourcer og problemer skal afdækkes med henblik på at yde en tidlig og målrettet indsats. Børn med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og deres forældre skal støttes og vejledes så tidligt som muligt. Nedenstående principper er gældende for alle børn i udsatte positioner herunder børn med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Barnets perspektiv: Barnet har ret til at blive hørt og inddraget og intet hensyn må gå forud for hensynet til barnets tarv. Forebyggende indsats: Når et barn er i vanskeligheder, er det de fagpersoner, der kender barnet, der samarbejder med forældrene og barnet omkring afhjælpning af problemerne. Forældrene er de centrale voksne i barnets liv og har ansvaret for barnets opvækst, opdragelse og trivsel. Familiens netværk kan inddrages med henblik på at hjælpe barnet med udgangspunkt i barnets ressourcer. Fagpersonerne omkring barnet kan søge konsultativ bistand til løsning af problemerne. Tværfagligt samarbejde: Barnet skal sikres helhed og sammenhæng gennem opvæksten, hvorfor offentlige tilbud skal samarbejde og i fællesskab støtte og hjælpe barnet i forsøg på at sikre mindst mulige indgreb. INKLUSION: Flest mulige børn skal inkluderes normalsystemet. Dagtilbuddets værdier Vores arbejde bygger på gensidig respekt til børn forældre og personale. Personalet er nærværende og engageret i arbejdet med børnene. Vi respekterer barnet som det er og understøtter barnet i forhold til barnets udvikling. 5

6 Vi har planlagt vores dagligdag så der både er fastlagte aktiviteter f.eks. samlinger, ture og tilbud om aktiviteter (klippe,male o.s.v.) og mulighed for selv at lege. Huset er funktionsopdelt for at give børnene mulighed for at kunne fordybe sig i spil,tegning, leg uden voksene i nærheden. vi følger børnenes spor, det vil sige at en aktivitet godt kan ændret hvis det er behovet. Vi bruger både den Bornholmske natur og nærområdene i vores aktiviteter. vi fastholder traditioner som fastelavn, påske og jul. 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip (Kommune): Sundhed 1. Princip (Dagtilbud): vi arbejder ud fra Kommunens kostpolitik. Vores hus og legplads er indrettet såbørnene har mulighed for fysisk og motoriske udfordringer. Vi arbejder med hygienje, ved at lave vaske hænder kursus. Vi snakker sund mad, har maddage, hvor vi serverer sund mad. Vi sørger for at børnen er ude hver dag. 2. Princip (Kommune): Inklusion 2. Princip (Dagtilbud): vi tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så alle til deltage og byde ind med forslag. Vi har focus på børnens indbyrdes relationer. Vi accepter ikke mobning og drillerier som går ud over et barn. 3. Princip (Kommune): Leg og læring 3. Princip (Dagtilbud): Dagen er tilrettelagt, så der er mulighed for "fri leg" og aktiviteter som er tilrettelagt. Vi inddrager børnene i de daglige gøremål. Vi laver aktiviteter og ture som udfordrer børnenes forskellige sanser. 4. Princip (Kommune): Udsyn og nærvær 4. Princip (Dagtilbud): Vi er gode rollemodeller, ved at være positive, anerkendende og respektfulde overfor alle. Vi tager på ture til Nordlandet, nordskoven,nærmiljøet og til Rønne, hvor vi bruger f.eks. biblioteket. 5. Princip (Kommune): Rummelighed og respekt 5. Princip (Dagtilbud): vi udviser respekt og nærværd for det enkelte barn, giver barnet mulighed for at udvikle sine egne styrker. 6. Princip (Kommune): Inklusion 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse Kommunens fastsatte læringsforståelse Læring er en vækstproces, der varer ved hele livet. Læring er baseret på den information barnet får igennem sanseindtryk og tankevirksomhed. Den information som enten danner, forstærker eller ændrer barnets viden, færdigheder, holdninger og adfærd. Læring foregår både ubevidst og bevidst. 6

7 Læring foregår på forskellige måder bl.a. via leg, imitation og kreativitet, ligesom den voksne forstærker den ønskede adfærd, færdighed og holdning via positive og konsekvente tilbagemeldinger til barnet. Dagtilbudets læringsforståelse Vi tager udgangspunkt i børnenes interesser og aktiviteter og tilrettelægger så vidt muligt vores aktiviteter ud fra disse. Læringen foregår i samspil mellem børn og voksne, samt børneaktiviteter og voksen styrede aktiviteter. Børnene tilegner sig læring gennem de normer, regler og omgangstone som vi har i huset. Vi arbejder med trin for trin og læseleg. Vi er bevidste om at inddrage de forskellige læreplanstemaer i vores dagligdag. Illustration 2 7

