PAARUP SFO LÆREPLAN 2013

Transkript

1 PAARUP SFO LÆREPLAN revideret Gældende for sko 1

2 Indhold PAARUP SFO LÆREPLAN Indledning: Kerneydelsen: Hvad er læring?: Børn med særlige behov: Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere: Dokumentation og evaluering: Temaerne: Barnets personlige udvikling Sociale kompetencer Kulturelle og æstetiske udtryksformer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Natur Fremtiden - SFO i Den Sammenhængende Skoledag Fra arrangementet Summertime juni 2013.

3 1.0 Indledning: Vi arbejder med pædagogiske læreplaner, for at kunne dokumentere og synliggøre vores arbejde med børns personlige trivsel og alsidige udvikling. I arbejdet lægges vægt på, at såvel børn som forældre får mulighed for at få indsigt i og indflydelse på indholdet af disse planer. Børnenes indflydelse kommer til udtryk i de demokratiske processer i hverdagen (f.eks. børnemøder) og forældrenes gennem vores forældreudvalg, skolebestyrelsen og den daglige dialog med forældrene i hverdagen. Vi ønsker via praksislæring, fælles normer og modeller og efterfølgende evaluering at sætte fokus på egen faglighed og eventuelt styrke denne. Vi vil sikre, at forældre, skole og eksterne samarbejdspartnere får en større indsigt i vores arbejde, kerneydelse og fritidspædagogik. Hvilket fører frem til: 2.0 Kerneydelsen: Vores kerneydelse er at støtte op om børnenes alsidige og personlige udvikling inden for rammerne af Den Sammenhængende Skoledag 1. I det følgende beskrives vores overvejelser omkring arbejdet med at opfylde vores kerneydelse herunder implementere de enkelte læringstemaer. 3.0 Hvad er læring?: Læring er en del af dagligdagen - den læring børnene tilegner sig i SFO-en er situeret læring 2, det betyder, at læringen er knyttet til deltagelse i sociale praksisfællesskaber. Læring finder ikke kun sted i en undervisningsmæssig kontekst, men også i alle andre kontekster, man befinder sig i. De positive sociale relationer som børnene opbygger i SFO, understøtter læring og vice versa, jævnfør de nyeste læringsteorier. 4.0 Børn med særlige behov: Hvilke typer børn med særlige behov arbejder vi med?: - Børn med udadreagerende adfærd (AKT børn). - Børn med/uden diagnoser (eksempelvis ADHD, Aspergers) - De stille børn. - Børn fra familier med sociale problemstillinger - Børn med akutte behov (såsom dødsfald i familien, skilsmisse m.m.). 1 Den sammenhængende Skoledag i Odense 2 Teorien om situeret læring er udviklet af Jean Lave & Etienne Wenger. Se f.eks 3

4 Hvordan arbejder vi med disse børn? - Vi udfylder relationsskemaer over børnene i SFO-en, for at få hvert enkelt barn i fokus, og dermed sikre, at vi har den nødvendige kontakt med dem alle. - Ud fra relationsskemaerne udarbejder vi individuelle planer for, hvordan børnenes indbyrdes relationer og forholdet til de voksne styrkes, hvis der måtte være et behov for det. - Børn med særlige behov drøftes på de fælles personalemøder, så alle i personalegruppen er bekendt med de pågældende børns behov og væremåde. - Vi har ekstra fokus på børn med særlige behov, for at de ikke skal føle sig overset eller udelukket. - I forhold til socialt udsatte børn arbejder vi ikke kun med børnene, men også med forældrene, hvor samtaler, rådgivning og vejledning med og til forældrene er en vigtig del af arbejdet med at sikre barnets tarv og alsidige udvikling bedst muligt. - Indtræffer der akutte begivenheder i barnets/familiens liv, er personalet ekstra opmærksomme på i børnehøjde at tale med barnet om, hvad der er sket. Det kunne f.eks. dreje sig om dødsfald, skilsmisser eller andre mere eller mindre traumatiserende oplevelser. 5.0 Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere: - Foreningsliv - Sundhedssektoren (sundhedsplejerske og tandlæge) - Lektiehjælp 4

