Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen

Transkript

1

2 Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen Fra fælles mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Den nære omverden: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge ændringer af stoffer og materialer fra dagligdagen, herunder is der smelter, vand der fryser, vand der fordamper og sukker der opløses undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd

3 I skoleåret har vi på Øresundsskolen i skoleemneugen valgt at arbejde med emnet Vand. Udvalget lægger op til at hver klasse arbejder med et eller flere af nedenstående fem underemner: Vandets sansemæssige kvaliteter, vandets tilstandsformer, vandets kredsløb, vand som resurse eller forsøg med vand (f.eks. flyde/synke forsøg). Det står dog de enkelte teams frit for at vælge, hvordan de vil arbejde med emnet vand i klassen. Man kan også i klassen vægte, om man vil lægge mere vægt på at lave eksperimenter i klassen, tage på ekskursioner og f.eks. tage billeder og videoer med kamera, ipad, Flip m.v., eller om man vil arbejde mere praktisk/musisk med drama, billeder eller lyd. youtube.com og vimeo.com, som er relevante for emnet vand. Arbejdsrum/VisIndhold_klasse.asp? Returside=RumOversigt_laerer.asp&RumID=3 I arbejdsrummets mappe ligger bl.a. pdf og notebook dokumenter til emneugen: Rumdok/VisRumArkiv_laerer.asp?id=3 Angående produktion af et afsluttende produkt, så kig også under apps i arbejdsrummet, hvor der er forskellige forslag til at arbejde med animationer og historier på ipad med f.eks. Puppet Pals og/eller imovie. Der er også anbefalinger til nogle sanseapps med vandlyde og bevægelige vandbilleder, samt et vandkamera. Vi opfordrer også alle klasser til at booke et besøg på Experimentarium, som har temaudstilling omkring vand. Det kan ikke lade sig gøre for Som inspiration til planlægningen alle klasser i emneugen, så besøg anbefaler vi bl.a. emu.dk, dr.dk/skole gerne udstillingen allerede i novemog vandetsvej.dk. Vi har oprettet et ber, december eller starten af arbejdsrum på personale-intra, hvor der er links til de anbefalede steder, januar. Check også vandværkstedet ud. samt til en lang række film på

4 Vandets sansemæssige kvaliteter Vand har mange sansemæssige kvaliteter. Det kan spejle, berolige, give kuldegys og meget andet. Man kan lade eleverne mærke forskellen på koldt vand, lunken vand og varmt vand, og på is og vand - og vanddamp med en vis forsigtighed. Øje og øre kan stimuleres med afslapningsvideoer med vandfald, bølger, regn m.fl. (se links nedenfor). Med forskellige apps kan man forvandle ipad'en til et vandkamera, eller benytte en af de gratis "sanseapps" (se under opslag omkring apps). I baderummet regner vi med at indrette et sæbebobleværksted. En tur i svømmehallen og/eller til Experimentariums temaudstilling er også oplagt i dette værksted. Måske kunne et besøg på et vandværk også give en sansemæssig oplevelse? Emneugen kan også gribes mere praktisk/musisk an, hvor man maler med vandfarver, hører historier om vand, laver lyddigte med vandlyde, laver en vandkoncert eller tager vandbilleder med ipad'ens kamera - f.eks. med Water in camera. Vandets tilstandsformer Vand er det eneste stof der naturligt findes i de tre tilstandsformer, fast, flydende og som gasart. Alle tre tilstandsformer er at finde i naturen, og det kræver ikke meget forsøgsudstyr at arbejde med alle tre former i klasseværelset, eller f.eks. i skolekøkkenet. Mange af forsøgene som vi foreslå til dette emne, er også at finde under emnet vandets kredsløb. Men i dette værksted er der mere fokus på forsøgene, og mindre fokus på at indskrive dem i en større kontekst omkring vandets kredsløb. Man kan f.eks. arbejde med forsøg med fordampning, nedkøling (lave isterninger bl.a.), kondensering. Hvis der kommer sne og is i emneugen, er det også en oplagt mulighed for at lægge noget af undervisningen udendørs. Vandets kredsløb Vandets kredsløb handler om vandets fordampning fra havet og jorden, vandets fortætning i skyer, og om nedbør og nedsivning til grundvand. Der kan stilles mange gode spørgsmål i klassen. F.eks.: Hvorfor dannes der skyer? Hvorfor regner det? Hvor løber regnvandet hen? Der er lavet en del gode film og animationer, der visualiserer vandets kredsløb eller behandler emnet. På personaleintra arbejdsrummet for Natur og Teknik kan I finde links til film som vi anbefaler (opslaget vandbiografen). Vi har også et Smart Notebook dokument med film og animation., som pt er for stor til at uploade til personaleintra, men kan overføres til harddisk. I forsøgsmanualen vil der være beskrivelse af nogle forsøg, som kan udføres i klassen. Det kan være: Visualisering af fordampning, lave et lukket kredsløb i et akvarium, beskrivelse af hvordan man laver en nedbørsmåler m.a. Man kan også arbejde med at dramatisere vandets kredsløb i klassen, synge sange om emnet, lave animationer i I can animate, små historier i Puppet Pals, ebøger i Book Creator eller arbejde med foto, video, maling m.v. Anbefalet litteratur: Lademans Børneleksikon - Vind og Vejr (på dansk ved Søren H. Madsen) Øresundsskolens bibliotek. Harman, Rebecca: Vandets Kredsløb Olsson, Amy Rader: Dryp Forsøgsmanualen Vandets som resurse Vandet som resurse handler bl.a. om vores vandforbrug, vandforsyning og spildevand. Emnet kan bl.a. gribes an ved at arbejde med vandforbruget i klassen: Hvor meget vand bruger jeg, når jeg vasker hænder? Hvor meget vand når jeg skyller ud i toilettet, og hvad når jeg går i bad? Hvor meget vand drikker jeg på en dag? Hvor meget vand bruger skolens vaskemaskiner? Aflæse skolens vandforbrug på hver af ugedagene ( og i ugerne op til emneugen, da det sikker er højere i emneugen). Et besøg på Energi- og Vandværkstedet er også oplagt. I en del undervisningsmateriale lægges der op til at klassen laver f.eks. en vandsparekampagne rettet mod hele skolen. Det kunne være en video eller en plakat/flyer. En anden mulighed er at af-

5

6

7

8