8 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Kommunens fastsatte overordnede læringsmål - Barnet anerkendes for den person, det er og mødes med respekt og lydhørhed. Barnet oplever, at pædagogen er engageret i dets læring og udvikling samt anerkender og involverer sig i dets engagementer. - Barnet skal udvikle sociale kompetencer gennem fællesskaber og relationer til andre, f.eks. i venskaber og grupper. - Gennem talesproget, skriftsproget, kropssproget og billedsproget hjælpes børnene til at give udtryk for tanker og følelser, blive i stand til at forstå andre samt udvikle og fastholde deres identitet og selvfølelse. - Krop og bevægelse er børns redskab til at erobre verden. Børn oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse og derigennem tilegne sig den fysiske, kulturelle og sociale verden. - Gennem naturoplevelser tilegner børn sig erfaringer med og forståelse for naturen samt interesse for og viden om natur og miljø. - Børnene skal have mulighed for at forstå egen og andres kultur i et udviklende samspil med voksne og børn. De skal præsenteres for og gøre sig erfaringer med mangfoldige kulturelle udtryksformer. Dagtilbuddets overordnede læringsmål vi ser det enkelte barn i vores daglig dag, ved f.eks. at byde det velkomment om morgenen, ved at sige godmorgen. Vi giver det enkelte barn respons på deres handlinger. Vi arbejder med at styrke barnet i sine sociale relationer og kompetencer. vi opfordrer børnene til at lytte, give plads til andre, hjælpe hinanden. I vores samlinger lærer vi børnene, at vente på tur, lytte til andre, snakker om følelser og handlinger som kan have indvirkning på andre. Vi bruger vores legeplads og naturen til at styrke børnenes motoriske færdigheder. vi bruger naturen som lærings miljø, ved at finde dyr, blomster, planter som der snakkes om. Vi fastholder traditioner/skikke som fastelavn, påske, Sct. Hans, Lucia og jul. 8

9 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Kommunens fastsatte læringsmål for børn med særlige behov Inklusion er en proces, der aldrig standser. Inklusion skal øge mulighederne for tilstedeværelse, deltagelse og læring for alle børn i dagtilbud. "Tilstedeværelse betyder, at så mange børn som muligt skal have mulighed for fysisk tilstedeværelse i de almindelige dagtilbud. Deltagelse betyder, at alle børn oplever sig som værdifulde deltagere i dagtilbuddenes sociale og lærende fællesskaber. "Læring betyder, at alle børn tilbydes vilkår, så de udvikles og trives. Det er vigtigt at understrege, at de tre elementer skal optræde samtidigt. Det kræver, at alle dagtilbud fokuserer på at videreudvikle inklusionsperspektivet for børn i udsatte positioner. Inklusion er en mulighed for at udvikle de pædagogiske aktiviteter på en måde, der fremmer fællesskaber for alle. Fællesskaberne skal udvikle børnenes evne til at leve med og i mangfoldigheden. Fællesskabet skal inkludere det unikke ved hvert enkelt individ. Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov Alle børn mødes med anerkendelse og værdsættelse. Alle børn uanset forudsætninger skal have mulighed for leg og udvikling. Vi ser på det enkelte barns ressourcer til at fremhæve barnet positivt i gruppen. Vi har en struktur som er overskuelig og genkendelig for barnet. vi arbejder for at barnet vil opleve sig selv som en værdifuld deltager i fællesskabet. vi samarbejder med forældrene særlige behov omkring de særlige behov som barnet har. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov En inkluderende pædagogik tager udgangspunkt i hvert enkelt barn. De pædagogiske rammer tilpasses, så det enkelte barn oplever sig selv som en del af et fællesskab. Det er således ikke barnet, der skal tilpasse sig, men rammerne der skal tilpasse sig barnet. Dette fordrer indsigt og faglig viden om børn i udsatte positioner eller børn med særlige behov. Velfungerende tværfagligt samarbejde med andre faggrupper kan ligeledes være en forudsætning for at inklusionen lykkes. 2.4 Sprogindsatsen Kommunens fastsatte sprogindsats Alle børn på Bornholm tilbydes 3års-screening af tale-hørekonsulenter fra PPR. Der er et tæt samarbejde mellem tale-høre konsulenten og daginstitutionerne, og der er således opfølgning på 3årsscreeningerne i det enkelte børnehus. Alle institutioner deltager i sprognetværk og arbejder med sproglig opmærksomhed. 9