5 Hvordan samarbejdes der?: - Vi har et samarbejde kørende med den lokale idrætsforening, således at vi har lov til at anvende de tilhørende faciliteter. - Vi sender børn til gymnastik, fodbold m. m.. - Slår et barn sine tænder, opsøges tandlægen for at sikre, at der bliver taget hånd om eventuelle skader hurtigst muligt, samt for at sørge for, at barnet ikke føler unødig angst for, at det har ødelagt tænderne. - Skoledelen tilbyder lektiehjælp to gange om ugen, hvor vi efter aftale med forældrene og/eller lærere hjælper ved at sende børnene dertil. 6.0 Dokumentation og evaluering: Læreplanstemaerne som beskrives i de følgende afsnit, er integreret i vores daglige aktiviteter. Vores indsats i henhold til læreplanstemaerne dokumenteres jævnligt på forskellig vis, og vurderes vha. SMTTE-modellen. Dokumentationen kan præsenteres som artikel, fotoplanche, diasshow, udstilling, spørgeskemaer, børneinterview m. m Temaerne: SMTTE-modellen, kilde:undervisningsministeriet. 7.1 Barnets personlige udvikling Vi skal skabe en hverdag med plads til individet, hvor børn kan få social erfaring. De skal kunne udvikle sig som alsidige stærke personer, der oplever sig som værdifulde deltagere i fællesskabet. Der er tale om to processer, som er forbundet med hinanden. Barnet bliver både en deltager af et fællesskab/får et socialt liv og bliver medproducent. 5

6 Personalet skal være lydhørt, medlevende, anerkendende og involvere sig i barnets opfattelse af verden. I sociale fællesskaber udvikler barnet sig. Hvad vil vi?: - anerkende og involvere os i barnet. - støtte barnet til at begå sig i det sociale fællesskab, og derved give barnet mulighed for at opleve sig som et værdifuldt medlem af fællesskabet. - Støtte barnet i at bruge sine kompetencer og derved styrke barnets selvtillid/selvværd. Hvorfor vil vi det? - Det enkelte barn har ret til og behov for anerkendelse for at udvikle sig og få kendskab til sig selv og andre. - Barnet skal opleve, at det kan bidrage til fællesskabet og derved opleve og opnå anerkendelse og accept. - Ved brug og udvikling af barnets kompetencer, støtter vi barnet i dets følelse af at det kan noget og er medproducerende. Hvordan vil vi gøre det? - Vi skal give professionel omsorg til barnet, samt lytte og forstå barnets behov her og nu og på længere sigt. - Vi skal forholde os til barnet og derved vise, at vi anerkender det. - Vi skal styrke barnet i dets forståelse og udøvelse af empati. - Vi vil i valg af aktiviteter have fokus på mulighederne for, at barnet får udviklet sine kompetencer og samtidigt udviklet nye, der kan gavne dets personlige udvikling. I forhold til barnets personlige udvikling, kommer ovenstående punkter direkte til udtryk i hverdagen på følgende måde: - Vi overtager børnene i klasserne, når undervisningen slutter. - Vi deltager i klassemøder. - Igennem konfliktløsning, hvor vi støtter og hjælper børnene med at komme frem til fornuftige løsningsforslag. - Vi lytter til børnenes ønsker i hverdagen, f.eks. i forhold til lege og aktiviteter. - Vi tager på klasseture, hvor børnene indgår og udvikler sig i sociale fællesskaber. - Vi sørger for, at børnene hjælper til med praktiske gøremål, f.eks. oprydning. 6

7 7.2 Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikles i fællesskabet og i relationer til andre børn og voksne. De handler især om empati, tilknytning, sociale færdigheder og dannelse. Hvad vil vi? - Støtte barnet i at indgå nære relationer med andre. - Udvikle barnets evne til at forstå og aflæse andre, så det kan fungere i de rammer, det er en del af. - Barnet skal opleve, at dets omgivelser har tillid til det. - Respektere barnet som den person, barnet er. Hvorfor vil vi det? - Børnene skal lære at kunne give og tage, når de indgår i samvær med deres omgivelser. - For at kunne indgå i fællesskabet, må barnet lære at anerkende og forstå betydningen af fællesskabets spilleregler, samt hvad der er til gavn for fællesskabet. - At øve sig i empati giver forståelse af andres og egne følelser, og giver barnet mulighed for at udtrykke følelser og behov, samt kunne aflæse andre. - For at kunne fungere i et fællesskab, er det nødvendigt at kunne tilsidesætte egne behov og ønsker, samt lytte til fællesskabet. - Igennem anerkendelse opnår barnet tillid til at det kan yde noget til fællesskabet. - Ved at anerkende barnet over for omgivelserne, hjælper vi 7