10 Dagtilbuddets sprogindsats Vi sætter ord på følelser og handlinger. Vi hjælper børnene med at sætte ord på deres handlinger. Vi bruger trin for trin, hvor børnene sætter ord på forskellige følelser. Vi bruger læseleg, hvor de også sætter ord på det de hører. Vi synger, læser laver rim og remser i vores samlinger. Vi følger op på og arbejder i fællesskab med forældrene i de ting som der skal arbejdes med, for at fremme barnets sproglige udvikling. Vi deltager i sprognetværk med tale-hørekonsulenter. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Kommunens fastsatte arbejde med overgange og sammenhæng Vi henviser til "Den røde tråd", som er et fælles arbejdsredskab for dagplejere, daginstitutioner og skoler. Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng Vi afholder samtaler med de dagtilbud som barnet kommer fra, skal til, sammen med forældrene. vi arbejder med hjernen og hjertet i overgangen fra institution til skole. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Vi henviser til Den røde tråd Vores hus er indrettet så alle børn kan gå på besøg hos hinanden. Vi har et fællesrum, hvor man mødes om morgenen og sidst på dagen. Dette gør at alle lærer hinanden, at kende både børn og voksne. Illustration 3 10

11 11

12 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Dagtilbuddet er organiseret i Center for Børn og Familie. Dagtilbuddet er en afdeling med dagplejere, 16 integrerede institutioner, 3 børnehaver og 1 specialbørnehave. Enkelte institutioner indeholder også SFO-delen. Afdelingen dækker hele Bornholm. Personalesammensætningen i dagtilbuddet skal leve op til kommunens godkendelseskriterier og sammensættes således af: 60 % pædagoger 20 % PAU/PGU 20 % pædagogmedhjælpere En særlig udfordring på Bornholm er det faldende børnetal. Dagtilbuddet tilpasses derfor løbende. I det arbejde skal der tages højde for miljøet i lokalsamfundene, som påvirkes af hvorvidt, der er dagpasningstilbud eller ej. Bornholms dagtilbud er uden undtagelse privilegeret ved at være omgivet af naturområder, som børn og personale har stor glæde af. Nyker børnehus er en integreret institution med plads til ca. 60 børn. P.t. er der 13 vuggestuebørn og 32 børnehavebørn. Personalets sammensætning: vi har 3 pædagoger + faglig pæd. leder. vi har 4 pæd.medhjælpere, hvor alle er pguèr (hvor af 1 er mandlig.) aldersfordelingen er fra sidst i 30èrne til 60 år. 3.2 Beskrivelse Periode Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 20,0% - Alsidig personlig udvikling 20,0% - Sociale kompetencer 25,0% - Sproglig udvikling 15,0% - Krop og bevægelse 10,0% - Naturen og naturfænomener 10,0% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% Dagtilbuddet mener, at alle temaer er lige vigtige og hænger sammen. Børnegruppen skal præsenteres for en mangfoldighed, der giver dem mulighed for at blive mødt individuelt, således at der opnås bedst mulige rammer for barnets udvikling og dannelse. Dagtilbuddet består som nævnt af dagpleje, børnehaver og integrerede institutioner samt 1 12

13 specialbørnehave. Vi arbejder alle efter samme målsætning. Der er individuelle forskelle i, hvordan det enkelte hus prioriterer at arbejde med læreplanernes tema for at opnå disse mål. vi arbejdet med focus på det sproglige, da undersøgelser viser, at børnene ikke er sprogligt velfungerende når de starter i skolen, dette vil vi gerne være med til at forbedre. 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne Andet, Børneinterview, Foto, Iagttaggelser/observationer dagbog med kort beskrivelse af aktiviteter Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne Andet Hjernen og hjertet 3.4 Refleksion Personale og ledelse i de enkelte huse skaber et overblik ved hjælp af den samlede børnegruppes udviklingsprofiler. Med udgangspunkt i dette og refleksionen over det samlede billede, vil vi drøfte: - hvorvidt de enkelte mål er opnået? - hvordan de enkelte mål blev opnået? - hvad der dermed skal fastholdes? - hvilke mål, der eventuelt ikke er opnået, og hvad der kan være baggrunden for dette? - hvad der fremadrettet bør være husets fokuspunkter, og hvordan vi vil arbejde med disse? De enkelte huse vil ligeledes drøfte evalueringerne i samarbejde med forældrerådet. Læreplanerne tages derefter op i forældrebestyrelsen til endelig godkendelse. Illustration 4 13

14 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 Læringsmål for alsidig personlige udvikling Sammenhæng Barnet anerkendes for den person, det er, og mødes med respekt og lydhørhed. Barnet oplever, at pædagogen er engageret i dets læring og udvikling. Pædagogen anerkender og er nysgerrig på barnet, følger dets spor og er bevidst om barnets nærmeste udviklingszone Mål - At barnet udvikler selvforståelse og selvværd - At barnet oplever sig selv som en værdifuld deltager i fællesskabet - At barnet udvikler empati og kan give udtryk for tanker og følelser - At barnet udvikler nysgerrighed - At barnet udvikler lyst til at tage initiativ - At barnets selvhjulpenhed understøttes Vi ser, hører og anerkender barnet barnet. Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden f.eks. ved konflikter, af og på klædning, trøste hinanden. vi anerkender børnens følelser. Vi understøtter børnenes interesser. Vi opfordrer barnet til at være en aktiv deltager i forhold til barnets alder og udvikling f.eks. ved toiletbesøg,af og på klædning. Vi understøtter børnene/opfordrer børnene til at udfordre sig selv i nærmeste udviklingzone Tiltag 1. Tiltag: vi holder samlinger i alders opdelte grupper 2. Tiltag: Vi tager på ture i alders opdelte grupper 3. Tiltag: vi arbejder med trin for trin. 4. Tiltag: vi har funktions opdelt børnehuset, så barnet for mulighed for fordybelse 5. Tiltag: vi er rollemodeller for børnene. 6. Tiltag: vi er nærværende f.eks, i garderoben. 7. Tiltag: Vi benævner barnet ved navn Tegn 1. Tegn: at barnet trives i dagligdagen 2. Tegn: at barnet er en aktiv deltager i vores fællesskab. 3. Tegn: at barnet er klar til nye udfordringer. 4. Tegn: at barnet kan udsætte sine egne behov, 5. Tegn: at barnet er glad og tryg 4.2 Læringsmål for sociale kompetencer 14

15 4.2.1 Sammenhæng Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, - f.eks. gennem venskaber og i grupper. I samspillet mellem relationer og social kompetence har vi fokus på empati, tilknytning, relationer og sociale færdigheder. Pædagogen skal skabe rammerne, der sikrer tilstedeværelse, deltagelse og læring for det enkelte barn Mål - At sikre at børnene anerkendes og respekteres, som de personer de er, og at de oplever, at de er en værdifuld del af fællesskabet. - At børnene oplever tryghed, omsorg og nærvær i deres relationer til både børn og voksne. - At barnet udvikler venskaber. - At barnet tager initiativ i fællesskabet. - At barnet lærer at udsætte egne behov, således at der gives plads til hinanden i fællesskabet. Alle børnene vises anerkendelse og respekt for deres personlighed. Børnene opdeles i alders bestemte grupper. Børnene har mulighed for at lege på tværs af grupperne. Der holdes samlinger, hvor børnene har mulighed for at fortælle, lytte og se hvordan andre børn og voksne agerer Tiltag 1. Tiltag: at barnet har 2 kontakt personer 2. Tiltag: der holdes samlinger 3. Tiltag: der er gruppe ture 4. Tiltag: der er fælles ture 5. Tiltag: der mulighed for lege ude/inde uden voksenstyring 6. Tiltag: ved spil og aktiviteter. 7. Tiltag: at barnet har mindst en god voksen relation 8. Tiltag: at børnene opfordres til at hjælpe hinanden Tegn 1. Tegn: at barnet kan lytte og vise hensyn 2. Tegn: at barnet viser omsorg 3. Tegn: at barnet har mindst 1 god ven 4. Tegn: At barnet tager initiativ i forhold til andre børn 5. Tegn: at barnet kan udsætte egne behov 4.3 Læringsmål for sproglig udvikling Sammenhæng Sproget er en forudsætning for at forstå andre samt udvikle og fastholde egen identitet og selvfølelse. Sprog skal i denne sammenhæng forstås som både talesprog, kropssprog og billedsprog. Sprog er en forudsætning for, at man kan give udtryk for tanker og følelser og blive i stand til at kommunikere med andre børn og voksne. 15