8 barnet på vej og signalerer, at vi har tillid til det. Hvordan vil vi gøre det? - Børnene skal deltage i forpligtende fællesskaber med børn og voksne. - Vi skal være bevidste om vores betydning som rollemodeller. - Vi skal støtte børn med særlige behov, så de opnår redskaber til at kunne begå sig i fællesskabet. - Vi møder alle børn med anerkendelse og fremhæver deres kompetencer. - Vi skal være opmærksomme på, at empati er en evne, der skal udvikles igennem øvelse og interaktion med andre. I forhold til barnets sociale kompetencer kommer ovenstående punkter direkte til udtryk i hverdagen på følgende måde: - Igennem klassemøder, hvor børnene får medansvar i samarbejde med personalet. - I den frie leg, hvor spilleregler, normer og hierarki giver sig til udtryk blandt børnene. - Når de større børn er rollemodeller for de mindre. 7.3 Kulturelle og æstetiske udtryksformer Kulturel viden har indflydelse på, hvordan vi møder verden omkring os. Ved at kende egne kulturelle baggrunde, fx familieforhold, nationaliteter og traditioner, skabes der forudsætninger for at mødes med andre og det anderledes. 8

9 Ved at blive kulturelt beriget, skabes der også bevidsthed om, at vi er forskellige og kan inspirere og berige hinanden. Når man får indsigt i kulturelle udtryksformer, får man rigere og mere varierede udtryksformer. Det kan være med til at (om-)danne opfattelsen af sig selv, andre og deres omgivelser. Æstetik kan anvendes som et udtryk for en måde at opleve og anskue verden på. Sanserne påvirkes og meninger dannes. I børns æstetiske udtryk afspejles ofte deres holdninger, livsanskuelse, interesser og verdensforståelse. Det kan være igennem bevægelse, lyde, tegninger og andre former for kreative udfoldelser. Hvad vil vi? - Give børnene mulighed for at deltage i aktiviteter og arrangementer, der kan være under indflydelse af traditioner. - Give børnene indflydelse på planlægning af hverdagens tiltag og aktiviteter. - Give børnene adgang til musik og dans og andre kreative udfordringer. - Give børnene tid, rammer og mulighed til/for at skabe deres egen børnekultur. Hvorfor vil vi det? - Aktiviteter og arrangementer som er inspireret af traditioner, er med til at give børnene en indsigt og viden i/om egen og andres kultur. - Ved at skabe tid og rum, giver det børnene mulighed for selv at skabe og udvikle egne kulturelle og æstetiske udtryksformer. - Når der planlægges aktiviteter, skal der være plads til forundring samt stille spørgsmål og tilegne sig ny viden og forståelse om os selv og andre. Hvordan vil vi gøre det? - De voksnes forskellige kulturelle baggrunde og æstetiske udtryksformer inspirerer børnene. - Vi præsenterer børnene for rum og værksteder med forskellige materialer og redskaber. - Vi støtter og inspirerer børnene i udviklingen af deres udtryksformer og leg. I forhold til æstetiske og kulturelle udtryksformer kommer ovenstående punkter direkte til udtryk i hverdagen på følgende måde: - Igennem boldspil og lege. - Vi introducerer og leger gamle lege. - Vi arbejder med børnenes forståelse for hvordan man opfører sig. 9

10 - Vi giver børnene adgang til sang og musik og film. De får mulighed for at øve de sidste nye bevægelser, kopiere udtryk/lyde, og de spejler sig i kammeraterne. - Vi anerkender og accepterer æstetiske udtryksformer, men forholder os kritisk, når nogle af udtryksformerne kan være stødende eller sårende. - Vi giver børnene rum til og mulighed for at skabe nye danse, lave teater, tegne, skrive og male. - Vi planlægger aktiviteter som f.eks. har relationer til højtider. - Vi tilbyder billedværksteder, træværksted og syværksted. - Vi og/eller børnene laver mad på bålet. - Vi læser højt for børn. - Vi griber muligheden i hverdagen for at tale om andre kulturer og lande, når børnene fortæller om rejser/oplevelser, de har haft. 7.4 Sproglige kompetencer Sprog foregår ved hjælp af talesprog, skriftsprog, kropssprog, billedsprog og er metoder, der benyttes, når man bevidst eller ubevidst kommunikerer med omverdenen. Ved hjælp af sproget kan man udtrykke sig og udvikle og fastholde sin identitet. Børn udvikler konstant deres sprog gennem alle hverdagens udfoldelser, aktiviteter og oplevelser. 10