16 Skriftsprog skal desuden indgå som en naturlig del af husenes hverdag, så børnenes nysgerrighed og interesse for dette understøttes Mål - At barnet får lyst til at kommunikere og bruge sproget, - både verbalt, gennem mimik og kropssprog. - At barnet lærer at lytte og aflæse hinandens udtryk. - At barnet lærer at udtrykke følelser og løse konflikter via sproget - At udfordre børnene til sproglig aktivitet, til at udtrykke sig på mange måder - At barnet udvikler sit ordforråd, sprogforståelse og begreber - At barnet udvikler forståelse for tal, bogstaver og symboler - At barnet lærer børnehusets normer omkring sprogbrug Personalet er rollemodeller. vi afholder samlinger hvor der læses,synges og snakker om det som rører sig blandt børnene. Vi arbejder med læseleg. vi arbejder med aktiv lytning og dialog. vi griber børnenes interesse når den er der for tal og bogstaver Tiltag 1. Tiltag: vi arbejder med læseleg 2. Tiltag: vi arbejder med trin for trin 3. Tiltag: vi afholder samlinger 4. Tiltag: vi sætter ord på tingene 5. Tiltag: Vi lærer børnene, at vente og lytte til de andre. 6. Tiltag: vi laver rim og remser 7. Tiltag: vi følger barnets intersse for ord, bogstaver og tal Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: at barnet vil bruge sproget 2. Tegn: at barnet udvikler sproget 3. Tegn: At barnet kan svare meningsfuldt på spørgsmål 4. Tegn: at barnet kan fortælle om oplevelser fra deres dagligdag. 5. Tegn: at barnet sætter ord på følelser og handlinger 6. Tegn: at barnet prøver at skrive bogstaver og tal 7. Tegn: at barnet synger, laver rim og remser,fjolleord. 4.4 Læringsmål for krop og bevægelse Sammenhæng Krop og bevægelse er børns redskab til at erobre verden. Børn skal opleve accept af og forståelse for egen krop. De skal opleve glæden ved at være i bevægelse og derigennem tilegne sig den fysiske, 16

17 kulturelle og sociale verden Mål - At børnene aktivt udforsker og tilegner sig verden gennem alle sine sanser. - At fysisk aktivitet er en naturlig del af børnenes hverdag. - At børnene fysisk udfordres både fin og grovmotorisk. - At børnene opnår kendskab til kroppen, dens funktioner og udvikler respekt for egen og andres kropslighed. - At børnene får kendskab til sund levevis herunder sammenhæng mellem kost, bevægelse, hygiejne og dets betydning for trivsel. vi har faste turdag til skov, strand og by. vi er ude på legepladsen hver dag. vi har aktiviteter som understøtter motorik vi støtter børnene i udviklingen af deres sanser Personalet er rollemodeller. vi snakker om sund mad og hygiene Tiltag 1. Tiltag: vi har faste turdage 2. Tiltag: legepladsen er indrettet så motoriken kan blive tilgodeset 3. Tiltag: vi opfordrer og støtter børnene i de fysiske udfordringer 4. Tiltag: vi afholder håndhygiejnekursus med børnene 5. Tiltag: vi følger den kommunale og forældrerådets kostpolitik 6. Tiltag: Huset er indrettet så fin-grov motoriken tilgodeses 7. Tiltag: vi lærer børnene at mærke efter om de er kolde/varme i.f.h. til påklædning Tegn 1. Tegn: at børnene har kendskab til deres krop 2. Tegn: at børnene viser glæde ved at bruge deres krop 3. Tegn: At børnene bruger deres sanser 4. Tegn: At børnene er aktive i forhold til at hjælpe/selv tage tøj på/af. 4.5 Læringsmål for natur og naturfænomener Sammenhæng Børn skal have oplevelser, der er med til at udvide deres kendskab, viden, respekt og glæde for naturen, naturfænomener og miljø Mål - At barnet lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som rum for leg, oplevelser, udforskning og læring. - At barnet oplever glæde ved at være i naturen 17

18 - At barnet udvikler viden og får respekt for natur og miljø. - At barnet bruger naturen og oplever dens mangfoldighed gennem årstidernes skiften. - At barnet får kendskab til antal, vægt og former. vi bruger naturen som et redskab, hvor vi lærer børnene respekt for dyr og natur. vi bruger naturen som fysisk aktivitet hele året. vi er som personale rollemodeller for det positive ved at være ude i naturen og bruge den Tiltag 1. Tiltag: vi har turdage 2. Tiltag: vi har bøger med så vi kan snakke om dyr,planter o.s.v. 3. Tiltag: vi bruger, skov, strand og klipperne. 4. Tiltag: vi snakker om miljøet i forhold til at kaste affald i naturen. 5. Tiltag: vi bruger vores sanser lytte, se,smage og føle. 6. Tiltag: vi indsamler forskellige materialer til brug i institutionen Tegn 1. Tegn: de bruger naturen når vi er på tur 2. Tegn: de viser interesse for dyr og planter 3. Tegn: de viser respekt for dyr og planter og miljøet. 4. Tegn: de kan fortælle om de forskellige årstider 4.6 Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier Sammenhæng Børnene skal have mulighed for at forstå egen og andres kultur i et udviklende samspil med voksne og børn. De skal præsenteres for og gøre brug af mangfoldige kulturelle udtryksformer Mål - At barnet skal opleve forskellige kulturelle udtryksformer både kreativt, musisk, kropsligt og sprogligt. - At barnet tilegner sig viden om traditioner samt kulturelle og kunstneriske oplevelser. - At barnet skal være rummelig og nysgerrig overfor andre kulturer. - At barnet skal respektere forskelligheder herunder andre måder at tænke og gøre tingene på. vi arbejder for at børnene skal få fælles gode oplevelser og traditioner Tiltag 1. Tiltag: vi tager på bibl. 2. Tiltag: vi ser teater 3. Tiltag: vi synger 4. Tiltag: vi fastholder, fastelavn,påske og jule traditioner 5. Tiltag: vi holder besøgsdag 18

19 6. Tiltag: vi har maddage 7. Tiltag: vi holder afskedsfest for skolebørnene. 8. Tiltag: vi holder fødselsdag for børnene Tegn 1. Tegn: barnet deltager i aktiviterne og viser glæde, interesse 2. Tegn: barnet synger, danser 3. Tegn: barnet kan indgå i rollelege Illustration 5 19

20 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 5.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Dagtilbuddet vurderer det fysiske, psykiske og æstetiske miljø i et børneperspektiv inddrager børnenes oplevelse af børnemiljøet i den samlede vurdering af børnemiljøet afhængigt af børnenes alder og modenhed. Børnenes oplevelser skal inddrages. Det pædagogiske personale skal forsøge at forstå de tanker, oplevelser og opfattelser, som barnet har af sin egen hverdag. F.eks. ved at spørge børnene eller ved at observere og fortolke børns handlinger, attituder og intentioner. Det fysiske børnemiljø drejer sig om, hvorvidt de fysiske rammer inde og ude er udfordrende og giver rum til udvikling, læring og inspiration til aktivitet samt er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det psykiske børnemiljø handler om, hvordan børnene har det med hinanden og med personalet, og om det gode forældresamarbejde. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted, og om de oplever stedet som inspirerende, motiverende og udfordrende. 5.2 Refleksion Formålet med børnemiljøvurderingen er at sikre et godt psykisk, fysisk og æstetisk miljø for børnene. Resultatet af børnemiljøvurderingen behandles på et personalemøde og ligeledes på et forældrerådsmøde. Dette sker som minimum hvert andet år ifølge lovgivning. Her drøftes og besluttes hvilke ændringer og tiltag, der er nødvendige for at skabe inkluderende læringsmiljøer. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskaber, nærvær, anerkendelse, omsorg og deltagelse til trivsel. Dette er medvirkende til, at barnet kan opleve sig inkluderet. Det fysiske børnemiljø handler om ergonomi, pladsforhold, mulighed for bevægelse, hygiejne, rengøringsstandard, lydniveau, lys og sikkerhedsmæssige forhold. Det æstetiske børnemiljø handler om indretning, atmosfære og udsmykning af bygninger, rum og legesteder såvel udendørs som indendørs. Dette har betydning for børns fantasi, udvikling, oplevelser, handlinger og lyst til at udfolde sig. 20

21 6 AFSLUTNING Du har nu læst nogle af de tiltag, som vi arbejder med og efter i Nyker børnehus. Vi opfordrer til at følge med i vores dagligdag, ved at læse på tabulex skærmen. Ved at deltage i de møder og sociale aktiviteter som vi afholder. 21

22 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1