11 Hvad vil vi? - Vi vil udvikle børnenes forskellige sproglige udtryksformer gennem hverdagens aktiviteter. - Vi vil have fokus på de mange forskellige sprog, samt at alle ikke har samme forståelse af disse sprog, hvorfor vi vil støtte børnene i deres tilegnelse og forståelse af de sproglige ud- og indtryk. - Vi vil motivere børnene til at udtrykke sig via de forskellige sprogformer og samtidig anvende sproget som problemløsning. - Vi vil støtte børnene i deres nysgerrighed og interesse for de forskellige sprog. Hvorfor vil vi det? - Ved at fokusere på sproget i hverdagen, giver vi børnene mulighed for at tilegne sig redskaber til at kommunikere med, samt lytte til, sine omgivelser. - Når børnene lærer at håndtere de forskellige sprog, kan de udtrykke egne meninger, tanker og følelser på en mere varieret og forståelig måde. - De forskellige sprog, aktiviteter og materialer giver børnene mulighed for at udvikle og styrke den sproglige forståelse og opfattelse af andre. - Når sproget anvendes som problemløsning, bliver barnet trænet i at lytte, forstå, sætte ord på følelser og indhente viden fra omgivelserne igennem de forskellige sproglige udtryk. Hvordan vil vi det? - Vi vil give adgang til forskellige kommunikationsmidler, f.eks. digitale medier og spil, bøger og musik, samt hjælpe barnet til at forstå de oplevede indtryk. - Vi vil skabe situationer hvor barnet kan få mulighed for at benytte de forskellige sprog til at kommunikere med. - Vi vil vejlede børnene i at bruge et varieret sprog, så det passer til forskellige situationer. - I hverdagen vil vi eksperimentere med forskellige udtryksformer igennem leg og aktiviteter, f.eks. snakke i rim og remser, åbne tegneværksted og gøre andre kreative tilbud tilgængelige og derigennem udvikle børns sproglige forståelse og udtryksmuligheder. I forhold til de sproglige kompetencer kommer ovenstående punkter direkte til udtryk i hverdagen på følgende måde: - Samtale imellem børn/børn og børn/voksne. - Højtlæsning. - Børnene synger med hinanden og til musik fra forskellige medier. 11

12 - Vi guider børnene i at formulere egne ønsker og behov. - Vi lærer dem at bruge sproget som problemløser. - Børnenes ordforråd udvikles gennem almindelig samt legende dialog og skriftsprog, de lærer at tolke følelser og udtryk ud fra lyd og billeder, de oplever i løbet af dagen. - Vi lægger op til at børnene skal deltage aktivt i hverdagens dialoger, f.eks. på børnemøder, og når man aftaler regler for en leg eller aktivitet. - Vi vil synliggøre overfor børn, at deres sprogform, ordvalg og kropssprog kan have indflydelse på, hvordan man opfatter og bedømmer dem. 7.5 Krop og bevægelse Kroppen er ikke kun noget man bevæger sig med. Det er et sansesystem, som er et fundament for erfaring, viden, følelser, sociale processer og kommunikation. Ved at passe på kroppen og sikre dens velbefindende, lægger man et fundament, som er grundlaget for fysisk og psykisk velvære og sundhed. Barnet er sin krop, har sin krop og oplever verden gennem kroppen. Hvad vil vi? - Vi vil give børnene mulighed for at opleve glæden ved at være i bevægelse. - Vi vil styrke børnenes lyst til at bruge deres kroppe i planlagte/spontane aktiviteter. - Vi vil have fokus på kroppens sundhed, styrke og motorik. - Vi vil stræbe efter at stimulere sanserne igennem forskellige aktiviteter. 12

13 Hvorfor vil vi det? - Fordi vi ved, at det at bevæge sig og passe på kroppen, danner et grundlag for en ønskværdig kropslig sundhed. - Fordi krop og bevægelse ofte er en vigtig ingrediens i børnenes leg og kommunikation. - Fordi velvære i krop og sind giver overskud til at begå sig i forskellige bevægelsesmiljøer. Hvordan vil vi gøre det? - Vi vil tilbyde aktiviteter, hvor bevægelse er i fokus og nærmiljøet benyttes til fysisk og sanselig udfoldelse, og vi vil give børnene lyst til og mulighed for at udfolde sig fysisk og motorisk udfordrende. - Vores hensigt er at have en kultur i SFO, hvor bevægelse og kroppens velvære er i fokus gennem valg af spontane og planlagte aktiviteter. I forhold til krop og bevægelse kommer ovenstående punkter direkte til udtryk i hverdagen på følgende måde: - Vi planlægger fysiske aktiviteter, der foregår både indenfor og udenfor. - Vi benytter cyklen som transportmiddel til aktiviteter udenfor SFOs grænser, f.eks. skøjtehal og svømmehal. 13

14 - Vi indkøber udendørs legetøj, der opfordrer børn til at være fysisk aktive. - Vi vil give børnene en glæde ved at være i bevægelse og fremhæve fordelene derved, f.eks. fællesskabet, grin og sjov (lære børn sjove lege). - Ved at klatre i træer, lege på Tarzan-bane, hinke, sjippe, spille boldspil og cykle udvikler børnene deres motoriske kompetencer. 7.6 Natur Vores virkelighed er primært den nære natur, den vi møder, når vi går uden for døren, eller tager på ture i nærmiljøet. Vi ønsker at børnene oplever naturen som et spændende, inspirerende og lærerigt sted at være. Vores dejlige natur giver rig mulighed for, at børnene kan bruge deres kroppe, bygge huler, klatre på klatrevæggen/i træer, lege på legepladsen, cykle, spille fodbold, lege gemme, være med til at lave bål m.v. Naturen byder også på hyggesnak i krogene, eller lidt voksenfrit snak, udeområdet tiltrækker alle slags børn, og vi har plads til de vilde og de stille lege, samtidigt med at der er mindre forstyrrelser pga. det store område. 14

15 Naturen giver børnene mulighed for: 15 Inspiration og fordybelse Kendskab til dyr og planter At udvikle fantasi og kreativitet At udvikle sanserne og motorikken At indgå i relationer med andre børn At lære om venskab og kammeratskab Hvad vil vi? - Vi vil give børnene mulighed for at opleve naturen i dens mange former. - Vi vil give børnene en indsigt i naturen, som kan skabe respekt, medansvarlighed og glæde, når børnene møder og befinder sig i naturen. - Vi vil give børnene viden og kendskab til naturen og dens mange fænomener. - Vi vil skabe erfaringsrum for børnene, hvor vi kan stimulere deres lyst og trang til at være undersøgende, udforskende og eksperimenterende. Hvorfor vil vi det? Det understøtter udviklingen af børnenes alsidige og personlige kompetencer. Hvordan vil vi gøre det? - Børnene skal møde voksne som er positivt engageret, og som bakker deres gode ideer op, og i øvrigt gerne vil snakke med dem, om det de forundres over. - Vi forholder os til naturen og miljøet ved at snakke med børnene om f.eks. hvad der sker ved forurening, hvorfor man ikke skal smide affald i naturen, og hvorfor man ikke skal skade frøerne og andre smådyr. Det er klart at naturen byder på forskellige oplevelser året rundt når årstiderne skifter, en forårstur kan f.eks byde på en undersøgelse af hvad der er af smådyr inden i rådne træstammer, hvad gør man når man brænder sig på en brændenælde - mens en vintertur måske er en tur på kælkebakken. Legemulighederne i vores udeområder giver børnene mulighed for at blive selvhjulpne, samt styrke de sociale kompetencer: Tarzanbane, klatrestativ, lydbanen, skolegård, cyklebane, fodboldbaner, sandkasse, legehus, træer, vandpytter/å.

16 8.0 Fremtiden - SFO i Den Sammenhængende Skoledag Fra august 2013 starter vi på Den sammenhængende Skoledag på Paarup Skole. Det er en politisk beslutning, som giver en hverdag for børnene med undervisning til kl.14, hvor SFO åbner. For at skabe en god overgang, overtager SFO-personalet kl.14 børnene i klasserne, og efter lidt dialog sender vi børnene videre ud i SFO-ens aktiviteter og leg. For børnene vil det være dejligt at så mange kendte voksne er med dem i undervisningen, og også er der efterfølgende i SFO-en. Samværet i SFO-en er et væsentligt grundlag for udviklingen af de sociale relationer, vi ved at gode sociale relationer er afgørende for barnets udvikling og fremtid, både mht. læring og generel livskvalitet. Vi ser Den Sammenhængende Skoledag som en mulighed for at videreudvikle det gode samarbejde vi i forvejen har mellem SFO-personale og lærerne, som vil give endnu større sammenhæng i det pædagogiske arbejde og derved gavne børnene. 16

17 17